DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 02. februar 2012 Direkte tlf.: Afs. CVR-nr.: Side 1/2 I forbindelse med en kommende revision og forenkling af efterafgrøde reglerne er der brug for en række beregninger, så det bliver nemmere at vælge imellem forskellige løsningsmuligheder. NaturErhvervstyrelsen (NEST) har til brug herfor bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug besvare følgende tre spørgsmål: 1. Som reglerne er nu kan man udlægge ekstra efterafgrøder for at opnå en forøgelse af ens samlede kvælstofkvote, denne forøgelse er beregnet således at der ikke er medregnet nogen eftervirkning på efterafgrøderne. NEST ønsker at ensrette de forskellige efterafgrødetyper hvilket betyder at der skal være den samme eftervirkning (17/25 kg N/ha) for alle efterafgrøder. Hvor mange kg vil man kunne hæve den samlede kvælstofnorm med for hver udlagt ha efterafgrøder, hvis der er eftervirkning på efterafgrøderne? 2. Hvis alle efterafgrøder får en eftervirkning på 25 kg N/ha hvorledes vil det så påvirke efterafgrødekravet for bedrifter der udbringer under 0,8 DE/ha (nuværende krav 10 %)? 3. Hvis eftervirkningen fjernes på alle efterafgrøder, hvor mange % flere efterafgrøder vil det så være nødvendigt at udlægge opgjort ift. 10 og 14%-kravet? for at opnå samme effekt? Besvarelsen er udarbejdet af seniorforsker og temakoordinator for miljø og energi Finn Pilgaard Vinther, seniorforsker Elly Møller Hansen og seniorforsker Ingrid K. Thomsen, alle Institut for Agroøkologi. Selv om besvarelsens beregninger udmønter sig i konkrete værdier, vil vi gerne understrege, at der er stor usikkerhed om efterafgrøders effekt og deres eftervirkning. Dertil kommer en endnu større usikkerhed omkring, hvordan effekten påvirkes af ændret praksis mht. jordbearbejdning om efteråret. Disse store usikkerheder gør det vanskeligt og uhensigtsmæssigt yderligere at bygge videre på de usikre skøn som grundlag for eventuel ny forenklet regulering på området. Vi mener, at der forud for dette er behov for en grundig drøftelse DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax:

2 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Side 2/2 med involverede parter af efterafgrødernes effekt og eftervirkning, og hvordan det påvirkes af den øvrige regulering. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

