Tilsynsrapport Plejecenter Solgården Jammerbugt kommune

Transkript

1 Vurdering Tilsynsrapport Plejecenter Solgården Jammerbugt kommune Risikobaseret planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelovens Plejecenter Solgården ggersundvej Fjerritslev P-nummer: Dato for tilsynet: Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Nord Sagsnr.: /1 1

2 1. Relevante oplysninger Oplysninger om plejeenheden Solgården er en plejeenhed i Jammerbugt kommune. Det er drevet af den private leverandør leris siden november 2015 Plejeenheden har 68 lejligheder fordelt på fem afdelinger. De 17 af lejlighederne er på demensafsnittet. Der er samarbejde med Jammerbugt kommune omkring visitering til boligerne. Plejeenheden har tre teamledere ansat. Der er endvidere ansat ca. 18 social- og sundhedsassistenter samt 56 social-og sundhedshjælpere. Der er ansat en pædagog og en ergoterapeut. Der er også tilknyttet et fast vikarteam, som er timelønnede Der er tilknyttet en sygeplejerske fra Jammerbugt kommune, som kommer fast på plejeenheden i dagvagten, hvor opgaverne er undervisning og delegering af opgaver samt deltagelse i triagemøder. Hjemmesygeplejen kan tilkaldes ved behov døgnet rundt Der samarbejdes med fysioterapeuter og ergoterapeuter, når der skal tilrettelægges genoptræningsforløb efter sundhedslovens 140 Der afholdes teammøde hver sjette uge for at viden bliver delt mellem personale og personalemøder hver tredje-fjerde måned. Om tilsynet Ved tilsynet deltog centerleder Trine hristensen og tre teamledere Der blev ved tilsynet foretaget interview med: o tre borgere o en pårørende o personale og ledelse Der blev ved tilsynet foretaget journalgennemgang på tre borgere fsluttende opsamling på tilsynets fund blev givet til centerleder Trine hristensen og tre teamledere Tilsynet blev foretaget af oversygeplejerske Jane Filtenborg jerregaard og oversygeplejerske nnalise Kjær Petersen. 2

3 2. Vurdering og sammenfatning Konklusion efter partshøring Styrelsen for patientsikkerhed har i partshøringsperioden modtaget ændringer til de faktuelle forhold. De er skrevet ind i rapporten, men giver ikke anledning til ændringer i vurderingen efter tilsyn. Samlet vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 25. oktober 2018 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien: Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Det er styrelsens samlede vurdering, at der på plejeenheden er mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. aggrunden herfor er, at styrelsen vurderer, at der i fem af de seks vurderede temaer ikke er problemer af betydning for den fornødne kvalitet, men at der inden for temaet ktiviteter og rehabilitering vurderes at være mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Styrelsen har vurderet, at der er tale om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, da der under interview med medarbejdere og ledelse fremkom, at der ikke var tilstrækkelig viden og opmærksomhed på andre faggruppers ansvars- og opgavefordeling i forhold til genoptrænings- og vedligeholdelsesforløb. Fundene ved tilsynet giver anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller til følgende: t ledelsen tydeliggør ansvars- og opgavefordelingen i forhold til genoptrænings- og vedligeholdelsesforløb (målepunkt 6.2) t medarbejderne får kendskab til målene for genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbene hos relevante borgere og hvordan der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb (målepunkt 6.2) Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden vil være i stand til at rette op på de ue målepunkter ud fra den rådgivning og vejledning, der er givet under tilsynet, og derved opfylde henstillingerne. Nedenfor er en tematisk gennemgang af baggrunden for den samlede vurdering: 3

