Introduktionsdag for frivillige. Program

Transkript

1 Introduktionsdag for frivillige. Torsdag d. 29. januar 2009 kl På Hotel Harmonien i Haderslev Der blev diskuteret livligt, så snart der var en pause i mødet. Foto: Leif Hilker Program Velkomst og præsentation. 1. Om Støtteforeningen ved Kirsten Mikkelsen 2. Hvordan kommer man på Hospice 3. Hospice historie ved Marit Wengel 4. Dagligdagen på hospice, fra modtagelse til afslutning. ved Helle Lehmann Middag og kaffe 5. Kommunikation med de frivillige, ved Leif Hilker 6. Værdighed ved Marit Wengel 7. Hvor svært kan det være frivillig på hospice, ved Ingeborg Kastberg 8. Spørgsmål til dagens indlæg og drøftelse. Mødet indledtes med velkomst af Helle Lehmann, som glædede sig over, at så mange havde taget imod tilbuddet til introduktionsmødet. Som bekendt var mødet i første omgang fastsat til den 26. november, desværre måtte det aflyses grundet opståede problemer på hospice. Helle bad de fremmødte give en kort præsentation af sig selv inden påbegyndelsen af første punkt på dagsordenen. 1. Præsentation af støtteforeningen og dens arbejde v/ støtteforeningens formand Kirsten Mikkelsen. Der blev givet en kort orientering om støtteforeningens opståen og virke igennem årene. Starten var lang og ikke fuld af megen optimisme, men i 2003 da folketinget vedtog loven om hospicer i Danmark, kom der skub i sagerne, da støtteforeningen allerede havde færdige Introduktionsmøde for frivillige den 29. januar 2009 Side 1

2 planer i skuffen, som kunne sættes i gang. Efter beslutningen om, at placeringen skulle være i Haderslev, gik byggeriet i gang og i 2006 blev HospiceSønderjylland så indviet og taget i brug den 1.juni. Støtteforeningens bestyrelse eksisterer stadig sideløbende med hospicebestyrelsen, som har ansvaret for den daglige drift. Støtteforeningens arbejde består primært i at støtte hospice på alle mulige måder. I øjeblikket er foreningens hovedopgave, at fremskaffe de nødvendige midler til driften af det frivillige arbejde. Der arbejdes i dag med et budget på kr. og pengene bruges til kørselsgodtgørelse og møder som dette i dag. 2. Hvordan kommer man på hospice? Helle Lehmann fortalte, at målgruppen er patienter med livstruende og uhelbredelig sygdom, med en kompleks palliativ problemstilling. Alle bliver visiteret, inden de kommer på hospice. Hospice har en driftsaftale med Region Syd og døgnprisen er i dag kr. pr. sengeplads, hvoraf patientens hjemstedskommune betaler 1700 kr. I 2008 var der indlagt 103 personer, 16 er udskrevet igen, og 87 er døde. 188 har henvendt sig om indlæggelse. Er man udskrevet, har man ikke automatisk ret til at komme tilbage, en undtagelse er, hvis man er underlagt det palliative team. Der blev her givet en udførlig forklaring på begrebet palliativt team. Visitationer foretages først, når der en ledig plads på hospice, og man kan godt blive visiteret om formiddagen, og blive indlagt om eftermiddagen. 3. Hospice historie ved Marit Wengel. Hospicetanken stammer tilbage fra 1967 i den form, som den er kendt her i Danmark Tanken opstod i England og derfra har den bredt sig til hele verden. Hospice betyder herberge, altså et sted, hvor man kan opholde sig. I Danmark spirede tanken først frem i 1992, grunden kan være, at vi her i denne del af verden, har en angst for at tale om døden, men Marit mente også, at det kunne være det, at vi her i landet har et godt sygehusvæsen. Det første hospice i Danmark kom i Hellerup (Sct. Lukas), og i 1995 kom så Vejle (Sct. Maria), og så begyndte de løbende at komme, således at vi i dag har hospicer her i landet. Ofte får vi svaret, når vi ved en visitation spørger om grunden til ønsket om at komme på hospice, at det er så utrygt at være hjemme. 4. Dagligdagen på hospice, fra modtagelse til afslutning Helle havde medbragt et par patienthistorier, som blev gennemgået for at fortælle om dagligdagen på hospice. Meget af sygeplejerskernes tid går med samtaler med patienterne og Introduktionsmøde for frivillige den 29. januar 2009 Side 2