3 1 Notat vedrørende revision og forenkling af reglerne om efterafgrøders eftervirkning Finn Pilgaard Vinther, Elly Møller Hansen og Ingrid Kaag Thomsen, Institut for Agroøkologi I forbindelse med en kommende revision og forenkling af efterafgrøde reglerne er der brug for en række beregninger således at det bliver nemmere at vælge imellem forskellige løsningsmuligheder, og NaturErhvervstyrelsen (NEST) har brug for svar på følgende: 1. Som reglerne er nu kan man udlægge ekstra efterafgrøder for at opnå en forøgelse af ens samlede kvælstofkvote, denne forøgelse er beregnet således at der ikke er medregnet nogen eftervirkning på efterafgrøderne. NEST ønsker at ensrette de forskellige efterafgrødetyper hvilket betyder at der skal være den samme eftervirkning (17/25 kg N/ha) for alle efterafgrøder. Hvor mange kg vil man kunne hæve den samlede kvælstofnorm med for hver udlagt ha efterafgrøder, hvis der er eftervirkning på efterafgrøderne? 2. Hvis alle efterafgrøder får en eftervirkning på 25 kg N/ha hvorledes vil det så påvirke efterafgrødekravet for bedrifter der udbringer under 0,8 DE/ha (nuværende krav 10 %)? 3. Hvis eftervirkningen fjernes på alle efterafgrøder, hvor mange % flere efterafgrøder vil det så være nødvendigt at udlægge opgjort ift. 10 og 14%-kravet? for at opnå samme effekt? Baggrund Overordnet er vi enige i, at det vil være hensigtsmæssigt med en forenkling af reglerne, hvor man gennem en årrække har lavet så mange justeringer og udbygninger, at det samlede regelgrundlag på gødningsområdet, herunder efterafgrødeområdet, i dag er meget indviklet og vanskeligt gennemskueligt. Effekten af efterafgrøder er anslået på basis af nogle få forsøg, som blev gennemført i løbet af 80 erne og 90 erne, og er i høj grad baseret på skøn og dermed behæftet med en betydelig usikkerhed. Effekten af efterafgrøder blev anslået til at være 25 kg N/ha som gennemsnit af jordtyper, og 16 kg N/ha på lerjord og 34 kg N/ha på sandjord, plus et tillæg i den udvaskningsreducerende effekt på 12 kg N/ha på brug over 0,8 DE/ha. Forudsætningerne dengang var især på to punkter anderledes end de er i dag: For det første betyder indførelsen af det generelle virkemiddel Ingen jordbearbejdning efterår, at referencen til efterafgrøder ikke længere er bar jord, men ubearbejdet jord bevokset med ukrudt og spildfrø. Denne jordbearbejdningseffekt er i Noget for noget (Anonym, 2008) skønnet til at reducere udvaskningen med 18 kg N/ha på sandjord og 10 kg N/ha på lerjord (i det efterfølgende kaldet oprindelig jordbearbejdningseffekt). Da det imidlertid er tilladt at nedvisne ukrudt og spildfrø fra 1. oktober har vi efterfølgende vurderet (DJF, 2009), at effekten af virkemidlet Ingen jordbearbejdning efterår skal reduceres med 3 kg N/ha, og er dermed 15 kg N/ha på sandjord og 7 kg N/ha på lerjord (i det efterfølgende kaldet opdateret jordbearbejdningseffekt). Skal der tages højde for jordbearbejdningseffekten i beregningerne betyder det, at effekten af efterafgrøder etableret efter 2010, hvor reglen blev indført, skal reduceres til ca. det halve. For det andet er der tidligere regnet med en gennemsnitlig marginaludvaskning på 0,33 kg N per kg handelsgødnings-n (0,38 for sand og 0,28 for ler). Men et reduceret gødningsforbrug og den generelle normreduktion på 15-16% betyder, at dyrkningen i dag foregår ved et lavere gødskningsniveau end tidligere, hvorved marginaludvaskningen også vurderes at være lavere end tidligere; 0,35 for sand og 0,25 for ler, og 0,30 i gennemsnit (Andersen et al., 2012). For

4 2 nemmere at kunne sammenligne med tidligere beregninger, er der imidlertid i alle beregninger i nærværende notat anvendt den oprindelige marginaludvaskning på i gennemsnit 0,33. I besvarelsen af spørgsmålene har vi anvendt forskellige forudsætninger mht. jordbearbejdningseffekt og marginaludvaskning. Forudsætningerne vil fremgå af de enkelte besvarelser. Vi gør opmærksom på, at et evt. valg af virkemiddel med tilhørende forudsætninger kan divergere fra, hvordan effekten af virkemidlet bliver vurderet i opgørelser under Vandplanerne og Grøn Vækst.