4 1. Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er der lagt vægt på, at det ved interview var gennemgående hos alle tre borger og en pårørende, at de oplevede høj grad af medindflydelse og selvbestemmelse på eget liv, samt oplevede at deres ønsker og behov blev imødekommet af personalet. Der blev afholdt indflytningssamtale med borger og pårørende ca. 14 dage efter indflytning med faste punkter og til afstemning af fælles forventninger. Der blev fulgt op med borger og pårørende en gang om året. Under tilsynet blev vigtigheden af personalets kontinuerlige fokus på borgernes behov og ønsker i forhold til at tale om livets afslutning drøftet. Under tilsynet blev der observeret en respektfuld tone og adfærd blandt personale og i interaktionen med borgerne. 2. orgerens trivsel og relationer Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er der lagt vægt på, at plejeenheden havde stort fokus på at understøtte borgernes trivsel og relationer, både blandt borgerne i plejeenheden med mulighed for at deltage i fælles måltider og fælles arrangementer samt i det omgivende samfund. I dialogen med ledelse og personale fremkom det, at der var stor aldersspredning blandt borgerne, og at der var fokus på dette i hverdagen. F.eks hos en yngre borger med kognitiv funktionsnedsættelse, var medarbejderne opmærksom på de interesser som betød noget for borgeren og bidrog med fællesskab omkring fodboldkampe i TV og socialt samvær om aftenen. Der var et tæt samarbejde med aktivitetscentret, som var drevet af den kommunale ordning, og borgerne kunne deltage i tilbuddet om forskellige aktiviteter i hverdagen. Der blev brugt værdighedsmidler i personalenormeringen, hvilket afspejlede sig i hverdagen ved mulighed for at udføre ikke-planlagte aktiviteter. Der var etableret et bruger-pårørenderåd, der blev samlet fire gange om året. Ledelsen gjorde opmærksom på, at bruger- pårørenderådet blev orienteret i forhold til budgetplanlægning og de blev orienteret, når der blev lavet brugertilfredshedsundersøgelse. 3. Målgrupper og metoder Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. Styrelsen har her lagt vægt på, at personalet og ledelse redegjorde for plejeenhedens arbejde med relevante faglige metoder inden for demensområdet med konflikthåndtering og samarbejde med gerontopsykiatrien. Social- sundhedsassistenterne var i gang med et uddannelsesforløb omkring akut uddannelse og faglige metoder for at sikre ensartethed og for at tydeliggøre observationer, der skulle videregives. I forlængelse heraf var social- og sundhedshjælperne i gang med et sideløbende uddannelsesforløb, hvor der var fokus på tidlig opsporing i borgeres funktionsevne og helbredstilstand. Dette blev understøttet af triagemøder, hvor der systematisk blev fulgt op på ændringerne. Plejeenheden arbejdede bl.a med Tom Kitwoods teori, der tager udgangspunkt i dementes behov og pleje og der blev samarbejdet med Jammerbugt kommunes demenskonsulent samt personalet kendte til konflikthåndtering, ligesom der var samarbejde med gerontopsykiatrien ved behov. 4

5 4. Organisation, ledelse og kompetencer Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at ledelsen redegjorde for plejeenhedens organisering, som var med afsæt i tæt samarbejde med personale. Personalet blev inddraget mest mulig i den daglige arbejdstilrettelæggelse under forudsætning af, at de nødvendige kompetencer altid var tilstede i forhold til de konkrete opgaver. Der blev arrangeret undervisning og sparring med relevante samarbejdspartnere og personale og ledelse deltog i tilbud om undervisning fra eksempelvis kommunen. 5. Procedurer og dokumentation Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at den social- og plejefaglige dokumentation fremgik systematisk og overskuelig i journalsystemet, og at personalet kunne fremfinde de relevante oplysninger ved journalgennemgangen dokumentationen var endvidere beskrevet sammenhængende og helhedsorienteret i forhold til borgerens ønsker og behov. Ved gennemgang af en borgers journal kunne den forebyggende indsats følges, og der var sammenhæng i den social- og plejefaglige dokumentation i journalsystem. Der sikrede overblik sammenhæng og helhed i forhold til borgerens behov. 6. ktiviteter og Rehabilitering Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt under dette tema, som ikke var. Ved vurderingen har styrelsen lagt vægt på, at ledelse og medarbejderne ikke var opmærksomme på, at det er plejeenhedens ansvar at observere ændringer i funktionsevne tilstanden og igangsætte tilbud om genoptræning og vedligeholdelsestræning efter en konkret og individuel vurdering med det formål at afhjælpe fysiske funktionsnedsættelser, vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder og at forebygge, at der opstår behov for øget hjælp og pleje. Styrelsen vurderer det er væsentligt, at der er en tydelig opgave- og ansvarsfordeling, for at udnytte de rette kompetencer til at varetage de konkrete forskelligartede opgaver. Kendskab til kompetenceniveau samt til egne og andre faggruppers ansvars- og opgavefordeling er nødvendig viden for medarbejdere, når de skal løse opgaver af social- og plejefaglig karakter i en plejeenheden. Plejeenheden samarbejdede med kommunens terapeuter i forhold til borgere, som var bevilget genoptræning efter sundhedsloven 140, og samarbejdede med privatpraktiserede terapeuter i forhold til vederlagsfri fysioterapi. Personalet redegjorde for den daglige praksis, og det var helt naturligt at understøtte borgeren i forhold til træning igennem de daglige aktiviteter både for at vedligeholde og forebygge funktionsevnen. Plejeenheden havde fokus på at udbyde forskellige aktiviteter, som tog afsæt i den enkelte borgers ønsker og interesser og der var et godt samarbejde med det kommunale aktivitetscentret på plejeenheden. 5

