Kvinder, mænd og karriere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinder, mænd og karriere"

Transkript

1 Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17

2 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke forventninger lederne har til deres fremtidige karriere Ligheder og forskelle på kvinders og mænds karriere og karriereønsker Sammenhængen mellem karriere og sniveau Hvilke udfordringer lederne forventede, der var ved lederjobbet, set i forhold til, hvilke udfordringer de oplever i deres aktuelle lederjob Betydningen af bedre økonomiske støttemuligheder til køb af serviceopgaver i hjemmet Kvinders og mænds karrieremuligheder, herunder årsagerne til, at der er færre kvindelige end mandlige ledere i Danmark Hvad der kendetegner den gode topleder Respondentgruppens sammensætning fremgår af afsnittet Om undersøgelsen. Indholdsfortegnelse Side Vejen til det første lederjob 3 Motiver til at blive leder 6 Forventninger og realiteter i lederjobbet 8 Ambitioner om et job med større ledelsesansvar 9 Hver fjerde har ambitioner om at blive topchef flest mænd 16 Årsager til, at man ikke har ambitioner om at blive topchef 22 Hjælp i hjemmet og karriere 23 Særligt om kvinder og lederkarrieren 28 Hvad kendetegner den gode topchef 31 Civilstatus med mere 33 Om undersøgelsen 34 2

3 Vejen til det første lederjob Langt hovedparten af ledere fik tilbudt eller blev opfordret til at søge det første lederjob på den arbejdsplads, hvor de var ansat som medarbejder. Det gælder 55 procent af lederne i undersøgelsen. Derudover fik 14 procent deres første lederjob ved at søge internt på et stillingsopslag. Rekruttering af ledere foregår således primært internt. Knap syv ud af ti respondenter fik således det første lederjob internt. Figur 1. Hvordan fik du dit første lederjob? Total og fordelt på køn Tilbudt det/opfordret til at søge det internt Søgte eksternt i en anden virksomhed ud fra stillingsopslag Tilbudt det/opfordret til at søge i en anden virksomhed Søgte det internt ud fra et stillingsopslag Andet Ved ikke/husker ikke Total Kvinder Mænd Uanset hvilken lederen har, blev de fleste tilbudt det eller opfordret til at søge det i den virksomhed, hvor de var ansat som medarbejder. Der er dog den sammenhæng mellem sniveau og vejen til det første lederjob, at flere med en erhvervs end med videregående r fik det tilbudt. Figur 2. Hvordan fik du dit første lederjob? Fordelt på højst fuldførte Erhvervs Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Jeg blev tilbudt det/opfordret til at søge det i den virksomhed/arbejdsplads, hvor jeg var ansat som medarbejder Jeg søgte det eksternt i en anden virksomhed/arbejdsplads på baggrund af et stillingsopslag 3

4 De færreste havde søgt et andet lederjob, før de fik deres første lederjob Kun 28 procent af respondenterne havde søgt mindst et andet lederjob, før de fik deres første lederjob. 76 procent af kvinderne mod 7 procent af mændene havde ikke søgt et andet lederjob først. Tabel 1. Hvor mange lederjob søgte du, før du fik dit første lederjob? Total Kvinde Mand Ingen jeg blev tilbudt det Mere end fem Ved ikke/husker ikke Total Flere mænd end kvinder får selv idéen til lederkarrieren Knap halvdelen af lederne svarer, at deres daværende chef fik idéen til, at de skulle påbegynde en lederkarriere, og en næsten tilsvarende andel svarer, at det var dem selv. Der er imidlertid nogle ganske markante forskelle på, hvad de kvindelige og mandlige ledere vurderer: 48 procent af mændene mod procent af kvinderne svarer, at det var dem selv 52 procent af kvinderne mod 44 procent af mændene svarer, at det var deres daværende chef Tabel 2. Hvem fik primært idéen til, at du skulle begynde en lederkarriere? Total Kvinde Mand Min daværende chef Jeg selv Mine daværende kolleger Min familie Mine venner Medstuderende i min studietid Andre Ved ikke/husker ikke Total Flere højtuddannede får selv idéen til at begynde en lederkarriere særligt mænd Der er en klar sammenhæng mellem sniveauet, og om det var lederens daværende chef eller lederen selv, der fik idéen til, at respondenten begyndte en lederkarriere. Jo højere uddannet, jo flere har selv fået idéen til lederkarrieren. 55 procent af lederne med en lang videregående fik selv idéen mod 36 procent af lederne med en erhvervs. 4

5 Og næsten omvendt svarer 54 procent af lederne med en erhvervs, at det var deres daværende chef. Det gælder 37 procent af lederne med en lang videregående. Figur 3. Hvem fik primært idéen til, at du skulle begynde en lederkarriere? Min daværende chef eller Jeg selv. Fordelt på højst fuldførte. Total Erhvervs Kort videregående 42 Mellemlang videregående Lang videregående Min daværende chef Jeg selv Særligt mænd med en mellemlang eller lang videreudgående svarer, at de selv fik idéen. Det gælder seks ud af ti. Blandt kvinder og mænd med en erhvervs er der stort set lige mange, som svarer, at det var deres daværende chef. Kun blandt kvinder med en lang videregående, er der en tendens til, at flere kvinder selv fik idéen til lederkarrieren. Både blandt kvinder og mænd er tendensen, at andelen, som selv fik idéen, stiger med sniveauet. Figur 4. Hvem fik primært idéen til, at du skulle begynde en lederkarriere? Min daværende chef eller Jeg selv. Fordelt på højst fuldførte og køn Kvinder EUD Mænd EUD Kvinder KVU Mænd KVU Kvinder MVU Mænd MVU Kvinder LVU Mænd LVU Min daværende chef Jeg selv Note: EUD=Erhvervs. KVU=Kort videregående. MVU=Mellemlang videregående. LVU=Lang videregående. 5

