EKSEMPELSAMLING PARKERINGSAFMÆRKNING ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2016

Transkript

1 EKSEMPELSAMLING FEBRUAR 2016

2 FORORD Denne eksempelsamling omhandler parkeringsafmærkning og er udarbejdet som et supplement til håndbøgerne om Forbudstavler og Oplysningstavler samt håndbog om Standsning og parkering i vejregelserien om Afmærkning på kørebanen. I forbindelse med opdatering af håndbog om Forbudstavler er det besluttet, at der sammen med håndbogen udarbejdes to eksempelsamlinger Hastighedsafmærkning og Parkeringsafmærkning. Eksempelsamlingen er udført under vejregelgruppen, der i perioden havde følgende sammensætning: Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune (formand) Projektleder Lars Testmann, Rambøll (fagsekretær) Projektleder Bent Lund Nielsen, Vejdirektoratet (Afmærkningskoordinator Birthe Hougaard Bøtkjær, Vejdirektoratet) Politiassistent Carl Aage Christensen, Nordjyllands Politi Civilingeniør Jens Erik Larsen, Foreningen Frie Fugle Civilingeniør Maj-Britt Køppen Andersen, Holbæk Kommune Civilingeniør Ole Helboe Nielsen, Horsens Kommune Afmærkningstekniker Pia Brix, Vejdirektoratet Cand. Scient. Benta Grevelund Karlsson, Københavns Kommune Teknisk assistent, Hanne Brauner Højmark, Vejdirektoratet Konsulenter: Divisionschef Kim Schwartzlose, Moe A/S Civilingeniør Trine Fog Jakobsen, Moe A/S Trafikingeniør, Noreen Ilyas Din, Moe A/S 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 1 GRUNDLAG FOR Tolkning af 10-m reglen Lokale parkeringsbekendtgørelser 9 2 BRUG AF DE FORSKELLIGE TAVLER C 61 Standsning forbudt og C 62 Parkering forbudt E 33,1 Parkering E 33,2 Parkering, indendørs E 49 Gågade og E 50 Ophør af gågade E 51 Opholds- og legeområde og E 52 Ophør af opholds- og legeområde E 68 Zone med parkering forbudt og E 69 Ophør af zone med parkering forbudt E 68,2 Zone med standsning forbudt og E 69,2 Ophør af zone med standsning forbudt E 68,3 Zone med parkering og E 69,3 Ophør af zone med parkering E 70 Zoneoplysning 49 3 HVORNÅR ANVENDES PARKERINGSZONER? Gode råd og anbefalinger om parkeringszoner 52 4 PARKERING AF SPECIELLE KØRETØJER Parkering af tung trafik Parkering af autocampere Parkering af el-biler Handicapparkering MC-parkering Læssezoner 60 5 EKSEMPLER PÅ KØREBANEAFMÆRKNING 62 6 DIVERSE ØVRIGE PARKERINGSFORHOLD Vendepladser Vejvisning til parkeringspladser 66 3

4 INDLEDNING Denne eksempelsamling er et supplement til håndbøgerne om Forbudstavler og Oplysningstavler samt åndbogen om Standsning og parkering i vejregelserien om Afmærkning på kørebanen. Eksempelsamlingen viser bl.a. eksempler på konkret parkeringsafmærkning. 4

5 1 GRUNDLAG FOR Grundlaget for parkeringsafmærkning fremgår af færdselslovens bestemmelser, bekendtgørelse om vejafmærkning, bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, håndbog om Forbudstavler, håndbog om Oplysningstavler, håndbog om Standsning og parkering og håndbog om Afmærkning på kørebanen. Færdselsloven, 29: Standsning eller parkering må ikke ske: 1) på fodgængerfelt eller ud for udkørsel fra cykelsti eller inden for en afstand af 5 m foran fodgængerfeltet eller udkørslen fra en cykelsti, som løber langs kørebanen, eller 5 m på hver side af udkørslen fra en cykelsti, som er tværgående i forhold til kørebanen, 2) i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes nærmeste kant eller, hvor kørebane og cykelsti udmunder sammen, fra cykelstiens nærmeste kant, 3) på jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel, 4) på en sådan måde, at færdselstavle eller -signal dækkes, 5) på bro over motorvej, i viadukt eller tunnel, 6) på eller i nærheden af bakketop eller i eller ved uoverskueligt vejsving, 7) på strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinjer er inddelt i vognbaner, eller inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en sådan strækning, 8) ved siden af spærrelinje, hvis afstanden mellem køretøjet og linjen er mindre end 3 m, og der ikke mellem køretøjet og spærrelinjen findes en punkteret linje, 9) i krybespor eller 10) på afmærket holdeplads for hyrevogne. Stk. 2. Ved busstoppested er det ikke tilladt at standse eller parkere på den afmærkede strækning på hver side af stoppestedsskiltet. Findes en sådan afmærkning ikke, gælder forbuddet inden for en afstand af 12 m på hver side af skiltet. Stk. 3. Parkering må ikke ske: 1) nærmere end 30 m fra jernbaneoverkørsel, 2) ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres, 3) på kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område, 4) ved siden af andet køretøj, som holder ved kørebanens kant, bortset fra tohjulet cykel, tohjulet knallert eller tohjulet motorcykel uden sidevogn, eller 5) på en sådan måde, at adgangen til andet køretøj herved hindres, eller at dette ikke kan føres fra stedet. Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte yderligere forbud mod standsning og parkering, herunder gældende for enkelte typer af køretøjer. Kilde: LBK nr af 11. december 2013 og LOV nr. 169 af 26. februar 2014 Generelt sætter vejafmærkning færdselslovens almindelige bestemmelser ud af kraft, jf. færdselsloven 4, men ved afmærkning af standsning og parkering går færdselslovens bestemmelser forud for afmærkningen. Hvis der på en vejstrækning er tidsbegrænset parkering er der fx fortsat parkeringsforbud ved ind- og udkørsler til ejendomme. Der henvises til bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 187, hvor det er beskrevet, hvordan parkeringsbåse og parkeringsbaner kan afmærkes. 5

6 Figur 8: Figuren viser de forskellige situationer, der er beskrevet i 187 Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli

7 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 187: T. Standsning og parkering 187. T 33 Parkeringsbås: Parkeringsbåse og parkeringsbane med langsgående parkering kan uanset bestemmelsen i færdselslovens 29, stk. 1, nr. 2, afmærkes i T-kryds på gennemgående vej modsat vejtilslutningen, når parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, eller er del af et gennemgående parkeringsareal, og når der ikke er anlagt cykelsti langs parkeringsarealets højre side, jf. figur 8. Stk. 2. Parkeringsbåse og parkeringsbane kan endvidere ved kryds afmærkes i en afstand på mindst 5 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant i følgende situationer: 1) på ensrettede veje, hvor ensretningen fører bort fra krydset, såfremt ensretningen gælder al kørende trafik inkl. cyklister, jf. figur 8, 2) langs en mere betydende vej i samme side som sidevejstilslutningen, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, og såfremt sidevejens vigelinje (S 11 Vigelinje eller S 13 Stoplinje) er placeret i kanten af den nærmeste gennemgående vognbane, jf. figur 8, 3) langs andre veje, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat. I kørselsretningen væk fra krydset må der alene anvendes langsgående parkeringsbane, jf. figur 8, eller 4) langs svagt trafikerede veje, såfremt parkeringsarealet etableres ved tydelig forsætning af Kørebanekanten. Kørebaneafmærkningen kan undlades i sådanne tilfælde, jf. figur 8. Stk. 3. Parkeringsbaner skal være udført og afmærket, således at de ikke kan forveksles med almindelige vognbaner. Stk. 4. Vejdirektoratet kan tillade afmærkning af parkeringsbåse for handicappede i en afstand af 5-10 m fra kryds. En sådan afmærkning skal være begrundet i de handicappedes særlige behov, og der må ikke være en rimelig alternativløsning. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 For den geometriske udformning af parkeringsanlæg henvises til håndbog om Standsning og parkering i vejregelserien om Trafikarealer, by. I det følgende er færdselslovens bestemmelser og generelle lokale parkeringsbekendtgørelser beskrevet. 7

8 1.1 Tolkning af 10-m reglen 10 meter-reglen betyder, at man ikke må standse eller parkere i en afstand af 10 meter fra en tværgående kørebane eller cykelstis nærmeste kant. Afstanden på 10 meter skal forbedre oversigten for trafikanter, som fx vil krydse vejen eller bilister som svinger, så de bedre kan se cyklister og knallerter. Hvis hjørnet er afrundet, så gælder reglen om nærmeste kant fra det sted, hvor vejene mødes i en skarp vinkel, jf. figur 1.1. Figur 1.1. Måleregler for 10-meter reglen Det kan være vanskeligt for trafikanter at vurdere, om de har parkeret tilstrækkeligt langt fra krydset, så afstandskravet på de 10 meter overholdes. 10-meter punktet kan angives med T 63 Ophør af standsning og parkering. Figur 1.2. Afmærkning af 10-meter reglen på kantsten ved brug af T 63 Ophør af Standsning og parkering. 8

9 1.2 Lokale parkeringsbekendtgørelser For den enkelte vejmyndighed kan der findes en række lokale parkeringsbekendtgørelser. Parkeringsbekendtgørelser kan variere fra kommune til kommune. Der kan fx være forskel på restriktioner for parkering af tunge køretøjer, eller tilladelse til parkering delvist på fortov. Såfremt en vejmyndighed beslutter en lokal parkeringsbekendtgørelse om parkering og standsning skal dette offentliggøres i en lokal parkeringsbekendtgørelse jf. færdselslovens 92 c. Sådanne parkeringsbekendtgørelser skal desuden offentliggøres et centralt sted på kommunens egen hjemmeside samt på justitsministeriets hjemmeside. Færdselsloven, 92 c, stk. 5: Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, offentliggør på internettet lokale bekendtgørelser udstedt med hjemmel i stk. 4, 2. eller 3. pkt. Sådanne bekendtgørelser skal desuden offentliggøres et centralt sted på vedkommende kommunes egen hjemmeside. Kilde: LOV nr. 169 af 26. februar 2014 Det kan være vanskeligt for ikke lokalkendte trafikanter at få kendskab til disse lokale parkeringsbekendtgørelser, og oplysningerne kan foruden offentliggørelse på kommunens hjemmeside fx også gives på byinformationstavler. Tavlen E 70 Zoneoplysning kan anvendes til at oplysning om parkeringsrestriktioner for en zone. Alle restriktionerne i zonen skal anføres på selve tavlen eller på en undertavle. Ud over disse informationer må der under tavlen opsættes yderligere informationer om trafikforhold til service for trafikanterne. Retning og afstand til stedet med informationerne kan angives enten på selve tavlen eller på undertavle. Hovedtavlen placeres almindeligvis vinkelret på kørselsretningen og undertavlen placeres parallelt med vejen. E 70 Zoneoplysning 9

10 Figur 1.3. Eksempel på brugen af E 70 Zoneoplysning. Figur 1.4. Eksempel på en parkeringszonetavle hvor lokale parkeringsbekendtgørelser fremgår. Den viste tavle kan være vanskelig at overskue pga. de mange informationer. Figur 1.4 viser et eksempel, hvor antallet af informationer er på grænsen af hvad trafikanterne kan nå at læse. Af hensyn til læsbarheden bør zonetavler altid være let overskuelige, enkle og simple. Er der behov for at vise flere informationer, skal det sikres at tavlerne har en tilstrækkelig størrelse og opsættes på steder, hvor trafikken er begrænset. 10

11 Figur 1.5. Eksempel på folder som Rudersdal Kommune har lagt på kommunens hjemmeside, så borgere og erhvervsliv kan se P-vedtægter mv. 11

12 2 BRUG AF DE FORSKELLIGE TAVLER Nedenfor er vist en oversigt over tavler, der anvendes i forbindelse med parkeringsafmærkning eller på anden vis påvirker parkeringsforholdene for en strækning eller en zone. Efterfølgende gives en kort gennemgang af de enkelte tavler efterfulgt af en række eksempler for brugen af tavlerne i praksis. For parkering af specielle køretøjer henvises til kapitel 4. C 61 C 62 E 33,1 E 33,2 E 49 E 50 E 51 E 52 E 68 E 68,2 E 68,3 E 69 E 69,2 E 69,3 12

13 2.1 C 61 Standsning forbudt og C 62 Parkering forbudt C 61 Standsning forbudt Tavlen kan suppleres med en række forskellige undertavler, der kan angive, hvor forbuddet gælder. Det kan også angives på undertavler, hvilke undtagelser eller særlige bestemmelser, der er for C 61 Standsning forbudt. Nedenfor er vist en række undertavler, der kan anvendes sammen med C 61 Standsning forbudt. Listen er ikke udtømmende. Undertavlerne kan anvendes som eneste undertavle eller i kombination med hinanden, der gør begrænsningen af hovedtavlen endnu mere specifik. Kombinationsmulighederne er mange, men det er vigtigt at gøre afmærkningen så simpel som muligt. Af hensyn til læsbarheden bør der ikke opsættes flere end tre undertavler til en hovedtavle. 13

14 I de tilfælde, hvor standsnings- eller parkeringsbegrænsning også gælder efter tavlen, suppleres hoved- og undertavlens bagside ligeledes med begrænsningen. 14

15 C 62 Parkering forbudt C 62 Parkering forbudt anvendes på strækninger, hvis der ønskes parkeringsforbud. Jf. færdselsloven 2 nr. 17 opfattes en standsning kortere end tre minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods dog ikke for parkering. Tavlen kan suppleres med en række forskellige undertavler, der kan angive, hvor forbuddet gælder. Det kan også angives på undertavle, hvilke undtagelser eller særlige bestemmelser, der er for C 62 Parkering forbudt. I det følgende er vist en række undertavler, der kan anvendes sammen med C 62 Parkering forbudt. Listen er ikke udtømmende. Undertavlerne kan anvendes som eneste undertavle eller i kombination med hinanden, der gør begrænsningen af hovedtavlen endnu mere specifik. Kombinationsmulighederne er mange, men det er vigtigt at gøre afmærkningen så simpel som muligt. 15

