K OMPENDIUM TINGS- OG KREDITOR- RETTIGHEDER

Transkript

1 K OMPENDIUM TINGS- OG KREDITOR- RETTIGHEDER

2 FORORD Dette kompendium er udarbejdet til brug for studerende ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, i faget Tings- og kreditorrettigheder. Kompendiet kan dog anvendes af alle, der beskæftiger sig med tings- og kreditorret, uafhængigt af læreanstalt og lærebogsgrundlag. Formålet med kompendiet er at give et kortfattet, systematisk overblik over de centrale dele af sikkerheds- og kreditorrettigheder. Kompendiet er bygget op omkring den litteratur, der er nævnt i litteraturfortegnelsen. Kompendiet er baseret på pensum i faget Tings- og kreditorrettigheder på Københavns Universitet, Kompendiet er alene baseret på en beskrivelse af udvalgte afsnit af lærebøgerne og erstatter således ikke pensum i faget, men skal alene ses som et supplement hertil. Kompendiet tilsigter at bibringe en bedre forståelse for pensum, og særligt indviklede problemstillinger er derfor søgt illustreret på alternative måder i forhold til pensum. Kommentarer, forslag til forbedringer af kommende udgaver og lignende modtages gerne via e- mail til: dlr@kromannreumert.com og tsh@kromannreumert.com. Der tages forbehold for senere ændringer og tilføjelser til kompendiet, som vil blive offentliggjort på vores Facebook-side: Kromann Reumert 1. udgave, 1. oplag

3 INDHOLDSFORTEGNELSE DEL I - RETTIGHEDER OVER FAST EJENDOM 6 1. TINGSRETLIGE GRUNDBEGREBER TREDJEMANDSKONFLIKTER VINDIKATION OG EKSTINKTION AKTIVTYPER RETTIGHEDSTYPER KONFLIKTTYPER SIKRINGSAKTENS FUNKTION INTER PARTES-FORHOLDETS BETYDNING IDENTIFIKATION AF KONFLIKTEN FAST EJENDOM OG EJENDOMSDANNELSE HVAD ER "FAST EJENDOM"? EJENDOMSDANNELSEN BEGREBET "FAST EJENDOM" I LOVGIVNINGEN BYGNINGER PÅ FREMMED GRUND EJERLEJLIGHEDER OG ANDELSLEJLIGHEDER SIKRINGSAKT OG RETTIGHEDSBEGREB GRUNDPRINCIPPER TL's rettighedsbegreb SÆDVANLIGE BRUGSRETTIGHEDER (TL 3 OG LL 7) BETINGEDE SKØDER TINGLYSNINGENS RETSVIRKNINGER LEGITIMATIONSVIRKNING - TL 10, 12 OG PRIORITETSVIRKNING - TL GYLDIGHEDSVIRKNING - TL FORHOLDET MELLEM TL 1 OG DEL II - SIKKERHED I FAST EJENDOM PANTERETSBEGREBET DEFINITION AF PANTERET PANTERETSFORMER STIFTELSE AF PANTERET SIKRINGSAKT, TRANSPORT OG ANDEN OVERFØRELSE SIKRINGSAKT FOR PANT I FAST EJENDOM TRANSPORT AF ALMINDELIGE PANTEBREVE TRANSPORT AF EJERPANTEBREVE TRANSPORT AF SKADESLØSBREVE FORHOLDET MELLEM PANTSÆTTER OG PANTHAVER RETLIG REGULERING AF FORHOLDET MELLEM PANTSÆTTER OG PANTHAVER BETALINGSREGLER 57 2

4 7.3 EJERSKIFTE OG EJERSKIFTEAFDRAG PANTERETTENS OMFANG - TL 37 OG 38 MV INDLEDNING TL 38 (MINIMUMSREGLEN) TL 37 (MAKSIMUMSREGLEN) TREDJEMANDS SÆRSKILTE RETTIGHEDER OVER TILBEHØR PRIORITETSSTILLINGEN MELLEM FLERE PANTERETTIGHEDER DEN MATERIELLE PRIORITETSSTILLING HR: FASTE PLADSER U: AFTALT OPRYKNING NEDRYKNING GENERELT NEDRYKNING SOM FØLGE AF VILKÅRSÆNDRINGER EJERPANTEBREVE OG SKADESLØSBREVE EJERPANTEBREVE SKADESLØSBREVE 98 DEL III - SIKKERHED I FORDRINGER, VIRKSOMHED, LØSØRE OG BILER INTRODUKTION TIL FORDRINGER DEBITORSKIFTE OG KREDITORSKIFTE OVERDRAGELSE AF SIMPLE FORDRINGER VIRKSOMHEDS- OG FORDRINGSPANT VIRKSOMHEDSPANT FORDRINGSPANT INDSKRÆNKNINGER I ADGANG TIL VIRKSOMHEDS- OG FORDRINGSPANT PANT I LØSØRE OG BILER DOBBELTSUCCESSION HJEMMELSKONFLIKT (KÆDESUCCESSION) PRIORITETSSTILLINGEN MELLEM FLERE PANTERETTIGHEDER KONTANTFORBEHOLD, EJENDOMSFORBEHOLD, KONSIGNATION OG FORHANDLERGRUNDSÆTNING KONTANTFORBEHOLD EJENDOMSFORBEHOLD KONSIGNATION FORHANDLERGRUNDSÆTNINGEN H'S BESKYTTELSE OVER FOR A'S KREDITORER 151 DEL IV - KREDITOR- OG SKYLDNERRETTIGHEDER INTRODUKTION TIL KREDITORRETTIGHEDER KRAV PÅ ANDET END PENGE PENGEKRAV UDLÆG 155 3

5 16.1 GENERELT OM UDLÆG GRUNDLAGET FOR UDLÆG FOR PRIVATRETLIGE KRAV RETSVIRKNING AF UDLÆG STATENS OG KOMMUNERNES INDDRIVELSE AF KRAV KONKURS OG REKONSTRUKTION INDLEDNING KRAV VED KONKURS OG REKONSTRUKTION RETSVIRKNING AF KONKURS OG REKONSTRUKTION KURATORS OG REKONSTRUKTØRENS OPGAVER TVANGSAUKTION OVER FAST EJENDOM HENSYN FREMGANGSMÅDE GRUNDLAG FOR TVANGSAUKTION TVANGSAUKTIONENS FORLØB RETSVIRKNING AF TVANGSAUKTION AKTIVER UNDTAGET FRA KREDITORERNE SKYLDNERS VALGRET (PÅVISNINGSRET) AKTIVER SOM KREDITORERNE KAN FORETAGE RETSFORFØLGNING I AKTIVER UNDTAGET FRA KREDITORERNE SKYLDNERS AFKALD PÅ RET TIL UNDTAGELSE AF AKTIV FRA KREDITORERNE REKONSTRUKTION OG GÆLDSSANERING REKONSTRUKTIONSMODELLER GÆLDSSANERING KONKURS OG TVANGSAKKORDORDENEN INDLEDNING SEPARATISTRETTIGHEDER OG SIKKERHEDSRETTIGHEDER KONKURSKLASSER OMSTØDELSE HENSYN DEFINITION AF FRISTDAGEN DEFINITION AF SKYLDNERS NÆRSTÅENDE KRAV OM SOLVENSBEVIS OMSTØDELSESKRAVET OBJEKTIVE OMSTØDELSESREGLER SUBJEKTIVE OMSTØDELSESREGLER OMSTØDELSE OVER FOR TREDJEMAND, JF. KL GENNEMFØRELSE AF EN OMSTØDELSESSAG MODREGNING UNDER KONKURS OG REKONSTRUKTION KONNEKS MODREGNING IKKE-KONNEKS MODREGNING MED KRAV STIFTET SENEST PÅ FRISTDAGEN MODREGNING MED KRAV STIFTET EFTER FRISTDAGEN 269 4

6 24. SKYLDNERENS GENSIDIGT BEBYRDENDE AFTALER INTRODUKTION INDTRÆDELSESRET OG VIDEREFØRELSESRET RETSVIRKNING VED INDTRÆDELSE OG VIDEREFØRELSE MV OVERDRAGELSE AF GENSIDIGT BEBYRDENDE AFTALER TIL TREDJEMAND OPSIGELSE AF AFTALER OM VEDVARENDE RETSFORHOLD STIKORDSREGISTER LOVFORTEGNELSE LITTERATURFORTEGNELSE 290 5

7 DEL I - RETTIGHEDER OVER FAST EJENDOM 1. TINGSRETLIGE GRUNDBEGREBER 1.1 TREDJEMANDSKONFLIKTER Når to parter, A og B, indgår en aftale, er disse forpligtet til at opfylde aftalen overfor hinanden på de vilkår, som er aftalt. F.eks. hvis A har solgt en cykel til B, vil A være forpligtet til at overdrage cyklen til B på de vilkår, som er indeholdt i aftalen. Hvis imidlertid en tredjemand, C, efterfølgende har indgået aftale med A om køb af samme cykel, da opstår der en tredjemandskonflikt, idet begge parter umiddelbart synes at kunne kræve cyklen overdraget til sig på baggrund af deres købsaftale med A. Spørgsmålet om B i dette tilfælde er beskyttet mod C, herunder om B kan vinde ret til cyklen eller ej, afgøres efter de tingsretlige regler. Såfremt de almindelige betingelser for et erstatningsansvar er opfyldt, da vil A, alt afhængigt af, hvem af parterne der vinder ret til cyklen, være erstatningsansvarlig overfor den part, som måtte ende med at skulle respektere den anden parts ret. 1 Vinder B således ret til cyklen, da vil A være erstatningsansvarlig over for C og omvendt. Dette gælder dog alene under forudsætning af, at de almindelige betingelser for et erstatningsansvar er opfyldt. Aftaleretten kan ikke anvendes til løsning af tredjemandskonflikter, idet aftaleretten ikke regulerer tilfælde, hvor flere gyldige aftaler vedrørende samme aktiv skal prioriteres. 1.2 VINDIKATION OG EKSTINKTION Der sondres mellem tre mulige løsningsmodeller af tingsretlige konflikter, hvoraf de to første er de mest relevante: 2 1) Vindikation 2) Ekstinktion 1 "Erhvervsjura", s "Indledning til Tingsretten", s. 127f 6

8 3) Sidestilling af rettighederne HR: Udgangspunktet for løsningen af en tredjemandskonflikt er "først i tid, bedst i ret". Dvs. den rettighed, som er stiftet først (B's rettighed), går forud for en senere stiftet rettighed (C's rettighed). 3 U (ekstinktionsreglerne): Ofte stilles der dog krav om, at en person - udover at være først i tid (som i tilfældet for B), tillige - skal have iagttaget en sikringsakt, før end at personen kan vinde ret til aktivet. 4 Manglende overholdelse af sådanne krav kan i nogen tilfælde føre til, at den rettighed som er stiftet sidst, går forud for en tidligere stiftet rettighed. Hvis anvendelsen af de tingsretlige regler fører til, at en tredjemandskonflikt skal løses ved, at den person, som var først i tid (B), vinder ret, da er der tale om en vindikation af den anden persons ret (retten vindiceres). Ved dobbeltsuccession kan man også anføre - hvilket nok er mest korrekt - at B bevarer retten overfor C i stedet for at betegne det som en vindikation. Hvis anvendelsen af de tingsretlige regler fører til, at en tredjemandskonflikt skal løses ved, at den person, som er sidst i tid (C), vinder ret, da er der tale om en ekstinktion af den anden persons ret (retten ekstingveres). 5 Afgørende for, om en tredjemandskonflikt skal løses ved vindikation eller ekstinktion afhænger af følgende: Type af aktiv, som tredjemandskonflikten vedrør (løsøre, motorcykel, fast ejendom, fordring mv.) Type af rettighed, som tredjemandskonflikten vedrør (ejendomsret, panteret mv.) Type af tredjemandskonflikt (dobbeltsuccession eller hjemmelskonflikt) 1.3 AKTIVTYPER Reglerne for om en persons rettighed er beskyttet mod en tredjemands konkurrerende rettighed afhænger bl.a. af, hvilken type aktiv som tredjemandskonflikten, herunder om denne stiller krav om iagttagelse af en særlig sikringsakt. Nedenfor følger en oversigt over de forskellige aktivtyper og evt. påkrævede sikringsakter. 3 "Erhvervsjura", s "Erhvervsjura", s "Erhvervsjura", s

9 1.4 RETTIGHEDSTYPER Reglerne for, hvordan en tredjemandskonflikt skal løses afhænger herudover af, hvilken rettighedstype der er tale om. I tingsretten sondrer man navnlig mellem to måder at stifte rettigheder på; aftaleerhvervelse og retsforfølgning. 6 En rettighed kan dog også stiftes på andre måder. 6 "Erhvervsjura", s

10 AFTALEERHVERVELSE RETSFORFØLGNING ANDRE MÅDER Køb Udlæg Ekspropriation Pant (viljebestemt) Konkurs Hævd Ejendomsforbehold Arrest Arv Brugsret (leje) Rekonstruktionsbe- Lovbestemt rettighed handling Gældssanering Aftaleerhvervelse En rettighed til et aktiv kan være stiftet ved en aftale, som indrømmer en aftaleerhverver en given rettighed til aktivet. Som eksempel på en aftaleerhverver kan nævnes; en køber, der køber ejendomsretten til et aktiv, en panthaver, der indrømmes pant i et aktiv, eller en person der ved aftale er givet ejendomsforbehold i eller brugsret til et aktiv Retsforfølgning En rettighed til et aktiv kan herudover være stiftet ved at en kreditor foretager retsforfølgning i selve aktivet og herved stifter en sikkerhedsret (retspant) i aktivet. Som eksempel på en kreditor, der stifter sikkerhedsret i en aktiv, kan nævnes; en udlægshaver, som på baggrund af en afgørelse fra fogedretten foretager udlæg i et aktiv (udlæg), eller et konkursbo, som på baggrund af en afgørelse fra skifteretten, stifter sikkerhedsret i skyldnerens aktiver til fordel for skyldnerens kreditorer (konkurs). Udover at en sikkerhedsret til et aktiv kan stiftes ved udlæg eller konkurs, kan en rettighed til et aktiv stiftes ved arrest, rekonstruktionsbehandling eller gældssanering Andre måder Ikke alle rettigheder stiftes ved, at en person ved en aftale erhverver en given rettighed til et aktiv eller ved, at en person ved retsforforfølgning opnår en sikkerhedsret i et aktiv. En rettighed til et aktiv kan tillige følge af lov eller stiftes ved ekspropriation, arv eller hævd. 9 7 "Erhvervsjura", s "Erhvervsjura", s "Erhvervsjura", s

11 1.5 KONFLIKTTYPER Reglerne for, hvordan en tredjemandskonflikt skal løses afhænger af, hvilken konflikttype der er tale om. Tingsretten sondrer mellem to forskellige måder, som en tingsretlig konflikt kan opstå på; dobbeltsuccession og hjemmelskonflikt (kædesuccession). Dobbeltsuccession opstår ved, at en rettighedshaver (B) erhverver sin rettighed fra en person (A), og at en anden person (C) herefter erhverver en konkurrerende rettighed fra samme person. 10 Hjemmelskonflikt (kædesuccession) opstår ved, at et aktiv tilhørende en person (H) uberettiget overføres til en anden person (A), der herefter stifter ret over aktivet til fordel for en tredjemand (B). Konflikten opstår ved, at en person uberettiget, dvs. sige uden hjemmel, overdrager en ret til tredjemand - deraf betegnelsen "hjemmelskonflikt" Dobbeltsuccession Dobbeltsuccession løses som udgangspunkt efter princippet om "først i tid, bedst i ret". Herefter bliver resultatet, at B, hvis ret er stiftet før C, vinder ret (vindikation). Som nævnt tidligere hænder det dog, at C vinder ret, selvom C's ret er stiftet efter B's ret (ekstinktion). Om en konkret dobbeltsuccession skal løses ved ekstinktion afhænger af den enkelte aktivtype, generelt kan der dog opstilles tre hovedprincipper for løsningen af dobbeltsuccessioner: 10 "Erhvervsjura", s "Erhvervsjura", s

12 Hovedprincip 1: B kan vindicere, hvis B har foretaget sin sikringsakt, før C har foretaget sin sikringsakt. Hovedprincip 2: Hvis B skulle have iagttaget en sikringsakt, men ikke har gjort dette, kan C, der afleder ret fra A ved aftaleerhvervelse eller retsforfølgning, ekstingvere B's ret. Hvis C er en aftaleerhverver, er det dog yderligere et krav, hvis C skal kunne ekstingvere, at C er i god tro om B's rettighed. Ved "god tro" forstås, at C hverken kendte eller burde have kendt til B's ret. Hovedprincip 3: C kan kun ekstingvere B's ret, hvis C har iagttaget sin egen sikringsakt. Hvis C's ret derimod er af en type, der ikke kræver sikringsakt, er C's ekstinktion i sagens natur ikke betinget af, at C har foretaget sikringsakt. Til hovedprincipperne gælder der visse undtagelser alt afhængigt af, hvilken aktivtype, der er tale om. En konkret tingsretlig konflikt kan således ikke løses ved alene at anvende de tre hovedprincipper Hjemmelskonflikt (kædesuccession) UP: Hjemmelskonflikt løses som udgangspunkt efter princippet om "først i tid, bedst i ret". Herefter bliver resultatet, at H kan gøre sin rettighed gældende mod B (vindikation). Sprogligt taler man om, at H gør indsigelse over for B's rettighed, da H typisk vil begrunde sin rettighed med, at overdragelsen af rettigheden fra H til A var ugyldig, hvilket B skal respektere. En forudsætning for, at H kan gøre sin indsigelse gældende mod B, er, at H kunne gøre sin indsigelse gældende over for A. Er dette tilfældet, kan H vindicere uanset om H har iagttaget sin sikringsakt, uanset om B's rettighed er stiftet ved retsforfølgning eller aftaleerhvervelse, og uanset om B var i god tro om H's indsigelse. 13 Ovenstående medfører, at der som udgangspunkt ikke kan blive tale om ekstinktion af H's ret i hjemmelskonfliktstilfælde, hvor tredjemanden er aftaleerhverver. Hertil gælder dog to undtagelser: U: Såfremt der er tale om fast ejendom, negotiable aktiver, fondsaktiver eller registrerede skibe eller fly, kan B, såfremt B er aftaleerhverver, ekstingvere H's indsigelse, hvis B var i god tro om H's indsigelse, og hvis B foretog sin sikringsakt inden H. 14 U: Såfremt H har udvist særlig uforsigtighed eller passivitet, og B er aftaleerhverver, da kan B ekstingvere H's indsigelse, hvis B var i god tro om H's indsigelse "Erhvervsjura", s "Erhvervsjura", s "Erhvervsjura", s "Erhvervsjura", s

13 Som altovervejende hovedregel gælder endvidere, at der ikke kan ske kreditorekstinktion i hjemmelskonfliktstilfælde. Som undtagelse hertil gældende følgende dog: U: Hvis H som sælger har taget et gyldigt ejendomsforbehold, kan H's ejendomsforbehold i visse tilfælde ekstingveres af B, der afleder sin ret fra A, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Hvilke betingelser der gælder afhænger bl.a. af, om der er tale om en ejendomsforbehold i en bil eller i almindeligt løsøre SIKRINGSAKTENS FUNKTION Ved løsningen af tingsretlige konflikter har det ofte betydning, hvorvidt de konkurrerende rettighedshavere har iagttaget deres sikringsakt. Begrebet "sikringsakt" dækker over en bestemt handling som f.eks. tinglysning, registrering, fysisk rådighedsberøvelse af et dokument eller et aktiv eller afgivelse af meddelelse til en bestemt person. Uanset hvilken type sikringsakt der kræves i et konkret tilfælde vil den have en eller flere af følgende virkninger: Rådighedsberøvende virkning - Sikringsakten mindsker senere rettighedshaveres mulighed for at stifte en rettighed over og hermed råde over et givent aktiv. En sikringsakt vil altid have rådighedsberøvende virkning. Prioritetskonstaterende virkning - Sikringsakten kan tjene til at sikre en registrering af, hvornår sikringsakten for en given rettighed over et aktiv er iagttaget. Registreringen har afgørende betydning, når en tredjemandskonflikt skal løses efter "først i tid, bedst i ret"-princippet. De fleste sikringsakter har prioritetskonstaterende virkning. Offentliggørende virkning - Sikringsakten kan gøre det muligt for offentligheden at kunne skaffe sig oplysning om en given rettighed der er stiftet over et givent aktiv. Kun sikringsakter, der indebærer registrering eller tinglysning i et register, har offentliggørende virkning. Sikringsakten har, uanset dens nærmere form, navnlig til formål at beskytte en aktivejers långivere og andre medkontrahenter mod tredjemænds konkurrerende rettigheder. For at opnå dette formål bedst, bør en sikringsakt besidde alle tre virkninger. 17 Bemærk: Sikringsaktens (rådighedsberøvelse, tinglysning, denuntiation m.v.) er ikke en betingelse for, at aftalen mellem to parter (B og A) er gyldig. Den er derimod bestemmende for, om eksempelvis aftaleerhverver B i dobbeltsuccessions-tilfælde kan gøre sin bedre tidsprioritet 16 "Erhvervsjura", s "Erhvervsjura", s. 271f 12

14 gældende over for en senere aftaleerhverver C, eller om B i hjemmelskonflikts-tilfælde kan ekstingvere H's tidligere stiftede ret INTER PARTES-FORHOLDETS BETYDNING Uanset om der er tale om en hjemmelskonflikt eller en dobbeltsuccession, er det en forudsætning, at den ret som B afleder fra A, er gyldigt stiftet, for at der kan opstå en tredjemandskonflikt. 19 Hvis B er aftaleerhverver, afgøres dette spørgsmål efter aftaleretten, herunder AFTL. 20 Hvis B er en retsforfølgende kreditor, er det afgørende, om B opfylder betingelserne for eksempelvis at foretage udlæg (RPL 478) eller for at begære A konkurs (KL 17). 21 En gyldig ret imellem B og A er altså en forudsætning for tingsretlig beskyttelse. EKSAMENSTIP: Gyldighed imellem A og B Konstater i opgavesammenhæng gyldigheden af den afledte ret mellem A og B. På den måde demonstrerer du, at du forstår, at dette er en nødvendig forudsætning for konflikten, som du efterfølgende skal løse. 1.8 IDENTIFIKATION AF KONFLIKTEN Der kan sagtens stiftes mere end én rettighed over et formuegode, uden at der herved opstår en tingsretlig konflikt. Dette er eksempelvis tilfældet, når der optages flere lån med forskellig prioritet i en fast ejendom. 22 HR: Man skal lægge vægt på følgende momenter for at afgøre, om man har at gøre med en tingsretlig konflikt: 23 Rettighederne i forholdene A-B (i hjemmelskonflikter) og A-B/A-C (i dobbeltsuccessioner) skal være gyldigt stiftede. Rettighederne skal vedrøre den samme genstand. Rettighederne skal potentielt være i konflikt med hinanden. Heri ligger, at der skal være tale om beføjelser, der indbyrdes hindrer hinandens udførelse. EKSEMPEL: Konkurrerende rettigheder over samme genstand uanset faktisk udnyttelse A udlejer sin bil til B med ubegrænset brugsret i en måned. Samtidig giver A C ret til at låne bilen hver søndag i samme periode. C gør dog ikke brug af sin brugsret. Det lægges til grund, at både B og C har stiftet gyldige brugsrettigheder. Da der er tale om en brugsret (beføjelsen) til at anvende bilen (genstanden) i det samme 18 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 105f 20 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 106f 22 "Indledning til Tingsretten", s. 119f 23 "Indledning til Tingsretten", s. 120ff 13

15 tidsrum (tidpunkt), er der tale om en tingsretlig konflikt, idet A og B potentielt kan udøve deres gyldigt stiftede rettigheder samtidig. 24 Er der, modsat i eksemplet, tale om to konkurrerende sikkerhedsrettigheder, vil den "tabende" rettighed ikke blive "udslukket", men blot blive henvist til en lavere prioritet, hvilket kan få betydning i en tvangsauktionssituation. U: Selvom ovennævnte grundforudsætninger er opfyldt, er det ikke sikkert, at der foreligger en tingsretlig konflikt, idet: B og C altid vil kunne aftale at respektere hinandens rettigheder (frivillig respekt). Indgås der en sådan aftale, eller afgiver enten B eller C en ensidig erklæring herom, er der ingen tingsretlig konflikt mellem rettighederne. 25 En "død" ret ikke vågner op igen: Hvis eksempelvis B har ekstingveret H's ret, kan H ikke gøre sin indsigelse gældende over for B's senere omsætningsled, C. Hjemmelsmandens indsigelse er "død" og vågner ikke op over for C. 26 UU: Proforma: I tilfældet hvor C ikke selv opfylder ekstinktionsbetingelserne. F.eks. hvor der sker en overdragelse fra A til B (i hjemmelskonflikter) udelukkende eller i det væsentligste med det formål at ekstingvere hjemmelsmandens indsigelse, og hvor ekstinktion ikke kunne være sket ved en overdragelse direkte fra A til C (f.eks. pga. C's onde tro). Her "vågner" hjemmelsmandens ret op over for C, når B overdrager til C, selvom B opfyldte ekstinktionsbetingelserne Der sker kun ekstinktion i det omfang der er konflikt Når det er konstateret, at der er en konflikt, må konsekvensen heraf fastlægges. Følgende grundsætninger kan formuleres: Ekstinktion udslukker kun de beføjelser, som er til hinder for, at den konkurrerende rettighedshaver udøver sine berettigede beføjelser 28 (dobbeltsuccession). Der sker alene ekstinktion af hjemmelsmandens indsigelser, i det omfang indsigelserne strider mod B's ret 29 (hjemmelskonflikt). 24 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 123f 27 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s

16 2. FAST EJENDOM OG EJENDOMSDANNELSE 2.1 HVAD ER "FAST EJENDOM"? HR: Fast ejendom er jordarealer, mens alle øvrige fysiske genstande betragtes som løsøre. 30 U1: Genstande der på en naturlig måde er forbundet med jordarealet udgør en bestanddel af den faste ejendom, f.eks. jord, sten, sand, grus, træer, buske, hegn, master og andre tekniske anlæg. 31 U(U1): Genstande, der kan udskilles fra jordarealet, bliver ved udskillelsen til løsøre, f.eks. træer der sælges som brænde. 32 U2: Løsøre der ikke er naturligt forbundet med jordarealet kan blive bestanddele af den faste ejendom, hvis løsørets tilknytningsforhold til ejendommen har en vis fasthed og varighed. 33 EKSEMPEL: Tilknytningsforhold med fasthed og varighed En campingvogn, der placeres på en fast ejendom og f.eks. bliver klodset op eller får hjulene fjernet, og at der måske foretages faste vand- eller kloakinstallationer, vil kunne udgøre en del af den faste ejendom, uanset at en campingvogn normalt vil blive betragtet som et løsøre. 34 U(U2): Løsøret kan udskilles af ejendommen og dermed (igen) blive betragtet som et løsøre. 35 EKSEMPEL: Udskillelse fra den faste ejendom Hvis campingvognen i ovenstående eksempel bliver gjort mobil igen og derved mister sin tilknytning til den faste ejendom, må den behandles som løsøre igen. U3: Lovbestemte undtagelser, f.eks. TL 19 om bygninger på fremmed grund (se afsnit 2.4 nedenfor) og ejerlejlighedslovens 4, stk. 1 om ejerlejligheder. Både bygninger på fremmed grund og ejerlejligheder behandles som selvstændige faste ejendommme, selvom de isoleret set er en del af den faste ejendom, de er placeret på "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

17 2.1.1 Retsvirkninger i forhold til begrebet "fast ejendom" Når et formuegode må betegnes som fast ejendom, er retsvirkningen bl.a., at formuegodet reguleres af TL 37. Der kan ikke efter andre regelsæt stiftes særskilte rettigheder over dele af den faste ejendom, medmindre den pågældende del udskilles fra den faste ejendom. Dette skyldes enhedsgrundsætningen. 38 Enhedsgrundsætningen bestemmer, at en fast ejendom i juridisk forstand er én enhed, der ikke kan deles ved, at der stiftes særskilte rettigheder over dele af ejendommen. Man kan således ikke f.eks. pantsætte et nærmere afgrænset areal af en fast ejendom (se desuden afsnit 2.3.1) EJENDOMSDANNELSEN Individualisering af faste ejendomme sker ved hjælp af matrikelsystemet (matriklen), som beskrevet i UL 1, og registreringen heri består af et matrikelnummer samt ejerlav. 40 En "samlet fast ejendom" (se afsnit 2.3) kan bestå af flere matrikelnumre, der så skal holdes forenet, jf. UL 2, stk Matriklen indeholder kun oplysninger om jordarealer, hvorfor bygninger på fremmed grund (se afsnit 2.4) og ejerlejligheder ikke tildeles selvstændige matrikelnumre, selvom de er selvstændige faste ejendomme. 42 Når der efter TL tinglyses rettigheder over en fast ejendom, er det matrikelnummeret, der anvendes til at individualisere den pågældende faste ejendom (se afsnit 2.3.1). Ved tinglysning af rettigheder over umatrikulerede arealer/ejendomme (f.eks. havnearealer) må individualiseringen finde sted på anden måde end ved angivelse af et matrikelnummer. 43 Ejendomsdannelse (skabelse af nye, faste ejendomme i matrikulær forstand) kan ske på de nedenfor i afsnit behandlede måder Udstykning - UL 6 Udstykning sker ved, at en eller flere dele af den faste ejendom fraskilles for fremover at udgøre en ny, samlet fast ejendom, hvilket registreres i matriklen, hvor de(n) nyoprettede ejendom(me) tildeles eget matrikelnummer Arealoverførsel - UL 7 Arealoverførsel sker ved, at et areal fraskilles én samlet fast ejendom (se definition afsnit 2.3.2) og sammenlægges med en anden samlet fast ejendom. 46 Herved opnås ikke eget matrikelnummer, 37 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 32f 46 "Digital tinglysning for studerende", s

18 idet arealet bliver indført under den modtagende samlede faste ejendoms eksisterende matrikelnummer Sammenlægning - UL 8 Sammenlægning sker ved, at to eller flere selvstændige samlede faste ejendomme fremover skal behandles som én samlet fast ejendom. 48 De oprindelige ejendomme beholder deres oprindelige matrikelnumre, men det noteres, at de er samhørende. 49 Der oprettes således ikke et nyt matrikelnummer til den ved sammenlægningen nyopståede ejendom. Det er ikke en betingelse, at ejendommene grænser op til hinanden Ejendomsberigtigelse - UL 9 Formålet med ejendomsberigtigelse er at sikre, at det angivne i matrikelsystemet stemmer overens med virkeligheden. Det sker ved, at grundejeren eller vejmyndigheden afgiver erklæring til Geodatastyrelsen om, at der er sket ændringer i en ejendoms grænser. 51 Følgende forhold kan begrunde en sådan erklæring, jf. UL 9: Hævdserhvervelse (kun ved tilgrænsende arealer) 52, naturlig tilvækst (tilskylning) eller fraskylning. 53 Udskillelse fra en ejendom af et areal, som i mindst 20 år har været offentlig vej Ejendomsdannelsens gennemførelse Ifølge UL 24 skal Geodatastyrelsen påse, at UL er overholdt. Sammen med Tinglysningsrettens kontrol af overholdelsen af UL ("udstykningskravet", se afsnit 2.3.2) udgør dette udstykningskontrollen. 55 Såfremt lovgivningen ikke er overholdt, afvises registreringen, jf. UL 30, nr Retsvirkninger i forhold til ejendomsdannelsen Inter partes Ifølge UL 21, stk. 1, skal parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, inden tre måneder regnet fra stiftelsen af det retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, anmode en landinspektør om at begære forandringen registreret i matriklen. 57 Hvis registreringen 47 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 33f 51 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 34f 57 "Digital tinglysning for studerende", s

19 ikke foretages, kan matrikelmyndigheden ifølge UL 22 påbyde aftalen ophævet, hvilket dog ikke i sig selv medfører, at aftalen privatretligt bliver ugyldig. 58 Hvis parterne ikke herefter bringer aftalen til ophør, kan de idømmes bødestraf, jf. UL 48, stk. 1, nr Hvis den ene part, på trods af den manglende registrering af matrikulær forandring, kræver aftalen opretholdt, kan de almindelige misligholdelsesbeføjelser bringes i anvendelse I forhold til tredjemand Ifølge UL 23 skal tinglysningsdommeren ved tinglysning af adkomst, pant eller brugsret påse, at reglerne i UL er overholdt. 61 Hvis dette ikke er tilfældet, tinglyses med frist til opfyldelse af kravene, jf. TL 15, stk Såfremt tilladelsen ikke opnås inden fristens udløb, udslettes dokumentet af tingbogen. 63 Hvis ændringer, som er nødvendiggjort af en indgået aftale, ikke registreres inden fristen, vil aftalen være utinglyst og vil dermed kunne ekstingveres af kreditorer og aftaleerhververe i god tro, jf. TL 1, stk I sagens natur vil en aftale, der ikke er gyldig inter partes, ikke skulle ekstingveres af tredjemand BEGREBET "FAST EJENDOM" I LOVGIVNINGEN TL: "Bestemt fast ejendom" Begrebet "bestemt fast ejendom" ses i TL 10, stk. 1, men anvendes også ved tinglysning af meddelelse om domme og andre offentlige retshandlinger efter TL 12, stk. 1, samt tinglysning af meddelelse om udlæg, arrest og tvangsauktion over fast ejendom efter TL 13, stk HR: Begrebet "bestemt fast ejendom" indeholder to kriterier: 67 Individualiseringskravet, der medfører, at en ejendom for at kunne få tinglyst dokumenter på sig skal være individualiseret. Der skal derfor i dokumentet ske en individualisering af de(n) ejendom(me), dokumenterne stifter rettigheder over. Individualiseringen sker ved angivelse af matrikelnummeret/matrikelnumrene "Digital tinglysning for studerende", s. 35f 59 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 36f 65 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

20 Enhedsgrundsætningen, der medfører, at rettigheder i dokumentet skal hæfte på hele den individualiserede faste ejendom. 69 Rettigheder der kun hæfter på en geografisk del af ejendommen vil ikke kunne tinglyses. 70 Rettigheder, der kun angår (ikke hæfter) en geografisk del af ejendommen, kan dog godt tinglyses (f.eks. servitutter om ret til færdsel på en bestemt sti på ejendommen) - dog skal servitutten fortsat hæfte på hele ejendommen. 71 U1: Der kan stiftes rettigheder - f.eks. pantsætning - over en geografisk del af en fast ejendom, hvis denne del udstykkes (se afsnit 2.2.1) til en selvstændig fast ejendom. 72 Den nyudstykkede faste ejendom hæfter da i sin helhed for panteretten, jf. UL Såfremt rettigheden tinglyses, inden udstykningen er sket, tinglyses med frist efter TL 15, stk U(U1): Der kan derimod godt tinglyses rettigheder over en ideel andel af ejendommen, hvilket vil sige, at retten ikke stiftes over en bestemt del af ejendommen, men en brøkdel af dennes værdi. 75 En sådan rettighed hæfter på hele ejendommen og er derfor ikke i strid med enhedsgrundsætningen og TL 10, stk UL: "Samlet fast ejendom" Begrebet samlet fast ejendom ses i UL 2, stk. 1. Begrebet dækker over enten en enkelt fast ejendom eller flere matrikelnumre, som skal holdes forenet i matriklen. 77 HR1: Dele af en samlet fast ejendom kan udskilles ved udstykning. 78 Udstykningskravet i UL 14 og 16 medfører, at ejerskifte eller pantsætning af en del af en samlet fast ejendom således ikke er tilladt, medmindre den pågældende del bliver udstykket og dermed udgør en ny samlet fast ejendom, jf. UL Dette gælder dog kun ved fysiske andele og ikke ved ideelle andele (se hertil afsnit 2.3.1). 80 U(HR1): Udstykningskravet vedrører kun jordarealer og således ikke f.eks. opdeling af en bygning i ejerlejligheder "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 39f 72 "Digital tinglysning for studerende", s. 41f 73 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

21 HR2: Ifølge UL 16, stk. 1, nr. 1, må der ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 30 år, hvis det udgør en del af en samlet fast ejendom. 82 Hvis der er tale om en umatrikuleret ejendom, er grænsen 10 år, jf. UL 16, stk. 1, nr Efter udløbet af perioden kan der dog lovligt indgås en ny aftale, men den nye aftale må ikke binde udlejeren for mere end 30 hhv. 10 år. 84 U1(HR2): Bekendtgørelse nr. 169 af 8. februar 2010 om udstykningskrav 4, stk. 1, jf. UL 16, stk. 2, bestemmer, at der uden tidsbegrænsning kan stiftes " brugsret over et grundareal på højest 5 m 2 af en samlet fast ejendom eller umatrikuleret ejendom, når brugsretten alene angår ret til at anbringe en teknisk indretning, f.eks. en mast, stander, antenne, transformer, brønd eller lignende". 85 U2(HR2): UL 16 omhandler kun brugsrettigheder og er ikke til hinder for, at der stiftes servitutter. Servitutter er derfor ikke underlagt tidsbegrænsningerne Sammenhængen mellem TL 10, stk. 1, og UL 2, 14 og 16 Sammenhængen mellem UL og TL kan beskrives således, at begrebet "bestemt fast ejendom" i TL 10, stk. 1, omfatter: samlede faste ejendomme efter UL 2, umatrikulerede ejendomme efter UL 4, stk. 2, og bygninger på fremmed grund efter TL 19, stk. 1, samt ejerlejligheder, jf. ejerlejlighedslovens Nyudstykninger: Ved nyudstykninger og umatrikulerede ejendomme kan der ikke angives matrikelnummer, før matrikuleringen/ejendomsdannelsen har fundet sted. 88 I stedet må individualiseringen ske ved at angive, at dokumentet vedrører en endnu uudstykket del af ejendommen med henvisning til et af en landinspektør udarbejdet tinglysingsrids (kort) over den nye samlede faste ejendom. 89 Enhedsgrundsætningen: Enhedsgrundsætningen fremgår både af TL 10, stk. 1, samt UL 14 og 16 (se også afsnit 2.3.1) "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

22 Kontrol: Ifølge UL 23 skal Tinglysningsretten ved tinglysning af dokumenter vedrørende adkomst, pant eller brugsret til en fast ejendom påse, at UL 14, 15, 1. pkt., og 16 er overholdt. Der kan dog tinglyses med frist, men hvis fristen ikke overholdes, udsletter Tinglysningsretten rettigheden fra tingbogen ex officio BYGNINGER PÅ FREMMED GRUND Begrebet "fast ejendom" omfatter også bygninger på fremmed grund, jf. TL 10, stk. 1. En bygning på fremmed grund er en bygning, der tilhører en anden end grundens ejer, jf. TL 19, stk. 1. På begæring af en rettighedshaver (også kreditorer) oprettes eget ejendomsblad i den digitale tingbog. 92 TL 19 er altså en undtagelse til udgangspunktet om begrebet "fast ejendom". Udgangspunktet er, at en bygning (der isoleret set er løsøre) ved opførelse på et jordareal bliver en del af den faste ejendom, som jordarealet udgør. TL 19 udgør således en undtagelse til dette, da bygninger på fremmed grund behandles som selvstændige faste ejendomme Hvad er omfattet af begrebet "bygning"? Begrebet omfatter for det første bygninger, der kan være beboelses- eller erhvervsbygninger, men kan også omfatte andre genstande. Begrebet er således bredt, og f.eks. skure, garager, master, siloer og andre tekniske anlæg kan efter omstændighederne være omfattet. 93 Afgørende er, om bygningen/genstanden er bestemt til varig forbliven på grunden. 94 Ved afgørelsen af indretningen kan der ud over den tid, bygningen faktisk har stået på ejendommen, lægges vægt på de foretagne indretninger ved placeringen og det retlige grundlag herfor. Bygningens materialer, fundament osv. er i den forbindelse underordnet. 95 DOM: U V (Træsommerhus på lejet grund) 96 Træsommerhus på lejet grund var omgivet af en fliseveranda, og lejemålet var indgået med 10 års uopsigelighed. Bygningen fandtes derfor at være bestemt til varig forbliven på grunden, og et løsørepantebrev, der skulle stifte underpant, blev derfor afvist fra personbogen Individualisering af en bygning på fremmed grund Selvom der er tale om en bygning på fremmed grund, gælder TL 10, stk. 1, der bestemmer, at der skal være tale om en "bestemt fast ejendom", stadig. Dokumenter vedrørende bygninger på fremmed grund, der skal tinglyses, skal derfor kunne individualiseres. Individualisering af bygning på fremmed grund kan 91 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 50 og "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

23 i sagens natur ikke ske ved brug af matrikelnummeret, da der kan befinde sig mere end én bygning på det areal, et matrikelnummer henviser til. 97 Ifølge TL 19, stk. 2, 1. pkt., skal der ved første tinglysning af rettigheder over en bygning på fremmed grund ske notering i tingbogen af bygningens geografiske placering på grunden. 98 Endnu ikke opførte bygninger kan kun individualiseres, hvis det i tilstrækkelig grad er muligt at beskrive dem via f.eks. projektplaner, tegninger og byggetilladelser Stiftelse og sikring af rettigheder Ifølge TL 19, stk. 1, 1. pkt., får en bygning sit eget ejendomsblad, når den tilhører en anden end grundens ejer. 100 Dette forudsætter, at det over for Tinglysningsretten dokumenteres, at grund og bygning ikke har samme ejer, at bygningsejeren har brugsret til grunden, og at bygningen ikke har været en del af den faste ejendom. 101 Det er ikke et krav for at kunne oprette et selvstændigt ejendomsblad for en bygning på fremmed grund, at leje- eller brugsretten er tinglyst på grunden (se dog HR nedenfor i dette afsnit). 102 Det hindrer heller ikke tinglysningen, at bygningen ikke er lovligt opført. 103 Rettigheder over en bygning på fremmed grund kan kun tinglyses på bygningens blad i tingbogen, ligesom rettigheder over grunden kun kan tinglyses på grundens blad. 104 Dette skyldes, at der er tale om to forskellige faste ejendomme. Hvis der begæres rettigheder over bygningen tinglyst på grunden, må de således afvises, jf. TL 15, stk Hvis en brugsret til en grund ophører og f.eks. ikke er tinglyst på grundens blad i tingbogen, kan ejeren af bygningen tvinges til at fjerne bygningen fra grunden. 106 Bygningsejeren bør derfor sikre sig, at brugsretten er tinglyst på grunden. Dette gælder dog ikke, hvis brugsretten er gyldig mod enhver uden tinglysning (se nedenfor afsnit 3.3). 107 Hvis der på et senere tidspunkt sker ejersammenfald for så vidt angår grund og bygning herpå, bliver grunden og bygningen til en samlet fast ejendom. 108 Formentlig vil bygningen og grunden herefter kun kunne disponeres over samlet som følge af enhedsgrundsætningen, se oven for afsnit EJERLEJLIGHEDER OG ANDELSLEJLIGHEDER Ejerlejligheder 97 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 63f 22

24 En ejerlejlighed betragtes som en selvstændig fast ejendom, jf. ejerlejlighedslovens (ELL) 4, stk. 1, og defineres som en lejlighed, der ejes særskilt, jf. ELL 1, stk Da en ejerlejlighed udgør en selvstændig fast ejendom, kan der stiftes særskilte rettigheder, herunder ejendomsret til en ejerlejlighed, som kan tinglyses i tingbogen. Dette gælder uanset at en ejerlejlighed udgør en del af en samlet bygning, der udgør en del af et grundareal. 111 Opnår en person ejendomsret til en ejerlejlighed vil ejendomsretten, udover selve ejendomsretten til lejligheden, også indebære en medejendomsret til grunden, fællesbestanddelene og tilbehøret uden for ejerlejligheden, jf. ELL 2, stk Ejerlejligheder behandles efter tinglysningslovens bestemmelser, ligesom anden fast ejendom. 113 En ejerlejlighed oprettes ved at Geodatastyrelsen registrerer opdelingen af den oprindelige ejendom i ejerlejligheder i matriklen, jf. ELL 4a, stk. 1. Når opdelingen registreres tildeles hver enkelte ejerlejlighed et identifikationsnummer og forsynes herefter med et eget ejendomsblad i tingbogen. 114 Når en ejendom er opdelt i ejerlejligheder, kan der ikke længere tinglyses rettigheder over den oprindelige ejendom som helhed, idet der alene kan stiftes rettigheder over de enkelte ejerlejligheder ved tinglysning på den enkelte ejerlejligheds blad i tingbogen. 115 Ligeledes kan der ikke foretages udlæg i ejendommen som helhed, men alene i de enkelte ejerlejligheder, jf. U Ø. 116 En ejerlejlighed individualiseres ved angivelse af den oprindelige ejendoms matrikelnummer og ejerlejlighedens identifikationsnummer Andelslejligheder Køb af en andelslejlighed indebærer, at en person (andelshaveren) erhverver en andel i en andelsboligforening, der ejer en fast ejendom bestående af et antal lejligheder, som kan anvendes til beboelse eller til andre formål, herunder erhverv. 118 Med andelen i foreningen opnår andelshaveren følgende; "Digital tinglysning for studerende", s. 60f 111 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 62f 119 "Digital tinglysning for studerende", s

25 en brugsret til en bestemt andelslejlighed i ejendommen, en ret til en andel i foreningens fællesformue, og bestemte rettigheder til at deltage i foreningens ledelse, herunder bl.a. ret til at stemme på foreningens generalforsamlinger. Bemærk: Andelshaveren opnår ikke ejendomsret til lejligheden, men alene ret til en andel i andelsboligforeningens fællesformue samt en brugsret til andelslejligheden. Som modsvar til ovenstående er andelshaveren forpligtet til at betale løbende vederlag for sin brugsret til andelslejligheden (boligafgift/husleje) samt forpligtet til ved overtagelsen af andelslejligheden at foretage et indskud i foreningens kapital. 120 En andelslejlighed betragtes ikke som selvstændig fast ejendom, men som en del af den samlede faste ejendom, hvori alle andelslejligheder ligger. Andelslejligheder er derfor ikke forsynet med eget ejendomsblad i andelsboligbogen, og der kan ikke tinglyses rettigheder over en enkelt andelslejlighed. F.eks. kan en andelshaver ikke tinglyse sin ejendomsret til andelen i en andelsboligforening i andelsboligbogen. 121 For andelslejligheder står Andelsboligforeningen som tinglyst ejer af hele den samlede ejendom. Når en andelslejlighed herefter overdrages fra en andelshaver til en anden sker der ingen ændringer i ejerforholdet, da Andelsboligforeningen forsat er tinglyst ejer. 122 Til trods for, at en panthaver ikke kan tinglyse sin ejendomsret til andelen i en andelsboligforening i andelsboligbogen, da kan og skal pantebreve og retsforfølgning mod andele i andelsboligforeningen dog tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om andelen, og mod retsforfølgning, jf. TL 42 j, stk. 1. Tinglysningen kræver, at der foreligger en erklæring fra andelsboligforeningen om, at det dokument der skal tinglyses, vedrører den, som af andelsboligforeningens bestyrelse er godkendt som ejer af den pågældende andel, jf. TL 42 k, stk. 4, nr. 1, og andelsboligforeningsloven 4 a, stk. 1 og 6, stk "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

26 3. SIKRINGSAKT OG RETTIGHEDSBEGREB 3.1 GRUNDPRINCIPPER Tingbogens negative troværdighed Aftaleerhververen kan gå ud fra, at rettigheder som ikke er tinglyst, og som aftaleerhververen ikke kender, ikke skal respekteres Sikringsakt HR: Tinglysning er sikringsakt for alle rettigheder (altså også kreditorers) over fast ejendom, jf. TL 1, stk. 1. Dette gælder både stiftelse af nye rettigheder samt overførelse af eksisterende rettigheder. 125 Ved ændringer i en tinglyst ret (dvs. allerede bestående rettigheder) kræves fornyet tinglysning Ekstinktion HR: En senere aftaleerhverver eller kreditor (C), der har tinglyst sin konkurrerende rettighed, inden den første aftaleerhverver (B) tinglyser sin ret, ekstingverer erhververens (B) ret, jf. TL 1, stk. 2. En allerede ekstingveret ret vågner ikke op igen ved fornyet overdragelse. 127 EKSEMPEL: Allerede ekstingveret rettighed (dobbeltsuccession) Hvis C allerede har ekstingveret B's ret, vil B's øvrige aftaleerhververe/kreditorer ikke kunne ekstingvere fra C eller dennes successorer, idet retten allerede i kraft af C's ekstinktion er udslukket ("død") TL's rettighedsbegreb HR: Rettighedsbegrebet efter TL omfatter alle typer rettigheder uanset deres opståen (altså både aftale, retsforfølgning, ekspropriation, hævd, ægteskab, arv, administrativ afgørelse, dom eller lignende). Ved tvivl om, hvorvidt der er tale om en "rettighed", lægges vægt på, om det er hensigtsmæssigt, at tinglysning kan ske. 129 I forhold til TL's rettighedsbegreb foretages følgende afgrænsninger: "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 77f 126 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

27 1. Afgrænsning af rettigheder over fast ejendom over for rettigheder over løsøre (se ovenfor afsnit 2.1). 2. Afgrænsning af rettigheder over bestemt fast ejendom i tinglysningslovens forstand over for anden "ikke-bestemt" fast ejendom (se ovenfor afsnit 2.3.1). 3. Afgrænsning af rettigheder over fast ejendom over for personlige gældskrav mod ejendommens ejer. Underbetingelser til pkt. 3: Hvis blot én af underbetingelserne er opfyldt, kan retten tinglyses (såfremt TL's øvrige krav ligeledes er opfyldt): 131 Retten hjemler en råden eller en begrænsning i rådigheden over ejendommen (enten retlig, faktisk eller begrænset råden). 132 Retten kan inddrives med fortrinsret til ejendommens provenu (panterettigheder) - enten på baggrund af frivillig aftale eller retspant. 133 Retten kan gøres gældende over for mindst én kommende ejer af ejendommen (kan sammenlignes med grundbyrder, som skal tinglyses. Grundbyrder behandles ikke yderligere her) SÆDVANLIGE BRUGSRETTIGHEDER (TL 3 OG LL 7) Begrebet sædvanlige brugsrettigheder dækker over rettigheder, der har prioritetsbeskyttelse uden tinglysning, og som hverken skal eller kan tinglyses. Disse rettigheder er reguleret i TL 3 og LL HR1: Sædvanlige brugsrettigheder er beskyttede over for tredjemand uden tinglysning, jf. TL 3 og LL HR2: Sædvanlige brugsrettigheder er gyldige mod enhver uden tinglysning, jf. TL 3 og LL 7 137, og får prioritet forud for allerede stiftede og tinglyste rettigheder. 138 U(HR2): Rettighederne er dog ikke beskyttede mod allerede tinglyste servitutter, som udøves af den berettigede, og som ikke kan udøves sideløbende med brugsretten "Digital tinglysning for studerende", s. 88ff 132 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 92ff 135 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

28 HR3: Prioritetsstillingen mellem flere sædvanlige brugsrettigheder afgøres efter tidsprioriteten i forhold til aftaletidspunktet: Først i tid, bedst i ret. 140 HR4: Forsøg på tinglysning vil blive afvist efter TL 15, stk. 2, som værende åbenbart overflødigt. 141 TL 15, stk. 2, angår kun brugsrettigheder, ikke servitutter Leje af hus og husrum - LL 7 HR: Rettigheder efter LL (dermed også de restriktive opsigelseskrav, men ikke specifikt aftalte rettigheder) er gyldige mod enhver uden tinglysning (forudsætter dog, at der ydes vederlag for det lejede). 143 Forudbetaling af leje, depositum eller lignende er ligeledes beskyttet, så længe det ikke overstiger et halvt års leje, jf. LL 7, stk. 1, 2. pkt. 144 U: Vilkår der ikke følger af LL, men lovligt er særskilt aftalt, er ikke beskyttede. 145 Sådanne vilkår kan af lejeren kræves tinglyst, TL 1, stk Andre brugsrettigheder - TL 3, stk. 1 Bestemmelsen anvendes som følge af LL 7 primært ved brugsrettigheder til jordarealer. Sammensatte aftaler (både jordareal og hus/husrum) reguleres enten af TL 3 eller LL 7 efter en konkret vurdering af, hvad der er aftalens væsentligste moment. 147 TL 3, stk. 1, indeholder modsat LL 7 intet krav om vederlag. 148 Derimod gælder et krav om, at rettigheden ikke må være stiftet på længere tidsvilkår end de sædvanlige (dog gerne kortere). Hvis usædvanlige vilkår ikke tinglyses, opnås kun beskyttelse på de sædvanlige vilkår Hvad er sædvanlige vilkår? Landejendomme Definition: En landejendom er en ejendom, der benyttes til landbrug, selvom ejendommen samtidig anvendes til andet formål, når landbruget dog ikke er ganske underordnet i forhold til ejendommens benyttelse "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 104f 144 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 106f 27

29 HR: Hvis en bruger ved en opsigelse modtaget Skt. Hansdag (24. juni) eller første gang muligt derefter fratræder lejemålet før eller senest næstfølgende 1. maj, er der tale om sædvanlige vilkår. En sådan lejekontrakt kan og skal ikke tinglyses, idet en senere køber må forvente et sådant vilkår på en landbrugsejendom. Hvis en bruger først er fratrådt efter 1. maj, er der tale om usædvanlige vilkår, som en evt. senere køber ikke kan anses at forvente, og det skal derfor tinglyses. Dette gælder kun udlejers opsigelsesvarsel. 151 Denne regel kan skabe mærkelige situationer. F.eks. hvis lejeaftalen kun kan opsiges fra 1. maj til 23. juni med en dags varsel (idet der er uopsigelighed resten af året), så vil dette vilkår være usædvanligt og vil skulle tinglyses. Dette fordi en senere erhverver forventer, at en bruger er ude senest 1. maj ved opsigelse d. 24. juni. En opsigelse d. 23. juni, hvor brugeren er ude før 1. maj, er derimod usædvanlig. Bemærk: Det er ikke et krav, at der skal være fastsat både en opsigelses- og fratrædelsesdag. Angivelse ved et interval, f.eks. et halvt år fra opsigelsesdagen, er tilstrækkeligt. 152 Andre ejendomme HR: Et halvt års varsel eller derunder er et sædvanligt vilkår. Der skal dog være to eller flere årlige flyttedage, idet brugsretten skal kunne bringes til ophør i løbet af et års tid. 153 Bemærk: Opsigelsesvarslet kan ikke være længere, selvom der er tilstrækkeligt med flyttedage til, at brugsretten alligevel kan bringes til ophør inden et års tid "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

30 EKSAMENSTIP: Vurderingen af et opsigelsesvarsel 1) Skriv den konkrete lejeaftales opsigelsesvarsel, fratrædelses- og uopsigelighedsbestemmelser ned. 2) Forestil dig nu, at man under denne aftale (uanset hvad der i øvrigt står i aftalen) forsøger at opsige lejeaftalen d. 24. juni. Hvis dette er umuligt pga. uopsigelighed, så næste gang aftalen kan opsiges fra d. 24. juni. 3) Det afgørende spørgsmål er nu: Er brugeren fratrådt lejemålet før 1. maj året efter? - Hvis ja, så er der tale om et sædvanligt vilkår. Hvis nej, så er det tale om et usædvanligt vilkår. 4) Hvis det er sædvanligt, kan og skal lejeaftalen ikke tinglyses. Hvis det er usædvanligt, skal lejeaftalen tinglyses før den er tingsretligt beskyttet. 3.4 BETINGEDE SKØDER Et skøde kan gøres betinget af opfyldelse af visse vilkår, før handlen kan betragtes som endelig. 155 Det skal anføres i tinglysningspåtegningen på et skøde, om det er betinget eller endeligt, jf. TL 10, stk. 4, 2. pkt Betydningen inter partes (mellem sælger og køber) Hvis betingelsen i det betingede skøde bliver opfyldt inden fristens udløb, opnår køber endelig adkomst til ejendommen. 156 Hvis ikke, kan sælgeren hæve handlen efter princippet i købelovens Princippet i købelovens 57 finder ligeledes anvendelse (se afsnit 14). 158 Skødet kan aflyses, hvis køberen har misligholdt købsaftalen, og dette dokumenteres (f.eks. ved erklæring eller dom) Betydningen i forhold til sælgers aftaleerhververe og kreditorer HR: Når sælger overdrager sin ret ved betinget skøde, kan han kun disponere over ejendommen til fordel for senere aftaleerhververe med respekt for det betingede skøde. Dispositioner, der ikke angiver at respektere det betingede skøde, må afvises fra tinglysning, medmindre købers samtykke dokumenteres, jf. TL 10, stk "Digital tinglysning for studerende", s. 119f 156 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 121f 159 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

31 Udlæg der tinglyses efter det betingede skøde er indleveret til tinglysning, skal ligeledes respektere det betingede skøde. 161 Respekten vises ved at henvise til ejendommens blad i tingbogen, jf. TL 15, stk. 5. Sælger kan dog frit disponere over sine egne rettigheder i forhold til det betingede skøde, f.eks. retten til købesummen. 162 Dog kan der formentlig ikke tinglyses rettigheder, der alene angår retten til købesummen og ikke selve den faste ejendom. 163 Den relevante sikringsakt er derfor i stedet denuntiation efter GBL 31 (se herom afsnit ). 164 For så vidt angår flere udlægs indbyrdes prioritet fastlægges denne efter RPL 526, stk Retsvirkninger af endelig tinglysning af det betingede skøde Når betingelserne i det betingede skøde indtræffer, og der sker endelig tinglysning af skødet, udslettes alle tinglyste transporter, udlæg eller andre overførsler i sælgers rettigheder af aftaleerhververe eller kreditorer. Dette er, såfremt de er foretaget i henhold til det betingede skøde (f.eks. transport af skødets købesum til aftaleerhverver) eller i ejendommen med respekt for skødet. 166 Grunden til dette er, at ved endelig tinglysning ophører alle sælgers rettigheder over den faste ejendom, hvorfor rettigheder afledt af sælgers nu ophørte ret også skal udslettes, da rettighederne ikke længere påhviler den faste ejendom Købers aftaleerhververe og kreditorer HR: Køber kan kun stifte rettigheder, der respekterer betingelserne i skødet. Manglende respekt kræver samtykke fra sælger. Det samme gælder købers retsforfølgende kreditorer. 167 Sælgerpantebreve kan udstedes af køberen og skal respekteres af dennes transporthavere mv., hvis det er en reel betingelse for opnåelse af endeligt skøde. 168 Hvis en betingelse i et skøde ikke opfyldes, udslettes det betingede skøde af tingbogen og tredjemands afledede rettigheder og retsforfølgning udslettes tilsvarende "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

