Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Transkript

1 Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn

2 Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk praksis

3 Kvalitet i en Skanderborg kontekst Dagtilbudslov/Den bedste start på livet Kvalitetsrapport Den styrkede pædagogiske læreplan/ ALAL Kvalitets og udviklingsmodel (tilsyn)

4 Rammer for tilsyn Tilsynet har til formål både at sikre, at gældende lovgivning på dagtilbudsområdet overholdes, at kommunens børn & ungepolitik efterleves og at dagtilbuddet er af høj kvalitet Lovgrundlag (herunder læreplaner) Kommunalt grundlagt (Den bedste start på livet) (At lære at lære) Høj kvalitet i dagtilbud (læringsmiljø) Det udviklingsorienterede fokus (dvs fokus på både rammer / struktur, processer, og indhold)

5 Forskningsmæssig baggrund for KVALid

6 KVALid forskningsbaseret udvikling af pædagogisk praksis Hvad er KVALid? Værktøj til dialog, evaluering og udvikling af pædagogisk praksis Bygger på forskning fra skandinavien og England Har form af skemaer, der indeholder udsagn, fra lav til høj kvalitet KVALid har fem grundlæggende temaer: Relationer Læring og didaktik (herunder evaluering og dokumentation) Sundhed og trivsel Forældreinddragelse Demokrati og fællesskaber (herunder inklusion)

7 Kvalitets- og udviklingsmodel (pædagogisk tilsyn) Tematikker i pædagogisk tilsyn Samspil og relationer Demokratiske læreprocesser og børns medbestemmelser Sprog og kommunikation Motorik og bevægelse Leg og læring Børnefællesskaber og inklusion Forældresamarbejde Faglig ledelse

8 3.1.2 Observationsguide til tema 1; Samspil og relationer Brug udsagnene nedenfor til at zoome ind på praksis under observationen og understøt din vurdering med at nedskrive konkrete eksempler på nedenstående udsagn, som ses under observationen. medarbejdere tager ikke initiativ til kontakt med det enkelte barn medarbejdere tager af og til initiativ til kontakt med enkelte børn medarbejdere tager løbende initiativ til kontakt med de enkelte børn og følger op på børnenes initiativer medarbejdere har systematisk kontakt med alle børn både under fri leg, rutiner og aktiviteter og følger konsekvent op på børnenes initiativ Lav kvalitet medarbejdere er ikke følelsesmæssigt tilgængelige og viser sjældent glæde ved børnene medarbejdere viser af og til positive følelser for børnene, men kontakten er betinget af det enkelte barns adfærd medarbejdere viser nærvær og glæde for børnene (fx ved berøring, øjenkontakt, smil, stemme, mimik etc.) medarbejdere reagerer positivt på børns initiativer, udtryk og udspil og hjælper børnene med at sætte ord på og regulere følelser => medarbejdere negligerer og afviser ofte børnenes følelser medarbejdere definerer ofte børnenes følelser (Fx Det er da ikke noget at være ked af) medarbejdere er empatiske og spejler og sætter ord på børnenes følelser medarbejdere viser med kropssprog positive følelser for børnene og er sensitive overfor børnenes følelser både verbalt og non verbalt Høj kvalitet medarbejdere har mest kontakt med børn i grupper medarbejdere har mest kontakt med børn der selv tager initiativ til kontakt medarbejdere har god kontakt med alle børn og atmosfæren er afslappet og behagelig medarbejdere har god kontakt med alle børn og hjælper børnene med at have god kontakt med hinanden i en behagelig atmosfære. medarbejdere definerer nogle børn negativt og er fastlåste i opfattelsen af disse børn medarbejdere taler til børnene i en belærende tone og samspillet er domineret af de pædagogiske medarbejderes egne holdninger medarbejdere udviser sympati og empati for børnene medarbejdere er forstående overfor børnene, lytter til børnene og justerer sig efter børnenes behov. medarbejdere forholder sig neutraltog viser ikke mange følelser medarbejdere viser ind i mellem glæde og interesse, særligt når børnene gør som der bliver sagt medarbejdere udviser glæde og begejstring i de fleste sammenhænge og motiverer børnene gennem egen begejstring medarbejdere viser glæde og begejstring ved at være sammen med børnene i leg, rutiner og aktiviteter og bruger fælles oplevelser til at samtale med børnene

9 Eksempel på interviewguide Interviewguide vejledende (overvejende rettet til børnehave børn) Hvad er det bedste ved din børnehave? Hvor kan du bedst lide at lege i børnehaven? Kan du selv vælge hvem du vil lege med? Hvad kan børn bestemme i børnehaven? Hvad bestemmer de voksne i børnehaven? Er det nemt at finde på noget at lave i børnehaven? Hvad kan du bedst lide at lave i børnehaven? Er der noget du ikke kan lide i børnehaven? Hvad gør du når noget er svært i børnehaven? Fx hvis du bliver ked af det eller skændes med en ven? Hvornår er det sjovest at være i børnehaven? Er der noget du ville ønske der var anderledes i børnehaven?

10 Hvordan foregår det i praksis? Før Efter Under

11 Hvad siger erfaringerne os? Stor opgave Lidt uoverskuelig Berigende Skaber indsigt Vil ikke være det foruden Vil bruge det efterfølgende i praksis Vil laver lederswop som en del af praksis

12 Spørgsmål eller kommentarer