16 2.1.1 Eksempler Hvis ikke andet er angivet er alle eksempler for veje med dobbeltrettet trafik. Eksempler på afmærkning mellem kryds Tavlernes gyldighedsområde ophører ved vejkryds, hvis gyldighedsområdet ikke er bragt til ophør tidligere. Dette gælder også selv om krydset er et T- kryds i modsatte vejside. Med hensyn til placering af tavlerne før og efter kryds, samt den indbyrdes afstand mellem tavlerne, henvises til håndbog om Forbudstavler. Skal der etableres et helt ensartet parkeringsforbud (standsningsforbud eller begrænset parkeringstilladelse) gældende fra et vejkryds til det næste, benyttes udelukkende før/efter-tavler (UC 60,1) til afmærkningen, idet det udnyttes, at den første tavle på grund af den nedadrettede pil gælder fra krydset, og at den sidste tavle på strækningen på grund af den opadrettede pil gælder frem til det efterfølgende kryds, jf. figur

17 Figur 2.1. Eksempler på afmærkning imellem kryds. 17

18 Figur 2.2. Eksempel på afmærkning før og efter kryds. Første tavle må ikke opsættes mere end 25 m efter det område, der er omfattet af færdselslovens restriktioner (10 m-strækning, spærrelinje eller busstop umiddelbart ved krydset). Sidste tavle på strækningen må ikke opstilles længere fra krydset end 70 m før den strækning før krydset, der er omfattet af færdselslovens restriktioner (opdeling i vognbaner, spærrelinje eller 10 m-strækning). Før/efter-tavler UC 60,1-3 opsat under hovedtavle C 62 Parkering forbudt eller UE 33,1-3 opsat med hovedtavlen E 33,1 Parkering bør ikke opsættes så tæt efter et kryds eller før et kryds, at den dobbelte pil på undertavlen kan give anledning til, at trafikanterne parkerer på den strækning, hvor der ifølge færdselsloven er standsningsforbud. Normalt opsættes tavlerne i en afstand af minimum 10 m fra tavlen til stedet, hvor der ifølge færdselsloven er standsningsforbud. Er strækningen mellem de to kryds mere end 200 m, opsættes flere tavler. Dette kan også blive nødvendigt, hvis der ikke er tilstrækkelig oversigt til tavlerne på dele af vejstrækningen. Gælder et standsnings- eller parkeringsforbud kun på en kort strækning efter et vejkryds, kan afmærkningen udføres med en ophørstavle, UC 60,3. Den strækning, hvor afmærkningen gælder, bør ikke være mere end 25 m, jf. figur

19 Figur 2.3. Parkeringsforbud på en kort strækning efter kryds. Begynder en parkeringsrestriktion på en strækning, opsættes begyndelsestavle på stedet, og hvis restriktionen skal ophøre på en fri strækning, opsættes ophørstavle, UC 60,3 på stedet, jf. figur 2.4. Figur 2.4. Standsningsforbud på strækning. Det kan i forbindelse med pilene på UC 60,1-3-tavlerne angives, at en restriktion gælder et begrænset stykke før, efter eller både før og efter en tavle. 19

20 Sådanne afstandsangivelser bør ikke overstige 10 m, medmindre der er kendetegn, fx et busstoppested eller lignende, der gør det muligt at lokalisere det sted, hvortil restriktionen strækker sig, jf. figur 2.5 og 2.6. Figur 2.5. Standsningsforbud med afstandsangivelse. Figur 2.6. Eksempel på parkeringsforbud længere end 10 m på en strækning. 20

21 Eksempel med kombination af flere undertavler C 61-tavler kan kombineres med flere undertavler, hvor der for eksempel er differentieret hen over døgnet og ugen. Se figur 2.7. Pilene fra UC 60-tavlerne placeres i disse tilfælde i venstre side af undertavlen og har samme betydning som UC 60-tavlerne. Figur 2.7. Kombination med flere undertavler. Hovedtavlen og den øverste undertavler betyder, at der er standsning forbudt inden for visse klokkeslæt på hverdage, lørdag samt søn- og helligdage både før og efter tavlen. Undertavlen om parkeringsforbud betyder, at der er et parkeringsforbud inden for visse klokkeslæt på hverdage, lørdag samt søn- og helligdage, som begynder ved tavlen. Undertavlen om parkering betyder, at parkering er tilladt i maksimalt 1 time inden for visse klokkeslæt på hverdage, lørdag samt søn- og helligdage og at denne restriktion ophører ved tavlen. Bemærk, at så mange undertavler kan være vanskeligt at forstå for trafikanter. I eksemplet er der blandt andet differentieret hen over døgnet og ugen. Klokkeslæt anført med sort eller hvidt gælder for hverdage, klokkeslæt anført i parentes gælder for lørdage, og klokkeslæt anført med rødt gælder for søn- og helligdage. 21

22 Figur 2.8. Eksempel på standsningsforbudstavler med undertavle Af- og pålæsning tilladt ved et busstoppested. Figur 2.9. Eksempel på Ud- og indstigning tilladt. Tavlen gælder kun hen til 10 m punktet. Teksten Af- og pålæsning tilladt" tillader også ud- og indstigning, mens teksten "Ud- og indstigning tilladt" giver ikke tilladelse til af- og pålæsning. Færdselsloven, 2, pkt. 17. Parkering: Enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Kilde: LBK nr af 11. december

23 De to undertavler med teksten Af- og pålæsning tilladt" og "Ud- og indstigning tilladt" bruges derfor kun i forbindelse med C 61 Standsning forbudt. Eksempler med og uden bagside Når der er flere restriktioner for tavler vendt bort fra kørselsretningen (tavlernes bagsider) gælder: Når der langs vejsiden er opsat C 61 Standsning forbudt, C 62 Parkering forbudt eller E 33 Parkering med tilhørende undertavler, er hovedtavlens bagside altid grå, medmindre alle restriktioner før og efter tavlen er ens. Er restriktionerne før og efter tavlerne nøjagtig ens, anvendes samme hovedtavle og undertavle som på forsiden (før/efter-tavler). Bemærk, at angivelse af afstand er bekendtgjort i bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Er restriktionerne forskellige før og efter tavlerne, angives på bagsiden kun de restriktioner, der gælder efter tavlen, og disse restriktioner angives med tavler UC 61, UC 62 eller UC 33 uden pile. Figur Eksempel på standsning forbudt inden for visse klokkeslæt og dage. Tavlerne viser standsning forbudt inden for visse klokkeslæt hverdage og lørdag. Der er fri parkering uden for de angivne tider. 23