32 4. TINGLYSNINGENS RETSVIRKNINGER 4.1 LEGITIMATIONSVIRKNING - TL 10, 12 OG Almindelige principper Ifølge TL 10, stk. 1, kræves der tingbogshjemmel for, at et dokument kan tinglyses. Tingbogshjemmel betyder, at dokumentet skal fremtræde som værende udstedt af den, der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over den pågældende ret eller som udstedt med hans samtykke. 170 Der sker ingen materiel prøvelse af, hvem der rent faktisk har udstedt dokumentet. Dette kaldes tinglysningens legitimationsvirkning Kontrol Såfremt Tinglysningsretten får mistanke om ugyldighed som følge af f.eks. misbrug af digital signatur, søges sagen oplyst hos parterne. 172 Hvis dokumentets gyldighed ikke godtgøres, tinglyses med frist hertil, jf. TL 8, stk. 2. Dokumentet afvises fra tinglysning, hvis retten finder det godtgjort, at der er tale om misbrug Offentligretlige dokumenter Kravet om tingbogshjemmel gælder efter TL 12, stk. 1, også i forhold til offentligretlige dokumenter. 174 Det er dog formuleret således, at den offentlige retshandling skal angå en person med tingbogslegitimation. 175 Ifølge TL 12, stk. 3, kan stævninger tinglyses på ejendommen med henblik på at undgå et uberettiget salg, hvorved muligheden for at få tinglyst udlæg (se TL 13) og domme ville blive umuliggjort. Selvom udlæg ikke er direkte omfattet af TL 13, falder disse inden for TL 12, stk. 1 (offentlig retshandling), og kræver derfor ligeledes tingbogshjemmel Retsvirkninger Retsvirkningerne af en tinglysning regnes fra modtagelsestidspunktet ved Tinglysningsretten, jf. TL 14, stk. 1, 1. pkt. En adkomsthaver (A) må derfor anmelde sit skøde og få det tinglyst, før han kan videreoverdrage ejendomsretten til en ny adkomsthaver (B). Først når A's skøde på ejendommen er tinglyst, fremstår A legitimeret til at videreoverdrage ejendommen. Tingbogen vil således indeholde en sammenhængende kæde af adkomsthavere, hvilket styrker dens 170 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

33 troværdighed. 177 Dette fraviges dog, såfremt sælger (H) samtykker til, at A overdrager til B, uden at A's ret er tinglyst, jf. TL 10, stk. 1, og U H. 178 HR: Såvel tinglysning i adkomst-, byrde- og hæftelsesrubrikken skaber tingbogslegitimation, men kun adkomsthavere har ejendomsret til ejendommen og derfor vil kun adkomsthavere kunne overdrage selve ejendommen. 179 Eventuelle rådighedsindskrænkninger skal dog respekteres. 180 U (Bygninger på fremmed grund): Ved første tinglysning er der ingen eksisterende adkomsthaver. 181 Der kræves dog dokumentation, på baggrund af hvilken dommeren må skønne, om den fornødne tingbogslegitimation er til stede. 182 Hvis der i øvrigt ikke er tinglyst adkomst til eksisterende faste ejendomme, skal adkomstdokumenter tinglyses som berigtigelser, jf. TL Samtykke, fuldmagt og autoriserede anmeldere Samtykke Dokumenter kan tinglyses af andre end den i tingbogen legitimerede efter samtykke fra rettighedshaveren, jf. TL 10, stk. 1, sidste led. Således behøver rettighedshaveren ikke at tinglyse dokumentet personligt. Samtykket skal dog være til en enkelt eller flere konkrete dispositioner Fuldmagt Tinglysning kan ligeledes ske via fuldmagt. Fuldmagten kan gives i mere generel form end samtykket (se afsnit 4.1.5). 184 Udstedelse af fuldmagt har hjemmel i TL 49b, stk Bemærk: Selvkontrahering (fuldmægtigen indgår fordelagtig aftale med sig selv) kræver klar hjemmel i fuldmagten, medmindre der ikke er risiko for, at fuldmægtigen tilsidesætter fuldmagtsgiverens interesser Autoriserede anmeldere Ifølge TL 49c, stk. 1, kan dokumenter vedrørende panterettigheder udstedes og anmeldes af autoriserede anmeldere. Ifølge TL 49c, stk. 2, 1. pkt., skal anmelderen dog kontrollere dokumentets herkomst. Ifølge TL 49c, stk. 2, in fine, skal anmelderen erklære i dokumentet at have 177 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 135f 181 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 137f 184 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

34 foretaget kontrollen. Anmelderen er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler, jf. TL 49c, stk PRIORITETSVIRKNING - TL 1 Ved dobbeltsuccession bestemmes retsstillingen mellem alle rettighedshavere som udgangspunkt efter tidsprioriteten - først i tid, bedst i ret, jf. TL Dog gælder der særlige regler om indbrudspant, jf. TL 1a, som dog ikke behandles nærmere her. 189 EKSAMENSTIP: Tinglysning Offensiv tinglysning: Tinglysning, der skaffer en bedre ret end efter tidsprioriteten, altså ved ekstinktion. Defensiv tinglysning: Tinglysning med det formål at beskytte sin ret efter tidsprioriteten Hvilke retssubjekter er omfattet af TL 1? HR: Aftaleerhververe og kreditorer er omfattet. Disse kan således ekstingvere utinglyste rettigheder. 190 Arv, hævd og ekspropriation er ikke omfattet, jf. TL 1, stk. 2 modsætningsvis, og disse rettighedstyper kan dermed ikke ekstingvere utinglyste rettigheder. 191 MODIF: Arv, hævd og ekspropriation skal dog stadig tinglyses for at opnå beskyttelse mod ekstinktion - de kan blot ikke selv ekstingvere efter TL Begrebet "aftaleerhverver" HR: En person, der er indehaver af en rettighed, som er stiftet ved aftale, herunder gavemodtagere, tvangsauktionskøbere og panthavere. 193 U: Hvis en panthaver begærer udlæg til inddrivelse af et krav, der ikke er sikret ved pantebrevet, betragtes vedkommende i denne sammenhæng som kreditor Kreditorbegrebet 187 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 142f 192 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 143f 194 "Digital tinglysning for studerende", s

35 Omfattet af begrebet "kreditor" er enhver, som foretager skridt til fyldestgørelse i en fast ejendom. 195 Omfatter både individuel- og universalforfølgning, såfremt initiativet er taget af kreditor og ikke skyldner Ekstinktionsbetingelserne (kumulative) 1. Der skal være konflikt mellem rettighederne og begge rettigheder skal være gyldige Den, der forsøger at ekstingvere, skal selv have tinglyst. 198 MODIF: Utinglyste rettigheders retsstilling bestemmes alene efter tidsprioriteten. 199 Dette gælder også rettigheder, der ikke kan eller skal tinglyses. 200 Tidspunkt: Afgørende er ikke tinglysningstidspunktet, men tidspunktet hvor dokumentet er kommet frem til Tinglysningsretten, jf. TL 14, stk. 1, 2. pkt. 201 Dokumenter tinglyst med frist: Regnes som værende utinglyste fra fristens udløb, hvad enten de er udslettet af tingbogen eller ej. 202 Hvis der efter fristens udløb anmeldes igen, regnes virkningen først herfra. 203 Tidspunkt for retsvirkning: Ifølge TL 25, jf. TL 17, stk. 2, anses et dokument som værende tinglyst, når det er indført i tingbogen, og der er afsendt meddelelse (TL 16, stk. 2, 2. pkt.) om, at dokumentet er tinglyst Aftaleerhververe skal være i god tro. 205 Ond tro i forhold til allerede ekstingverede rettigheder samt senere stiftede utinglyste rettigheder er uden betydning. 206 Ifølge TL 5, stk. 1, gælder godtroskravet både for en eventuel fuldmagtsgiver og fuldmægtig. 207 Definition: God tro er i TL 5, 1. pkt., defineret derved, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ikke er skyld i sit ukendskab ved grov uagtsomhed. 208 Tidspunktet for vurderingen 195 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 146f 198 "Digital tinglysning for studerende", s. 149f 199 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 150f 204 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 151f 206 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

36 strækker sig til og med iagttagelse af sikringsakten (anmeldelse til tinglysning), jf. TL 5, 2. pkt. 209 Bemærk: Undladelse af at efterse tingbogen bringer ikke erhververen i ond tro. 210 Det samme gælder for efterseelsen af akten efter TL 18, medmindre der er forhold i tingbogen (hvis erhververen rent faktisk har gennemset den), der bør give anledning til at gennemse akten. 211 Der er heller ikke pligt til at undersøge ejendommen fysisk. 212 U: Ond tro statueres dog: Hvis erhververen efterser tingbogen, og der fremgår oplysninger heraf, som bringer ham i ond tro. 213 Hvis det af erhververens eget dokument fremgår, at der er knyttet konkret angivne utinglyste rettigheder til ejendommen. Dette er reelt ikke ond tro men derimod, at erhververen ved at underskrive dokumentet har accepteret at ville respektere den utinglyste ret Hvornår regnes retsvirkningerne fra? Retsvirkningerne af tinglysning regnes fra det klokkeslæt, hvor dokumentet er anmeldt til tinglysning, hvis det senere hen bliver tinglyst, jf. TL 14, stk. 1, 2. pkt., 215 og ifølge TL 14, stk. 1, 4. pkt., ligestilles dokumenter, der er anmeldt samtidig. Dokumenterne forsynes med anmærkning herom, jf. TL 16, stk. 1, 3. pkt GYLDIGHEDSVIRKNING - TL 27 TL 27 fastslår, at den erhverver, B, der fra overdrageren, A, afleder ret fra et i forvejen tinglyst dokument, kan gå ud fra, at dette dokument er gyldigt, selvom A ikke har nogen materiel gyldig ret over ejendommen, således at B ikke kan mødes med nogen indsigelser fra det tidligere omsætningsled H. 217 Stærke ugyldighedsindsigelser (falsk, umyndighed, tvang) bevares dog (se afsnit 4.3.2) "Digital tinglysning for studerende", s. 152f 210 "Digital tinglysning for studerende", s. 153f 211 "Digital tinglysning for studerende", s. 156f 212 "Digital tinglysning for studerende", s. 157f 213 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 158f 215 "Digital tinglysning for studerende", s. 159f 216 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 167f 218 "Digital tinglysning for studerende", s

37 TL 27 behandler således den situation, at der (modsat TL 1-situationen, hvor der er konflikt mellem to eller flere gyldigt overførte rettigheder) ikke er overført en gyldig ret. 219 Udelukkende godtroende aftaleerhververe er omfattet af TL 27, der altså, modsat TL 1, ikke kan påberåbes af kreditorer. 220 B skal således være i god tro, jf. TL 5, og skal have stiftet sin ret ved en gensidig aftale med A. En død rettighed vågner ikke op igen, hvilket medfører, at hvis erhververen B allerede har ekstingveret overdrageren A's ret, kan C heller ikke mødes med indsigelser fra A. 221 Hvis B ikke opfylder ekstinktionsbetingelserne, kan C dog godt ekstingvere, hvis han selv opfylder disse. 222 Hvis C derimod ikke selv kan ekstingvere H's indsigelse, men kan godtgøre, at et tidligere led, B, har opfyldt ekstinktionsbetingelserne, og dermed udslukket H's indsigelse, vil han dog alligevel kunne vinde ret. 223 Ekstinktion efter TL 27 kaldes legitimationsekstinktion, idet aftalen indgås med en person, der fremstod som værende tingbogslegitimeret Ekstinktionsbetingelserne efter TL Der skal være en retlig relevant indsigelse, se afsnit Dokumentet mellem H og A skal være tinglyst, og der skal være afsendt meddelelse herom fra Tinglysningsretten. 226 Aftalen mellem A og B skal ligeledes være tinglyst, og meddelelse skal være afsendt "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 170ff 226 "Digital tinglysning for studerende", s. 172ff 227 "Digital tinglysning for studerende", s. 172ff 36

38 3. God tro, jf. definitionen i TL 5 (se afsnit 4.2.2). 228 I relation til TL 27 må TL 5 læses således: "Ved god tro forstås, at erhververen ikke kender overdragerens indsigelse og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til indsigelsen." Hvilke indsigelser er omfattet af TL 27? HR: Alle indsigelser ekstingveres, jf. TL 27, stk. 1, 1. pkt. Ikke kun de aftaleretlige, men f.eks. også GBL's - se dog TL 27a og 27b for så vidt angår tinglyste negotiable pantebreve. 230 U1: Stærke indsigelser ekstingveres ikke, jf. TL 27, stk. 1, 2. pkt. (inkl. bortfald af rettighed som udækket på tvangsauktion). Dette forudsætter, at de almindelige ekstinktionsbetingelser er opfyldt. 231 U2: Indsigelser om, at erhververens ret strider mod almindelige offentligretlige forskrifter, kan ikke ekstingveres. Ukendskab til loven giver således ikke en bedre ret. 232 U3: Indsigelse om omstødelse efter KL kapitel Anvendelse af TL 27 mellem overdrageren og erhververen TL 27 finder ikke kun anvendelse på forholdet mellem H og B, men også på forholdet mellem H og A. 234 Dermed anvendes godtrosbegrebet i TL 5 også i inter partes-forholdet. Efter TL 5 er simpel uagtsomhed god tro. Dette er en afvigelse fra dansk rets almindelige godtrodsbegreb, hvorefter også simpel uagtsomhed medfører ond tro. TL 27a og 27b finder ikke anvendelse i inter partes-forholdet Sammenhængen mellem gyldighedsvirkning og erstatning - TL 31 Godtroende erhververe, der som følge af reglerne i TL 27, 2. pkt. og 27a, stk. 2, 2. pkt., ikke erhverver ret over ejendommen, har ret til erstatning for det herved opståede tab, jf. TL 31. Dette gælder også tinglyste negotiable pantebreve, jf. TL 31, 2. pkt. 236 Inter partes: I inter partes-forholdet mellem H og A udredes kun erstatning ved rettighedsfortabelse som følge af de udtrykkeligt nævnte tilfælde i TL 27, stk. 1, 2. pkt. Her fortolkes TL 27, stk. 1, og 31 altså indskrænkende "Digital tinglysning for studerende", s. 174f 229 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 175ff 231 "Digital tinglysning for studerende", s. 175ff 232 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 178ff 235 "Digital tinglysning for studerende", s. 179f 236 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s

39 4.4 FORHOLDET MELLEM TL 1 OG 27 TL 1 (dobbeltsuccession) vedrører situationer, hvor der er overført en materielt gyldig ret, der kolliderer med en anden aftale eller kreditorforfølgning, mens TL 27 (hjemmelskonflikt) vedrører situationer, hvor der ikke er sket en overførsel af en gyldig ret fra overdrager til erhverver. I visse tilfælde skal en tingsretlig konflikt løses, som ikke er en ren dobbeltsuccession eller en ren hjemmelskonflikt. Se nedenstående illustration som eksempel: Det betyder, at der er tvivl om valget imellem TL 1 og TL 27, idet D søger at ekstingvere A's indsigelse. En af de vigtigste forskelle er, at kreditorer ikke kan ekstingvere efter TL 27, imens det modsat er muligt efter TL 1. Så for en kreditor vil det være afgørende, at man benytter TL 1. I retspraksis er valget af hjemlen uafklaret, hvorfor der i den juridiske litteratur er udviklet tre teorier, som hver især begrunder valget mellem TL 1 og TL 27 forskelligt. 38

40 EKSAMENSTIP: TL 1 eller 27 Hvis du har identificeret en tingsretlig konflikt, som ikke er hjemmelskonflikt eller dobbeltsuccession, så skal du redegøre for alle tre nedenstående teorier, og hvilken hjemmel hver af teorierne peger på i den konkrete situation. På den baggrund udvælger du en hjemmel, som du herefter løser opgaven med. Visse gange kan valget af hjemmel være ligegyldigt, hvorfor det alene vil være et spørgsmål om, hvilken hjemmel man vælger at citere. Teorierne bør dog alligevel gennemgås. Nedenfor redegøres for de tre teorier Legitimationsteorien - Knud Illum Såfremt der handles på baggrund af en materielt gyldig ret, skal TL 1 anvendes. Hvis der udelukkende handles på baggrund af en legitimation, der ikke bygger på en materiel berettigelse, skal TL 27 anvendes. Det er altså afgørende, hvorvidt D's rettighed/indsigelse bygger på, at A har videreoverdraget til C, hvor A alene har fremtrådt legitimeret til at gøre det, men ikke materielt har haft ret til det, eller om en material gyldig ret er overdraget Kreditorbesvigelsesteorien - W. E. von Eyben TL 1 kan, modsat TL 27, også påberåbes af kreditorer. Hvis der foreligger risiko for, at kreditorerne bliver besveget (f.eks. som følge af, at A og B er i familie med hinanden eller har en anden interesse i at besvige D ved proforma, antedatering o.lign.), anvendes TL 1. Hvis ikke, er der ingen grund til at anvende TL 1 (idet der ikke er grund til at beskytte de kreditorer, der ikke har skaffet sig pantesikkerhed), hvorfor TL 27 i stedet anvendes. Desuden anvendes TL 1 i tilfælde, hvor rettighedshaveren rent praktisk har haft mulighed for at beskytte sine interesser ved tinglysning Relationsteorien - Michael Elmer og Lise Skovby Retsreglerne er forskellige i de enkelte relationer, hvori tredjemandsproblemet opstår. 241 Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det som D ønsker at ekstingvere er en indsigelse eller en rettighed. Det afhænger af, hvad det mest naturligt minder om. Hvis B f.eks. har en ejendomsret over fast ejendom, så minder det mest om en rettighed. Her skal der 238 "Digital tinglysning for studerende", s. 188ff 239 "Digital tinglysning for studerende", s "Digital tinglysning for studerende", s. 188f 241 "Digital tinglysning for studerende", s

41 tages hensyn til, at begrebet "indsigelser" i TL 27 fortolkes snævert, mens begrebet "rettigheder" i TL 1 fortolkes bredt "Digital tinglysning for studerende", s

42 DEL II - SIKKERHED I FAST EJENDOM 5. PANTERETSBEGREBET 5.1 DEFINITION AF PANTERET Panteretten En panteret er en ret, som giver panthaver en sikkerhed for den pengefordring, som er sikret ved panteretten. Sikkerheden består i muligheden for fyldestgørelse i pantets provenu. Dvs. at kreditor kan søge fyldestgørelse i den pantsatte genstands realisationsværdi, hvis debitor misligholder sin betalingsforpligtelse efter pengefordringen. En panteret består således både af en pengefordring og en sikkerhedsret. 243 TERMINOLOGISK TIP Kreditor kan også kaldes panthaver Debitor kan også kaldes pantsætter Når pantsætter indgår en (gyldig) pantsætningsaftale med panthaver, får panthaver en begrænset ret over den pantsatte genstand, f.eks. en fast ejendom. At retten er begrænset betyder, at panthaver ikke har ret til at råde eller disponere over ejendommen. Først ved pantsætterens misligholdelse kan panthaver træde til sit pant ved at foretage udlæg og på grundlag heraf begære salg på tvangsauktion. Selv om panthavers ret over ejendommen er begrænset, udgør denne stadig en ret over fast ejendom, der kan og skal tinglyses, jf. TL 10, stk. 2, jf En panthaver skal altid, for at sikre sin panteret over for øvrige kreditorer og aftaleerhververe, foretage den behørige sikringsakt. 243 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 21f 41

43 EKSAMENSTIP 1) Overvej altid om pantsætningsaftalen er gyldig inter partes? 2) Har panthaver foretaget behørig sikringsakt? Pantebreve med og uden personligt gældsansvar En pantsætningsaftale kan være med eller uden personligt gældsansvar for pantsætter. Personligt gældsansvar betyder, at pantsætter ud over pantet også hæfter med hele sin øvrige formue, jf. U Ø. Såfremt panthaver f.eks. ikke opnår fuld dækning for sin fordring på en tvangsauktion, kan panthaver således gå efter pantsætters øvrige formue. 245 Udgangspunktet er, at der gælder en formodning for, at pantsætter hæfter personligt, medmindre andet er aftalt. 246 Har pantsætter stillet pant for tredjemands gæld, er formodningen, at pantsætter ikke hæfter personligt PANTERETSFORMER Håndpant eller underpant En panteret kan enten stiftes som håndpant eller underpant "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 25f 42

44 Håndpant er en panteret, hvor panthaver eller tredjemand fysisk tager pantet i hænde, og pantsætter fratages derved dispositionsmuligheden over den pantsatte genstand. Både fordringer, motorkøretøjer og almindeligt løsøre kan tages i håndpant. Sikringsakten ved håndpantsætning er effektiv rådighedsberøvelse. 249 Underpant er en panteret, hvor pantsætter bevarer dispositionsmuligheden over den pantsatte ejendom. Fast ejendom kan af praktiske grunde kun underpantsættes, hvorimod køretøjer og løsøre både kan håndpantsættes og underpantsættes. Sikringsakten ved underpant er registrering af panteretten i et offentligt tinglysningsregister. 250 Ved fordringer kan der være tvivl, om de underpantsættes eller håndpantsættes. Den egentlige fysiske rådighedsberøvelse kan kun ske ved et negotiabelt papirgældsbrev. Dog kan selve denuntiationen til fordringens skyldner ved simple fordringer antages at være en principiel rådighedsberøvelse - og derved også en håndpantsætning. 251 Pantebreve i fast ejendom De pantebreve, der benyttes som sikkerhed i fast ejendom, er henholdsvis almindelige pantebreve, ejerpantebreve og skadesløsbreve. Det er vigtigt at sondre mellem de forskellige typer af pantebreve, idet retsvirkningen er forskellig afhængig af, hvilken type pantebrev der er tale om. Fælles for alle typer er dog, at de skal tinglyses efter TL 1 (underpant i ejerpantebreve tinglyses efter TL 1 a), da de stifter rettighed over fast ejendom Almindelige pantebreve De almindelige pantebreve 252 (også kaldt ordinære pantebreve) er pantebreve, der giver en eller flere bestemte kreditorer sikkerhed i debitors faste ejendom for debitors opfyldelse af en bestemt pengefordring. Pantebrevet indeholder således selve pengefordringen samt vilkår om forrentning og afdrag og derved klarhed over sikkerhedens omfang. 253 Det er et krav, at pantebrevets indhold skal være endeligt fastsat, jf. TL 10, stk. 2. Dette krav er opfyldt, såfremt indholdet kan fastlægges ud fra en objektiv målestok. Det er således ikke muligt ved et almindeligt pantebrev at sikre løbende mellemværender Ejerpantebreve Et ejerpantebrev 254 er et dokument, hvor ejeren af ejendommen, som pantsætter, i første omgang giver sig selv panteret i ejendommen og derved reserverer en plads i prioritetsordenen i ejendommen. Ejeren kan derefter underpantsætte ejerpantebrevet til en kreditor som sikkerhed for en 249 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 25f 251 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 26ff 253 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 26f 254 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 28ff 43

45 pengefordring. Kreditor får således sikkerhed i ejerpantebrevet og dermed i ejendommen for et underliggende skyldforhold, som afhænger af parternes aftale. Det er derfor indholdet af den underliggende fordring, der er bestemmende for sikkerhedens størrelse. Kreditor kan få sikkerhed i hele ejerpantebrevet eller i en beløbsmæssig ramme inden for ejerpantebrevet. 255 En kreditor med underpant i et ejerpantebrev kan ikke overdrage denne pantesikkerhed til en tredjemand som sikkerhed for tredjemands usikrede fordring mod pantsætter, idet det kræver pantsætters medvirken at inddrage en ny pengefordring under sikkerheden i ejerpantebrevet Skadesløsbreve Et skadesløsbrev 257 er et pantebrev, der giver en eller flere bestemte kreditorer sikkerhed i skyldners faste ejendom for debitors opfyldelse af et underliggende skyldforhold inden for et i dokumentet fastsat maksimumsbeløb Andre sikkerhedsformer Såfremt kreditor ønsker sikkerhed for en pengefordring, kan en sådan sikkerhed også opnås på andre måder end ved pant i fast ejendom. Blandt andre mulige sikkerhedsformer kan bl.a. nævnes ejendomsforbehold, tredjemandspant, tilbageholdsret og kaution STIFTELSE AF PANTERET Panterettigheder kan stiftes enten ved: 260 Kontraktspant - Pantsætters viljeserklæring (aftale) Retspant - En offentlig retshandling Lovbestemt pant - Ved hjemmel i lov (behandles ikke i denne fremstilling) Kontraktpant Der skal være et løfte Ved kontraktpant skal der foreligge en gyldig aftale mellem pantsætter og panthaver om panteretten, eller pantsætter kan have afgivet et ensidigt løfte om pant. Her gælder de almindelige aftale- og obligationsretlige regler om indgåelse, fortolkning, ugyldighed og misligholdelse "Sikkerhed i fast ejendom", s. 28f 256 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 31f 258 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 32f 260 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 40ff 261 "Sikkerhed i fast ejendom", s

46 Formkrav og Almindelige Betingelser for pantebreve Der gælder som udgangspunkt ingen særlige formkrav, dvs. pantsætningsaftalen kan indgås såvel skriftligt som mundtligt. For at kunne beskytte sin ret og foretage sikringsret vil de fleste panthavere dog vælge at få udarbejdet et skriftligt dokument, og i praksis er pantebreve også skriftlige digitale dokumenter, som kan indsendes elektronisk til tinglysning Pantsætningsløftets indhold Pantebreve i fast ejendom, løsøre og motorkøretøjer skal for at kunne tinglyses oprettes på standarddokumenterne Justitsministeriets Almindelige Betingelser, hvorfor der sjældent vil være tvivl, om der foreligger en pantsætningsaftale. Hvis der imidlertid er tvivl herom, må man overveje følgende: 263 Er der overhovedet indgået en pantsætningsaftale? Hvilke aktiver er i så fald pantsat? Hvilke fordringer er sikret ved aftalen? Opfylder pantsætningsaftalen tinglysningslovens bestemmelser om panterettigheders indhold? EKSAMENSTIP Husk at sondre mellem, hvad panthaver har pant i (pantsætningens genstand og omfang), og hvad panthaver har pant for (pantsikrede fordring) Hvornår foreligger der en pantsætning? Det afgørende er aftalens indhold og ikke parternes benævnelse af en aftale. Hvis aftalen indeholder betegnelser som "pant" eller "sikkerhed", vil der normalt foreligge en pantsætningsaftale. 264 Betegnelser som "overdragelse", "garanti" eller "deponering" kan give anledning til tvivl. Her er det vigtigt at sondre mellem, hvorvidt dispositionen har karakter af overdragelse til eje eller overdragelse til sikkerhed. Ved overdragelse til eje får erhververen fuldstændig ejendomsret over aktivet, og erhververen har som regel direkte interesse i selve genstanden. Ved overdragelse til sikkerhed opnår erhververen alene en panteret, og panthaver har som regel alene interesse i 262 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 40f 263 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 41f 45

47 aktivets formueværdi. Aftalens reelle indhold vurderes ud fra en konkret fortolkning af aftalen og de i øvrigt foreliggende omstændigheder, f.eks. hensynet til kreditorbesvigelse Fiksering eller maksimering af pantegælden, TL 10, stk. 2 Et dokuments indhold skal være endeligt fastsat, for at dokumentet kan tinglyses, jf. TL 10, stk. 2, 1. pkt., som vedrører fast ejendom. Tilsvarende bestemmelser gælder ved motorkøretøjer, andelsboliger og løsøre. 266 Formålet med bestemmelsen er at skabe en vis forudberegnelighed for efterstående panthavere i prioritetsrækkefølgen. 267 Det er vigtigt at holde for øje, at kravene til en aftales klarhed og indhold i særdeleshed har betydning, når en panthaver vil beskytte sin ret over for tredjemand. En pantsætningsaftale er stadig gyldig inter partes, selv om dens indhold ikke er endeligt fastsat, men panthaver risikerer, at hans panteret fortrænges af pantsætterens andre kreditorer og aftaleerhververe, hvis han ikke kan bevise, hvad han har pant i. 268 EKSAMENSTIP Fikseringskravet - Pantebrevet skal have et endeligt fastsat indhold. Pantegældens størrelse, rente og afdrag skal være angivet efter en objektiv målestok. Maksimering - Fikseringskravet kan f.eks. opfyldes ved, at der angives et størstebeløb for gælden (maksimering), jf. TL 10, stk. 2, 2. pkt., f.eks. ved et skadesløsbrev. Når et maksimumsbeløb er angivet, ved de efterfølgende panthavere, hvilken gæld de maksimalt skal respektere. Et ejerpantebrev reserverer et maksimumsbeløb i prioritetsordenen, og den reelle gæld og forrentning følger af det underliggende skyldforhold Beskrivelse af pantet (identifikationsbevis) Det påhviler panthaver at føre identifikationsbevis, dvs. bevise hvilke genstande han har pant i. Identifikationsbeviset skal føres på det tidspunkt, hvor panthaver gør sin ret gældende. Løftes bevisbyrden ikke, kan panthaver ikke opretholde sin panteret over for øvrige kreditorer eller aftaleerhververe. 269 For at sikre identifikation kræver Tinglysningsretten, at et formelt beskrivelseskrav er opfyldt, før pantebrevet kan tinglyses, dvs. at det pantsatte aktiv skal beskrives så præcist, som det efter aktivets beskaffenhed er muligt "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

48 Hvis det pantsatte formuegode er en fast ejendom, gælder efter TL 10, stk. 1, et enhedsprincip, dvs. at panteretten skal hvile på hele ejendommen og derved vedrøre en bestemt fast ejendom og ikke kun en del heraf. Dette opfyldes ved, at matrikelnummer og ejerlav angives, jf. TL 9, stk Hvilke fordringer er sikrede? Almindelige pantebreve Her fremgår det direkte af pantebrevet, hvilken pengefordring kreditor har sikkerhed for i den faste ejendom. 272 Skadesløsbreve og ejerpantebreve Pantsætter og panthaver skal i pantsætningsaftalen aftale og beskrive, hvilke underliggende fordringer der skal være sikret ved pantet. Panthaver har bevisbyrden for, hvilke fordringer der er sikret, og såfremt bevisbyrden ikke løftes, kan panthaver ikke gøre sin panteret gældende over for pantsætters øvrige kreditorer, jf. U S. I nogle tilfælde benyttes alskyldserklæringer for at undgå bevisproblemer. Alskyldserklæringer skal pga. deres særligt indgribende karakter for pantsætter fortolkes indskrænkende Forbud mod generalpant og pant i tingsindbegreb, jf. TL 47 a, og TL 47 b, stk. 1 TL 47 a indeholder et forbud mod generalpant, dvs. at pantsætter giver pant i alt, hvad han ejer eller fremtidigt erhverver. 274 TL 47 b, stk. 1, indeholder et forbud mod pant i tingsindbegreb, dvs. at pantsætter ikke kan give underpant i samlinger af ensartede eller til fælles brug bestemte ting, der betegnes ved almindelige benævnelser. 275 Begge forbud medfører, at aftalen bliver ugyldig inter partes Retspant (udlæg og konkurs) Modsat de viljesbestemte panterettigheder, der bygger på en aftale mellem pantsætter og panthaver, stiftes retspant ved en retsafgørelse truffet af en myndighed (fogedretten eller skifteretten). Retspantet kan være specifikt (en kreditor der får udlæg i et eller flere af skyldners aktiver) eller generelt (hele skyldners formue tages under konkursbehandling) "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 46ff 274 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 48f 277 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 49f 47

49 6. SIKRINGSAKT, TRANSPORT OG ANDEN OVERFØRELSE 6.1 SIKRINGSAKT FOR PANT I FAST EJENDOM Når panthaver og pantsætter har indgået en gyldig pantsætningsaftale om pant i pantsætters faste ejendom, må panthaver iagttage sin sikringsakt for at opnå beskyttelse over for pantsætters øvrige kreditorer og aftaleerhververe. Derved kan panthaver søge fyldestgørelse i pantsætters ejendom forud for eventuelle usikrede kreditorer. Sikringsakten for panterettigheder i fast ejendom er tinglysning, hvilket følger af TL 1, stk. 1, hvorefter pantebrevet skal tinglyses, for at panthaver opnår omsætnings- og kreditorbeskyttelse. 278 EKSAMENSTIP: TL 1 Stk. 1. Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. Stk. 2. Den aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en utinglyst ret, skal selv være tinglyst og erhververen ifølge aftalen være i god tro. VIGTIGT Tinglysning er en sikringsakt over for tredjemand og har som hovedregel ikke indflydelse på inter partesforholdet. 279 Tinglysning medfører derfor ikke, at en ugyldig pantsætningsaftale bliver gyldig. Husk først at undersøge, hvorvidt der er indgået en gyldig pantsætningsaftale, og undersøg derefter, hvorvidt den gyldige panteret er tinglyst. Da panteretten er et sammensat retsforhold (fordring og panteret), er det derfor kun panteretten (sikkerheden i pantsætterens faste ejendom), der risikerer at blive ekstingveret af pantsætters kreditorer eller godtroende aftaleerhververe. Såfremt pantsætningsaftalen indeholder en personlig fordring mod pantsætter, vil denne fortsat bestå TRANSPORT AF ALMINDELIGE PANTEBREVE Indledning Panthaver kan som kreditor som udgangspunkt frit overdrage et pantebrev til eje eller sikkerhed "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 56f 48

50 Når et almindeligt pantebrev overdrages, overdrages det som et sammenhængende retsforhold, dvs. begge dele af pantebrevet (både fordringen og panteretten) overføres samtidigt Retsvirkning af transport og anden overførelse af pantebreve Overdragelse til eje Ved overdragelse af et pantebrev til eje sker et kreditorskifte. Ifølge de obligationsretlige regler kræver et kreditorskifte ikke debitors samtykke. Erhververen af pantebrevet (C) får derved samme rettigheder som overdrageren (B). Erhververen (C) har derfor krav på, at debitor (A) betaler fordringen (afdrag og renter) samt sikkerhed herfor i pantsætters faste ejendom Overdragelse til sikkerhed (frempantsætning) Ligesom panthaverens øvrige formueaktiver kan panthaver også overdrage sin panteret til sikkerhed (frempantsætning) for panthavers egen gæld. En frempantsætning kan også ske uden debitors samtykke. Ved håndpantsætning gælder dog, at frempantsætningen ikke må ske for et højere beløb end det beløb, som pantsætter (A) skylder frempantsætteren (B), jf. Danske Lov (herefter DL) 5-7-4, idet frempanthaveren ellers kunne være fristet til at beholde det pantsatte aktiv, indtil han har fået indfriet sin egen fordring mod frempantsætteren "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 58f 284 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 59f 49

51 I situationer, hvor frempantsætter misligholder den pantsikrede fordring, kan frempanthaveren ikke søge sig fyldestgjort i pantsætters ejendom, så længe pantsætter ikke har misligholdt sin betalingsforpligtelse over for frempantsætter. Frempanthaveren har i stedet følgende muligheder: 285 Frempanthaver kan begære pantebrevet solgt på tvangsauktion efter RPL 538 a, stk. 1. Auktionskøberen opnår da samme rettigheder, som frempantsætter havde efter pantebrevet, dvs. auktionskøberen kan kræve betaling efter pantebrevets vilkår, og såfremt pantsætter misligholder sin betalingsforpligtelse, kan auktionskøber med samme prioritetsstilling begære pantsætters ejendom solgt på tvangsauktion, jf. RPL 478, stk. 1, nr. 6, og Frempanthaver kan vælge selv at inddrive den pantsatte fordring hos pantsætter, efterhånden som den forfalder, jf. RPL 538 a, stk. 3. Så længe pantsætter opfylder sin betalingsforpligtelse, kan frempanthaveren ikke søge sig fyldestgjort i ejendommen og dennes realisationsværdi. Misligholder pantsætter sin fordring, kan frempanthaver ligeledes begære ejendommen solgt på tvangsauktion Kreditorforfølgning mod pantebrevet Pantebrevet er som nævnt ovenfor et formueaktiv, som tilhører panthaver. Panthavers kreditorer har derfor mulighed for at foretage udlæg i panthavers pantebrev, hvis panthaver misligholder sin betalingsforpligtelse over for den pågældende kreditor. Kreditor skal dog have et udlægsfundament efter RPL 478, stk I situationer hvor panthaver misligholder sin forpligtelse over for kreditor, har kreditor følgende muligheder: 289 Kreditor kan begære pantebrevet med pengefordringen solgt på tvangsauktion. Kreditor kan inddrive fordringen hos pantsætteren ved en af kreditor antagen inkassator, efterhånden som fordringen forfalder, jf. RPL 558. Misligholder pantsætter fordringen, kan kreditor som udlægshaver med retspant dog ikke begære ejendommen solgt på tvangsauktion, jf. RPL 478, stk. 3, modsætningsvist, idet retten til tvangsfuldbyrdelse kun tilkommer "den, der har håndpant". Se U V. Retsstillingen er kritiseret i teorien Sikringsakten ved transport og anden overførelse af pantebreve i fast ejendom Gældsbrevsloven og tinglysningsloven med forarbejder 285 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 60f 286 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 60f 288 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 61f 50

52 Når et almindeligt pantebrev overdrages, sker overdragelsen som et sammenhængende retsforhold, dvs. begge dele af pantebrevet (både fordringen og panteretten) overføres samtidig. Da frempanthaver eller kreditor ved overdragelsen både stifter ret over fordringen og panteretten i ejendommen, opstår spørgsmålet, om sikringsakterne efter gældsbrevsloven (herefter GBL) skal iagttages (vedr. fordringen), om sikringsakterne i tinglysningsloven skal iagttages (vedr. panteretten i ejendommen), eller om begge sikringsakter skal iagttages for at opnå beskyttelse imod tredjemand. 290 Det følger af GBL 11, stk. 3, at reglerne om sikringsakter ikke finder anvendelse på tinglyste digitale gældsbreve i fast ejendom. 291 Gældsbrevslovens sikringsakter er således ikke relevante. Tinglysningsloven indeholder herudover ikke bestemmelser, der udtrykkeligt regulerer transport og anden overførelse af tinglyste digitale pantebreve i fast ejendom. Løsningen skal dog til trods herfor findes i TL 1. Efter TL 1 og forarbejderne hertil følger således, at den, der ved transport eller anden overførelse opnår ret over et pantebrev i fast ejendom, må tinglyse sin ret for at opnå beskyttelse over for overdragerens kreditorer og aftaleerhververe i god tro. Denne tinglysning vil kræve, at pantebrevet er tinglyst af panthaver, som derved har opnået tingbogslegitimation, jf. TL 10, stk TL 1 omhandler dobbeltsuccession, hvor der foreligger en konflikt mellem to rettighedshavere, der begge afleder ret fra den samme person (overdrageren). Udgangspunktet ved en dobbeltsuccession er først i tid, er bedst i ret. Efter TL 1, stk. 1, skal den aftaleerhverver eller kreditor, der er først i tid, som sikringsakt foretage tinglysning af sin ret. 293 Den aftaleerhverver eller kreditor, der vil ekstingvere en tidligere stiftet ret, skal opfylde eksstinktionsbetingelserne efter TL 1, stk Den tidligere stiftede ret skal være utinglyst 2. Den senere stiftede ret skal være tinglyst 3. Aftaleerhververe skal være i god tro 290 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

53 EKSAMENSTIP: Hvordan vurderes god/ond tro i tinglysningslovens forstand? TL 5 Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til denne ret. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning. VIGTIGT Det er kun aftaleerhververe, der skal være i god tro. Kreditorer kan således være i ond tro og ekstingvere en utinglyst ret ved selv at tinglyse sin ret Ekstinktion af indsigelser Af TL 27, stk. 1, følger princippet om tinglysningens gyldighedsvirkning. Af gyldighedsprincippet følger, at en godtroende erhverver af et tinglyst pantebrev, der tinglyser sin ret, kan ekstingvere en pantsætters svage ugyldighedsindsigelser. Modsætningsvist må erhververen respektere pantsætters stærke ugyldighedsindsigelser (mod til gengæld at få erstatning af statskassen, jf. TL 31). 294 Bestemmelsen regulerer ligesom TL 1 ekstinktion af rettigheder. TL 27 finder modsat TL 1 anvendelse i situationer, hvor aftaleerhververen afleder sin ret fra en person, der ikke er eller har været materielt berettiget til at overdrage pantebrevet (hjemmelskonflikt). TL 27 a og b omhandler specifikt ekstinktion af indsigelser ved overdragelse af tinglyste negotiable pantebreve. TL 27 a hjemler eksstinktion af indsigelser ved overdragelse af negotiable pantebreve. 294 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 66ff 52

54 EKSAMENSTIP: TL 27 a Stk. 1. Når et tinglyst negotiabelt pantebrev er overdraget til eje eller pant af den ifølge tingbogen berettigede, og erhververen i god tro har fået tinglyst overdragelsen, kan erhververen ikke mødes med nogen af de af GBL 15, stk. 1, omfattede indsigelser fra skyldneren. Stk. 2. Skyldneren bevarer selv over for en godtroende erhverver sine indsigelser efter GBL 16. Det samme gælder for skyldnerens indsigelser efter GBL 17. Bestemmelsen finder anvendelse i situationer, hvor overdragelsen mellem overdrageren og aftaleerhververen er ugyldig. Det følger af stk. 1, at de såkaldte svage indsigelser kan ekstingveres af godtroende aftaleerhververe, hvorimod de stærke indsigelser bevares af pantsætteren, jf. stk TL 27 b hjemler videre ekstinktion af rettigheder ved overdragelse af negotiable pantebreve. TL 27 b finder anvendelse i situationer, hvor aftaleerhververen afleder sin ret fra en person, der ikke er og aldrig har været materielt berettiget til at overdrage pantebrevet. Overdragelsen mellem overdrageren og aftaleerhververen er således ugyldig. 296 EKSAMENSTIP: TL 27 b Når et tinglyst negotiabelt pantebrev er overdraget til eje eller pant af den ifølge tingbogen berettigede, og erhververen i god tro har fået tinglyst sin ret, hindrer det ikke erhververens ret, at den ifølge tingbogen berettigede var umyndig eller manglede ret til at råde over pantebrevet. HUSK Bestemmelserne i TL 27, 27 a og 27 b gælder kun for aftaleerhververe og ikke for kreditorer. Kreditorer opnår ikke bedre ret end den debitor, som retten afledes fra TRANSPORT AF EJERPANTEBREVE Indledning 295 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

55 Som nævnt ovenfor udgør et underpant i et ejerpantebrev sikkerhed for en eller flere underliggende fordringer. Da den underliggende fordring består uden for ejerpantebrevet, er det muligt at overdrage underpanteretten og den underliggende fordring hver for sig. 298 Spørgsmålet om, hvilken sikringsakt der skal iagttages, afhænger af, om 1) underpanteretten overdrages sammen med den underliggende fordring, 2) den underliggende fordring overdrages alene eller 3) underpanteretten overdrages alene Overdragelse mv. af underpanteret sammen med underliggende fordring Underpanthaver kan enten overdrage underpanteretten og den underliggende fordring til eje eller sikkerhed (frempantsætning). Som nævnt ovenfor kan underpanthaveren dog ikke frempantsætte for et større beløb, end denne selv har til gode hos pantsætter, jf. DL Aftaleerhverver eller kreditor kan ligeledes foretage udlæg i den underliggende fordring og den dertilhørende underpanteret. Erhververen opnår kun sikkerhed i ejerpantebrevet for de underliggende fordringer, som underpanthaveren har overdraget til erhververen Aftaleerhververs sikringsakt Sikringsakten ved overdragelse af en underpanteret er tinglysning, jf. TL 1 a, stk Sikringsakten ved overdragelse af den underliggende fordring følger reglerne i GBL, dvs. denuntiation til pantsætter, jf. GBL 31, eller rådighedsberøvelse, jf. GBL 14 og 22. De underliggende fordringer vil som oftest være simple fordringer. Aftaleerhverver skal derfor både tinglyse og denuntiere/rådighedsberøve for at være beskyttet mod underpanthaverens kreditorer og aftaleerhververe Kreditors sikringsakt Sikringsakten for en kreditor, der foretager udlæg i et ejerpantebrev, er tinglysning af underpanteretten, jf. TL 1 a, stk. 4. Kreditor er med hensyn til den underliggende fordring beskyttet fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om udlæg, jf. RPL 526, stk Overdragelse mv. af den underliggende fordring alene 298 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

56 Sikringsakten følger af reglerne i GBL Overdragelse mv. af underpanteretten alene Kun pantsætter kan råde over stiftelse af ny sikkerhed i ejerpantebrevet. En overdragelse af underpanteretten alene og uden pantsætters samtykke har derfor ingen formueværdi for erhververen Transport af udækkede ejerpantebreve efter tvangsauktion En særlig situation opstår i forhold til ejerpantebreve, hvis den pantsatte ejendom bortsælges på tvangsauktion, og der ikke på auktionen opnås et bud, som er højt nok til at dække hele ejerpantebrevets plads i prioritetsordenen. Det følger af RPL 581, stk. 1, at auktionskøberen kan kræve udækkede rettigheder slettet fra tingbogen. 307 Auktionskøberen kan have interesse i, at det udækkede ejerpantebrev ikke slettes fra tingbogen, men derimod transporteres til auktionskøberen, idet tinglysningsafgiften ved udstedelse af et nyt ejerpantebrev udløser fuld tinglysningsafgift (fast afgift plus 1,5 % at det pantsikrede beløb), jf. tinglysningsafgiftsloven 5, stk. 1, hvorimod tinglysning af transport af det eksisterende ejerpantebrev alene udløser den faste tinglysningsafgift på kr., jf. tinglysningsafgiftslovens 6, stk. 6, 2. pkt., jf En transport af ejerpantebrevet til auktionskøberen er nødvendig, da ejerpantebrevet er udstedt af den tidligere ejer af ejendommen. Tvangsauktionskøberen mangler som ny ejer tingbogslegitimation og kan derfor ikke råde over ejerpantebrevet ved underpantsætning, jf. TL 10, stk. 1. Et kreditor-/debitorskifte skal derfor tinglyses. 309 Vestre Landsret fastslog i U V, at et ejerpantebrev, som ikke har opnået fuld dækning på tvangsauktion, ikke udelukker, at ejerpantebrevet kan transporteres til ejendommens nye ejer. Højesteret anførte i U H, at det efter en tvangsauktion alene er den nye ejer, som er berettiget. Auktionskøberen kan således få tinglyst debitorskifte på ejerpantebrevet uden den tidligere ejers medvirken og kan således selv underskrive påtegningen om debitor-/kreditorskifte. 310 Logikken i ovennævnte afgørelser er, at man er nødt til at sondre mellem selve ejerpantebrevet og underpantet heri. De panthavere, der ikke opnår dækning på tvangsauktionen, mister underpanteretten i ejerpantebrevet, men det er ikke ensbetydende med, at selve ejerpantebrevet skal slettes af tingbogen. Auktionskøberen kan således anvende ejerpantebrevet til fremtidig belåning af ejendommen, også selv om ejerpantebrev ikke fik hel eller delvis dækning på tvangsauktionen. 305 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 79F 310 "Sikkerhed i fast ejendom", s

57 6.4 TRANSPORT AF SKADESLØSBREVE Indledning Pant i et skadesløsbrev til sikkerhed for en eller flere underliggende fordringer kan ligesom ejerpantebrevet overdrages til eje eller sikkerhed enten samlet eller hver for sig, og panthavers kreditorer kan foretage udlæg i de underliggende fordringer og pantesikkerheden Overdragelse mv. af panteretten sammen med underliggende fordring Panthavers aftaleerhververe eller kreditorer skal iagttage de samme sikringsakter som ved overdragelse af ejerpantebreve. Dog skal tinglysning af panteretten ske efter TL 1 og ikke efter TL 1 a, stk. 4, idet denne bestemmelse kun finder anvendelse ved sikring af underpant i ejerpantebreve "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

58 7. FORHOLDET MELLEM PANTSÆTTER OG PANTHAVER 7.1 RETLIG REGULERING AF FORHOLDET MELLEM PANTSÆTTER OG PANTHAVER Formålet med pantebrevet er at sikre, at panthaver opnår fyldestgørelse for sin pengefordring (den pantsikrede fordring). De væsentligste vilkår i pantsætningsaftalen og parternes indbyrdes forhold er derfor, hvor og hvornår pantsætter er forpligtet til at betale afdrag og renter, samt hvilke misligholdelsesbeføjelser panthaver har. 313 Forholdet mellem pantsætter og panthaver reguleres efter de almindelige obligationsretlige regler. Retsforholdet reguleres først og fremmest i pantsætningsaftalen og derudover af de udfyldende retsregler, som kan udfylde en f.eks. kortfattet eller uklar aftale. 314 Herudover gælder nogle specifikke regler for pengeydelsen i pantebreve: Tingbogsbkg. 22, stk. 1, fastsætter, at pantstiftende dokumenter skal indeholde Justitsministeriets Almindelige Betingelser (A) eller Almindelige Betingelser (skadesløsbrev), for at kunne blive tinglyst. 315 Præceptive lovregler i TL 42 a, stk. 1 og 2, og TL 42 b. Disse regler er særlige beskyttelsespræceptive regler, som ikke kan fraviges til ugunst for pantsætter. 316 Bemærk: Justitsministeriets Almindelige Betingelser (A) eller Almindelige Betingelser (skadesløsbrev) finder ikke anvendelse, medmindre det er aftalt, at betingelserne skal gælde i retsforholdet mellem panthaver og pantsætter. 7.2 BETALINGSREGLER Forfaldsdag, løbedage og betalingssted Forfaldsdag Pantsætningsaftalen vil ofte indeholde en eller flere forfaldsdage, dvs. den dag, hvor pantsætter er forpligtet til at betale enten hele pengefordringen (fuld indfrielse) eller afdrag og kreditrente af pengefordringen (delvis indfrielse). 313 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

59 Såfremt pantsætningsaftalen ikke indeholder en eller flere forfaldsdage, finder GBL 5, stk. 1, anvendelse, hvorefter debitor er forpligtiget til at betale gælden ved kreditors påkrav herom. 317 Løbedage Pantsætter har pligt til hel eller delvis indfrielse af pengefordringen på forfaldsdagen. I praksis vil der dog ofte være aftalt løbedage, dvs. dage, som tillægges i forlængelse af forfaldsdagen, hvor pantsætter kan betale uden at misligholde pantsætningsaftalen. Sidste rettidige betalingsdag er således forfaldsdagen plus løbedage. 318 Såfremt parterne ikke har aftalt løbedage, vil forfaldsdagen være sidste rettidige betalingsdag. 319 Bemærk: Ovenstående regler vedrørende løbedage vil gælde, såfremt panthaver og pantsætter har aftalt, at Justitsministeriets Almindelige Betingelser (A) eller Almindelige Betingelser (skadesløsbreve) skal udgøre en del af aftalegrundlaget. EKSAMENSTIP Forfaldsdag + løbedage = rettidig betalingsdag Forfaldsdag = rettidig betalingsdag Almindelige Betingelser (A) pkt. 2, 1. pkt., og GBL 5, stk. 3, indeholder begge regler om løbedage. Almindelige Betingelser (A) pkt. 2, 1. pkt., fastslår, "at alle betalinger er rettidige, når de sker senest 7 dage efter forfaldsdagen, for terminsbetalinger senest 7 dage efter første terminsdag." Reglen kan fraviges ved aftale. 320 GBL 5, stk. 3, fastslår, "at såfremt et gældsbrev lyder på betaling i (11.) juni eller (11.) december termin, regnes den 11. som forfaldsdag, men betaling anses for rettidig, når der erlægges senest den 18. i måneden. Ved andre gældsbreve har skyldneren kun løbedage, når det er aftalt." Reglen anvendes for terminsbetalinger ved private pantebreve i fast ejendom, hvori der specifikt er aftalt termin d. (11.) juni eller (11.) december på præcis de dage. Reglen er præceptiv, og parterne kan derfor ikke fravige denne regel "Sikkerhed i fast ejendom", s. 87f 318 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 88f 58

60 Derfor har pantsætter altid minimum 7 løbedage ved terminsbetalinger, uanset at andet fremgår af parternes aftale. 322 Hvis forfaldsdagen eller sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag (5. juni), udskydes dagen (forfaldsdagen) til den følgende hverdag, jf. Justitsministeriets Almindelige Betingelser (A) pkt. 2, 2 pkt., og GBL 5, stk EKSEMPEL Pantsætters terminsbetaling forfalder søndag d. 21. april. Forfaldsdagen udskydes derfor til mandag d. 22. april. Tillægges de nævnte 7 løbedage vil sidste rettidige betalingsdag blive mandag d. 29. april. Hvis forfaldsdagen falder på en normal hverdag, men den sidste rettidige betalingsdag falder på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes sidste rettidige forfaldsdag til næste hverdag. Betalingssted Pengeskyld er bringeskyld, dvs. debitor skal som udgangspunkt bringe det skyldte beløb hen til kreditor. Såfremt betalingsstedet ikke fremgår af parternes aftale, er det rette betalingssted derfor kreditors bopæl eller forretningssted. Kreditor kan efter GBL 3, stk. 2, fordre betalingen erlagt et andet sted inden for landets grænser, såfremt dette ikke medfører væsentlige udgifter eller ulempe for debitor. 324 I følge Almindelige Betingelser (A) 1. pkt. "skal betalinger efter pantebrevet ske portofrit på kreditors bopæl, som er anført i pantebrevet, eller på et andet sted inden for landets grænser, der opgives af kreditor." Pantsætter må bære udgifter i forbindelse med betaling og forsendelsesrisikoen, dvs. risikoen for betalingens hændelige undergang under befordring til betalingsstedet Pantsætters misligholdelse Betalingsmisligholdelse Kreditors misligholdelsesbeføjelser 322 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 89f 325 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 91f 59

61 Der foreligger misligholdelse, hvis pantsætter ikke opfylder sin betalingsforpligtelse rettidigt. Panthaver kan i så fald som udgangspunkt gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. 326 Panthaver har følgende misligholdelsesbeføjelser: 327 Naturalopfyldelse - Panthaver fastholder den misligholdte pantsætningsaftale og kræver betaling af manglende ydelse. Ophævelse - Pantsætter skal indfri pantebrevets restgæld på ophævelsestidspunktet samt eventuelle morarenter, inkassogebyrer og rykkergebyrer. Erstatning - Panthaver kan desuden kræve eventuelle tab i forbindelse med misligholdelsen dækket, hvis de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Betalingsmisligholdelsen skal være væsentlig, for at kreditor kan hæve Efter de almindelige obligationsretlige regler kan kreditor som udgangspunkt kun ophæve en aftale, hvis debitors misligholdelse er væsentlig. Dette princip fraviges ved pantebreve i fast ejendom, hvor panthaver og pantsætter har aftalt Justitsministeriets Almindelige Betingelser (A), jf. Justitsministeriets Almindelige Betingelser (A), pkt. 8 a, hvorefter kreditor kan forlange kapitalen indfriet, hvis renter eller afdrag ikke betales senest på sidste rettidige betalingsdag. Bestemmelsen er præceptiv og gælder ud fra en betragtning om, at al betalingsmisligholdelse er væsentlig uanset forsinkelsens længde og beløbets størrelse. Bestemmelsen suppleres af TL 42 a, stk. 2, om påkrav. 328 Påkrav Da der for tinglyste private pantebreve i fast ejendom ikke gælder noget væsentlighedskrav, indeholder TL 42 a, stk. 2, en påkravsregel, hvorefter kreditor først kan kræve restgælden indfriet, når pantsætter efter et pantebrev 329 ikke har præsteret sin kontraktmæssige ydelse af renter eller ordinære afdrag senest 7 dage efter, at panthavers skriftlige påkrav herom er fremsat eller afsendt. Bestemmelsen kan ikke fraviges til ugunst for debitor, jf. TL 42 a, stk. 3. Påkravet skal opfylde følgende 3 betingelser for at være gyldigt, jf. TL 42 a, stk. 2: 1. Påkravet skal være skriftligt "Sikkerhed i fast ejendom", s. 92f 327 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 92f 328 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 93f 329 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

62 2. Påkravet skal være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag (husk at medregne eventuelle aftalte eller lovpligtige løbedage) Påkravet skal udtrykkeligt angive, at kapitalen kan forlanges indfriet, hvis renter og afdrag ikke betales inden fristens udløb. Der må ikke i påkravet trues med kapitalens forfald som følge af udeblivelse med andre ydelser. I så fald er påkravet ugyldigt. 332 Foruden de 3 nævnte betingelser antages det, at påkravet tillige skal fremtræde med en rimelig klarhed over for debitor. 333 Kreditor skal efter påkravsfristens udløb uden passivitet gøre ophævelsesbeføjelsen gældende over for pantsætter, da beføjelsen i modsat fald kan bortfalde. 334 Andre følger af betalingsmisligholdelse - gebyrer Morarenter - Kreditor kan kræve morarenter ved betaling efter sidste rettidige betalingsdag, og disse regnes fra forfaldsdagen og ikke fra sidste rettidige betalingsdag, jf. rentelovens 3, stk Rykkergebyr - Rentelovens 9 b hjemler kreditors ret til at kræve rykkergebyrer og fastsætter nærmere regler herfor. 336 Udelukkelse af misligholdelsesbeføjelser Vilje-/evne-reglen - Der antages - også ved pantebreve - i et meget snævert omfang at gælde en vilje-/evne-regel, hvor der kan tages hensyn til debitors subjektive forhold ved vurderingen af, om kreditor kan forlange indfrielse af restgælden. Efter reglen lægges der vægt på følgende forhold: Foreligger der særlige undskyldelige omstændigheder for betalingsmisligholdelsen? Havde debitor en evne og vilje til at betale? Vil ophævelsen have en uforholdsmæssig stor betydning for debitor? Påkravsreglen i TL 42 a, stk. 2, som også beskytter debitor, har begrænset reglens anvendelsesområde meget, men reglen antages fortsat at kunne finde anvendelse i situationer, hvor 331 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 97f 335 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