6 Motiver til at blive leder Personlig udvikling, indflydelse og selve udfordringen peger flest på. Det gælder både kvinder og mænd. Dog svarer lige mange mænd (38 procent) selve udfordringen og lysten til at skabe resultater gennem andre. Selv om højere løn kun var et motiv for at blive ledere for 17 procent, er der her en markant kønsmæssig forskel. 21 procent af mændene svarer, at højere løn var et af de tre væsentligste motiver til at blive leder. Det gælder kun 11 procent af kvinderne. Signifikant flere kvinder end mænd svarer, at lysten til personaleledelse var et af de tre væsentligste motiver til at blive leder. Tabel 3. Hvad var dine tre væsentligste motiver til at blive leder? Du kan markere op til tre svar. Total Kvinde Mand Personlig udvikling Indflydelse Selve udfordringen Lysten til at skabe resultater gennem andre Ansvar Karrieremæssige ambitioner Lyst til personaleledelse Højere løn Højere status Magt Andet Ved ikke/husker ikke Uddannelsesniveauets betydning for motiverne til at blive lede Flest med en erhvervs og færrest med en lang videregående svarer, at personlig udvikling og selve udfordringen var blandt de tre væsentligste motiver. Derimod svarer flest med en lang videregående og færrest med en erhvervs, at karrieremæssige ambitioner var blandt de tre væsentligste motiver. Tabel 4. Motiver til at blive leder. Fordelt på højst fuldførte. Erhvervs Højst fuldførte Kort Mellemlang videregående videregående Lang videregående Personlig udvikling Selve udfordringen Lysten til at skabe resultater gennem andre Karrieremæssige ambitioner Lyst til personaleledelse

7 Både blandt kvinder og mænd er tendensen, at jo højere uddannet man er, jo færre svarer, at det var personlig udvikling, som var blandt de væsentligste motiver til at blive leder. Karrieremæssige ambitioner som motiv fylder mere blandt kvinder og mænd med en lang videregående sammenlignet med de øvrige sniveauer fordelt på køn. Figur 5. Motiver til at blive leder. Fordelt på højst fuldførte. Kvinder Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående, master eller mere Personlig udvikling Lysten til at skabe resultater gennem andre Lyst til personaleledelse Selve udfordringen Karrieremæssige ambitioner Figur 6. Motiver til at blive leder. Fordelt på højst fuldførte. Mænd Erhvervsfaglig Personlig udvikling Kort videregående Lysten til at skabe resultater gennem andre Lyst til personaleledelse Mellemlang videregående Selve udfordringen Karrieremæssige ambitioner Lang videregående, master eller mere 7

8 Forventninger og realiteter i lederjobbet At motivere og lede medarbejdere er den udfordring, flest forventede, der var ved lederjobbet før de blev ledere. Dernæst kommer dét at skulle lede tidligere kolleger. 42 procent forventede, at det var en udfordring ved lederjobbet. Det er imidlertid baseret på svar fra alle respondenter. Ser man alene på svarene fra de respondenter, som fik deres første lederjob i den virksomhed, hvor de var ansat som medarbejder, er det 55 procent, som svarer, at dét at skulle lede tidligere kolleger var en forventet udfordring. Tabel 5. Hvilke udfordringer forventede du, der var ved lederjobbet, før du blev leder? Du kan markere flere svar At motivere og lede medarbejdere 44 At skulle lede tidligere kolleger (alle ledere) 42 At skulle lede tidligere kolleger (Kun ledere, som fik deres første lederjob i den 55 virksomhed, hvor de var ansat som medarbejder) Manglende viden om ledelse 36 Få medarbejdernes opbakning 34 At uddelegere Træffe beslutning om at afskedige ansatte 26 Oplevelsen af ikke at være dygtig nok til jobbet 25 Vinde og fastholde ledelsens tillid 16 Give slip på min faglighed 15 At have nok tid til at være sammen med mine børn 11 Manglen på kollegialt fællesskab 11 At få nok fritid 9 At det var nødvendigt at arbejde i weekender 7 At min partner/ægtefælle ville blive utilfreds på grund af længere arbejdstid 7 Andet 2 Ved ikke/husker ikke 6 Der er ingen signifikante forskelle på kvinder og mænd, når det gælder de udfordringer, de forventede, der var ved lederjobbet, før de blev ledere. Når det gælder udfordringerne i det nuværende lederjob peger flest på følgende udfordringer: At lede og motivere medarbejdere At få nok fritid Lidt flere kvinder end mænd peger på følgende: At motivere og lede medarbejdere Manglen på kollegialt fællesskab Oplevelsen af ikke at være dygtig nok til jobbet 8

9 Lidt flere mænd end kvinder peger på, at deres partner/ægtefælle er utilfreds på grund af længere arbejdstid. En del af forklaringen på denne forskel mellem kvinder og mænd skal findes i, at langt flere kvinder end mænd i denne undersøgelse er enlige. Tabel 6. Hvilke udfordringer oplever du i dit nuværende lederjob? Du kan markere flere svar. Alle Kvinder Mænd At motivere og lede medarbejdere At få nok fritid At uddelegere Vinde og fastholde ledelsens tillid 18 Træffe beslutning om at afskedige ansatte At have nok tid til at være sammen med mine børn Manglen på kollegialt fællesskab At det er nødvendigt at arbejde i weekender Give slip på min faglighed Få medarbejdernes opbakning Oplevelsen af ikke at være dygtig nok til jobbet At min partner/ægtefælle er utilfreds på grund af længere arbejdstid Manglende viden om ledelse At skulle lede tidligere kolleger Andet 11 Ved ikke Ambitioner om et job med større ledelsesansvar procent af respondenterne har ambitioner om at fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar. Flere mænd end kvinder har ambitioner om at fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar. Figur 7. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Ja Nej Ved ikke Total Kvinde Mand 7 Note: Spørgsmålet er ikke stillet til administrerende direktører og selvstændige. 9

10 Andelen, som gerne vil have et job med større ledelsesansvar, falder støt med alderen. Det skal bemærkes, at der ikke her er taget højde for, hvilket stillingsniveau respondenten har. I alle aldersgrupper er der dog væsentligt flere mænd end kvinder, der gerne vil have et job med større ledelsesansvar. Tabel 7. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Fordelt på alder og køn. Andel, som har svaret Ja.. Alder Total Kvinder Mænd Under og derover Flest respondenter, som er medlemmer af direktionen, efterfulgt af mellemlederne, vil gerne have et job med et større ledelsesansvar. Tabel 8. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Fordelt på ledelsesniveau. Ledelsesniveau Medlem af direktion 2 Mellemleder Linjeleder Særligt betroet medarbejder Ja Nej Ved ikke Total Note: Mellemleder = Leder med ledelsesansvar for ledere og evt. også andre medarbejdere. Linjeleder = Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere. Uanset ledelsesniveau er der flere mænd end kvinder, som gerne vil have et job med et større ledelsesansvar. Figur 8. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Fordelt på ledelsesniveau 3 og køn. Andel, som har svaret Ja Mellemleder Linjeleder Særligt betroet medarbejder Kvinder Mænd 1 Bemærk, at der kun er 45 kvinder i alderen år eller mere, som har besvaret dette spørgsmål 2 Bemærk, at forholdsvis få (N=74) respondenter er direktionsmedlemmer. Omfatter ikke administrerende direktører. 3 Der er for få på direktionsniveau til, at de kan opdeles på kvinder og mænd.