5 3 Spørgsmål 1: Hvor mange kg vil man kunne hæve den samlede kvælstofnorm med for hver udlagt ha efterafgrøder, hvis der er eftervirkning på efterafgrøderne? Besvarelse: Ifølge Vejledningen 2011/12 (Plantedirektoratet, 2011) kan jordbruger øge kvoten med 15 eller 41 kg N/ha udlagt med efterafgrøder. erne er foretaget som vist i tabel 1, hvor der er taget udgangspunkt i tabel 12 i Noget for noget (Anonym, 2008) med inddragelse af oprindelig jordbearbejdningseffekt. Tabel 1. er som ligger til grund for øget N kvote for frivilligt udlagte efterafgrøder (Plantedirektoratet, 2011). Der er taget udgangspunkt i Noget for noget (Anonym, 2008), tabel 12, hvor der er korrigeret for oprindelig jordbearbejdningseffekt på 18 kg N/ha på sandjord og 10 kg N/ha på lerjord. A. Udvaskningsreduktion uden B. Oprindelig C. Udvaskningsreduktion korrigeret for A - B * D. Marginaludvaskning, kg N/kg N E. Udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter, kg N/ha C/D F. Eftervirkning/kvotereduktion, kg N/ha Frivillige efterafgrøder for at øge kvoten: Tilladt stigning uden eftervirkning, kg N/ha E - F * *Omregningsfaktorerne for tilladt stigning i N-kvote er i Vejledningen 2011/12 angivet til 15 og 41 kg N/ha, men skulle rettelig have været 15 og 44 kg N/ha, idet der er en fejl i tabel 12 i Noget for noget, hvorfra værdierne formodes at stamme. Værdien markeret med * (28 kg N/ha) fremkommer som = 28. I Noget for noget er dette ved en fejl angivet til 26 kg N/ha. Nuværende beregning: uden eftervirkning; med oprindelig jordbearbejdningseffekt(tabel 1): Udlæg af frivillige efterafgrøder kan finde sted i sædskifter med vårsæd, hvor jordbearbejdning om efteråret i princippet kan foretages. Jordbearbejdning om efteråret før vårsåede afgrøder er imidlertid ikke længere muligt pga. reglen om Ingen jordbearbejdning efterår, hvorfor efterafgrødeeffekten (A) skal reduceres med jordbearbejdningseffekten (B). Marginaludvaskningen er som gennemsnit af jordtyper sat til 0.33 (D); dvs. for hver kg tilført N antages 33% at blive udvasket. Derudfra kan det beregnes, hvor meget efterafgrødernes udvaskningsreduktion svarer til i handelsgødningsækvivalenter (E). Med de nuværende regler regnes der ikke med eftervirkning for frivillige efterafgrøder, dvs. ved udlæg af frivillige efterafgrøder bliver kvoten ikke reduceret med hhv. 17 eller 25 kg N/ha efterafgrøder på brug henholdsvis under eller over 0,8 DE/ha. Derfor får jordbruger ikke disse 17 eller 25 kg N/ha tilbage, hvis han udlægger frivillige efterafgrøder, så eftervirkningen (F) skal trækkes fra. Det skal bemærkes, at den samlede effekt af disse efterafgrøder bliver lavere. Ny beregning: med eftervirkning; med oprindelig jordbearbejdningseffekt (tabel 2). Hvis der skal være den samme eftervirkning (17/25 kg N/ha) for alle efterafgrøder, bliver kvoten pr. hektar frivillige efterafgrøder reduceret med hhv. 17 eller 25 kg N/ha. Disse kvælstofmængder skal derfor lægges til de oprindelige kvoter, som jordbruger får, hvis han dyrker frivillige efterafgrøder. Dvs.,