63 påkravet ikke kommer frem til debitor inden udløbet af påkravsfristen, eller hvor påkravet først kommer frem til debitor umiddelbart inden påkravsfristens udløb. 337 Aftaler om misligholdelse - Parterne kan frit aftale, at debitors eventuelle betalingsmisligholdelse skal have andre retsvirkninger, når aftalen ikke strider imod præceptive lovregler eller almindelige aftaleretlige principper og regler Anden væsentlig misligholdelse Vanrøgt og anden væsentlig forringelse af pantet Efter Justitsministeriets Almindelige Betingelser (A), pkt. 8 b og 8 c, foreligger der tillige væsentlig misligholdelse, såfremt bygninger af væsentlig betydning for pantets værdi nedrives, eller pantet i øvrigt væsentligt forringes eller vanrøgtes. Formålet med bestemmelserne er at forhindre, at pantets værdi forringes og panthavers chance for fyldestgørelse ved en eventuel tvangsauktion dermed formindskes. 339 Misligholdelsen skal være væsentlig, for at kreditor kan hæve. I væsentlighedsvurderingen foretages 1) en afvejning af panthavers risiko for ikke at opnå dækning ved en eventuel tvangsauktion før og efter forringelsen, og 2) om pantsætteren bærer risikoen for de forhold, der har medført forringelsen. 340 Kreditor nægtes adgang til pantet Panthaver har efter Almindelige Betingelser (A), pkt. 8 d, samt (skadesløsbrev) pkt. 4 c, ret til at besigtige pantet, såfremt panthaver varsler besigtigelsen med et rimeligt varsel. Hvis debitor nægter kreditor adgang til besigtigelse, kan kreditor forlange restgælden indfriet. 341 Pantet ikke behørigt brandforsikret Pantet omfatter også forsikringssummer, jf. Almindelige Betingelser (A), pkt. 4, og (skadesløsbrev), pkt. 2, og efter Almindelige Betingelser (A), pkt. 5, har debitor pligt til at holde pantet behørigt forsikret. Iagttages forsikringspligten ikke, foreligger der væsentlig misligholdelse, jf. Almindelige Betingelser (A), pkt. 8 e, og (skadesløsbrev), pkt. 4 d. 342 Betaling af ejerskifteafdrag 337 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 99f 338 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 104f 62

64 Forsinkelse med betaling af ejerskifteafdrag medfører også, at kreditor kan kræve kapitalen indfriet, jf. Almindelige Betingelser (A), pkt. 8 f Restancer mv. på andre pantebreve, jf. TL 42 b Det er en forudsætning for ophævelse, at debitor har misligholdt panthaverens pantebrev, og der skal være tale om en aktuel misligholdelse. Det er således ikke tilstrækkeligt, at panthaver har en formodning om, at debitor vil misligholde (anticiperet misligholdelse). Se TL 42 b EJERSKIFTE OG EJERSKIFTEAFDRAG Indledning Som udgangspunkt forfalder pantegælden ikke ved ejerskifte af den pantsatte ejendom, jf. Justitsministeriets Almindelige Betingelser (A), pkt. 7, 1. pkt. 345 En overdrager og en erhverver af en ejendom kan aftale, at erhververen skal overtage restgælden. Overdragelse af restpantegælden ved ejerskifte er et debitorskifte, som normalt vil kræve kreditors samtykke. Efter TL 39 er udgangspunktet dog, at debitorskiftet kan ske uden panthavers samtykke. Ved en overdragelse af pantegælden hæfter overdrageren nemlig over for panthaver, indtil panthaver har modtaget meddelelse om overdragelsen og dokumentation for tinglysning af ejer-/debitorskiftet. 346 Følgende betingelser efter TL 39, stk. 1, skal dog være opfyldt: Pantsætter og erhverver skal have indgået aftale om overdragelse af pantegælden i ejendommen, således at erhververen fremover skal betale pantegælden med frigørende virkning. Erhververens adkomst skal være tinglyst ubetinget. Panthaver skal have modtaget meddelelse om overdragelsen og dokumentation for tinglysningen af ejerskiftet. Overdragelsen må ikke ske til en ikke-solid person med det formål at frigøre overdrageren for dennes forpligtelser "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 107f 63

65 Erhververen hæfter ikke, hvis denne har ugyldighedsindsigelser over for overdrageren, eller hvis erhververen berettiget hæver købet på grund af overdragerens væsentlige misligholdelse. 348 Det er normalt en forudsætning for erhververen ved indgåelse af aftalen, at pantegælden forfalder løbende i overensstemmelse med pantebrevets vilkår - og ikke at hele pantegælden straks forfalder til betaling på grund af misligholdelse. Erhververen hæfter derfor ikke for overdragerens misligholdelse af pantebrevet, hvis overdrageren før eller efter tinglysning af ejerskiftet har misligholdt pantebrevet, jf. U H. 349 U: Aftalefrihed - Det kan lovligt være aftalt i panteaftalen, at pantegælden skal forfalde helt eller delvist ved ejerskifte. 350 Ofte har parterne indgået aftale om betaling af et ejerskifteafdrag, dvs. et ekstraordinært afdrag af den resterende pantegæld, som betales ved ejerskifte. Hvis overdrageren og panthaveren har aftalt, at der ved ejerskifte skal betales et ejerskifteafdrag, skal overdrageren betale dette i henhold til aftalen. Betaler overdrageren ejerskifteafdraget for sent, kan panthaveren forlange restgælden indfriet, jf. Almindelige Betingelser, pkt. 8 f, jf. pkt. 7. Erhververen hæfter ikke for restgælden i disse tilfælde Ejerskiftebegrebet Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et ejerskifte, afgøres ud fra parternes aftale, og ved uklarhed fortolkes og udfyldes parternes aftale efter de almindelige aftaleretlige fortolkningsregler. 352 Afgørende er, om en ny fysisk eller juridisk person har fået kompetence til at råde faktisk eller retligt over ejendommen Ejerskifteafdragets forfaldstid Ejerskifteafdrag skal betales 1) senest 3 uger efter meddelelsen fra tinglysningsretten om, at endeligt skøde er tinglyst uden frist, dog 2) senest 3 måneder efter ejendommens endelige overtagelse, jf. Almindelige Betingelser (A), pkt. 7, 3. og 4. pkt Misligholdelse med ejerskifteafdragets betaling Såfremt ejerskifteafdraget ikke betales rettidigt, foreligger der en væsentlig misligholdelse, hvorfor panthaver kan kræve restgælden indfriet, jf. Almindelige Betingelser (A), pkt. 8 f. Reglen om, 348 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

66 at panthaver skal afgive påkrav i TL 42 a, stk. 2, finder ikke anvendelse, da denne regel kun omfatter ordinære afdrag og ikke ekstraordinære afdrag, herunder ejerskifteafdrag, jf. U H. Da der ikke gælder nogen påkravsregel, vil pantsætters subjektive forhold, herunder vilje-/evne-reglen formentlig spille en større rolle "Sikkerhed i fast ejendom", s

67 8. PANTERETTENS OMFANG - TL 37 OG 38 MV. 8.1 INDLEDNING Foreløbige bemærkninger om panterettens omfang Der kan være tvivl om, hvad en panteret i en fast ejendom egentlig omfatter. For at bestemme panterettens omfang må der skelnes mellem ting, som hører til og er del af den faste ejendom, og ting, som må betragtes som selvstændigt løsøre. Panthaver vil have en interesse i, at den faste ejendom ikke "klædes af" af hensyn til ejendommens realisationsværdi. De væsentligste bestemmelser i det følgende er TL 37 og Begrebet fast ejendom UP: Fast ejendom er et jordareal med genstande, der 1. på en naturlig måde er forbundet med jordarealet (jord, sten, sand, grus, træer, buske mv.) og/eller 2. har et tilknytningsforhold til ejendommen af en mere fast og varig karakter 3. (bygninger, tekniske indretninger mv.) 357 En panteret i fast ejendom omfatter således selve jordarealet og ligeledes dertilhørende naturlige og varige bestanddele. 358 Når løsøre er blevet en naturlig og varig bestanddel af en fast ejendom, kan der ikke længere stiftes særskilte rettigheder over løsøret (eksempelvis ejendomsforbehold eller underpant). Dette følger bl.a. af enhedsprincippet i TL 10, stk Genstande kan dog også udskilles fra en fast ejendom igen, f.eks. ved naturlig udvikling eller som led i en regelmæssig drift Kort indledning om TL 37 og TL 38 TL 38 regulerer, hvad en panteret i en fast ejendom altid omfatter ud over jordarealet - minimumsreglen "Sikkerhed i fast ejendom", s. 127f 357 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

68 EKSAMENSTIP: TL 38 Når en bygning er opført, helt eller delvist, og når ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner eller lignende er blevet indlagt i bygningen på ejerens bekostning til brug for bygningen, kan særskilt ret over bygningens materialer og over nævnte tilbehør ikke forbeholdes, være sig som ejendomsret eller på anden måde. Tinglyst pantebrev i en ejendom omfatter uden særlig vedtagelse også dette tilbehør. Betingelser for, at en genstand er omfattet af panteretten i en fast ejendom: 1. Genstanden skal være indlagt i bygningen/grunden og være til brug for bygningen/grunden 2. Genstanden skal være indlagt på ejerens bekostning 3. Genstanden skal være bygnings- eller grundbestanddele og/eller tilbehør Retsvirkninger af bestemmelsen: 1. Der kan ikke stiftes eller forbeholdes særskilt ret 2. Panteretten omfatter uden forudgående aftale herom bestanddele og tilbehør Bestemmelsen finder anvendelse på både erhvervsejendomme og beboelsesejendomme TL 37 TL 37 er en undtagelse til den ovenfor nævnte retsstilling, idet TL 37 giver mulighed for, at løsøre under visse betingelser kan pantsættes sammen med fast ejendom og opnå beskyttelse ved iagttagelse af sikringsakt efter reglerne om fast ejendom. Bestemmelsen angiver, hvad panteretten maksimalt kan omfatte - maksimumsreglen. 362 TL 37 gælder kun for erhvervsejendomme "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

69 EKSAMENSTIP: TL 37, stk. 1 Hvor en fast ejendom varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfatter tinglyst pantebrev i ejendommen, når intet andet er aftalt, også det dertilhørende driftsinventar og driftsmateriel - derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art - og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser, for så vidt de ikke udskilles ifølge en regelmæssig drift af den pågældende ejendom. Betingelser for, at genstanden er omfattet af panteretten: 1. Ejendommen skal anvendes til erhvervsvirksomhed 2. Der skal være tale om "dertilhørende" driftsinventar og/eller driftsmateriel 3. Genstanden skal være indlagt på ejerens bekostning Retsvirkninger af bestemmelsen: Panteretten omfatter også driftsinventar og driftsmateriel, medmindre andet er aftalt. En særskilt ret over genstanden kan forbeholdes ved forudgående aftale Tilvækstlæren Såfremt løsøre indlagt i en fast ejendom ejes af tredjemand (og ikke er ejet/bekostet af ejendommens ejer), reguleres forholdet af tilvækstlæren. UP: Udgangspunktet i tilvækstlæren er, at en særskilt ret som udgangspunkt bortfalder, men at en særskilt ret dog fortsat kan bestå og genstanden fjernes, hvis: 1. Bortfjernelse af genstanden kan ske uden væsentlig skade på i) den øvrige ejendom eller ii) ejeren af ejendommens økonomi sammenlignet med forholdene før indførelsen. 2. Genstanden skal have bevaret sin identitet. 364 U1: Der kan måske tages hensyn til, om omkostningerne til bortfjernelse og reparation af eventuelle skader overstiger værdien af den bortfjernede genstand (samfundsmæssigt værdispild) "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

70 U2: Bortfjernelsen må ikke have karakter af chikane eller i øvrigt være åbenbart urimelig, jf. U H og U H TL 38 (MINIMUMSREGLEN) Anvendelsesområde HR: Hvis en genstand indlægges i en fast ejendom, og de øvrige betingelser i TL 38 er opfyldt, bortfalder særskilte rettigheder til fordel for rettighedshavere i ejendommen. 367 U1: Tredjemand beholder dog sin særskilte ret til den indlagte genstand, hvis han har et vindikationskrav, f.eks. tyveri eller ugyldighed. TL 38 er ikke en ekstinktionsregel. 368 U2: Hvis tredjemand med særskilt ret over den indlagte løsøregenstand havde god grund til at tro, at genstanden slet ikke skulle indlægges i en fast ejendom, og tredjemand undersøger, hvad der sker med genstanden, kan han muligvis efter omstændighederne bevare sin ret. 369 U3: Panthaver kan give afkald på, at hans ret i medfør af TL 38 skal omfatte den indlagte genstand. 370 TL 38 finder som anført anvendelse på både erhvervsejendomme og beboelsesejendomme Hvem kan påberåbe sig TL 38? 1. Panthaver med et tinglyst pantebrev. 2. Panthaver med en utinglyst panteret. 3. Andre omsætningserhververe, jf. U Ø. 4. Retsforfølgende kreditorer, der foretager udlæg i den faste ejendom, jf. RPL 518, stk. 2, medmindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser. Bemærk: Der gælder ikke noget krav om god tro for at kunne fortrænge en særskilt ret i medfør af TL 38, jf. U H. 371 Dette gælder både en panthaver og en aftaleerhverver Bygning, i bygningen og til brug for bygningen 366 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 134f 69

71 TL 38 omtaler en bygning, men ud fra den gældende retsopfattelse omfatter TL 38 tillige grunde og tilbehør til grunde, f.eks. hegn, beplantning, flagstænger mv. 372 En grund, hvor der ikke er opført nogen bygning, er tillige omfattet. 373 Omfattet af bestemmelsen er også løsøre i en bygning, som er til brug for denne bygning. Ligeledes er anlæg, der er bestemt til en varig forbliven på en grund omfattet. 374 Som hovedregel skal løsøre være generelt anvendeligt på en fast ejendom for at være omfattet, dvs. drænrør, brønde, sædvanlige rør- og ledningsanlæg Indlagt til brug for bygningen Efter TL 38 er det et krav, at genstanden skal være indlagt i bygningen/grunden og være til brug for bygningen/grunden. Kravet indebærer, at genstanden skal være varigt indlagt til stationær brug. 376 Det er ikke et krav, at den indlagte genstand er tilsluttet eller taget i brug, jf. U V Indlagt på ejerens bekostning Genstanden skal videre efter TL 38 være indlagt på ejerens bekostning. Ejeren af ejendommen skal direkte eller indirekte have bekostet genstanden. Genstanden er indlagt på ejerens bekostning, hvis ejeren selv har købt genstanden, modtaget genstanden som en gave eller lejet genstanden af tredjemand Grænsetilfælde, stråmænd og proforma Kravet om, at en genstand skal være indlagt på ejerens bekostning, kan tillige være opfyldt, hvis genstanden er anskaffet i ejerens interesse. Hvis der foreligger et formueretligt fællesskab mellem parterne, vil der i nogle tilfælde kunne statueres identifikation mellem parterne, f.eks. hvis ægtefæller ejer ejendommen i sameje Efterfølgende ejerskifte af indlagt genstand eller af ejendommen mv. Hvis lejeren køber og bliver ejer af den faste ejendom 372 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 139f 378 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 140f 379 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 141ff 70

72 Genstanden er oprindeligt ikke omfattet af panteretten, idet den ikke er indført på ejerens bekostning, jf. TL 38. Allerede stiftede særskilte rettigheder over genstanden bortfalder derfor ikke ved ejerskifte. 380 Hvis ejeren sælger og bliver lejer af den faste ejendom Hvis ejeren af ejendommen indlægger genstanden på egen bekostning, fanges genstanden af panteretten, jf. TL 38, og retsstillingen ændres ikke ved, at ejeren senere bliver lejer af ejendommen. 381 Genstanden flyttes fra en ejendom, som han lejer til en ejendom, som han ejer Genstanden er oprindeligt ikke omfattet af panteretten, idet den ikke er indført på ejerens bekostning, jf. TL 38. Allerede stiftede særskilte rettigheder over genstanden bortfalder derfor ikke ved ejerskifte Afgrænsning af tilbehør TL 38 omfatter genstande, som er tilbehør til eller bestanddele af en fast ejendom. Ved afgrænsningen heraf skelnes der mellem beboelsesejendomme og erhvervsejendomme Beboelsesejendomme Det er vanskeligt at opstille et generelt kriterium for, hvornår en genstand må anses som en bestanddel af en beboelsesejendom. Der kan lægges vægt på, hvilke genstande en sælger sædvanligvis ikke tager med sig ved salg af ejendommen, og genstande som vil efterlade bygningen i en ringere stand, hvis de fjernes. Disse genstande er som udgangspunkt omfattet af panteretten i medfør af TL 38. Herunder falder døre, vinduer, indbyggede skabe og køkkenelementer, toiletter, badekar, håndvaske, beplantning, hegn, flagstænger mv Erhvervsejendomme Erhvervsejendomme er ejendomme, der er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje. Genstande, der er almindeligt anvendelige for ejendommen, uanset hvilket hverv den er indrettet til, er omfattet af TL "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

73 Genstande indlagt til brug for en speciel erhvervsvirksomhed er ikke omfattet af TL 38, men kan efter omstændighederne være omfattet af TL Udskillelse ifølge regelmæssig drift Genstande, som er bestanddele af den faste ejendom, kan udskilles fra en ejendom igen både naturligt eller som følge af regelmæssig drift af ejendommen. 386 Der kan stiftes særskilte rettigheder over udskilte genstande efter reglerne om sikkerhed i løsøre TL 37 (MAKSIMUMSREGLEN) Anvendelsesområde HR: Driftsinventar og driftsmateriel omfattes automatisk af en pantsætning i en erhvervsejendom, der varigt er indrettet til særlig erhvervsvirksomhed, når intet andet er aftalt U: Særskilte rettigheder over genstanden, der er gyldigt aftalt, forinden eller i forbindelse med at løsøret bliver tilbehør efter TL 37, skal respekteres af panthaver. 390 UU: Der kan stiftes særskilte rettigheder over genstande, der allerede er indlagt på ejendommen, hvis disse f.eks. er overgivet på prøve. Sådanne særskilte rettigheder skal stiftes umiddelbart efter prøveperiodens ophør Hvem kan påberåbe sig TL 37? 1. Panthaver med et tinglyst pantebrev 2. Panthaver med et utinglyst pantebrev, såfremt panteretten ikke er ekstingveret. 3. Retsforfølgende kreditorer, der foretager udlæg i den faste ejendom, jf. RPL 518, stk. 2, medmindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser Særlig erhvervsvirksomhed Efter TL 37 er det en betingelse, at den faste ejendom skal være indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje. I dette begreb ligger blot, at der skal være tale om erhvervsejendomme og ikke beboelsesejendomme. Der gælder intet krav om, at erhvervsvirksomheden skal være 385 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 146f 386 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s TL 37a indeholder en særregel vedrørende sampantsætning af flere forbundne faste ejendomme ejet af en tele- og forsyningsvirksomhed. 390 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

74 "særlig" eller have en økonomisk gevinst for øje. Hospital, skole, museum, forsamlingshuse mv. vil formentlig også være omfattet Varigt indrettet Det er ligeledes en betingelse efter TL 37, at ejendommen skal være varigt indrettet med særlig erhvervsvirksomhed for øje. Dette begreb indebærer, at ejendommens erhvervsformål skal give sig til kende ved varige ejendomsindretninger. Kun driftsmateriel, der har forbindelse til den særlige erhvervsvirksomhed, som ejendommen varigt er indrettet til, vil være omfattet af TL Dertilhørende Endelig skal driftsinventar og driftsmateriel være dertilhørende, dvs. have en vis stedlig tilknytning til selve ejendommen. Genstandene skal derfor både have driftsmæssig tilknytning og en stedlig tilknytning til ejendommen Driftsmæssig tilknytning Driftsinventar og driftsmateriel skal have en driftsmæssig tilknytning til den særlige erhvervsvirksomhed, som ejendommen er indrettet til. Genstande, som udelukkende benyttes af pantsætter til privat brug, er ikke omfattet af TL 37. Såfremt en genstand både benyttes til privat brug og til brug i erhvervsvirksomheden, er det afgørende, om genstanden i det væsentligste anvendes til brug for erhvervsvirksomheden. Hvis f.eks. antallet af genstande væsentligt overstiger, hvad der er behov for i den virksomhed, som ejendommen er indrettet til, indgår de overskydende genstande ikke i panteretten, såfremt de er unødvendige for driften Tilknytning til ejendommen Driftsinventar og driftsmateriel skal tilmed have en stedlig tilknytning til den ejendom, der er indrettet til den særlige erhvervsvirksomhed. 397 Genstande, der befinder sig på den pantsatte ejendom, opfylder kravet om den stedlige tilknytning. Genstande, der ikke befinder sig på den pantsatte ejendom, men derimod på en af pantsætter ejet eller lejet ejendom, opfylder kravet om den stedlige tilknytning, hvis genstanden indgår i driften på den pantsatte ejendom Indlagt på ejerens bekostning 393 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

75 Driftsinventar og driftsmateriel skal for at være omfattet af TL 37 være indlagt på ejerens bekostning. Hvis ejeren af den pantsatte ejendom udlejer ejendommen til en lejer, der driver erhvervsvirksomhed på ejendommen, kan ejendomspantet ikke omfatte genstande hørende til lejers virksomhed. Lejeren kan derimod pantsætte driftsinventar og driftsmateriel efter TL 47 b, stk Afgrænsning af tilbehør Ved driftsinventar og driftsmateriel efter TL 37 forstås de genstande, som anvendes (direkte og indirekte) til at producere og distribuere virksomhedens varer og tjenesteydelser. Genstandene skal anvendes som et egentligt grundlag for driften af virksomheden og skal fast anvendes i forbindelse med produktionen, forarbejdningen mv. 400 Råvarer, halvfabrikata og varelager er ikke omfattet af bestemmelsen. Kun løsøregenstande kan være omfattet, og bestemmelsen omfatter således ikke fordringer, patenter, goodwill mv Udskillelse som følge af regelmæssig drift Pantsætter kan udskille driftsinventar og driftsmateriel fra ejendommen, hvis det sker som led i en regelmæssig drift af den pågældende ejendom Udskillelse 1. Genstande skal fjernes permanent fra ejendommen. Dog kan genstande fortsat befinde sig på ejendommen, uden at det er til hinder for regelmæssig udskillelse. Det afgørende er formålet med, at de stadig er på ejendommen, f.eks. genstande, som alene afventer afhentning Genstanden skal afhændes (salg, gave mv.). Det afgørende er, om pantsætter ikke har ret til at kræve genstanden tilbage Genstanden skal være salgsmoden, dvs. være i et stadie, hvor det er sædvanligt at sælge sådanne genstande Regelmæssig 399 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 158f 402 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

76 Om en udskillelse er regelmæssig, afhænger af situationen efterfølgende. Er der efter udskillelsen tilstrækkeligt med tilbehør af den udskilte art tilbage til at fortsætte en forsvarlig drift af erhvervsvirksomheden, eller er der sket en afklædning eller vanrøgt af ejendommen? 405 HR: Udskillelse af hele virksomhedens produktionsapparat vil ikke være regelmæssig udskillelse. 406 U: Hele produktionsapparatet udskilles som led i en forsvarlig omlægning af driften i den erhvervsvirksomhed, den pantsatte ejendom er indrettet til. 407 Udskillelse ved retsforfølgning er ikke regelmæssig, jf. RPL 510, stk. 1, hvorefter særskilt udlæg kun kan foretages i TL 37 og 38-tilbehør med samtykke fra skyldner og andre, som har rettigheder over tilbehøret Særreglen om landejendomme (landbrugsreglen) TL 37, stk. 1, in fine, indeholder en såkaldt landbrugsregel, der gælder for landejendomme. Det følger af bestemmelsen, at den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser tillige er omfattet af panteretten. 409 Udgangspunktet er landbrugsvirksomhed i traditionel forstand, og derfor er traditionelle husdyr omfattet, dvs. køer, grise, heste, får, høns, men ikke mink, hjorte, kaniner, vildsvin mv. 410 En landejendom er en ejendom, der varigt er indrettet til landbrugsvirksomhed. Det er ikke en betingelse, at landejendommen skal være noteret som en landbrugsejendom. Der skal være tale om en landbrugsvirksomhed i traditionel forstand, hvorefter ejendommen skal være indrettet og drevet som jordbrugsvirksomhed. 411 Det er ikke et krav, at hele ejendommen anvendes til jordbrugsvirksomhed, dog må landbruget ikke være af underordnet betydning i forhold til øvrig virksomhed, som ejendommen tillige er varigt indrettet til "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

77 8.4 TREDJEMANDS SÆRSKILTE RETTIGHEDER OVER TILBEHØR I det følgende diskuteres retsstillingen mellem en ejendomspanthaver med TL 37 og 38-pant i tilbehør over for en rettighedshaver med en særskilt ret over tilbehøret (ejendomsforbehold, underpanteret mv.) Særskilt ret stiftet før indlæggelsen Hvis en særskilt ret over en genstand er stiftet inden eller i umiddelbar tilknytning til indlæggelsen i den faste ejendom, opstår spørgsmålet, om ejendomspanthaver skal respektere denne særskilte ret TL 38 Det følger direkte af ordlyden i TL 38, at særskilte rettigheder, uanset art, ikke kan forbeholdes over for ejendomspanthaver. Der er ikke tale om ekstinktion, men genstanden er ved indlæggelsen i den faste ejendom ikke længere et selvstændigt rettighedsobjekt, men er derimod en fast bestanddel af ejendommen. 415 Retsvirkning ved bortfjernelse i strid med TL 38: Ejendomspanthaver kan kræve genstanden tilbageleveret til ejendommen. 416 Hvis tilbagelevering ikke er muligt, kan panthaver kræve erstatning svarende til genstandens værdi TL 37 Det følger af ordlyden i TL 37, at driftsinventar og driftsmateriel kun er omfattet af panteretten i den faste ejendom, når intet andet er aftalt. Den særskilte rettighedshaver kan derfor forbeholde sig retten over genstanden, såfremt retten er stiftet senest samtidig med eller i umiddelbar tilknytning til genstandens indlæggelse på ejendommen, jf. U V. Det afgørende er tidspunktet for indlæggelsen af genstanden på ejendommen. 418 Da TL 37 ikke er en ekstinktionsregel, er det uden betydning, om den særskilte rettighedshaver har iagttaget sin sikringsakt, hvis blot den særskilte ret beviseligt er forbeholdt inden indlæggelse af genstanden på ejendommen "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

78 Hvis genstandens værdi overstiger værdien af den særskilte ret, eller den særskilte ret nedbringes f.eks. ved afdrag, bliver friværdien omfattet af ejendomspanthaverens ret efter TL 37. Den særskilte rettighedshaver kan ikke udvide gælden med sikkerhed i genstanden Særskilte rettigheder stiftet efter indlæggelsen Hvis den særskilte ret over en genstand er stiftet efter indlæggelsen i den faste ejendom, skal panthaver med pant i den faste ejendom som udgangspunkt ikke respektere den særskilte ret. 421 Udskilles driftsinventar og driftsmateriel fra ejendommen som led i en regelmæssig drift, kan der efter udskillelsen dog atter stiftes særskilte rettigheder over genstandene, da disse ikke længere er en bestanddel af ejendommen. 422 Udskilles driftsinventar og driftsmateriel fra ejendommen ulovligt (ikke-regelmæssigt), kan der opstå en konklift mellem ejendomspanthaver og en erhverver af den ulovligt udskilte genstand. 423 UP: Hvis genstanden er udskilt ulovligt, er genstanden stadig en bestanddel af den faste ejendom, hvorfor retten tilkommer ejendomspanthaverne og ikke særskilte rettighedshavere. 424 U: Ekstinktion, hvis erhververen af den ulovligt udskilte genstand er i god tro om, at udskillelsen ikke er regelmæssig, og har fået genstanden i hænde (rådighedsberøvelse) "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

79 9. PRIORITETSSTILLINGEN MELLEM FLERE PANTERETTIGHEDER 9.1 DEN MATERIELLE PRIORITETSSTILLING Der kan være flere panthavere med panterettigheder i én og samme faste ejendom. Panthavernes ret til fyldestgørelse i ejendommen afhænger af den materielle prioritetsstilling panthaverne imellem. Den materielle prioritetsstilling er den endelige prioritetsstilling mellem flere konkurrerende panterettigheder i samme faste ejendom, som f.eks. anvendes ved fordeling af provenuet ved en tvangsauktion. 426 HR: Først i tid, bedst i ret. Den materielle retsstilling mellem flere panterettigheder afgøres ud fra princippet om først i tid, bedst i ret (tidsprioriteten). En ny panteret skal som udgangspunkt respektere allerede stiftede rettigheder. 427 U1: En panteret kan forbedre sin prioritetsstilling ved ekstinktion. 428 Hvis allerede stiftede panterettigheder ikke er tinglyste og dermed beskyttede, jf. TL 1, stk. 1, kan en senere ret ekstingvere de tidligere stiftede panterettigheder og dermed rykke op i prioritetsstillingen, hvis den senere panthaver er i god tro om den ældre ret, jf. TL 1, stk. 2. Det afgørende tidspunkt for en panterets placering i prioritetsstillingen er tidspunktet for iagttagelse af sikringsakten (tinglysning). U2: En pantsætter og en panthaver kan aftale automatisk oprykning, eller panthaver kan give samtykke til nedrykning og dermed ringere prioritet end den, der følger af tidsprioriteten og ekstinktionsreglerne. 429 U3: Et retspant (udlæg) kan ekstingvere, selv om rettighedshaveren er i ond tro. Der kan dog ikke aftales bedre prioritet for udlæg, der altid placeres efter tidsprioriteten. 9.2 HR: FASTE PLADSER Hovedreglens indhold, TL 40, stk. 1. HR: Der gælder et grundlæggende princip om faste pladser i prioritetsordenen, jf. princippet i TL 40, stk. 1. En panteret bliver således stående på den plads, hvor den oprindeligt blev placeret ved stiftelse og tinglysning. Hvis en foranstående panteret ophører helt eller 426 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 187ff 427 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

80 delvist, rykker den efterstående prioritet som udgangspunkt ikke op i prioritetsordenen. 430 Der opstår i stedet et såkaldt ejerpant på den ledige plads Ejerpant - begreb og stiftelse Begrebet ejerpant Et ejerpant (som f.eks. er opstået, fordi en tinglyst panteret i prioritetsordenen ophører helt eller delvist) kan pantsætter råde over, uden at de efterstående panthavere rykker op, jf. TL 40, stk. 1, 1. pkt. Ejerpant er ikke en panteret, men blot en tom plads i prioritetsordenen, der ikke i sig selv har værdi. Pantsætter kan udnytte sit ejerpant ved at ombytte eller besætte den ledige plads med en reel panteret. 431 Ejerpant opstår aldrig til sidst i prioritetsrækkefølgen, da der ikke er nogen efterstående panterettigheder, der kunne have rykket op på pladsen. 432 Ejerpant er ikke det samme som et ejerpantebrev og ikke det samme som en rykningsklausul efter TL 40, stk Stiftelse af ejerpant Der kan opstå ejerpant i to situationer: 1. For det første kan der opstå ejerpant, hvis en panteret ikke er gyldigt stiftet, jf. TL 40, stk. 1, 1. pkt. Såfremt en panteret ikke er gyldigt stiftet efter de almindelige aftaleretlige ugyldighedsregler, og pantsætter gør ugyldigheden gældende, opstår der på denne måde et ejerpant For det andet kan der opstå ejerpant, hvis en tinglyst panteret ophører helt eller delvist, jf. TL 40, stk. 1, 1. pkt. Det er et krav, at den foranstående panteret reelt er ophørt helt eller delvist, for at der opstår ejerpant. 434 I U H blev et pantebrev ved en fejl nedskrevet med et større beløb, end skyldner havde indbetalt. Der var ikke opstået ejerpant for den del af restgælden, der reelt ikke var ophørt. 430 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 194f 431 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

81 Ved omstødelse af en panteret i konkurs efter konkursloven (herefter KL) 70 ophører panteretten. I denne situation er det fastslået i retspraksis, at der ikke opstår ejerpant, jf. U H. De efterstående panthavere rykker i stedet op på den tomme plads. 435 Hvad skal ejeren gøre for at stifte ejerpant? Ejerpant kan stiftes på tre måder: 1. Pantsætter foretager sig ikke noget, når panteretten ophører: I denne situation forbliver det ophørte pantebrev uaflyst i tingbogen. Det uaflyste pantebrev reserverer dermed en plads, og de efterstående panthavere kan se, hvad de maksimalt skal respektere af rettigheder i prioritetsordenen Pantsætteren aflyser den ophørte panteret, samtidig med at han tinglyser ejerpant, jf. TL 40, stk. 1, 2. pkt.: Det er et krav, at der skal være formel samtidighed, dvs. at noteringen af ejerpant skal anmeldes til tinglysning senest samtidig med, at det ophørte pantebrev anmeldes til aflysning. Hvis ejeren ikke samtidig med aflysningen får noteret ejerpant, bortfalder ejerpantet, hvorefter efterstående panthavere rykker op på den ledige plads, jf. TL 40, stk. 1, 3. pkt Pantsætteren kan ombytte den ophørte panteret med en ny panteret, jf. TL 40, stk. 1, 2. pkt., modsætningsvis: Det er et krav, at der skal være formel samtidighed ved ombytningen, dvs. at det nye pantebrev skal anmeldes til tinglysning senest samtidig med aflysningen af det ophørte pantebrev. 438 Hvis det ikke sker samtidig, bortfalder ejerpantet, hvorved efterstående panthavere rykker op på den ledige plads, jf. TL 40, stk. 1, 3. pkt. Hvis der opstår ejerpant, men det ikke udnyttes ved stiftelse af en egentlig panteret, vil ejerpantet endelig bortfalde på tidspunktet for en evt. tvangsauktion over ejendommen med den virkning, at den ledige plads tilfalder de efterstående panthavere, jf. TL 40, stk. 1, 4. og 5. pkt Undtagelser, hvor ejerpant alligevel ikke opstår Adgangen til at udnytte ejerpant begrænses i følgende tilfælde: 1. Efterstående panthavere har oprykningsret - Det kan gyldigt vedtages i et efterstående pantebrev, at pantebrevet har oprykningsret og derfor rykker op i prioritetsstillingen, når den foranstående panteret afdrages eller indfries til et forud angivet bestemt 435 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

82 tidspunkt, jf. TL 40, stk. 3. Ved ekstraordinære afdrag eller ikke planlagt førtidig indfrielse vil der fortsat opstå ejerpant Pantsætteren har udøvet svig over for en efterstående panthaver - Hvis pantsætter har udøvet svig over for en efterstående panthaver efter aftalelovens (herefter AFTL) 30, stk. 1, ved misvisende at love denne en bestemt prioritetsstilling, antages det, at der ikke kan opstå ejerpant, men at den forurettede panthaver rykker op på den ledige plads Pantsætteren har forpligtet sig til at fjerne en panteret - Der kan opstå en situation, hvor der skal ske ombytning af to panterettigheder, og pantsætteren lover panthaver B førsteprioritet i ejendommen ved at fjerne panthaver A's panteret. Hvis panthaver B's ret tinglyses, før panthaver A's ret udslettes, får panthaver B's panteret andenprioritet. Når panthaver A's ret derefter indfries, opstår der ikke ejerpant, da det var en forudsætning for B, at han ville opnå førsteprioritet i den faste ejendom Oprykning efter nedrykning på grund af pantsætterens uberettigede disposition - I en situation, hvor der sker gældsudvidelse af den foranstående panteret i et ejerpantebrev, og gældsudvidelsen presser en indbrudspanterettighed nedad i prioritetsstillingen, hvorefter den senere nedbringes, antager man efter U H, at der ikke opstår ejerpant. I stedet rykker indbrudspanterettigheden op efter nedrykningen. 443 Undtagelsen gælder formentlig kun situationer, hvor gældsudvidelsen er uberettiget og ikke skyldes en tidligere påtaget forpligtelse eller automatisk påløbne udgifter Indfrielse på grund af fald i ejendommens værdi Hvis ophør af en panteret skyldes, at ejendommens værdi er faldet, og erstatning for værdiforringelsen anvendes til at nedbringe panteretten, opstår der ikke ejerpant Dispositioner over ejerpant Det er kun pantsætteren (ejeren af den faste ejendom), som kan råde over et ejerpant, jf. TL 40, stk "Sikkerhed i fast ejendom", s. 200f 441 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 202f 445 "Sikkerhed i fast ejendom", s

83 HR: Det antages, at TL 40, stk. 1, er præceptiv. Ejeren kan derfor ikke på forhånd give afkald på sin ret til at råde over ejerpantet. Først når ejerpantet er opstået, kan ejeren give afkald på at udnytte den ledige plads i prioritetsstillingen. 446 U: Der kan gyldigt gives afkald på ejerpant (dvs. aftales oprykningsret) efter forudberegnelige afdrag af det foranstående pantebrev, jf. TL 40, stk. 3. Ejerpant kan kun rådes over ved ejerens frivillige disposition, altså ved viljesbestemt pant. Det betyder, at ejerens kreditorer ikke kan udnytte et opstået ejerpant ved at foretage udlæg i den faste ejendom, medmindre ejeren frivilligt samtykker til dette. 447 Ejeren kan ikke disponere over et større beløb, end der er opstået ejerpant for. 448 Hvis ejeren ombytter det ophørte pantebrev med et nyt pantebrev, der er beløbsmæssigt større, vil den overskydende del af beløbet blive placeret sidst i prioritetsordenen. Dermed opstår der en brudt prioritet U: AFTALT OPRYKNING Rykningsklausuler, TL 40, stk Begrebet rykningsklausul Ejeren kan råde over en ledig plads i prioritetsordenen på andre måder end ved ejerpant. En rykningsklausul er en klausul i et pantebrev, hvorefter panthaver accepterer på et senere tidspunkt at rykke ned i prioritetsordenen for at gøre plads til en ny pantehæftelse, jf. TL 40, stk. 2. En rykningsklausul er således en aftale mellem ejeren og en panthaver om, at ejeren senere kan råde over en plads i prioritetsordenen forud for panthaverens panteret med den konsekvens, at panthaverens prioritetsstilling forringes. 450 En rykningsklausul kan både være vedtaget samtidig med stiftelsen af panteretten, eller efter at panteretten er stiftet. Vedtages rykningsklausulen, efter panteretten er stiftet, udfærdiges den som en rykningspåtegning til det eksisterende pantebrev. 451 Vedtages rykningsklausulen, efter panteretten er tinglyst, skal rykningspåtegningen tinglyses, jf. TL 1, stk.1, for ikke at blive ekstingveret af efterfølgende panterettigheder og udlæg. 446 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 203f 447 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

84 En rykningsklausul kan genbruges, således at den rykkende panthaver skal rykke flere gange for forskellige panterettigheder med hjemmel i rykningsklausulen. 452 En rykningsklausul kan blive uvirksom, hvis der, inden klausulen udnyttes, tinglyses pantebreve eller udlæg, der ikke respekterer at rykke ned i prioritetsstillingen. 453 Aflyses det pantebrev eller udlæg, der medførte, at rykningsklausulen blev uvirksom, "vågner" rykningsklausulen op igen Fortolkning af rykningsklausuler UP: Rykningsklausuler skal fortolkes indskrænkende, så den rykkende panthavers oprindelige ret til at bevare sin faste plads i prioritetsordenen ikke forringes unødigt. 455 Hvis det er uden betydning for den rykkende panthaver, hvem der er kreditor for en given forpanteret, antages det, at ejeren kan indsætte et pantebrev med en anden kreditor end den kreditor, der er nævnt i rykningsklausulen. 456 Hvis det ikke kan udelukkes, at den rykkende panthaver har lagt særlig vægt på, at en bestemt kreditor er panthaver for en given forpanteret, kan rykningsklausulen ikke udvides. En indskrænkende fortolkning forsnævres yderligere i situationer, hvor det er nærliggende, at den rykkende panthaver har accepteret rykningsklausulen, fordi han kan opnå en fordel ved at rykke for et bestemt pantebrev. 457 U: Ejeren kan omgå rykningsklausulen ved at indsætte et pantebrev, der fuldt ud opfylder rykningsklausulen, hvorefter han foretager en ombytning af pantebrevet til et pantebrev, der ikke opfylder oprykningsklausulen. Panthaver må evt. i en rykningsklausul aftale sig fri for en sådan omgåelse Respektpåtegninger, TL 15 a UP: Hvis et pantebrev indeholder en rykningsklausul, kan tinglysning af en ny panteret på den ledige plads kun ske, hvis det pantebrev, der indeholder rykningsklausulen, bliver forsynet med en respektpåtegning om at respektere det nye pantebrev, jf. TL 15 a, stk. 1, 1. pkt. TL 15 a regulerer ikke den materielle prioritetsstilling. Den nye panteret får en plads i prioritetsstillingen, selv om det rykkende pantebrevs panthaver nægter at underskrive en 452 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

85 respektpåtegning. Konsekvensen af en manglende respektpåtegning er, at det nye pantebrev tinglyses med retsanmærkning Oprykningsret HR: Der gælder et grundlæggende princip om faste pladser i prioritetsordenen, jf. TL 40, stk. 1. U: Det kan gyldigt aftales i et efterstående pantebrev, at dette pantebrev skal rykke automatisk op i prioritetsstillingen efter forudberegnelige afdrag og forudberegnelig indfrielse af den foranstående panteret, jf. TL 40, stk. 3, 1. pkt. Selv om udgangspunktet om faste pladser efter TL 40, stk. 1, er den teoretiske hovedregel, aftales oprykningsret så ofte, at aftalt oprykning efter TL 40, stk. 3, er det praktiske udgangspunkt Betingelser for oprykning 4 betingelser skal være opfyldt, for at en panteret automatisk rykker op, jf. TL 40, stk. 3, 1. pkt.: For det første skal oprykningsretten være aftalt i det efterstående pantebrev. 460 For det andet skal aftalen om oprykningsret gå ud på, at pantebrevet rykker op, efterhånden som det foranstående pantebrev afdrages, eller når den til et forud angivet bestemt tidspunkt indfries. Afgørende for, om der kan ske oprykning, er, om afdragene på og indfrielsen af det foranstående pantebrev kan betegnes som forudberegnelige. Det skal fremgå direkte af det foranstående pantebrev, hvordan det ordinært afdrages, og hvornår det dermed vil indfries, eller det skal være muligt at udlede ud fra pantebrevets tekst. 461 Betingelsen indebærer, at der ikke kan ske oprykning efter afdrag, der ikke er ordinære, f.eks. ejerskifteafdrag, jf. U /3.Ø. 462 Der kan ikke ske oprykning efter pantebreve, der først forfalder til indfrielse, når panthaver opsiger pantegælden, da ingen kan vide, hvornår dette sker "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 214f 84

86 For det tredje kan oprykning kun ske, hvis betalingen af afdrag eller indfrielsen rent faktisk finder sted på de angivne tidspunkter. 464 Misligholder pantsætter betalingen, kan der således ikke ske oprykning. Hvis der gives henstand med betaling af afdrag, kan der ikke ske oprykning. Retsvirkningen af, at betalingen ikke faktisk finder sted, er, at aftalen om oprykning misligholdes. Dette medfører ikke, at en panthaver med oprykningsret kan kræve pantegælden indfriet, jf. TL 42 b, nr. 1, og TL 40, stk. 3, 3 pkt. Panthaver må i stedet kræve, at den manglende betaling betales til ham som afdrag på pantebrevet med oprykningsret, jf. TL 40, stk. 3, 3. pkt. For det fjerde skal oplysningerne om forudberegnelige afdrag eller indfrielse direkte fremgå af det foranstående pantebrevs tekst. 465 Betingelsen indebærer, at der som udgangspunkt ikke kan ske oprykning, hvis det foranstående pantebrev er et ejerpantebrev, skadesløsbrev eller udlæg, da de normalt ikke indeholder afdrags- og indfrielsesvilkår, men alene en beløbsmæssig ramme for panteretten. 466 Hvis der undtagelsesvist er fastsat afdragsvilkår i et ejerpantebrev, kan der aftales oprykningsret Særligt om udlæg (retspant) Oprykning for udlæg Ordlyden af TL 40, stk. 3, vedrører alene oprykningsretten for efterstående pantebreve og dermed ikke for udlæg. Det er dog en almindelig retsgrundsætning, at udlæg vil opnå bedst mulig prioritet både ved placeringen og efterfølgende. 468 UP: Når et udlæg er placeret i prioritetsstillingen efter sidste reelt skyldte krone, rykker udlægget op efter forudberegnelige afdrag eller indfrielse af det foranstående pantebrev jf. TL 40, stk. 3, analogt. 469 Det er ikke en betingelse, at oprykningsretten er vedtaget i udlægget. 464 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

87 U: Udlægget rykker ikke op, hvis der er placeret en panteret foran udlægget, der ikke har oprykningsret. 470 Hvis der tinglyses et udlæg i prioritetsordenen, kan der derfor kun opstå ejerpant på en foranstående panterets plads, hvis panteretten indfries ekstraordinært, hvis der betales ejerskifteafdrag, hvis panteretten er ugyldig, eller hvis det ikke er angivet i det foranstående pantebrev, til hvilke tidspunkter det kan afdrages eller indfries Oprykning efter udlæg Det er ikke muligt at aftale oprykningsret efter et udlæg, da udlæg ikke indeholder noget fast betalingstidspunkt. Hvis den foranstående ret i en prioritetsstilling er et udlæg, vil efterstående rettigheder eller udlæg ikke kunne rykke op. 472 Hvis gælden for udlægget bliver betalt, vil der derfor opstå ejerpant på udlæggets gamle plads i prioritetsordenen Retsvirkninger af oprykningsret Retsvirkningen af en aftalt oprykningsret for en panteret er, at den rykker op, i takt med at der betales forudberegnelige afdrag på det foranstående pantebrev. 474 Der opstår derfor som udgangspunkt ikke ejerpant, medmindre der er tale om ekstraordinær indfrielse, ejerskifteafdrag eller lignende, eller hvis den foranstående panteret er ugyldig. Hvis der opstår ejerpant i prioritetsstillingen, gælder den aftalte oprykningsret dog stadig. Ejeren af ejendommen må acceptere, at så længe der består uudnyttede dele af ejerpantet, rykker en efterstående panthaver med oprykningsret op, i takt med at det indfriede pantebrev forudberegneligt ville være blevet afdraget. Den efterstående panthaver "spiser" af det uudnyttede ejerpant. 475 Hvis en efterstående panthaver har oprykningsret, kan ejeren ikke aftale vilkårsændringer med en foranstående panthaver såsom nedsættelse af afdrag uden samtykke fra den efterstående panthaver, jf. TL 40, stk. 3, 2 pkt. Et pantebrev med oprykningsret kan rykke forbi et andet pantebrev uden oprykningsret eller et udlæg og derved skabe en brudt prioritet. Et udlæg kan derimod ikke rykke forbi en foranstående panteret, der ikke har aftalt oprykningsret "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 217f 476 "Sikkerhed i fast ejendom", s

88 EKSEMPEL: Budte prioriteter På samme faste ejendom er der tinglyst 3 pantebreve med flg. prioritetsstilling: 1.-prioritet Realkredit Danmark kr. 2.-prioritet Danske Bank 3.-prioritet Jyske Bank kr kr. Danske Bank på 2. prioritet har ikke aftalt oprykningsret, jf. TL 40, stk. 3. Jyske Bank på 3.-prioritet har derimod aftalt en oprykningsret. Pantsætter indfrier gælden til Realkredit Danmark efter ordinær aftale. Da Danske Bank ikke har aftalt oprykningsret, kan de ikke rykke op i prioritetsstillingen. Jyske Bank på 3.-prioritet rykker derimod op i den ledige plads, der opstår efter indfrielsen af 1.-prioriteten. Da Jyske Banks pantebrev er større end den ledige plads, rykker Jyske Bank delvis forbi Danske Bank. Der opstår dermed en brudt prioritet: prioritet Jyske Bank 2.-prioritet Danske Bank 3.-prioritet Jyske Bank kr kr kr. Hvis Jyske Bank havde tinglyst et udlæg i stedet for et pantebrev, ville Jyske Bank ikke kunne rykke forbi Danske Bank. Et udlæg kan ikke rykke forbi en foranstående panteret, der ikke har oprykningsret. 9.4 NEDRYKNING GENERELT UP: En panthaver skal som udgangspunkt ikke acceptere at blive rykket ned i forhold til pantebrevets oprindelige placering i prioritetsordenen. 478 U1: Panthaveren har forsømt at iagttage sin sikringsakt og bliver udsat for ekstinktion, jf. TL 1, stk. 2. U2: En foranstående underpanthaver i et ejerpantebrev kan i god tro udvide den pantsikrede gæld med nedrykkende virkning for efterstående rettighedshavere i ejerpantebrevet, jf. TL 1 a, stk. 3. Endvidere kan en gældsudvidelse i ond tro i visse tilfælde få nedrykkende virkning for efterstående panthavere. U3: Hvis panthaveren for den foranstående panteret giver pantsætteren henstand med betalingen af renter og lignende ydelser, bevarer han sin pantesikkerhed for disse ydelser forud for efterfølgende panthaver indtil et år fra forfaldsdagen, jf. TL 40, stk. 4. Reglen medfører 477 Peter Mortensen, side 217 petit afsnittet 478 "Sikkerhed i fast ejendom", s

89 således en midlertidig nedrykning for efterstående panthavere svarende til det beløb, der er i restance. U4: Panthaveren accepterer nedrykning, f.eks. aftalt ved en rykningsklausul, jf. TL 40, stk NEDRYKNING SOM FØLGE AF VILKÅRSÆNDRINGER Indledning En panteret risikerer at rykke ned i prioritetsordenen, hvis vilkårene for et foranstående pantebrev bliver ændret. 479 TL 40, stk. 3-6, begrænser adgangen til at aftale visse vilkårsændringer i pantebreve af hensyn til de efterstående panthavere. Panthaver skal dog altid respektere vilkår for et foranstående pantebrev, der er tinglyst, jf. TL 1, og således også respektere de vilkårsændringer, som har hjemmel i det foranstående tinglyste pantebrev. Dette gælder, uanset om ændringerne er omfattet af begrænsningerne i TL 40, stk Ejeren har en præceptiv ret til ombytning af to forskellige pantebreve, jf. TL 40, stk. 1. En panthaver skal derfor respektere, at det foranstående pantebrev ombyttes med et andet pantebrev på identiske vilkår. Hvis der ombyttes med et pantbrev med ændrede vilkår, antages det, at reglerne om vilkårsændringer i TL 40, stk. 3-6, gælder analogt for de ændrede vilkår. 481 TL 40, stk. 3-6, omfatter også sideordnede panterettigheder, dvs. panterettigheder, der har samme prioritet som det pantebrev, hvor vilkårsændringerne foretages Henstand og restancer, TL 40, stk Henstand med afdrag, TL 40, stk. 3, pkt. Hvis der er aftalt oprykningsret med en efterstående panthaver, kan pantsætter og en foranstående panthaver ikke gyldigt aftale en nedsættelse af afdragenes størrelse eller anden standsning af lånets afvikling i et pantebrev (f.eks. henstand med afdrag), uden at der indhentes samtykke fra denne efterstående panthaver, jf. TL 40, stk. 3, 2. pkt. Hvis der gives henstand, uden at der indhentes samtykke fra den efterstående panthaver, misligholder pantsætter sin aftale om oprykningsret med den efterstående panthaver. Dette medfører dog ikke, at efterstående panthaver kan hæve panteaftalen, jf. TL 42 b, nr "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

90 I stedet kan den efterstående panthaver med oprykningsret forlange, at pantsætter betaler ham et beløb svarende til det forfaldne afdrag, der er ydet henstand med, som afdrag på dennes pantsikrede lån, jf. TL 40, stk. 3, 3. pkt. Hvis der er flere efterstående panthavere med oprykningsret, kan den bedst prioriterede panthaver kræve afdraget betalt til sig, jf. TL 40, stk. 3, 4. pkt. Såfremt pantsætter ombytter et foranstående pantebrev med et andet pantebrev, der afdrages langsommere end det oprindelige, finder TL 40, stk. 3, 3. og 4 pkt., analog anvendelse Henstand med renter og lignende ydelser, TL 40, stk. 4 UP: Når en panthaver giver skyldner henstand med betaling af renter og lignende ydelser, bevarer han ikke sin panteret for disse ydelser forud for efterstående panthavere ud over 1 år fra forfaldsdagen, jf. TL 40, stk. 4, 1. pkt. Bestemmelsen sondrer mellem panteretten (sikkerheden) i renterne og renternes fortrinsret i prioritetsstillingen. Panthaver bevarer kun fortrinsretten for renter i forhold til efterstående panthavere i 1 år fra det tidspunkt, hvor renterne forfaldt til betaling. Selve panteretten for forfaldne renter bevares, idet renterne blot i takt med, at 1-års fristen overskrides, rykker ned på sidste plads i prioritetsordenen. 484 TL 40, stk. 4, omhandler kun forfaldne renter. 1-års fristen beregnes således fra renternes forfaldstidspunkt. Hvis der er aftalt løbedage, medfører det ikke, at fristen forlænges. 485 Peter Mortensen antager, at de ubetalte, forfaldne renter, der efter 1 år rykker ned på sidste plads i prioritetsordenen, jf. TL 40, stk. 4, 1. pkt., er beskyttet mod ekstinktion, såfremt panteretten er tinglyst. 486 U1: Panthaver kan afværge nedrykning af ubetalte renter efter TL 40, stk. 4, 1. pkt., hvis han inden 1-års fristens udløb foretager retsforfølgning mod pantsætteren for at inddrive renterne, f.eks. ved udlæg, anmeldelse i konkursbo eller anlæggelse af retssag. 487 U2: De forfaldne renters fortrinsret i prioritetsstillingen kan bevares efter udløbet af 1-års fristen, hvis det ikke har været muligt for panthaveren at indlede retsforfølgning. 488 TL 40, stk. 4, 1. pkt., finder ikke anvendelse på morarenter. Morarenter rykker straks ned på sidste plads i prioritetsordenen, jf. TL 40, stk. 4, 2. pkt. 483 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 224ff 487 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

91 Skadesløsbreve TL 40, stk. 4, 1. og 2. pkt., gælder ikke for skadesløsbreve. Ved henstand med betaling af renter og morarenter for underliggende skyldforhold, der er sikret ved et skadesløsbrev, bevares renternes fortrinsret i prioritetsstillingen uden tidsbegrænsning, så længe der er plads inden for skadesløsbrevets ramme, og så længe der ikke er indtrådt forældelse, jf. TL 40, stk. 4, 3. pkt. Ejerpantebreve Ved henstand med betaling af renter og lignende ydelser for skyldforhold, der er sikret ved et ejerpantebrev, bevares renternes fortrinsret i prioritetsstillingen uden tidsbegrænsning, så længe der er plads inden for ejerpantebrevets og underpanthaverens ramme, og så længe der ikke er indtrådt forældelse, jf. en tilsvarende anvendelse af TL 40, stk. 4, 3. pkt., som for skadesløsbreve. 489 Hvis det derimod er aftalt, at ejerpantebrevets tinglyste hovedstol skal opskrives med renterne, må de efterfølgende panthavere respektere, at ejerpantebrevets ramme udvides med renterne, da det har hjemmel i ejerpantebrevet Renteforhøjelser, TL 40, stk. 5, 2. pkt. HR: En aftale om forhøjelse af renten på en foranstående panteret kræver samtykke fra en efterstående panthaver, hvis renten efter forhøjelsen overstiger 5 % p.a., jf. TL 40, stk. 5, 2. pkt. Der kræves samtykke, hvis renten efter forhøjelsen overstiger 5 %. Hvis renten er 10 % og den ønskes forhøjet til 10,5 %, kræves der dermed samtykke fra efterstående panthaver. U: Der kræves ikke samtykke, hvis renteforhøjelsen har hjemmel i det foranstående pantebrev, jf. U V. 491 Anmeldes en ændring af et foranstående pantebrev om renteforhøjelse til tinglysning uden samtykke fra den efterstående panthaver, vil det foranstående pantebrev blive tinglyst med retsanmærkning. 492 Renter til og med 5 % p.a. bevarer deres plads i prioritetsstillingen indtil 1 år fra forfaldsdato, jf. TL 40, stk. 4. Renter, som overstiger 5 % p.a., placeres sidst i prioritetsordenen på tidspunktet for forhøjelsen af renten. De forhøjede renter, som ikke har hjemmel i det tinglyste pantebrev, må beskytte deres plads sidst i prioritetsordenen mod ekstinktion ved tinglysning Ændret opsigelsesvarsel, TL 40, stk. 5, 1. pkt. 489 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

92 Der sondres mellem, om det er opsigelsesvarslet for panthaver eller pantsætter, der ændres Opsigelsesvarslet for panthaver ændres Aftaler om kortere eller længere opsigelsesvarsel for panthaver for det foranstående pantebrev kræver ikke samtykke fra efterstående panthaver, jf. TL 40, stk Opsigelsesvarslet for pantsætter ændres Aftaler om længere opsigelsesvarsel for pantsætter for det foranstående pantebrev kræver samtykke fra den efterstående panthaver, jf. TL 40, stk. 5, 1. pkt. TL 40, stk. 5, 1. pkt., omfatter enhver aftale med en panthaver på en foranstående prioritet, der udskyder frigørelsestiden for pantsætteren. 494 Hvis der anmeldes en aftale om et længere opsigelsesvarsel på et foranstående pantebrev til tinglysning, og der ikke er indhentet samtykke fra efterstående panthaver, tinglyses aftalen med retsanmærkning. Det manglende samtykke medfører, at det forlængede opsigelsesvarsel ikke skal respekteres af en køber af den faste ejendom på tvangsauktion, hvis pantehæftelsen overtages. 495 Aftaler om kortere opsigelsesvarsel for pantsætter for det foranstående pantebrev er ikke omfattet af TL 40, stk. 5, 1 pkt. Aftaler om kortere opsigelsesvarsel kan derfor frit indgås, da de ikke kræver samtykke fra den efterstående panthaver, jf. TL 40, stk Tvangsauktionsklausuler, TL 40, stk. 6 En tvangsauktionsklausul er en aftale om, at pantebrevet forbliver indestående i ejendommen i tilfælde af tvangsauktion, uanset om pantebrevet er misligholdt af pantsætter, forudsat at restancer og forfaldne ydelser betales inden for en vis frist efter auktionen. 496 Aftaler om ændring i eller ophævelse af en tvangsauktionsklausul i et pantebrev på en foranstående prioritet kræver samtykke fra den efterstående panthaver, jf. TL 40, stk Andre ændringer, TL 40, stk. 7 De ændringer i pantebrevet, som kræver samtykke fra efterstående panthavere, er opremset udtømmende i TL 40, stk Andre ændringer i et pantebrev kræver ikke samtykke fra efterstående panthavere, jf. TL 40, stk "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

93 TL 40, stk. 7, er præceptiv, hvorfor aftaler om, at samtykke fra den efterstående panthaver skal indhentes til vilkårsændringer for en foranstående panteret omfattet af TL 40, stk. 7, er ugyldige, jf. TL 40, stk. 7, 2. pkt. 92