3 det er især emner som Angst, Uro, Søvnbesvær og Livshistorie, der er hovedemner i samtalerne. Herefter var der spisepause, og alle nød middagen, som blev serveret i teatercafeen 5. Kommunikation med de frivillige Efter middagen introducerede Leif Hilker tilhørerne om det nye afsnit på hjemmesiden, som kun er forbeholdt de frivillige. Ideen til siden er fostret af Noomi Mortensen og Leif Hilker i fællesskab, og der er arbejdet på det i et halvt års tid nu. Ideen er den, dels at kunne informere de frivillige elektronisk og dels i det hele taget, at kunne få meddelelser ud til den frivillige, som ikke lige er på arbejde, når der kommer vigtige ting på dagsordenen. Dette har vi desværre været vidne til i den sidste tid. Nye meddelelser kan informeres gennem en SMS, da hovedparten af de frivillige er i besiddelse af en mobiltelefon. Herefter er det så op til den enkelte, hvorledes man vil forholde sig. 6. Værdighed Værdighed er noget, som er til stede, er noget om at man føler sig accepteret. Marit Wengel fremdrog en lang række eksempler på værdighed og uværdighed. Det kan være uværdigt, at komme for sent, ikke tro at man er god nok, mangel for forståelse, du forstår ikke min smerte, mangel på fællesskab, kan også være uværdigt. Hvad er lidelse? Det kan være fysisk og sjælelig smerte, lidelse er krænkelse af værdighed. Det kan være værdigt, at have pænt tøj på for nogen, medens andre ikke lægger vægt på dette, ligeledes kan det være uværdigt ikke at blive talt pænt til, eller blive talt forbi. Marit har i en lang årrække arbejdet med hospice og er kompetent til at fortælle om emnet, men det er et punkt, som det er vanskeligt at referere om, men det blev gjort godt, og der blev lyttet intenst til fremlæggelsen. 7. Hvor svært kan det være Ingeborg Kastberg havde dagen før været involveret i et grimt styrt med cyklen, idet hun havde torpederet en af Beredskabscenter Syd s overordnede, som opholdt sig på cykelstien, netop som Ingeborg skulle passere ham, med det resultat, at Ingeborg måtte en tur i asfalten, og som følge heraf mødte op med mange farver i ansigtet, heldigvis mente Ingeborg ikke, at der ville opstå varige men efter sammenstødet, som hun berettede meget detaljeret om, og herefter fortsatte hun: Jeg er en af flere tværfaglige andre erhvervsgrupper på hospice end sygeplejerskerne, og det er der en mening med, for at komme hele vejen rundt i et menneskes liv. Ikke hele vejen rundt om et menneske, for så kunne man jo få det indtryk at mennesket lå i midten og alle omkring det gjorde noget. Det er faktisk vigtigt med dén skelnen, for det er en af de ting, som vi på hospice gerne vil være med til at gøre anderledes end man gør så mange andre steder. Det er nemlig sådan, at mange af de steder, Introduktionsmøde for frivillige den 29. januar 2009 Side 3

4 patienten kommer fra, er det patientens sygehistorie, der har været i centrum. Hvad er der gået forud? Et langt forløb, træthed, chokeret, hurtig indlæggelse på hospice/sygehus samt forventninger (positive såvel som negative), tidligere oplevelser af, at alle er rundt om én, men sjældent med én i centrum, hvor det er alvor. Patientens sygehistorie er ikke lig med patientens historie mennesket er til hver en tid mere end sin sygdom. Vi møder patienter og pårørende som de mennesker, de er de er ikke anderledes end alle os, det vil sige, de er ligeså forskellige som alle os. Nu tilhører jeg ikke den del af præstestanden, der mener, at bibelen er en opslagsbog/facitliste der aldrig står til diskussion. Alligevel mener jeg, at man kan lede længe efter så klare og korte beskrivelser, eksempelvis fra vores liv, som dem man kan finde i bibelen. Når Det gamle Testamente skal definere, hvad et menneske er, sker det i Salmernes Bog og netop ved spørgsmål. (Ingeborg Kastberg viste følgende to salmer på den opstillede overhead) Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. Salme 8,4-6 Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det, et menneskebarn at du regner det for noget? Mennesket ligner et vindpust, dets dage er som en flygtende skygge. Salme 144,3-4 Dette er for mig krumtappen for arbejdet på hospice, uanset om man er lønnet eller frivillig, og at vi betragter patienten som et menneske og stort set intet andet. Der er forskel på at være dødeligt syg, og så at have en alvorlig sygdom. Min egen lakmusprøve på, om noget er i orden eller ikke, er tanken om, hvordan jeg selv ville have det med det der sker, hvis det var mig der var patient. Hvad nu, hvis det var mig? Og nu nærmer jeg mig overskriften for det, Noomi har kaldt, det jeg vil sige; hvor svært kan det være? sluttede Ingeborg Kastberg. 8. Spørgsmål og drøftelse Der blev fremsat ønske om at blive bedre orienteret om de enkelte patienter, når man møder på arbejde. Der er meget forskel på, hvorledes dette bliver gjort Der blev rettet en kraftig kritik af, at lederen ikke vil hilse på de frivillige. Hvordan er lederens indstilling til de frivillige, og hvorfor er hun her ikke i dag? Det er noget svineri, at ledelsen ikke orienterer ordentligt. Introduktionsmøde for frivillige den 29. januar 2009 Side 4

5 Hvem er bestyrelsen, der stå jo ikke noget på hjemmesiden? Sv: Til dette kunne Leif Hilker, som er webmaster for hjemmesiden, oplyse, at han havde lukket siden ned d. 31. december. Der er nu kommet nogle navne frem, men så simpel en ting som at fremskaffe et billede af de omhandlende personer er et stort problem. Der svares ikke på de henvendelser, som bliver fremsendt. Lige så snart oplysningerne er til stede, kommer de på hjemmesiden. Marit sagde, at hun var en del af ledelsen, men at hun også somme tider siger sin menig. Da lederen af hospice altså ikke var til stede, var det nytteløst at sige mere, og mødet sluttede klokken 21:30 Der var 28, som havde taget imod tilbuddet til mødet og at dømme efter snakken, der gik, så snart der var pause i forløbet, var der ingen, som kedede sig. Fra den fungerende frivilligkoordinator har der også lydt en tak til støtteforeningen for afholdelse af arrangementet og de hermed forbundne udgifter. Referent: Leif Hilker./ Introduktionsmøde for frivillige den 29. januar 2009 Side 5