6 4 at jordbruger kan øge kvoten med 15 eller 44 kg N/ha, plus de 17 og 25 kg N/ha i eftervirkning, eller i alt 32 kg N/ha under 0,8 DE/ha og 69 kg N/ha over 0,8 DE/ha (tabel 2). E. Udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter, kg N/ha C/D F. Eftervirkning/kvotereduktion, kg N/ha Frivillige efterafgrøder for at øge kvoten: Tilladt stigning med eftervirkning, kg N/ha E Ny beregning: med eftervirkning; med opdateret jordbearbejdningseffekt (tabel 3). Foretages beregningerne på samme måde som i tabel 2, men med opdaterede værdier for jordbearbejdningseffekt svarende til 15 kg N/ha på sandjord og 7 kg N/ha på lerjord, samt en eftervirkning på 17 og 25 kg N/ha fås omregningsfaktorerne i tabel 3. Tabel 2. af øget N kvote for frivilligt udlagte efterafgrøder hvis der indføres eftervirkning på 17/25 kg N/ha. Der er i beregningerne korrigeret for oprindelig jordbearbejdningseffekt, dvs. 18 og 10 kg N/ha på hhv. sand- og lerjord. A. Udvaskningsreduktion uden B. Oprindelig C. Udvaskningsreduktion korrigeret for A - B D. Marginaludvaskning, kg N/kg N Tabel 3. af øget N kvote for frivilligt udlagte efterafgrøder hvis der indføres eftervirkning på 17/25 kg N/ha. Der er i beregningerne korrigeret med opdaterede værdier for jordbearbejdningseffekt. A. Udvaskningsreduktion uden B. Opdateret C. Udvaskningsreduktion korrigeret for A - B D. Marginaludvaskning, kg N/kg N E. Udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter, kg N/ha C/D F. Eftervirkning/kvotereduktion, kg N/ha Frivillige efterafgrøder for at øge kvoten: Tilladt stigning med eftervirkning, kg N/ha E Ny beregning: med eftervirkning; uden jordbearbejdningseffekt (tabel 4). I den nuværende regulering er det muligt at anvende en række alternative virkemidler i stedet for efterafgrøder, såsom mellemafgrøder, reduceret kvote eller energiafgrøder. Ved beregning af omregningsfaktorer for disse alternative virkemidler er ikke taget hensyn til jordbearbejdnings-

7 5 effekten, og kun i beregningen af omregningsfaktoren for hvor meget kvælstof landmanden kan øge kvoten med, hvis han vælger at udlægge frivillige efterafgrøder, tages der hensyn til jordbearbejdningseffekten. Tabel 4 viser, hvad den øgede kvote vil være for frivillige efterafgrøder, hvis der heller ikke i denne beregning tages hensyn til jordbearbejdningseffekten. Tabel 4. af øget N kvote for frivilligt udlagte efterafgrøder hvis der indføres eftervirkning på 17/25 kg N/ha og hvis der ikke tages hensyn til jordbearbejdningseffekten, svarende til tabel 11 i Noget for noget (Anonym, 2008). A. Udvaskningsreduktion uden B. Jordbearbejdningseffekt, kg N/ha C. Udvaskningsreduktion korrigeret for A - B D. Marginaludvaskning, kg N/kg N E. Udvaskningsreduktion omregnet til handelsgødningsækvivalenter, kg N/ha C/D F. Eftervirkning/kvotereduktion, kg N/ha Frivillige efterafgrøder for at øge kvoten: Tilladt stigning med eftervirkning, kg N/ha E Opsamling vedr. besvarelsen af spørgsmål 1 Tabel 5 giver en opsummering af omregningsfaktorerne beregnet ud fra de forskellige forudsætninger og med en marginaludvaskning på 0,33 som gennemsnit af jordtyper. Tabel 5. Opsummering af de forskellige beregningsmetoder ved udlægning af frivillige efterafgrøder. Omregningsfaktor for øget Forudsætninger kvote (kg N/ha) pr. ha udlagt Metode nr. med frivillige efterafgrøder: Eftervirkning Jordbearbejdningseffekt Under 0,8 DE/ha Over 0,8 DE/ha 1 +(oprindelig effekt) (oprindelig effekt) (opdateret effekt) Det skal nævnes, at metode 4 i tabel 5 svarer til metoden anvendt ved beregning af omregningsfaktorerne mellem efterafgrøder og alternativer, såsom mellemafgrøder, reduceret kvote eller energiafgrøder.

