Videnskabelige højdepunkter

Transkript

1 O E Som optakt til det internationale Polarår i 2007 sættes nu Helge Bangsteds hidtil utilgængelige arkiv med enestående optegnelser, fotografier og tegninger fra 5. Thuleekspedition under hammeren. Arkivet er samlet vurderet til en halv million kr. Af Sebastian Gulmann og Sebastian Hauge Lerche Når Bruun Rasmussen den 12. december afholder international auktion over bøger og manuskripter, er det med fokus på det vilde og svært beboelige Arktis. Her vil optegnelserne, tegningerne og fotografierne fra Grønlandsfareren Helge Bangsteds mange ekspeditioner blive præsenteret i deres helhed helt fra hans første Grønlandsrejse i , over den 5. Thule-ekspedition i , til filmekspeditionen i En guldgrube for forskningen Helge Bangsted ( ) var på én gang blandt de mest hærdede Grønlandsfarere, en dygtig journalist og en habil fotograf. Kombinationen af praktisk færdighed på de arktiske vover og evnen til at formidle de ofte ekstreme oplevelser, han kom ud for, gør det omfattende skrift- og billedmateriale fra eventyrerens hånd til en forskningsmæssig guldgrube og en oplevelse ud over det sædvanlige. Det samlede materiale fra ekspeditionerne tæller 29 originalt håndskrevne dagbøger, skitse- og notesbøger, en række blyantstegninger samt et omfattende antal originale fotografier, bl.a. fra 5. Thule-ekspedition. Den 5. Thule-ekspedition, der blev ledet af legenden Knud Rasmussen ( ), er uden tvivl den mest betydningsfulde af de i alt 5 ekspeditioner under tilnavnet Thule. Bangsted skrev en af sine mest læste bøger om denne færd under titlen Eskimoer og Vilddyr (1926), og det mærkes tydeligt, hvorledes dagbøgerne, som nu kommer under hammeren, har udgjort det råmateriale, hvorfra den effektfulde, rene prosa stammer. Videnskabelige højdepunkter Notesbøgerne er for størstedelen robuste sager nedfældet med blyant og blæk. Indimellem har Bangsted valgt at illustrere sine notater med f.eks. en tegning af ekspeditionens hytte eller den geografiske placering af Danske Øen. Bøgerne har modstået vind og vejr, og har holdt sig bemærkelsesværdigt godt. De består ikke blot af spredte notater fra en frysende hånd de er oftest færdigt formede tanker, ført i en sikker, og i betragtning af forholdene, nærmest litterær stil. Blandt samlingens højdepunkter er manuskriptet til en lang række grønlandske sagn og myter nedfældet af Bangsted, der, ligesom Knud Rasmussen, var optaget af at indsamle og nedskrive de indfødtes myter og sagn for at bevare dem for eftertiden. Også beretninger fra Bangsteds ekspedition til indlandsisen i 1927, der blev foranlediget af den amerikanske geolog, professor William Hobbs, er at finde i notesbøgerne. Hobbs ønskede at etablere den første vejrmeldingsstation på den grønlandske indlandsis. Ekspeditionen skulle efterprøve Hobbs' teori om, at atlanterhavsstormene havde deres udspring her og samtidig bane vejen for en permanent fortsættes næste side 62

2 T E N FRA 5. THULE-EKSPEDITION Bangsted-arkivet indeholder flere hundrede fotografier, som bl.a. dokumenterer inuiternes hverdag og deres mange ritualer og traditioner. Desuden giver fotografierne en historisk billeddokumentation af ekspeditionernes medlemmer, deres færden og de mange arkæologiske fund fra tidlige inuitbosættelser, bl.a. af grave og skeletfund, der blev fundet på ekspeditionerne. Fotografierne er blot en lille del af det hidtil utilgængelige arkiv, som også rummer 29 håndskrevne dagbøger, skitse- og notesbøger samt en række tegninger. Bangstedarkivet splittes ikke op, men udbydes som en helhed på auktionen den 12. december. 63

3 O E vejrstation, der skulle varsko skibe på Atlanten langt hurtigere, end det på daværende tidspunkt var muligt. Inden færden noterer Bangsted: "Aldrig har det som i de seneste År været Tilfældet, at så mange forskellige Ekspeditioner har befaret Grønland. Den store Verden synes endelig at have opdaget Landet, hvor endnu et meget stort videnskabeligt Arbejde ligger fuldstændig uberørt". Og der er ingen tvivl om, at Bangsted bidrog betydeligt til det videnskabelige arbejde. Herom vidner seriøsiteten og bredden i hans optegnelser, der også tæller observationer af fugleliv og ikke mindst menneskeliv. Thule-kulturens folk For omkring tusind år siden trak de tidligste forfædre til Canadas og Grønlands nulevende eskimobefolkning sig ned fra deres oprindelige bopladser langs Alaskas og Sibiriens nordlige kyster og bosatte sig langs Canadas kyster og i Grønland. Disse mennesker går i dag under navnet Thule-kulturens folk, opkaldt efter en af de nordgrønlandske bopladser, hvor Knud Rasmussen i 1910 grundlagde Thule-stationen. Den viden, vi i dag har om Thule-kulturens folk, stammer fra de arkæologiske udgravninger, som blev foretaget under den 5. Thuleekspedition. Lederen af disse udgravninger var verdens første eskimologiske arkæolog og etnograf, Therkel Mathiasen ( ). Helge Bangsted assisterede i dennes undersøgelser, hvilket også er beskrevet i notesbøgerne. "Forholdene er aldeles ikke alt for lyse i Øjeblikket men hvad, det går altid i arktiske egne og gør det ikke dør man" Et udsnit af Helge Bangsteds hidtil utilgængelige arkiv, som ud over hans egne dagbøger og fotografier også rummer optegnelser og tegninger af indfødte inuiter. Materialet er af afgørende forskningsmæssig værdi for vores viden om bl.a. 5. Thule-ekspedition ( ), den etnologiske ekspedition ( ) samt filmekspeditionen ( ). Den ambitiøse danske ekspedition havde til formål at søge eskimoernes oprindelse, og påvise de fællestræk, som binder denne kultur sammen i store dele af det arktiske område fra Grønland til Stillehavet. Hovedkvarteret blev den lille ø, Danske Øen, i Hudsonbugten i midten af det arktiske Canada. Fra denne ø med det hjemmebyggede hus "Blæsebælgen" drog ekspeditionens deltagere i mindre grupper ud for at besøge eskimoerne og de gamle efterladte bopladser. 64

4 T E N Det var under disse slæderejser, at Helge Bangsted, Knud Rasmussen og rejsens øvrige deltagere stiftede bekendtskab med "indlandseskimoerne", en gruppe mennesker, som indtil da havde levet helt afskærmet fra omverdenen. Den hårde opstart Helge Bangsteds dagbøger fra 5. Thule-ekspedition skildrer et utal af små som store oplevelser, med vid og deskriptiv akkuratesse: "Disse Linjer skrives i Telt, det første Danskere og antagelig også det første Hvide har rejst på denne Ø. Sammen med Knud R[asmussen], Peter F[reuchen], Quavigarssuaq, og Jacob bor jeg her", skriver Bangsted i den første af sine notesbøger efter ankomsten den 18. september 1921 til Danske Øen. De tilrejsende får snart bygget huset, "Blæsebælgen", der skal tjene som ly for dem. Kort før deres fragtskib "Søkongen" sejler bort igen, afholdes der en lille afskedsfest ombord: "Den var yderst spartansk og beskeden, en smule Champagne var såmænd det Hele". Nu er det en anden og hårdere tilværelse, der går ekspeditionens deltagere i møde: "Overladt til os selv på en øde Ø, hvor kun vore egne Næver kan gøre Arbejdet, vore egne Kræfter yde det, der skal til for at opretholde Livet og vort eget Humør er det Eneste, der kan give Dagen en Smule Kolorit. Arbejdet venter, og skulde vi mon ikke være stærke nok til at tage det op?" spørger Bangsted. Allerede næste dag bebuder han: "Et Eventyr er begyndt, en række spændende Dage vil åbne sig for den, der er parat til at storme Ud, at tage Heltag med den Natur, som det er så vanskeligt at gøre sig underdanig". Snart må ekspeditionen se i øjnene, at hvis både mennesker og slædehunde skal overleve, så er det nødvendigt at fange andet og mere end den ene hvalros, det er lykkedes at skyde under en jagt ude på isen. Danske Øen rummer kun sparsom vegetation og ganske lidt fugleliv. Knud Rasmussen har været ude at sondere terrænet, og vender den 9. oktober tilbage med en bjørn og fem rensdyr. Men det er ikke nok. En jagtekspedition fortsættes næste side Helge Bangsted skabte et tillidsfuldt forhold til lokalbefolkningen i Grønland og fik derved en unik mulighed for at portrættere en række af dem. Ud over sin litterære evner var Bangsted en dygtig fotograf. 65

5 O E Her ses rejsefællerne i 5. Thule-ekspedition i et roligt øjeblik i færd med at proviantere blandt slædehundene. Den 5. Thuleekspedition blev ledet af legenden og etnologen Knud Rasmussen, der i begyndelsen af det 20. århundrede deltog i mange forskellige arktiske ekspeditioner. Målet for 5. Thuleekspedition var bl.a. at indsamle inuiternes sange og myter. I dag anses ekspeditionen for at være en af de mest succesfulde arktiske ekspeditioner overhovedet, der har bidraget kolossalt til eftertidens viden om de arktiske egne og folkeslag. Knud Rasmussen Helge Bangsted 66

6 T E N bliver sat i gang, og efter en dags forgæves søgen efter de evigt forsvindende rensdyr, øjner Bangsted og hans følgesvend, eskimoen Quavigarssuaq, endelig en hel flok af de prægtige dyr på en slette: "Disse slanke Dyr med de bløde Muler er de arktiske Jagtmarkers fredeligste og skønneste Vildt; at skyde dem er at rive Skønheden i stykker [...] Jeg var ikke helt fri for at ønske, at de alle vilde undslippe uden Undtagelse. Den Jæger, som aldrig har været grebet af slig Ønske, og som aldrig har givet efter for det, er ikke Jæger, men Slagter og Lyst-Morder. Men den Rejsende, hvis Liv for en stor Del er betinget af den Jagt, han skaffer sig, har andre Hensyn at tage", reflekterer Bangsted senere i sit værk Eskimoer og Vilddyr. Med notesbøgernes ofte mere ligefremme stil, hedder det efterfølgende: "Efter en hidsig Jagt lykkedes det os at få nedlagt fem af Dyrene; en voldsom Snestorm trak op og et Helvede af Kulde jagede gennem os, medens vi flænsede og parterede Dyrene. Turen hjem, smuk, Opholdsvejr og prægtigt Måneskin. Der er ikke langt fra Tårer til Smil". Åndemaneren Aua Det er også under 5. Thule-ekspedition, at ekspeditionen støder på shamanen og stammelederen Aua, som efterlader et stort indtryk hos de tilrejsende: "Mellem Aua og hans Kone Orulo, "den gamle Sæl", består der et sjældent smukt Forhold, hvad der ikke altid er Tilfældet blandt Eskimoerne", skriver Bangsted. "Det er Mennesker, man straks kommer til at synes om; de er uden Omsvøb, ligetil og med åbne Arme kommer de én i Møde". Bangsted giver en detaljeret beskrivelse af Auas snehus, som hurtigt bliver en kærkommen base efter timers jagt i det rå klima: "Det var virkelig en kold Tur og mit Ansigt er nu så ødelagt af Frost som det kan blive [...] Kommer jeg Hjem uden Næse kan den altså findes på Strækningen her. Det går nogenlunde med at holde Varmen i dette store Snehuskompleks. Aua og hans Kone er ganske strålende Værtsfolk". "Kommer jeg Hjem uden Næse kan den altså findes på Strækningen her..." I perioden som gæst hos Aua assisterer Bangsted Therkel Matthiasen på en række vandreture på jagt efter omkringliggende forladte bopladser og arkæologiske fund. Her oplever de også bivirk- fortsættes næste side 67

7 O E ningerne af den vestlige civilisation på de eskimoiske samfund. "Vi lå alle i Poserne og overværede dette sælsomme og mærkelige Skuespil. I samme Tone, men med en rivende Ordstrøm fik Aua Ånden til at stige ned i Anlijtaliq." Efter en lang, opslidende vandring, når de den 11. februar 1922 til resterne af en beboelse: "Vi fandt en stor Mængde eskimoiske Levninger, Teltringe, Kajakstilladser, to Grave og en Del Kødgrave. Alt tyder således på at Stammen engang har bestået af talrige Familier, men påført ødelæggende Kønssygdomme af Besætninger på Hvalfangerskibene er Stammerne efterhånden blevet reduceret til et Minimum af Familier". På den yderste grænse liv, død eller litteratur Mens Knud Rasmussen drager videre, bliver Bangsted, Matthiasen, Peter Freuchen og Quavigarssuaq tilbage. Men der opstår problemer med provianten, da fangst på fangst mislykkes. Hvalolielamperne må holdes på laveste blus eller slukkes helt. Bangsted skriver nøgternt: "Forholdene er aldeles ikke alt for lyse i Øjeblikket men hvad, det går altid i arktiske Egne, og gør det ikke dør man. Livet her simplificerer Alt". Og få dage efter: I dag er det sidste Kogekød brugt op, vi gnaver rask løs af det frosne Kød på Knoglerne, det er ikke noget, men altid nok til at gøre lidt Varme". Og her, under disse mildest talt prøvende forhold, bekendtgør Bangsted så, at han er i færd med en disposition til en lille digtsamling, Sneens Sange, som han gerne vil have ud straks efter sin hjemkomst. I dag véd vi, at denne digtsamling aldrig udkom, men Bangsteds arbejde kan meget vel have inspireret Knud Rasmussen til dennes digtsamling med den beslægtede titel Snehyttens Sange, som udkom i Den 22. februar melder Bangsted: "Hundene er nu meget sultne og begynder at bryde ind i Huset". Det boder ikke godt. Til sidst beslutter Aua den 25. februar, at der skal gennemføres en åndemaning i et forsøg på at finde årsagen til det dårlige jagtheld, der har ramt bopladsen og nu er ved at sulte alle ihjel. "Vi lå Alle i Poserne og overværede dette sælsomme og mærkelige Skuespil. I samme Tone 68

8 T E N men med en rivende Ordstrøm fik Aua Ånden til at stige ned i Anlijtaliq. Når Hvalrosfangsten er mislykkedes helt i den sidste Tid, skyldes det blandt andet, at En på Pladsen brugte Skøjter, som han også havde kørt med i Fjord". Om det er et par nye skøjter, der vender heldet for bopladsen, fremgår ikke. Under alle omstændigheder får man efter nogle dage held med at fange rensdyr, og en menneskelig katastrofe er, endnu engang, afværget. Det er fascinerende læsning at følge Bangsted og hans rejsefællers færden i det kolde og barske islandskab. Bangsted er først og fremmest poet, og er man typen, der helst foretager de vildeste rejser fra sin lænestol, er det svært at forestille sig en bedre litterær rejseleder. Det er stor rejselitteratur, der samtidig bidrager betydeligt til den historiske forståelse af 5. Thule-ekspedition, der stadig står som en milepæl blandt arktiske ekspeditioner. Det omfattende arkiv er vurderet til kr. og kan ses i Bredgade fra den november. Auktionen finder sted den 12. december. Kontakt venligst Sebastian Hauge Lerche på , mail: s.h.lerche@ bruun-rasmussen.dk for flere informationer om arkivet. Helge Bangsted ( ) var journalist og redaktør på bl.a. Politiken, Pressens Bureau, B.T. og Fædrelandet. Han fungerede også en årrække som udenrigskorrespondent for Reuter. I 1920 erne rejste han gentagne gange i de arktiske egne: rejser i Grønland; medlem af 5. Thule-ekspedition og medarbejder ved Report of the 5th Thule-expedition; leder af den etnologiske ekspedition til Grønland; 1927 medlem af den amerikanske ekspedition; 1929 leder af University of Michigans ekspedition til indlandsisen. I 1930 var han på Grønland i forbindelse med optagelserne til filmen "Eskimo" (1930), som han havde skrevet manuskriptet til. Filmen, der blev instrueret af Georg Schnéevoigt, var den første danske tonefilm nogensinde og en tredjedel af filmen er optaget i Grønland. Bangsteds arktiske oplevelser gav stof til adskillige videnskabelige artikler, rejseskildringer og fortællinger fra Grønland. Og til glæde for eftertiden indsamlede han en mængde grønlandske effekter på sine mange ekspeditioner, som han senere donerede til Nationalmuseet. Efter hans etnologiske ekspedition i donerede han i alt 40 effekter fra Umanaq, bl.a. en drengepels af rensdyrskind og et slædespænde af hvalrostand, til Nationalmuseets etnografiske samling. 69