94 10. EJERPANTEBREVE OG SKADESLØSBREVE Ejerpantebreve og skadesløsbreve er en ramme i prioritetsstillingen til sikring af en eller flere underliggende fordringer(er). Er ejerpantebrevet eller skadesløsbrevet ikke udnyttet fuldt ud, er der ledig plads inden for rammen EJERPANTEBREVE Et ejerpantebrev kan udnyttes, ved at pantsætteren udnytter en ledig plads inden for ejerpantebrevets ramme ved at underpantsætte ejerpantebrevet til en kreditor til sikkerhed for en underliggende fordring. EKSAMENSTIP Den, der underpantsættes til først, er den primære underpanthaver. Den, der underpantsættes til efterfølgende, er den sekundære underpanthaver. Bemærk: Er der en ledig plads inden for rammen af et ejerpantebrev, kan et almindeligt pantebrev bryde ind i ejerpantebrevet ved indbrudspant Underpant i ejerpantebreve, TL 1 a, stk. 1 (sikringsakt) Den primære underpanthavers sikringsakt består af to dele: For det første skal den primære underpanthaver sikre sig, at selve ejerpantebrevet er tinglyst, jf. TL 1, stk. 1. Såfremt ejerpantebrevet ikke er tinglyst, vil der ikke være tingbogslegitimation til tinglysning af underpanterettigheder i ejerpantebrevet, jf. TL 10, stk. 1. For det andet skal den primære underpanthaver tinglyse sin underpanteret i ejerpantebrevet, jf. TL 1 a, stk. 1, for at beskytte den mod ekstinktion fra sekundære underpanterettigheder eller indbrudspant. 497 Underpanthaver skal ved anmeldelsen af underpantet angive, om underpantet vedrører en bestemt del af ejerpantebrevets hovedstol eller hele ejerpantebrevets hovedstol. Hvis der ikke angives noget beløb, antages det, at underpanteretten vedrører hele ejerpantebrevets hovedstol Yderligere (sekundær) udnyttelse af ejerpantebreve 497 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

95 Såfremt der efter underpantsætningen af ejerpantebrevet til den primære panthaver er ledig plads inden for ejerpantebrevets ramme, kan den ledige plads udnyttes på følgende måder: Stiftelse af en sekundær underpanteret i ejerpantebrevet. 2. Stiftelse af indbrudspant eller indbrudsretsforfølgning i den faste ejendom. 3. Aftale med den primære underpanthaver om, at den sikrede underliggende fordring udvides med sikkerhed i ejerpantebrevet Sekundær mv. underpant i ejerpantebreve (sikringsakt) Pantsætteren kan udnytte ledige pladser inden for ejerpantebrevets ramme ved at stifte sekundære underpanterettigheder. 500 Selv om den primære underpanterettighed udfylder hele ejerpantebrevets hovedstol, kan der stiftes sekundære underpanterettigheder, der dog vil blive tinglyst med retsanmærkning, jf. TL 15, stk. 4. Den sekundære underpanthavers sikringsakt består af to dele: For det første skal den sekundære underpanthaver sikre sig, at selve ejerpantebrevet er tinglyst, jf. TL 1, stk. 1. Den primære underpanthaver vil normalt også have iagttaget denne del af sikringsakten. For det andet skal den sekundære underpanthaver tinglyse sin egen underpanteret i ejerpantebrevet, jf. TL 1 a, stk. 1, for at beskytte den mod ekstinktion fra tertiære underpanterettigheder eller indbrudspant. Endvidere give meddelelse til foranstående underpanthavere, se straks nedenfor. Tinglysning af den sekundære underpanteret beskytter ikke den sekundære underpanthaver mod, at den primære underpanthaver i god tro udvider den sikrede kredit til pantsætter. 501 HR: Den sekundære underpanthaver bør derfor give meddelelse til foranstående underpanthavere for at sikre sig, at den primære underpanthaver ikke i god tro udvider kreditten til pantsætter, jf. TL 1 a, stk. 3. Er der flere foranstående underpanthavere, må den efterstående underpanthaver give meddelelse til dem alle. Meddelelsen har virkning fra tidspunktet, hvor den er kommet frem til modtageren "Sikkerhed i fast ejendom", s. 249f 500 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

96 Det afgørende er, at den primære underpanthaver bringes i ond tro i tinglysningslovens forstand. Kravene til ond tro er således skærpede, da det følger af TL 5, 1. pkt., at den primære panthaver er i god tro, så længe han ikke kender til den sekundære underpantshavers ret eller ikke ved, grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. 503 U1: En efterstående underpanthaver behøver ikke give meddelelse til en foranstående indbrudspanthaver, da et indbrudspant er aftalt i et almindeligt pantebrev, og panthaver ikke kan udvide det underliggende skyldforhold med pantsætter uden stiftelse og tinglysning af en ny panteret. 504 U2: Det afgørende er, at foranstående panthavere kommer i ond tro. Meddelelse efter TL 1 a, stk. 3, er derfor ikke nødvendig, hvis de bringes i ond tro på anden vis. Dette kan blandt andet ske ved eftersyn af tingbogen eller ved besked fra pantsætter om den sekundære underpanteret. 505 UU: I særlige situationer må den sekundære underpanthaver acceptere gældsudvidelser i ond tro, 506 (se afsnit "Nødvendige gældsudvidelser i ond tro" nedenfor) Indbrudspant i ejendommen inden for ejerpantebrevets ramme Pantsætteren kan udnytte en ledig plads i ejerpantebrevet ved at udstede et almindeligt pantebrev, der giver pant i den faste ejendom, og som angiver at skulle have prioritet inden for ejerpantebrevets ramme på den ledige plads (indbrudspantebrev). 507 Indbrudspanthavers sikringsakt er at få tinglyst sin egen panteret, jf. TL 1, stk. 1. Indbrudspanthaveren bør derudover give meddelelse til foranstående underpanthavere i ejerpantebrevet, jf. TL 1 a, stk. 3, for at forhindre, at de foretager kreditudvidelse i god tro. Det afgørende er, at den foranstående underpanthaver bringes i ond tro i tinglysningslovens forstand. Meddelelse efter TL 1 a, stk. 3, er derfor ikke nødvendig, hvis de bringes i ond tro på anden vis. Dette kan blandt andet ske ved eftersyn af tingbogen eller ved besked fra pantsætter om den sekundære underpanteret. I særlige situationer må den sekundære underpanthaver dog acceptere gældsudvidelser i ond tro (se afsnit nedenfor) Den primære underpanthavers gældsudvidelse 503 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s

97 Pantsætteren kan udnytte en ledig plads i ejerpantebrevet, ved at pantsætterens kredit hos den primære underpanthaver udvides. Hvis der ikke er stiftet efterstående, konkurrerende rettigheder over den ledige plads, kan den primære underpanthavers gældsudvidelse ske uden problemer inden for ejerpantebrevets beløbsmæssige ramme. 509 Hvis der er stiftet efterstående, konkurrerende rettigheder, er spørgsmålet, om de skal respektere gældsudvidelsen og dermed risikoen for, at de presses ud af ejerpantebrevet Hvad er der aftalt om omfanget af panterettighederne? Det skal altid undersøges, om der er en konflikt mellem gældsudvidelsen og de efterstående panterettigheders prioritetsstilling. 511 Kun hvis der opstår en konflikt mellem rettighederne, er TL 1 a, stk. 3, relevant. 512 Hvis den efterstående panterettighed generelt angiver at ville respektere foranstående rettigheder, men ikke angiver, hvor stort et beløb, der respekteres, kan det ikke antages, at den efterstående panterettighed accepterer gældsudvidelser. 513 Formodning gælder dog ikke, hvis den foranstående rettighed vedrører et løbende mellemværende. Den efterstående underpanthaver må klart angive det, såfremt gældsudvidelser i det løbende mellemværende ikke accepteres Gældsudvidelser i god tro Er den primære underpanthaver i god tro om efterstående rettigheder, kan den primære underpanthaver frit udvide den sikrede gæld med sikkerhed i ejerpantebrevet til pantsætter, jf. TL 1 a, stk. 3. Gældsudvidelsen får dermed ekstinktiv virkning over for efterstående underpanthavere og indbrudspanthavere, der presses nedad i prioritetsordenen. 515 Gældsudvidelsen kan være så omfattende, at efterstående rettigheder presses helt ud af ejerpantebrevets ramme. En underpanthaver, der har sikkerhed i ejerpantebrevet, og som bliver presset helt ud af dets ramme, har ikke længere sikkerhed for sit krav. En indbrudspanthaver, der har 509 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 253f 511 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 255ff 515 "Sikkerhed i fast ejendom", s

98 sikkerhed i den faste ejendom, og som bliver presset ud af ejerpantebrevets ramme, har fortsat sikkerhed for sit krav. 516 Gældsudvidelsen kan ske i god tro forud for senere tinglyste rettigheder, og indtil meddelelse om de efterstående rettigheder er kommet frem til panthaveren, jf. TL 1 a, stk. 3. Ond tro hos den primære underpanthaver udelukker gældsudvidelse i forhold til tinglyste, efterstående rettigheder. Ifølge Peter Mortensen bør ond tro også udelukke gældsudvidelse i forhold til efterstående, ikke-tinglyste rettigheder, men spørgsmålet er omtvistet i den juridiske litteratur. 517 Vurderingen af, om den primære underpanthaver er i god tro, skal foretages på tidspunktet for gældsudvidelsen. 518 Det følger af TL 1 a, stk. 3, at den primære underpanthaver anses for at være i ond tro, når meddelelse om efterstående rettigheder er kommet frem til ham. 519 Den primære underpanthaver kan bringes i ond tro på en hvilken som helst måde. Det afgørende er, at han ikke kendte og ikke ved, grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den efterstående rettighed, jf. TL 5, 1. pkt Nødvendige gældsudvidelser i ond tro Det er antaget i den juridiske litteratur, at følgende typer gældsudvidelse accepteres, selv om den primære underpanthaver er i ond tro: 1. Forøgelse af gælden, der opstår automatisk, herunder renter og visse omkostninger ved inddrivelse af gæld Forøgelse af gælden, der stammer fra forpligtelser, som den primære underpanthaver har påtaget sig tidligere, f.eks. kaution Den primære underpanthaver er nødt til at udvide gælden for at undgå tab Den primære panthavers erstatningskrav mod pantsætter Sekundære rettigheders oprykning Sekundære underpanterettigheder 516 "Sikkerhed i fast ejendom", s. 256ff 517 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 257f 520 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 259f 524 "Sikkerhed i fast ejendom", s

99 Reglerne om oprykning i TL 40 finder ikke anvendelse ved underpantsætning af et ejerpantebrev. Det antages, at den sekundære underpanteret følger med den til enhver tid værende sidste reelt skyldte krone ifølge den primære underpanthavers fordring, jf. U V. 525 Der er dermed automatisk oprykning for efterstående underpanterettigheder Sekundære indbrudspanterettigheder Indbrudspanterettigheder stiftet på almindelige pantebreve er omfattet af reglerne om oprykning i TL 40, stk. 3 (se afsnit 9.3). Oprykning kræver således vedtagelse i indbrudspantebrevet. Der er dermed ikke automatisk oprykning for sekundære indbrudspanterettigheder i et ejerpantebrev. Der opstår i stedet et ejerpant på den ledige plads, når den foranstående underpanteret formindskes. I den situation, hvor der sker gældsudvidelse af den foranstående panteret (og indbrudspantet derfor presses ned i prioritetsstillingen), og hvor gældsudvidelsen senere nedbringes, antager man efter U H, at der ikke opstår ejerpant, men at indbrudspanthaver rykker op igen Udlæg i og inden for ejerpantebrevets ramme Det er fastslået i Ø, at der ikke kan foretages udlæg i et ejerpantebrev. Pantsætterens kreditorer kan alene foretage udlæg i pantsætterens faste ejendom. 527 Hvis et udlæg besætter en ledig plads inden for ejerpantebrevets ramme, er der tale om indbrudsretsforfølgning. Da et udlæg altid placerer sig efter den sidste reelt skyldte krone i prioritetsordenen, vil der opstå indbrudsretsforfølgning, når ejerpantebrevet er tinglyst på sidste plads i prioritetsordenen på udlægstidspunktet, jf. U H SKADESLØSBREVE Pant i skadesløsbreve Skadesløsbreve kan kun udstedes til én og samme panthaver. En ledig plads inden for rammen af skadesløsbrevet kan derfor ikke udnyttes ved at underpantsætte skadesløsbrevet til en ny panthaver. 529 En ledig plads inden for rammen af et skadesløsbrev kan udnyttes ved: 525 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 248, note 11, og side "Sikkerhed i fast ejendom", s

100 1. Indbrudspantebreve 2. Udvidelse af gælden til skadesløsbrevspanthaver Indbrudspant i ejendommen inden for skadesløsbrevets ramme Pantsætteren kan udnytte en ledig plads inden for skadesløsbrevets ramme ved at udstede et indbrudspantebrev, der giver pant i den samme ejendom som skadesløsbrevet, og som angiver at skulle have prioritet inden for skadesløsbrevets ramme. Indbrudspanthavers sikringsakt er tinglysning af indbrudspantebrevet, jf. TL 1. Derudover bør indbrudspanthaver give meddelelse til panthaveren i henhold til skadesløsbrevet for at sikre, at panthaveren ikke i god tro foretager en gældsudvidelse Skadesløsbrevspanthavers gældsudvidelse Pantsætteren kan udnytte en ledig plads i et skadesløsbrev, ved at pantsætterens gæld til skadesløsbrevspanthaveren udvides. Såfremt der ikke er stiftet indbrudspant inden for skadesløsbrevets ramme, er der intet til hinder for en gældsudvidelse inden for skadesløsbrevets beløbsmæssige ramme. Udvides gælden ud over den beløbsmæssige ramme, har skadesløsbrevspanthaver ikke sikkerhed for den del af gælden, der overstiger den beløbsmæssige ramme. 531 Såfremt der er stiftet indbrudspant inden for skadesløsbrevets ramme, er spørgsmålet, om indbrudspanteretten skal respektere gældsudvidelsen. Det antages, at der gælder en almindelig grundsætning om, at skadesløsbrevspanthaver kan foretage en gældsudvidelse forud for efterstående indbrudspanterettigheder, når udvidelsen sker i god tro om rettighederne. 532 Indbrudspanthaver bør derfor give meddelelse til skadesløsbrevspanthaveren for at bringe ham i ond tro om indbrudspanterettigheden Udlæg i og inden for skadesløsbrevets ramme Pantsætters kreditorer kan ikke foretage udlæg eller arrest i et skadesløsbrev. 533 Hvis der er ledig plads i et skadesløsbrev, når en ejendom sælges på tvangsauktion, tilfalder pladsen de efterstående rettighedshavere. Et udlæg vil blive placeret inden for skadesløsbrevets 530 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 264f 532 "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 265ff 99

101 ramme (hvis dette på udlægstidspunktet er sidste prioritet) med prioritet efter den på udlægstidspunktet sidst skyldte krone. 534 Udlægshaver bør give meddelelse til skadesløsbrevspanthaver for at forhindre, at han foretager gældsudvidelse i god tro "Sikkerhed i fast ejendom", s "Sikkerhed i fast ejendom", s. 265f 100

102 DEL III - SIKKERHED I FORDRINGER, VIRKSOMHED, LØSØRE OG BILER 11. INTRODUKTION TIL FORDRINGER En fordring kan ligesom løsøre og fast ejendom pantsættes eller overdrages. Ved sikkerhed/transport i fordringer sker der et kreditorskifte. De generelle regler om kreditorskifte og debitorskifte gennemgås i det følgende (afsnit og ) og efterfølges af reglerne om pant i simple fordringer (afsnit 12) DEBITORSKIFTE OG KREDITORSKIFTE Debitorskifte Ved et debitorskifte forstås en hel eller delvis overdragelse af debitors forpligtelser i henhold til et ensidigt eller gensidigt bebyrdende skyldforhold. I gensidigt bebyrdende skyldforhold er begge parter henholdsvis debitor og kreditor til hver sin fordring. 536 EKSEMPEL: Debitorskifte i gensidigt bebyrdende skyldforhold Oprindelig Debitor lejer en cykel af Kreditor. Oprindelig Debitor er henholdsvis pengedebitor i forhold til lejebetalingen og realkreditor i forhold til brugsretten til cyklen. Kreditor er derimod realdebitor og pengekreditor. Hvis Oprindelig Debitor ønsker at overdrage lejeretten til cyklen til tredjemand (Ny Debitor), skal både betingelserne for (penge)debitorskifte og (real)kreditorskifte være opfyldt HR: Ingen adgang til debitorskifte uden kreditors samtykke 536 "Lærebog i Obligationsret II", s. 15f 537 "Lærebog i Obligationsret II", s. 15ff 101

103 HR: Debitorskifte kan ikke ske uden kreditors samtykke. 538 Debitorskifte kan altså ikke ske ensidigt. Dette gælder, uanset om debitor stiller en betryggende sikkerhed for forpligtelserne. Reglen bygger på almindelige obligationsretlige principper og er udviklet i den juridiske litteratur og retspraksis. 539 Kravet om samtykke fremgår forudsætningsvis af U H. Her havde Oprindelig Debitor og Kreditor indgået en aftale om levering af paneler. Selvom fakturaer blev udstedt til Ny Debitor, fandtes det ikke bevist, at Kreditor havde accepteret Ny Debitor som debitor. Oprindelig Debitor hæftede derfor fortsat som debitor Særligt om gensidigt bebyrdende kontrakter I gensidigt bebyrdende kontrakter (se eksemplet afsnit ) kan rettighederne som udgangspunkt frit overdrages, jf. afsnit om kreditorskifte, 541 selvom pligterne ikke kan, jf. dette afsnit En kontrahent kan dog med medkontrahentens samtykke overdrage både rettigheder og pligter U: Aftaler om debitorskifte Udover udtrykkelige tilkendegivelser fra kreditor kan kreditors samtykke gives stiltiende eller ved passivitet. 543 Også almindelig aftalefortolkning kan føre til, at der statueres samtykke, jf. U H, hvor det dog ikke fandtes bevist, at Kreditor havde accepteret en anden debitor end Oprindelig Debitor. 544 Der skal formentlig en del til, førend Kreditors passivitet kan føre til, at der kan statueres samtykke. Hvis kreditor af egen drift indkræver beløbet hos den nye debitor, jf. U V, eller indleder retsforfølgning mod denne, jf. U Ø, vil det dog kunne føre til, at den Oprindelige Debitor er frigjort. 545 Samtykket kan gives enten før eller efter stiftelsen af skyldforholdet. 546 Debitorskifte aftalt mellem Oprindelig Debitor og Kreditor I tillæg til at Kreditors samtykke skal indhentes, anses Oprindelig Debitor først for frigjort, når Ny Debitor har forpligtet sig direkte, og på samme vilkår som Oprindelig Debitor, over for Kreditor 538 "Lærebog i Obligationsret II", s. 17f 539 "Lærebog i Obligationsret II", s. 17f 540 "Lærebog i Obligationsret II", s. 19f 541 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 21f 543 "Lærebog i Obligationsret II", s. 22f 544 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s

104 (gældsovertagelseserklæring). 547 Dette hænger dels sammen med, at Oprindelig Debitor og Kreditor ikke kan forpligte den Ny Debitor (tredjemand), jf. princippet om aftalers relativitet, og dels at det må forudsættes, at Kreditor ikke har interesse i, at Ny Debitor hæfter på mere lempelige vilkår. 548 Kort om tredjemandsløfter: 549 Hvis en aftale mellem to parter skaber en ret for en tredjemand, tales der om et tredjemandsløfte. Parterne afgiver i deres aftale et løfte over for en person (tredjemand), der herved kan påberåbe sig den i løftet hjemlede rettighed. Hvis tredjemanden egenhændigt kan påberåbe sig løftet og kræve ydelsen erlagt til sig, er der tale om et egentligt tredjemandsløfte. Hvis det kun er løftemodtageren, altså en part i aftalen, der kan kræve ydelsen erlagt til tredjemand, er der tale om et uegentligt tredjemandsløfte. Tredjemandsløfter er som udgangspunkt genkaldelige og kan dermed tilintetgøres ved en ny aftale mellem de to parter. Tredjemandsløftet kan blive uigenkaldeligt, hvis løftemodtageren lover tredjemand ikke at tilbagekalde aftalen, der berettiger tredjemand. Debitorskifte aftalt mellem Oprindelig og Ny Debitor HR: En aftale om gældsovertagelse mellem Oprindelig og Ny Debitor skaber ikke nogen ret for Kreditor og frigør ej heller Oprindelig Debitor for sin hæftelse. 550 U1: TL 39, stk. 1, om gældsovertagelse ved fast ejendom. 551 U2: Ved virksomhedsoverdragelser må virksomhedens kreditorer acceptere den nye virksomhedsejer, hvis dennes betalingsevne er ubetvivlelig (universalsuccession) Debitorskifte aftalt mellem Ny Debitor og Kreditor Her vil det ved fortolkning skulle afgøres, om aftalen indeholder et tredjemandsløfte (se afsnit "Debitorskifte aftalt mellem Oprindelig Debitor og Kreditor" ovenfor), der frigør Oprindelig Debitor. Oprindelig Debitor skal da være opmærksom på, at et eventuelt tredjemandsløfte vil kunne tilintetgøres ved en ny aftale mellem Ny Debitor og Kreditor Retsstillingen efter et gyldigt debitorskifte I forholdet mellem Oprindelig Debitor og Kreditor: 547 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 24f 549 "Lærebog i Obligationsret II", s. 25ff 550 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 27 og 33ff 552 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s

105 o Oprindelig Debitor frigøres, og Kreditor kan ikke længere gøre sit krav gældende over for denne. 554 I forholdet mellem Ny Debitor og Kreditor: o Ny Debitor hæfter i kraft af gældsovertagelseserklæringen og Kreditors samtykke til debitorskiftet, og Kreditor kan gøre sit krav gældende over for denne. 555 o Ny Debitor kan ikke gøre indsigelser vedrørende aftalen med Oprindelig Debitor gældende over for Kreditor. Dette gælder både stærke og svage indsigelser. 556 AFTL 36 og forudsætningslæren kan dog efter omstændighederne føre til, at det vil være urimeligt byrdefuldt for Ny Debitor at lade Kreditor gøre hæftelsen gældende. 557 Oprindelig Debitor har en indsigelse over for Kreditor: o Hvis Oprindelig Debitor som følge heraf slet ikke hæfter/har hæftet over for Kreditor, frigøres Ny Debitor ligeledes for sin hæftelse. 558 Kreditor har en indsigelse over for Oprindelig Debitor: o Hvis Oprindelig Debitor har misligholdt sin gældsforpligtelse, således at Kreditor kan kræve hele restgælden indfriet, hæfter Ny Debitor ikke, hvis denne har forudsat at overtage en løbende gældsforpligtelse, jf. princippet i TL 39, stk Forholdet mellem Oprindelig Debitor og Ny Debitor: o Her gælder de almindelige regler om aftalers indgåelse, fortolkning, udfyldelse og gyldighed Retsstillingen ved et debitorskifte uden samtykke eller med ugyldigt samtykke Hvis aftalen mellem Ny Debitor og Kreditor ikke er bindende, er retsvirkningerne følgende: Forholdet mellem Oprindelig Debitor og Kreditor: 554 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 29f 560 "Lærebog i Obligationsret II", s

106 o Skyldforholdet består uændret, og Kreditor kan gøre fordringen gældende mod Oprindelig Debitor. 561 Forholdet mellem Kreditor og Ny Debitor: o Kreditor kan ikke rette krav mod Ny Debitor, da gældsovertagelsesaftalen mellem de to ikke er bindende. 562 Forholdet mellem Oprindelig Debitor og Ny Debitor: o Ny Debitor misligholder sin aftale med Oprindelig Debitor, hvis han ikke (gyldigt) i forhold til Kreditor overtager gælden. Oprindelig Debitor kan gøre de almindelige misligholdelsesbeføjelser, herunder naturalopfyldelse, gældende og skal herved stilles, som om Ny Debitor havde opfyldt aftalen om at overtage gælden. 563 Hvis Kreditor nægter at give samtykke, er aftalen mellem Oprindelig Debitor og Ny Debitor som udgangspunkt stadig bindende med den virkning, at Ny Debitor skal friholde Oprindelig Debitor for de krav, som Oprindelig Debitor bliver mødt med af Kreditor. 564 Hvis det mislykkede debitorskifte skyldes Oprindelig Debitors fejl, kan Ny Debitor efter omstændighederne have et krav mod Oprindelig Debitor "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 31f 564 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s

107 Kreditorskifte Kreditorskifte er den situation, hvor B's fordring på A overføres fra B til C. Bemærk, at der ikke stiftes en ny fordring mellem A og C, men at det er B's fordring på A, der blot overføres til C. 566 Nedenfor (afsnit ) gennemgås nogle generelle regler vedrørende kreditorskifte HR: Fri overførlighed Rettighedshaveren i et skyldforhold kan som udgangspunkt frit overdrage sin(e) rettighed(er) til eje (transport) eller sikkerhed (pant). Overførslen kan ske ved aftale, kreditorforfølgning eller ensidigt U1: Kreditors personlige egenskaber har afgørende betydning for debitor Hvis det ikke er ligegyldigt for A, hvem han skal opfylde over for, kan B's ret til at overføre rettigheden være begrænset. Dette er særligt relevant, hvis B's forpligtelse ikke er en pengeforpligtelse. 568 Fordringer på personlig arbejdsindsats: HR: Kan ikke overdrages uden A's samtykke. Se også princippet i RPL 512, stk. 1, om udlæg i personlige fordringer. 569 U1: Hvor den personlige relation til arbejdsgiver ingen betydning har. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor arbejdsgiveren er en juridisk person, der overtages af en anden juridisk person "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 46f 569 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 47

108 U2: Hvis C er B's døds- eller konkursbo, kan der være lovhjemmel til, at boet indtræder som medkontrahent U2: Retten efter en gensidigt bebyrdende kontrakt Som udgangspunkt fastholdes udgangspunktet om fri overførlighed ved gensidigt bebyrdende kontrakter. 572 Dog kan der bestå et sådant afhængighedsforhold mellem ydelserne, at overførligheden må begrænses MODIF: RPL 511, stk. 3, om negligering af udlæg RPL 511, stk. 3, er relevant i det tilfælde, hvor C er en udlægssøgende kreditor, der foretager udlæg i B's fordring på A. C har altså en fordring på B. B er "skyldner" i RPL 511, stk. 3's terminologi. Uanset C's udlæg kan A betale med frigørende virkning til B, hvis dette er nødvendigt for at afværge fare for tab eller væsentlig ulempe for A. 574 Hvorvidt dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering. 575 EKSEMPEL: Tilvirkningskøb 576 A har bestilt en genstand, som B skal tilvirke (eksempelvis et hus). C foretager udlæg i B's betalingskrav i henhold til entreprisekontrakten mellem A og B. B skal bruge betalingen til at indkøbe materiale til brug for entreprisen. Ifølge RPL 511, stk. 3, kan A da betale med frigørende virkning til B uanset C's udlæg. A kan betale med frigørende virkning til B (frigørelsesret) samt foretage de nødvendige ændringer i retsforholdet mellem A og B (ændringsret). 577 Samlet set betegnes retten efter RPL 511, stk. 3, til at se bort fra udlægget som A's negligeringsret. 578 Tilfælde, der ligger uden for RPL 511, stk. 3 s anvendelsesområde 571 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 48f 574 "Lærebog i Obligationsret II", s. 49f 575 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 50f 577 "Lærebog i Obligationsret II", s. 50f 578 "Lærebog i Obligationsret II", s. 50f 107

109 RPL 511, stk. 3, finder kun direkte anvendelse på kreditorforfølgning. 579 Spørgsmålet er, om princippet i bestemmelsen kan anvendes uden for dens anvendelsesområde, altså i de tilfælde hvor C er aftaleerhverver. 580 I tilfælde hvor der er en nærliggende fare for tab eller væsentlig ulempe for A, kan der formentlig opstilles en almindelig regel om, at A har negligeringsret. 581 Det vil afhænge af kontraktforholdets natur, om der er behov for at indrømme A en sådan ret. 582 DOM: U H (Statsbanerne) 583 I dommen havde Statsbanerne (A) indgået en entreprisekontrakt med en entreprenør (B). Entreprenøren tran porterede DKK 2.000,00 af entreprisesummen til Erhververen (C). Erhververen foretog behørig sikringsakt (denuntiation, jf. princippet i GBL 31). Højesteret konkluderede, at Statsbanerne med frigørende virkning kunne betale til entreprenøren, da Statsbanerne havde haft Grund til at frygte for, at Entreprisen ikke kunne gennemføres, hvis Statsbanerne ikke betalte til Entreprenøren (modsat U H). Hvis A ikke har negligeringsret, risikerer A at skulle betale beløbet igen, denne gang til C, hvis A i første omgang har betalt til B Gældsbrevsloven simple og negotiable fordringer Der sondres mellem simple og negotiable fordringer. At en fordring er simpel vil sige, at fordringen er omfattet af reglerne og principperne i GBL om simple fordringer. Disse regler har til formål at sikre, at debitor A's retsstilling ikke påvirkes af, at fordringen overdrages fra B til C. 585 En fordring kan gøres negotiabel, jf. herom i afsnit 11. Dette kræver dog A's accept enten i forbindelse med fordringens stiftelse eller efterfølgende. Hensigten med reglerne om negotiable fordringer er at lette omsætteligheden. 586 Er fordringen negotiabel, er A ringere stillet end ved simple fordringer, bl.a. fordi C kan ekstingvere A's svage indsigelser "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 57f 586 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s

110 EKSAMENSTIP: "... jf. princippet i GBL X" GBL kapitel I og III omhandler simple fordringer. For at GBL skal finde direkte anvendelse, skal fordringen dog have hjemmel i et gældsbrev, som er omfattet af GBL's gældsbrevsdefinition. Reglerne i GBL kapitel I og III er dog udtryk for grundlæggende, almindelige, obligationsretlige principper, hvorfor reglerne i GBL kapitel I og III gælder analogt uden for GBL's anvendelsesområde. I opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i GBL X", hvis opgaven vedrører en simpel fordring, der ikke har hjemmel i et gældsbrev, som er omfattet af GBL's gældsbrevsdefinition. Definition af et gældsbrev Forarbejderne til GBL definerer et gældsbrev på følgende måde: 588 en skriftlig erklæring, der hjemler En i Hovedsagen ubetinget, ensidig Fordring på et pengebeløb. Modsat GBL kapitel I og III er GBL kapitel II om negotiable gældsbreve ikke udtryk for almindelige obligationsretlige grundsætninger. Principperne i GBL kapitel II gælder derfor ikke for fordringer, der ikke er omfattet af GBL's definition af et negotiabelt gældsbrev. 589 Hvornår er et gældsbrev negotiabelt? Papirgældsbreve: GBL 11, stk. 2, opregner udtømmende, hvilke papirgældsbreve der er negotiable. 590 Er et gældsbrev negotiabelt, finder reglerne i GBL kapitel II direkte anvendelse på gældsbrevet. 591 Tinglyste digitale gældsbreve: GBL omhandler kun papirgældsbreve og knytter negotiabilitetsvirkning til den fysiske besiddelse af dette. 592 Pantebreve i fast ejendom udstedes ikke længere som papirgældsbreve, men alene som digitale pantebreve. Tinglyste digitale pantebreve i fast ejendom er som udgangspunkt negotiable, jf. TL 27, stk Digitale pantebreve i løsøre, motorkøretøjer og andelsboliger er simple, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af pantebrevet, jf. henholdsvis TL 47, stk. 7, 2. pkt., 42g, stk. 3, 2. pkt., 588 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 58f 591 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s

111 og 42m, stk. 2, 2. pkt. 594 Sikringsakten for digitale, simple gældsbreve er i stedet tinglysning i overensstemmelse med TL's regler herom (se afsnit 13) Kreditorskifte debitors (A) retsstilling over for den oprindelige kreditor (B) Hvordan er A stillet over for B, når B har overdraget fordringen til C? HR: A bevarer samtlige aftaleretlige indsigelser over for B og C, jf. (princippet i) 596 GBL 27 (simple fordringer). 597 Se afsnit om GBL 27. U: Hvis der er tale om et negotiabelt dokument, kan ikke alle indsigelser gøres gældende over for C, jf. navnlig GBL U: Afkald på indsigelser kan være aftalt eller følge af særlige omstændigheder, jf. (princippet i) 599 GBL Hvem kan A betale med frigørende virkning til? HR: Hvis fordringen er gyldigt overdraget til C, kan A kun betale med frigørende virkning til C. 601 U: B kan fortsat være legitimeret til at modtage betaling, hvis A er i god tro om overdragelsen (se afsnit ). 602 Hvad med gensidigt bebyrdende aftaler? HR: I gensidigt bebyrdende kontraktforhold bevarer A sine rettigheder over for B, selvom B til C har overdraget sine rettigheder i henhold til kontrakten. A kan eksempelvis udøve standsningsret i henhold til KBL Hvis A er køber og har ret til forholdsmæssigt afslag i købesummen, opnår C ikke bedre ret end B. C må finde sig i ikke at modtage hele købesummen fra A og må holde sig til B, der indestår for fordringens beståen, jf. (princippet i) 604 GBL Kreditorskifte retsforholdet mellem kreditor/overdrager (B) og erhververen (C) 594 "Lærebog i Obligationsret II", s. 60f 595 "Lærebog i Obligationsret II", s Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X 597 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X 600 "Lærebog i Obligationsret II", s. 62f 601 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X 605 "Lærebog i Obligationsret II", s. 64f 110

112 B kan som altovervejende udgangspunkt gøre alle almindelige ugyldighedsindsigelser gældende over for C. 606 GBL 9 og 10 regulerer B's ansvar over for C for fordringens eksistens og A's vilje og evne til at betale. 607 B indestår for fordringens eksistens, jf. GBL 9, men ikke for A's vilje og evne til at betale, jf. GBL OVERDRAGELSE AF SIMPLE FORDRINGER Hjemmelskonflikten - Debitors (A) indsigelser over for erhververen (C) HR: (Princippet i) GBL 27: Erhververen (C) opnår ikke bedre ret end overdrageren (B) Anvendelsesområdet for GBL 27 (princippet i) 608 er simple gældsbreve, simple fordringer, tinglyste digitale simple gældsbreve, jf. GBL 26, stk. 2, samt digitale pantebreve i fast ejendom, der indeholder en rekta-klausul, det vil sige en klausul om, at pantebrevet ikke er negotiabelt. 609 Ifølge (princippet i) 610 GBL 27 kan A gøre samme indsigelser gældende over for C, som ville kunne gøres gældende over for B, også selvom B er i god tro. 611 Betydningen heraf er, at: erhververen (C) ikke som følge af overdragelsen af en simpel fordring kan ekstingvere debitors (A's) indsigelser. 612 Af forskellige typer af indsigelser kan nævnes: Stærke og svage ugyldighedsgrunde, forudsætningslæren, at fordringen aldrig er kommet til eksistens, at fordringen allerede er indfriet, at B har misligholdt kontrakten med A og de heraf følgende misligholdelsesbeføjelser, samt at der er sket konneks modregning "Lærebog i Obligationsret II", s. 64f 607 "Lærebog i Obligationsret II", s Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X 609 "Lærebog i Obligationsret II", s Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X 611 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s

113 Bemærk: (Princippet i) 614 GBL 27, der efter sin formulering kun finder anvendelse i forhold til B's aftaleerhververe, arvinger og gavemodtagere, finder ligeledes anvendelse over for B's kreditorer (udlæg/konkurs) U: Særlige retsregler, jf. (princippet i) GBL 27 indsigelser, der fortabes Som eksempler på sådanne særlige retsregler kan nævnes: AFTL 34 om proforma. A's indsigelse om, at hans løfte er afgivet som proforma, kan ikke gøres gældende over for C (i god tro). 616 GBL 31, stk. 2, om dobbeltoverdragelser af fordringer, hvorefter en "død" indsigelse ikke vågner op igen. Hvis C har videreoverdraget fordringen på A til en ny erhverver (C1), kan A ikke gøre sin indsigelse gældende over for C1, hvis C allerede har ekstingveret. 617 Princippet om legitimationsekstinktion/stiltiende fuldmagt. Hvis A har udvist en tilstrækkelig grad af uforsigtighed, kan C ekstingvere A's ret. 618 Culpabetragtninger kan formentlig tillige indgå i vurderingen. 619 Se herudover afsnit om legitimationsekstinktion, da de samme principper gør sig gældende ved simple fordringer. 620 DOM: U H (Møbelleverancen) 621 Debitor (A) havde underskrevet en erklæring til møbelhandler (B) om, at Debitor havde modtaget nogle møbler, og at disse var tilfredsstillende. Møbelhandleren transporterede kravet på købesummen til en erhverver (C). Højesteret kom frem til, at debitor skulle betale hele beløbet til erhververen, selvom debitor faktisk endnu ikke havde fået møblerne leveret til sig. På grund af erklæringen havde erhververen haft føje til at tro, at debitor ikke havde indsigelser, og der indtrådte derfor en form for legitimationsekstinktion. Herudover skal det bemærkes, at (princippet i) 622 GBL 27 er deklaratorisk og kan fraviges ved aftale mellem A og B eller ensidigt ved erklæring fra A Betalingslegitimation 614 Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X 615 "Lærebog i Obligationsret II", s. 72, og "Indledning til Tingsretten", s. 274 og 368f 616 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 68f 618 "Lærebog i Obligationsret II", s. 69ff 619 Se diskussionen i "Lærebog i Obligationsret II", s. 69ff 620 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X 623 "Lærebog i Obligationsret II", s

114 Betaling til overdrager/kreditor (B) Ifølge (princippet i) 624 GBL 29 kan A betale til B med frigørende virkning uanset overdragelse af fordringen til C, hvis A er i god tro om overdragelsen. 625 Meddelelse om overdragelsen: A skal altså bringes i ond tro for, at legitimationsreglen i GBL 29 ikke finder anvendelse. Dette kan gøres ved at give meddelelse til A om overdragelsen. Det er underordnet, om meddelelsen kommer fra B, C eller tredjemand. Der stilles ikke lige så strenge krav til en sådan meddelelse som til den underretning (denuntiation), der er omhandlet i GBL 31, og som fungerer som sikringsakt ved overdragelse af simple fordringer. 626 En egentlig denuntiation i overensstemmelse med GBL 31 skal opfylde visse indholdsmæssige krav (se afsnit ). A vil altid være i ond tro i henhold til GBL 29, hvis C har denuntieret i overensstemmelse med GBL Kravet om god tro anses for at være strengere, hvis A betaler før forfaldstid end efter forfaldstid, idet det må antages, at man ved betaling før forfaldstid har haft tid til at undersøge forholdene nærmere. 628 Hvis A er i begrundet tvivl om, hvem der har retten til fordringen, kan han undlade at betale og i stedet deponere fordringen i overensstemmelse med deponeringslovens regler herom. 629 Efter ordlyden finder GBL 29 kun anvendelse ved overdragelse til "eje eller pant". I forhold til B's kreditorer finder GBL 29 altså ikke direkte anvendelse. 630 Ifølge RPL 524 gælder princippet i GBL 29 dog også i forholdet til B's retsforfølgende kreditorer Betaling til erhverver (C) Hvis aftalen mellem B og C er ugyldig, opstår spørgsmålet, om A alligevel kan betale med frigørende virkning til C. HR: A frigøres ikke, da C ikke har en gyldig ret til fordringen. 632 U: A frigøres, hvis A hverken vidste eller burde vide, at aftalen mellem B og C var ugyldig pga. en svag ugyldighedsgrund, jf. GBL Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X 625 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s

115 Bemærk: A frigøres ikke, hvis ugyldighedsgrunden er stærk som nævnt i GBL 17, jf. GBL Dobbeltsuccession - Erhververens beskyttelse mod ekstinktion Simple papirgældsbreve og fordringer Gyldighedskrav, prioritetsstilling mv. HR: Prioritetsstillingen for aftaleerhververe (C) opgøres efter princippet om først i tid, bedst i ret. 635 C's beskyttelse mod ekstinktion fra B's successorer forudsætter dog, at: C's egen ret er gyldigt stiftet. 636 Der foreligger en reel konflikt mellem C's og B's successorers ret. 637 Den erhvervede fordring er individualiseret, og C kan føre sit identikationsbevis. 638 C har iagttaget den behørige sikringsakt, se straks nedenfor. U: Fraveget ved aftale mellem A og B's successorer. 639 C's beskyttelse over for B's successorer, når C er aftaleerhverver 634 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 93f 114

116 Sikringsakten: Denuntiation Den sikringsakt, som C skal iagttage for at opnå beskyttelse over for B's omsætningserhververe og kreditorer, er "underretning om overdragelsen" (denuntiation), jf. GBL Formålet med denuntiationen er prioritetskonstatering, offentliggørelse og retlig rådighedsbegrænsning. 641 I aftaleretlig henseende skal denuntiationen ses som et påbud, hvorfor C opnår beskyttelse fra det tidspunkt, hvor denuntiationen er kommet frem til A. 642 Bemærk: A kan i følgende tilfælde fortsat betale med frigørende virkning til B trods denuntiationens fremkomst hos A: A er ikke blevet bekendt med denuntiationen og burde i øvrigt ikke vide, at fordringen er overdraget til C. 643 Situationen er omfattet af RPL 511, stk. 3, eller princippet heri, jf. ovenfor under afsnit For at der er givet behørig underretning i henhold til GBL 31, skal denuntiationen opfylde visse indholdsmæssige krav. Disse gennemgås nedenfor. Identifikationskrav Underretningen skal på tilstrækkelig vis identificere den overdragne/pantsatte fordring. Kravet er sammenfaldende med identifikationskravet vedrørende overdragelse af løsøre. Denuntiationens afsender Denuntiationen skal afgives af en af følgende personer: 644 overdrageren (B), erhververen (C), eller en person, som er bemyndiget hertil på B's eller C's vegne. Denuntiation foretaget af en ikke-bemyndiget tredjemand er ikke gyldig, uanset at denuntiationen opfylder de øvrige indholdsmæssige krav. 645 Denuntiationens afgivelse Der gælder ingen formkrav for denuntiationens afgivelse. Denuntiationen kan afgives mundtligt, skriftligt, elektronisk osv "Lærebog i Obligationsret II", s. 81f 641 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 83f 115

117 Det er heller ikke et krav, at A bekræfter modtagelsen af denuntiationen. Denne er bindende ved fremkomst (se afsnit ). Afviser A dog at modtage denuntiationen, kræves det formentlig, at C fastholder denuntiationen. 647 Af bevismæssige årsager og af hensyn til legitimationsreglen i GBL 29 (afsnit ) er det dog anbefalelsesværdigt, at denuntiationens afgiver søger at sikre sig, at denuntiationen afgives på en så "sikker" måde som muligt, dvs. skriftligt. 648 Denuntiationens indhold: klar og tydelig underretning Det skal være klart for A, at der er sket en overdragelse, og supplerende oplysninger, der kan bringe tvivl om betydningen af denuntiationen, bør undgås. 649 Denuntiationen skal endvidere fremtræde klar og tydelig, således at der ikke opstår tvivl om indholdet, eller hvilken fordring der er overdraget. 650 Retspraksis er streng med hensyn til klarhedskravet. Følgende domme kan nævnes som eksempler: DOM: U H (Papfolderne) 651 Erhverver (C) havde erhvervet en række fordringer i henhold til nogle bilkontrakter. Erhververen sendte kontrakternes skyldnere (A) en papfolder, der havde et reklamemæssigt præg. Folderen oplyste skyldnerne om, at Erhververen havde " overtaget den kontrakt ", som skyldnerne havde indgået med overdrageren (B). Folderen indeholdt desuden betalingsoplysninger. Højesteret mente ikke, at dette var tilstrækkeligt til at opfylde klarhedskravet. DOM: H (Den bilagte transportaftale) 652 Et engelsk selskab (C) havde overtaget nogle fordringer på debitor (A), som var dansk. I en skrivelse fra det engelske selskabs advokat var det angivet, at det engelske selskab nu "var i besiddelse af pantebrevene". Desuden var en kopi af den engelske transportaftale mellem overdrageren (B) og det engelske selskab vedlagt. Højesteret fandt ikke, at selve skrivelsen opfyldte klarhedskravet i GBL 31. At den engelske transportaftale var bilagt, kunne ikke afhjælpe dette. Denuntiationen behøver hverken angive, hvorvidt overdragelsen sker til eje eller til sikkerhed, eller at betaling kun kan ske med frigørende virkning til C. Berøres spørgsmålet om betaling, er det dog vigtigt, at det angives, at betaling skal ske til C, og ikke at betaling kan ske "Lærebog i Obligationsret II", s. 92f 648 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s

118 Denuntiationens adressat Denuntiationen skal afgives til den person (evt. en juridisk person), der materielt er forpligtet i henhold til fordringen (altså fordringens debitor), dennes fuldmægtige eller andre personer, som er berettiget til at optræde på skyldnerens vegne. 654 Såfremt der er flere skyldnere til samme fordring, skal underretning gives til samtlige skyldnere, uanset om de hæfter pro rata eller solidarisk. 655 Hvis overdragelsen omfatter flere fordringer med hver sin skyldner, skal underretning gives til hver skyldner for hver fordring. 656 Denuntiationens adressat ved sekundær transportentreprise Til illustration anvendes en entreprisesituation, hvor "strukturen" kan illustreres således: I entrepriseprojekter skal hovedentreprenøren B ofte vederlægges i etaper i takt med, at projektet færdiggøres. B har dog behov for løbende finansiering, hvorfor der optages et lån (oftest en kassekredit) hos pengeinstituttet C1 med sikkerhed i B's fordring på entreprisesummen (Entreprisesum 1). Det bemærkes, at C1 ikke opnår bedre ret til Entreprisesum 1 end B, jf. (princippet i) 657 GBL 27 og ovenfor afsnit om negligeringsretten. Hvis C1's krav mod B er mindre end Entreprisesum 1, kan B anvende den resterende del af Entreprisesum 1 som et aktiv, der kan tjene som sikkerhed for dennes forpligtelser over for underentreprenøren C2. C2 gives herved en sekundær transport i Entreprisesum Spørgsmålet er, hvem C2 skal denuntiere over for? 654 "Lærebog i Obligationsret II", s. 88f 655 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X 658 "Lærebog i Obligationsret II", s. 89f 117

119 HR: Skyldner i henhold til Entreprisesum 1 er bygherren A, hvorfor denuntiation over for A altid vil være tilstrækkeligt, jf. GBL MODIF1: I visse tilfælde kan denuntiation til C1 dog være tilstrækkeligt. Se U H til illustration. 660 Det afgørende for, om denuntiation til C er tilstrækkeligt, er, om hovedentreprenøren B effektivt er forhindret i at råde over fordringen. 661 Bemærk: Hvis C1 og C2 ikke har fået transport i præcis den samme del af Entreprisesum 1 (eksempelvis samme rate eller hele entreprisesummen), skal C2 denuntiere over for A for at opnå beskyttelse. 662 MODIF2: Fordelingsarrangementer - A kan have betinget sig kun at modtage denuntiation om én transport i Entreprisesum 1. Dette kan lade sig gøre ved, at B i stedet transporterer sit krav på Entreprisesum 1 til en tredjemand, fordeleren, til hvem B's underleverandører mv. giver denuntiation om de sekundære transporter. Dette setup er anerkendt ved dommen U H. 663 C's beskyttelse over for B's successorer, når C1 er kreditor Prioritetsstilling for kreditorer, der foretager udlæg i simple fordringer, er ikke reguleret i gældsbrevsloven, og i stedet antages det, at der gælder samme regler som for prioritetsbeskyttelse i løsøre, det vil sige: HR1: Kreditor C's (figur under afsnit ) udlæg er beskyttet over for konkurrerende aftaleerhververe (C1) fra fogedens afsigelse af udlægsdekret uden iagttagelse af sikringsakt. HR2: Prioritetsstillingen mellem flere udlæg i samme simple fordring fastlægges ud fra tidspunktet for indgivelse af begæring til fogedretten. Sikringsakt ved overdragerens (B) konkurs HR1: Overdrageren B kan ikke råde over (f.eks. overdrage) fordringer omfattet af konkursen, jf. KL 29. Som følge heraf vil C1 ikke gyldigt kunne stifte ret over fordringen. U: En aftaleerhverver C1 i god tro skal ikke respektere rådighedsindskrænkningen indtil udløbet af det døgn, hvor konkursdekretet kundgøres i Statstidende, jf. KL 30, stk. 1. HR2: Der kan ikke foretages udlæg i en af konkursen omfattet fordring, jf. KL 31, stk. 1 (udlæg). Factoring 659 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s

120 En virksomhed, der sælger varer på kredit, kan have behov for løbende finansiering af egen drift. Dette kan bl.a. ske ved factoring (fakturabelåning). Factoring består typisk i, at en virksomhed (B) overdrager alle sine udestående fordringer mod sine kunder (A) til en factoringvirksomhed (Factor), mod at factoringvirksomheden yder virksomheden et lån med sikkerhed i fordringerne. 664 Arrangementet kan illustreres således: Et alternativ er virksomhedspant og fordringspant (se afsnit 12). Factoringarrangementets indhold Når B overdrager fordringerne til C, udbetaler C et beløb til B. B opnår herved likviditet, førend fordringerne på A forfalder. Factoringaftalen regulerer, hvilke fordringer der indgår i arrangementet. C udbetaler typisk 80 % (men alt kan være aftalt) af fordringens pålydende værdi som forskudsbeløb til B. Resten indestår på en sikringskonto, som skal sikre C i de tilfælde, hvor en skyldner A ikke betaler. Når A betaler til forfaldstid, overføres de resterende 20 % til B, dog med fradrag for C's administrationsomkostninger og aftalte gebyrer. Hvis A derimod ikke betaler til forfaldstid, kan fordringen ikke længere anvendes som sikkerhed for B's lån, og C trækker hele fordringens pålydende værdi med tillæg af renter og omkostninger fra sikringskontoen. 665 Hvis sikringskontoen ikke kan dække en misligholdt fordring, eller hvis sikringskontoens indestående kommer under et aftalt minimum, skal B indbetale det manglende beløb til C. Det manglende beløb kan også betales ved, at C tilbageholder et antal fremtidige fakturaer, som C ikke udbetaler et forskudsbeløb på (eller et mindre beløb) men i stedet overfører til sikringskontoen til dækning af det manglende beløb. 666 Opnåelse af omsætnings- og kreditorbeskyttelse Denuntiationen skal ske til de enkelte skyldnere. Dette sker i praksis ved, at B fortrykker eller stempler de udstedte fakturaer med 664 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 96f 119

121 besked om, at fordringerne er overdraget til C, jf. (princippet i) 667 GBL 31, og at betaling med frigørende virkning alene kan ske til C, jf. (princippet i) 668 GBL Kundens (A) mangelsindsigelser Hvis A endnu ikke har betalt, begrænses A's mangelindsigelser ikke af factoringaftalen, jf. GBL 27 (se afsnit ). Hvis A har betalt på det tidspunkt, hvor mangelindsigelsen gøres gældende, hjemler GBL 27 ikke et tilbagebetalingskrav mod C, jf. U H, men et tilbagebetalingskrav kan muligvis følge af reglerne om tilbagesøgning (condictio indebiti). 670 For at minimere C's risiko for krav fra A, kan B forsøge at få vedtaget en ansvarsfraskrivelse eller en cut-off-klausul med A. Bemærk: Dn cut-off klausul kan være ugyldig efter AFTL 36 (idet konsekvenserne kan være vidtrækkende). Desuden er en sådan klausul aftalt mellem A og B i forbrugerkreditforhold ugyldig, jf. KAL 32, jf. 33, stk Tinglyste digitale simple gældsbreve Sikringsakten for C ved tinglyste digitale simple gældsbreve ved transport eller anden overdragelse er tinglysning af transporten/overdragelsen og ikke denuntiation efter GBL 31, jf. GBL 26, stk. 2. Hjemlen for tinglysningen er forskellig, alt efter hvilken type aktiv det tinglyste digitale simple gældsbrev omhandler. For tinglyste simple pantebreve i fast ejendom (dvs. pantebreve med en rektaklausul) findes den i TL 1, stk. 1, for motorkøretøjer i TL 42d, stk. 7, for andelsboliger i TL 42j, stk. 7 og for almindeligt løsøre i TL 47, stk Tinglyst underpant i ejerpantbreve Sikringsakten for underpantsætning af ejerpantebreve i fast ejendom, motorkøretøjer, andelsboliger og almindeligt løsøre er tinglysning, jf. TL 1 a, stk. 1, TL 42d, stk. 3, TL 42j, stk. 3 henholdsvis TL 47, stk Sikringsakten for transport af underpanteretten i et ejerpantebrev er tinglysning, jf. TL 1 a, stk. 4, TL 42 d, stk. 7, TL 42 j, stk. 7, henholdsvis TL 47, stk. 6. Sikringsakten for den 667 Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X 668 Ved simple fordringer anvendes GBL analogt, og i opgavesammenhæng henviser man derfor til "princippet i" GBL X 669 "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s "Lærebog i Obligationsret II", s. 97f 672 "Lærebog i Obligationsret II", s

122 underliggende fordring følger reglerne om fordringer af den pågældende art (da det typisk er simple fordringer, er sikringsakten denuntiation, jf. GBL 31) "Lærebog i Obligationsret II", s. 98f 121

123 12. VIRKSOMHEDS- OG FORDRINGSPANT Ved virksomhedspant (afsnit 12.1) forstås muligheden for, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed pantsætter, hvad virksomheden ejer og fremtidigt erhverver, dog således at de pantsatte aktiver kan "udskilles ved en regelmæssig drift" af virksomheden. 674 Omvendt omfattes nye aktiver automatisk, når de erhverves. 675 Virksomhedspant har således karakter af "flydende pant". 676 Ved fordringspant (afsnit 12.2) forstås, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed underpantsætter virksomhedens samlede udestående og fremtidige simple fordringer. 677 Herudover kan der gøres visse indskrænkninger i retten til at stifte virksomheds- og fordringspant (afsnit 12.3). Der henvises til eksemplerne på anvendelsen af nedenstående regler i "Virksomheds- og fordringspant", s. 50ff, 63ff og 70ff VIRKSOMHEDSPANT HR: Al pantsætning skal ske i individualiserede genstande. 678 Dette følger bl.a. af forbuddet mod "generalpant" i TL 47a og forbuddet mod pant i "tingsindbegreb". 679 U: TL 37 om pant i en fast ejendom, hvorfra der drives erhvervsvirksomhed, og TL 47b om pant i driftsinventar og driftsmateriel til en virksomhed, der drives fra lejede lokaler. Hertil kommer TL 47c om virksomhedspant, som behandles i dette kapitel Hvad er virksomhedspant? Virksomhedspant er en pantsætning af det, som virksomheden ejer og erhverver uden individualisering og identifikation af hver enkelt genstand i pantebrevet, jf. TL 47c, stk. 1, 1. pkt. De aktivtyper, som kan (og ikke kan) være omfattet af et virksomhedspant, fremgår af TL 47c, stk. 3 og Fordel og ulempe 674 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s

124 Fordelen ved virksomhedspant er, at det bliver nemmere for virksomheden at stille driftsaktiver som sikkerhed for lån, idet ulemperne i form af individualisering og identifikation ved almindeligt løsørepant undgås. 681 Ulempen ved virksomhedspant er, at virksomhedspanthavere, der typisk er banker, stilles væsentligt bedre end øvrige kreditorer i en eventuel konkurssituation, hvilket kan gøre samhandel med virksomhedens kunder dyrere Forudsætninger for at kunne anvende virksomhedspant For at kunne anvende TL 47c gælder følgende (kumulative) forudsætninger: 683 Der skal være tale om en erhvervsvirksomhed. Pantsætter skal være indehaver af denne erhvervsvirksomhed. Det er underordnet, om indehaveren er en fysisk eller juridisk person. 684 Panthaver må ikke være pantsætters eller skyldners nærstående, jf. TL 47e, stk. 1. Der må ikke i forvejen være tinglyst fordringspant efter TL 47d (se herom afsnit 12.2), jf. TL 47e, stk. 2. Pantsætningen skal ske ved anvendelse af skadesløsbrev eller ejerpantebrev, jf. TL 47c, stk. 1, 1. pkt. Pantebrevet skal henvise til "Justitsministeriets Almindelige betingelser (VIRKSOMHEDSPANT)" Kort om skadesløsbreve og ejerpantebreve Skadesløsbreve Et skadesløsbrev kan både tjene til sikkerhed for alle en panthavers tilgodehavender (en alskyldserklæring) eller en bestemt fordring (f.eks. en kassekredit). 685 Følgende dispositioner nødvendiggør fornyet tinglysning: 686 Senere udvidelse af skyldforholdene (f.eks. fra kassekredit til alskyldserklæring). Senere udvidelse af aktivtyper, som virksomhedspantet omfatter. Overdragelse af skadesløsbrevet til anden panthaver. 681 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s. 21ff 685 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s

125 Overdragelse af et skadesløsbrev kan kun ske sammen med den eller de underliggende sikrede fordringer Ejerpantebreve Et ejerpantebrev kan anvendes til sikkerhedsstillelse ved underpantsætning til én eller flere panthavere og til sikkerhed for flere underliggende skyldforhold. 688 Overdragelse af et underpant i et ejerpantebrev, der giver virksomhedspant, kan ske med eller uden den eller de underliggende sikrede fordringer Hvad kan virksomhedspant omfatte? Virksomhedspantsætning kan alene omfatte de aktivtyper, der fremgår af TL 47c, stk. 3, og som ikke er undtaget herfra i medfør af TL 47c, stk Disse aktiver gennemgås i dette afsnit. Omfatter pantsætningen andre aktiver, kan den ikke gøres gældende over for pantsætters omsætningserhververe og kreditorer og er desuden ugyldig inter partes Simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser (stk. 3, nr. 1) "Salg af varer" omfatter almindeligt løsøresalg, uanset om varen er produceret af virksomheden eller indkøbt med henblik på direkte videresalg. 692 "Tjenesteydelser" omfatter eksempelvis entreprise, rådgivning, transport, leje mv. 693 Disse fordringer ville kunne pantsættes enkeltvis, jf. GBL 31 (se afsnit 11) Råvarer, halvfabrikata og færdigvarer (stk. 3, nr. 2) Hermed menes de råvarer, der indgår i virksomhedens formuesfære med henblik på produktion og salg. 694 Bestemmelsen omfatter også en landbrugsvirksomheds afgrøder Ikke-indregistrerede motorkøretøjer (stk. 3, nr. 3) Bestemmelsen finder kun anvendelse på fabriksnye motorkøretøjer, der hverken er eller har været registreret i noget motorregister i Danmark eller i udlandet Driftsinventar og -materiel (stk. 3, nr. 4) 687 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s

126 Omfattet heraf er pantsætterens inventar, materiel og tekniske anlæg af enhver art, herunder aktiver, der udlejes til brug uden for virksomheden. 697 Bestemmelsen omfatter samme aktiver, som er omfattet af TL 47b, stk. 2, og TL 37, dvs. virksomhedens inventar, materiel og tekniske anlæg af enhver art, idet det dog ikke er et krav, at disse er fysisk tilknyttet ejendommen (modsat TL 37) Drivmidler og hjælpestoffer (stk. 3, nr. 5) Herunder falder eksempelvis benzin, diesel, kul, brænde, gødning eller foder, som er bestemt til at forbruges som et led i virksomhedens drift. 699 Har aktiverne nærmere karakter af varelager, kan drivmidlet eller hjælpestoffet eventuelt være omfattet af en af de øvrige kategorier i TL 47c, stk Besætning (stk. 3, nr. 6) Alle levende dyr, der indgår i virksomhedens drift. Andre dyr i form af stambesætninger til opdræt eller besætning til slagtning kan være omfattet af andre bestemmelser i TL 47c, stk Immaterielle rettigheder (stk. 3, nr. 7) Herunder eksempelvis goodwill, domænenavne, patenter mv Visse aktiver er ikke omfattet (stk. 4) Visse aktiver, som umiddelbart vil være omfattet af TL 47c, stk. 3, nr. 1-7, er alligevel ikke omfattet, jf. TL 47c, stk. 4, bl.a. følgende: 703 Aktiver, som er omfattet af en tinglyst panteret i medfør af TL 37 (TL 47c, stk. 4, nr. 1). Dette gælder, uanset om virksomhedspantet er tinglyst først. Der er altså tale om en fravigelse af den almindelige prioritetsregel om først i tid. 704 Såfremt en virksomhedspantsætter efterfølgende pantsætter den faste ejendom efter TL 37, og væsentlige aktiver derved udgår af virksomhedspantet, vil der formentlig være tale om en væsentlig misligholdelse af virksomhedspantsætningsaftalen. 705 Bemærk, at aktiver omfattes af virksomhedspantet fra erhvervelsestidspunktet, mens samme aktiver først omfattes af et TL 37- pant, når de indlægges på ejendommen "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s. 27f 702 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s. 28ff 704 "Virksomhedspant og fordringspant", s. 28f 705 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s

127 Motorkøretøjer, der er fritaget for registrering (TL 47c, stk. 4, nr. 4). Visse motorkøretøjer er efter færdselsloven fritaget for registrering Udskillelse ifølge regelmæssig drift TL 47c, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at aktiver, bortset fra fordringer, kan udskilles ifølge regelmæssig drift. Er der ikke tale om udskillelse ifølge regelmæssig drift, kan dette medføre en misligholdelse af pantsætningsaftalen, der kan føre til, at pantegælden kan indfries, jf. Justitsministeriets Almindelige Betingelser SKADESLØSBREV (Virksomhedspant), pkt. 4d. 708 Hvad der er "regelmæssig drift", beror på en konkret vurdering af aktiverne sammenholdt med virksomhedstypen, om aktiverne erstattes af nye indkommende aktiver mv. 709 En omlægning af virksomheden kan være forretningsmæssigt begrundet og dermed i overensstemmelse med pantsætningen. 710 Bemærk, at de aktivtyper, som virksomhedspantet omfatter, er afgørende for, hvilke nye aktiver der indgår i pantet. 711 Bemærk også, at fordringer ikke kan udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden, jf. TL 47c, stk. 1, 2. pkt. 712 En tredjemand, der erhverver aktiver fra virksomhedspantsætteren, kan ekstingvere virksomhedspanthaverens ret, såfremt erhververen er i god tro om, at udskillelsen sker ifølge regelmæssig drift (modsat U V, der dog efter lærebogens opfattelse ikke er dækkende for retstilstanden) Sikringsakt HR: Sikringsakten for virksomhedspant er tinglysning i personbogen, jf. TL 47c, stk. 2, 1. pkt. Tilsvarende gælder for underpant i ejerpantebrev, der giver virksomhedspant, jf. TL 47g, stk. 1. Beskyttelsen gælder over for godtroende aftaleerhververe samt retsforfølgende kreditorer. Beskyttelsen omfatter både nuværende og fremtidige aktiver, der er omfattet af virksomhedspanteretten. Tinglysning af underpanteret i et ejerpantebrev, der giver virksomhedspant, beskytter underpanthaveren mod andre underpanterettigheder, aftaler om eller retsforfølgning mod de pantsatte aktiver. 714 U1: Ifølge TL 47c, stk. 4, nr. 1, udgår genstande af pantet, hvis de senere bliver omfattet af pant i fast ejendom i medfør af TL "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s. 30f 714 "Virksomhedspant og fordringspant", s. 32f 715 "Virksomhedspant og fordringspant", s

128 U2: Ifølge TL 47c, stk. 5, skal virksomhedspanthaveren respektere senere udlæg, såfremt der denuntieres til virksomhedspanthaveren senest tre hverdage efter udlæggets foretagelse. 716 U3: Ifølge TL 47c, stk. 6 og 7, skal virksomhedspanthaveren i visse tilfælde respektere senere underpanterettigheder og ejendomsforbehold. 717 U4: Ifølge TL 47f omfattes ikke aktiver, som pantsætteren har erhvervet, efter der er afsagt konkursdekret, indledt rekonstruktionsbehandling eller indledt gældssaneringssag over for pantsætteren Retsvirkninger af tinglysningen over for aftaleerhververe Ekstinktion af utinglyst virksomhedspant Betingelserne for ekstinktion af et tidligere utinglyst virksomhedspant afhænger af, om det senere virksomhedspant er stiftet ved underpant i ejerpantebrev eller ved skadesløsbrev. Underpant i ejerpantebrev, der giver virksomhedspant HR: Det underpant, der skal ekstingvere et tidligere utinglyst underpant i ejerpantebrev, skal selv være tinglyst, og erhververen skal være i god tro, jf. TL 47g, stk Skadesløsbrev HR: For at kunne fortrænge en utinglyst virksomhedspanteret, skal sikringsakten for den fortrængende panteret eller retsforfølgning være iagttaget. Aftaleerhververe skal endvidere være i god tro, jf. TL 5 (afsnit 4.2.2). 720 U: Køber af en speciesgenstand, som er pantsat i henhold til virksomhedspantet, kan formentlig ekstingvere allerede fra aftalens indgåelse uden rådighedsberøvelse. 721 Bemærk: Spørgsmålet om ekstinktion opstår kun, hvis der er konflikt mellem en rettighed og pantet - der skal altså være tale om, at den samme genstand er omfattet Virksomhedspanthaverens ekstinktion af ældre usikrede rettigheder HR: Ved tinglysning af virksomhedspant i god tro efter TL 5 (afsnit 4.2.2) kan både ældre utinglyste virksomhedspanterettigheder samt ældre utinglyste underpanterettigheder fortrænges "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s. 33f 721 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s. 34f 127

129 Tinglyst virksomhedspant over for senere stiftede rettigheder Om panterettens prioritetsbeskyttelse og omfang Ved pant i fremtidige erhvervelser er det typisk ikke tidspunktet for iagttagelse af sikringsakten, der er afgørende for prioriteten, men hvornår formuegodet bliver omfattet af panteretten (dvs. panterettens omfang). Grunden til dette er, at selvom en panthaver har behørigt aftalt og tinglyst sin panterettighed over en fremtidig erhvervelse, så viger hans rettighed for en separat rettighed over det formuegode (den fremtidige erhvervelse), såfremt den separate rettighed er stiftet, før formuegodet bliver omfattet af panterettigheden. EKSEMPEL En virksomhedspanthaver (typisk en bank) aftaler og tinglyser behørigt sin panterettighed, der omfatter varelageret i en skoforretning. Denne panterettighed omfatter dermed også skoforhandlerens fremtidige erhvervelser, der løbende bliver en del af varelageret. En skoproducent sælger forhandleren en ladning sko med ejendomsforbehold, som skal indgå i varelageret. I spørgsmålet om, hvem der har bedst prioritet til skoene af producenten eller virksomhedspanthaveren, er det afgørende, om producenten stiftede et gyldigt ejendomsforbehold over skoene, før skoene blev omfattet af virksomhedspantet. Panterettens omfang er afgørende ved pant i tilbehør til fast ejendom/erhvervsvirksomhed, jf. TL 37, og ved virksomhedspant, jf. TL 47c. 724 Tilbehørspant, jf. TL 37 - Bestemmelsen fastslår, at ejendomspantet omfatter driftsinventar og driftsmateriel fra det tidspunkt, hvor dette indlægges på ejendommen, medmindre der senest ved indlæggelsen er aftalt separate rettigheder. 725 Virksomhedspant, jf. TL 47c - Bestemmelsen fastslår, at virksomhedspantet omfatter de pågældende aktiver (som er omfattet af de valgte aktivtyper) ved pantsætterens erhvervelse af aktiverne. Virksomhedspantsætteren anses for at have erhvervet et aktiv fra tidspunktet for indgåelse af aftalen herom, forudsat at aftalen er endelig, klar, bestemt og gyldig. 726 Tinglyst virksomhedspant over for senere underpant HR: Virksomhedspantet opnår beskyttelse mod ekstinktion fra tidspunktet for iagttagelsen af den korrekte sikringsakt, jf. TL 44, stk. 1. Ifølge TL 14, stk. 1, pkt., regnes retsvirkningerne 724 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s. 37f 128

130 fra anmeldelsestidspunktet, altså det tidspunkt, hvor dokumenterne er kommet frem til Tinglysningsretten. 727 MODIF1: Aktiver, der erhverves efter tinglysningen, bliver omfattet ved pantsætters erhvervelse af aktivet, jf. TL 47c, stk. 1, 1. pkt. Erhvervelsen indtræder, når der indgås endelig aftale om erhvervelse af aktivet. Idet aktivet indgår i virksomhedspantet, kan pantsætter ikke stifte konkurrerende rettigheder herover. 728 U: Tinglyst virksomhedspant skal respektere underpant i løsøre, jf. TL 47c, stk. 6, og underpant i motorkøretøjer, jf. TL 47c, stk. 7, såfremt disse underpanterettigheder er gyldigt aftalt og tinglyst senest samtidig med formuegodets overgivelse til virksomhedspantsætteren. 729 Der gælder ikke noget krav om, at underpanthaveren skal være i god tro. 730 U(U): Virksomhedspanthaver kan tinglyse en negativerklæring efter TL 43, stk. 2, som er en erklæring, der forpligter virksomhedspantsætteren til ikke uden samtykke at underpantsætte sine aktiver i medfør af TL Tinglyst virksomhedspant over for senere håndpant Som ved virksomhedspant over for senere underpant, dog gælder U ikke, jf. U H. 732 Tinglyst virksomhedspant over for senere ejendomsforbehold HR1: Ejendomsforbehold i andet løsøre end motorkøretøjer skal ikke tinglyses for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe. Beskyttelsen indtræder ved aftaletidspunktet, forudsat at ejendomsforbeholdet er gyldigt (se afsnit 14.2). Virksomhedspantsætteren erhverver først salgsgenstanden, når betingelserne i kreditaftalen bag ejendomsforbeholdet er opfyldt. Virksomhedspanthaveren skal derfor respektere et gyldigt ejendomsforbehold, jf. TL 47 c, stk HR2: Ifølge TL 42d, stk. 1, skal ejendomsforbehold i motorkøretøjer tinglyses for at opnå beskyttelse, medmindre der er tale om fabriksnye biler, jf. TL 42d, stk. 2. Ejendomsforbeholdssælgeren kan derfor miste sin ret, hvis ejendomsforbeholdet ikke er tinglyst i bilbogen. 734 Et ejendomsforbehold i et motorkøretøj, der er aftalt og tinglyst senest samtidig med overgivelsen af motorkøretøjet til virksomhedspantsætteren, får prioritet forud for et tidligere tinglyst virksomhedspant, jf. TL 47c, stk "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s. 42f 733 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s

131 Tinglyst virksomhedspant over for senere rettigheder over simple fordringer HR: Virksomhedspanthaver skal ikke iagttage GBL 31 om denuntiation (skal kun anvendes ved factoring), men derimod tinglyse virksomhedspantet i personbogen. 736 Prioritetsrækkefølgen afgøres efter tidspunktet for sikringsaktens foretagelse. Virksomhedspanthaveren får sikkerhed i alle udestående og fremtidige fordringer forud for en anden panthaver, der har denuntieret til skyldner om pantsætning af den enkelte fordring efter GBL 31, såfremt den anden panthavers meddelelse er kommet frem til skyldneren efter tinglysningen af virksomhedspantet. 737 Såfremt denuntiationen på den enkelte fordring er kommet frem før tinglysningen af virksomhedspantet, skal denne respekteres, såfremt panthaveren var i god tro om det tidligere stiftede virksomhedspant. 738 Tinglyst virksomhedspant over for senere TL 47b, stk. 2-pant HR: Ifølge TL 47e, stk. 3, afgøres prioritetsstillingen efter tinglysningstidspunkterne Retsvirkning af tinglysning over for kreditorer Virksomhedspant over for senere udlæg HR: Ifølge TL 47c, stk. 5, skal et tidligere stiftet og tinglyst virksomhedspant respektere senere foretagne udlæg (både offentlige og privatretlige krav), såfremt udlægshaveren senest tre hverdage efter udlæggets foretagelse denuntierer (der gælder kun et krav om afsendelse, ikke modtagelse) herom. Prioritetsstillingen opnås fra udlæggets foretagelse - sikringsakt er ikke påkrævet (dog skal der foretages denuntiation senest tre hverdage efter udlæggets foretagelse). Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, at udlægget er omfattet af TL 47c, stk. 5, samt identificere udlægshaveren, skyldneren og de udlagte aktiver. 740 Hovedreglen gælder kun virksomhedspant og altså ikke underpant. 741 Virksomhedspant over for ældre udlæg HR: Udlægget er beskyttet fra dets foretagelse. 742 U: En godtroende virksomhedspanthaver kan ekstingvere udlæg, såfremt det ikke er tinglyst, og skyldneren ikke er frataget rådigheden. 743 Virksomhedspant over for virksomhedspantsætters konkursbo 736 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s. 45f 739 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s. 47f 742 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s

132 HR: Virksomhedspant skal være tinglyst for at opnå beskyttelse mod kreditorerne i virksomhedspantsætterens konkursbo. Utinglyst virksomhedspant ekstingveres af konkursboet, jf. TL 47 c, stk. 2, modsætningsvist. 744 U: Tinglyst virksomhedspant kan ikke opretholdes, hvis betingelserne for omstødelse i KL 70 eller 70a er opfyldt. 745 Eksisterende virksomhedspant fastfryses ved afsigelsen af konkursdekret, således at efterfølgende erhvervelser ikke indgår i virksomhedspantet, jf. TL 47 f, stk Tinglysningens retsvirkninger varer i 10 år Ifølge TL 47e, stk. 4, jf. TL 42g, stk. 2, udslettes et tinglyst virksomhedspant af personbogen, når der er forløbet 10 år efter dokumentets tinglysning, og der ikke forinden er anmeldt fornyet tinglysning FORDRINGSPANT Hvad er fordringspant? Fordringspant er en underpantsætning af virksomhedens samlede udestående og fremtidige fordringer, jf. TL 47d, stk Et fordringspant er således et flydende pant, der dog ikke omfatter fordringer, som er erhvervet efter et konkursdekrets afsigelse, indledt rekonstruktion eller gældssanering, jf. TL 47f. Modsat ved almindelig pantsætning af simple fordringer, hvor sikringsakten er denuntiation, jf. GBL 31, foretages sikringsakten én gang for alle ved tinglysning i personbogen, jf. TL 47d, stk Meddelelse til skyldnerne er dog nødvendig, hvis man vil fratage pantsætteren dennes betalingslegitimation, jf. GBL 29 (se herom afsnit ). Samme forudsætninger som ved virksomhedspant skal være opfyldt (se afsnit ), dog således at skadesløsbrevet skal indeholde Justitsministeriets Almindelige Betingelser (SKADESLØS- BREV FORDRINGSPANT) Hvad kan fordringspant omfatte? HR: Udgangspunktet ved fordringspant er, at alle virksomhedens eksisterende simple fordringer på tidspunktet for pantsætningen omfattes, og at alle fremtidige simple fordringer automatisk 744 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s

133 omfattes, efterhånden som disse erhverves. 751 Dette gælder dog kun for fordringer vedrørende salg af varer og tjenesteydelser (samme som ved virksomhedspant). 752 Når en fordring er indfriet, udgår den automatisk af pantet. 753 Såfremt visse fordringer skal kunne udskilles som led i driften, kræver dette en særskilt aftale med panthaver. 754 U: Man kan vælge at lade specifikke fordringer eller grupper af fordringer udskille af pantet eller i stedet anvende et factoring-arrangement Sikringsakt og rettighedskonflikter Tinglysning i personbogen giver beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantsætteren, og mod retsforfølgning, jf. TL 47d, stk. 2, 1. pkt. Såfremt et fordringspant ikke er tinglyst, gælder følgende regler ved rettighedskonflikter med senere stiftede rettigheder over en eller flere af virksomhedens/pantsætterens fordringer: 756 Den konkurrerende rettighed skal selv være gyldig og omsætnings- og kreditorbeskyttet. Således skal en konkurrerende fordringspanteret være tinglyst. En konkurrerende rettighed over enkeltstående fordringer skal være denuntieret over for virksomheden/pantsætteren. En konkurrerende virksomhedspanteret skal være tinglyst. Et udlæg ekstingverer et utinglyst fordringspant allerede fra udlæggets foretagelse. Hvis den konkurrerende rettighed er en aftaleerhverver, der opnår transport til eje eller sikkerhed i fordringen, skal vedkommende være i god tro. Hvis den konkurrerende aftaleerhverver er et virksomheds- eller fordringspant, skal godtroskravet i TL 5 være opfyldt. Dette gælder formentlig tillige for den konkurrerende rettighedshaver, der har pant i en individualiseret fordring. God tro skal foreligge på tidspunktet for stiftelsen af rettigheden henholdsvis tidspunktet for foretagelsen af sikringsakten. Fordringspantet er beskyttet over for fordringspantsætterens kreditorer fra tidspunktet for fordringspantets anmeldelse til tinglysning. I modsætning til ved virksomhedspant er der ikke mulighed for, at en udlægshaver ekstingverer fordringspantet ved at denuntiere senest tre dage efter udlægget, jf. TL 47 c, stk "Virksomhedspant og fordringspant", s. 60f 752 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s

134 12.3 INDSKRÆNKNINGER I ADGANG TIL VIRKSOMHEDS- OG FORDRINGS- PANT Negativerklæringer En negativerklæring (eller pantsætningsforbud) er et dokument, hvori en fysisk eller juridisk person forpligter sig til ikke at underpantsætte dele af sine aktiver i medfør af TL 47 (løsørepant), TL 47b, stk. 2 (driftsinventar til virksomhed i lejet ejendom), TL 47c, stk. 3, nr. 1-7 (virksomhedspant), eller TL 47d (fordringspant). En sådan negativerklæring kan tinglyses på virksomhedsejerens blad i personbogen, jf. TL 43, stk Negativerklæringer kan således ses som en art "servitut over ikke nærmere specificeret løsøre" 759. Bemærk, at uanset en tinglyst negativerklæring kan der fortsat ske eksempelvis håndpantsætning af løsøre, pantsætning af motorkøretøjer eller fast ejendom, da disse pantsætninger ikke sker i medfør af TL 47, 47b, stk. 2, 47c, stk. 3, nr. 1-7 eller 47d. 760 Tinglyste negativerklæringer forbliver i personbogen, indtil den påtaleberettigede samtykker til dens sletning eller ved udløbet af en aftalt tidsbegrænsning Skyldnerens eller pantsætterens nærstående - TL 47e, stk. 1 Virksomheds- eller fordringspant kan ikke ske til fordel for skyldnerens eller pantsætterens (ved tredjemandspant) nærstående, jf. TL 47e, stk. 1. Nærstående-begrebet fastlægges i medfør af KL 2. Bemærk, at begrænsningen alene gælder ved den oprindelige pantsætning. 762 Panteretten er fortsat gyldig, hvis parterne efter stiftelsen af panteretten bliver nærstående, men vil ikke omfatte gæld der stiftes efter, at parterne er blevet nærstående Ikke virksomheds- og fordringspant samtidig - TL 47e, stk. 2 En virksomhed kan ikke have både fordringspant og virksomhedspant tinglyst samtidig, jf. TL 47e, stk. 2. Dette gælder, uanset hvilke(n) aktivgruppe(r) (TL 47c, stk. 3, nr. 1-7) som er omfattet af virksomhedspantet. 764 Der er derimod efter ordlyden i TL 47e, stk. 2, intet til hinder for, at en virksomhed kan have begge typer pant, så længe kun det ene er tinglyst, hvilket dog indebærer risikoen for ekstinktion af det utinglyste pant "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s. 68f 764 "Virksomhedspant og fordringspant", s "Virksomhedspant og fordringspant", s

135 13. PANT I LØSØRE OG BILER 13.1 DOBBELTSUCCESSION I det følgende behandles den nedenfor illustrerede situation: Der henvises til eksemplerne på anvendelsen af nedenstående regler i "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 43ff Panthaver B's beskyttelse over for C, når C er aftaleerhverver Panthaver B som underpanthaver Sikringsakt og retsvirkninger Sikringsakten ved pant i løsøre er tinglysning i personbogen, jf. TL 47, stk For motorkøretøjer skal tinglysning ske i bilbogen, jf. TL 42d, stk TL 42 d, stk. 1, gælder også for tinglysning af skadesløsbreve og ejendomsforbehold i motorkøretøjer. Underpant i løsøre skal ligeledes tinglyses, jf. TL 47, stk. 1. For underpant i ejerpantebreve er sikringsakten også tinglysning, jf. TL 42 d, stk. 3-6, og TL 47, stk Retsvirkningernes indtræden: HR1: Dokumenterne anses som værende tinglyst, når det er indført i bilbogen hhv. personbogen, og der er afsendt meddelelse herom, jf. TL 42g, stk. 1, og HR2: Dokumenterne indføres i tingbogen ved modtagelsen hos Tinglysningsretten, jf. TL 42f, stk. 1, 1. pkt., og 44, stk. 1, 1. pkt "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s

136 HR3: Dokumenterne anses for modtaget af Tinglysningsretten på det tidspunkt, hvor de er kommet frem hertil, og retsvirkningerne regnes herfra, jf. TL 14, stk. 1, 2. pkt., jf. TL 42f, stk. 1, 2. pkt., og 44, stk. 1, 2. pkt. Samtidigt anmeldte dokumenter ligestilles, jf. TL 14, stk. 1, 4. pkt. 771 MODIF: Ved modtagelsen foretager Tinglysningsretten automatisk maskinel prøvelse af dokumenterne for mangler. 772 Hvis der er mangler, kan dokumentet afvises, tinglyses med frist, eller tinglyses med retsanmærkning (hvis der er tale om en rettighed afledt fra en rettighedshaver, der grundet tinglysning med frist endnu ikke har opnået ret). 773 Hvis et dokument afvises, er det ikke beskyttet mod ekstinktion. 774 Tinglysning med frist eller retsanmærkning beskytter dog, såfremt fristen overholdes (og eventuelle retsanmærkninger dermed ligeledes udslettes) - ellers udslettes dokumentet og dermed også beskyttelsen. 775 Gyldighed, beskrivelseskrav og formkrav HR: Tinglysning forudsætter, at rettigheden er gyldigt stiftet inter partes. 776 Der kan dog, i modsætning til ved fast ejendom, ikke afledes en gyldighedsvirkning af tinglysningen efter TL Se herom afsnit 4.3. U(HR1): Der gælder en begrænset gyldighedsvirkning ved overdragelse (transport) af tinglyste negotiable pantebreve i motorkøretøjer og almindeligt løsøre, jf. TL 42g, stk. 3, 1. pkt., og TL 47, stk. 7, 1. pkt. 778 HR2: Der gælder et beskrivelseskrav efter TL 42e, stk. 2, 2. pkt., og 43b, stk. 2, jf. 10, stk. 2. Det pantsatte skal derfor i det dokument, der sendes til tinglysning, være beskrevet så godt som muligt efter dets beskaffenhed. 779 Bemærk: Motorkøretøjer skal angives ved stelnummer, mærke, model og modelvariant samt eventuelt registreringsnummer, jf. bilbogsbekendtgørelsens 9, stk U(HR2): Hvis panthaver på det tidspunkt, hvor panteretten og tvangsrealisation bliver aktuel, kan føre identifikationsbevis (se nedenfor), er panteretten sikret mod ekstinktion, selvom beskrivelsen i det dokument, der sendes til tinglysning, ikke er tilstrækkelig "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 5f 772 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 6f 777 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s

137 HR3: Panthaver skal kunne føre identifikationsbevis, altså kunne påvise, hvilke genstande der er pantsat. 782 Kravet gælder på det tidspunkt, hvor panteretten og tvangsrealisation bliver aktuel. 783 Panthaver B's forhold til C, når C er underpanthaver HR: Prioritetsvirkning efter tinglysningstidspunkterne. 784 U: (Stiltiende) aftalt rykningstilsagn. 785 Ikke-tinglyste rettigheder kan ekstingveres. 786 Panthaver B's forhold til A's andre aftaleerhververe HR: Tinglysning i bil-/personbogen giver beskyttelse mod ekstinktion. 787 U: Hvis C er i god tro, kan tinglyste rettigheder ekstingveres, hvis B har udvist uforsigtighed eller passivitet eksempelvis i forhold til mistanke om, hvorvidt A har solgt det pantsatte, eller hvis B frivilligt eller stiltiende har givet afkald på omsætningsbeskyttelsen. 788 Det medfører formentlig ikke i sig selv ond tro, at panteretten fremgår af bil-/personbogen, jf. U H. 789 Bemærk: Kun aftaleerhververe kan ekstingvere en allerede tinglyst ret Panthaver B som håndpanthaver Sikringsakten HR: Sikringsakten er effektiv rådighedsberøvelse i hele håndpantsætningsperioden. 791 Herved opnås beskyttelse mod ekstinktion over for pantsætterens (A) aftaleerhververe og kreditorer (C). Ineffektiv rådighedsberøvelse beskytter ikke over for pantsætterens aftaleerhververe i god tro og kreditorer. 792 Det afgørende for, hvornår der er foretaget effektiv rådighedsberøvelse, er, hvorvidt panthaver (B) har truffet foranstaltninger, der er egnet til at etablere og opretholde en effektiv 782 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 18f 789 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 21f 790 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 23f 792 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 23f 136

138 rådighedsberøvelse. Ellers vil der kunne ske ekstinktion. Hvis der er foretaget egnede foranstaltninger, kræves ingen kontrol fra panthavers side om, at rådighedsberøvelsen til stadighed er effektiv. 793 MODIF1: Pantsætter kan dog råde over genstanden i perioden, hvis det sker i fællesskab med panthaver - f.eks. ved fremvisning med henblik på salg. Kortvarigt udlån accepteres også, hvis det er til et bestemt formål, f.eks. fremvisning med henblik på salg. Der skal dog være indgået en klar aftale om udlånets varighed, ligesom panthaver skal føre kontrol hermed. 794 MODIF2: Effektiv rådighedsberøvelse kan ske ved såkaldt nøglepant. Herved forstås, at det pantsatte opbevares hos pantsætteren (A), men anbringes i et separat rum, hvortil kun panthaveren (B) har nøgle. 795 MODIF3: Rådighedsberøvelsen kan ske hos tredjemand. Det er i retspraksis accepteret, at panthaveren (B) kan foretage teknisk rådighedsberøvelse ved, at B giver bindende meddelelse til tredjemand om, at tredjemand besidder det pantsatte på B's vegne. 796 Tredjemands blotte opbevaring af det håndpantsatte er ikke tilstrækkelig, hvis der ikke er givet meddelelse. 797 MODIF4: En sekundær håndpanthaver (C) må iagttage en teknisk rådighedsberøvelse i form af meddelelse til den primære håndpanthaver (B), der herefter besidder det håndpantsatte også på C's vegne. B kan ifalde erstatningsansvar, hvis denne ikke udleverer det håndpantsatte til C ved ophøret af den primære håndpanteret. 798 Gyldighed, beskrivelseskrav og formkrav HR: Ingen krav - kan aftales både mundtligt og skriftligt. 799 MODIF: Der gælder ikke et beskrivelseskrav, men det forudsættes, at den pantsatte genstand kan identificeres. 800 Sikringsaktens retsvirkninger (og dermed håndpanthavers prioritetsstilling) indtræder fra det tidspunkt, hvor rådighedsberøvelsen faktisk etableres. 801 Panthaver B's forhold til A's andre aftaleerhververe 793 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 26f 794 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 24ff 795 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 25f 796 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 29f 800 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s

139 B er beskyttet mod andre aftaleerhververe (C), hvis B har foretaget sin sikringsakt (effektiv rådighedsberøvelse). 802 I mangel på sikringsakt kan en aftaleerhverver (C) ekstingvere B's ret, hvis C er (i) i god tro om håndpanteretten og (ii) har iagttaget sin egen sikringsakt. 803 Hvis C er en køber af den pantsatte genstand, kan C i god tro ekstingvere fra købsaftalens indgåelse. Hvis C er en sekundær håndpanthaver i god tro, kan C ekstingvere fra tidspunktet af dennes effektive rådighedsberøvelse. Er C en sekundær underpanthaver, kan C ekstingvere fra tidspunktet for anmeldelse til tinglysning af underpanteretten Panthaver B's beskyttelse over for C, når C er kreditor Panthaver B som underpanthaver Sikringsakten HR: Sikringsakten er tinglysning i personbogen, jf. TL 47, stk Er der tale om et motorkøretøj, skal tinglysning ske i bilbogen, jf. TL 42d, stk Bemærk: Ved tinglysning opnås fuld beskyttelse over for kreditorer, hvorfor kreditorer under ingen omstændigheder kan ekstingvere. 807 En kreditor kan altså ikke påberåbe sig B's uforsigtighed, passivitet mv. Motorkøretøjer En utinglyst underpanteret ekstingveres enten fra det tidspunkt, hvor retsforfølgningen (udlæg eller konkursdekret) anmeldes til tinglysning, eller fra det tidspunkt, hvor skyldneren berøves rådigheden over det pantsatte, jf. TL 42d, stk. 1, 2. pkt. Der gælder intet godtroskrav for kreditorerne. 808 Almindeligt løsøre Kreditor kan ekstingvere en utinglyst underpanteret fra det tidspunkt, hvor kreditorforfølgningen selv er beskyttet mod ekstinktion: "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s

140 Udlæg vil være beskyttet mod aftaleerhververe fra tidspunktet for fogedens afsigelse af dekretet, mens det vil være beskyttet mod kreditorer ved indgivelsen af anmodning om udlæg. 810 Et konkursbo kan først ekstingvere fra udløbet af det døgn, hvor konkursen bekendtgøres i Statstidende, jf. KL 30, stk Bemærk: Der gælder intet godtroskrav for kreditorerne Panthaver B som håndpanthaver HR: Sikringsakten for håndpant i løsøre og motorkøretøjer over for C er effektiv rådighedsberøvelse. Har B foretaget behørig sikringsakt, har håndpantet prioritetsstilling foran C's senere udlæg, og håndpantet får separatiststilling i et evt. konkursbo. 813 U: Manglende iagttagelse af behørig sikringsakt medfører, at C kan ekstingvere B's håndpant, uanset om C er i ond tro herom Møbellån og lignende omgåelse Møbellånsproblematikken opstår, ved at A låner et beløb af B, hvorefter A sælger en eller flere løsøregenstande til B, men med en aftale om, at A lejer genstandene af B og betaler en leje, der svarer til afdrag og forrentning af lånet. Desuden aftales det, at A efter en periode svarende til afdrag af hele lånet igen skal blive ejer af genstanden(e). Herved får handlen karakter af et salg, selvom der reelt er tale om en pantsætning - offentligheden heromkring er blot undgået. 815 Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om et køb eller en pantsætning (afgørelsen heraf er afgørende for muligheden for ekstinktion), er aftalens reelle indhold afgørende - altså hvad parternes intentioner har været. 816 Der lægges vægt på, om parterne har et reelt behov for genstanden(e) eller i højere grad deres formueværdi. 817 Endelig kan der også lægges vægt på rådighed Panthaver B's beskyttelse over for C, når C er arving Ifølge DBSL 83, stk. 2, nr. 3, prækluderes pantesikrede krav ikke, selvom de ikke er anmeldt i dødsboet inden udløbet af proklamafristen i dødsboet. Dette forudsætter dog, at panteretten er gyldigt stiftet og tinglyst (underpant), eller at der er foretaget effektiv rådighedsberøvelse (håndpant) "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 35f 817 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 35f 818 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s

141 13.2 HJEMMELSKONFLIKT (KÆDESUCCESSION) I det følgende behandles den nedenfor illustrerede situation: HR: TL 27 (se afsnit 4.3) er ikke anvendelig på løsøre, hvorfor tinglysning af underpant i løsøre som udgangspunkt ikke medfører en gyldighedsvirkning, som det er tilfældet med fast ejendom, jf. TL MODIF: Der gælder dog en begrænset gyldighedsvirkning vedrørende motorkøretøjer og almindeligt løsøre (samt andelsboliger). 821 Pantebreve i disse kategorier er nemlig som udgangspunkt simple, jf. TL 42g, stk. 3, 2. pkt., og 47, stk. 7, 2. pkt., men kan dog gøres negotiable ved afkrydsning i den digitale pantebrevsformular. 822 Hvis et pantebrev er gjort negotiabelt og tinglyst, gælder en gyldighedsvirkning af tinglysning af overdragelsen, jf. TL 42g, stk. 3, 1. pkt., og 47, stk. 7, 1. pkt., jf. TL 27a-31. Herved kan udelukkende stærke indsigelser gøres gældende, men i så fald vil statskassen skulle erstatte B's tab, jf. TL 42g, stk. 3, 1. pkt., jf Der gælder ingen regler om gyldighedsvirkning eller lignende, når B er håndpanthaver. Her må i stedet anvendes de almindelige, ulovbestemte tingsretlige regler PRIORITETSSTILLINGEN MELLEM FLERE PANTERETTIGHEDER Placering af pantehæftelser i prioritetsordenen HR: Afgøres ud fra: 1. Tidsprioriteten. 820 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s

142 2. Reglerne om ekstinktion. 3. Eventuelle aftaler mellem parterne Oprykning HR: Der gælder et almindeligt princip om oprykningsret for pantebreve i løsøre og motorkøretøjer. Dette gælder, uanset om gælden på forprioriteten indfries eller afdrages, og uanset om oprykning er aftalt eller ej. Det gælder både underpant, håndpant og kreditorforfølgning. 826 U1: Fast ejendom - TL 40 - faste pladser. 827 U2: Ombytningslæren. Oprykning finder ikke sted, hvis det foranstående pantebrev ombyttes med et nyt pantebrev på tilsvarende vilkår. Det er dog et krav, at der foreligger både reel (det nye pantebrev antages at indfri det gamle) og formel (aftalen om stiftelse af det nye pantebrev sker senest samtidig med indfrielsen af det gamle) samtidighed. 828 U3: Aftalt (evt. stiltiende eller som følge af fortolkning) respektklausul. Der kan aftales respekt for et bestemt beløb. Oprykning vil da ske, hvis gælden bringes under beløbet, men der rykkes ned igen, hvis forprioriteten udvides indtil det aftalte beløb Nedrykning HR: En panthaver skal ikke acceptere nedrykning. 830 U1: TL 1a, stk. 3 - en panthaver i god tro med tinglyst underpant i et ejerpantebrev kan udvide sit sikrede gældsforhold helt frem til det tidspunkt, hvor meddelelse om efterstående rettigheder når frem til panthaveren. Dette gælder antageligvis også i forhold til skadesløsbreve. 831 U2: Selvom der ikke foreligger god tro hos panthaveren, kan udvidelsen ske, hvis den ikke skyldes ny kreditgivning, men andre forhold. Dette gælder både for ejerpantebreve og skadesløsbreve. Eksempelvis kan udvidelsen ske i følgende tilfælde: "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 40f 829 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 41f 832 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 42f 141

143 1. Gældsudvidelser der sker automatisk - f.eks. rentetilskrivninger Gældsudvidelser der skyldes forpligtelser, som pantsætteren allerede havde påtaget sig inden stiftelsen af den efterstående panteret - f.eks. kautionsforpligtelser, som aktualiseres Gældsudvidelser der er nødvendige for at undgå tab - f.eks. udvidelse af et byggelån for at sikre byggeriets færdiggørelse Forpanthaverens erstatningskrav, i anledning af at stiftelsen af den efterstående panteret udgør en misligholdelse af den foranstående panteret, fordi en aftalt adgang til gældsudvidelse hindres "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 42f 834 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 42f 835 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 42f 836 "Indledning til Tingsretten - særtryk af kapitel VIII", s. 42f 142

144 14. KONTANTFORBEHOLD, EJENDOMSFORBEHOLD, KONSIGNATION OG FORHANDLERGRUNDSÆT- NING I en hjemmelskonflikt hvor H har solgt et løsøre til A, som har videresolgt det til B, men hvor A ikke har betalt købesummen til H, er det normale udgangspunkt, at H kan hæve købet, og kræve løsøret tilbage, jf. KBL 57. I det tilfælde hvor H ikke endnu har overdraget løsøret til A, så er hovedreglen H's vindikation. Det følger allerede af, at B næppe vil kunne opfylde de almindelige ekstinktionsbetingelser (særligt besiddelse og rådighedsberøvelse). 837 I det tilfælde hvor H har overdraget løsøret til A, som har videreoverdraget til B, kan H, som udgangspunkt, ikke hæve købet, jf. KBL 28, stk. 2, og H har derfor ingen indsigelse over B. 838 H kan dog alligevel, i medfør af KBL 28, stk. 2, hæve købet (og har derfor alligevel en indsigelse), hvis H har taget enten et kontantforbehold eller et ejendomsforbehold (herunder et konsignationsforbehold), se straks nedenfor KONTANTFORBEHOLD Et kontantkøb er kendetegnet ved, at sælger og køber har aftalt, at overgivelse af genstanden er betinget af betaling af købesummen. 840 Ofte vil et løsørekøb forudsætningsvis kunne fortolkes som værende kontantkøb. Kontantkøb afgrænses over for kreditkøb: Det afgørende er, at det mellem A og B har været forudsat, at der skulle ske samtidig udveksling af ydelser. Hvis dette ikke er tilfældet, må købet anses for et kreditkøb, hvor ejendomsretten overgår allerede på aftaletidspunktet, og hæveadgangen derfor er afskåret, jf. KBL 28, stk. 2 (såfremt der ikke er taget et gyldigt ejendomsforbehold, se afsnit 14.2). 841 Ved kontantkøb har sælger altid (uden videre) et kontantforbehold, hvorved sælger ikke er forpligtet til at overgive salgsgenstanden, førend hele salgssummen er modtaget "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 290ff 840 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s

145 Hvis der i et kontantkøb undtagelsesvis ikke sker samtidig udveksling af ydelser, opstår spørgsmålet, om sælger H kan gøre sit kontantforbehold gældende over for køber A's godtroende aftaleerhverver B og vindicere salgsgenstanden. Det kan f.eks. ske, hvis sælger H fejlagtigt udleverer genstanden uden samtidig at få købesummen. 843 HR: Vindikation. Dog, hvis ikke H ganske hurtigt gør indsigelsen om kontantforbehold gældende, vil købet kunne have ændret karakter til et kreditkøb, hvorved ejendomsretten fortabes. 844 Bemærk: Samme udgangspunkt gælder også i forhold til A's kreditorer. Se eksempelvis dommen U Ø. I dommen var 19 dage, i løbet af hvilke der blev rykket gentagne gange for betaling, tilstrækkeligt til, at købsaftalen bevarede sin karakter af kontantkøb. 845 U: I særlige tilfælde kan B ekstingvere H's kontantforbehold, selvom købet endnu ikke har mistet sin karakter af kontantkøb. Dette gælder særligt, hvis H har vidst, at A ville videresælge genstanden (U H om en rendegraver, der blev betalt med en dækningsløs check), eller hvis H har udvist uforsigtighed i forbindelse med betalingen (U Ø om en bilforhandler, der om fredagen lod en kunde betale for en bil med sit Dankort - der var ikke dækning på kontoen) EJENDOMSFORBEHOLD Ved kreditkøb, det vil sige overgivelse af salgsgenstanden uden samtidig betaling af hele eller dele af købesummen, kan H sikre sin ret til at få genstanden tilbage (i tilfælde af betalingsmisligholdelse) ved at tage et gyldigt ejendomsforbehold. 847 Ejendomsforbehold kan sammenlignes med en slags panteret (salgspant). Bemærk: For motorkøreøjer skal et gyldigt ejendomsforbehold tinglyses, jf. TL 42, d, stk. 1, for at have omsætnings- og kreditorbeskyttelse. 848 Et ejendomsforbehold skal opfylde visse betingelser for at være gyldigt over for B. 849 Se nedenfor for gyldighedsbetingelserne for ulovfæstede (almindelige) gyldighedsbetingelser for ejendomsforbehold samt lovfæstede betingelser i KAL Almindelige gyldighedsbetingelser for ejendomsforbehold 843 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 294f 845 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 295f 847 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s

146 Gyldighedsbetingelserne oplistet i dette afsnit gælder uden for KAL og følger af retspraksis og litteraturen. 851 Bemærk: Inter partes kan H og A aftale, hvad de vil, hvornår de vil. Der gælder ingen formkrav. Eneste krav er, at forbeholdet kommer i stand ved gensidig overenskomst. 852 I forholdet til B er aftalen i sig selv ikke tilstrækkelig, da dette ville medføre en vid adgang til kreditorbesvigelser. 853 For forholdet til B gælder følgende kumulative gyldighedsbetingelser: 1. En klar og udtrykkelig aftale: Det skal fremgå klart af aftalen mellem H og A, at der er taget ejendomsforbehold. Generelle formuleringer á la "almindelige købekontraktbetingelser" godtages ikke af domstolene, jf. U Ø. Heller ikke henvisning til kutyme eller branchesædvane kan opfylde klarhedskriteriet En aftale: Ejendomsforbeholdet skal være aftalt mellem H og A. Der kan altså ikke ensidigt tages ejendomsforbehold Ejendomsforbeholdet skal være taget senest ved overgivelsen: Forbeholdet skal være taget senest ved den faktiske overgivelse af salgsgenstanden eller senest ved indgåelse af købsaftalen, hvis salgsgenstanden har været overgivet forinden, eksempelvis i forbindelse med en lejeaftale, og det ikke fra påbegyndelsen af lejeforholdet har været meningen, at A senere skulle blive ejer af genstanden Ejendomsforbeholdet skal vedrøre identificérbare genstande: H og A må på det tidspunkt, hvor ejendomsforbeholdet gøres gældende, kunne identificere de genstande, som forbeholdet vedrører. Dette kan eksempelvis sikres ved mærkning. 857 Der skal kunne føres identifikationsbevis for, hvilke genstande der er omfattet af købsaftalen "Indledning til Tingsretten", s. 298ff 852 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 298f 854 "Indledning til Tingsretten", s. 399f 855 "Indledning til Tingsretten", s. 300f 856 "Indledning til Tingsretten", s. 301f 857 "Indledning til Tingsretten", s. 302ff 858 "Indledning til Tingsretten", s

147 5. Ejendomsforbeholdet skal alene vedrøre sælger H's krav i henhold til købsaftalen: Ejendomsforbeholdet kan ikke gøres gældende over for andre krav end det, der udspringer af den købsaftale, der vedrører den genstand, hvori ejendomsforbeholdet er taget KAL's anvendelsesområde og gyldighedsbetingelser KAL's hovedanvendelsesområde er kreditaftaler, herunder kreditkøb, som en forbruger foretager hos en erhvervsdrivende. jf. KAL, jf. 1, stk Definitionen af et forbrugerkøb svarer til definitionen af forbrugerkøb i KBL 4 A. 861 KAL's bestemmelser om køb med ejendomsforbehold gælder også for ikke-forbruger(kredit)køb med ejendomsforbehold, jf. KAL 49 og 50. Dog med en enkelt undtagelse (se pkt. 4 nederst). KAL's gyldighedsbetingelser er følgende, idet det bemærkes, at de almindelige gyldighedsbetingelser samtidig skal være opfyldt: 1. Forbeholdet skal være aftalt senest ved overgivelsen af det købte til forbrugeren, jf. KAL 34, stk. 1, nr. 1. Svarer i det hele til de almindelige gyldighedsbetingelser for ejendomsforbehold nr. 2 og Det samlede beløb, der skal betales, skal overstige DKK 2.000,00, jf. KAL 34, stk. 1, nr. 2. Beløbet er summen af udbetaling, lånebeløb og kreditomkostninger, jf. KAL 8, stk. 2, nr. 7. Dette skal overstige DKK 2.000,00. DKK 2.000,00 ligeud er altså ikke tilstrækkeligt Kreditkøbet må ikke være en aftale om kredit med variabelt lånebeløb, jf. KAL 34, stk. 1, nr. 3. Som følge heraf kan der eksempelvis ikke tages ejendomsforbehold ved køb på konto i eksempelvis et stormagasin, hvor lånebeløbet udvides ved hvert køb Sælger H er ved overgivelsen af det købte fyldestgjort for mindst 20 % af kontantprisen, jf. KAL 34, stk. 1, nr. 4. Der skal erlægges en udbetaling på 20 % af den pris, som kunden A kunne købe 859 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 309f 861 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 311f 863 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s

148 genstanden til ved et kontantkøb. 865 Denne betingelse gælder ikke for ikke-forbrugerkøb, jf. KAL 50, stk Skal vedrøre aftalen. KAL 34, stk. 3, indeholder en regel, der svarer til de almindelige gyldighedsbetingelser for ejendomsforbehold betingelse nr Et ejendomsforbehold må således ikke aftales til sikkerhed for forpligtelser for andre krav end krav, der udspringer af købsaftalen Tingsretlige virkninger af et gyldigt ejendomsforbehold HR: Vindikation. Hvis ejendomsforbeholdet er gyldigt. U: Som undtagelse hertil gælder, at H ved uforsigtighed eller passivitet kan miste sin ejendomsret til genstanden, uanset at han har taget et gyldigt ejendomsforbehold. Et senere led kan således ekstingvere ejendomsforbeholdet. 869 Dette er særligt relevant i specifikke situationer, f.eks. hvis A er forhandler af de pågældende genstande (forhandlergrundsætningen - se afsnit 14.4), eller H har taget ejendomsforbehold med ret til videresalg (konsignation - se afsnit 14.3). Er ejendomsforbeholdet ugyldigt, har H ingen gyldig indsigelse imod B, og har derfor mistet ejendomsretten. Derfor er der ikke tale om, at der er sket en ekstinktion af ejendomsforbeholdet. 870 H har dog stadig krav på købesummen fra A, da det kun er den tingsretlige beskyttelse, der bortfalder Betingelser i kreditaftaleloven KAL 29 indeholder nogle særlige regler for, hvornår en betalingsmisligholdelse er kvalificeret nok til, at en sælger foretage tilbagetagelse. 872 HR: En sælger kan tage det solgte tilbage, når 1) forbrugeren er udeblevet med et beløb på 30 dage efter dets forfaldstid, og 2) beløbet enten udgør mindst 10 pct. af det samlede beløb, der skal betales, eller "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 316f 871 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 317ff 147

149 hvis der i beløbet indgår flere afdrag - beløbet udgør mindst 5 pct. af det samlede beløb, der skal betales, eller hvis beløbet udgør hele restfordringen, jf. KAL 29, stk For alle typer køb gælder det, at hvis der indgået en købsaftale med ejendomsforbehold, og forbeholdet er skriftligt, underskrevet af køber, og køber har fået en genpart udleveret, da kan købeaftalen med ejendomsforbeholdet danne grundlag for sælgers tilbagetagelse af det solgte, jf. KAL 36, stk. 1. I andre tilfælde forudsætter sælgers tilbagetagelse, at sælger har fået dom for sit tilbagetagelseskrav. 874 Kan sælger frit vælge at foretage tilbagetagelse eller udlæg ved betalingsmisligholdelse? Om en sælger frit kan vælge mellem at foretage tilbagetagelse eller udlæg for købers manglende betaling afhænger af, hvorvidt der er tale om et forbrugerkøb eller ikke-forbrugerkøb. (Forbrugerkøb) HR: Sælger skal søge sig fyldestgjort for sit tilgodehavende ved tilbagetagelse af det solgte, jf. KAL U: Hvis salgsgenstandens værdi ikke er tilstrækkelig til at dække sælgers restfordring, da kan sælger foretage udlæg i købers øvrige aktiver for det manglende beløb, hvis særlige omstændigheder taler herfor, jf. KAL U: Sælger kan foretage udlæg i købers øvrige aktiver, hvis det solgte - f.eks. pga. tyveri - ikke findes hos forbrugeren under tilbagetagelsesforretningen, jf. KAL (Ikke-forbrugerkøb) HR: Sælger kan frit vælge mellem at tilbagetage det solgte eller foretage udlæg i købers andre aktiver, jf. KAL 50, stk. 2 og 51, stk. 1, jf. dog stk. 2. Sælger har endvidere krav på det manglende beløb, hvis det solgtes værdi er utilstrækkelig, og sælger kan da foretage udlæg for beløbet, jf. KAL 51, stk Tilbagetagelse i forhold til det solgtes værdi KAL opstiller regler nogle regler, hvorledes det solgtes værdi spiller ind på sælgers tilbagetagelseskrav. 873 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s

150 Det solgtes værdi fastsættes som det beløb, som sælgeren kan opnå ved at sælge genstanden på hensigtsmæssig måde, jf. KAL 39. Overstiger det solgtes værdi herefter sælgers tilgodehavende, kan kreditgiveren kun tage det solgte tilbage, hvis det overskydende beløb samtidig betales til forbrugeren, jf. KAL 40. Er det solgtes værdi mindre end sælgerens tilgodehavende, gælder KAL 41 og 42, hvis der er tale om forbrugerkøb. Dvs. sælgers mulighed for at få dækket sit resttilgodehavende ved udlæg er begrænset KONSIGNATION Ved et konsignationssalg tager sælger H ejendomsforbehold ved købsaftalen, men indrømmer samtidig forhandler A en ret til at videresælge genstanden. Samtidig aftales det, at A skal afregne med H i takt med, at han sælger de genstande, der er købt ved konsignation. 880 Formålet med konsignation er at fungere som en kreditorbeskyttet finansieringsform, idet A først skal afregne, når han til sine kunder (B) sælger de genstande, som han har købt fra H, som eksempelvis kan være producent eller importør. 881 A handler for egen regning og i eget navn (ctr. kommission) Gyldighedsbetingelser Konsignation er ikke omfattet af KAL, men de almindelige gyldighedsbetingelser for ejendomsforbehold gælder og suppleres af følgende tre betingelser: Varerne skal holdes adskilt. De varer, som A køber ved konsignation, skal holdes adskilt fra A's andre lignende varer. Se eksempelvis U Ø A skal afregne løbende med H. Dette skal ske i takt med, at A videresælger varerne H skal føre kontrol. H skal kontrollere, at A afregner som aftalt "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 319f 882 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 321f 149

151 Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, kan konsignationsejendomsforbeholdet ekstingveres af A's kreditorer Retsvirkninger af gyldigt konsignationsforbehold I forhold til A's kreditorer kan forbeholdet gøres gældende for så vidt angår ikke-solgte varer. H får således en fortrinsstilling ("separatiststilling" i konkurs), idet han kan tilbagetage de ikke-solgte varer ved A's misligholdelse af konsignationsaftalen, da H på grund af konsignationsforbeholdet fortsat besidder ejendomsretten. 888 I forhold til A's aftaleerhververe kan konsignationsforbeholdet ikke gøres gældende. Formålet med konsignation er jo netop, at A skal videreoverdrage genstandene, og H har derfor ingen indsigelse imod B, uanset om B var i ond tro, og uanset at H havde et gyldigt konsignationsforbehold FORHANDLERGRUNDSÆTNINGEN Forhandlergrundsætningen er udtryk for en særlig situation, hvor H har solgt en genstand til A, hvor A er forhandler af den pågældende genstand, og hvor B køber genstanden af A. I den situation har B, som køber genstanden af A, en udvidet adgang til ekstinktion, idet H har udvist betydelig uforsigtighed ved at sælge genstanden til en forhandler af den pågældende genstand. 890 Grundsætningen er et udtryk for, at man lægger en særlig høj grad af vægt på H's uforsigtighed. Forhandlergrundsætningen kan påberåbes, hvis: H vidste eller burde vide, at A er forhandler af genstande af den pågældende type. 892 Det er ikke tilstrækkeligt, at A angiver, at købet er til privatforbrug, hvis H vidste eller burde vide, at A er forhandler af sådanne genstande, jf. U H omsætningsled, altså A, er forhandler "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 320f 889 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 323f 891 "Indledning til Tingsretten", s. 324ff 892 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s

152 2. B er køber. Grundsætningen kan ikke påberåbes af andre typer aftaleerhververe eller af kreditorer. 895 I disse tilfælde skal forhandlergrundsætningen tillægges megen vægt i vurderingen af H's uforsigtighed. B skal naturligvis også opfylde de alm. ekstinktionsbetingelser. 896 Særlige forhold gælder i følgende forhold: Motorkøretøjer. Ved ejendomsforbehold og andre rettigheder over motorkøretøjer er TL 42d, stk. 1, udtømmende regulering. Forhandlergrundsætningen kan ikke inddrages i dette tilfælde. 897 Tinglyste rettigheder over løsøre. Ved udlæg og underpant over løsøre, som skal tinglyses, jf. TL 47, stk. 1, finder forhandlergrundsætningen hellere ikke anvendelse, idet der er tale om udtømmende regulering. 898 Kreditorer. Forhandlergrundsætningen kan i øvrigt heller ikke påberåbes af kreditorer, jf. U V. 899 Bemærk: Forhandlergrundsætningen antages også at kunne finde anvendelse, hvor H har andre indsigelser end ejendomsforbehold, særligt i betroelsestilfælde. Det er dog tvivlsomt, hvorvidt forhandlergrundsætningen i sig selv er tilstrækkelig til at fravige den klare hovedregel om vindikation H'S BESKYTTELSE OVER FOR A'S KREDITORER Problemstillingen opstår, når genstanden er overgivet til køberen A. Sælgeren H kan ikke hæve, hvis genstanden er overgivet til A, og H ikke har taget forbehold, jf. KBL 28, stk HR: Ingen indsigelse. Når H har overgivet genstanden, kan han ikke hæve og dermed ikke kræve genstanden tilbage fra A's kreditor B, jf. KBL 28, stk U1: H har et gyldigt kontantforbehold (se afsnit 14.1) "Indledning til Tingsretten", s. 325f 896 "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s "Indledning til Tingsretten", s. 362f 902 "Indledning til Tingsretten", s. 362f 903 "Indledning til Tingsretten", s. 364f 151

153 UU1: H forholder sig passivt med hensyn til at gøre forbeholdet gældende. Hvor længe der skal gå, førend der kan statueres passivitet, må bero på en konkret vurdering. 904 U2: H har taget et gyldigt ejendomsforbehold (se afsnit 14.2). 905 U3: H har taget et gyldigt konsignationsforbehold, jf. eksempelvis U Ø (se afsnit 14.3). 906 Der henvises i øvrigt til det under afsnit 14 anførte. 904 "Indledning til Tingsretten", s. 364f 905 "Indledning til Tingsretten", s. 366f 906 "Indledning til Tingsretten", s

154 DEL IV - KREDITOR- OG SKYLDNERRETTIGHE- DER 15. INTRODUKTION TIL KREDITORRETTIGHEDER EKSAMENSTIP: Oversigt over de relevante aktører Kreditor er en person, der har et krav på en ydelse fra en debitor/skyldner. Denne ydelse kan være penge eller andet end penge. Når kreditor har foretaget udlæg, er denne tillige udlægshaver. I den fogedretlige terminologi kaldes kreditor traditionelt rekvirenten. Her i kompendiet vil udtrykket kreditor imidlertid fortrinsvis blive benyttet. Skyldner/debitor er en person, der skylder en eller flere kreditorer penge eller andet end penge. I den fogedretlige terminologi kaldes debitor rekvisitus (én debitor) eller rekvisita (flere debitorer). Her i kompendiet vil udtrykket debitor eller skyldner imidlertid fortrinsvis blive benyttet. Individualforfølgning er handlinger, som sigter mod fyldestgørelse af en enkelt kreditors eget krav hos en debitor. Insolvensbehandling (også kaldet universalforfølgning) er handlinger, som sigter mod en ligelig fyldestgørelse af en insolvent skyldners kreditorer. Kreditors krav kan være et pengekrav eller et krav på andet end penge. Krav på andet end penge er eksempelvis besiddelseskrav, handlepligter og undladelsespligter KRAV PÅ ANDET END PENGE Et besiddelseskrav er et krav på, at en person skal fraflytte en fast ejendom eller udlevere rørligt gods. Før et besiddelseskrav kan tvangsfuldbyrdes af fogedretten, skal der som udgangspunkt foreligge et fundament (f.eks. en dom), jf. RPL 528. Foreligger der ikke et fundament, kan besiddelseskravet i stedet fuldbyrdes efter reglerne om umiddelbare fogedforretninger, jf. RPL "Kreditorerne", s

155 En handlepligt er en kreditors krav på, at skyldneren udfører en bestemt handling. En handlepligt kan ikke gennemtvinges af fogedretten, selvom der foreligger et fundament, idet fogedretten ikke kan tvinge skyldner til at udføre en bestemt handling. Fogedretten kan derimod fuldbyrde handlepligten ved at omsætte denne til et pengekrav, jf. RPL 533, eller overlade handlingen til tredjemand, hvorefter udgifterne forbundet hermed kan tvangsfuldbyrdes, jf. RPL En undladelsespligt er en kreditors krav på, at skyldneren undlader en bestemt handling, f.eks. at en person ophører med at krænke kreditors immaterielle rettighed. Hvis der foreligger et fundament, kan en undladelsespligt tvangsfuldbyrdes, ved at fogedretten (via politiets bistand) hindrer skyldner i at foretage overtrædelseshandlingen og om nødvendigt tilintetgør, hvad der er foretaget i strid med kreditors ret, jf. RPL 532. Foreligger der ikke et fundament for undladelsespligten, kan undladelsespligten fuldbyrdes, ved at der nedlægges forbud (fogedforbud) mod den pågældende handling, jf. RPL kapitel PENGEKRAV Hvis kreditor har et fundament for sit krav, kan han inddrive et pengekrav ved at foretage udlæg i skyldners aktiver. De forskellige former for fundament er angivet i RPL 478. Såfremt kreditor ikke har et fundament, må kreditor tilvejebringe et sådant, hvilket potentielt kan tage lang tid, f.eks. hvis grundlaget skal tilvejebringes i form af en dom over skyldneren. Hvis der er risiko for, at muligheden for senere fyldestgørelse væsentligt forringes, inden der kan opnås dom over skyldner, kan kreditor anvende det ene af de to såkaldte foreløbige retsmidler, arrest. Reglerne om arrest findes i RPL kapitel 56. EKSAMENSTIP: Sondringer/opgavesystematik 1. Er der tale om et pengekrav eller et krav på andet end penge? 2. Er der tale om et offentligretligt eller privatretligt krav? 3. Foreligger der et udlægsfundament (RPL 478)? 4. Er der sendt en påkravsskrivelse i overensstemmelse med inkassolovens 10? 5. Ønskes der udlæg i aktiver undtaget fra kreditorer? 6. Hvad er retsvirkningen af udlægget? 908 "Kreditorerne", s

156 16. UDLÆG 16.1 GENERELT OM UDLÆG Generelt om foretagelse og retsvirkning af udlæg for privat- og offentligretlige krav Et udlæg foretages i et eller flere af skyldnerens aktiver. Udlægget medfører ikke i sig selv, at det udlagte aktiv bliver kreditors ejendom, eller at aktivet fratages skyldnerens rådighed (U: udlæg i rede penge). Udlæggets væsentligste retsvirkninger er, (1) at kreditor opnår en sikkerhedsret i det udlagte aktiv, og (2) at kreditor på grundlag af udlægget kan begære det udlagte aktiv solgt på tvangsauktion og herigennem opnå fyldestgørelse gennem salgsprovenuet i overensstemmelse med prioritetsrækkefølgen i aktivet. 909 Før kreditor kan foretage udlæg hos skyldner, er det som hovedregel påkrævet, at der foreligger et særligt grundlag for foretagelse af udlægget - et udlægsfundament (også kaldet et eksigibelt fundament/et særligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag/et fundament). De væsentligste typer af udlægsfundamenter er oplistet i RPL Bestemmelsen er ikke fuldt udtømmende, blandt andet kan en voldgiftsdom også udgøre et fundament. Bestemmelsen oplister imidlertid de langt oftest forekommende typer af fundament. Efter inkassolovens 10 må udlægsbegæring tidligst indgives til fogedretten, når der er forløbet mindst 10 dage, fra kreditor har afsendt en påkravsskrivelse til skyldner. I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen. Herved opnår skyldneren en mulighed for at betale det skyldige beløb eller alternativt fremsætte indsigelser mod kravet, inden denne pålægges yderligere omkostninger ved inddrivelsen af kravet Værneting Efter RPL 487 kan en begæring om udlæg indgives til fogedretten i den retskreds: Hvor skyldner har hjemting (stk. 1, nr. 1). Hvor skyldner driver erhvervsvirksomhed (stk. 1, nr. 2). Hvor der findes pant for den fordring, for hvilken udlæg søges (stk. 1, nr. 3). 909 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

157 Hvor genstanden for fuldbyrdelse af andre krav end pengekrav findes (stk. 1, nr. 4). Er ingen fogedret kompetent efter en af ovenstående muligheder, eller er det tidligere ikke lykkedes kreditor at opnå dækning af et krav, så kan anmodning om fuldbyrdelse fremsættes over for fogedretten i den retskreds: Hvor skyldner opholder sig (stk. 2). Hvor skyldner har aktiver (stk. 2). Hvor skyldner træffes (stk. 2). Anmodning om tvangsfuldbyrdelse kan derudover generelt fremsættes over for en fogedret i en anden retskreds, hvis muligheden for fuldbyrdelse ellers vil blive væsentligt forringet (stk. 3). For inddrivelse af det offentliges krav gælder særlige regler, hvor der henvises til "Kreditorerne", side 38f, eller dette kompendium, afsnit Fremgangsmåden Fremgangsmåden ved udlæg for privatretlige krav Udlægsbegæringen En begæring om udlæg indgives skriftligt til fogedretten og skal indeholde de oplysninger, som er nødvendige for sagens behandling, herunder dokumentation for udlægsfundamentet, jf. RPL Indkaldelse til fogedforretningen (tid og sted) Fogedretten indkalder til et møde (fogedforretning), hvor begæringen vil blive behandlet, jf. RPL 491. En fogedforretning afholdes som udgangspunkt i fogedretten, men kan imidlertid også afholdes uden for fogedretten ved en såkaldt udkørende fogedforretning. 912 Som udgangspunkt afvises fogedforretningen, hvis kreditor ikke giver møde, jf. RPL 492, stk. 1. Hvis kreditors krav er under kr. (eksklusive renter og omkostninger), behøver kreditor dog ikke at give 911 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

158 møde under fogedforretningen, medmindre fogedretten finder det nødvendigt, at kreditor er til stede, jf. RPL 492, stk Fogedretten underetter så vidt muligt skyldner om tid og sted for fogedforretningen, medmindre fogedretten finder det ubetænkeligt at foretage fogedforretningen uden underretning, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning for kreditors krav ellers vil blive væsentligt forringet, jf. RPL 493, stk Det praktiske udgangspunkt er, at skyldner tilsiges. Fogedforretningen Udlæg kan som udgangspunkt foretages, selvom skyldner ikke er til stede under fogedforretningen, jf. RPL 495. Ved møde i fogedretten gælder dette udgangspunkt imidlertid alene for (pantebrevs)udlæg i: fast ejendom andele i en andelsboligforening aktier i boligaktieselskaber (omfattet af andelsboligforeningsloven) anparter i boliganpartsselskaber (omfattet af andelsboligforeningsloven) visse andre boligfællesskaber i henhold til pantebrev efter RPL 478, stk. 1, nr. 6 andre aktiver såfremt kravet er omfattet af RPL 478, stk. 2 (tillagt udpantningsret), jf. RPL 495, stk. 1, 2. pkt. Udebliver skyldner uberettiget fra fogedforretningen, selvom denne er lovligt tilsagt, kan fogedretten bestemme, at skyldner skal politifremstilles, hvilket indebærer, at skyldner tages i forvaring af politiet, indtil han kan fremstilles i fogedretten, jf. RPL 494, stk. 2. Skyldners oplysningspligt Skyldner har pligt til at give de oplysninger under fogedforretningen, som fogedretten finder nødvendige til gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen, jf. RPL 497, stk. 1. Skyldneren kan straffes for at afgive urigtige oplysninger, jf. STRFL "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

159 Såfremt skyldner ikke opfylder sin oplysningspligt, kan fogedretten bestemme, at skyldner skal tages i forvaring, indtil han indvilger i at opfylde sin oplysningspligt. Forvaringen kan ikke sammenlagt overstige 6 måneder, jf. RPL 497, stk Skyldner har ikke pligt til at give selvinkriminerende oplysninger. Skyldner kan heller ikke straffes for at give urigtige oplysninger til fogedretten, hvis sandheden ville udsætte skyldner for straf, jf. U Ø Udlægsudelukkelsesgrunde Der sondres mellem udlægsudelukkelsesgrunde, der for en periode helt udelukker foretagelse af udlæg hos skyldner, og visse aktiver, der generelt ikke kan foretages udlæg i Fredningsreglen Hvis kreditor ved udlæg i skyldners ejendele ikke bliver fyldestgjort for sit krav, afgiver skyldneren en insolvenserklæring. 917 En kreditor, der uden held har forsøgt at gøre udlæg, er udelukket fra at indgive ny begæring om udlæg i en periode af 6 måneder efter skyldners afgivelse af insolvenserklæring, og fogedretten kan i samme periode afvise andre udlægssøgende kreditorer (hvilket de typisk gør), jf. RPL 490, stk. 1 (fredningsreglen). 918 Fredningsreglen gælder ikke, hvis der er rimelig grund til at antage, at skyldner ejer aktiver, hvori udlæg kan foretages, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, som rimeliggør, at udlægsforretningen afholdes, jf. RPL 490, stk Fredningsreglen udelukker ikke, at kreditor kan begære en udkørende fogedforretning til konstatering af insolvenserklæringens rigtighed, jf. U Ø. 920 En udlægsforretning kan begæres i fredningsperioden, hvis det er nødvendigt for at afbryde forældelsen af kreditors krav, jf. U Ø, jf. RPL 490, stk Medmindre skyldner gør indsigelser mod det 915 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s Pantefogedens forgæves forsøg på at inddrive offentlige krav fra private kreditorer medfører ikke, at der gælder en fredningsperiode, jf. U Ø, jf. "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

160 underliggende krav, er effekten heraf imidlertid blot, at forældelsen afbrydes. Der afholdes ikke noget fysisk møde, og kreditor får ikke mulighed for faktisk fyldestgørelse (tvangsauktion), før fredningsperioden er udløbet Insolvensbehandling Der kan ikke foretages udlæg hos skyldner, mens denne er under insolvensbehandling (rekonstruktions-, gældssanerings- eller konkursbehandling), jf. KL 12 c, KL 31 og KL GRUNDLAGET FOR UDLÆG FOR PRIVATRETLIGE KRAV Udlæg for privatretlige krav kan som udgangspunkt kun opnås, hvis den, der begærer udlægget, har et udlægsfundament. De mest almindelige udlægsfundamenter er hjemlet i RPL 478, stk. 1, nr Ifølge bestemmelsen er et udlægsfundament (nr. 1-8): 1. Domme, kendelser, betalingspåkrav Retsforlig (indenretlige forlig). 3. Visse aftaler om forældremyndighed. 4. Udenretlige forlig (når det udtrykkeligt er angivet i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse). 5. Gældsbreve (når det udtrykkeligt er angivet i gældsbrevet, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse). 6. Pantebreve. 7. Veksler og checks. 8. Visse forbrugerklagenævnsafgørelser. 922 "Kreditorerne", s Betalingspåkrav er en særlig måde, hvorpå kreditor kan skaffe fundament for sit krav. Betalingspåkrav er kun beregnet til anvendelse i de situationer, hvor kreditor ikke mener, at der vil blive gjort indsigelser mod kravet, og kan kun bruges på krav op til kr. (uden renter og gebyrer). Et betalingspåkrav skal indsendes på en særlig formular og får den nævnte påtegning, hvis der ikke gøres indsigelser mod kreditors krav inden for en vis frist. Herefter kan betalingspåkravet bruges som fundament på samme måde som en dom fra de civile domstole. Betalingspåkravet er blevet indført for at lette inkassoprocessen. 159

161 Ovenstående typer af fundament behandles særskilt i de følgende afsnit Afgørelser Domme og kendelser afsagt af danske domstole Grundlæggende betingelser Domme og kendelser afsagt af de almindelige domstole er grundlag for udlæg, jf. RPL 478, stk. 1, nr. 1. De almindelige domstole er: Byretterne (herunder foged- og skifteretterne) Sø- & Handelsretten (herunder skifteretten) Landsretterne og Højesteret 924 Man sondrer mellem fuldbyrdelses- og anerkendelsesdomme, og en afgørelse kan alene tvangsfuldbyrdes, hvis det er en fuldbyrdelsesdom. 925 En anerkendelsesdom fastslår blot domhavers stilling, f.eks. at et ægteskab består. Langt de fleste domme er fuldbyrdelsesdomme. Fuldbyrdelsesfristen for dommen skal desuden være udløbet. Fuldbyrdelsesfristen for domme er 14 dage, medmindre andet er bestemt i dommen, hvorimod kendelser fuldbyrdes straks, jf. RPL 480 og 481. Hvis en dom ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb (14 dage), kan dommen kun fuldbyrdes straks efter fristens udløb, hvis dette er bestemt i dommen, jf. RPL 480, stk. 2. I modsat fald må ankesagens udfald afventes. Hvornår kan udlægsbegæringen indgives? 924 Domme og kendelser afsagt af Boligretten er grundlag for udlæg, jf. LL 113, stk "Kreditorerne", s

162 Som hovedregel kan udlægsbegæring først indgives til fogedretten ved fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. RPL 486, stk. 1. Fogedretten kan dog bestemme, at fuldbyrdelse kan ske før fuldbyrdelsesfristens udløb, hvis skyldner samtykker, eller kreditors mulighed for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet, jf. RPL 486, stk EKSAMENSTIP: Vær opmærksom på, om fuldbyrdelsesfristen er udløbet. De almindelige frister for fuldbyrdelse er for: Domme: 14 dage fra afsigelse (RPL 480) Kendelser og betalingspåkrav: Straks (RPL 481 og 481a) Retsforlig: Når kravet er forfaldet (RPL 482) Udenretlige forlig, gældsbreve, pantebreve og veksler og checks: 14 dage efter forfaldstidspunktet, medmindre andet er bestemt i dokumentet, dog mindst 4 søgnedage (søgnedag = alle andre dage end søndag og helligdag) (RPL 484) Derudover gælder det, at fuldbyrdelse kan ske tidligere ved skyldners samtykke, eller hvis det antages, at muligheden for senere dækning bliver væsentligt forringet (RPL 486), og fuldbyrdelse kan udsættes (RPL 502). Efterprøvelse af afgørelsens rigtighed Fogedretten efterprøver ikke rigtigheden af domme og kendelser, hvorfor indsigelser ikke kan gøres gældende under fogedforretningen, jf. RPL 501, stk. 2. Fogedretten kan imidlertid fortolke afgørelsens konklusion, hvis denne er uklar, eller såfremt kravets størrelse har ændret sig grundet forhold, der er indtruffet efter afgørelsen blev afsagt. Fogedretten kan eksempelvis tage stilling til, om skyldner helt eller delvist har betalt det skyldige beløb "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

163 Det kan give anledning til tvivl, hvem en afgørelse pålægger en betalingspligt, og dermed også over for hvem afgørelsen kan danne grundlag for udlæg. 928 DOM: U V (Knaspers Diskotek) 929 Der var afsagt dom over "Knaspers Diskotek v/a". Kreditor (K) krævede på baggrund af dommen udlæg hos A personligt. A protesterede, idet han under fogedforretningen gjorde gældende, at gælden vedrørte "Knaspers Diskotek ApS" og ikke A personligt. Landsretten fandt, at fogedretten ikke under fogedforretningen kunne tage stilling til det materielle spørgsmål om, hvorvidt det var "Knaspers Diskotek ApS" eller Knaspers Diskotek v/a, der i forhold til K hæftede for kravet. Dommen kunne derfor danne grundlag for udlæg hos A. DOM: U H (DK-Bus) 930 Der var afsagt udeblivelsesdom over "DK BUS v/ A og B". Kreditor (K) krævede på baggrund af dommen udlæg hos A og B personligt. A protesterede, idet han under fogedforretningen gjorde gældende, at "DK- Bus" var et anpartsselskab. Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, idet man fandt, at K alene havde opnået dom over "DK BUS" og ikke tillige over A og B personligt. Højesteret fandt, at uanset om der på grundlag af en dom over et interessentskab kan foretages udlæg hos de enkelte interessenter, kunne der ikke på grundlag af dommen foretages udlæg hos A og B, da det efter det oplyste måtte lægges til grund, at "DK BUS" var et anpartsselskab Betalingspåkrav Et betalingspåkrav med påtegning efter RPL 477 e, stk. 2, udgør et udlægsfundament, jf. RPL 478, stk. 1, nr. 1. EKSAMENSTIP Vær opmærksom på, om betalingspåkravet har fået påtegning af fogedretten (efter RPL 477 e, stk. 2). Et betalingspåkrav er dermed et alternativ til den lange og bekostelige proces, det kan være at opnå dom over en skyldner. Betalingspåkrav er billigere og hurtigere, men kan alene anvendes til at opnå et 928 "Kreditorerne", s. 44f 929 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 44f 162

164 udlægsfundament ved forfaldne pengekrav på højest kr. (ekskl. renter og omkostninger), jf. RPL 477 a, stk Betalingspåkravet afvises, hvis der ikke 10 dage inden er sendt påkravsskrivelse til skyldner i overensstemmelse med inkassolovens 10, jf. RPL 477 b, stk Fogedretten lader betalingspåkravet forkynde for skyldner, jf. RPL 477 d, stk. 1. Gør skyldner ikke indsigelse mod kravet inden 14 dage fra forkyndelse, påtegner fogedretten betalingspåkravet og underetter parterne herom, jf. RPL 477 e, stk. 2. Betalingspåkravet opnår herved, som nævnt, samme virkning som en dom. Et betalingspåkrav kan fuldbyrdes straks, jf. RPL 481 a. Kreditor kan anføre i betalingspåkravet, at såfremt betalingspåkravet får samme virkning som en dom, skal fogedretten automatisk iværksætte en udlægsforretning, jf. RPL 477 b, stk. 4, nr Et betalingspåkrav med påtegning kan ikke danne grundlag for udlæg, hvis fogedretten genoptager et betalingspåkrav efter RPL 477 e, stk. 4, idet fogedretten i forbindelse med genoptagelse annullerer påtegningen af betalingspåkravet, jf. RPL 477 e, stk Afgørelser truffet af godkendte klage- og ankenævn mv. Afgørelser fra forbrugerklagenævnet og andre godkendte klage- og ankenævn efter forbrugerklagelovens 4 c kan være grundlag for udlæg (udgøre et fundament), jf. RPL 478, stk. 1, nr EKSEMPEL: Godkendte klage- og ankenævn Pengeinstitutankenævnet, Realkreditankenævnet, Ankenævnet for Forsikring, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Parkeringsnævnet, Håndværkets Ankenævn, Byggeriets Ankenævn, Ankenævnet for Tekniske Installationer, Pakkerejse-Ankenævnet og Ankenævnet for Biler. Huslejenævnet og Køkken Anke Foreningen er ikke godkendt i medfør af forbrugerklageloven "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 46f 163

165 En afgørelse fra Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat tvistløsningsorgan får imidlertid ikke virkning som fundament, hvis den erhvervsdrivende inden 30 dage fra forkyndelse af nævnets afgørelse skriftligt meddeler, at denne ikke vil være bundet af afgørelsen, jf. forbrugerklagelovens 34, stk. 1, jf. 32. I tilfælde hvor den erhvervsdrivende ikke har gjort indsigelse, skal udlægsbegæringen vedlægges en kopi af nævnsafgørelsen samt en erklæring fra nævnet om, at den erhvervsdrivende ikke har gjort indsigelser inden udløbet af 30-dagesfristen, jf. forbrugerklagelovens 34, stk Udenlandske retsafgørelser Domme og retsafgørelser afsagt i et EU-land Domme og andre retsafgørelser afsagt i et EU-land kan fuldbyrdes i Danmark efter reglerne i domsforordningen. 937 Den gældende domsforordning 938 trådte i kraft den 10. januar 2015 og afløste den daværende domsforordning (Bruxelles I-forordningen). 939 Bruxelles I-forordningen finder dog fortsat anvendelse på retssager, der er anlagt før den 10. januar 2015, jf. den nye domsforordning art. 66. Domsforordningen finder anvendelse i Danmark som følge af en parallelaftale mellem Danmark og EU, der er gennemført ved lov nr. 518/2013 om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen mv. 940 Udgangspunktet er, at domme, der kan fuldbyrdes i det land, hvor de er afsagt, også kan fuldbyrdes i andre EU-lande, herunder Danmark og vice versa, jf. domsforordningen art. 39 (svarende til den tidligere art 38). Der er alene enkelte undtagelser til dette udgangspunkt, herunder hvis Dommen strider mod fundamentale retsprincipper i landet, hvor fuldbyrdelse søges. Skyldneren ikke blev givet rimelig mulighed for at varetage sine interesser under retssagen. Den dømmende domstol under retssagen ikke har overholdt ufravigelige regler i domsforordningen "Kreditorerne", s Forordning nr. 1215/ Forordning nr. 44/ "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

166 Domsforordningen omfatter retsafgørelser inden for det civil- og handelsretlige område, jf. domsforordningens art. 1. Forordningen finder ikke anvendelse på konkurs- eller anden insolvensbehandling, jf. art Kreditors udlægsbegæring vedlægges en kopi af den udenlandske dom samt en attest fra den domstol, der har afsagt dommen, hvor det erklæres, at dommen er eksigibel i det land, hvor den er afsagt, jf. art 37 (svarende til den tidligere art. 53). 943 Tidligere skulle fogedretten herefter erklære dommen eksigibel i Danmark, hvilket kaldes for eksekvatur. Efter den nye domsforordning er der ikke krav om eksekvatur, dvs. at dommen umiddelbart kan fuldbyrdes af fogedretten, forudsat at art. 39 er opfyldt (sammenholdt med den tidligere art. 38, jf. art ). Fogedretten efterprøver ikke dommens rigtighed, men antages at have kompetence til at prøve, hvorvidt der er tale om en retsafgørelse omfattet af domsforordningens anvendelsesområde. Skyldner kan gøre indsigelse mod fuldbyrdelse hos fogedretten, jf. domsforordningens art Tidligere kunne skyldner alene gøre indsigelse mod fuldbyrdelse under appel, jf. den tidligere art Domme og retsafgørelser afsagt i et EFTA-land Domme og andre retsafgørelser, som er afsagt i Norge, Schweiz og Island, kan fuldbyrdes efter reglerne i Lugano-konventionen, som stort set svarer til reglerne i domsforordningen Domme og retsafgørelser fra ikke-eu- eller EFTA-lande Retsafgørelser fra lande, som ikke er EU- eller EFTA-lande, kan som altovervejende hovedregel ikke danne grundlag for udlæg Voldgiftskendelser En voldgiftskendelse, der er afsagt i Danmark eller i udlandet, og som fastslår en betalingspligt, kan fuldbyrdes og danne grundlag for udlæg i Danmark, jf. voldgiftslovens "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

167 Fogedretten har dog en videre adgang til at nægte fuldbyrdelse af en voldgiftskendelse, hvis der foreligger en af de i voldgiftslovens 39, stk. 1, nr. 1-2, nævnte nægtelsesgrunde Forlig Et forlig er en aftale mellem to parter om at afslutte en tvist på bestemte vilkår. Der sondres mellem retsforlig og udenretlige forlig Retsforlig (indenretlige forlig) Et forlig, der er ført til retsbogen, kaldes et retsforlig, jf. RPL 270, stk. 1. Et retsforlig kan danne grundlag for udlæg, når parternes forlig indføres i retsbogen af en kompetent myndighed, som efter RPL 478, stk. 1, nr. 1, kan træffe eksigible afgørelser, jf. RPL 270, stk. 1, jf. RPL 478, stk. 1, nr. 2. EKSAMENSTIP Hvis forliget ikke er ført til en retsbog, er der tale om et udenretligt forlig. Et retsforlig kan som udgangspunkt indgås for de almindelige domstole, herunder foged- eller skifteret. Er fogedretten beklædt af en kontorfuldmægtig, jf. RPL 19, stk. 3, kan der ikke indgås et retsforlig, idet en kontorfuldmægtig ikke har kompetence til at afgøre tvister mellem parterne i modsætning til eksempelvis dommere, dommerfuldmægtige eller retsassessorer, jf. U V. 949 Det er ikke en betingelse, at forliget bliver indgået under et retsmøde. Parterne skal blot være enige om, at et forlig i en verserende retssag skal indføres i retsbogen, jf. U V. Det er tilstrækkeligt, hvis retten i retsbogen blot bemærker, at forliget er ført til retsbogen, og samtidig henviser til forligets tekst, jf. U Ø. Derimod er det er ikke tilstrækkeligt, at retten noterer i retsbogen, at sagen er forligt, uden 947 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 51f 166

168 at bemærke, at parterne har indgået et forlig, som parterne ønsker indført i retsbogen, jf. U V. 950 Et forlig indgået under en voldgiftssag udgør ikke et retsforlig, uanset at forliget er indført i voldgiftsrettens retsbog, jf. U Ø. 951 Et retsforlig, som er indgået med skyldners konkursbo, medfører ikke, at der er indgået et retsforlig med skyldner personligt, jf. KL 244. Opnår skyldner derimod tvangsakkord under rekonstruktionsbehandlingen efter KL 10 a, har tvangsakkorden virkning som et retsforlig, jf. KL 14, stk. 1. Gældssanering har tilsvarende virkning, jf. KL 226, stk Et retsforlig kan fuldbyrdes, når kravet er forfaldent, medmindre andet er aftalt, jf. RPL Udenretligt forlig Et forlig, som ikke er et retsforlig, er et udenretligt forlig. 954 Efter RPL 478, stk. 1, nr. 4, kan et udenretligt forlig danne grundlag for udlæg, når følgende 3 betingelser er opfyldt: 1. Det udenretlige forlig skal være skriftligt og underskrevet af skyldner, jf. U Ø. 2. Det udenretlige forlig skal angå gæld, der var forfaldent ved forligets indgåelse. 3. Det udenretlige forlig skal indeholde en udtrykkelig tvangsfuldbyrdelsesklausul (også kaldet en eksigibilitetsklausul), dvs. at det skal fremgå udtrykkeligt af forliget, at dette kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. 955 Tvangsfuldbyrdelsesklausulen skal være indeholdt i selve forligsteksten. Det er ikke afgørende, hvorvidt tvangsfuldbyrdelsesklausulen anvender lovens ord "fuldbyrdelse". Det er alene afgørende, at det fremgår udtrykkeligt, at forliget kan tvangsfuldbyrdes. Betegnelserne "udlæg" eller "eksekution" antages i praksis at 950 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

169 have samme betydning som "fuldbyrdelse". Den blotte anførelse af, at forliget kan danne grundlag for "inkasso" eller "retlige skridt", er derimod ikke tilstrækkeligt. 956 Et udenretligt forlig kan først fuldbyrdes ved udlæg, 14 dage efter at ydelsen kunne kræves betalt, medmindre andet er aftalt i forliget. En kortere fuldbyrdelsesfrist end 4 søgnedage kan ikke aftales, jf. RPL 484. Søgnedage er hverdage og lørdage, som ikke er helligdage Pantebreve og gældsbreve Gældsbreve Et gældsbrev er en skriftlig erklæring, der hjemler en i hovedsagen ubetinget, ensidig fordring på et pengebeløb. 958 Et gældsbrev kan danne grundlag for udlæg efter RPL 478, stk. 1, nr. 5, når følgende to betingelser er opfyldt: 1. Gældsbrevet er underskrevet af skyldner, en selvskyldnerkautionist eller en pantsætter, jf. RPL 478, stk Gældsbrevet indeholder en udtrykkelig tvangsfuldbyrdelsesklausul (se nærmere afsnit , herunder afsnit "Udenretligt forlig"), jf. RPL 478, stk. 1, nr EKSAMENSTIP Hvis et gældsbrev samtidig udgør et udenretligt forlig, er hjemmelen til at foretage udlæg RPL 478, stk. 1, nr. 4, om forlig. Indrømmes kreditor pant for gældsbrevets hovedstol, er der tale om et pantebrev, der kan danne grundlag for udlæg med hjemmel i RPL 478, stk. 1, nr. 6. Ligesom udenretlige forlig kan et gældsbrev fuldbyrdes, 14 dage efter at kravet kunne kræves betalt, medmindre andet er aftalt, jf. RPL "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s Gældsbrevet kan ikke danne grundlag for en simpel kautionist, uanset om kautionisten har underskrevet gældsbrevet som kaution. 960 "Kreditorerne", s. 54f 168

170 Et gældsbrev, som er udstedt af et interessentskab ("I/S"), kan både danne grundlag for udlæg i I/S'ets aktiver samt i de enkelte interessenters aktiver, selvom de enkelte interessenter ikke i gældsbrevet har påtaget sig en personlig hæftelse, jf. U Ø og U Ø. 961 Fogedretten kan som udgangspunkt tage stilling til indsigelser mod det krav, der følger af gældsbrevet, jf. RPL 501, stk. 1. Fogedretten kan imidlertid også vælge at afvise bevisførelse, der bør finde sted under en civil retssag, jf. RPL 501, stk. 4. Som udgangspunkt fortaber en skyldner, der udsteder et gældsbrev, ikke sine indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til gældsbrevets udstedelse, jf. GBL Pantebreve Et pantebrev kan danne grundlag for udlæg, jf. RPL 478, stk. 1, nr. 6. Et almindeligt pantebrev er et gældsbrev sikret ved pant i en realiserbar genstand og indeholder bestemmelser om hovedstol, renter og afdrag mv. Dette er forskelligt fra ejerpantebreve og skadesløsbreve. Ejerpantebreve og skadesløsbreve kan alene danne grundlag for udlæg, hvis gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldner eller klart fremgår af omstændighederne, jf. RPL 478, stk. 1, nr. 6. Det er tilstrækkeligt, hvis skyldner erkender skyldens størrelse under selve fogedforretningen. Såfremt skyldner alene erkender en del af gælden, antages det, at fogedretten kan foretage udlæg for den erkendte del af gælden, medmindre opdelingen findes at være i strid med skyldners interesser, jf. RPL 507, stk Der vil typisk blive foretaget udlæg i pantet, et såkaldt pantebrevsudlæg, men der kan også foretages udlæg i andet end pantet. 964 Pantebreve kan fuldbyrdes ved udlæg, 14 dage efter at kravet kunne kræves betalt, medmindre andet er aftalt, jf. RPL 484. En kortere fuldbyrdelsesfrist end 4 søgnedage kan ikke aftales, jf. RPL 484. Søgnedage er hverdage og lørdage, som ikke er søn- eller helligdage "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

171 I modsætning til gældsbreve kan et pantebrev udstedt af et interessentskab ikke danne grundlag for udlæg i interessenternes personlige aktiver, jf. U Ø, U /1V og U H. Pantebrevet kan således alene danne grundlag for udlæg i interessentskabets aktiver. 966 Fogedretten kan som udgangspunkt tage stilling til indsigelser mod det krav, der følger af pantebrevet, jf. RPL 501, stk. 1. Fogedretten kan imidlertid også vælge at afvise bevisførelse, der bør finde sted under en civil retssag, jf. RPL 501, stk. 4. Håndpant kan ikke danne grundlag for udlæg efter RPL 478, stk. 1, nr. 6, idet panthaver i stedet har den gunstige retstilling, at han/hun kan realisere pantet (sætte det på tvangsauktion) uden forudgående udlæg og herigennem opnå fyldestgørelse i pantet, jf. RPL 538 a RETSVIRKNING AF UDLÆG Et udlæg er en retsforfølgning og har følgende retsvirkninger: Udlægget stifter retspant til fordel for udlægshaver/kreditor - se afsnit Udlægget giver udlægshaver/kreditor ret til at begære de udlagte aktiver solgt på tvangsauktion - afsnit Udlægget afbryder forældelsen for det krav, der er gjort udlæg på baggrund af, jf. forældelseslovens 18, stk Udlægget afbryder nedrykning af renter af krav sikret ved pant i fast ejendom efter TL 40, stk Retspant Med undtagelse af udlæg i rede penge, 969 hvor udlægshaveren opnår ejendomsret til pengene, jf. RPL 521, stifter udlæg retspant. 970 Retspant er pant, der ikke er stiftet ved aftale Individualisering 966 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s Bankkontoindeståender betragtes efter RPL 521 ikke som rede penge, men derimod som en fordringsret. Se modsat RPL 517, stk. 2, om skyldners ret til at anvise, i hvilke aktiver der skal foretages udlæg, hvor bankkontoindeståender betragtes som rede penge (afsnit 19.1). 970 "Kreditorerne", s

172 Der kan alene foretages udlæg i individuelt bestemte aktiver (krav om individualisering), jf. RPL 518, stk. 1, og fogedretten angiver i fogedbogen, hvilke aktiver der foretages udlæg i, jf. RPL 518, stk. 1. Udlæg, der foretages i fast ejendom, omfatter imidlertid automatisk det til enhver tid værende tilbehør til ejendommen (tilbehørspant) efter TL 37-38, jf. RPL 518, stk. 2. På samme måde omfatter udlæg i andelsboliger, skibe og fly også det dertilhørende tilbehør, jf. RPL 518, stk Dog kan der for disse aktivtyper angives andet i retsbogen. EKSEMPEL A har et krav mod B og ønsker under en fogedforretning udlæg i B's varelager, B's ejerlejlighed og B's dyre kaffemaskine, som er indbygget i ejerlejligheden. Varelageret Det er ikke tilstrækkeligt at angive, at A har fået udlæg i B's varelager. Det er nødvendigt entydigt at identificere samtlige de udlagte aktiver i B's varelager, jf. RPL 518. Ejerlejlighed og kaffemaskine Ved foretagelse af udlæg i den indbyggede kaffemaskine og ejerlejligheden er det tilstrækkeligt at gøre udlæg i ejerlejligheden, der er tilstrækkeligt individualiseret ved angivelse af ejendommens matr.nr. (og et eventuelt ejerlejlighedsnummer), idet udlæg i fast ejendom også omfatter ejendomstilbehør efter TL 37-38, jf. RPL 518, stk Kaffemaskinen er derfor omfattet af udlægget som lejlighedens tilbehør (da den er indbygget). Bemærk: Almindeligt løst inventar er ikke omfattet af reglerne om tilbehørspant. En almindelig kaffemaskine, hvor man blot kan tage stikket ud og flytte maskinen, ville altså ikke være omfattet af udlæg i ejerlejligheden Sikringsakt En udlægshaver/kreditor, der ønsker at beskytte sit retspant, skal iagttage de regler om foretagelse af sikringsakt, som gælder for det enkelte udlagte aktiv. Ved udlæg i løsøre, simple fordringer og goodwill skal der ikke iagttages nogen sikringsakt for at opnå beskyttelse mod tredjemand "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

173 EKSAMENSTIP: Vær opmærksom på de relevante sikringsakter Ved udlæg i løsøre og goodwill ingen relevant sikringsakt Ved udlæg i simple fordringer ingen relevant sikringsakt NB: Vær opmærksom på betalingslegitimation (rette betalingsmodtager) Ved udlæg i fast ejendom udlægget skal tinglyses, jf. TL 1 Ved udlæg i biler udlægget skal tinglyses, jf. TL 42 d Ved udlæg i andelslejligheder udlægget skal tinglyses, jf. TL 42 j Ved udlæg i negotiable gældsbreve gældsbrevet skal rådighedsberøves, jf. GBL 14. Fogedretten tager dokumentet i forvaring, jf. RPL 523, stk. 2. Bemærk: Vær opmærksom på betalingslegitimation. Ved udlæg i fast ejendom er tidspunktet for tinglysning afgørende. Ved udlæg i løsøre, fordringer mv. er tidspunktet for udlægsbegæringen afgørende. En udlægshaver, der har udlæg i et aktiv, hvor der på sidste prioritet er tinglyst et helt eller delvist uudnyttet ejerpantebrev eller skadesløsbrev, beskytter sig mod den godtroende panthavers kreditudvidelse ved at underrette underpanthaveren i ejerpantebrevet eller skadesløsbrevet om udlægget og derved bringe underpanthaveren i ond tro om udlægget, jf. TL 1 a, stk. 3. Bemærk: Iagttagelse af den nødvendige sikringsakt for udlægget beskytter ikke udlægshaveren mod, at udlægget omstødes efter reglerne i KL under en senere insolvensbehandling. 973 Betalingslegitimation Ved udlæg i fordringer bør udlægshaver underrette fordringens skyldner om udlægget (denuntiation), således at skyldner ikke længere kan betale med frigørende virkning til fordringshaveren, jf. RPL 524 sammenholdt med GBL almindelige regler om betalingslegitimation Udlæggets prioritet 973 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

174 Et udlæg placeres sidst i prioritetsrækkefølgen efter de panterettigheder, udlæg og øvrige rettigheder, som på tidspunktet for udlæggets foretagelse allerede måtte være i det udlagte aktiv, jf. RPL 526, stk. 3 e.c. Udlæg i fast ejendom placeres efter "den sidste reelle krone", jf. TL 40, stk. 1. Er der på sidste prioritet tinglyst et helt eller delvist uudnyttet ejerpantebrev eller skadesløsbrev, betragtes den uudnyttede del ikke som ejerpant - udlægget kan placeres efter den sidste reelt skyldte krone (inden i den uudnyttede del af ejerpante-/skadesløsbrevet). EKSEMPEL: Udlæggets placering Kreditor A og kreditor B har begge foretaget udlæg i skyldneren C's ejerlejlighed. A indgiver sin udlægsbegæring den 1. januar 2013, og B indgiver sin udlægsbegæring den 15. januar B's udlæg bliver foretaget og tinglyst den 1. februar 2013, og A's udlæg bliver foretaget og tinglyst den 15. februar Panthaver D har allerede fået tinglyst et underpant i et ejerpantebrev i C's ejerlejlighed i 2010 på kr. - kun kr. er udnyttet. Udlæggene skal placeres som følger: 1. Panthaver D's underpant i ejerpantebrev 2. Kreditor B's udlæg (Bemærk: Placeres efter sidste skyldte krone, dvs. efter kr.) 3. Kreditor A's udlæg Bemærk: Prioriteten ved udlæg i løsøre, biler, andelsboliger og fordringer afgøres ud fra den dato, hvor fogedretten modtager udlægsbegæringen, jf. RPL 526. Denne særregel gælder imidlertid ikke for fast ejendom, skibe, luftfartøjer og fondsaktiver, jf. RPL 526, stk. 3. Ved fast ejendom er det derfor tidspunktet for tinglysning af udlægget, der er afgørende. Dette behandles nærmere i de følgende afsnit. Den indbyrdes prioritetsstilling mellem flere udlæg i aktiv Ved afgørelse af den indbyrdes prioritetsstilling mellem flere udlæg sondres der mellem udlæg i fast ejendom samt udlæg i løsøre, fordringer, biler og andelsboliger "Kreditorerne", s. 63ff 173

175 EKSAMENSTIP Vær opmærksom på, at tidspunktet for afgørelsen af flere udlægs indbyrdes prioritetsstilling er forskellig. Ved udlæg i fast ejendom er tidspunktet for tinglysning af udlægget afgørende. Ved udlæg i løsøre, fordringer mv. er tidspunktet for indgivelsen af begæringen om udlæg afgørende. Udlæg i fast ejendom - Den indbyrdes prioritetsstilling mellem flere udlæg i en fast ejendom afgøres efter tidspunktet for udlæggets tinglysning, jf. RPL 526, stk. 3, jf. TL Sikringsaktens foretagelse er også afgørende for registrerede skibe eller luftfartøjer og fondsaktiver, jf. RPL 526, stk. 3. Udlæg i løsøre, fordringer, biler og andelsboliger - Den indbyrdes prioritetsstilling mellem flere udlæg i løsøre, fordringer mv. afgøres efter tidspunktet for indgivelsen af udlægsbegæringen, jf. RPL 526, stk. 1. Dog ligestilles udlægsbegæringer indgivet samme dag. Udlæg, som foretages af pantefogeden, afgøres imidlertid efter tidspunktet for udlæggets foretagelse, jf. RPL 526, stk. 2 (krav fra det offentlige). 977 EKSEMPEL: Udlæggets placering Kreditor A og kreditor B ønsker begge at foretage udlæg i skyldneren C's dyre designerskrivebord. A indgiver sin udlægsbegæring den 1. januar 2013, hvorimod B indgiver sin udlægsbegæring den 10. januar B's udlæg bliver foretaget af fogedretten allerede den 1. februar 2013, hvorimod A's udlæg først bliver foretaget den 15. februar Pantefogeden D har allerede foretaget udlæg i C's skrivebord den 5. januar Udlæggene har følgende prioritet i skyldnerens skrivebord: 1. A's udlæg, jf. RPL 526, stk D s udlæg, jf. RPL 526, stk B's udlæg, jf. RPL 526, stk "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

176 Kreditorekstinktion Som hovedregel kan et udlæg ekstingvere en tidligere ubeskyttet rettighed i det udlagte aktiv. Ekstinktionen forudsætter, at udlægshaveren selv har iagttaget de nødvendige sikringsakter, hvilket sjældent volder problemer, idet denne som udgangspunkt foretages af fogedretten. 978 Tinglyst virksomhedspant skal respektere senere udlæg, såfremt udlægshaveren senest 3 hverdage efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse til virksomhedspanthaveren om udlægget, jf. TL 47 c, stk Hvis udlægget omstødes, generhverver virksomhedspanthaver dog sin 1. prioritet. Udlæg kan ikke ekstingvere i hjemmelskonflikter. 980 Et gyldigt aftalt ejendomsforbehold kan ikke ekstingveres af skyldnerens kreditorer (udlægshavere), jf. KAL 34 (forbrugerkøb) og KAL 51 (ikke-forbrugerkøb). EKSAMENSTIP: Hjemmel til kreditorekstinktion af utinglyste rettigheder Fast ejendom TL 1 Simple fordringer GBL 31 Negotiable (fysiske) gældsbreve GBL 22 Biler TL 42 d Løsøre TL 42 j Kreditorekstinktion af usikrede rettigheder i andelslejligheder TL Faktisk råden Hovedreglen er, at skyldner bevarer den faktiske rådighed over det aktiv, hvori der er foretaget udlæg. Der er dog en række undtagelser hertil: 978 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

177 Ved udlæg i løsøre kan fogedretten bestemme, at det udlagte aktiv skal fratages skyldner, jf. RPL 523, stk. 1. Dette kan anvendes, hvis der er grund til at tro, at skyldner vil bortskaffe eller beskadige det udlagte. Ved udlæg i fordringer (og værdipapirer) tager fogedretten automatisk dokumentet i forvaring, hvis der er udstedt et fysisk dokument, jf. RPL 523, stk. 2. Ved udlæg i fast ejendom, andelslejligheder, biler, (fly og skibe) kan fogedretten træffe bestemmelse om administration af det udlagte, jf. RPL 520, stk. 2. Administration anvendes sjældent i praksis. 981 DOM: U /1Ø 982 Fogedretten traf beslutning om administration efter RPL 520, stk. 2, for at sikre, at skyldneren i perioden indtil tvangsauktionen ikke udlejede den udlagte nyopførte ejendom i strid med udlægshaverens interesser Grundlag for tvangsauktion mv. Et udlæg giver udlægshaver ret til at begære det udlagte solgt på tvangsauktion, jf. RPL 538, stk. 1. Ikke-opfyldte krav, der er sikret ved håndpant i løsøre, pant i fordringer og værdipapirer, kan tvangsrealiseres uden forudgående udlæg, såfremt skyldner forinden er opfordret til at opfylde kravet, jf. RPL 538 a. Ved udlæg i andelslejligheder kan udlægshaver ikke sælge andelslejligheden på tvangsauktion, før fogedretten efter anmodning fra udlægshaver forgæves har forsøgt tvangssalg gennem den pågældende andelsboligforening, jf. RPL 559 a, jf. andelsboliglovens 6 b. Ved udlæg i værdipapirer sker tvangsrealisation ved salg gennem en værdipapirhandler, jf. RPL 557. Ved udlæg i fordringer kan udlægshaveren vælge at lade fordringen inkassere, efterhånden som den forfalder, jf. RPL Udlæg i visse typer af aktiver giver ikke ret til at begære det udlagte aktiv solgt på tvangsauktion. Der kan foretages udlæg i goodwill, men udlægget giver ikke ret til at begære den udlagte goodwill på tvangsauktion, jf. U H "Kreditorerne", s. 67f 982 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 68f 176

178 Bortfald af udlæg Et udlæg bortfalder under følgende omstændigheder: Hvis skyldner betaler det krav, der er gjort udlæg for. 2. Hvis det aktiv, der er gjort udlæg i, realiseres, eksempelvis ved en tvangsauktion. 3. Hvis der sker forældelse af det krav, der er gjort udlæg for, jf. forældelseslovens 25, stk Hvis udlægshaver i løsøre, værdipapirer eller negotiable gældsbreve ikke begærer tvangsauktion afholdt senest et år efter udlæggets (1-års fristen) foretagelse. Foreligger der auktionshindringer, forlænges 1-års fristen imidlertid med 8 uger efter auktionshindringens ophør, jf. RPL 526, stk. 4. Bemærk: Udlæggets bortfald medfører ikke bortfald af det krav, der blev foretaget udlæg for. EKSEMPEL: Auktionshindringer efter RPL 526, stk. 4 Hvis skyldner kommer under insolvensbehandling, foreligger der en auktionshindring. Der foreligger endvidere en auktionshindring, såfremt udlægget har prioritet efter et underpant eller ejendomsforbehold i det udlagte aktiv, og denne foranstående kreditor modsætter sig tvangsauktion, jf. U V "Kreditorerne", s. 69f 985 "Kreditorerne", s

179 EKSAMENSTIP Forældelse - Vær opmærksom på, at anmodning om udlæg afbryder forældelsen for det krav, der er grundlag for udlægsbegæringen, jf. forældelseslovens 18, stk. 1. Den nye forældelsesfrist løber fra fogedforretningens afslutning, jf. forældelseslovens 19, stk. 6. Omstødelse (insolvensbehandling) - Hvis skyldner kommer under insolvensbehandling, mindre end 3 måneder efter at udlægget er foretaget, har udlægget ikke retsvirkning for boet og omstødes automatisk (2 år for nærstående - dog mulighed for solvensbevis) efter KL STATENS OG KOMMUNERNES INDDRIVELSE AF KRAV For inddrivelse af statens og kommunernes krav gælder særlige regler fastlagt i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ("inddrivelsesloven"). Det særlige ved disse regler er, at adgangen til at foretage udlæg er udvidet. Inkassolovens regler (om påkravsskrivelse osv.) gælder ikke for disse krav, jf. inkassolovens 1, stk. 3, og der kan foretages udlæg ved udpantning, dvs. inddrivelse ved udlæg uden forudgående fremskaffelse af et (udlægs)fundament. Bilag 1 til ovennævnte inddrivelseslov opregner udtømmende de krav, der er tillagt udpantningsret. Restanceinddrivelsesmyndigheden er Told- og Skatteforvaltningen (SKAT), jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 2. Det er restanceinddrivelsesmyndigheden, den såkaldte pantefoged, der foretager udlægget, jf. skatteinddrivelseslovens 5, stk. 2. Fogedretten træffer afgørelse om eventuelle indsigelser mod udlægget, jf. skatteinddrivelseslovens Værneting (Krav fra det offentlige) Det er pantefogeden i den lokale restanceinddrivelsesmyndighed, der foretager udlæg, jf. skatteinddrivelseslovens 5, stk. 2. Skyldner eller pantefogeden kan vælge at indbringe sagen for den fogedret, der skulle have modtaget udlægsbegæringen, hvis kravets tvangsfuldbyrdelse ikke havde været henlagt til pantefogeden, jf. skatteinddrivelseslovens 6, stk. 2, jf. RPL 478, stk "kreditorerne", s

180 Fremgangsmåden ved udlæg for det offentliges krav Pantefogeden inddriver krav, der er tillagt udpantningsret ved en pantefogedforretning. Fremgangmåden ved pantefogedforretningen er reguleret i skatteinddrivelsesloven, der i det store hele henviser til RPL's regler, jf. skatteinddrivelseslovens 5, stk Meddelelse om, at der vil blive foretaget udlæg Skyldner skal særskilt meddeles, at der vil blive foretaget udlæg forud for udlæggets foretagelse, jf. skatteinddrivelseslovens 9, modsætningsvis. 988 En særskilt meddelelse til skyldner kan erstattes af en bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade. Bekendtgørelse kan først ske efter sidste rettidige betalingsdag, jf. skatteinddrivelseslovens 9, stk Udlæg kan foretages uden forudgående meddelelse, hvis det tydeligt er angivet på indbetalingskort eller anden skriftlig meddelelse til skyldner, at udlæg vil blive foretaget. Meddelelsen eller indbetalingskortet skal endvidere angive beløbets størrelse og sidste rettidige indbetalingsdag, jf. skatteinddrivelseslovens 9, stk Udlæg kan tidligst foretages 7 dage efter sidste rettidige betalingsdag. Såfremt meddelelsen gives efter sidste rettidige betalingsdag, kan udlæg tidligst foretages 7 dage efter afsendelsen af meddelelsen, jf. skatteinddrivelseslovens 9, stk Skyldner kan tilsiges til pantefogedforretningen, hvis denne foretages i den retskreds, hvor skyldner har bopæl eller opholdssted, eller hvorfra skyldneren driver erhvervsmæssig virksomhed eller i en tilstødende retskreds, jf. skatteinddrivelseslovens Pantefogedforretningens afholdelse Pantefogedforretningen afholdes på pantefogedens kontor eller ved en udkørende pantefogedforretning "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

181 Medmindre der er tale om en udkørende pantefogedforretning, kan udlæg alene fortages, når skyldner er til stede. Der kan dog altid foretages udlæg i fast ejendom for krav, der er sikret ved lovbestemt pant, uanset at skyldner ikke er til stede, jf. skatteinddrivelseslovens 5, stk. 1, jf. RPL 495, stk Pantefogeden kan bestemme, at en skyldner, der uden lovlig grund udebliver fra en pantefogedforretning, skal politifremstilles, 995 jf. skatteinddrivelseslovens 7, stk. 1. Pantefogeden kan ikke træffe bestemmelse om, at skyldner skal i forvaring, jf. skatteinddrivelseslovens 7, stk Fremsætter skyldner indsigelse mod pantefogedens foretagelse af udlæg, afgøres spørgsmålet af fogedretten. Selv hvis skyldner ikke fremsætter indsigelse, kan pantefogeden imidlertid vælge at henlægge tvivlsspørgsmål til fogedrettens afgørelse, jf. skatteinddrivelseslovens Fogedretten kan foretage udlæg for krav, der er tillagt udpantningsret, jf. RPL 478, stk Fredning fra offentlige krav Pantefogedens forgæves forsøg på at opnå udlæg medfører ikke, at der gælder en fredningsperiode for private kreditorer, jf. U Ø. 998 Fredningsreglen i RPL 490 gælder således heller ikke for udpantning Flere udlægs indbyrdes prioritet Udlæg, som foretages af pantefogeden, får prioritet efter tidspunktet for udlæggets foretagelse, jf. RPL 526, stk "Kreditorerne", s Politifremstilling er nærmere beskrevet i afsnit , herunder afsnit "Fogedforretningen" 996 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

182 17. KONKURS OG REKONSTRUKTION 17.1 INDLEDNING Formål Formålet med en konkurs er at få realiseret skyldners aktiver og få disse fordelt mellem skyldners kreditorer. Ved en rekonstruktion er formålet derimod at få skyldneren gjort solvent igen, enten ved et frasalg af hele eller en del af virksomheden eller ved en tvangsakkord. 999 Fejler et forsøg på rekonstruktion, så erklæres skyldner efterfølgende konkurs, jf. KL 15, stk. 3. Det vil sige, at der som udgangspunkt kun er to mulige udfald af en rekonstruktion, (1) skyldner bliver solvent gennem en virksomhedsoverdragelse eller en tvangsakkord eller en kombination heraf, eller (2) skyldner erklæres konkurs Begæring om konkurs og rekonstruktion Både begæring om konkurs og rekonstruktion kan indgives af kreditor eller af skyldner selv. Hvis begæringen indgives af skyldner, kaldes det en egenbegæring Begæring indsendes til skifteretten 1001 i den retskreds, hvor skyldneren udøver sin erhvervsmæssige virksomhed, jf. KL 3, stk. 1, eller hvis skyldneren ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed i Danmark til den retskreds, hvor skyldneren har hjemting, jf. KL 3, stk. 2. Reglerne om hjemting findes i RPL kapitel 22 ( ). Ifølge disse regler er skyldners hjemting som udgangspunkt der, hvor skyldner har bopæl, og hvis skyldner har bopæl i flere retskredse på én gang, har skyldner hjemting i dem alle, hvilket vil sige, at begæring kan indgives i en hvilken som helst af disse retskredse. Indledning af konkurs eller rekonstruktion har, efter begæring er indgivet til skifteretten, forskellige forløb, alt afhængigt af om der er tale om en egen- eller kreditorbegæring Forløbet ved kreditorbegæring Skifteretten forkynder med mindst aftens varsel begæringen for skyldner og indkalder (så vidt muligt), inden for 3 dage efter begæringen er modtaget, til et retsmøde, hvor skyldneren får mulighed for at varetage 999 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 73f 1001 Skifteretten er en del af byretten i de enkelte retskredse. For byretterne i København, Glostrup, Frederiksberg og Lyngby er skifteretsafdelingerne dog samlet hos Sø- og Handelsretten. 181

183 sine interesser og fremsætte indsigelser mod kreditors krav eller modbevise påstanden om, at skyldner er insolvent. Ved rekonstruktion kan begæringen tages til følge uden retsmøde, hvis skyldner har samtykket, jf. KL 11, stk. 4. Ved konkurs kan skyldner eventuelt begære rekonstruktion i stedet for at gå konkurs Begærer skyldneren rekonstruktion, vil denne begæring blive behandlet før konkursbegæringen, jf. KL 24. Kreditors konkursbegæring afvises, hvis kreditor udebliver fra det retsmøde, hvor begæringen skal behandles, jf. KL 23, stk. 4 (konkurs), og 11, stk. 1 (rekonstruktion). Ved lovligt forfald eller særlige omstændigheder kan der imidlertid blive tale om, at mødet udsættes kortvarigt, jf. KL 23 a. For reglerne om fristdag, se afsnit Forløbet ved egenbegæring En egenbegæring om indledning af rekonstruktion kan tages til følge uden afholdelse af retsmøde, jf. KL 11, stk. 1. Er der tale om en konkursbegæring, er det imidlertid påkrævet, at der afholdes retsmøde, jf. KL 22, stk. 2. Formålet med retsmødet er at afkræve skyldner oplysninger om økonomiske forhold mm Udebliver skyldner fra retsmødet, anses egenbegæringen for bortfaldet, jf. KL 22, stk Udpegelse af kurator og rekonstruktør Kurator Når der er afsagt konkursdekret, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer, jf. KL Kurator vil i praksis altid være en advokat. Indtil 3 uger efter konkursen er offentliggjort i Statstidende, kan enhver af skyldners kreditorer kræve, at der afholdes kuratorvalg efter KL 108, jf. KL 113. Herefter kan kurator kun afsættes, hvis skifteretten finder særlige grunde herfor. Ved afsigelse af konkursdekret fratages direktører og bestyrelsesmedlemmer deres tegningsret 1005 (hvis selskab) og rådigheden over selskabets aktiver, der nu i stedet indgår i konkursboet. Det er herefter alene kurator, der kan tegne det konkursramte selskab. En personlig skyldner mister på samme måde rådigheden over sine aktiver, jf. KL "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s Ret for ledelsen til under nærmere betingelser at stifte forpligtelser på selskabets vegne. 182

184 Både kurator og rekonstruktør skal varetage kreditorernes interesse og skal derfor være uafhængige af skyldner, jf. KL Se mere herom under afsnit 17.4 og Rekonstruktør Når en rekonstruktion er indledt, udpeges der en eller flere rekonstruktører samt en regnskabskyndig tillidsmand. Rekonstruktøren vil i praksis altid være en advokat. Rekonstruktøren kan under hele rekonstruktionsbehandlingen undtagelsesvist afsættes af skifteretten, hvis særlige grunde taler herfor, jf. KL 11 g. Ved indledning af en rekonstruktion bevarer skyldner (til forskel fra konkurs) rådigheden over sine aktiver, dog med krav om rekonstruktørens godkendelse af alle dispositioner af "væsentlig betydning", jf. KL Både kurator, rekonstruktør og tillidsmand skal varetage kreditorernes interesser og skal derfor være uafhængige af skyldner, jf. KL Se mere herom under afsnit 17.4 og KRAV VED KONKURS OG REKONSTRUKTION Konkurssubjektivitet Både fysiske og juridiske personer kan tages under konkurs- og rekonstruktionsbehandling, og det har ikke betydning, om personen er erhvervsdrivende. Er skyldner en fysisk person eller en sammenslutning, hvori mindst én person hæfter personligt (f.eks. et I/S eller et K/S), kan denne dog kun underlægges rekonstruktionsbehandling ved eget samtykke, jf. KL 11, stk. 5. Såfremt en kreditor fremsætter begæring om rekonstruktion, og skyldner ikke samtykker, men betingelserne i øvrigt er opfyldt, betragtes rekonstruktionsbegæringen i stedet som en begæring om konkurs, jf. KL 11, stk Krav om insolvens hos skyldneren Konkurs kan kun indledes, hvis skyldner er insolvent, jf. KL 17, stk. 1. Det samme gælder for rekonstruktion, jf. KL 11, stk "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

185 En skyldner er insolvent, såfremt skyldner ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre denne "betalingsudygtighed" er forbigående, jf. KL 17, stk Hvis en af følgende betingelser er opfyldt (formodningsregel), så antages insolvens i almindelighed at foreligge: Skyldner anerkender at være insolvent, jf. KL 18, nr Skyldner er under rekonstruktion, jf. KL 18, nr Skyldner har standset sine betalinger, jf. KL 18, nr Kreditor har uden at kunne opnå dækning for sit krav forsøgt at foretage udlæg hos skyldner inden for de sidste 3 måneder, jf. KL 18, nr Krav om retlig interesse En begæring om konkurs eller rekonstruktion kan kun tages til følge, hvis den, der indgiver begæringen, har retlig interesse heri En kreditor har ikke retlig interesse i skyldners konkurs eller rekonstruktion, såfremt: 1. Kreditors fordring er sikret ved betryggende pant i skyldnerens ejendom, jf. KL 20, stk. 1, nr.1, og KL 11, stk. 1, for rekonstruktion Kreditors fordring er sikret ved tredjemandspant eller selvskyldnerkaution, og konkursbegæring strider mod vilkårene for sikkerhedsstillelsen, jf. KL 20, stk. 1, nr Fordringen endnu ikke er forfalden, men er sikret ved (tilbud om) tredjemandspant eller selvskyldnerkaution, jf. KL 20, stk. 1, nr. 3. En kreditor har heller ikke retlig interesse i en konkurs, hvis der ikke er nogen udsigt til, at kreditor vil modtage dividende. I vurderingen heraf skal der tages hensyn til eventuel mulighed for at foretage omstødelse under konkursen, 1014 og hvis der herved vil kunne tilføres boet tilstrækkeligt med midler til, at den 1010 Det afgørende er, om skyldneren kan betale sin gæld, efterhånden som gælden forfalder, og ikke om skyldnerens passiver overstiger skyldnerens aktiver "Kreditorerne", s. 77f 1012 "Kreditorerne", s Betoningen af, at panthavers sikkerhed skal være betryggende, medfører, at panthaver skal kunne påregne fuld dækning for sit krav ved en eventuel tvangsauktion. I modsat fald er panthavers sikkerhed ikke betryggende, hvorfor panthaver ikke er udelukket fra at begære skyldner konkurs "Kreditorerne", s

186 pågældende kreditor vil modtage dividende, så har kreditor fornøden retlig interesse (selvom der tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt med midler indledningsvist). Skyldner vil som altovervejende hovedregel have retlig interesse i sin egen konkurs eller rekonstruktion. Dog vil der selv ved egen konkursbegæring f.eks. kunne kræves udsigt til en vis dividende til kreditorerne, da der ellers ikke ses noget formål med konkursbehandlingen Det offentlige har en anerkendt retlig interesse i at begære en person konkurs, hvis det sker for at afværge yderligere tab, jf. U /2V. Lønmodtagere har desuden tilstrækkelig retlig interesse i en konkurs, hvis denne har ret til dækning fra Lønmodtagernes Garantifond. I U /2V blev det fastslået, at det daværende Told & Skat havde retlig interesse i at begære en skyldner konkurs alene for at hindre denne i at øge sin gæld til det offentlige Krav om sikkerhedsstillelse Rekonstruktion Hvis skyldner ikke har givet samtykke til en rekonstruktion, skal kreditor stille sikkerhed for omkostningerne herved, jf. KL 11 a, stk. 4. Endvidere skal der allerede ved rekonstruktionens indledning stilles sikkerhed for en eventuel efterfølgende konkursbehandling, jf. KL 11 a, stk. 7, som behandles nedenfor. Har skyldner derimod selv begæret rekonstruktionen eller givet samtykke hertil, skal der kun stilles sikkerhed, såfremt rekonstruktøren anmoder om det, jf. KL 11 a, stk Konkurs Ved konkurs skal den, der har begæret konkursen (rekvirenten), som udgangspunkt stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen, jf. KL 27. Har skyldner inden konkursbehandlingen været under rekonstruktion, og der allerede er stillet sikkerhed for konkursbehandlingen, som nævnt ovenfor, skal sikkerhed ikke stilles igen, jf. KL 27, stk. 2. Den sikkerhedsstillelse kreditor (rekvirenten) skal stille, vil typisk blive fastsat til kr. Hvis skyldner er en erhvervsvirksomhed, kan en kreditor efter aftale med skyldner have fået tinglyst virksomhedspant i skyldners aktiver efter TL 47 c. Såfremt der er en sådan virksomhedspanthaver (på fristdagen), er denne forpligtet til, ved konkursens indledning, at stille kr. i subsidiær sikkerhed "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 81f 185

187 Sikkerheden er subsidiær i forhold til den kreditor, der har begæret konkursen (rekvirenten). Til gengæld halveres den sikkerhed, der kræves af denne kreditor, jf. KL 27, stk. 4, jf. stk. 1. Hvis udgifterne til en konkurs overstiger boets aktiver og den af kreditor stillede sikkerhed, afsluttes konkursbehandlingen som udgangspunkt, medmindre en kreditor stiller sikkerhed for den fortsatte behandling, jf. KL 143. Skifteretten kan under visse betingelser bestemme, at Statskassen indestår for sikkerhedsstillelsen efter KL 27, stk. 1, jf. KL 27, stk. 3. Statskassen indestår typisk ved konkursbegæring indgivet af lønmodtagere, eller hvor Erhvervsstyrelsen tvangsopløser et selskab RETSVIRKNING AF KONKURS OG REKONSTRUKTION Konkurs og rekonstruktion har en række forskellige retsvirkninger Rekonstruktion Der udpeges en eller flere rekonstruktører og en tillidsmand, jf. afsnit , og skyldnerens rådighed over skyldnerens aktiver opretholdes, men begrænses derved, at rekonstruktøren skal godkende alle væsentlige dispositioner Skyldner fortsætter med at hæfte for sin gæld også efter rekonstruktionen Konkurs Ved afsigelse af konkursdekret opstår en selvstændig juridisk person - konkursboet. Konkursboets aktiver omfatter som udgangspunkt alle skyldners aktiver, samt hvad der tilfalder skyldner under konkursbehandlingen, jf. KL 32. Der er dog visse lovfæstede undtagelser hertil (f.eks. løn efter dekretdag og aktiver omfattet af trangsbeneficiet) Konkursboets gæld/forpligtelser udgøres af de gældsforpligtelser, som skyldneren havde på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse, jf. KL 38, dog kun såfremt kravene anmeldes i boet, jf. KL 128, jf. KL 134. Det, at konkursboet hæfter for skyldners gæld, betyder imidlertid ikke, at skyldner bliver gældfri ved afsigelse af konkursdekret eller for den sags skyld under konkursbehandlingen. Skyldner hæfter tværtimod fortsat over for de kreditorer, der ikke opnår fuldstændig fyldestgørelse ved konkursbehandlingen, jf. KL 1017 "Kreditorerne", s. 80f 1018 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

188 156. Det vil sige, at hvis en kreditor har 100 kr. til gode inden konkursen, og han/hun får 30 kr. ud af konkursbehandlingen, så har kreditor stadig et krav på 70 kr. mod skyldner. For juridiske personer (f.eks. et aktieselskab) gælder i princippet samme regel. En juridisk person vil imidlertid typisk ophøre med at eksistere ved konkursbehandlingen, hvorfor kreditor i praksis ikke har nogen, mod hvem der efterfølgende kan fastholdes et restkrav Skyldnerens urådighed under konkursbehandlingen Skyldner fratages ved skifterettens afsigelse af konkursdekret råderetten over de aktiver, som omfattes af konkursen, jf. KL 29, og kurator disponerer herefter over aktiverne. Der indrykkes i forbindelse med konkursens indledning en annonce i Statstidende, hvori det bekendtgøres, at skyldneren er gået konkurs. Efter udløbet af det døgn, hvori denne meddelelse bekendtgøres, har skyldners urådighed (som hovedregel) virkning over for enhver, jf. KL 30. En aftale, der er indgået med skyldner, som råder over boets aktiver, er således ikke gyldig, hvis den er indgået efter udløbet af det døgn (ved midnat), hvor konkursen er bekendtgjort i Statstidende. Er annoncen indrykket den 1. januar, vil en aftale indgået med skyldner vedrørende boets aktiver således som hovedregel ikke være gyldig, hvis aftalen er indgået den 2. januar kl Det vil omvendt sige, at en tredjemand, der i god tro indgår en aftale med skyldner i tiden mellem konkursdekretet og midnat på den dag, hvor konkursen er bekendtgjort i Statstidende, har en retskraftig aftale, der ikke ekstingveres af konkursen. Ovenstående hovedregel om, at skyldners urådighed har virkning over for enhver efter bekendtgørelsen i Statstidende, gælder dog ikke, hvis andet følger af de særlige formueretlige regler om legitimation og ekstinktion, jf. KL 30, stk. 2. Hvis skyldner uberettiget disponerer over et af disse aktiver (f.eks. værdipapirer, fast ejendom, skibe, biler og fly), hvor konkursboets ret til aktivet skal beskyttes ved iagttagelse af en legitimerende sikringsakt, afgøres rettighedskonflikten af de almindelige regler herfor. En godtroende tredjemand kan således ekstingvere konkursboets ret til f.eks. en fast ejendom, såfremt tredjemand foretager sin sikringsakt (tinglysning) før konkursboet, jf. TL Skyldnerens rådighed under rekonstruktion 1021 "Kreditorerne", s. 82f 1022 "Kreditorerne", s. 84f 187

189 Skyldner bevarer rådigheden over sine aktiver under rekonstruktion i modsætning til under konkurs. Skyldneren kan imidlertid ikke foretage væsentlige dispositioner uden rekonstruktørens samtykke, jf. KL 12, stk. 1. Endvidere må skyldneren ikke betale gæld, medmindre dette er i overensstemmelse med konkursordenen eller nødvendigt for at afværge tab, jf. KL 12, stk. 1, 2. pkt. Efter begæring kan rekonstruktøren efter skifterettens bestemmelse overtage ledelsen af skyldneren, såfremt skyldner er en juridisk person, hvor ingen hæfter personligt og direkte for skyldnerens gæld, jf. KL 12 a. Dette sker automatisk, hvis skyldner ikke har samtykket i indledningen af rekonstruktionsbehandling, jf. KL 11 a, stk. 3. Begæring herom kan indgives af rekonstruktøren eller kreditorer, der samlet repræsenterer minimum 25 % af den samlede kendte gæld, jf. KL 12 a. Begæringen tages til følge, medmindre den stemmes ned af flertallet af de stemmeberettigede kreditorer repræsenteret på det efterfølgende møde. Skifteretten kan ensidigt vælge at overdrage ledelsen af skyldneren til rekonstruktøren foreløbigt, såfremt der er fare for, at skyldner vil råde over aktiverne til skade for fordringshaverne, jf. KL 12 b. Denne regel gælder dog kun, hvis skyldner er en juridisk person, hvor ingen hæfter personligt og direkte. Har rekonstruktøren overtaget ledelsen af skyldner(selskabet), og indgår en tredjemand i god tro om ledelsesovertagelsen aftale med den tidligere ledelse, kan tredjemand støtte ret herpå, indtil udløbet af 16. dagen for registreringen af ledelsesoverdragelsen i Erhvervsstyrelsen, jf. selskabsloven (SL) 14, stk På samme måde som ved konkurs har indledning af rekonstruktion ekstinktiv virkning. Der henvises til afsnit Ekstinktion af tredjemands rettigheder Indledning af en konkurs ekstingverer tidligere stiftede rettigheder, der er i konkurrence med konkursboet, såfremt disse rettigheder ikke er beskyttet ved iagttagelse af behørig sikringsakt Konkursboet skal dog iagttage sin egen lovhjemlede sikringsakt for at opnå ekstinktion, hvor der er krav herom. Generelt kan konkursboet ekstingvere i de samme situationer som udlæg (se herom afsnit , herunder afsnit "Kreditorekstinktion). Der foreligger således de samme begrænsninger vedrørende mulighed for udlæg i leasede aktiver, tilfælde omfattet af TL 27 samt ejendomsret til individualiserede løsøregenstande "Kreditorerne", s. 85ff 1024 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 88f 188

190 Ovenstående gør sig ligeledes gældende for rekonstruktion, jf. KL 12 h KURATORS OG REKONSTRUKTØRENS OPGAVER Kurators opgaver Kurator skal ved sin varetagelse af konkursboet først og fremmest varetage kreditorernes interesse, jf. KL 110 (kuratorfuldmagten), hvilket hovedsageligt gøres ved at sikre og maksimere værdien af boets aktiver, frem til konkursbehandlingen er afsluttet Kurator har i den forbindelse en række mere specifikke opgaver, bl.a.: at sørge for, at nødvendige sikringsakter foretages, at foretage fordringsprøvelse af de krav, som anmeldes i boet, jf. KL (dvs. vurdere, om kravene er gyldige, og om de er anmeldt på den korrekte plads i konkursordenen mv.). løbende at holde skifteretten og kreditorerne informeret om boets behandling, jf. KL (skifteretten kan derudover altid anmode om yderligere information, jf. KL 126, stk. 2), er der endvidere nedsat et kreditorudvalg, jf. KL 115, skal kurator underrette dette om alle påtænkte vigtige dispositioner Når alle aktiver er realiseret, foretager kurator en opgørelse af boet, som skal godkendes af skifteretten. Herefter fordeles boets midler efter konkursordenen. Der kan under visse betingelser udbetales acontodividende, såfremt kurator finder, at der er grundlag herfor Kurator kan antage sagkyndig bistand (f.eks. revisor eller ejendomsmægler) til varetagelse af enkelte af kurators opgaver Rekonstruktørens opgaver Skifteretten udpeger en eller flere rekonstruktører ved rekonstruktionens indledning, jf. KL 11 a, stk "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

191 Rekonstruktionens indledning offentliggøres i Statstidende ved indkaldelse til det såkaldte 4-ugersmøde, jf. KL 11 a, stk. 2. På 4-ugersmødet skal rekonstruktøren fremlægge en plan for rekonstruktionen, den såkaldte rekonstruktionsplan, jf. KL 11 e. Planen skal være tilsendt skifteretten og kreditorerne senest en uge før mødet, jf. KL 11 c, stk. 1. På 4-ugersmødet stemmes der herefter om planen. Planen anses for vedtaget, medmindre et flertal stemmer imod på mødet, og dette flertal samtidig repræsenterer mindst 25 % af den samlede kendte stemmeberettigede gæld, jf. KL 11 e, stk. 2. Bemærk: 1. at der stemmes efter fordringernes beløb (dvs. at én kreditor, der har et krav svarende til over 50 % af skyldners samlede gæld, altid kan stemme forslaget ned), jf. KL 13 d, stk. 2, jf. KL 11 e, stk at skyldners gæld til nærstående ikke tæller med, når der stemmes om planens vedtagelse, jf. KL 13 d, stk. 3, jf. KL 11 e, stk at bestridte fordringer som udgangspunkt tæller med, jf. KL 13 d, stk. 2, jf. KL 11 e, stk at der ikke kan stemmes på krav, der har udsigt til hel eller ingen dækning, eller som af retten skønnes dækket af pant, jf. KL 120 jf. KL 13 d, stk. 2, jf. KL 11 e, stk at der som udgangspunkt kan stemmes på betingede fordringer, jf. KL 121 jf. KL 13 d, stk. 2, jf. KL 11 e, stk. 2. Hvis rekonstruktionsplanen ikke vedtages, ophører rekonstruktionen, og konkursbehandling indledes i stedet, jf. KL 15, stk. 3, jf. KL 11 e, stk. 3. Vedtages rekonstruktionsplanen, skal rekonstruktøren senest 3 måneder efter rekonstruktionens indledning orientere kreditorerne om alle væsentlige forhold vedrørende rekonstruktionsbehandlingen, jf. KL 11 f. Ændrer forudsætningerne for planen sig væsentligt, skal rekonstruktøren endvidere uden ugrundet ophold orientere kreditorer og skifteretten for stillingtagen til planens fortsættelse, jf. KL 11 f, stk "Kreditorerne", s

192 Rekonstruktøren skal sammen med tillidsmanden fremlægge et rekonstruktionsforslag indeholdende enten en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse, jf. KL 10. Bemærk: Man sondrer mellem rekonstruktionsplanen, der er den indledende skitse for rekonstruktionen, og rekonstruktionsforslaget, som nærmere fastslår rekonstruktionsbehandlingens indhold. Rekonstruktionsforslaget skal til afstemning senest 6 måneder efter 4-ugersmødet, hvor rekonstruktionsplanen blev fremlagt, jf. KL 13. Fristen kan dog af skifteretten forlænges med to måneder ad gangen indtil højst 4 måneder i alt (dvs. to gange), jf. KL 13 a, stk. 1. Dette forudsætter: 1. at skyldner med rekonstruktørens samtykke anmoder herom, og 2. at kreditorerne ikke stemmer anmodningen ned efter reglerne i KL 13 d. Såfremt forslaget forkastes ved kreditorafstemningen, tages skyldner under konkursbehandling i stedet, jf. KL 15, stk. 3, jf. KL 13 f, stk "Kreditorerne", s

193 18. TVANGSAUKTION OVER FAST EJENDOM En tvangsauktion er en tvangsmæssig realisation, hvorefter en kreditor kan opnå hel eller delvis fyldestgørelse for sit krav gennem salg på auktion af et pantsat aktiv. Tvangsrealisation af et aktiv kan ske som led i fyldestgørelse af sikkerhedsrettigheder i aktivet (ved udlæg eller aftalt pant) eller med henblik på at fyldestgøre ejeren af aktivets usikrede kreditorer under en konkursbehandling Reglerne for tvangsauktion er forskellige, alt efter om det pantsatte aktiv består i fast ejendom, løsøre eller fordringer HENSYN En tvangsauktion over fast ejendom har til formål at sikre kreditor adgang til at opnå fyldestgørelse via det provenu, parterne opnår ved realisation af den ejendom, der sælges på tvangsauktion. Kreditors mulighed samt behov for at begære tvangsauktion opstår, når en skyldner misligholder sine forpligtelser over for kreditor, typisk forpligtelsen til at betale renter og afdrag på en underliggende låneaftale. Både kreditor og ejendommens ejer vil typisk have interesse i, at der opnås den højst mulige pris for ejendommen ved salget på tvangsauktion FREMGANGSMÅDE En begæring om tvangsauktion indgives til fogedretten af en (rets-)panthaver eller af ejerens konkursbo, jf. RPL 560, stk. 1. EKSAMENSTIP Den der begærer tvangsauktion kaldes rekvirenten. Skyldner vil ofte være sammenfaldende med ejendommens ejer, men vær opmærksom på forskellen bl.a. ved tredjemandspant eller kaution "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 99f 1034 "Kreditorerne", s. 101ff 192

194 Når fogedretten har modtaget en begæring om tvangsauktion over en fast ejendom, indkaldes skyldneren til et møde, såfremt ejendommen benyttes til beboelse for skyldneren eller dennes familie, eller hvis fogedretten i øvrigt finder, at der er behov for et møde, jf. RPL 561, stk. 1. På mødet vejleder fogedretten skyldneren om virkningerne af tvangsauktionsbegæringen og fastsætter så vidt muligt tidspunktet for et eventuelt forberedende møde og for auktionen. I særlige tilfælde kan fogedretten på mødet meddele skyldneren en frist på indtil 4 uger til at afværge auktionen, jf. RPL 561, stk Afværgelse af tvangsauktion kan dog ske indtil tidspunktet for selve tvangsauktion, hvis skyldneren inden auktionen betaler alle forfaldne krav og omkostninger, jf. RPL 563a, stk. 1. Er der begæret ny auktion, efter der allerede har været afholdt en første auktion, skal skyldneren også betale forfaldne beløb og omkostninger til alle, som opnåede dækning ved auktionen, jf. RPL 563a, stk Fogedretten kan indkalde skyldneren, rekvirenten eller andre i ejendommen berettigede til et forberedende møde, men fogedretten har ikke pligt hertil, jf. RPL 563. Fogedretten indkalder med mindst 3 ugers varsel til tvangsauktion, jf. RPL 564. Fogedretten kan antage en sagkyndig (typisk en ejendomsmægler) til, inden for en frist på indtil 4 uger, at forsøge at sælge ejendommen i fri handel og foretage en vurdering af ejendommens salgsværdi på tvangsauktion (tvangsværdien), jf. RPL 562, stk. 1. Et salg i fri handel kræver samtykke fra pant- og udlægshavere, der ikke står til at opnå fuld dækning via den tilbudte købesum. Rekvirenten eller den sagkyndige udarbejder en salgsopstilling til brug ved auktionen med oplysninger om salgsvilkårene og andre forhold af væsentlig betydning for auktionskøberen, jf. RPL 562, stk. 3. Tvangsauktionen bekendtgøres i Statstidende mindst 14 dage før auktionsdagen, jf. RPL 566, stk. 1. Tid og sted for auktionen samt alle forhold af væsentlig betydning for ejendommens værdi bekendtgøres desuden på anden vis på internettet og eventuelt i et andet medie, jf. RPL 566, stk. 3. Overholdes de betingelser ikke, kan det føre til udsættelse eller ophævelse af tvangsauktionen Tvangsauktion over fast ejendom er offentlig og afholdes i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende, jf. RPL "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

195 18.3 GRUNDLAG FOR TVANGSAUKTION Udlæg som grundlag for tvangsauktion Udlæg i fast ejendom giver ret til at begære tvangsauktion og opnå fyldestgørelse gennem auktionssummen, jf. RPL 538, stk. 1. Panthavere skal således også foretage udlæg i ejendommen for at begære den pantsatte ejendom på tvangsauktion Fogedretten kan bestemme, at udlæg i fast ejendom, der tjener til bolig for skyldneren eller hans husstand, ikke giver ret til at sætte ejendommen på tvangsauktion, så længe skyldneren overholder en afdragsordning, der er fastsat af fogedretten og tiltrådt af skyldneren, jf. RPL 525. En begæring om tvangsauktion kan afvises på grund af manglende retlig interesse, hvis det er åbenbart, at rekvirenten ikke vil få andel i budsummen, og begæringen må anses indgivet for at chikanere ejendommens ejer, jf. Fm2013.4V Retten til at begære tvangsauktion er ikke betinget af accept eller anerkendelse fra panthavere, der har sikkerhed med bedre prioritet i det pantsatte Hvis ejendommens ejer tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, har det betydning for muligheden for at begære tvangsauktion på grundlag af et udlæg: Under en rekonstruktion kan der ikke uden skyldnerens og rekonstruktørens samtykke søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, jf. KL 12c, stk. 1, nr. 4. Under en konkurs bortfalder alle udlæg foretaget senere end 3 måneder før fristdagen, og tvangsauktion over skyldnerens aktiver kan under alle omstændigheder kun foretages efter begæring fra konkursboet eller med konkursboets samtykke, jf. KL 85, stk. 1. Det gælder også, hvis auktionen har været afholdt, og der er begæret ny auktion. Ved konkursbehandling bortfalder tvangsauktionen, jf. U Ø og U Ø Ved rekonstruktion aflyses alene den nye auktion, mens den afholdte tvangsauktion står ved magt Ved konkurs kan enhver panthaver, hvis fordring er forfalden, forlange, at konkursboet uden ophold gennemfører tvangsauktionen, hvis ikke konkursboet har begæret ejendommen solgt på tvangsauktion senest 1038 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

196 6 måneder fra konkursdekretets afsigelse, jf. KL En lignende regel gælder ikke ved rekonstruktion Konkurs som grundlag for tvangsauktion Under en konkurs kan tvangsauktion foretages efter begæring af konkursboet, jf. KL 85, stk. 1. Der stilles i denne forbindelse ikke krav om forudgående udlæg. En skyldner under rekonstruktionsbehandling har ikke en tilsvarende ret til at begære sin egen ejendom på tvangsauktion, men denne må i stedet forsøge at sælge i fri handel TVANGSAUKTIONENS FORLØB Auktionsvilkår og salgsopstilling Tvangsauktionen afholdes på de af justitsministeren fastsatte vilkår (Justitsministeriets tvangsauktionsvilkår), jf. RPL 570. Der udarbejdes en salgsopstilling til brug for auktionen med oplysninger om salgsvilkårene og andre forhold af væsentlig betydning for auktionskøber, jf. RPL 562, stk. 3. Salgsopstillingen skal indeholde oplysninger om størstebeløbet, dvs. de omkostninger, restancer og mulige andre ydelser, køberen skal betale ud over auktionsbuddet, jf. RPL 562, stk. 3, jf. 569, stk Budgivning og hammerslag Fogedretten foretager opråb af ejendommen og optegner i fornødent omfang budene og de bydendes navne. Når der, trods tre opfordringer, ikke er fremsat overbud, standses opråbet, og resultatet indføres i auktionsbogen. Salget bekræftes ved hammerslaget, jf. RPL 574. Enhver, der får andel i budsummen, kan kræve, at hammerslag gives til den højestbydende, jf. RPL 575. Fremsættes et sådant krav ikke, og får rekvirenten ikke del i budsummen, eller fremkommer der intet bud, hæver fogedretten auktionen, medmindre ny auktion skal afholdes i medfør af RPL 576. Rekvirenten må selv bære auktionsomkostningerne, hvis denne ikke får andel i budsummen, jf. RPL 565, stk "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 111f 1046 "Kreditorerne", s. 114ff 195

197 Ny auktion Følgende har mulighed for at forlange ny auktion afholdt: 1047 Skyldneren, i det omfang denne ikke er under konkursbehandling, jf. RPL 576, stk. 1, 1. pkt. Enhver rettighedshaver, der ikke får fuld dækning ved buddet på tvangsauktionen, jf. RPL 576, stk. 1, 2. pkt. En person der har påtaget sig at hæfte for gælden ifølge et pantebrev, der ikke opnår fuld dækning. Hvis fogedretten skønner, at et væsentlig højere bud vil kunne opnås på en ny auktion, kan fogedretten bestemme, at en ny auktion skal afholdes, medmindre den eller de rettighedshavere, der ikke opnår fuld dækning, samt skyldneren ønsker, at buddet antages, jf. RPL 576, stk. 2. Begæring om ny auktion skal fremsættes på tvangsauktionen inden auktionsmødet afsluttes, eller inden den fulde sikkerhed er stillet Begæringen forudsætter, at der straks stilles sikkerhed for betalingen af de omkostninger, der er forbundet med den nye auktion, jf. RPL 576, stk. 1. Fremgangsmåden ved den nye auktion er den samme som ved 1. auktion. På den nye auktion er samtlige bydere på 1. auktion bundet af deres bud, forudsat at den nye auktion afholdes inden 6 uger efter 1. auktion En hammerslagsaftale medfører, at begæringen om ny auktion frit kan tilbagekaldes, og buddet fra højestbydende på 1. auktion således skal antages Mere end to auktioner kan kun afholdes, hvis fogedretten finder, at ganske særlige omstændigheder taler herfor, jf. RPL 577, stk Alternativt opråb Påhviler der ejendommen servitutter, brugsrettigheder eller lignende forpligtelser, som har prioritet forud for al pantegæld, opråbes ejendommen med forpligtelse til at overtage eller udrede sådanne byrder ud over auktionsbuddet, medmindre den berettigede samtykker i andet, jf. RPL 573, stk. 1. Har sådanne byrder sekundær prioritet, kan fogedretten opråbe ejendommen først med forpligtelse til at overtage eller udrede byrden ud over auktionsbuddet. Opnås der ikke et bud, der giver fuld dækning til de forudprioriterede krav, opråbes ejendommen uden forpligtelse til at overtage eller udrede byrden, jf. RPL 573, stk. 2. I sidstnævnte tilfælde kapitaliseres byrden og placeres på den plads i prioritetsordenen, hvor 1047 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

198 byrden er tinglyst. Opnås der stadig ikke et bud, kan der formentlig foretages nyt opråb uden respekt af rettigheden. Leje- og andre brugsrettigheder på sædvanlige vilkår kan dog allerede være beskyttet, jf. LL 7, erhvervslejeloven 6 og TL 3. Har panthaverne pant i ejendommen og i ejendommens tilbehør, men indbyrdes afvigende prioritetsstilling, opråbes de uensartet behæftede dele af pantet først hver for sig og derefter samlet, jf. RPL RETSVIRKNING AF TVANGSAUKTION Den endelige tvangsauktion tinglyses af fogeden, jf. TL 13. Tvangsauktionskøberen overtager den faktiske rådighed, når der er stillet sikkerhed for opfyldelse af auktionsvilkårene. Auktionsskødet kan tinglyses, når auktionsvilkårene er opfyldt Fogedretten træffer afgørelse om fordelingen af budsummen, hvis der er strid herom blandt rettighedshaverne, jf. RPL 570, stk. 2. Hvis auktionskøberen ikke opfylder auktionsvilkårene, kan der iværksættes en misligholdelsesauktion En tvangsauktion medfører bortfald af de rettigheder, der ikke dækkes af budsummen. Disse kan efterfølgende kræves aflyst fra tingbogen, jf. RPL 581, stk. 1. Skyldneren hæfter dog fortsat personligt for disse udækkede krav I tilfælde hvor en pant- eller udlægshaver selv har købt ejendommen til en pris, som ikke gav panthaver fuld dækning for sit krav mod skyldneren, kan retten nedsætte skyldnerens restgæld til panthaveren, hvis det godtgøres, at auktionsbuddet stod i misforhold til ejendommens værdi på auktionstidspunktet, f.eks. ved et senere salg, jf. RPL "Kreditorerne", s. 118f 1052 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

199 19. AKTIVER UNDTAGET FRA KREDITORERNE Som udgangspunkt finder reglerne om undtagelse af skyldners aktiver fra kreditorerne anvendelse både ved individualforfølgning (udlæg mv.) samt i forbindelse med skyldners insolvensbehandling (rekonstruktion, konkurs, gældssanering mv.) Reglerne om undtagelse af aktiver fra kreditorerne angår alene skyldnere, som er fysiske personer SKYLDNERS VALGRET (PÅVISNINGSRET) Udlæg foretages i så stor en del af skyldnerens aktiver, som efter fogedrettens skøn er nødvendig til dækning af kreditors krav, jf. RPL 507, stk. 1. EKSAMENSTIP Vær opmærksom på, at skyldner ikke har påvisningsret under insolvensbehandling. Skyldner har som udgangspunkt ret til at bestemme, hvilke aktiver der skal foretages udlæg i, jf. RPL 517, stk. 1. Dette kaldes for skyldners påvisningsret. Dette gælder dog ikke, hvis aktiverne er undtaget fra kreditorerne efter RPL 509 (trangsbeneficiet) eller RPL 515, stk. 2 (visse hjælpemidler). Hvis skyldner har andre aktiver, der kan foretages udlæg i, kan skyldner ikke forlange, at kreditor skal foretage udlæg i aktiver, som allerede er behæftet med pant eller udlæg, eller aktiver, hvis værdi er usikker, eller hvis opbevaring eller afhændelse er særlig vanskelig, jf. RPL 517, stk Panthaver har altid ret til at foretage udlæg i aktivet, jf. RPL 517, stk. 3. En kreditor kan altid foretage udlæg i skyldnerens rede penge, jf. RPL 517, stk. 2. Rede penge er sedler, mønter og kontantindeståender i banker Der kan ikke foretages særskilt udlæg i ejendomstilbehør til fast ejendom efter TL 37-38, medmindre panthaver har særskilt pant i ejendomstilbehøret, og ingen rettigheder med bedre prioritet er til hinder for udlægget, jf. RPL 510, stk Tilsvarende gælder for udlæg i tilbehør til andelsboliger, skibe og fly, jf "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

200 RPL 510, stk. 3. Kreditor er i stedet henvist til at foretage udlæg i den ejendom, hvori ejendomstilbehøret er indlagt, jf. RPL 518, stk Fogedretten skal, når skyldneren ikke udnytter sin påvisningsret påse, at udlægget sker i de aktiver, skyldneren og dennes husstand bedst kan undvære, jf. RPL 517, stk AKTIVER SOM KREDITORERNE KAN FORETAGE RETSFORFØLGNING I Udlæg Der kan ske udlæg i den del af skyldnerens formue, som af fogedretten skønnes nødvendig til dækning af kravet, samt inddrivelsesomkostninger, jf. RPL 507, stk. 1. Udtrykket "skyldnerens formue" afgrænses positivt i RPL 508, hvorefter udlæg kan foretages i enhver art af aktiver, hvis identitet kan fastslås (både fysiske aktiver og rettigheder), men ikke i fremtidige erhvervelser Det forhold, at der ikke kan foretages udlæg i fremtidige erhvervelser, indebærer, at udlæg alene kan foretages i aktiver, som skyldner ejer på tidspunktet for udlæggets foretagelse. Der kan alene gøres udlæg i skyldnerens aktiver. Der kan således ikke gøres udlæg i tredjemands aktiver, uanset om denne samtykker hertil, jf. U Ø. Skyldnerens ægtefælle betragtes i den sammenhæng også som en tredjemand Der kan foretages udlæg i skyldnerens ideelle andel i aktiver, som skyldner ejer i sameje med tredjemand, jf. U Ø Konkurs og anden insolvensbehandling Konkurs omfatter skyldners formue ved afsigelse af konkursdekretet samt det, der tilfalder skyldneren under konkursen, jf. KL 32 (dog bl.a. ikke indtægter ved egen virksomhed under konkursen, jf. KL 33). Udtrykket "skyldnerens formue" har samme betydning som efter RPL 508 vedrørende udlæg, se eventuelt nærmere ovenfor i afsnit Tilsvarende for så vidt angår rekonstruktion og gældssanering "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 128f 1061 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

201 19.3 AKTIVER UNDTAGET FRA KREDITORERNE Aktiver, som er undtaget fra kreditorerne, kan ikke være genstand for udlæg, og omfattes ikke af insolvensbehandling. Disse aktiver tjener således ikke til fyldestgørelse af kreditorerne Biler og løsøre Løsøre (trangsbeneficiet) Udlæg kan ikke foretages i aktiver, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand, jf. RPL 509, stk. 1. Denne skyldnerrettighed betegnes trangsbeneficiet Trangsbeneficiet er en præceptiv (ufravigelig) skyldnerrettighed, der giver skyldneren og dennes husstand ret til et vist eksistensminimum. EKSAMENSTIP Vær opmærksom på, at afgørelsen af, hvornår et aktiv er omfattet af trangsbeneficiet, beror på en konkret vurdering - det er diskussionen og ikke resultatet, som er afgørende til eksamen. Personkredsen, som er beskyttet af trangsbeneficiet, er skyldneren og skyldnerens husstand, dvs. ægtefælle, samlever, børn mv Trangsbeneficiet er en retlig standard, der udvikler sig over tid - ældre retspraksis bør derfor ikke uden forbehold tillægges afgørende betydning Den praktiske hovedregel er, at skyldnerens indbo er omfattet af trangsbeneficiet og dermed undtaget fra kreditorerne. Der sondres i den forbindelse mellem sædvanligt indbo, som er undtaget fra kreditorerne, og usædvanligt indbo, som ikke er undtaget fra kreditorerne. Usædvanligt indbo er indbo, der på grund af sin art eller værdi overstiger, hvad der er nødvendigt for at opretholde et beskedent hjem eller en beskeden levefod (eksistensminimum) "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

202 Afgrænsningen mellem aktiver omfattet af trangsbeneficiet og aktiver, som ikke er omfattet, beror på en konkret vurdering af de pågældende aktiver. Nedenstående figur, som er et ekstrakt af de i pensum omtalte former for aktiver, kan derfor kun opfattes som en rettesnor. OVERSIGT OVER SÆDVANLIGT OG USÆDVANLIGT INDBO Sædvanligt indbo Usædvanligt indbo 5 år gammelt 26" farve-tv, værdi kr., jf. U V Computere og mobiltelefoner, der er 4-5 år gamle 3 år gammelt 42" fladskærm, jf. U Ø 1 år gammelt stereoanlæg, værdi kr., jf. Fm Ø Kunst Almindelig cykel eller knallert Smykker Almindelige møbler og lamper Musikinstrumenter Almindelige hvidevarer og husholdningsmaskiner, f.eks. køle- og fryseskabe, komfur mv. Luksuriøse hvidevarer og husholdningsmaskiner Bemærk: Trangsbeneficiet gælder både ved foretagelse af udlæg og under skyldners konkursbehandling, jf. KL 36, jf. RPL 509, stk Foretager en kreditor udlæg i et aktiv, der efter sin art normalt er omfattet af trangsbeneficiet, men som har en sådan værdi, at aktivet ud fra en konkret vurdering alligevel ikke er undtaget fra kreditorerne, skal kreditor ikke stille et mindre værdifuldt aktiv af samme art som det udlagte til rådighed for skyldneren. Der gælder ikke et substitutionsprincip Trangsbeneficiet suppleres af følgende tre særregler: 1068 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

203 1. Udlæg kan ikke foretages i aktiver, som er nødvendige for skyldnerens, eller dennes husstands erhverv eller uddannelse (f.eks. lærebøger, arbejdstøj mv.), når aktivernes samlede værdi ikke overstiger kr., jf. RPL 509, stk. 3. Aktivets værdi ansættes til den aktuelle salgspris fratrukket de forventede salgsomkostninger, jf. U /2V Udlæg kan ikke foretages i en genstand, som har affektionsværdi for skyldneren eller dennes husstand, medmindre genstanden har en sådan værdi, at det ikke findes rimeligt at undtage genstanden fra kreditorerne, jf. RPL 515, stk Udlæg kan ikke foretages i hjælpemidler, som er nødvendige på grund af legemlige mangler eller sygdom (f.eks. kørestol), jf. RPL 515, stk a. Nødvendigheden af hjælpemidlet er afgørende, og hjælpemidlets værdi er i sig selv uden betydning. Hertil kommer, at bestemmelsen antages også at omfatte hjælpemidler til personer, som ikke er en del af skyldnerens husstand Biler En af skyldner ejet bil er som hovedregel ikke undtaget fra kreditorerne, jf. RPL 507, stk. 1, medmindre bilen anses for et nødvendigt hjælpemiddel på grund af skyldners (eller medlemmer af skyldners husstands) legemlige mangler eller sygdom, jf. RPL 515, stk Dog undtages luksusbiler ikke fra kreditorerne, uanset om disse er et nødvendigt hjælpemiddel. En bil kan være et nødvendigt hjælpemiddel, uden at bilen er indrettet som en invalidebil, jf. Fm /4 ØLK. Det må imidlertid anses som en bestyrkende omstændighed, såfremt bilen er indrettet som invalidebil Boligen Ejerboliger 1070 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 137f 1073 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

204 En ejerbolig er fast ejendom af enhver art, som ejes af skyldneren, uanset om ejerboligen tjener til bolig for skyldneren Ejerboliger er ikke undtaget fra kreditorerne, medmindre ejerboligen er erhvervet for en personskadeerstatning eller er båndlagt Ejerboliger er ikke omfattet af trangsbeneficiet, jf. RPL 509, stk Lejeboliger En lejebolig er som udgangspunkt undtaget fra kreditorerne. Dog gøres undtagelse for lejeboliger, hvorfra et konkursbo kan modtage en større tilbagebetaling af depositum, jf. KL 37. Der kan gøres udlæg i det af skyldner (lejer) betalte depositum med respekt af udlejerens ret, jf. U Ø. Udlægshaver kan ikke opsige skyldnerens lejebolig (bringe lejemålet til ophør) Hvis en skyldner ejer en udlejet ejendom eller et udlejet husrum, kan der alene foretages særskilt udlæg i udlejerens (skyldnerens) lejeindtægter herfra, når kravet på leje er forfaldent, jf. RPL 511, stk. 2. Fast ejendom, som inddrages i skyldners konkursbo, kan imidlertid både omfatte den faste ejendom og dertilhørende forfaldne såvel som uforfaldne lejeindtægter Andelsboliger En ejer af en andelsbolig (andelshaver) ejer ikke en del af den faste ejendom, som andelsboligen ligger i, men ejer i stedet en andel af den andelsforening ("foreningsandelen"), der ejer den pågældende faste ejendom. Foreningsandelen giver andelshaver en eksklusiv brugsret til andelsboligen. EKSAMENSTIP Vær opmærksom på, at de tre betingelser i RPL 509, stk. 2, er kumulative "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

205 En andelsbolig er undtaget fra udlæg efter RPL 509, stk. 2, hvis følgende tre kumulative betingelser er opfyldt: Andelsboligen tjener til bolig for skyldneren og eventuelt dennes husstand. 2. Andelsboligens størrelse og indretning overstiger ikke de sædvanlige krav til en beskeden bolig, der med rimelighed kan stilles til skyldneren og dennes husstand. 3. Det beløb, som en tvangsrealisation af andelsboligen vil indbringe, overstiger ikke klart udgiften ved overtagelse af en anden passende almen bolig eller leje- eller andelsbolig. DOM: U Ø 1081 En skyldners 2-værelses andelsbolig på 62 m 2 (fejlagtigt angivet i bogen som 42), hvis værdi var ansat til kr., blev udlægsfritaget efter RPL 509, stk. 2. DOM: U Ø 1082 En skyldners 3-værelses andelsbolig på 72 m 2, hvis værdi var ansat til kr., blev udlægsfritaget efter RPL 509, stk Løn, indtægter ved egen virksomhed og lignende En skyldners løn er undtaget fra kreditorerne, i det omfang lønnen er nødvendig for at opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod (trangsbeneficiet), jf. RPL 509, stk. 1, uanset om lønnen er adskilt fra skyldnerens øvrige formue. Størrelsen af den undtagne del afhænger af skyldnerens husstands konkrete forhold, heriblandt husstandens størrelse, omkostninger og øvrige indtægter Udlæg kan endvidere ikke foretages i krav på endnu ikke udbetalt løn eller vederlag for andet personligt arbejde, medmindre det er mere end 7 dage siden, at lønnen eller vederlaget er optjent, jf. RPL 511, stk. 1. Indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed sidestilles i den forbindelse ikke med løn eller vederlag for andet personligt arbejde og er således ikke omfattet af undtagelsen i RPL 511, stk. 1. Udlæg i 1080 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

206 indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed kan imidlertid være undtaget fra kreditorerne, hvis medkontrahenten har en rimelig interesse i at modsætte sig udlægget, jf. RPL 511, stk Under skyldners konkursbehandling indgår skyldnerens (løn)indtægter eller aktiver anskaffet for disse indtægter ikke i konkursboet, jf. KL 33. I modsætning til RPL 511, stk. 1, sondres der således ikke mellem lønindtægter eller indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed i KL Krav, som er tillagt udpantningsret (dvs. krav fra staten/kommunerne), giver dog adgang til lønindeholdelse i endnu ikke udbetalt løn, og dette uanset om skyldner er under konkursbehandling EKSAMENSTIP Vær opmærksom på de centrale sondringer mellem: 1) udbetalt løn og krav på endnu ikke udbetalt løn, 2) lønindtægter og indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed, samt 3) om skyldner er under konkursbehandling eller ej Øvrige krav Punkterne nedenfor er en kortfattet opstilling af øvrige krav, som er undtaget fra kreditorerne: 1088 Endnu ikke udbetalte krav på feriegodtgørelse, ferietillæg mv., jf. ferielovens 4. Endnu ikke udbetalte krav på underholdningsbidrag, jf. RPL 512, stk. 2. Endnu ikke udbetalte krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (sidestilles med endnu ikke udbetalt løn), jf. RPL 513, stk. 3. Endnu ikke udbetalte krav på udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond, jf. U V Se nærmere i afsnit , herunder afsnit "Gensidigt bebyrdende aftaler med tredjemand (medkontrahent)" 1085 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 141f 205

207 Endnu ikke udbetalte krav på arbejdsløshedsunderstøttelse mv. (er undtaget fra kreditorerne indtil 3 måneder efter den dag, hvor kravet kunne kræves udbetalt), jf. RPL 512, stk. 3. Beløb som vidner, syn- og skønsmænd og andre personer, der udfører offentlige hverv, modtager som godtgørelse for rejseudgifter og hvervets ulempe, jf. RPL Personskadeerstatning og lignende Skyldners krav på erstatning for invaliditet eller tab af forsørger og godtgørelse i forbindelse hermed er som udgangspunkt undtaget fra kreditorerne, også selv om beløbet er udbetalt (så længe erstatningen holdes klart adskilt fra øvrig formue), jf. RPL 513, stk. 1-2, jf. KL Krav på godtgørelse for anden ikke-økonomisk skade end erstatning for invaliditet eller tab af forsørger (f.eks. svie og smerte eller vansir) er alene undtaget fra kreditorerne, indtil beløbet bliver udbetalt, jf. RPL 513, stk. 2, jf. KL En panthaver, der har fået pant i krav eller beløb efter RPL 513, stk. 1-2, kan foretage udlæg heri, jf. RPL 513, stk. 4. Udlæg heri forudsætter dog, at kravets størrelse er anerkendt eller fastslået af domstolene Såfremt erstatning efter RPL 513, stk. 1, udbetales, er det en betingelse for, at erstatningsbeløbet inklusive renter og udbytte heraf er undtaget fra skyldnerens kreditorer, at beløbet holdes klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue, jf. RPL 513, stk. 1. Dette krav er eksempelvis opfyldt, hvis summen indsættes på en særskilt bankkonto, hvor der ikke allerede står et ikke-ubetydeligt beløb set i forhold til summen, jf. U V. Beskyttelsen bortfalder imidlertid helt, hvis skyldner efterfølgende indsætter et ikke-ubetydeligt beløb på den særskilte bankkonto Hævninger fra den særskilte konto er omvendt uden betydning for beskyttelsen "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

208 Aktiver, som skyldner erhverver for det udbetalte erstatningsbeløb, er undtaget fra kreditorerne. Eventuelt udbytte/afkast fra det erhvervede aktiv er tilsvarende undtaget fra kreditorerne, jf. RPL 513, stk Aktiver, som erhverves helt eller delvist med midler, som ikke er undtaget fra kreditorerne, er ikke undtaget fra kreditorerne. Fast ejendom, hvor den kontante udbetaling hidrører fra erstatningsbeløbet, og den resterende købesum finansieres ved optagelse af lån, er beskyttet mod kreditorerne. Udlægsbeskyttelsen kan imidlertid formentlig bortfalde efterfølgende, hvis der afdrages på lånet med midler, der ikke er undtaget fra kreditorerne Krav på udbetaling af livs-, ulykkes- og sygeforsikring Skyldners krav på udbetaling af livs-, ulykkes- og sygeforsikring er undtaget fra kreditorerne, indtil forsikringssummen bliver udbetalt, jf. FAL 116, stk. 1, og Invaliderenteydelser, som er holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue, er også undtaget fra kreditorerne efter udbetaling, jf. U H Indestående i banker, pensionsordninger og lignende Indestående i banker En skyldners indestående i banker kan tjene til fyldestgørelse af skyldnerens kreditorer. Dette gælder, uanset at indeståendet hidrører fra et undtaget aktiv, f.eks. jf. RPL 509. Har skyldneren fælles bankkonto med en anden, f.eks. en ægtefælle, er det alene skyldnerens halvdel af bankkontoen, der kan tjene til kreditorernes fyldestgørelse "Kreditorerne", s. 142f 1095 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

209 Et bankkontoindestående er forholdsmæssigt undtaget fra kreditorerne, hvis hele indeståendet eller en del heraf er omfattet af RPL 509 (trangsbeneficiet), 1098 dvs. er nødvendigt for at sikre skyldneren og dennes husstand et beskedent hjem og en beskeden levefod, jf. RPL 509, stk Et bankkontoindestående, der hidrører fra et krav på personskadeerstatning, og som er klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue, er undtaget fra kreditorerne, jf. RPL 513, stk Et bankkontoindestående, der er båndlagt, er undtaget fra skyldnerens kreditorer, jf. RPL Dog er renter, som ikke er hævet fra en båndlagt bankkonto senest 6 måneder efter forfaldsdagen, ikke undtaget fra kreditorerne, jf. RPL 514, stk Pensioner Pensioner, herunder indeståender på pensionskonti, er undtaget fra kreditorerne, indtil pensionen er udbetalt til skyldnerens almindelige konto. Ligesom bankkontoindeståender kan udbetalte pensionsmidler være helt eller delvist undtaget fra kreditorerne, hvis udbetalingen ud fra en konkret vurdering er omfattet af trangsbeneficiet, jf. RPL 509, stk Båndlagte aktiver og lignende Båndlagte gaver En båndlagt gave er undtaget fra skyldnerens kreditorer, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1. Gavegiver skal træffe bestemmelse om, at udlæg ikke kan foretages i gaven, eller at skyldneren ikke kan råde over gaven. Begge dele betragtes som en bestemmelse om båndlæggelse, jf. RPL 514, stk. 1, jf. 514, stk Trangsbeneficiet er nærmere gennemgået i afsnit , herunder afsnit "Løsøre (tvangsbeneficiet)" 1099 "Kreditorerne", s Bestemmelsen om personskadeerstatning er nærmere gennemgået i afsnit "Kreditorerne", s. 146ff 1102 Trangsbeneficiet er nærmere gennemgået i afsnit , herunder afsnit "Løsøre (tvangsbeneficiet)" 1103 "Kreditorerne", s

210 2. Gavegivers bestemmelse om båndlæggelse skal være truffet senest, når gaven præsteres, og båndlæggelse kan ikke foretages ved en blandet retshandel, dvs. når aktivet delvist overdrages som en gave, og delvist mod betaling Skyldner må ikke have fri rådighed over det båndlagte aktiv, og der skal være truffet rimelige foranstaltninger til at hindre skyldnerens råden over gaven, jf. RPL 514, stk. 3. I praksis indebærer kravet om, at der skal være truffet rimelige foranstaltninger for at hindre skyldnerens frie råden, at båndlæggelse af fast ejendom skal tinglyses på ejendommen. Båndlæggelse kan ikke tinglyses på løsøre og biler, hvorfor tinglysning i sagens natur ikke er et krav i henhold til disse aktiver Ligeledes skal banken gives meddelelse ved båndlæggelse af en bankkonto, således at skyldner ikke kan hæve fra kontoen Båndlagt arv Arv kan båndlægges ved testators bestemmelse herom, jf. arvelovens 53 og 61. Båndlæggelse af en livsarvings tvangsarv ophører dog, senest når denne fylder 25 år, jf. arvelovens 53, stk. 1. Båndlagt arv er som udgangspunkt undtaget fra skyldnerens kreditorer, jf. arvelovens 55, stk. 2. Ligesom for båndlagte gaver skal der imidlertid være truffet rimelige foranstaltninger til at hindre skyldnerens frie rådighed over arven Endvidere kan det, hvis arvingen forsætligt eller uagtsomt har forvoldt tings- eller personskade, bestemmes ved dom, at båndlagt arv skal anvendes til fyldestgørelse af skadelidtes erstatningskrav, jf. arvelovens 55, stk. 3, og Selvbåndlæggelse Selvbåndlagte aktiver er undtaget fra kreditorerne, når følgende kumulative betingelser efter RPL 514, stk. 2-3, jf. KL 36, er opfyldt: 1. Skyldneren skal erhverve et aktiv med vilkår om båndlæggelse "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 147f 209

211 2. Det selvbåndlagte aktivs erhvervelse og vilkår skal være led i en tilsvarende ordning for en flerhed af personer. 3. Hensynet til ordningens formål skal tale afgørende for at undtage aktivet fra skyldnerens kreditorer (heri ligger, at ordningen skal have et sagligt formål, der ikke udelukkende har til formål at skade skyldnerens kreditorer). 4. Ligesom for båndlagte gaver og arv skal der træffes rimelige foranstaltninger, som hindrer skyldnerens frie rådighed over det båndlagte aktiv Skyldnerens rettigheder iht. kontrakter med tredjemand Uoverdragelige fordringer En skyldners rettigheder mod tredjemand, f.eks. en fordring på penge eller en bestemt ydelse, er ikke undtaget fra skyldnerens kreditorer, medmindre fordringen ikke kan erlægges til andre end skyldneren personligt, jf. RPL 512, stk. 1. EKSAMENSTIP Vær opmærksom på, at tredjemand (medkontrahenten) bevarer sine eventuelle indsigelser mod skyldneren, hvis kreditor foretager udlæg i skyldnerens fordring, jf. princippet i GBL 27. DOM: U Ø (Gavekortet) 1108 En skyldner (S) havde vundet et gavekort på kr. til at købe varer hos udstederen af gavekortet (U). En af skyldnerens kreditorer (K) foretog udlæg i gavekortet. Efter vilkårene var gavekortet personligt, og udlæg kunne derfor som udgangspunkt ikke foretages i fordringen, jf. RPL 512, stk. 1. Da U imidlertid indvilligede i at opfylde fordringen over for K, såfremt S gav sit samtykke hertil, kunne beskyttelsen i RPL 512, stk. 1, ikke påberåbes af S Gensidigt bebyrdende aftaler med tredjemand (medkontrahent) 1107 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

212 Skyldners medkontrahent i en endnu ikke opfyldt gensidigt bebyrdende aftale kan for at undgå nærliggende fare eller væsentlig ulempe betale til skyldneren, uanset at der er foretaget udlæg i skyldnerens ret, jf. RPL 511, stk. 3. Denne regel finder navnlig anvendelse på de tilfælde, hvor medkontrahenten i modsat fald risikerer, at skyldneren ikke kan/vil præstere sin ydelse. EKSAMENSTIP RPL 511, stk. 3, finder ikke anvendelse under konkurs- eller anden insolvensbehandling. EKSEMPEL En medkontrahent kan betale til skyldneren, selv om der er foretaget udlæg i den gensidigt bebyrdende aftale, hvis skyldneren i modsat fald ikke har råd til at præstere aftalen som aftalt, f.eks. fordi skyldneren ikke har råd til at indkøbe nødvendige materialer eller betale løn til ansatte Det følger af samme bestemmelse, at medkontrahenten helt eller delvist kan modsætte sig udlægget, hvis denne har en rimelig interesse heri EKSEMPEL En medkontrahent har en rimelig interesse i at modsætte sig udlæg i en gensidigt bebyrdende aftale, når aftalen alene kan præsteres af skyldneren personligt, eksempelvis som følge af skyldnerens særlige fagkundskaber. Særskilt udlæg kan alene foretages i en udlejers forfaldne lejeindtægter, jf. RPL 511, stk SKYLDNERS AFKALD PÅ RET TIL UNDTAGELSE AF AKTIV FRA KREDITO- RERNE Følgende regler, der udelukker kreditorernes udlæg, er præceptive: 1109 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

213 RPL 509, stk. 1, jf. RPL 509, stk. 4 (aktiver, som er omfattet af trangsbeneficiet) RPL 509, stk. 2, jf. RPL 509, stk. 4 (andelsboliger, som er undtaget fra skyldnerens kreditorer) RPL 509, stk. 3, jf. RPL 509, stk. 4 (aktiver, der anvendes til skyldnerens eller dennes husstands uddannelse eller erhverv) RPL 515, stk. 2 (visse hjælpemidler). Panterettigheder eller ejendomsforbehold i aktiver, som er undtaget fra skyldnerens kreditorer efter RPL 509, kan ikke gøres gældende, så længe aktivet er udlægsundtaget, jf. henholdsvis U V og KAL Beskyttelsen af skyldners aktiver efter reglerne i RPL (undtagen RPL 515, stk. 2) kan fraviges, når skyldner samtykker hertil under fogedforretningen eller under en eventuel konkursbehandling. Det pågældende samtykke må imidlertid ikke være et forhåndssamtykke Skyldneren skal også samtykke til, at panthaver kan blive fyldestgjort i det pantbehæftede aktiv, hvis det er undtaget fra kreditorerne efter RPL En panthaver, der har fået pant i krav på personskadeerstatning efter RPL 513, stk. 1-2, kan blive fyldestgjort i pantet, uden at skyldneren samtykker hertil, jf. RPL 513, stk. 4. Se nærmere om krav på personskadeerstatning i afsnit I visse tilfælde er det endvidere en betingelse, før man kan fravige den præceptive skyldnerbeskyttelse i RPL , at en relevant tredjemand giver sit samtykke. Dette gælder ved: Særskilt udlæg i udlejers lejeindtægter efter RPL 511, stk. 2. Dette kræver samtykke fra både udlejer (skyldneren) og lejer "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

214 Særskilt udlæg i tilbehør til fast ejendom og andelsboliger mv. efter RPL 510, stk. 1 og 3. Dette kræver både samtykke fra skyldner og andre, der har rettigheder over tilbehøret (f.eks. den, der har et gyldigt ejendomsforbehold i tilbehøret) "Kreditorerne", s

215 20. REKONSTRUKTION OG GÆLDSSANERING Pensum beskæftiger sig overordnet med tre rekonstruktionsmodeller, der vil blive gennemgået i det følgende: 1. En frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og dennes kreditorer om gældens nedsættelse og/eller udsættelse af tidspunktet for betaling af gælden (sidstnævnte kaldes et moratorium) a. I modsætning til en tvangsakkord vedrører en frivillig akkord alene de kreditorer, der frivilligt har tiltrådt akkorden. En kreditor vil imidlertid typisk betinge sig, at andre kreditorer også tiltræder akkorden En tvangsakkord gennemføres som en del af en rekonstruktion og skal vedtages i forbindelse med afstemning om rekonstruktionsforslaget. En gyldigt vedtaget tvangsakkord omfatter som udgangspunkt alle kreditorerne. Det vil sige, at hvis et rekonstruktionsforslag, der indeholder en tvangsakkord, vedtages, så bliver alle kreditorernes krav nedsat med den i forslaget vedtagne procentdel, også for så vidt angår de kreditorer, der har stemt imod forslaget En virksomhedsoverdragelse kan udgøre et alternativ til en akkord for så vidt angår juridiske personer Ud over ovenstående muligheder har en fysisk person endvidere mulighed for at få nedsat sin gæld ved gældssanering. En gældssanering vedtages i modsætning til akkord ikke af skyldnerens kreditorer, men ved skifterettens kendelse afsagt på baggrund af en ansøgning fra skyldner De nærmere betingelser for at opnå gældssanering gennemgås nedenunder i afsnit REKONSTRUKTIONSMODELLER Tvangsakkord under rekonstruktionsbehandling En tvangsakkord indebærer en procentvis nedsættelse af skyldnerens gæld og/eller en betalingsudsættelse (moratorium), jf. KL 10 a. Tvangsakkorden har virkning som et retsforlig, jf. KL 14, stk. 1, og udgør derfor et eksigibelt fundament efter RPL 478, stk. 1, nr "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 145f 1125 "Kreditorerne", s. 155f 214

216 Akkorddividenden er det beløb, som skyldnerens gæld nedsættes til, det vil sige, at hvis kreditorernes krav nedsættes til 70 % af de oprindelige beløb, så er akkorddividenden 70 %. Skifteretten kan vælge ikke at stadfæste en tvangsakkord, hvis akkorddividenden står i misforhold til skyldnerens økonomiske forhold, jf. KL 14, stk. 4. Samtlige kreditorer skal have den samme akkorddividende og i øvrigt behandles lige (lighedsprincippet), jf. KL 10 c. Dette princip kan dog fraviges, hvis de berørte kreditorer samtykker heri, jf. KL 10 c EKSAMENSTIP En akkord, som ikke er en tvangsakkord, er en frivillig akkord. EKSEMPEL: Akkorddividende Kreditor A og kreditor B har et krav mod skyldner C på henholdsvis kr. og kr. Der er gennemført en tvangsakkord, hvor skyldnerens gæld nedsættes til en akkorddividende på 25 %. A's akkorddividende er kr., hvilket betyder, at A's krav mod C nu er på kr. De resterende kr. er eftergivet/bortfaldet. B's akkorddividende er kr., hvilket betyder, at B's krav mod C nu er på kr. De resterende kr. er eftergivet/bortfaldet. C's samlede gæld er som følge af den gennemførte akkord nedbragt til kr. En likvidationsakkord er en tvangsakkord, der betinges af, at skyldnerens aktiver helt eller delvist realiseres og fordeles blandt kreditorerne, jf. KL 10 a, stk En tvangsakkord er efter KL 14, stk. 2, bindende for: "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

217 Kreditorer, der ikke har anmeldt deres krav. Kreditorer, der har stemt imod tvangsakkorden. Kautionister og andre, der hæfter for skyldnerens gæld. Særligt for kautionister kan en tvangsakkord forekomme urimelig, idet en kautionist ofte er nærstående til skyldner, og derfor ikke kan stemme for eller imod tvangsakkorden. Ikke desto mindre bliver kautionistens eventuelle regreskrav mod skyldner nedskrevet til den ved tvangsakkorden vedtagne procentsats, samtidig med at kautionisten fortsat hæfter over for den kreditor, til hvis fordel kautionen er blevet stillet. Det følger nemlig af KL 14, stk. 3, at kautionistens hæftelse over for kreditor ikke nedskrives ved skyldners tvangsakkord. Tvangsakkord kan ikke omfatte følgende krav: Krav, der er stiftet efter skifterettens modtagelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, jf. KL 10 a, stk. 2, nr. 1. Pantesikrede krav, i det omfang pantet strækker til at dække panthaverens krav, jf. KL 10 a, stk. 2, nr. 2. Den del af en panthavers krav, der ikke er sikret i det pantsatte aktiv, bliver imidlertid nedskrevet til den vedtagne akkorddividende. EKSEMPEL Panthaver (P) har et krav mod skyldner (S) på 100 kr. P har pant i S' cykel, der er 80 kr. værd. Det betyder, at 20 kr. af P's krav ikke er dækket af den sikkerhed, P har i cyklen. Disse 20 kr. vil derfor blive nedskrevet til den vedtagne dividende. Hvis dividenden er 25 %, vil P's krav på de 20 kr. altså blive nedskrevet til 5 kr. P's krav er derefter i alt på 85 kr. Krav, der er privilegerede i tilfælde af konkurs efter KL 94-96, jf. KL 10 a, stk. 2, nr Det kan aftales, at småkreditorer ikke er omfattet af tvangsakkorden, hvis dette må anses for rimeligt begrundet under hensynstagen til skyldnerens forhold og omstændigheder i øvrigt, jf. KL 10 a, stk. 2, nr Vedtagelse og stadfæstelse af forslag på tvangsakkord 1129 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

218 En tvangsakkord gennemføres, ved at: 1. Der udarbejdes et rekonstruktionsforslag med bestemmelse om tvangsakkord. 2. Der afholdes et skifteretsmøde, hvor rekonstruktionsforslaget er vedtaget, medmindre der er stemmeflertal herimod blandt de stemmeberettigede kreditorer, som er repræsenteret på mødet, jf. KL 13 d, stk EKSAMENSTIP Vær opmærksom på lighedsprincippet i KL 10 c. Alene de kreditorer, som reelt påvirkes af rekonstruktionsforslaget, og som ikke er skyldnerens nærstående 1132 efter KL 2, er stemmeberettigede, jf. KL 13 d, stk Kreditorer, hvis krav helt er bortfaldet ved tvangsakkorden, er således ikke stemmeberettigede Såfremt rekonstruktionsforslaget ikke behandler kreditorerne lige, f.eks. idet visse kreditorer skal have en lavere akkorddividende end andre, skal de kreditorer, der stilles dårligere, samtykke til en fravigelse af lighedsprincippet, jf. KL 10 c I modsat fald kan forslaget ikke stadfæstes. Rekonstruktionsforslagets gyldighed er betinget af skifterettens stadfæstelse, jf. KL 13 e, stk. 1. Skifteretten skal nægte stadfæstelse, hvis: 1. Der er konstateret fejl ved fremgangsmåden under behandlingen af rekonstruktionsforslaget eller ufuldstændighed i de tilvejebragte oplysninger, og dette må antages at have haft væsentlig betydning for resultatet af kreditorernes stemmeafgivning, jf. KL 13 e, stk. 3, nr Rekonstruktionsforslaget har et lovstridende indhold, jf. KL 13 e, stk. 3, nr Skyldner eller tredjemand har påvirket afstemningen ved at indrømme nogle kreditorer fordele, som ikke er en del af forslaget, jf. KL 13 e, stk. 3, nr "Kreditorerne", s Se nærmere om nærstående i afsnit "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

219 4. Vilkårene i tvangsakkorden står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling, jf. KL 13 e, stk. 5. Skifteretten vil typisk nægte stadfæstelse efter den sidste betingelse, hvis akkorddividenden vurderes at være væsentligt lavere end den dividende, der kunne være opnået ved konkurs Forkastes rekonstruktionsforslaget af den ene eller den anden grund, vil dette medføre, at skyldneren tages under konkursbehandling Ophævelse af tvangsakkord En tvangsakkord ophæves, hvis: 1. Skyldner groft tilsidesætter sine forpligtelser ifølge tvangsakkorden (ophævelsen skal begæres), jf. KL 14 e, stk. 1, nr Såfremt skyldnerens betalingsmisligholdelse skyldes manglende betalingsvilje, dvs. at skyldner reelt er i stand til at opfylde sin betalingsforpligtelse, kan det anses for en grov tilsidesættelse af tvangsakkordens vilkår. 3. Skyldner i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen har gjort sig skyldig i svigagtige forhold, eller såfremt skyldneren inden stadfæstelse hemmeligt har indrømmet visse kreditorer fordele, jf. KL 14 e, stk. 1, nr Skyldner bliver solvent under rekonstruktionsbehandlingen, jf. KL 15, stk. 1, nr. 1. Hvis skyldner misligholder sin betalingsforpligtelse (forpligtelse til at betale akkorddividende), og dette ikke skyldes debitors manglende betalingsvilje, kan kreditor enten inddrive kravet ved udlæg eller begære skyldneren konkurs Under en efter rekonstruktion følgende konkursbehandling eller gældssanering kan den dividende, som bestemmes i forbindelse hermed, ikke overstige akkorddividenden, medmindre tvangsakkorden er ophævet, jf. KL 14 b Tilsvarende gælder, hvis skyldneren kommer under ny rekonstruktionsbehandling "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

220 Frivillig akkord En frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og dennes kreditor(er) om gældens nedsættelse eller udsættelse af tidspunktet for betaling af gælden (moratorium). En frivillig akkord er reguleret af de almindelige aftaleretlige regler, og i modsætning til tvangsakkord er alene de kreditorer, som har tilsluttet sig akkordforslaget, bundet af den frivillige akkord Uanset om en frivillig akkord indgås under en rekonstruktionsbehandling, er den reguleret af de almindelige aftaleretlige regler og ikke af KL En kreditor, der har tiltrådt en frivillig akkord, kan ikke foretage udlæg hos skyldneren, så længe skyldneren overholder sine forpligtelser ifølge akkorden. Omvendt vil en kreditor, der deltager i akkordforhandlinger, ikke være afskåret fra at foretage udlæg i skyldnerens aktiver, medmindre kreditor ved aftale har forpligtet sig hertil Såfremt den frivillige akkord opfylder betingelserne for et udlægsfundament efter RPL 478, 1143 kan kreditor foretage udlæg for sit krav på akkorddividende, hvis skyldner misligholder sin betalingsforpligtelse Betalingsmisligholdelse kan endvidere udgøre en væsentlig misligholdelse, der i så fald giver kreditor ret til at ophæve aftalen om den frivillige akkord. Hvis én kreditor berettiget har ophævet akkordaftalen, bortfalder akkordaftalen almindeligvis også i forhold til de øvrige kreditorer. Ved ophævelse af akkordaftalen genoplives kreditors oprindelige fulde krav mod skyldneren (fratrukket allerede betalt akkorddividende) Virksomhedsoverdragelse Der sondres mellem virksomhedsoverdragelser under en rekonstruktion, som er beskyttet mod omstødelse under en senere konkursbehandling, og virksomhedsoverdragelser uden for rekonstruktion, som ikke er beskyttet mod senere omstødelse Virksomhedsoverdragelse under rekonstruktionsbehandling 1140 "Kreditorerne", s. 159f 1141 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 160f 1143 Se nærmere om udenretlige forlig i afsnit , herunder afsnit "Udenretligt forlig" 1144 "Kreditorerne", s

221 Virksomhedsoverdragelse under rekonstruktion er en hel eller delvis overdragelse af skyldnerens igangværende virksomhed til en solvent erhverver. En delvis overdragelse af skyldners virksomhed forudsætter, at den del, som overdrages, udgør en selvstændig økonomisk enhed, som bevarer sin identitet ved overdragelsen, jf. KL 10 b. Formålet med virksomhedsoverdragelsen er ikke at redde skyldneren, men derimod at redde virksomheden, idet virksomheden kan videreføres hos den solvente erhverver. Skyldneren vil oftest blive taget under konkursbehandling umiddelbart efter overdragelsen. Det er uden betydning, om erhververen overdrager virksomheden til en nærstående En virksomhedsoverdragelse under rekonstruktionsbehandling kan reelt have samme virkning som en tvangsakkord for det oprindelige selskab Før virksomhedsoverdragelsen Efter virksomhedsoverdragelsen 1145 "Kreditorerne", s. 162ff 1146 "Kreditorerne", s

222 EKSEMPEL En insolvent skyldner, der har en underbalance på 10 mio. kr., virksomhedsoverdrager under en rekonstruktion sine samlede aktiviteter til en erhverver for 5 mio. kr. kontant. Efterfølgende går skyldneren konkurs. Konkursboet vil herefter have 5 mio. kr. til fordeling blandt kreditorerne. Virksomhedsoverdragelse kan omfatte skyldners passiver og gensidigt bebyrdende aftaler, jf. KL 13 b, stk. 1, nr. 1, litra b. Såfremt overdragelsen omfatter passiver, skal lighedsprincippet iagttages, således at kreditorer behandles i overensstemmelse med konkursordenen, jf. KL 10 c Ligebehandlingsprincippet medfører i praksis, at skyldners gæld til simple kreditorer ikke bliver omfattet af virksomhedsoverdragelsen En skyldner, der er under rekonstruktionsbehandling, kan alene foretage virksomhedsoverdragelse, der er beskyttet mod omstødelse, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1. Der udarbejdes et rekonstruktionsforslag, jf. KL 13 b. 2. Der afholdes et skifteretsmøde, hvor rekonstruktionsforslaget vedtages, medmindre der er stemmeflertal imod blandt de stemmeberettigede kreditorer repræsenteret på mødet, jf. KL 13 d, stk. 1 (i tilfælde af stemmelighed eller hvis ingen kommer på mødet, er forslaget altså vedtaget) Se afsnit , herunder afsnit "Vedtagelse og stadfæstelse af rekonstruktionsforslag" om stemmeregler og gyldighedskrav for rekonstruktionsforslaget. Skifteretten tager som udgangspunkt skyldneren under konkursbehandling, når skifteretten har stadfæstet rekonstruktionsforslaget, jf. KL 15, stk. 3, jf. KL 13 f, stk. 1. Der er enkelte undtagelser hertil yderligere rekonstruktionsforslag, jf. KL 13 f, stk. 2, og 1147 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

223 erhververens manglende tiltrædelse af virksomhedsoverdragelsen, jf. KL 13 f, stk En virksomhedsoverdragelse, der sker i overensstemmelse med et stadfæstet rekonstruktionsforslag, kan som udgangspunkt ikke omstødes, jf. KL 14 c, stk. 1. Se dog nedenfor om ophævelse af rekonstruktionen. Rettigheder og forpligtelser i henhold til gensidigt bebyrdende aftaler, som er omfattet af virksomhedsoverdragelsen, overgår ved stadfæstelsen til erhververen, jf. KL 14 c, stk Har skifteretten i medfør af KL 12 e fastsat værdien af et pantsat aktiv (bindende vurdering), der overdrages som led i en virksomhedsoverdragelse, overgår skyldnerens hæftelse for pantegælden til erhververen af virksomheden, i det omfang panthaverens panteret ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet, jf. KL 14 c, stk Rekonstruktionen ophæves, hvis: Skyldner groft tilsidesætter sine forpligtelser ifølge rekonstruktionen, jf. KL 14 e, stk. 1, nr. 2. Skyldner i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen har gjort sig skyldig i svigagtige forhold, eller såfremt skyldneren i forbindelse med stadfæstelse hemmeligt har givet nogle kreditorer fordele frem for andre, jf. KL 14 e, stk. 1, nr. 1. Skyldner bliver solvent under rekonstruktionsbehandlingen, jf. KL 15, stk. 1, nr Ophør af en rekonstruktion har udelukkende den retsvirkning i henhold til virksomhedsoverdragelse, at virksomhedsoverdragelsen ikke længere er beskyttet mod omstødelse, jf. KL 14 e, stk. 3, nr. 3, jf. KL 14 c, stk. 1. Selve virksomhedsoverdragelsen bliver med andre ord ikke ugyldig, men kan imidlertid fordres omstødt af et senere konkursbo, idet den betragtes som en virksomhedsoverdragelse uden for rekonstruktion, uanset om rekonstruktøren har samtykket heri, jf. KL 72, stk Virksomhedsoverdragelse uden for rekonstruktionsbehandling En virksomhedsoverdragelse gennemført uden for rekonstruktionsbehandling medfører, at overdragelsen ikke er beskyttet mod senere hel eller delvis omstødelse, jf. KL 14 c, stk. 1, modsætningsvis "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

224 De almindelige relevante sikringsakter skal derfor iagttages af erhververen GÆLDSSANERING Kun fysiske personer kan blive gældssaneret, jf. KL 197, stk. 6, og KL 231 a, stk. 7. En gældssanering vedtages ikke af skyldnerens kreditorer, men ved skifterettens kendelse herom på baggrund af skyldners begæring Der sondres mellem "almindelig" gældssanering (KL kapitel 25-28) og gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion (KL kapitel 29) "Almindelig" gældssanering og gældssanering i forbindelse med konkurs og rekonstruktion Den grundlæggende forskel mellem de to former for gældssanering er: 1. at gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling kan opnås, selvom skyldners forhold er uafklarede, at den afdragsperiode, i hvilken skyldneren skal afdrage på gæld til kreditorerne, almindeligvis fastsættes til 3 år ved gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion, mens den ved almindelig gældssanering som regel udgør 5 år Gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktioner er som hovedregel alene opnåelig for personer, hvis gæld primært stammer fra erhvervsvirksomhed Gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion forudsætter, at skyldners begæring herom bliver fremsendt til skifteretten inden afslutning af konkurs- eller rekonstruktionsbehandlingen En skyldner kan indgive begæring om gældssanering i forbindelse med følgende personers konkurs- eller rekonstruktionsbehandling: 1155 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 167f 1159 "Kreditorerne", s

225 1. Skyldner kan indgive begæring om gældssanering før eller under skyldnerens egen konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, jf. KL 231, stk. 1, nr. 1, stk. 2, nr. 1, og KL 231, stk Skyldner kan indgive begæring under sin ægtefælle eller samlevers konkursbehandling, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for gæld, som ægtefællen eller samleveren har pådraget sig ved erhvervsmæssig virksomhed (erhvervsgæld), jf. KL 231, stk. 1, nr. 2, og KL 231, stk Skyldner kan indgive begæring under et selskabs konkursbehandling, hvis skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af kapitalen i selskabet, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for selskabets gæld, jf. KL 231, stk. 1, nr. 3, og KL 231, stk Grundbetingelser for opnåelse af gældssanering Der kan opstilles følgende grundlæggende betingelser for at opnå en gældssanering: 1. Skyldner skal være en fysisk person, jf. KL 197, stk. 6, og KL 231 a, stk Skyldner skal være varigt insolvent, jf. KL 197, stk Gældssaneringen skal kunne antages at føre til en varig forbedring af skyldners økonomi, jf. KL 197, stk Varig insolvens Der må ikke være udsigt til, at skyldneren inden for de nærmeste år kan betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf. KL 197, stk. 1. EKSAMENSTIP Husk, at en skyldner er insolvent, hvis skyldneren ikke kan betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf. KL 17, stk "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

226 Ved vurdering af om en skyldner er varigt insolvent, skal skyldners indtægter fradrages skyldnerens udgifter til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod. Skyldnerens indtægter og udgifter opgøres i gældssaneringsbudgettet, jf. nærmere afsnit , herunder afsnit "Gældssaneringsbudgettet, herunder afdragsperioden og husstandsprincippet". På baggrund af overskuddet i gældssaneringsbudgettet skal skyldneren være i stand til at betale sin nettogæld inklusive renter inden for de kommende 10 år. Nettogæld er skyldnerens gæld fratrukket værdien af skyldners aktiver, som ikke er undtaget skyldnerens kreditorer Det antages i praksis, at skyldnerens nettogæld skal udgøre minimum kr. for erhvervsaktive skyldnere, og kr. for pensionister mv., for at denne kan opnå gældssanering Varig forbedring Det er en grundlæggende forudsætning for at opnå gældssanering, at gældssaneringen må antages at føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold Såfremt gældssaneringsbudgettet, som opstilles på baggrund af gældssaneringsbekendtgørelsen, giver underskud, kan skyldner ikke opnå gældssanering, fordi skyldner i så fald forventes at blive insolvent på ny Det forhold, at skyldner én gang tidligere har opnået gældssanering, skaber ikke i sig selv en formodning for, at skyldners økonomi ikke vil blive varigt forbedret gennem en ny gældssanering. Hvis der er tale om adskillige tidligere gældssaneringer, er sagen muligvis en anden. Gældssanering under konkurs eller rekonstruktion kan ikke opnås, hvis skyldneren inden for de seneste 10 år har fået gældssanering efter reglerne om gældssanering under konkurs eller rekonstruktion, jf. KL 231 a, stk Nægtelsesgrunde KL 197, stk. 2, nr. 1-6, opstiller 6 ikke-udtømmende nægtelsesgrunde: 1. Uafklarede økonomiske forhold (gælder alene ved almindelig gældssanering) "Kreditorerne", s. 169f 1164 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 170f 1167 "Kreditorerne", s

227 2. Uforsvarlig økonomisk adfærd. 3. En ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. 4. Undladt gældsafvikling. 5. Spekulation i at opnå gældssanering. 6. Stiftelse af ny gæld efter gældssaneringssag er indledt. Ved vurdering af nægtelsesgrundene efter KL 197, stk. 2, lægges der vægt på gældens alder, jf. KL 197, stk. 3 (ved gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion vil det lettere kunne accepteres, at gælden er relativt ny). KL 231, stk. 2, om gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion opstiller hovedsageligt de samme nægtelsesgrunde som KL 197, stk. 2. Imidlertid er det ikke en nægtelsesgrund ved gældssanering under konkurs og rekonstruktion, at skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede Der gælder imidlertid to supplerende nægtelsesgrunde ved gældssanering under konkurs og rekonstruktion. Gældssanering kan nægtes, hvis: 1. Det konstateres, at der i ikke uvæsentligt omfang er sket tilsidesættelse med hensyn til bogføring, momsafregning, indeholdelse og afregning af A-skat og indsendelse af oplysninger til offentlige myndigheder el. lign. 2. Det konstateres, at ledelsen af den virksomhed, der er eller har været undergivet konkursbehandling, i ikke uvæsentligt omfang har undladt at lede virksomheden forsvarligt Særligt om nægtelse af gældssanering som følge af uafklarede forhold 1168 "Kreditorerne", s. 171f 1169 "Kreditorerne", s

228 Nægtelse af gældssanering som følge af uafklarede forhold vil ofte bero på skyldnerens bolig- eller indtægtsforhold. Usikre boligforhold f.eks. ved tidsbegrænsede lejemål eller ved salg af bolig, gør det svært at forudsige skyldnerens fremadrettede boligudgifter EKSAMENSTIP Det er uden betydning for opnåelse af gældssanering under konkurs eller rekonstruktion, hvorvidt skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, jf. KL 231 a, stk. 2, modsætningsvis. En skyldner, hvis fremtidige indtægtsgrundlag er usikkert, som følge af at skyldneren eksempelvis er arbejdsløs, sygemeldt eller under uddannelse, vil som udgangspunkt kunne nægtes gældssanering som følge af uafklarede økonomiske forhold Hvis skyldner driver selvstændig erhvervsvirksomhed, skal det kunne skønnes med en vis grad af sikkerhed, hvad den normale indtægt fra virksomheden er Indholdet af gældssanering, herunder skyldnerens gældssaneringsbudget Retsvirkningen af en gældssanering Hovedretsvirkningen af en gældssaneringskendelse er, at skyldnerens gæld nedsættes eller bortfalder, jf. KL Det typiske er, at skyldner afdrager på gælden i 5 år, hvorefter personen er gældfri (3 år, hvis i forbindelse med konkurs eller rekonstruktion). Skyldnerens afdrag på gælden beregnes ved at lægge et budget over skyldners indtægter og udgifter sammenholdt med de frie aktiver, skyldner eventuelt ejer, som ikke er udlægsundtaget eller behæftet med pant. Skyldnerens overskud i afdragsperioden (tillagt realisationsværdien af frie aktiver) skal betales som dividende "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

229 Gælden bortfalder uden afdragsperiode, hvis skyldners indtægter modsvarer skyldners udgifter. I så fald vil den dividende, skyldner kan afdrage månedligt, udgøre 0 %, hvorfor gælden blot bortfalder. Denne form for gældssanering kaldes af samme årsag for en "nulsanering" EKSEMPEL En skyldner har ifølge gældssaneringsbudgettet indtægter svarende til kr. om måneden og udgifter for kr. Skyldneren har således et overskud i henhold til gældssaneringsbudgettet på kr. om måneden. Skyldneren ejer derudover en bil, som ikke er undtaget fra kreditorerne. Bilen har en værdi af kr. Skyldners gæld udgør samlet kr. Skyldneren skal i henhold til budgettet betale en dividende på kr. om måneden i afdragsperiodens 5 år + værdien af den del af bilen, der er ubehæftet, dvs. i alt kr. (5.000 kr. X 12 måneder X 5 år kr.). Dividenden udgør således 10,9 % ( kr./ kr.). En gældssaneringskendelse vil således lyde på, at gælden nedsættes til 10,9 %, der betales i månedlige afdrag á kr. over 5 år. Som udgangspunkt omfatter gældssaneringen al gæld stiftet inden gældssaneringssagens indledning, jf. KL 199, stk. 1. Gældssaneringen omfatter dog ikke pantesikret gæld, for så vidt angår den del, hvor pantet kan dække panthavers krav, jf. KL 199, stk Der gælder et lighedsprincip, der gør, at kreditorer, som stilles gunstigere end andre, skal samtykke hertil, jf. KL 200, stk. 3. Der betales ikke dividende af krav, som ved konkurs ville være efterstillede, medmindre der er tale om bøder eller lignende, jf. KL Aftaler, hvorefter skyldner eller tredjemand indrømmer visse kreditorer større fordele end hjemlet ved gældssaneringskendelsen, er ugyldige, jf. KL Udgangspunktet er, at gældssaneringskendelsens indhold ikke ændres efter afsigelse, selvom skyldnerens forhold ændrer sig (f.eks. ved, at han får lønforhøjelse eller arver) "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

230 Ved almindeling gældssanering kan skifteretten på begæring genoptage gældssaneringssagen med henblik på nedsættelse af dividenden, når ganske særlige hensyn til skyldner (f.eks. ved skyldners permanente uarbejdsdygtighed) taler herfor, jf. KL 228, stk Ved gældssanering under konkurs og rekonstruktion kan skifteretten genoptage gældssaneringssagen med henblik på forhøjelse af dividende, såfremt: 1. Skyldners økonomiske forhold var uafklarede på tidspunktet for gældssaneringskendelsens afsigelse, samt 2. Skyldners økonomiske forhold er blevet væsentligt forbedret i løbet af afdragsperioden, jf. KL 236 a, stk En væsentlig forbedring er ifølge forarbejderne minimum kr./måned efter skat (stigende indtægt eller fald i udgifterne) Ligesom tvangsakkord har en gældssaneringskendelse virkning som et retsforlig, jf. KL 226, stk. 1. Ved skyldners manglende betaling af dividende udgør kendelsen således et eksigibelt udlægsfundament, jf. RPL 478, stk. 1, nr Gældssaneringskendelse påvirker ikke kautionister eller andres hæftelse for skyldners gæld, jf. KL 226, stk. 3. En gældssaneringskendelse har ekstinktionsvirkning, jf. KL 225, hvilket betyder, at en kendelse om gældssanering ekstingverer usikrede rettigheder Gældssaneringskendelse medfører endvidere, at dispositioner forud for gældssaneringskendelsen kan omstødes efter reglerne i KL Gældssaneringsbudgettet, herunder afdragsperioden og husstandsprincippet 1179 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 175f 1183 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

231 EKSAMENSTIP: Forholdet mellem skyldners indtægter og udgifter er afgørende: Indtægter > udgifter (overskud) overskuddet = skyldners månedlige afdrag. Indtægter < udgifter (underskud) skyldner kan ikke opnå gældssanering. Indtægter = udgifter skyldneren kan nulsanering, dvs. dividenden = 0 %. Afdragsperiodens varighed fastsættes som udgangspunkt til 5 år ved almindelig gældssanering og 3 år ved gældssanering under konkurs og rekonstruktion, medmindre særlige forhold taler for, at afdragsperioden skal være kortere eller længere, jf. gældssaneringsbekendtgørelsens 2, stk En kortere afdragsperiode kan begrundes i, at skyldneren er pensionist. Forhold, der kan begrunde en længere afdragsperiode, er eksempelvis, at skyldnerens boligudgifter er højere, end hvad der er rimeligt. I så fald forlænges afdragsperioden blot. Gældssanering bør dog nægtes, såfremt skyldnerens boligudgifter medfører, at afdragsperioden forlænges til mere end 7-8 år Gældssaneringsreglerne er baseret på et husstandsprincip, hvorefter der laves et samlet gældssaneringsbudget for skyldnerens husstand, dvs. at skyldnerens ægtefælle eller samlevers indtægter og udgifter medregnes i budgettet Ophævelse af gældssanering En gældssaneringssag kan efter KL 229, stk. 1, ophæves, hvis skyldner under gældssaneringssagen har 1. gjort sig skyldig i svigagtige forhold eller 2. groft tilsidesat sine pligter ifølge gældssaneringskendelsen. Svigagtige forhold er eksempelvis, hvis skyldneren tilbageholder oplysninger om forhold, der ville udgøre en nægtelsesgrund, eller hvis skyldneren under gældssaneringen stifter ny gæld "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 178f 1188 "Kreditorerne", s

232 Grov tilsidesættelse af skyldners pligter foreligger f.eks., hvis skyldner ikke overholder sine betalinger på grund af manglende betalingsvilje, eller de manglende betalinger på anden vis kan bebrejdes skyldner Såfremt skyldners manglende betaling blot skyldes udefrakommende omstændigheder og ikke udgør en grov tilsidesættelse af skyldners pligter, kan kreditor foretage udlæg hos skyldner for sin restance, jf. RPL 478, stk. 1, nr. 2, eller begære skyldneren konkurs Såfremt skyldner senere bliver taget under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, eller der bliver indledt ny gældssanering mod skyldneren, kan dividenden i forbindelse med disse ikke overstige den dividende, der er fastsat i den oprindelige gældssanering, medmindre den oprindelige gældssaneringskendelse er ophørt, jf. KL Kort om behandlingen af en gældssaneringssag, herunder om værneting Værneting En gældssaneringssag kan udelukkende indledes af skyldner. Skyldners begæring om gældssanering skal indgives til skifteretten i den retskreds, hvor skyldner driver erhvervsmæssig virksomhed, eller hvis dette er udelukket, der hvor skyldner har sit hjemting (typisk bopæl), jf. KL 3, stk. 2. EKSAMENSTIP Husk Sø- & Handelsrettens skifterets stedlige kompetence Behandlingen af gældssaneringssag Behandlingen i skifteretten forløber således: 1. Skyldner indgiver en gældssaneringsbegæring til skifteretten "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

233 2. Skifteretten påser, om begæringen indeholder de fornødne oplysninger om skyldners økonomi efter KL 202, stk. 1-2, samt om der er rimelig udsigt til at opnå gældssanering. Hvis dette ikke er tilfældet, afviser skifteretten begæringen, jf. KL 202, stk Medmindre begæringen om gældssanering afvises, bliver skyldner herefter indkaldt til et skifteretsmøde, hvor skifteretten vejleder skyldner om gældssaneringens betydning samt sagens videre forløb, jf. KL 204, stk a. Skifteretten afgør ved kendelse under samme skifteretsmøde, hvorvidt gældssaneringen skal indledes. Skifteretten nægter at indlede gældssanering, hvis der ikke er rimelig udsigt til at opnå gældssanering, eller skyldneren udebliver fra mødet, jf. KL Skifteretten udsteder ved indledning af gældssaneringen et præklusivt proklama i Statstidende, hvori kreditorerne opfordres til at anmelde deres krav inden 8 uger, jf. KL 208. Krav, der er omfattet er gældssaneringen, men ikke anmeldes inden 8 uger fra bekendtgørelsen i Statstidende, bortfalder, jf. KL 208 b, stk Skifteretten kan udpege en medhjælper til at bistå skyldneren med at udarbejde et forslag til gældssanering, jf. KL 219, stk. 1. Medhjælperen skal være upartisk og uafhængig af skyldneren, jf. KL Skyldner udarbejder et forslag til gældssanering, jf. KL 213. Forslaget angiver, hvilke krav der foreslås omfattet af gældssanering, hvilken månedlig dividende skyldner skal betale samt afdragsperiodens længde Når skifteretten modtager skyldnerens forslag til gældssanering, afholdes der et skifteretsmøde, hvor skyldnerens og dennes kendte kreditorer indkaldes, jf. KL Skifteretten afsiger kendelse om gældssanering eller om afvisning heraf "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

234 21. KONKURS OG TVANGSAKKORDORDENEN 21.1 INDLEDNING Når skyldners aktiver fordeles i forbindelse med en konkurs, vil der som udgangspunkt sjældent være aktiver nok til at dække alle kreditorernes krav, da konkurs forudsætter, at skyldneren er insolvent i overensstemmelse med definitionen i KL 17, stk. 2. Der findes i forlængelse heraf et særligt regelsæt for, i hvilken rækkefølge kreditorerne skal fyldestgøres, den såkaldte konkursorden (KL 93-98, stk. 3). Udgangspunktet for en konkursbehandling er principielt, at boets kreditorer skal behandles lige (lighedsprincippet). Konkursordenen bryder imidlertid med dette princip, idet konkursordenen fastslår, at visse af kreditorernes krav skal fyldestgøres før andre krav. Konkursordenen er opbygget på den måde, at de krav, der er nævnt i KL 93, skal fyldestgøres først. Når disse krav er helt fyldestgjort, får kravene nævnt i KL 94 dividende, indtil disse er fuldt ud fyldestgjort. Dernæst får KL 95-kravene, så KL 96-kravene osv., indtil der ikke er flere midler i konkursboet. Til tider vil der ingen midler være i boet overhovedet, og i så fald er det alene kurator, der får honorar gennem den sikkerhedsstillelse, der er stillet for konkursbehandlingen. Princippet i konkursordenen kan illustreres billedligt ved at forestille sig en masse champagneglas stablet op i et såkaldt champagnetårn. Når du begynder at hælde champagne op i det første glas, skal dette glas være helt fyldt, før der flyder champagne ned i næste række af glas osv. På samme måde får 97-krav kun dividende, hvis 93-, 94-, 95-, og 96- kravene alle er fyldestgjort fuldt ud. De kreditorer, der har krav i den sidste konkursklasse, der opnår dividende, får udbetaling procentmæssigt i forhold til det krav, de har mod konkursboet. EKSEMPEL Hvis der er 10 kr. til 97-kravene, og der er to kreditorer med hver sit 97-krav på henholdsvis 30 kr. og 70 kr., så får de hver en dividende på 10 %, dvs. henholdsvis 3 kr. og 7 kr. 233

235 Årsagen til dette er, at de samlede 97-krav udgør 100 kr. ( ), og der er 10 kr. tilbage til udbetaling, så dividenden er 10 % (10 af 100) af den pågældende kreditors krav. En kreditor er naturligvis interesseret i at få placeret sit krav i en så "høj" konkursklasse (tættest på 93) som muligt, da muligheden for at få fyldestgørelse derved forbedres SEPARATISTRETTIGHEDER OG SIKKERHEDSRETTIGHEDER KL kapitel 9 omhandler særlige rettigheder under konkurs: separatistrettigheder og andre sikkerhedsrettigheder. Der er redegjort for betydningen af de to begreber under hvert sit nedenstående afsnit. Separatistrettigheder berøres som udgangspunkt ikke af en konkurs, idet hovedreglen er, at separatister har ret til at få udleveret det aktiv, de har rettighed til. På samme vis gælder det for andre sikkerhedsrettigheder (underpant mv.), at panthaver bevarer sin ret til at søge fyldestgørelse i pantet. Denne ret er ved konkursen imidlertid betinget af kurators samtykke, hvis panthaver ønsker at begære pantet solgt på tvangsauktion inden for de første 6 måneder, efter konkursdekret er afsagt, jf. KL 85 og Separatistrettigheder Aktiver, der tilhører tredjemand eller af anden grund ikke kan inddrages i konkursmassen, kan som udgangspunkt kræves udleveret af den berettigede, jf. KL 82. Følgende tredjemandsrettigheder over aktiver i boets besiddelse er separatistrettigheder og giver som udgangspunkt ret til at kræve det pågældende aktiv udleveret: 1. Ejendomsret (til et aktiv i boets varetægt). 2. Et gyldigt ejendomsforbehold (sidestilles med en ejendomsret) Sikkerhed i fordringer (gælder både sikkerhed i medfør af GBL og fordrings- og virksomhedspant, jf. KL 91, stk. 3) "Kreditorerne", s. 190f 234

236 4. Håndpant eller tilbageholdsret i skyldnerens løsøre (Bemærk: Vær opmærksom på sikringsakt). EKSAMENSTIP Vær opmærksom på, at der således ved et virksomhedspant kan være tale om dels en separatistret for den del af pantet, der vedrører skyldnerens fordringer, mens der ikke er tale om en separatistret for den del, der vedrører skyldnerens øvrige aktiver. Bemærk: Udgangspunktet om, at separatisten kan kræve det pågældende aktiv udleveret, tilsidesætter ikke den almindelige formueret. Det er derfor et krav for udlevering, at separatistens rettighed 1) er gyldigt stiftet og 2) ikke bliver ekstingveret af konkursboet. Særligt ved håndpant og tilbageholdsret vil konkursboet derfor ofte kunne ekstingvere tredjemands rettighed, idet der er krav om effektiv rådighedsberøvelse mv. På samme måde kan tredjemands separatistrettighed omstødes, hvis den er stiftet på en sådan vis, at den falder ind under en af omstødelsesreglerne i KL kapitel 8 om omstødelse. EKSEMPEL Tredjemand har ejendomsretten til et aktiv, fordi den nu konkursramte skyldner 4 måneder inden konkursboets fristdag har overdraget aktivet til ham som gave. I dette eksempel lægger vi til grund, at dispositionen er aftaleretligt gyldigt stiftet, og ingen foretagelse af sikringsakt er påkrævet, idet det overdragne ikke er et hus, en bil, et værdipapir eller lignende aktiv, hvor foretagelse af sikringsakt er påkrævet. Aftalen er dermed gyldigt stiftet og kan ikke ekstingveres. Da der er tale om en gave, og den er givet senere end 6 måneder før fristdag, vil selve gaveoverdragelsen imidlertid kunne omstødes efter KL 64. Tredjemands ejendomsret til gaven kan derfor omstødes objektivt. Der er forskellige regler, der kan medføre bortfald af en tredjemandsrettighed, og i ovenstående eksempel kunne selve aftalen om overdragelse også have været ugyldig, eller det overdragne kunne være et aktiv, hvor der er påkrævet foretagelse af sikringsakt. Systematikken er imidlertid den samme. Opgavesystematik 1. Er tredjemands rettighed formueretligt gyldig? 2. (Hvis nej, ingen udlevering) 3. (Hvis ja) Kan tredjemands rettighed ekstingveres? (Hvis ja, ekstinktion) 235

237 4. (Hvis nej) Kan den bagvedliggende disposition omstødes? (Hvis ja, omstødelse) Har tredjemand ejendomsretten til et aktiv, kan tredjemand som nævnt kræve aktivet udleveret fra konkursboet, jf. KL 82. Er der uenighed om aktivets ejerskab mellem konkursboet og kreditoren, skal skifteretten imidlertid tage stilling hertil. Ved rekonstruktion afgøres sådan uenighed af de almindelige domstole. Råder rettighedshaver ikke over et aktiv efter opfordring, kan boet ikke komme i kontakt med ejeren, eller er aktivet let fordærveligt, kan aktivet sælges, jf. KL 84, stk. 1. Det indvundne provenu fra salget tilgår i så fald den berettigede separatist som massekrav, jf. KL 93, jf. KL 84, stk. 2. Hvis en separatist ikke anmelder sit krav over for boet rettidigt, og aktivet efter udløb af fristen for anmeldelse af krav i boet sælges af konkursboet, fortaber separatisten sin ret til aktivet, jf. KL 83, stk. 1. Separatistens krav konverteres i stedet til et massekrav mod boet, der imidlertid ikke kan overstige det ved salget indvundne, jf. KL 83, stk Om sikkerhed i fordringer eller håndpant Tredjemand kan ved håndpant, eller hvis denne har sikkerhed i fordringer, søge fyldestgørelse i pantet, selvom der er indledt konkursbehandling, jf. KL 91, stk. 1 og 3 (konkurs), eller KL 12 c, stk. 4 (rekonstruktion). Den almindelige fremgangsmåde i RPL 538 a (tvangsauktion) anvendes. Meddelelse efter RPL 538 a, stk. 2, skal gives til konkursboet og ikke til skyldner, jf. KL 91, stk Har tredjemand udlæg (som ikke bortfalder efter KL 71), vil konkursboet modsat ovenfor stå for inddrivelsen af fordringen, jf. KL 90, stk. 2. Har tredjemand en tilbageholdsret, kan tredjemand søge fyldestgørelse i det tilbageholdte aktiv ved udlæg efter fremgangsmåden i KL 31, stk Andre sikkerhedsrettigheder Adgangen til fyldestgørelse af andre sikkerhedsrettigheder end separatistrettigheder suspenderes under konkurs- og rekonstruktionsbehandling Bemærk: Der er ikke overensstemmelse mellem "Kreditorerne" side 192 og ordlyden i KL 91, stk. 2 ("tillige"). Det antages i "Konkursloven med Kommentarer" (12. udgave) af Lindencrone Petersen og Ørgaard, side 683, at meddelelser også skal sendes til skyldneren selv, hvilket er i overensstemmelse med lovbestemmelsens ordlyd. 236

238 Andre sikkerhedsrettigheder omfatter f.eks. underpant, der er pant, som kræver tinglysning, og hvor det pantsatte aktiv (modsat ved håndpant) forbliver i skyldners besiddelse. Andre sikkerhedsrettigheder kan også være udlæg (Bemærk: Vær opmærksom på omstødelse). Under konkursbehandling kan der kun afholdes tvangsauktion over skyldnerens aktiver med boets samtykke, jf. KL 85. Under rekonstruktion skal såvel skyldneren som rekonstruktøren samtykke til afholdelse af tvangsauktion, jf. KL 12 c, stk. 1, nr. 4. Hvis konkursboet ikke inden 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse begærer tvangsauktion, kan pantog/eller udlægshaver kræve det pantsatte aktiv sat på tvangsauktion. Der eksisterer ikke en tilsvarende regel ved rekonstruktion. Når et behæftet aktiv er solgt på tvangsauktion, udarbejdes et såkaldt panthaverregnskab, jf. KL 87. Et panthaverregnskab er en oversigt over de indtægter og udgifter, der har været i forbindelse med et aktiv og på baggrund heraf kan man beregne panthavernes provenu. Udviser regnskabet et underskud, dækkes dette af sidste prioritetspanthaver, medmindre der er friværdi i pantet, jf. KL 87, stk. 3, og for rekonstruktion KL 12 f, stk Rent teknisk dækkes omkostningerne ved pantets bestyrelse eller realisation af den købesum, der opnås på tvangsauktionen KONKURSKLASSER Massekrav (KL 93) Massekrav (også kaldet 93-krav) er de første krav, der fyldestgøres i konkursordenen (bemærk, at separatistrettigheder og andre sikkerhedsrettigheder ikke indgår i konkursordenen, men tværtimod som udgangspunkt kan forfølges, allerede inden konkursboet er afsluttet, og der skal ske udlodning). Hvis der ikke er midler i boet til at dække samtlige massekrav, så fyldestgøres hvert 93-krav med den samme procentsats. EKSEMPEL: Beregning af dividende De eneste 93-krav i boet hidrører fra to kreditorer. Kreditor A har et krav på 30 kr., og kreditor B har et krav på 70 kr. Den samlede mængde af 93-krav er dermed 100 kr "Kreditorerne", s

239 Der er aktiver i boet for 20 kr., hvilket betyder, at dividenden til 93-kravene bliver 20 %. Det betyder med andre ord, at kreditor A får udbetalt 6 kr. (20 % af kreditors krav på 30 kr.), og kreditor B får udbetalt 14 kr. (20 % af kreditors krav på 70 kr.). Da der ikke er fuld dividende til 93-kravene, får krav i de efterfølgende konkursklasser ingen dividende. Følgende krav har status som massekrav, jf. KL 93: 1. Omkostninger ved konkursens indtræden 2. Omkostninger ved boets behandling 3. Gæld, der pådrages boet under behandlingen, bortset fra indkomstskat, som pålignes skyldneren. Bemærk: Separatistrettigheder, der er konverteret til et pengekrav, jf , vil ligeledes være massekrav efter KL 93, nr. 3, jf. KL 83, stk. 2, og 84, stk. 2. Et bo kan pådrage sig omkostninger/gæld på mange forskellige måder, heriblandt ved at indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler, jf. KL 56, stk. 1, ved at føre omstødelsessager, indtræde i andre retssager, jf. KL 135, eller ved fejlagtigt at modtage en betaling, som det ikke var berettiget til Renter, der hidrører fra et massekrav, vil også have rang af massekrav, uanset om de er påløbet efter fristdagen, jf. KL 98, nr. 1, 2. pkt Rekonstruktionskrav (KL 94) Krav, der falder ind under konkurslovens 94, kaldes traditionelt for sekundære massekrav eller 94- krav, men betegnes i pensum som rekonstruktionskrav. Fortrinsretten for rekonstruktionskrav er begrundet i et ønske om, at der bringes en gældsordning i stand uden en konkursbehandling. Rekonstruktionskrav omfatter ifølge KL 94 følgende krav: 1. Rimelige omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold ved rekonstruktion, afvikling, akkord eller på anden måde "Kreditorerne", s

240 2. Gæld, som skyldneren har pådraget sig efter fristdagen med rekonstruktørens samtykke, jf. KL 94, nr Rimelige omkostninger ved påbegyndt likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab. 4. Retsafgiften. I henhold til KL 94, stk. 1, nr. 1, er det ikke noget krav, at forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning har foregået indenretligt. Det er imidlertid et krav, at ordningen har været møntet på samtlige skyldners kreditorer, og ikke blot en del heraf. Derudover skal de af bestemmelsen omfattede omkostninger være rimelige. Heri ligger, at f.eks. en advokats salær ikke vil være omfattet, hvis det burde stå advokaten klart, at forsøg på at opnå en ordning ville være nyttesløs, eller hvis omfanget af arbejdet eller den anvendte timetakst har været urimeligt høj. KL 94, stk. 2, nr. 2, finder kun anvendelse, såfremt der har været udpeget en rekonstruktør. Det eneste krav, til at gæld pådraget under en rekonstruktion får status som rekonstruktionskrav, er, at rekonstruktøren har godkendt dispositionen KL 94, stk. 2, nr. 3, vil sjældent være relevant i en eksamenssituation. KL 94, stk. 2, nr. 4, omfatter retsafgiften efter retsafgiftslovens 28, stk. 1, nr. 2 (oftest 1 % af aktivmassen, dog min kr. og maks kr.). Retsafgiften for indgivelse af konkursbegæring, jf. retsafgiftslovens 37, har 93-status. Renter, der hidrører fra 94-krav, vil også have rang af rekonstruktionskrav, uanset om de er løbet på efter fristdagen, jf. KL 98, nr. 1, 2. pkt Lønkrav (KL 95) Krav, der falder ind under konkurslovens 95, kaldes traditionelt for privilegerede krav, lønmodtagerkrav eller 95-krav, men betegnes i pensum som lønkrav. Følgende krav har privilegium i henhold til 95 (og bliver uddybet i det følgende): Løn og andet vederlag 1204 "Kreditorerne", s. 195ff 239

241 Erstatning for afbrydelse af ansættelsesforhold Godtgørelse Feriegodtgørelse Løn Medarbejderes krav på løn har status som 95-krav, såfremt lønnen 1. er oppebåret i skyldnerens tjeneste, og 2. er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdag Dog kan skifteretten nægte skyldnerens nærstående privilegium, 1206 hvis det vurderes, at privilegium ikke findes rimeligt begrundet under hensyn til løn- og arbejdsvilkår, ydelse af henstand samt økonomisk interesse i virksomhedens drift, jf. KL 95, stk. 2. Bemærk: Der skal være tale om et tjenesteforhold (kriterier: instruktionsbeføjelse mv.). Herved udelukkes (som udgangspunkt) selvstændige erhvervsdrivende, som har udført arbejde for skyldneren, samt selskabets direktør m.fl., idet disse typisk ikke er underlagt ledelses- og instruktionsret mv Disse personers lønkrav vil derfor være simple krav efter KL Erstatning for afbrudt ansættelse Erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet er omfattet af 95, dog ikke krav på løn, der forfaldt tidligere end 6 måneder før fristdagen, jf. KL 95, stk. 1, nr Godtgørelse Krav på godtgørelse som følge af opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet er omfattet af 95, såfremt opsigelsen er sket inden for de sidste 6 måneder før fristdagen, jf. KL 95, stk. 1, nr Feriegodtgørelse Krav på feriegodtgørelse er omfattet af 95, jf. 95, stk. 1, nr Vedrørende fastsættelse af fristdagen, se afsnit Se om definitionen af nærstående under afsnit "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

242 Ældre krav Ovennævnte krav på løn (nr. 1), erstatning (nr. 2) og godtgørelse (nr. 3) kan kræves for længere tid tilbage end 6 måneder, såfremt fordringshaveren har søgt kravet gennemført uden ugrundet ophold, men ikke har kunnet nå at foretage et uomstødeligt udlæg, jf. KL 95, stk. 1, nr. 5. EKSEMPEL: Privilegium tillagt ælde krav En ansat A får ikke udbetalt sin løn for februar Dagen efter lønnen skulle være udbetalt, rykker A sin arbejdsgiver B for betaling og indgiver i forlængelse heraf betalingspåkrav til byretten, som opnår påtegning, jf. RPL 477 e, stk. 2. Først i august 2011 får A gjort udlæg for sit lønkrav over for B. I december 2011 indgives der konkursbegæring mod B, og denne begæring statuerer fristdag. A's udlæg omstødes, jf. KL 71. Selvom A's krav på løn for februar måned ligger længere tilbage end 6 måneder fra fristdagen, vil dette krav efter omstændighederne kunne blive anmeldt som lønkrav, jf. KL 95, i stedet for et almindeligt krav, jf. KL Leverandørers krav på særlige afgifter (KL 96) KL 96 omfatter den sidste type krav, der nyder fortrinsstilling (leverandørprivilegiet) foran de simple kreditorer ( 97). Bestemmelsen angår en række leverandørkrav på afgifter, der er pålagt visse varer efter speciel lovgivning herom, og det bemærkes, at det alene er den del af en leverandørs krav, der er afgift til staten, som er fortrinsstillet Simple krav (KL 97) 97 omfatter de såkaldt simple krav, der er alle krav mod konkursboet, som ikke falder ind under eller 98, dvs. krav, som ikke er fortrins- eller efterstillede. Simple krav udgør som hovedregel langt størstedelen af anmeldte krav i konkursboer. Alle simple krav modtager samme procentvise dividende, såfremt kravene er fyldestgjort. Simple krav opgøres pr. dekretdagen, idet renter af kravene herefter er efterstillede, jf. KL 98. De simple krav omfatter alle tænkelige forhold: bankkrav, leverandørkrav, erstatningskrav, gæld til det offentlige (herunder A-skat, AM-bidrag og moms) og gæld pådraget ved kontrakter (herunder også vederlagskrav, der ikke er omfattet af 95, f.eks. direktørens krav på løn) Efterstillede krav (KL 98) 241

243 Efterstillede krav bliver kun fyldestgjort, såfremt samtlige krav efter KL forinden er blevet fyldestgjort fuldt ud, hvilket i praksis sjældent sker. Efterstillede krav fyldestgøres ikke indbyrdes lige. Der er tværtimod en intern rangorden blandt de forskellige efterstillede krav nævnt i 98 (og ansvarlig lånekapital), og de vil blive fyldestgjort i følgende rækkefølge: 1. Renter af krav efter KL 95-97, der er påløbet efter dekretdagen, jf. KL 98, stk. 1 nr Leasingydelser efter dekretdagen, såfremt de må sidestilles med renter, jf. KL 98, stk. 1, nr. 1. Gælder ikke, såfremt leasingydelsen omfattes af KL Ansvarlig lånekapital (lån, hvor långiver ifølge aftalen indvilliger i at stå tilbage for skyldners øvrige kreditorer) Bøder, tvangsbøder, værdikonfiskation, tillæg til skat som følge af urigtig eller undladt selvangivelse samt krav på konventionalbod, såfremt denne ikke er udtryk for erstatning Krav ifølge gaveløfter fra skyldneren, jf. KL 98, nr. 3. Bemærk: Krav på bøder og lignende vil ikke være omfattet af en evt. tvangsakkord Alle andre efterstillede krav vil bortfalde, såfremt der indgås tvangsakkord under en rekonstruktion, jf. KL 10 a, stk Er alle gavekrav fyldestgjort ved konkursbehandlingen, og er der yderligere aktiver i konkursboet, vil disse skulle udbetales til skyldneren, jf. KL Specielt om Lønmodtagernes Garantifond 1209 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s. 212f 1211 "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s "Kreditorerne", s

244 Arbejdstageres lønkrav (herunder for løn i opsigelsesperioden) mod en konkursramt arbejdsgiver vil under visse forudsætninger blive dækket af Lønmodtagernes Garantifond ("LG"), jf. LG-lovens 2, stk. 2, 2. pkt. Dækning forudsætter som hovedregel, at arbejdstagerens krav ville have haft privilegium efter KL 95. LG dækker alene nettolønnen til medarbejderen, og SKAT's krav på A-skat mm. vil være 97-krav. Dækning er maksimeret til kr., dog ikke fsva. feriegodtgørelse, jf. LG-lovens 3, stk. 1. LG vil ved udbetaling til arbejdstager indtræde i det krav, arbejdstageren før havde mod boet, jf. KL 95, jf. 99, stk. 2. LG har herefter et 95-krav mod skyldneren. Hvis LG modtager dividende af det udbetalte beløb, vil A-skat mv. for den ansattes lønkrav være massekrav, jf. U H. Skattedelen betales ud over LG's krav - således af boet til SKAT. En skyldner, der er under rekonstruktion, kan med rekonstruktørens samtykke låne penge af LG til udbetaling af løn for arbejde, der er udført under rekonstruktionen, jf. LG-lovens 2, stk. 4. LG's krav på tilbagebetaling er 94-krav. Bemærk, at på nuværende tidspunkt medfører indledning af en rekonstruktion ikke, at lønmodtagerne kan rette et krav mod LG "Kreditorerne", s. 201ff 243

245 22. OMSTØDELSE 22.1 HENSYN Omstødelsesreglerne kan anvendes, når en person er taget under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling og ved gældssanering, jf. hhv. KL 64-80, KL 12 i og KL 221 (gældssanering behandles ikke her). Reglerne om omstødelse har til formål at beskytte boets kreditorer, og reglerne er vejet op mod hensynet til den modtager af en disposition - den begunstigede - som har handlet i tillid til den pågældende disposition. Omstødelsesreglerne skal forhindre, at skyldner i tiden lige op til en insolvensbehandling tilgodeser en kreditor eller en nærstående til skade for de resterende kreditorer (kreditorforrykkende dispositioner) eller fratager den samlede kreditormasse mulighed for at blive fyldestgjort i skyldnerens midler (kreditorforringende dispositioner). En omstødelig disposition bliver ikke ugyldig, men mister sine retsvirkninger i forholdet mellem skyldneren og den begunstigede. Man sondrer mellem de objektive omstødelsesregler og de subjektive omstødelsesregler Ved objektive omstødelsesregler ( 64-71) skal kurator (eller rekonstruktør) alene føre bevis for, at den pågældende disposition blev foretaget, f.eks. at gaven blev givet. Foreligger denne objektivt konstaterbare omstændighed inden for en bestemt periode, så kan dispositionen omstødes. Ved de subjektive omstødelsesregler (KL 72 og 74) stilles tillige krav om, at den begunstigede var i ond tro om de begivenheder, der dannede grundlag for fastsættelse af fristdagen (fsva. 72) eller skyldnerens insolvens og de omstændigheder, der gjorde dispositionen utilbørlig (fsva. 74). Reglerne i KL omkring omstødelse af modregning vil blive gennemgået i det særskilte kapitel om modregning. Dispositioner kan omstødes, selvom de er aftaleretligt gyldige, og i øvrigt hvor alle relevante sikringsakter mv. er iagttaget "Kreditorerne", s

246 22.2 DEFINITION AF FRISTDAGEN Fristdagen har betydning for en række forskellige regler i KL og er specielt vigtig i henhold til omstødelsesreglerne, da perioden, hvor man kan omstøde en disposition, beregnes ud fra fristdagen. Hvor langt tilbage fra fristdagen man kan omstøde en disposition, afhænger af den enkelte omstødelsesbestemmelse. EKSAMENSTIP Det er en god idé at starte med at få fastslået fristdagen, inden man fastslår, hvilken omstødelsesregel der kan anvendes. Fristdagen vil, uanset hvad, være relevant og vil give dig selv og læseren et godt overblik over forløbet i opgaven. Fristdagen fastlægges efter reglerne i KL 1. Fristdagen er som udgangspunkt den dag, hvor skifteretten modtager konkurs- eller rekonstruktionsbegæringen, jf. KL 1, stk. 1, nr. 1. Alternativt dagen for skyldners død eller, hvis selskabet tages under tvangsopløsning, den dag, Erhvervsstyrelsen beslutter at opløse det pågældende selskab, jf. KL 1, stk. 1, nr Hvis der er indgivet flere konkursbegæringer, er fristdagen som udgangspunkt datoen for skifterettens modtagelse af den første begæring. Hvis en konkursbegæring tilbagekaldes eller afslås, kan den fastsatte fristdag opretholdes, såfremt en ny begæring om konkurs, rekonstruktion eller gældssanering indgives inden 3 uger, jf. KL 1, stk. 3. Disse regler om fristdagens bevarelse kaldes for sløjfereglerne. Det har ikke betydning for fristdagen, om den nye begæring er indgivet af samme kreditor, en anden kreditor eller af skyldneren selv. Hvis en rekonstruktion ender ud i en konkurs, så opretholdes den fristdag, der blev fastsat i forbindelse med rekonstruktionen. EKSEMPEL A indgiver konkursbegæring mod skyldneren B den 2. marts. Umiddelbart inden mødet i skifteretten den 8. marts tilbagekalder A sin konkursbegæring, idet B betaler A det skyldige beløb. Den 25. marts indgiver C en konkursbegæring mod B, som dog på et møde den 28. marts afvises, da C ikke kan dokumentere sit krav mod B. Herefter anmoder B den 12. april retten om at blive taget under rekonstruktion. 245

247 Fristdagen i det ovennævnte eksempel vil være den 2. marts, idet der forløber mindre end 3 uger fra A's tilbagekaldelse (8. marts) til C's indgivelse (den 25. marts) og mindre end 3 uger fra afvisningen af C's begæring til B's anmodning om at blive taget under rekonstruktion. I det konkrete tilfælde skal tillige overvejes omstødelse af B's betaling, jf. KL 67, 72 og 74. Hvis A allerede havde tilbagekaldt sin konkursbegæring den 3. marts, ville fristdagen have været den 25. marts DEFINITION AF SKYLDNERS NÆRSTÅENDE Konkursboet kan i videre omfang end over for andre tredjemænd omstøde dispositioner, der har beriget skyldnerens nærstående. Den nærstående har imidlertid mulighed for at undgå omstødelse, hvis personen kan føre bevis for, at skyldner ikke var insolvent eller blev det ved den pågældende disposition (solvensbevis). EKSAMENSTIP Bemærk, at bevisbyrden er pålagt den nærstående. Det betyder med andre ord, at hvis kurator kan bevise, at der er foretaget en disposition, som er omfattet af omstødelsesreglerne (f.eks. at der er givet en gave), så omstødes dispositionen, medmindre den nærstående beviser, at skyldner ikke var eller blev insolvent ved den pågældende disposition. Såfremt skyldneren er en fysisk person, er dennes nærstående: Børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre, søskende og de nævnte personers og skyldnerens ægtefæller, jf. KL 2 stk. 1, nr. 1. Andre, der står skyldneren særligt nær, f.eks. samlever eller svigerfar. Der er dog tale om en konkret vurdering. Selskaber, som skyldneren eller dennes nærstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, jf. KL 2, nr. 2. Såfremt skyldneren er en juridisk person, kan dennes nærstående oplistes som: 246

248 Personer, der direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af skyldneren, disse personers nærstående, samt koncernforbundne selskaber, jf. KL 2, nr EKSAMENSTIP Få fastslået, om der er tale om en nærstående tidligt i opgaven KRAV OM SOLVENSBEVIS Konkurslovens omstødelsesregler indeholder flere steder regler om, at en disposition kan omstødes i en udvidet periode, hvis den begunstiger en nærstående, og denne ikke kan føre solvensbevis. Ved solvensbevis forstås, at den begunstigede skal kunne bevise, at skyldneren ved dispositionen ikke allerede var og heller ikke blev insolvent ved den pågældende disposition. For så vidt angår de objektive omstødelsesregler har det ikke betydning, om den begunstigede var i ond tro (havde kendskab til insolvensen). Dispositionen vil kunne omstødes, selvom den nærstående var i god tro, hvis skyldner faktisk var eller blev insolvent eller, hvis bevis for det modsatte simpelthen ikke kan føres. Omtvistede og betingede krav indgår i vurderingen af skyldnerens solvens ved omstødelse af gaver efter KL 64, stk. 4, forudsat at kravet efterfølgende fastslås endeligt over for skyldneren OMSTØDELSESKRAVET Uanset om en omstødelsesregel er subjektiv eller objektiv, er det vigtigt at huske, at der kun kan ske omstødelse, hvis boet har lidt et tab, jf. KL 75 og Krav efter objektive omstødelsesregler, jf. KL 75 Ifølge KL 75, der vedrører omstødelse efter de objektive omstødelsesregler i KL og 70-71, skal den begunstigede fralægge sig den berigelse, som den begunstigede har modtaget, dog maksimalt boets tab ved den omstødelige disposition. Den foretagne disposition kan altså kun omstødes, hvis to betingelser begge er opfyldt: 1. Modtager af dispositionen har opnået en berigelse. 2. Boet har lidt et tab. 247

249 Ved omstødelse i forbindelse med de subjektive omstødelsesregler i KL 72 og 74 er der ikke noget krav om, at den begunstigede har opnået en berigelse. Forskellen beror på, at de objektive omstødelsesregler finder anvendelse, uanset om skyldner var i ond tro. Ved de subjektive regler er det et krav, at skyldner havde kendskab til skyldnerens insolvens, og der er derfor ikke samme beskyttelseshensyn at tage. Den begunstigede skal således erstatte boets tab, uanset om den begunstigede også har fået en berigelse Berigelse Der vil som udgangspunkt ikke være sket en berigelse, hvis den begunstigede har modtaget aktiver, som efterfølgende er gået til grunde. I tilfælde, hvor en begunstiget har videregivet aktivet som gave til tredjemand, vil der muligvis kunne ske omstødelse efter KL 74 eller EKSAMENSTIP Ingen omstødelse uden kravet om tab er opfyldt. Ved de objektive regler er der også krav om, at den begunstigede er blevet beriget "Kreditorerne", s. 227f 248