8 6 Spørgsmål 2: Hvis alle efterafgrøder får en eftervirkning på 25 kg N/ha, hvorledes vil det så påvirke efterafgrødekravet for bedrifter der udbringer under 0,8 DE/ha (nuværende krav 10 %)? Besvarelse: Udgangspunktet er, at der på brug under 0,8 DE/ha skal udlægges pligtige efterafgrøder på 10% af efterafgrødegrundarealet, og at kvoten samtidig reduceres med 17 kg N/ha med efterafgrøder. Hvis kvoten i stedet reduceres med 25 kg N/ha, dvs. med 8 kg N/ha mere end tidligere, vil udvaskningsreduktionen blive øget, og spørgsmålet er, hvor mange procent efterafgrøder man kan nøjes med, for at opnå samme effekt, som hvis kvoten kun blev reduceret med 17 kg N/ha. af dette er vist i tabel 6. Tabel 6. Krav til areal med efterafgrøder hvis alle efterafgrøder får en eftervirkning på 25 kg N/ha. Der er taget udgangspunkt i den oprindelige effekt af efterafgrøder uden jordbearbejdningseffekt og med oprindelig marginaludvaskning som i Noget for noget (Anonym, 2008). Sand Ler Gens A. Øget eftervirkning fra 17 til 25 kg N/ha B. Marginaludvaskning, kg N/kg N C. Handelsgødningsækv., kg N/ha A x B D. Effekt af efterafgrøder, kg N/ha E. Effekt af øget eftervirkning, kg N/ha C F. Effekt i alt af 10% efterafgrøder, kg N/ha D + E Efterafgrødekrav for at opnå oprindelig effekt ( D), % 10/(F x D) Hvis eftervirkningen øges fra 17 til 25 kg N/ha (tabel 6), dvs., hvis kvoten reduceres med yderligere 8 kg N/ha (A), betyder det med en marginaludvaskning på i gennemsnit 0,33 kg N/kg N (B), at reduktionen i udvaskningen som gennemsnit af jordtyper øges med 2,8 kg N/ha (C). Idet det som gennemsnit af jordtyper antages, at 1 ha efterafgrøder reducerer udvaskningen med 25 kg N/ha (D), og at ændringen af eftervirkning reducerer udvaskningen med yderligere 2,8 kg N/ha (E) hvorved den samlede udvaskningsreduktion af de 10% efterafgrøder bliver 27,8 kg N/ha (F), betyder det, at det kun er nødvendigt med 9% efterafgrøder på brug under 0,8 DE/ha for at opnå en reduktion i udvaskningen på 25 kg N/ha. med opdateret jordbearbejdningseffekt: I beregningerne i Tabel 6 er der ikke taget hensyn til jordbearbejdningseffekten. Foretages beregningerne på samme måde som i tabel 6, men hvor efterafgrødeeffekten er reduceret svarende til opdaterede værdier for jordbearbejdningseffekt, dvs. reduceret med 15 kg N/ha på sandjord og 7 kg N/ha på lerjord, fås værdierne i tabel 7 for brug under 0,8 DE/ha.