6 3. Fund ved tilsynet Tema 1: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død 1.1 orgernes selvbestemmelse og livskvalitet D E t borgeren oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv. t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at bevare og fremme de enkelte borgeres livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare og fremme borgernes selvbestemmelse og medindflydelse samt inddrager dem i det omfang, det er muligt. t der er beskrivelser af borgernes vaner og ønsker. t selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden. 1.2 Pleje af borgere ved livets afslutning t borgeren oplever tryghed ved at tale med medarbejderne om borgerens ønsker til livets afslutning. 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgerens ønsker til livets afslutning bliver indhentet og om muligt imødekommet. 6

7 2. t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til pleje af borgere ved livets afslutning. 1. t relevante medarbejdere kan redegøre for udførelse af pleje af borgere ved livets afslutning. 2. t medarbejdere kan redegøre for, hvordan de fremfinder borgernes ønsker til livets afslutning. Tema 2: orgernes trivsel og relationer 2.1 orgernes trivsel og relationer 1. t borgeren - så vidt muligt - oplever at få hjælp til at kunne leve det liv, som borgeren ønsker 2. t pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov. D 1. t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at understøtte borgernes trivsel 2. t ledelsen kan redegøre for, at plejeenheden understøtter borgernes relationer, herunder inddragelse af og samarbejde med pårørende, samt borgernes deltagelse i det omgivende samfund, hvis borgerne ønsker det. 1. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de inddrager borgerne og tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker for udførelsen af omsorgen og plejen. 2. t medarbejderne kan redegøre for, hvordan de understøtter borgernes tilknytning til deres eventuelle pårørende og det omgivende samfund. t eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relationer er dokumenteret. 7

8 Tema 3: Målgrupper og metoder 3.1 orgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug D E t borgeren med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug og eventuelt pårørende oplever, at den hjælp, omsorg og pleje, borgeren modtager, tager højde for borgerens særlige behov. t ledelsen kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, omsorg og pleje til borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug efter borgernes særlige behov. t medarbejderne kender og anvender de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje af borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug. t der hos borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer. t borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug modtager hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for deres begrænsninger, og at det afspejles i tone, adfærd og kultur. 8

9 3.2 Forebyggelse af magtanvendelse t ledelsen kan redegøre for, hvilke metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås. t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for forebyggelse af magtanvendelse. t der hos borgere, hvor det er relevant, er en beskrivelse af, hvilke faglige metoder og arbejdsgange der hos den konkrete borger kan blive anvendt til at forebygge magtanvendelse. 3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand D t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgerens sædvanlige tilstand. t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber. t medarbejderne kender og arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber. t ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning her på fremgår af dokumentationen. 3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at hjælp, omsorg og pleje til borgeren er rettet mod forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, 9

10 D dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne. t ledelsen kan gøre rede for plejeenhedens arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne. t medarbejderne kender og følger ledelsens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne. t social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet. Tema 4: Organisation, ledelse og kompetencer 4.1 Organisation, ledelse og kompetencer.1 t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver.2 t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og introduktion af nye medarbejdere.3 t ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende samt vikarer. t medarbejderne kender og følger ansvars- og opgavefordelingen. 10

11 Tema 5: Procedurer og dokumentation 5.1 Plejeenhedens dokumentationspraksis.1 t ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, samt hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne.2 t ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglig indsatser. t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige dokumentation..1 t borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer er beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger.2 t borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje er afdækket, og at afledte social- og plejefaglige indsatser er beskrevet.3 t borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb er dokumenteret.4 t afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser er dokumenterede. 11

12 Tema 6: ktiviteter og rehabilitering 6.1 orgere med behov for rehabiliteringsforløb efter 83a og hjælp med rehabiliterende sigte efter t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål for rehabiliteringsforløbet 2. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de i vidst mulig omfang bliver inddraget i at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte. 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelæggehelhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål 2. t ledelsen kan redegøre for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte. t medarbejderne kender og følger ledelsens arbejdsgange for gennemførelsen af helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål, samt arbejdsgangene for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte. D D1. t der ved opstart af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål D2. t der er opsat individuelle mål og en tidsramme for rehabiliteringsforløbet D3. t der ved afslutning af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en beskrivelse af borgerens funktionsevne D4. t der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte. 12

13 6.2 orgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 86 t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløbet ledelsen kan redegøre for, hvordan genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb. Ledelsen kunne ikke redegøre for arbejdsgange der kunne understøtte en helhedsorienteret og tværfaglig indsats for vedligeholdelses- og genoptræningsforløb efter 86. t medarbejderne kan redegøre for målene for genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbene hos relevante borgere, og hvordan de - hos disse borgere - inddrager træningselementer og -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg. Plejeenheden havde ikke en praksis for genoptræningsforløb, men arbejde med hverdagsrehabilitering. D D1. t der ved genoptræning og vedligeholdelsestræning er dokumenteret et formål med borgerens forløb D2. t ændringer i forhold til borgerens forløb løbende er dokumenteret. 13

14 6.3 Tilbud om aktiviteter til borgere 1. t borgeren og eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden om, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for dem 2. t borgeren oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter. t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgere tilknyttet plejeenheden og eventuelt pårørende bliver inddraget i og motiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte borger. 1. t medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter 2. t medarbejderne har fokus på, at borgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter. 14

15 4. egrundelse for tilsynet I satspuljeaftalen for blev der indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens i en forsøgsperiode på fire år 1. Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. I bekendtgørelsen 2 er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Trivsel og relationer Målgrupper og metoder Organisation, ledelse og kompetencer Procedurer og dokumentation ktiviteter og rehabilitering På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 12 målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet. Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet. Eventuelle fejl og mangler bliver anskuet ud fra et organisatorisk synspunkt. Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på styrelsens hjemmeside på dette link: ekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen 15

16 5. Vurdering af plejeenheden På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenhederne i følgende kategorier: Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet Styrelsens kategorisering sker på baggrund af en samlet vurdering af den fornødne kvalitet med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både e og ue målepunkter. Styrelsens vurdering er baseret på de forhold, der var til stede ved det aktuelle tilsyn i forbindelse med de gennemførte interviews med borgere, pårørende, ledelse og medarbejdere samt de foretagne stikprøver af borgeres omsorgsjournaler. Styrelsen for Patientsikkerhed har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen for den enkelte plejeenhed. Hvis der konstateres mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, har styrelsen mulighed for at reagere ved at give en henstilling til plejeenheden om eksempelvis at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på ue målepunkter. Hvis der konstateres større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, får plejeenheden et påbud om at opfylde et eller flere krav. Hvis der konstateres kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet, gives der påbud om, at plejeenheden helt eller delvist skal indstille virksomheden. Hvis styrelsen bliver opmærksom på mangler efter sundhedsloven eller anden lovgivning, kan styrelsen give informationen videre til de relevante tilsynsmyndigheder. 16