24 Figur Eksempler for- og bagside af tavler. Restriktionen gælder efter tavlen hele døgnet i de to dage. Figur Eksempler for- og bagside af tavler. Parkring forbudt inden for visse klokkeslæt. De mange tidsangivelser gør tavlen kompliceret. Figur Eksempler for- og bagside af tavler. Gælder efter tavlen hele døgnet på alle dage undtagen lørdag og søndag. 24

25 Figur Hovedtavlen og den øverste undertavle betyder standsning forbudt inden for visse klokkeslet på hverdage og lørdag. Undertavlen om parkeringsforbud betyder, at der er parkering forbudt inden for visse klokkeslæt på hverdage og lørdag, som begynder ved tavlen. Undertavlen om parkering betyder, at parkering er tilladt i maksimalt 1 time inden for visse klokkeslæt på hverdage og lørdag, og at denne restriktion ophører ved tavlen. Bagsiden af tavlerne viser kun de begrænsninger, der gælder fra tavlen og frem i kørselsretningen. Har tavlerne grå bagside, er der ingen restriktioner efter tavlerne. Se figur Figur Eksempler på for- og bagside af tavler. Figuren til venstre: Tavlens forside omfatter kun begrænsninger, der ophører ved tavlen. Bagsiden er derfor grå. Figuren i midten: På tavlens forside gælder begrænsningerne på de to øverste undertavler også efter tavlen. Derfor er de to øverste tavler også vist på bagsiden. Den nederste undertavle på tavlens forside omfatter kun begrænsninger, der ophører ved tavlen, og bagsiden er derfor grå. Figuren til højre: Her gælder alle begrænsningerne på undertavlerne både før og efter tavlen. Derfor er for- og bagsiden ens. 25

26 Eksempler med lempelser fra standsningsforbud Figur Eksempel på lempelser fra standsningsforbud. Standsning er forbudt efter tavlen. Af- og pålæsning er dog tilladt. Figur Eksempel på lempelser fra standsningsforbud. Af- og pålæsning dækker også ud- og indstigning, mens det omvendte ikke er tilfældet. Eksempler med tavler med lempelse af tidsinterval I det følgende er vist eksempler på udførelse af tavler, hvor der er flere forskellige parkeringsrestriktioner, idet der både er vist eksempler på begyndelsestavler, før/efter-tavler (gentagelsestavler) og tavler, hvor restriktioner skifter. Tavlerne er vist med både for- og bagside. For placering af tavler med flere restriktioner gælder de samme regler som for standere, hvor der kun er én restriktion. Den indbyrdes afstand mellem tavler med flere restriktioner på en strækning bør ikke overstige ca. 200 m. 26

27 Figur Tavler med lempelse af tidsinterval. Figuren til venstre viser standsningsforbud før og efter tavlen, hverdage og lørdage inden for de angivne klokkeslæt, men af- og pålæsning er tilladt mellem kl Uden for de på øverste tavle angivne tider er der fri parkering. Figuren til højre viser parkering forbudt før og efter tavlen, hverdage og lørdage inden for de angivne klokkeslæt, men parkering er tilladt 1 time for lastbiler inden for de på den nederste undertavle angivne klokkeslæt. For hver enkelt restriktionstype anbringes undertavlerne således, at opadrettet pil er anbragt over nedadrettet pil. Lempelser der er angivet ved undertavle med tekst kræver normalt ikke pil på undertavlen medmindre den strækning, hvor lempelsen gælder, er en anden end den, hvor restriktionen gælder. Figur Lempelser fra standsningsforbud. Figuren til venstre viser at standsning er forbudt alle døgnets timer hele ugen efter tavlen, men afog pålæsning er dog tilladt kl på hverdage. Figuren i midten viser at standsning er forbudt hele døgnet på hverdage og lørdage. Af- og pålæsning er dog tilladt kl på hverdage. Figuren til højre viser at standsning er forbudt på hverdage og lørdag inden for de angivne klokkeslæt. Af- og pålæsning er dog tilladt efter tavlen. 27

28 2.2 E 33,1 Parkering E 33,1 Parkering angiver et areal, der er beregnet til parkering. Et areal kan være en parkeringsbane langs vejside, afmærkede parkeringslommer eller -båse eller en parkeringsplads. Tavlen kan suppleres med en række forskellige undertavler, der kan angive hvor og hvornår tavlen gælder eller med hvilke særlige bestemmelser, der er for E 33,1 Parkering. Nedenfor er vist en række undertavler, der kan anvendes sammen med E 33,1 Parkering. Listen er ikke udtømmende. Undertavlerne kan anvendes som eneste undertavle eller i kombination med hinanden, der gør begrænsningen af hovedtavlen endnu mere specifik. Det er vigtigt at gøre afmærkningen så simpel som muligt. 28

29 De enkelte båse kan reserveres til køretøjstyper som eksempelvis handicapparkering, taxaholdepladser eller motorcykler ved opsætning af følgende oplysningstavler ved båsen: Specifikt for handicapkøretøjer er det i særlige tilfælde også muligt at reservere båsen til et køretøj med et bestemt registreringsnummer Eksempler Hvis ikke andet er angivet er alle eksempler for veje med dobbeltrettet trafik. Bemærk at afmærkningsprincip for E 33,1 Parkering og E 33,2 Parkering indendørs er ens. I dette afsnit vises principper for E 33,1 Parkering. Figur Eksempler for- og bagside af E 33,1 tavler. Maks. 1 times parkering efter tavlen gælder alle ugens dage. 29

30 Figur Eksempler for- og bagside af E 33,1 tavler med undertavler, der angiver begrænsning. Maks. 1 times parkering, hverdage og lørdag inden for de angivne klokkeslæt. Øvrig tid er parkering tilladt uden tidsbegrænsning. Eksempler med strækningsparkering ved kryds Figur Strækningsparkering tæt ved kryds. Figuren viser, at tavler med nedadrettet pil eller dobbeltpil højst må opsættes m efter det sted, hvor restriktionen gælder. Parkering er tilladt fra krydset til tavlen. 30

31 Eksempler med afmærkning ind til en parkeringsplads Figur Forvarsling og afmærkning til offentlig parkeringsplads. 31

32 Figur Afmærkning til offentligt tilgængeligt privat parkeringsområde på sidevej. 32

33 Figur Afmærkning til offentligt tilgængeligt parkeringsområde på sidevej. Eventuel afmærkning ved sidevejen foretages med E 33-tavle med vandret pil og eventuel afstandsangivelse under pilen. Eksempler med undertavle der afgrænser parkeringen til en bestemt trafikantart Figur E 33,1 med undertavle UE 33,4 angiver, at parkeringsarealet kun må benyttes til parkering af elbiler. 33

34 Figur E 33,1 med undertavle U 4,2 angiver, at parkeringsarealet kun må benyttes til parkering af lastbiler. Eksempel på parkering på en strækning Figur Afstandene a og b bør ikke overstige henholdsvis 25 m og 70 m. Hvis der kan være tvivl om, at den tidsbegrænsede parkering kun gælder inden for afmærkede arealer, kan der forneden på P-tavlen tilføjes i P-båse. 34

35 Figur Restriktion gælder hele døgnet. Figur Uden for de på tavlerne nævnte tidsrum er parkering tilladt på hele strækningen under hensyntagen til færdselslovens bestemmelser. 35

36 Eksempler på opsætning af P-tavler ved P-lommer samt forvarsling af parkering Figur Forvarsling til parkeringsplads. 2.3 E 33,2 Parkering, indendørs E 33,2 Parkering, indendørs angiver et areal, der er beregnet til parkering. Det vinkelformede tagsymbol over symbolet tilkendegiver, at det drejer sig om indendørs parkering. Der er generelt ikke forskel på, hvordan der afmærkes med E 33,1 Parkering og E 33,2 Parkering, indendørs. Se derfor også afsnit 2.2 om E 33,1, Parkering. I almindelighed er indendørs parkering dog at betragte som en parkeringsplads, hvor der er ikke må parkeres uden for båsene i modsætning til på vej jf. bekendtgørelse om vejafmærkning 56. I visse tilfælde er der derfor principiel forskel mellem E 33,1 og E 33,2. Tavlen kan suppleres med en række forskellige undertavler, der kan angive, hvor og hvornår tavlen gælder eller med hvilke særlige bestemmelser, der er for E 33,2 Parkering, indendørs. Det er vigtigt at gøre afmærkningen så simpel som muligt. Under afsnit 2.2 er vist en række undertavler, der også kan anvendes sammen med E 33,2 Parkering, indendørs. Listen er ikke udtømmende. Undertavlerne kan anvendes som eneste undertavle eller i kombination med hinanden, der gør begrænsningen af hovedtavlen endnu mere specifik. De enkelte båse kan reserveres til særlige køretøjer, såsom handicapparkering eller taxaholdepladser Eksempler Princip for brug af E 33,1 Parkering og E 33,2 Parkering, indendørs er det samme. Der henvises derfor til eksempler med E 33,1 Parkering (afsnit 2.2.1). 36

37 2.4 E 49 Gågade og E 50 Ophør af gågade E 49 Gågade E 50 Ophør af gågade E 49 Gågade angiver et område reserveret til gående, hvor særlige færdselsregler gælder. Reglerne vedr. parkering i gågader fremgår af bekendtgørelse om vejafmærkning. Heraf fremgår den generelle parkeringsbegrænsning, at parkering i en gågade kun må ske på særligt afmærkede pladser. Dette gælder dog ikke cykler, knallerter og tohjulede motorcykler. I gågader kan parkeringsområder afmærkes ved brug af E 33,1 Parkering. Tavlen kan suppleres med en række forskellige undertavler, der kan angive, hvor og hvornår tavlen gælder eller med hvilke særlige bestemmelser, der er for E 33,1 Parkering. Nedenfor er vist en række undertavler, der kan anvendes sammen med E 33,1 Parkering. Listen er ikke udtømmende. Undertavlerne kan anvendes som eneste undertavle eller i kombination med hinanden, der gør begrænsningen af hovedtavlen endnu mere specifik. Det er vigtigt at gøre afmærkningen så simpel som muligt. Se også kapitel 3 med hvornår der anvendes zoner. 37

38 De enkelte båse i gågaden kan reserveres til særlige køretøjer, som eksempelvis handicapparkering, taxaholdepladser eller motorcykler ved opsætning af følgende oplysningstavler ved båsen: Eksempler Hvis ikke andet er angivet er alle eksempler for veje med dobbeltrettet trafik. Figur Eksempel på reservation af parkeringsbås i en gågade, her vist med reservation til taxa (E 32) Det er også muligt at reservere båsen til et køretøj med et bestemt registreringsnummer, men kun for køretøjer med godkendt invalideskilt eller parkeringskort for invalide. Figur Eksempel hvor der i en gågade er afmærket en parkeringsbås til en handicappet beboer i gågaden. Bemærk, at E 23 vejledning til invalide kan skiltes både med og uden hovedtavlen E 33, 1 parkering. Dog er hovedtavlen E 33,1 parkering nødvendig, hvis der er knyttet undertavler (såsom registreringsnummer) til E 23 vejledning til invalide. 38

39 2.5 E 51 Opholds- og legeområde og E 52 Ophør af opholds- og legeområde E 51 Opholds- og legeområde E 52 Ophør af opholds- og legeområde E 51 Opholds- og legeområde angiver et område reserveret til leg og ophold, hvor særlige færdselsregler gælder. Parkering i et opholds- og legeområde må kun ske på særligt afmærkede pladser. Dette gælder dog ikke cykler, knallerter og tohjulede motorcykler. Tavlen kan suppleres med forskellige undertavler, der kan angive, hvor tavlen gælder. Det er vigtigt at gøre afmærkningen så simpel som muligt. Nedenfor er vist undertavler, der kan anvendes sammen med E 51 Opholds- og legeområde. Listen er ikke udtømmende. Undertavlerne kan anvendes som eneste undertavle eller i kombination med hinanden, der gør begrænsningen af hovedtavlen endnu mere specifik. De enkelte båse i opholds- og legeområde kan reserveres til særlige køretøjer, som eksempelvis handicapparkering, taxaholdepladser eller motorcykler ved opsætning af følgende oplysningstavler ved båsen: Det er også muligt at reservere båsen til et køretøj med et bestemt registreringsnummer, men kun for køretøjer med godkendt invalideskilt eller parkeringskort. 39

40 2.5.1 Eksempler Hvis ikke andet er angivet er alle eksempler for veje med dobbeltrettet trafik. Figur Eksempel på P-afmærkning i et opholds- og legeområde. E 23 Vejledning for invalide kan anvendes alene uden E 33 Parkering. 2.6 E 68 Zone med parkering forbudt og E 69 Ophør af zone med parkering forbudt E 68 Zone med parkering forbudt E 69 Ophør af zone med parkering forbudt E 68 Zone med parkering forbudt angiver et område, hvor der er parkeringsforbud. Forbuddet gælder indtil det ophæves ved E 69 Ophør af zone med parkering forbudt eller indtil det erstattes af angivelse vedrørende samme forhold på anden zonetavle. Inden for området kan zonetavlens bestemmelser fraviges ved lokale forhold. Fx kan parkering for en bestemt køretøjstype tillades ved opsætning af E 33 Parkering med en undertavle for de aktuelle køretøjer med teksten Tilladt under symbolerne. Tavlen kan suppleres med undertavle med nærmere indhold og afstand til områdets begyndelse svarende til undertavler, der kan angive, hvor begrænsningen gælder i forhold til E 68 Zone med parkering forbudt, og hvornår tavlen gælder eller med hvilke særlige bestemmelser, der er for tavlen. I det følgende er vist forskellige præciseringer på undertavler, der kan anvendes på tavlen. Begrænsningerne kan anvendes som eneste begrænsning eller i kombination med hinanden, der gør begrænsningen endnu mere specifik. Vigtigt er det at gøre afmærkningen så simpel og tydelig som muligt. 40