9 7 Tabel 7. Krav til areal med efterafgrøder hvis alle efterafgrøder får en eftervirkning på 25 kg N/ha. Der er taget udgangspunkt i opdaterede værdier for. jordbearbejdningseffekt. D. Effekt af efterafgrøder, kg N/ha E. Effekt af øget eftervirkning, kg N/ha C F. Effekt i alt af 10% efterafgrøder, kg N/ha D + E Efterafgrødekrav for at opnå oprindelig effekt ( D), % 10/(F x D) Spørgsmål 3: Hvis eftervirkningen fjernes på alle efterafgrøder, hvor mange % flere efterafgrøder vil det så være nødvendigt at udlægge opgjort ift. 10 og 14%-kravet for at opnå samme effekt? Besvarelse: Udgangspunktet er, at hvis kvoten ikke skal reduceres for eftervirkning (17/25 kg N/ha), vil udvaskningen stige og udvaskningsreduktionen blive mindre. Hvor mange ekstra efterafgrøder, der skal udlægges for at opnå samme effekt, som hvis kvoten reduceres med hhv. 17 og 25 kg N/ha fremgår af Tabel 8. Tabel 8. Krav til areal med efterafgrøder hvis eftervirkningen fjernes for alle efterafgrøder. Der er taget udgangspunkt i den oprindelige effekt af efterafgrøder uden korrektion for jordbearbejdningseffekt og med oprindelig marginaludvaskning som i Noget for noget (Anonym, 2008). Sand Ler Gens A. Øget eftervirkning fra 17 til 25 kg N/ha B. Marginaludvaskning, kg N/kg N C. Handelsgødningsækv., kg N/ha A x B A. Kvote øges med, kg N/ha B. Marginaludvaskning, kg N/kg N C. Stigning i udvaskning, kg N/ha A x B D. Effekt af efterafgrøder, kg N/ha E. Effekt reduceres til, kg N/ha D - C F. Nuværende efterafgrødekrav, % Efterafgrødekrav for at opnå oprindelig effekt (D), % F/(E x D) Hvis reguleringen af den gødningsmæssige eftervirkning fjernes (tabel 8), betyder det, at kvoten øges med 17 eller 25 kg N/ha efterafgrøder på brug med hhv. under og over 0,8 DE/ha (A). Det medfører, at udvaskningen øges med hhv. 5,9 eller 8,6 kg N/ha (C), hvorved den udvaskningsreducerende effekt reduceres til hhv. 19,1 eller 28,5 (E). For at opnå den oprindelige effekt af efterafgrøderne (D) er det derfor nødvendigt at øge efterafgrødekravet fra 10% til 13% på brug under 0,8 DE/ha og fra 14% til 18% på brug over 0,8 DE/ha. med opdateret jordbearbejdningseffekt: I beregningerne i tabel 8 er der ikke taget hensyn til den opdaterede jordbearbejdningseffekt. Foretages beregningerne på samme måde som i tabel 8, men hvor efterafgrødeeffekten er

10 8 reduceret svarende til opdaterede værdier for jordbearbejdningseffekt, dvs. reduceret med 15 kg N/ha på sandjord og 7 kg N/ha på lerjord, fås værdierne i tabel 9. Tabel 9. Krav til areal med efterafgrøder hvis eftervirkningen fjernes for alle efterafgrøder. Der er taget udgangspunkt i opdaterede værdier for jordbearbejdningseffekt. A. Kvote øges med, kg N/ha B. Marginaludvaskning, kg N/kg N C. Stigning i udvaskning, kg N/ha A x B D. Effekt af efterafgrøder, kg N/ha E. Effekt reduceres til, kg N/ha D - C F. Nuværende efterafgrødekrav, % Efterafgrødekrav for at opnå oprindelig effekt (D), % F/(E x D) Afsluttende bemærkninger Selv om beregningerne ovenfor udmønter sig i konkrete værdier, vil vi gerne understrege, at der er stor usikkerhed om efterafgrøders effekt og deres eftervirkning. Dertil kommer en endnu større usikkerhed omkring, hvordan effekten påvirkes af ændret praksis mht. jordbearbejdning om efteråret. Disse store usikkerheder gør det vanskeligt og uhensigtsmæssigt yderligere at bygge videre på de usikre skøn som grundlag for eventuel ny forenklet regulering på området. Vi mener, at der forud for dette er behov for en grundig drøftelse med involverede parter af efterafgrødernes effekt og eftervirkning, og hvordan det påvirkes af den øvrige regulering. Referencer Andersen, H.E., Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jensen, P.N., Vinther, F.P., Sørensen, P., Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Jørgensen, U. & Jacobsen, B. (2011) Virkemidler til N-reduktion potentialer og effekter. Institut for Bioscience, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 12. december Anonym (2008) Afrapportering fra arbejdsgruppen om udredning af mulighederne for justering af afgrødenormsystemet med henblik på optimering af gødsknings- og miljøeffekt noget for noget. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, pp DJF (2009) Kommentarer vedr. landbrugets høringssvar på gødskningsloven. Svar til Plantedirektoratet af 22. september og 13. oktober Plantedirektoratet (2011) Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2011 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012

Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder er i to situationer anderledes end sidste år. Det skyldes, at der er ændret på, hvilken planperiode

Læs mere

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret

Læs mere

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center

Læs mere

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning

Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Den forventede udvikling frem til 2015

Den forventede udvikling frem til 2015 Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere