Transkript

1 Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen, og hvilke muligheder kan vi bygge videre på?

2 ØEN I MIDTEN Med åbningen af Øresundsbroen får Amager en central placering i Øresundsregionen. Men hvilken rolle skal Amager spille, og hvordan skaber vi en afbalanceret udvikling til glæde for øens borgere og brugere? Hvordan få vi styr på trafikken? Hvordan skaber vi balance mellem boliger og arbejdspladser? Hvordan udvikler vi de grønne områder og de rekreative muligheder? Med dette hæfte lægger Københavns Amt op til en debat om disse vigtige spørgsmål.

3 Amager Strandpark Amager har en vigtig placering i såvel Hovedstadsregionen som i hele Øresundsregionen. Hvad der sker her har afgørende betydning for det øvrige områdes muligheder. Med ca indbyggere og ca arbejdspladser udgør Amager en vigtig brik i regionens samlede udvikling. Med udbygningen af Ørestaden tilføres ca nye arbejdspladser og ca nye boliger. Hertil kommer, at øen i løbet af få år vil rumme en række nye attraktioner og transportmuligheder, som giver store muligheder for yderligere udvikling. På den anden side har Amager også et stort behov for fornyelse. Utilfredsstillende trafikale forhold, nedslidte boligområder og halvtriste bymiljøer kalder på forbedringer. Og med udviklingen af mange nye arbejdspladser ikke mindst i Ørestaden og Lufthavnen vil det være fornuftigt også at skabe attraktive bo-muligheder på øen og derved mindske den store trafikbelastning over broerne. Vi skal kort sagt have mere sammenhæng i udviklingen, så Amager ikke kun bliver til gennemkørende trafik, men en ø der er værd at leve på - med attraktioner, der er værd at besøge. Spørgsmålet er hvordan vi griber det an? På de følgende sider er der beskrevet fire centrale temaer for planlægningen: trafikken, boligerne, bymiljøet og attraktionerne. For hvert tema stilles nogle grundlæggende spørgsmål til den kommende planlægning, og der gives eksempler på, hvordan disse spørgsmål kunne besvares. Ørestaden

4 CHR. HAVN TRANSPORT Metro Sporvogn Amagerbrogade Der skal udpeges et overordnet vejnet men hvordan? Skal metroen suppleres med sporvogne? Hvordan giver vi cyklisterne bedre vilkår? Hvordan fredeliggør vi boligområderne? Knippelsbro CHR. HAVN Langebro Metro Sporvogn Amagerbrogade Sjællandsbroen KASTRUP Hvis trafikkens miljø- og sikkerhedsproblemer skal begrænses, Motorvej Ørestad Overordnet vej Jernbane LUFTHAVN Øresundsbroen skal størstedelen af Amagers biltrafik ledes over på et bredmasket, overordnet vejnet. Eksemplet illustrerer, at adgangen i bil til øen fortrinsvis sker via motor- Kalvebodbroen vejen fra Øresundsbroen og Kalvebodbroen/Sjællandsbroen. Hertil kommer en del biltrafik via Langebro. Knippelsbro kunne i videst mulig DRAGØR omfang forbeholdes den kollektive trafik og de bløde trafikanter. Samtidig kunne Amager Strandvej, Amagerbrogade og Kongelundsvej fredeliggøres eller lukkes helt - for gennemkørende biltrafik.

5 Sporvogne på Amagerbrogade? Med en eventuel fredeliggørelse af Amagerbrogade kunne Metroens forbindelser til City og Frederiksberg/Vanløse suppleres med en sporvognslinie fra Dragør ad Englandsvej, Amager Landevej, Amagerbrogade og Knippelsbro til Slotsholmen. Linien kunne betjene Dragør og boligområderne omkring Amagerbrogade med hurtig adgang til City og med skiftemuligheder til Metroen ved Amagercentret og på Christianshavn. En eventuel sporvognslinie i Amagerbrogade skulle så vidt mulig etableres i eget tracé. På de smalleste strækninger må den blandes med lokaltrafikken. Der vil være plads til parkeringslommer i den ene side. Cyklisternes ø? Med sine tætte bebyggelser, mange naturområder og korte afstand til City udgør Amager et ideelt område for cyklister. Det kunne udnyttes i en sammenhængende cykelstiplanlægning, der forbinder boligområder, naturområder og arbejdspladser. Rygraden i cykelstinettet bør være én eller flere cykelruter i eget tracé med forbindelse til City via Knippelsbro i den ene ende og forbindelser til Strandparken og til Vestamager i den anden ende. Dele af den gamle jernbanetracé kunne indgå. Biltrafikken på Amagerbrogade - Amager Landevej kunne begrænses til nødvendig lokaltrafik, og der kunne etableres cykelsti i begge sider. Fredelige boligområder hvordan? I sammenhæng med udpegning af et overordnet vejnet udpeges en række sammenhængende bolig- og byområder, som ved hjælp af trafiksanering kan fredeliggøres og forbeholdes langsom lokaltrafik og bløde trafikanter. Det kunne ske ved en række vejlukninger, indsnævringer, beplantninger m.v.