41 Se også kapitel 3 Hvornår anvendes parkeringszoner? Eksempler Hvis ikke andet er angivet er alle eksempler for veje med dobbeltrettet trafik. Bemærk at afmærkningsprincip for E 68 Zone med parkering forbudt og E 68,2 Zone med standsning forbudt er ens. I dette afsnit vises principper for E 68 Zone med parkering forbudt. Figur Eksempel på zone med parkering forbudt for lastbil i de nævnte tidsrum. Den første figur viser forsiden af tavlen, og den anden figur viser bagsiden af tavlen. Tavlen kan i særlige tilfælde forsynes med en undertavle fx forbud mod parkering i rabat. Se figur

42 Figur Eksempel på zone med parkering forbudt i rabat. Figur Eksempel på en zone i zone. 42

43 Figur Eksempel på lokal restriktion i zone. 43

44 Figur Eksempel på lokal afgrænsning i zone. 44

45 2.7 E 68,2 Zone med standsning forbudt og E 69,2 Ophør af zone med standsning forbudt E 68,2 Zone med standsning forbudt E 69,2 Ophør af zone med standsning forbudt E 68,2 Zone med standsning forbudt angiver et område, hvor der er standsningsforbud. Forbuddet gælder indtil den ophæves ved E 69,2 Ophør af zone med standsning forbudt, eller indtil den erstattes af angivelse vedrørende samme forhold på anden zonetavle. Inden for området kan zonetavlens bestemmelser fraviges ved lokal afmærkning. Tavlen kan suppleres med undertavle med nærmere indhold og afstand til områdets begyndelse svarende til undertavler, der kan angive, hvor begrænsningen gælder i forhold til E 68,2 Zone med standsning forbudt, og hvornår tavlen gælder eller med hvilke særlige bestemmelser, der er for tavlen. I det følgende er vist eksempler på begrænsninger i form af undertavler, der kan anvendes på tavlen. Begrænsningerne kan anvendes som eneste begrænsning eller i kombination med hinanden, der gør begrænsningen endnu mere specifik. Det er vigtigt at gøre afmærkningen så simpel og tydelig som muligt. Se også kapitel 3 Hvornår anvendes parkeringszoner? Eksempler Princip for brug af E 68,2 Zone med standsning forbudt og E 68 Zone med parkering forbudt er ens. Der henvises derfor til eksempler med E 68 Zone med parkering forbudt i afsnit

46 2.8 E 68,3 Zone med parkering og E 69,3 Ophør af zone med parkering E 68,3 zone med parkering E 69,3 Ophør af zone med parkering E 68,3 Zone med parkering angiver et område, hvor der er begrænsninger i adgangen til at parkere. Restriktionen gælder, indtil den ophæves ved E 69,3 Ophør af zone med parkering, eller indtil den erstattes af angivelse vedrørende samme forhold på anden zonetavle. Inden for området kan zonetavlens bestemmelser fraviges ved lokal afmærkning. Tavlen kan suppleres med undertavle med nærmere indhold og afstand til områdets begyndelse svarende til undertavler, der kan angive, hvor bestemmelserne gælder i forhold til E 68,3 Zone med parkering, og hvornår tavlen gælder eller med hvilke særlige bestemmelser, der er for tavlen. I det følgende er vist bestemmelser i form af undertavler, der kan anvendes på tavlen. Bestemmelserne kan anvendes som eneste bestemmelse eller i kombination med hinanden, der gør bestemmelsen endnu mere specifik. Det er vigtigt at gøre afmærkningen så simpel og tydelig som muligt. Se også kapitel 3 Hvornår anvendes parkeringszoner? Figur Eksempler på undertavler. 46

47 2.8.1 Eksempler Hvis ikke andet er angivet er alle eksempler for veje med dobbeltrettet trafik. Eksempler på forskellige tavleudformninger af E 68,3 og E 69,3 med undertavler er vist i det følgende. Figur Tidsbegrænsningen gælder hverdage i tidsrummene kl og kl Figur Tidsbegrænsningen gælder hverdage i tidsrummet kl , lørdag i tidsrummet kl samt søn- og helligdage i tidsrummet kl Figur Eksempel på parkeringsafmærkning ved betalingsparkering. 47

48 I tilfælde af, at det ønskes at begrænse pendler- og langtidsparkering i et bestemt område, kan det være en god idé at indføre en parkeringszone, hvor beboere kan få udstedt beboerlicens til egen vej, jf. vejlovens 91. Figur 2.44 viser eksempel på afmærkning af en parkeringszone. Parkeringszonen er afmærket med officiel zonetavle ved alle indfaldsveje. En ophævelse fortæller, hvornår zonen forlades. Der henvises desuden til kapitel 3. Figur Eksempel på placering af E 68,3 zone med parkering og E 69,3 ophør af zone med parkering. I centrale byområder, hvor der er parkeringsproblemer, kan det være hensigtsmæssigt at placere tavlerne ca. 10 m fra vejkrydset for at sikre, at der ikke parkeres ulovligt foran disse. 48

49 Figur Eksempel på en større parkeringszone, hvor placering af parkeringszonetavler (E 68,3) kan ses. På kortet er ophørstavler (E 69,3) ikke vist. 2.9 E 70 Zoneoplysning Tavlen E 70 Zoneoplysning kan anvendes til oplysning om parkeringsrestriktioner for en zone. Alle restriktionerne i zonen skal anføres på selve tavlen eller på en undertavle. Ud over disse informationer må der under tavlen opsættes yderligere informationer om trafikforhold til service for trafikanterne. Retning og afstand til stedet med informationerne kan angives enten på selve tavlen eller på undertavle. Hovedtavlen placeres normalt vinkelret på kørselsretningen og undertavlen placeres parallelt med vejen. E 70 Zoneoplysning 49

50 2.9.1 Eksempler Eksempler på forskellige tavleudformninger af E 70 med undertavler er vist i det følgende. Eksempler på E 70 Zoneoplysning med forskellige undertavler (tavlen placeres normalt parallelt med vejen fordi informationen kun vil være læsbar når man står foran den). 50

51 3 HVORNÅR ANVENDES PARKERINGSZONER? Hvorfor anvendes P-zoner? Etablering af P-zoner kan være et virkemiddel til at begrænse antallet af P-tavler i en by. Der er både fordele og ulemper ved anvendelse af P-zoner, og de skal anvendes med omtanke. Hvornår er det en god idé med P-zoner? P-zoner kan være en god idé i bydele med en række blinde veje og i ældre bymiljøer (fx historiske bymidter), hvor der af pladsmæssige og æstetiske grunde ønskes en begrænsning af antal tavler. Det er kun en god ide, hvis det kan sikres, at afmærkningen af P-zonen er meget tydelig, og når zonen ikke er for stor. Se figur 3.1. Sammenhængende (typisk ældre) og ensartede boligveje kan også være velegnede. Figur 3.1. Eksempel på en overskuelig p-zone. 51

52 Hvornår er det en dårlig idé med P-zoner? P-zonetavler kan være vanskelige at se i byområder. Det skyldes, at der kan være placeret øvrigt byinventar, skilte, tavler mv. omkring zonetavlerne. Store P-zoner anbefales ikke. Trafikanter kan være i tvivl om de (fortsat) er i en parkeringszone. Trafikanter kan enten have glemt, at de er i en zone, eller glemt hvilke restriktioner der gælder. Eksempelvis er det uhensigtsmæssigt, hvis zonetavlen ikke kan placeres meget tydeligt, og hvis trafikanterne har flere retningsskift og dermed glemmer, at de er i zonen. Efter reglerne kan der afmærkes med områder inde i en P-zone. Det vil sige en ny P-restriktion i en P-zone. Dette kan medvirke til, at trafikanten glemmer eller ikke er opmærksom på P-zonen, de er i. Specielt hvis området har en vis udstrækning. Sådanne zoner i zonen bør undgås. 3.1 Gode råd og anbefalinger om parkeringszoner Hvis ikke andet er angivet er alle eksempler for veje med dobbeltrettet trafik. Det er afgørende, at trafikanterne tydeligt kan se afmærkning af P-zoner, når de kører ind i et område. Af den grund bør zonetavler for parkering opsættes i begge sider af vejen hvor det er muligt. Tavlerne skal som minimum altid opsættes i højre side. For at sikre bedre synlighed af P-zonetavler kan der suppleres med kørebaneafmærkning, der viser symbol for P-zonen. Det kræver dog en del vedligeholdelse pga. slitage og er ikke godt i vinterperioder, hvor sneen kan dække afmærkning på kørebanen. I håndbog om Tavleoversigt er de anbefalede dimensioner for zonetavler angivet. Dimensionerne afhænger af hastighedsklassificeringen indenfor og udenfor bymæssig bebyggelse. Zonetavler bør stå frit og uden sammenhæng med øvrig afmærkning. På den måde bliver de mere synlige. I forbindelse med kryds bør zonetavlen placeres mindst 10 m fra krydset på ukomplicerede veje og mindst 25 m fra krydset på komplicerede veje. Med komplicerede veje menes fx trafikerede veje og veje med fodgængerfelter, helleanlæg, svingbaner, mange trafikantarter nær krydset. Med ukomplicerede veje menes fx mindre lokalveje. Afstandene har bl.a. til formål, at trafikken er fri fra krydset, så trafikanterne kan orientere sig efter tavler. Vær opmærksom på steder, hvor der er parkeringsproblemer. Her kan det på komplicerede veje være hensigtsmæssigt at placere tavlerne tættere på vejkrydset. 52

53 Figur 3.2. Placering af P-zonetavle efter et kryds på en ukompliceret vej. Figur 3.3. Placering af P-zonetavle efter et kryds på en let overskuelig vej, herunder P-afmærkning mellem 10 m punktet og tavlens placering ved 25 m punktet. Bemærk. Hvis P-zonetavlen placeres 25 m fra et kryds, skal der afmærkningsmæssigt tages højde for 10 m-reglen. Fra 10 m punktet til tavlens placering i 25 m punktet kan der afmærkes med tavle for gældende P-regler. Alternativt kan zonetavlen placeres i 10 m punktet, hvis vejens udformning gør det hensigtsmæssigt. 53

54 Figur 3.4. P-zonetavle 25 m fra kryds. Afmærkning fra 10 m punktet til 25 m tavlen. En anden mulighed er, at der på egnede strækninger kan anvendes dobbelt spærrelinje op til krydset, hvorefter det ikke er tilladt at parkere. Det sparer tavler og gør afmærkningen simpel. Figur 3.5. P-zonetavle efter et kryds. Man skal være opmærksom på, at det afhængigt af vejens udformning og kørebaneafmærkningen er tilladt at parkere mellem 10 m punktet og tavlen, der er placeret 25 m fra krydset. Er dette ikke ønskeligt vil P-forbud på denne strækning ofte kunne indføres ved etablering af dobbelt spærrelinje. 54

55 Såfremt en kommune har en lokal bekendtgørelse, der tillader parkering delvist på fortov kan trafikanterne informeres herom via en undertavle. I et område hvor der er etableret standsnings- og parkeringsrestriktioner med E 68 Zonetavle kan der opsættes tavlen E 70 Zoneoplysning med undertavle, der angiver alle restriktioner i zonen. E 70 Zoneoplysning Under tavlen må der opsættes yderligere information om trafikforhold som en service til trafikanterne. Se også afsnit

56 4 PARKERING AF SPECIELLE KØRETØJER Hvis ikke andet er angivet er alle de viste eksempler for veje med dobbeltrettet trafik. 4.1 Parkering af tung trafik Der skelnes typisk mellem kort- og langtidsparkering af tung trafik. Restriktionerne for tung trafik kan variere fra kommune til kommune. For at begrænse at tung trafik parkerer uhensigtsmæssigt, vil en plan over nøje udvalgte og afmærkede - evt. ikke miljøfølsomme - P-pladser kunne begrænse dette. Specielt hvis erhvervslivet samtidig informeres og evt. inddrages. Begrænsning af parkering og standsning for påhængskøretøjer, køretøjer med totalvægt over kg eller særligt indrettede køretøjer kan fremgå af lokale bekendtgørelser. Kommunen skal offentliggøre dette i en lokal bekendtgørelse på et centralt sted på kommunens hjemmeside og på justitsministeriets hjemmeside jf. afsnit 1.2. Det kan fx være en bestemmelse omkring begrænsning af langtidsparkering for tunge køretøjer. Nedenstående er et eksempel på restriktioner for tung trafik fra Ballerup Kommune. 1. Køretøjer med tilladt totalvægt over 3500 kg (lastbiler, busser, autocampere m.v.), påhængskøretøjer (trailer, campingvogne m.v.), motorredskaber og traktorer må i tidsrummet kl kun parkeres hvor det er tilladt ved særlig afmærkning. Kilde: Bekendtgørelse om standsning og parkering i Ballerup Kommunes af 1. september 2014 Nedenstående er et eksempel på restriktioner for tung trafik fra Frederikshavn Kommune. 1, stk. 1. Køretøjer med tilladt totalvægt over kg (lastbiler, busser, autocampere mv.), påhængskøretøjer (trailere, campingvogne, mv.) motorredskaber og traktorer må i tidsrummet ikke parkeres: 1. på veje i boligområder eller på andre veje og pladser, hvor der er beboelse inden for en afstand af 100 meter, medmindre der er særligt afmærkede pladser for sådanne køretøjer, og 2. på veje, hvor der i henhold til færdselslovens bestemmelser ved skiltning er fastsat en højere tilladt hastighed end i den i byzoneområdet gældende. 3. Uden for ovennævnte tidsrum må sådanne køretøjer ikke parkeres i mere end 4 timer. 4. Ovennævnte køretøjer kan dog parkeres følgende steder: 1. Frederikshavn: På Ellehammervej og H.C. Ørsteds Vej i Frederikshavn samt ved Transportcenter Nord i Vangen. Kølebiler med aktiveret køleaggregat må om natten(mandag fredag kl , lørdag kl og søndag kl ) kun parkeres på den særligt indrettede parkeringsplads ved Transportcenter Nord i Vangen. 2. Sæby: Parkeringsanlæg ved Transport Center Syd, Energivej i Sæby. 3. Skagen: På Ellehammervej og på rastepladsen Industrivej i Ålbæk Kilde: Bekendtgørelse om standsning og parkering i Frederikshavn Kommune af 1. december 2014 Ovenstående er eksempler på, at restriktioner omkring parkering af tung trafik kan være forskellige i kommunerne. 56

57 Figur 4.1 viser et kort over parkeringsmuligheder for tung trafik. Figur 4.1. Kort over parkering af tung trafik i Køge Kommune. Vejmyndigheden anbefales at udarbejde en plan for tung trafik bl.a. indeholdende parkeringsmuligheder, restriktioner og afmærkning. Desuden anbefales det at få kommunikeret restriktionerne ud til brugerne. Den enkelte parkeringsplads afmærkes med E 33,1 Parkering og undertavle. Figur 4.2. Eksempel på afmærkning af P-plads for lastbiler. 57

58 Figur 4.3. Eksempel på afmærkning af særligt egnede parkeringspladser for lastbiler. 4.2 Parkering af autocampere Autocampere kan både kort- og langtidsparkere lovligt på offentlige P-pladser, med mindre der er offentliggjort restriktioner i lokal bekendtgørelse eller det er forbudt ved afmærkning. Det vil sige, at de også kan overnatte på de offentlige P-pladser. Er der et reelt behov for langtidsparkering af autocampere kan vejmyndigheden anvise et sted. Der er flere virkemidler for at undgå eller begrænse, at autocampere langtidsparkerer rundt på de offentlige P-pladser: Vejmyndigheden kan i en lokal parkeringsbekendtgørelse have en begrænsning af langtidsparkering for autocampere Der kan etableres et forbud mod autocampere på de offentlige P-pladser i vejmyndighedens lokale bekendtgørelse. Der kan vejvises til campingpladser, der er godkendt til autocampere, med M32 Campingplads for autocampere. Dette flytter ikke nødvendigvis autocamperne fra de offentlige P- pladser til campingpladser, men der må forventes en vis flytning 58

59 Figur 4.4. Eksempel på afmærkning af særligt egnede parkeringspladser for autocamper på en større P-plads. 4.3 Parkering af el-biler Tidligere har der ofte været anvendt undertavler med tekster, men med indførelse af undertavlen UE 33,4 anvendes dette symbol altid i stedet. Figur 4.5. Eksempel på parkeringsplads afmærket med E 33,1 og undertavle UE 33,4. 59

60 4.4 Handicapparkering Figur 4.6. Eksempel på tavleudformning for handicapparkering. 4.5 MC-parkering Figur 4.7. Eksempel på afmærkning af MC-parkering. Symboler på kørebanen kan undlades. 4.6 Læssezoner For at forbedre af- og pålæsningsforholdene for varetransporter til de erhvervsdrivende kan der etableres særlige læssezoner. Anvendes typisk i større byer. En læssezone afmærkes typisk med restriktion med standsning forbudt med undertavle af- og pålæsning tilladt inden for et givent tidsrum. I øvrig tid kan typisk gælde samme restriktioner som P-zonen i øvrigt. 60

61 Figur 4.8. Eksempel på afmærkning af læssezone. Tavlen viser, at det er tilladt at standse i de angivne perioder. Øvrige perioder er der standsningsforbud. Figur 4.9. Eksempel på afmærkning af læssezone på en strækning med parkering 61

62 5 EKSEMPLER PÅ KØREBANEAFMÆRKNING Foruden færdselstavler er kørebaneafmærkningen også en vigtig del af afmærkningen i forbindelse med parkering. Parkeringsarealer kan synliggøres ved afmærkning af fx enkelte båse eller længdeafmærkning af bane. Hvis ikke andet er angivet er alle de viste eksempler for veje med dobbeltrettet trafik. 62

63 Parkeringsbåse, anbefalede dimensioner: Figur 5.1. Grundlaget for størrelser og manøvreareal på parkeringsbåse. Målene i parentes bør ikke anvendes ved parkeringspladser med stor udskiftning fx i forbindelse med butikscentre. Målene i parentes anvendes sammen, og ved vinkelret parkering angiver målene i parentes, at en smallere båsbredde medfører større manøvreareal. Se også håndbog om Anlæg for parkering og standsning i byer for beskrivelser af forudsætninger mv. Målene for handicapparkeringsbåse er bindende jf. bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

64 Desuden henvises til bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 188, vedr. dimensionering af parkeringsbåse. Figur 5.2. Eksempel på kørebaneafmærkning af parkeringsbane Figur 5.3. Eksempel på kørebaneafmærkning T 33 af parkeringsbåse I håndbog om Anlæg for parkering og standsning i byer fremgår: Parkeringsbåse, som er markeret med en afvigende belægning, skal have dimensioner som en parkeringsbås, og belægningen skal være tydeligt afvigende fra belægningen på kørearealet under alle vejrforhold. Bekendtgørelse om vejafmærkning, 56 om T 33 Parkeringsbås: Parkeringsbåse afmærkes med smalle ubrudte linjer eller markeres med væsentligt afvigende belægning. Mod kørebanen kan dog anvendes bred linje. Kilde: BEK nr. 802 af 4. juli 2012 Bekendtgørelse om anvendelse vejafmærkning, 188 stk. 1: Parkeringsbåse skal have dimensioner, så relevante køretøjer kan holde inden for båsen, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli

65 Eksempel på parkeringsbåse, hvor belægningen ikke er tydeligt afvigende Eksempel på parkeringsbåse med tydeligt afvigende belægninger. 65

66 6 DIVERSE ØVRIGE PARKERINGSFORHOLD 6.1 Vendepladser En vendeplads medfører stort set altid, at der ikke må holde parkerede biler på selve vendearealet, for at den kan fungere. Lokaliteter, der er indrettet som vendepladser med cirkulært areal giver særlige afmærkningsmæssige udfordringer, idet der ikke er en klar afgrænsning af vendepladsens start og slutpunkt. Nedenfor vises eksempler på, hvordan en vendeplads kan afmærkes. Figur 6.1. Afmærkning af restriktioner på vendeplads. Figur 6.2. Eksempel på afmærkning af P-forhold ved en vendeplads 6.2 Vejvisning til parkeringspladser Vejvisning til parkeringspladser behandles i håndbog om Parkeringsvejvisning. 66