11 Flest højtuddannede vil fortsætte i et job med større ledelsesansvar særligt mænd Det er ganske markant, men måske ikke så overraskende, at sniveauet spiller en væsentlig rolle for, hvor mange ledere der vil fortsætte i et lederjob med større ledelsesansvar. Mere end syv ud af ti respondenter med en lang videregående har ambitioner om at fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar. Det gælder 54 procent af respondenterne med en erhvervs. Figur 9. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Fordelt på højst fuldførte. Total Erhvervs Kort videregående Mellemlang videregående 71 Lang videregående Ja Nej Ved ikke Den tendens gælder i store træk også ved en sammenligning mellem og køn. Blandt kvindelige og mandlige ledere med en lang videregående er der flere, der vil fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar set i forhold til de øvrige sniveauer. På samtlige sniveauer er der dog markant flere mænd end kvinder, der vil fortsætte i et job med større ledelsesansvar. Figur. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Fordelt på højst fuldførte og køn. Andel, der har svaret Ja Erhvervs Kort videregående 69 Mellemlang videregående Lang videregående, master eller mere Kvinder Mænd 11

12 Større ledelsesansvar og civilstatus Lige mange gifte/samboende vil gerne have et job med et større ledelsesansvar. Tabel 9. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Fordelt på civilstatus. Civilstatus Gift/samboende Enlig Ja Nej 32 Ved ikke 9 9 Total Større ledelsesansvar og ægtefælles/samboendes stillingsniveau 63 procent af respondenterne, hvis ægtefælle/samboende er på et lavere stillingsniveau, vil gerne have et job med et større ledelsesansvar mod henholdsvis 58 og 57 procent af de respondenter, hvis ægtefælle/samboende har samme eller et højere stillingsniveau end respondenten. Tabel. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Fordelt på ægtefælles/ samboendes stillingsniveau. Over respondentens stillingsniveau Ægtefælles/samboendes stillingsniveau På samme stillingsniveau som respondenten Under respondentens stillingsniveau Andet Ja Nej Ved ikke Total Blandt kvinderne er det flest enlige og kvinder med en ægtefælle/samboende, som har et højere stillingsniveau, der gerne vil have et job med et større ledelsesansvar, og færrest med en ægtefælle/samboende som har samme eller et lavere stillingsniveau end respondenten. For mændene er det omvendt. Her er det flest med en ægtefælle på lavere eller samme stillingsniveau, der gerne vil have et job med et større ledelsesansvar, og færrest med en ægtefælle/samboende som har et højere stillingsniveau eller er enlige. 12

13 Figur 11. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Fordelt på ægtefælles/samboendes stillingsniveau 4, enlig og køn. Andel, der har svaret Ja Ægtefælle/samboende har højere stillingsniveau end respondenten Ægtefælle/samboende har samme stillingsniveau som respondenten Ægtefælle/samboende har lavere stillingsniveau end respondenten Respondenten er enlig Kvinder Mænd Større ledelsesansvar og børn Som det fremgår af undersøgelsen, er der ikke overraskende flest yngre, som gerne vil have et job med et større ledelsesansvar. Der er en sammenhæng mellem respondentens alder og alderen på de hjemmeboende børn. Derfor er det heller ikke overraskende, at flest med hjemmeboende børn til og med 18 år og færrest uden hjemmeboende børn i den alder, gerne vil have et job med et større ledelsesansvar. Naturligvis vil der blandt de yngre respondenter også være en del, som ikke har børn. I gruppen af respondenter med hjemmeboende børn i alderen -18 år er det i alt 68 procent, som gerne vil have et job med et større ledelsesansvar mod 52 procent uden hjemmeboende børn i den alder. Blandt respondenter med hjemmeboende børn er der flest (75 procent) med mindst et hjemmeboende barn i alderen -6 år, som gerne vil have et job med et større ledelsesansvar og færrest (64 procent) med mindst et hjemmeboende barn i alderen år, som gerne vil have et job med et større ledelsesansvar. Blandt respondenterne med hjemmeboende børn vil der naturligvis være flere, som har hjemmeboende børn i både to og tre aldersgrupper. 4 Bemærk, at der er forholdsvis få mandlige respondenter (N=78), som har svaret, at ægtefællen/samboende har et højere stillingsniveau. 13

14 Tabel 11. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Fordelt på hjemmeboende børn til og med 18 år og deres alder. Hjemmeboende børns alder Alle med hjemmeboende børn i alderen -18 år -6 år 7-12 år år Ingen hjemmeboende børn i alderen -18 år Ja Nej Ved ikke Total Flest med tre hjemmeboende børn i alderen -18 år vil gerne have et job med et større ledelsesansvar og stort set lige så mange med to hjemmeboende børn. Tabel 12. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Fordelt antal hjemmeboende børn til og med 18 år 5. Antal hjemmeboende børn Ingen Ét To Tre Ja Nej Ved ikke Total Både for kvinder og mænd og gælder, at flest med hjemmeboende børn gerne vil have et job med større ledelsesansvar. Og både blandt kvinder og mænd gælder, at flest med to-tre hjemmeboende børn gerne vil have et job med et større ledelsesansvar. Figur 12. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Fordelt på antal hjemmeboende børn til og med 18 år og køn. Andel, der har svaret Ja Ingen hjemmeboende børn i alderen -18 år Ét hjemmeboende barn To-tre hjemmeboende børn Kvinder Mænd Både for kvinder og mænd gælder, at flest med mindst ét hjemmeboende barn i alderen -6 år gerne vil have et job med større ledelsesansvar. 5 Der er for få respondenter med flere end tre hjemmeboende børn i alderen -18 år til, at de kan indgå i en sammenligning. 14