6 BOLIGER Der er allerede i dag mangel på attraktive boliger på Amager og mange bor derfor langt fra arbejdspladsen. Hvordan gennemføres en grøn boligpolitik med bedre balance mellem øens boliger og arbejdspladser? Skal der tilbydes attraktive boligmuligheder for beskæftigede i Ørestaden og Lufthavnen? Hvordan kvalitetsforbedrer vi de ældre etageboligområder? Nye boligområder? Nye attraktive boligområder med store boliger af høj standard kunne etableres på Amagers østlige del i tæt kontakt med Metroens østlige gren, med det overordnede vejnet og med Amager Strandpark. Boligerne kunne etableres dels på eksisterende nedslidte erhvervsarealer og dels på nye områder, der inddæmmes ved etablering af Strandparken. Der kunne også på længere sigt etableres attraktive boliger på arealer ved Søvang sydøst for Kongelunden. Der kunne skaffes plads til i alt ca nye boliger til familier med gode indkomster - beskæftiget bl.a. i Ørestaden og Lufthavnen. Et byøkologisk forsøgsbyggeri kunne indpasses i ét af de nye områder. Kvalitetsforbedringer i ældre boligområder? De tætte og ofte nedslidte etageboligområder omkring Amagerbrogade og Holmbladsgade kunne kvalitetsforbedres både gennem forbedringer af de enkelte boliger og af områderne som helhed. Det kunne ske ved at fredeliggøre områderne, udtynde de dårligste dele af bebyggelsen, skabe spændende nye boliger i gamle erhvervsbygninger, indpasse torve og parkanlæg og udfylde med nye boligbebyggelser af høj kvalitet. En samlet byforbedringsplan for disse områder kunne være et godt udgangspunkt.

7 Som led i Amager Strandpark kunne der etableres et større boligområde med tæt, højt byggeri eller terrassebyggeri. Bebyggelsen kunne placeres på begge sider af Amager Strandvej afgrænset mod vest af Metroen. Mod øst skyder byggeriet sig ud på en inddæmmet halvø, der markerer afslutningen på Strandparken. Området vejbetjenes fra Øresundsmotorvejen. Etageboligområderne omkring Amagerbrogade og Holmbladsgade kunne forbedres, og der kunne indpasses ny boligbebyggelse af høj standard. Vest for Dragør, ved Søvang kunne der indpasses tæt-lav bebyggelse og boinstitutioner for øens svage eller ældre beboere i det eksisterende skovrejsningsområde.

8 BYMILJØ Der er mange spændende bymiljøer på Amager, men også stort behov for forbedringer. Hvordan udvikler vi brokvarter-miljøet omkring Amagerbrogade? Hvordan udnytter vi Amagers nærhed til city? Hvordan styrker vi byområdernes tilknytning til vandet og havnene? Bedre sammenhæng med City? Der kunne skabes en bedre funktionel sammenhæng mellem City og de indre dele af Amager. Det kan bl.a. ske ved en direkte højklasset sporvognslinie ad Amagerbrogade til Slotsholmen, direkte cykelstiforbindelser, udvikling af Amagerbrogade på strækningen mellem Amager Boulevard og Christmas Møllers Plads. Bedre bymiljø omkring Amagerbrogade? Amagerbrogade rummer de samme muligheder som de øvrige brogader Østerbrogade, Nørrebrogade og Vesterbrogade - for udvikling af et moderne og attraktivt bymiljø. Det kunne f.eks. ske gennem en række trafikale reguleringer, etablering af parkområder og torvepladser, beplantninger, etablering af utraditionelle boligtyper og kulturelle samlingssteder, m.v. Det kunne i den forbindelse sikres, at stueplan langs Amagerbrogade og evt. dele af sidegaderne forbeholdes udadvendt, kundeorienteret service i form af butikker, cafeer, gallerier o. lign. Der kunne bl.a. satses på de mange studerende på Københavns Universitet Amager, på beskæftigede i Danmarks Radios kommende Ørestadsbyggeri, på mellemlandere i lufthavnen, på svenske 1-dags besøgende etc. Bedre udnyttelse af vandet og havnene? Amager er omgivet af vand, og sammenhængen mellem by og vand giver muligheder for bymiljøer af højeste klasse. Det er vigtigt at adgangen til vandet for byens beboere og brugere ikke svækkes af gennemkørende trafik og uhensigtsmæssigt byggeri. Tværtimod kunne sammenhængene styrkes og udvikles i forbindelse med trafikreguleringer, detailplanlægning og byggeri. Ikke mindst på Østamager omkring den kommende Strandpark vil mulighederne være store.

9 I forbindelse med omdannelse af Amagerbrogade kunne der etableres torve og grønne områder som et led i styrkelsen af bymiljøet og det udendørs byliv. Vandets betydning for bymiljøet kan ikke overvurderes. Ved en mulig boligbebyggelse ved Strandparken skal det sikres, at vand og havne integreres i bebyggelsen. En bedre sammenhæng med City kan bl.a. sikres ved at omdanne det gamle jernbanetracé til en grøn Rambla, som det kendes fra bl.a. Barcelona. Ramblaen kunne rumme udeservering, boder, loppemarked, musik etc. Cykelruterne fra City/Knippelsbro mod Ørestaden og Strandparken kunne etableres i kanten af ramblaen.

10 ATTRAKTIONER Amager har mange attraktioner, der rækker langt ud over øen og flere er på vej. Hvordan udnytter vi disse attraktioner bedre? Hvad stiller vi op med Vestamager? Hvordan udnytter vi mulighederne i Strandparken? Hvordan skaber vi balance mellem by og natur? Meget at byde på Amager har allerede i dag meget at byde på og mere er på vej. Gammeldags idyl og moderne oplevelser i smuk forening. Christianshavn, Holmen, Dragør, St. Magleby, Amager Fælled og Vestamager, Strandparken, Den blå Planet ved Kastrup Havn. Alt sammen til glæde for både Amagers egne beboere og hele Øresundsregionen. Men hvad kan vi gøre for at udnytte disse attraktioner bedst muligt. Og hvilke nye attraktioner kunne vi tænke os? Vestamagers fremtid? Det grønne fredede Vestamager udgør et enestående naturområde både i kraft af sin størrelse og sin beliggenhed tæt ved storbyen. Med Metroen bliver adgangen til området bekvem for en stor del af regionen, og området får mulighed for at øve samme tiltrækningskraft som Dyrehaven, Mølleå-systemet, Vestskoven m.v. Skal området henligge som uplejet natur?

11 Skal der etableres ridestier, motionsbaner, reguleret beplantning, muligheder for sportsudøvelse o.lign? Skal der bygges i området f.eks. i form af en afrunding af Ørestaden mod syd? Et mindre areal kunne udlægges til en international udstilling under temaet Miljøvenlig planlægning, transport og byggeri. Skal der laves en samlet grøn plan for Vestamager? Skal Vestamager ligge uberørt? Udnyttelse af Strandparken hvordan? Hvis Amager Strandpark og Metroens østligste gren etableres kommer strandlivets glæder tæt ind på storbyen. Denne attraktion skal udnyttes bedst muligt, men hvordan? Hvordan fredeliggøres området trafikalt? Kan vi etablere attraktive boligområder i tilknytning til Strandparken? Hvordan kan vi styrke de trafikale forbindelser mellem Strandparken og de tætte boligområder omkring Amagerbrogade? Skal landskabet plejes af hensyn til fritidslivet? Skal Ørestaden rundes af med markant byggeri?

12 Der er to formål med en samlet planlægning af Amager. For det første at udnytte øens potentiale i forhold til udviklingen af Hovedstadsregionen og den samlede Øresundsregion. For det andet at skabe en bæredygtig udvikling på Amager i form af en balance mellem boliger og arbejdspladser, en udvikling af øens grønne, rekreative områder til glæde for øens borgere og brugere, samt et trafiksystem som kan tilfredsstille borgeres og virksomheders behov for mobilitet uden at belaste miljøet. Denne pjece er et idéoplæg til en diskussion om Amagers fremtid. Tidsperspektivet er et godt stykke ud over de gældende region- og kommuneplaners tidshorisont. Alligevel synes Københavns Amt, at der skal tages fat på en offentlig debat om hele øen - for hver dag der går træffes der nye beslutninger, der alle er brikker i Amagers fremtid. Vi er alle - de der bor på Amager og de der bor i det øvrige amt - optaget af, at der for øens fremtidige behov sikres en sammenhæng i de beslutninger, der tages, og at disse sker med afsæt i en demokratisk medbestemmelse. Det sker ikke uden debat, og dette hæfte er et bidrag til denne debat. Vibeke Storm Rasmussen Amtsborgmester Udgivet af Københavns Amt. Juni 2000 Udarbejdet af Dybbro & Haastrup ApS og Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning. Illustrationer: Amsnæs Illustration ApS. Kilde til illustrationer side 3: Københavns Kommuneplanberetning 1996 og København! Hvorfor?, Hvordan? 1993 Fotos: Dybbro & Haastrup Aps Tryk: FossumTryk, Birkerød