15 Figur 13. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Fordelt på antal hjemmeboende børn til og med 18 år og køn. Andel, der har svaret Ja Ingen hjemmeboende børn i alderen -18 år Hjemmeboende børn i alderen -6 år Hjemmeboende børn i alderen 7-12 år Hjemmeboende børn i alderen år Kvinder Mænd Blandt de respondenter, som har svaret, at de gerne vil have et job med et større ledelsesansvar, svarer de fleste, at de både aktivt vil søge det og tilsvarende sige ja, hvis de bliver opfordret til at tage et job med et større ledelsesansvar. Der er ingen forskel på kvinder og mænd. Tabel 13. Vil du gerne have et job med et større ledelsesansvar? Total og fordelt på køn Total Kvinder Mænd Ja, men kun hvis jeg bliver opfordret til det Ja, og jeg vil også aktivt søge det Ja, både hvis jeg bliver opfordret til det, ligesom jeg aktivt vil søge det Total Kompetent til at blive topchef Respondenter, som ikke er selvstændige eller administrerende direktører, har svaret på, om de selv mener, at de er kompetente til at kunne komme i betragtning til en stilling som øverste chef i deres nuværende eller en anden virksomhed. Det vurderer 23 procent, at de i høj eller i meget høj grad er. 25 procent af mændene mod 18 procent af kvinderne vurderer, at de er kompetente til at kunne komme i betragtning til en stilling som øverste chef i deres nuværende eller i anden virksomhed. 15

16 Tabel 14. I hvilken grad opfatter du dig som kompetent til at kunne komme i betragtning til en stilling som øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Alle Kvinder Mænd Slet ikke/i mindre grad I nogen grad I høj/i meget høj grad Ved ikke Total Hver fjerde har ambitioner om at blive topchef flest mænd 26 procent af respondenterne har ambitioner om at blive øverste chef enten i den virksomhed, de er ansat i nu eller i en anden virksomhed. Også når det gælder ambitionen om at komme helt til tops, er der flere mænd end kvinder, der har den ambition. Figur 14. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Ja Nej Ved ikke Total Kvinde Mand Note: Spørgsmålet er ikke stillet til administrerende direktører og selvstændige. Der er næppe noget overraskende i, at ambitionerne om at komme helt til tops er størst blandt de yngre. 43 procent af respondenterne under år har ambitioner om at komme helt til tops. Det gælder 22 procent af respondenterne i aldersgruppen -59 år og 12 procent på år eller mere. 16

17 Selv om flere blandt de noget yngre kvinder har ambitioner om at komme helt til tops, er der i alle aldersgrupper flere mænd end kvinder med ambitioner om at blive topchef. Tabel 15. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? fordelt på alder og køn. Andel, der svarer Ja.. Alder Total Kvinder Mænd Under og derover Flest respondenter, som er medlemmer af direktionen, efterfulgt af mellemlederne har ambitioner om at blive øverste chef i deres nuværende eller i en anden virksomhed. Tabel 16. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Fordelt på ledelsesniveau. Ledelsesniveau Medlem af direktion 7 Mellemleder Linjeleder Særligt betroet medarbejder Ja Nej Ved ikke Total Note: Mellemleder = Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere. Linjeleder = Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere Uanset ledelsesniveau er der flere mænd end kvinder, som har ambitioner om at blive øverste chef i deres nuværende eller i en anden virksomhed. Figur 15. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Fordelt på ledelsesniveau 8 og køn. Andel, som svarer Ja Mellemleder Linjeleder Særligt betroet medarbejder Kvinder Mænd 6 Bemærk, at der kun er 45 kvinder i alderen år eller mere, som har besvaret dette spørgsmål 7 Bemærk, at forholdsvis få (N=74) respondenter er direktionsmedlemmer. Omfatter ikke administrerende direktører. 8 Der er for få på direktionsniveau til, at de kan opdeles på kvinder og mænd. 17

18 Flest højtuddannede har ambitioner om at blive topchef særligt højtuddannede mænd Også når det gælder ambitionen om at blive øverste chef, er der flest højtuddannede, der sigter efter dette. Det er særligt mænd med en lang videregående, der har den ambition. Figur 16. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Fordelt på højst fuldførte. Total og fordelt på køn. Andel, der har svaret Ja Erhvervs Kort videregående Mellemlang videregående Total Kvinde Mand 48 Lang videregående, master eller mere Topchefambitioner og civilstatus Der er ikke signifikant forskel på, hvor mange henholdsvis samboende/gifte eller enlige, som har ambitioner om at blive øverste chef. Tabel 17. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Fordelt på civilstatus. Civilstatus Gift/samboende Enlig Ja Nej Ved ikke 6 5 Total 18

19 Topchefambitioner og ægtefælles/samboendes stillingsniveau procent af respondenterne, hvis ægtefælle/samboende er på et lavere stillingsniveau, har ambitioner om at blive øverste chef i deres nuværende eller i en anden virksomhed mod 23 og 21 procent af de respondenter, hvis ægtefælle/samboende har samme eller et højere stillingsniveau end respondenten. Tabel 18. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Fordelt på ægtefælles/samboendes stillingsniveau. Over respondentens stillingsniveau Ægtefælles/samboendes stillingsniveau På samme stillingsniveau som respondenten Under respondentens stillingsniveau Andet Ja Nej Ved ikke Total Blandt kvinderne er der reelt ingen forskel på, om man er enlig eller om ægtefælle/samboende har et højere, det samme eller et lavere stillingsniveau end kvinden i forhold til ambitioner om at blive øverste chef i deres nuværende eller i en anden virksomhed. Blandt mændene er der lidt flere med en ægtefælle/samboende med et lavere stillingsniveau, som har ambitioner om at blive øverste chef i deres nuværende eller i en anden virksomhed. Figur 17. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Fordelt på ægtefælles/samboendes stillingsniveau 9, enlig og køn. Andel, der har svaret Ja Ægtefælle/samboende har højere stillingsniveau end respondenten Ægtefælle/samboende har samme stillingsniveau som respondenten Ægtefælle/samboende har lavere stillingsniveau end respondenten Respondenten er enlig Kvinder Mænd 9 Bemærk, at der er forholdsvis få mandlige respondenter (N=78), som har svaret, at ægtefællen/samboende har et højere stillingsniveau. 19

20 Topchefambitioner og børn Som det fremgår, er der flest yngre, som har ambitioner om at blive øverste chef. Der er en sammenhæng mellem respondentens alder og alderen på de hjemmeboende børn. Derfor er det heller ikke overraskende, at flest med hjemmeboende børn til og med 18 år og færrest uden hjemmeboende børn i den alder har ambitioner om at blive øverste chef. Naturligvis vil der blandt de yngre respondenter også være en del, som ikke har børn. I gruppen af respondenter med hjemmeboende børn i alderen -18 år er det i alt procent, som har ambitioner om at blive øverste chef i deres nuværende eller i en anden virksomhed mod 21 procent uden hjemmeboende børn i den alder. Blandt respondenter med hjemmeboende børn er der flest (37 procent) med mindst et hjemmeboende barn i alderen -6 år, som har ambitioner om at blive øverste chef i deres nuværende eller i en anden virksomhed og færrest (25 procent) med mindst et hjemmeboende barn i alderen år. Blandt respondenterne med hjemmeboende børn vil der naturligvis være flere, som har hjemmeboende børn i både to og tre aldersgrupper. Tabel 19. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Fordelt på hjemmeboende børn til og med 18 år og deres alder. Hjemmeboende børns alder Alle med hjemmeboende børn i alderen -18 år -6 år 7-12 år år Ingen hjemmeboende børn i alderen -18 år Ja Nej Ved ikke Total Stort set lige mange med enten to eller tre hjemmeboende børn i alderen -18 år har ambitioner om at blive øverste chef. Tabel. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Fordelt på antal hjemmeboende børn til og med 18 år. Antal hjemmeboende børn Ingen Ét To Tre Ja Nej Ved ikke Total Der er for få respondenter med flere end tre hjemmeboende børn i alderen -18 år til, at de kan indgå i en sammenligning.

21 Både for kvinder og mænd og gælder, at flest med hjemmeboende børn har ambitioner om at blive øverste chef. Og både blandt kvinder og mænd gælder, at flest med to-tre hjemmeboende børn har ambitioner om at blive øverste chef. Figur 18. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Fordelt på antal hjemmeboende børn til og med 18 år og køn. Andel, der har svaret Ja Ingen hjemmeboende børn i alderen -18 år Ét hjemmeboende barn To-tre hjemmeboende børn Kvinder Mænd Både for kvinder og mænd gælder, at flest med mindst ét hjemmeboende barn i alderen -6 år har ambitioner om at blive øverste chef. Figur 19. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Fordelt på hjemmeboende børns alder. Andel, der har svaret Ja Ingen hjemmeboende børn i alderen -18 år Hjjemmeboende børn i alderen -6 år Hjemmeboende børn i alderen 7-12 år Hjemmeboende børn i alderen år Kvinder Mænd 21

22 Årsager til at man ikke har ambitioner om at blive topchef Flest peger på følgende som årsager til, at man ikke har ambitioner om at blive øverste chef: Man er tilfreds med sit nuværende job Man mener ikke, at man har kompetencerne til at blive topchef Man ønsker ikke det større ansvar, der er forbundet med jobbet som topchef Flere kvinder end mænd peger på følgende årsager: De ønsker ikke det større ansvar, der er forbundet med jobbet som topchef Et job som topchef vil sandsynligvis indebærer længere arbejdstid end deres nuværende job Flere mænd end kvinder peger på følgende årsager: De vurderer ikke, at det er sandsynligt, at de kan blive topchef Min alder er en barriere for yderligere karriere At flere mænd end kvinder peger på deres alder som en barriere skyldes, at andelen af mænd på 55 år og mere udgør 35 procent af de mænd, som ikke har ambitioner om at blive topchef, mens andelen af kvinder på 55 år og mere, som ikke har ambitioner om at blive topchef, udgør 21 procent. Alder kan således også være en del af forklaringen på, at flere mænd end kvinder svarer, at de ikke vurderer, at det er sandsynligt, at de kan blive topchef. Tabel 21. Hvad er de væsentligste årsager til, at du ikke har ambitioner om at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Du kan markere op til fire svar. Alle Kvinder Mænd Jeg er tilfreds med mit nuværende job Jeg mener ikke, at jeg har kompetencerne til at blive topchef Jeg ønsker ikke det større ansvar, der er forbundet med jobbet som topchef Jeg vurderer ikke, at det er sandsynligt, at jeg kan blive topchef Jeg har ikke yderligere karrieremæssige ambitioner Et job som topchef vil sandsynligvis indebære længere arbejdstid end mit nuværende job Min alder er en barriere for yderligere karriere Jeg har tidligere været topchef og ønsker ikke at være det igen Jeg vil gerne opfordres til at blive topchef, men regner ikke med at blive spurgt Mit køn er en barriere for yderligere karriere 1 2 Jeg har tidligere forgæves søgt stilling som topchef Ved ikke

23 Hjælp i hjemmet og karriere 26 procent af respondenterne bruger BoligJobordningen til serviceopgaver i hjemmet. Det gælder 24 procent af kvinderne og 28 procent af mændene. Figur. Benytter du/i BoligJobordningen, som indebærer, at der kan gives fradrag på selvangivelsen på op til 6. kr. årligt pr. person i hustanden for en række serviceopgaver i hjemmet som for eksempel almindelig rengøring, tøjvask, vinduespudsning, almindeligt havearbejde? Ved ikke/ikke relevant 4% Ja 26% Nej 7% Færrest under 35 år benytter BoligJobordningen. Tabel 22. Benytter du/i BoligJobordningen? Fordelt på alder. Alder Under 35 år år -44 år år -54 år år år eller mere Ja Flere med end uden hjemmeboende børn i alderen -18 år benytter BoligJobordningen og flest med to eller tre hjemmeboende børn. Figur 21. Benytter du/i BoligJobordningen? Fordelt antal på hjemmeboende børn 11. Andel, som svarer Ja Ingen hjemmeboende børn i alderen -18 år 26 Ét hjemmeboende barn To hjemmeboende børn 32 Tre hjemmeboende børn 11 Der er for få respondenter med flere end tre hjemmeboende børn i alderen -18 år til, at de kan indgå i en sammenligning. 23

24 Blandt respondenter med hjemmeboende børn i alderen -18 år er der lidt flere med mindst ét hjemmeboende barn i alderen -6 år, som benytter ordningen. Tabel 23. Benytter du/i BoligJobordningen? Fordelt på hjemmeboende børns alder. Andel, som svarer Ja.. Hjemmeboende børn alder -6 år 7-12 år år Benytter ordningen procent ville helt sikkert, og 37 procent ville måske i højere grad købe hjælp til serviceopgaver i hjemmet, hvis BoligJobordningen blev ændret, så den nuværende beløbsgrænse blev forhøjet, og man ikke som i den nuværende ordning selv skulle lægge pengene ud. Stort set lige mange kvinder (23 procent) og mænd (26 procent) svarer, at de helt sikkert i højere grad ville købe hjælp til serviceopgaver i hjemmet. Ligeledes svarer næsten lige så mange kvinder (36 procent) som mænd (38 procent), at det ville de måske gøre. Tabel 24. Hvis BoligJobordningen blev ændret således, at den nuværende beløbsgrænse på 6. kr. om året blev sat op, samtidig med at man ikke som i den nuværende BoligJobordning selv skal lægge pengene ud, ville du/i så i højere grad købe hjælp til serviceopgaver i hjemmet? Alle Kvinder Mænd Ja, helt sikkert Ja, måske Nej Ved ikke Ikke relevant Total Særligt yngre respondenter ville i højere grad benytte ordningen. Det gælder 35 procent af respondenterne under 35 år mod 16 procent af respondenterne på år eller mere. Tabel 25. Hvis BoligJobordningen blev ændret således, at den nuværende beløbsgrænse på 6. kr. om året blev sat op, samtidig med at man ikke som i den nuværende BoligJobordning selv skal lægge pengene ud, ville du/i så i højere grad købe hjælp til serviceopgaver i hjemmet? Andel, som svarer Ja, helt sikkert Fordelt på alder. Alder Under 35 år år -44 år år -54 år år år eller mere Ja, helt sikkert

25 Flere med hjemmeboende børn i alderen -18 år ville i højere grad benytte ordningen. Flest med to hjemmeboende børn. Figur 22. Hvis BoligJobordningen blev ændret således, at den nuværende beløbsgrænse på 6. kr. om året blev sat op, samtidig med at man ikke som i den nuværende BoligJobordning selv skal lægge pengene ud, ville du/i så i højere grad købe hjælp til serviceopgaver i hjemmet? Andel, som svarer Ja, helt sikkert Fordelt på antal hjemmeboende børn Ingen hjemmeboende børn i alderen -18 år Ét hjemmeboende barn To hjemmeboende børn 27 Tre hjemmeboende børn Blandt respondenter med hjemmeboende børn i alderen -18 år er der flest med mindst ét hjemmeboende barn i alderen -6 år, som i højere grad ville benytte ordningen. Tabel 26. Hvis BoligJobordningen blev ændret således, at den nuværende beløbsgrænse på 6. kr. om året blev sat op, samtidig med at man ikke som i den nuværende BoligJobordning selv skal lægge pengene ud, ville du/i så i højere grad købe hjælp til serviceopgaver i hjemmet? Fordelt på hjemmeboende børns alder. Andel, som svarer Ja, helt sikkert. Hjemmeboende børn alder -6 år 7-12 år år Ja, helt sikkert De respondenter, som har svaret, at de helt sikkert eller måske i højere grad ville købe hjælp til serviceopgaver i hjemmet, har svaret på, hvad det ville betyde for deres work-life-balance, deres karrieremuligheder og deres arbejdstid. 59 procent svarer, at det i høj eller i meget høj grad ville forbedre balancen mellem deres arbejdsliv og privatliv. 14 procent svarer, at det i høj eller i meget høj grad ville forbedre deres muligheder for at gøre karriere. Syv procent svarer, at det i høj eller i meget høj grad ville betyde, at de ville arbejde flere timer om ugen. 25

26 Tabel 27. I hvilken grad ville dit øgede brug af køb til hjælp til serviceopgaver i hjemmet? forbedre balancen mellem dit arbejdsliv og privatliv forbedre dine muligheder for at gøre karriere betyde, at du ville arbejde flere timer om ugen Slet ikke/ I mindre grad I nogen grad I høj/ I meget høj grad Ved ikke Total Flere kvinder end mænd svarer, at det i høj eller i meget høj grad ville forbedre deres muligheder for at gøre karriere at det i høj eller i meget høj grad ville forbedre balancen mellem deres arbejdsliv og privatliv Figur 23. I hvilken grad ville dit øgede brug af køb til hjælp til serviceopgaver i hjemmet? Andel, som svarer i høj eller i meget høj grad fordelt på køn forbedre dine muligheder for at gøre karriere betyde, at du ville arbejde flere timer om ugen forbedre balancen mellem dit arbejdsliv og privatliv Kvinder Mænd Flest blandt respondenterne under 35 år svarer, at et øget brug af køb til serviceopgaver i hjemmet i høj eller i meget høj grad ville forbedre deres karrieremuligheder. Flest blandt respondenterne under 45 år svarer, at et øget brug af køb til serviceopgaver i hjemmet i høj eller i meget høj grad ville forbedre deres work-life balance. 14 procent af respondenterne under 35 år svarer, at et øget brug af køb til serviceopgaver i hjemmet i høj eller i meget høj grad ville betyde, at de ville arbejde flere timer om ugen. 26

27 Figur 24. I hvilken grad ville dit øgede brug af køb til hjælp til serviceopgaver i hjemmet? Andel, som svarer i høj eller i meget høj grad fordelt på alder forbedre dine muligheder for at gøre karriere betyde, at du ville arbejde flere timer om ugen forbedre balancen mellem dit arbejdsliv og privatliv Under 35 år år -44 år år -54 år år år eller mere Flest med to til tre hjemmeboende børn svarer, at øgede brug af køb til hjælp til serviceopgaver i hjemmet i høj eller i meget høj grad ville forbedre deres muligheder for at gøre karriere og forbedre balancen mellem dit arbejdsliv og privatliv. Tabel 28. I hvilken grad ville dit øgede brug af køb til hjælp til serviceopgaver i hjemmet? Andel, som svarer i høj eller i meget høj grad fordelt på antal hjemmeboende børn.. Hjemmeboende børn Ingen Ét To-tre forbedre dine muligheder for at gøre karriere forbedre balancen mellem dit arbejdsliv og privatliv Blandt respondenter med hjemmeboende børn svarer flest med børn i alderen -12 år, at øget brug af køb til hjælp til serviceopgaver i hjemmet i høj eller i meget høj grad ville forbedre deres muligheder for at gøre karriere og flest med børn i alderen -6 år, at det vil forbedre balancen mellem deres arbejdsliv og privatliv. Tabel 29, I hvilken grad ville dit øgede brug af køb til hjælp til serviceopgaver i hjemmet? Andel, som svarer i høj eller i meget høj grad fordelt på børnenes alder.. Hjemmeboende børns alder -6 år 7-12 år år forbedre dine muligheder for at gøre karriere forbedre balancen mellem dit arbejdsliv og privatliv

28 Signifikant flere kvinder end mænd med børn i alderen -12 år og/eller med 2-3 hjemmeboende børn under 18 år svarer, at øget brug af køb til hjælp til serviceopgaver i hjemmet i høj eller i meget høj grad ville forbedre deres karrieremuligheder. Figur 25. I hvilken grad ville dit øgede brug af køb til hjælp til serviceopgaver i hjemmet? Andel, som svarer i høj eller i meget høj grad fordelt på køn og hjemmeboende børn Ville i høj/i meget høj grad forbedre mine muligheder for at gøre karriere Mindst ét barn i alderen -12 år 2-3 hjemmeboende børn i alderen -18 år Kvinder Mænd Særligt om kvinder og lederkarrieren procent af kvinderne har ofte følt eller oplevet, at de skulle være bedre end deres mandlige lederkolleger, fordi de var kvinder. 28 procent har følt eller oplevet det sommetider. Henholdsvis og 19 procent har aldrig eller sjældent følt eller oplevet det. Figur 26. Har du i forbindelse med din lederkarriere følt eller oplevet, at du skulle være bedre end dine mandlige lederkolleger, fordi du er kvinde? Kun stillet til kvinder, som er ledere Aldrig Sjældent Sommetider Ofte Ved ikke 28

29 Med det forbehold, at der kun er 88 kvinder fra det offentlige sektor, som har svaret på dette spørgsmål, er tendensen dog, at langt flere kvinder i den private end i den offentlige sektor svarer, at de sommetider har følt eller oplevet det, og langt flere kvinder i den offentlige end i den private sektor svarer, at de aldrig har følt eller oplevet det. Tabel. Har du i forbindelse med din lederkarriere følt eller oplevet, at du skulle være bedre end dine mandlige lederkolleger, fordi du er kvinde? Privat (N=422) Sektor Offentlig (N=88) Aldrig Sjældent Sommetider Ofte 11 9 Ved ikke 3 1 Total Signifikant flere kvinder med en lang videregående (21 procent) svarer, at de ofte har følt eller oplevet, at de skulle være bedre end deres mandlige lederkolleger. Tabel 31. Har du i forbindelse med din lederkarriere følt eller oplevet, at du skulle være bedre end dine mandlige lederkolleger, fordi du er kvinde? Erhvervs Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående, master eller mere (N=95) (N=1) (N=221) (N=99) Aldrig Sjældent Sommetider Ofte Ved ikke Total Flest (41 procent) mener, at kvinder og mænd har lige muligheder for at blive topleder i den private sektor i Danmark. Det dækker dog over betydelige kønsmæssige forskelle i vurderingen. Væsentligt flere kvinder end mænd svarer, at mænd har meget eller lidt bedre muligheder. Dog svarer 35 procent af mændene, at mænd har lidt bedre muligheder. Nærmest ingen svarer, at kvinder har bedre muligheder. 29

30 Figur 27. Mener du, at kvinder og mænd har lige muligheder for at blive topleder i den private sektor i Danmark? Mænd har meget Mænd har lidt Mænd og kvinder Kvinder har lidt bedre muligheder bedre muligheder har lige muligheder bedre muligheder Alle Kvinder Mænd Kvinder har meget bedre muligheder Ved ikke Årsagerne til at der er færre kvinder end mænd, der er ledere De tre årsager flest peger på som grunden til, at der er færre kvinder end mænd, der er ledere, er følgende: Kvinder prioriterer i højere grad familien Arbejdstiden og vilkårene Det er en mandsdomineret kultur i toppen af virksomhederne Der er dog en række ganske markante forskelle mellem, hvad kvinderne mener, er årsagen, og hvad mændene mener, er årsagen. Væsentligt flere kvinder end mænd peger på følgende årsager: Det er en mandsdomineret kultur i toppen af virksomhederne Kvindelige ansøgere skal generelt være dygtigere end mandlige ansøgere for at få et lederjob Mandlige ledere foretrækker at ansætte mandlige ledere Lidt flere kvinder end mænd peger på følgende årsager: Arbejdstiden og vilkårene Mandens karriere prioriteres højere end kvindens Bevidst eller ubevidst diskrimination Væsentligt flere mænd end kvinder peger på følgende årsager: Myter og fordomme om lederjobbet

31 Tabel 32. Der er færre kvindelige end mandlige ledere i Danmark. Hvad er efter din vurdering de fem vigtigste årsager hertil? Du kan markere op til fem svar. Alle Kvinder Mænd Kvinder prioriterer i højere grad familien Arbejdstiden og vilkårene Det er en mandsdomineret kultur i toppen af virksomhederne Virksomhedskulturen generelt Mandens karriere prioriteres højere end kvindens Bevidst eller ubevidst diskrimination Myter og fordomme om lederjobbet Manglende lyst til at påtage sig ledelsesansvar Kvindelige ansøgere skal generelt være dygtigere end mandlige ansøgere for at få et lederjob Manglende ambitioner Mandlige ledere foretrækker at ansætte mandlige ledere Faglig usikkerhed Kvindelige ledere foretrækker at ansætte mandlige ledere Andet Ved ikke Hvad kendetegner den gode topchef Respondenterne i undersøgelsen har svaret på, hvad de mener, kendetegner den gode topchef. De fleste svarer, at den gode topchef er Motiverende Troværdig Handlekraftig Kun når det gælder tre egenskaber, er der forskel på, hvad kvinder og mænd mener: Markant flere kvinder ( procent) end mænd (49 procent) mener, at den gode topchef er helhedsorienteret Flere kvinder (43 procent) end mænd (38 procent) mener, at den gode topchef er empatisk Flere mænd end kvinder omend en mindre andel mener, at den gode topchef er rolig, henholdsvis procent af mændene mod 15 procent af kvinderne. 31

32 Tabel 33. Hvilke af følgende ord passer efter din vurdering bedst på de egenskaber, gode topledere skal besidde? Du kan markere op til syv svar. Alle og fordelt på køn. Alle Kvinder Mænd Motiverende Troværdige Handlekraftige Visionære Strategiske Resultatorienterede Helhedsorienterede Løsningsorienterede Empatiske Saglige/faglige Risikovillige 22 Rolige Karismatiske/charmerende Pragmatiske 8 12 Omsorgsfulde 9 11 Detaljeorienterede Kyniske Temperamentsfulde Fandenivoldske 1 1 Ingen af disse Ved ikke 1 1 Markant flere ledere fra den offentlige sektor og fra selvejende institutioner mener, at den gode top chef er Visionær Strategisk Helhedsorienteret Flere ledere fra den private sektor mener, at den gode topchef er resultatorienteret. Figur 28. Hvilke af følgende ord passer efter din vurdering bedst på de egenskaber, gode topledere skal besidde? Fordelt på sektor Visionære Strategiske Resultatorienterede Helhedsorienterede Privat Offentlig Selvejende institution 32

33 Civilstatus med mere I rapporten er der flere steder sammenlignet mellem respondenternes civilstatus og svarene. Derfor gennemgås her kort civilstatus med mere fordelt på køn. Flere kvinder end mænd i denne undersøgelse er enlige. Det gælder procent af kvinderne mod 12 procent af mændene. Figur 29. Civilstatus fordelt på køn Gift/samboende Enlig Alle Kvinde Mand Flere mænd end kvinder har en ægtefælle/samboende med en stilling på et lavere niveau end dem selv. 67 procent af mændene i undersøgelsen mod 38 procent af kvinderne har en ægtefælle/samboende på et lavere stillingsniveau end dem selv. 25 procent af kvinderne mod 6 procent af mændene har en ægtefælle/samboende på et højere stillingsniveau end dem selv. Figur. Hvad er din ægtefælles/samboendes stillingsniveau? Under mit eget stillingsniveau På samme niveau som mig 13 Alle Kvinde Mand 25 Over mit stillingsniveau Andet 33

34 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er gennemført i alt CAWI-interview med medlemmer af Lederne i perioden 23. maj til 1. juni 17. Nedenfor er en gennemgang af udvalgte baggrundsvariabler. Køn Antal Kvinder Mænd Total Alder Antal Under og derover 4 9 Total Uddannelsesniveau Antal Grundskole/Folkeskole 83 4 Almén gymnasial, erhvervsgymnasial Erhvervs Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående, master eller mere Total Ledelsesniveau Antal Administrerende direktør/øvrig direktion Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere Leder uden personaleansvar/særligt betroet medarbejder Selvstændige 13 1 Total Sektor Antal Privat Offentlig 2 9 Selvejende institution Total I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til procent, mens en simpel sammentælling af tallene giver ét procentpoint højere eller lavere. Det er ikke en fejl, men skyldes almindelige afrundingsprincipper. Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, kml@lederne.dk, telefon

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver

Læs mere

Lederes opfattelse af diversitet

Lederes opfattelse af diversitet Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Hindringer for god ledelse

Hindringer for god ledelse Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt

Læs mere

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Lederes Undersøgelse om lederes fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Forretningsudvikling Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan

Læs mere

Møder og mødekultur 2017

Møder og mødekultur 2017 Møder og mødekultur 217 Lederne Maj 217 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Kommunikation Lederne September 2016

Kommunikation Lederne September 2016 Kommunikation Lederne September 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet Hvordan respondenternes tid brugt på kommunikation er fordelt på mundtlig og skriftlig kommunikation samt på intern kommunikation

Læs mere

Lederudvikling 2018 Lederne Januar 2019

Lederudvikling 2018 Lederne Januar 2019 Lederudvikling 18 Lederne Januar 19 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Ledelsesudfordringer de tre kommende år

Ledelsesudfordringer de tre kommende år Ledelsesudfordringer de tre kommende år Lederne Januar 2016 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke ledelsesopgaver der ifølge ledere vil få betydning for deres lederjob de næste tre år. For ledere i

Læs mere

Praktikpladser Lederne Juni 2016

Praktikpladser Lederne Juni 2016 Praktikpladser Lederne Juni 2016 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederes og særligt betroede medarbejderes generelle vurdering af de lærlinge/elever, respondenterne har eller har haft i praktik

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Lederudvikling Lederne Marts 2017

Lederudvikling Lederne Marts 2017 Lederudvikling Lederne Marts 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017 Lederne Maj 2017 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og

Læs mere

Stress og trivsel hos ledere CHEFKONSULENT SIGNE TØNNESEN LEDERNES HOVEDORGANISATION

Stress og trivsel hos ledere CHEFKONSULENT SIGNE TØNNESEN LEDERNES HOVEDORGANISATION Stress og trivsel hos ledere CHEFKONSULENT SIGNE TØNNESEN LEDERNES HOVEDORGANISATION Indhold Lederjobbet anno 2018 Hvordan skaber vi et godt arbejdsmiljø for ledere? Vilkår for ledelse i dag Skal stå i

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015 Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne

Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Lederne Marts 2017 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Omfanget af sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Om det er en ledelsesopgave at forholde

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere

Jobskifte. Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013

Jobskifte. Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013 Jobskifte Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013 Lederne August 2013 JOBSKIFTE 2013 Introduktion Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere, der har konkrete planer eller overvejelser

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015 Møder og mødekultur Lederne Oktober 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef

Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef Mercuri Urval Lederne September 14 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på, hvilke egenskaber den gode topleder skal besidde, når det gælder:

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked

Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked Side 1 af 7 Vejen til et bedre seniorarbejdsmarked UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET FEBRUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Ikke alle akademikere kan arbejde på samme måde hele vejen til pensionen...

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Profil af mellemlederen

Profil af mellemlederen Profil af mellemlederen Lederne Februar 17 Indledning Rapporten tegner en profil af mellemlederen baseret på resultaterne fra en række af Ledernes undersøgelser gennemført inden for de to seneste år. Det

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2013 April 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1. Konjunkturvurdering... 1 2. Arbejdsfordelinger og ansættelsesstop... 3 3. Rekrutteringssituationen...

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere