Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?

Transkript

1 Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?

2 Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får mulighed for at bidrage som aktive medborgere med de ressourcer de har og derigennem øge deres netværk, trivsel og livskvalitet Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 2

3 Udsat borger, som er frivillig I sidste uge var jeg til et møde og deltog aktivt. Hvis man havde sagt, at jeg for 4 år siden turde kaste min mening op på bordet, så havde jeg ikke gjort det. Men det tør jeg nu. Troen på, at jeg er god nok, at jeg kan finde ud af det, og at jeg har noget at bidrage med. Det har det [frivilligheden] betydet for mig. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 3

4 Tværsektionelle samarbejdsformer Samskabelse Partnerskaber Leverandørrelationer Alt muligt andet! Indsæt titel på præsentationen i "Indsæt"- "Sidehoved/Sidefod" Sociale alliancer Uformelle /ad hoc samarbejder 4

5 Partnerskaber hvad taler vi egentlig om? Partnerskaber er karakteriseret ved: at de består af organisationer fra forskellige sektorer og fagområder, som bringer deres forskellige ressourcer og kompetencer ind i samarbejdet at de beskæftiger sig med konkrete aktiviteter, der som oftest har et visionært formål at de er centreret om tidsafgrænsede og projektorienteret indsats med en høj formaliseringsgrad at de nedskrives i en partnerskabsaftale, der definerer partnerskabets indhold og rammer Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 5

6 Hvornår er partnerskaber den rigtige samarbejdsform? Partnerskaber kan være et godt valg, hvis man ønsker at løse en konkret og afgrænset problemstilling indenfor en afgrænset tidsramme. Et succesfuldt partnerskab forudsætter, at partnerne undgår en leverandørlignende samarbejdsrelation, men i stedet skaber en fælles samarbejdsproces, hvor viden og ressourcer deles i et gensidigt samspil. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 6

7 Samskabelse hvad taler vi egentlig om? Samskabelse er karakteriseret ved: at aktører fra forskellige sektorer og fagområder samarbejder om sociale indsatser at partnere tager fælles ansvar i en langvarig og gensidigt forpligtende samarbejdsproces at partnerne i fællesskab definerer problemstillingen, planlægger, designer, implementerer og evaluerer den sociale indsats at parterne udveksler ressourcer og kompetencer og på den baggrund skaber en fælles vidensproduktion at en ligeværdig og demokratisk samarbejdsproces tillægges en værdi i sig selv at formålet er at producere langvarige resultater i form af øget empowerment og demokratiske deltagelse på borgerniveau. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 7

8 Hvornår er samskabelse den rigtige samarbejdsform? Samskabelse vil være særligt meningsfuld i situationer, hvor man ønsker at skabe demokratisk forandring over en længere proces. Samskabelsens potentialer forudsætter, at alle partnere lægger mange ressourcer i processen. Samarbejdet er både tidskrævende og kræver villighed til at redefinere roller. Derfor udfoldes samskabelse sjældent i sin idealtypiske form. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 8

9 Hvad kræver det at arbejde med partnerskabs og samskabelsesinitiativer? Opmærksomhedspunkter fra et offentligt perspektiv: Skab en netværksorienteret ledelsesform: Mobiliser partnernes forskellige ressourcer og vær opmærksom på at afgive kontrollen. Skab rum for forskellige bidrag til opgaveløsningen: Udnyt partnernes forskellige kompetencer og vær opmærksomhed på diversitetens udfordringer. Skab en dialogbaseret læringsproces: Diskuter løbende rammen for og indholdet i samarbejdet og vær opmærksom på at afsætte den nødvendige tid hertil. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 9

10 Hvilken værdi kan partnerskaber og samskabelse give? Partnerskaber og samskabelse kan have positive effekter for økonomien, innovationen og kvaliteten i opgaveløsningen. Det skyldes bl.a. at samspillet giver muligheder for at bryde silotænkningen og entydige fagområder at komplementariteten i samarbejdet understøtter en mere tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der sætter borgerne i centrum. at civile og offentlige aktører tilføjer ressourcer til hinandens daglige arbejde med og for borgerne Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 10

11 Erfaringer fra det borgerdrevne medborgerhus INSP!

12 Læringspunkter fra tre partnerskabsprojekter

13 Læring fra 3 partnerskabsprojekter INSP Sager der samler VIMBY I de tre partnerskaber ligger fokus på at inkludere sårbare borgergrupper i aktiviteter, hvor de kan deltage og bidrage på lige fod med mange andre forskellige deltagergrupper Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 13

14 3 elementer Fleksibilitet. At man kan være ustabil i sin deltagelse, fordi der er tidspunkter, hvor man kan deltage, og andre, hvor man ikke kan. Man kan ikke nødvendigvis deltage lige meget hver dag. Ligeværdighed. At man bliver mødt som et menneske, der kan noget og kan bidrage på lige fod med andre frem for som en, der er syg eller udsat. Mangfoldighed. At der er mange forskellige grupper af mennesker blandt deltagerne og ikke kun sårbare borgere og professionelle. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 14

15 Værtsroller Forbindende værtsskab. Værten åbner fællesskabet op, så nye deltagere kan møde andre deltagere, og nye forbindelser kan opstå Inviterende værtsskab. Værten skaber en stemning af åbenhed og velkomst. Værten skaber også tryghed og kan være den, man går til, hvis man har brug for hjælp. Faciliterende værtsskab. Værten skaber og synliggør muligheder for at deltage. Værten gør opmærksom på spirende initiativer og hjælper dem på vej. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 15

16 Inklusions fremmende Opfattelsen af, at borgere er aktive bidragsydere med ressourcer og kompetencer En organisatorisk ramme med værter, fleksible roller og demokratiske beslutningsprocesser, der understøtter borgeres ressourcer og kompetencer og får dem bragt i spil. Samarbejde både borgere imellem og med professionelle under gensidigt ansvar og gensidige forventninger. Flydende grænser mellem professionelle, frivillige og borgere giver sårbare deltagere mulighed for nye roller, der bryder marginaliseringen. Forståelse af den professionelles rolle som facilitator frem for central leverandør af services. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 16

17 Samarbejde mellem professionelle i det offentlige og frivillige kommunal hjælp til opsporing og markedsføring af den frivillige organisation kommunale fremskudte medarbejdere, der støtter op om udsatte borger den frivillige organisation støtter arbejdet med borgerens udviklingsmål eks. - for at understøtte inklusionen har en kommune indvilget i at lade en af medarbejderne i bofællesskabet lægge nogle af sine timer i den frivillige organisation og følge borgerne handleplaner for udsatte borgere sammentænkes med borgernes frivillige arbejde. Og for borgeren er den frivillige organisation en øvebane for udviklingsmålet. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 17

18 Diskussionsøvelse

19 Spørgsmål 1 Samarbejde Hvordan kan I imødekomme opmærksomhedspunkter i samarbejdet med civilsamfundet og borgere? Hvordan kan I blive endnu bedre til at skabe en åben og demokratisk ledelsesform, der mobiliserer partnernes forskellige ressourcer og kompetencer? Hvordan kan I skabe en kultur, der giver plads til, at partnernes forskellige kompetencer kan komme i spil, som samtidig tager højde for forskellighedens udfordringer bl.a. ift. at udvikle et fælles sprog om jeres indsatser? Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 19

20 Spørgsmål 2 - INSP Hvilke udfordringer ser I i forhold til at skulle være faglige i et rum som INSP og stå til regnskab hos den kommunale ledelse? Hvordan kan man understøtte steder som INSP uden, at de skal tilpasses en kommunal logik? Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 20

21 Spørgsmål 3 Hvordan lykkes I med at skabe inklusion og deltagelse for borgere i udsathed gennem samarbejdet med civilsamfundet? - Hvordan kan I arbejde med en slags værtsrolle? - Hvordan får jeres målgruppe adgang til at bidrage? - Hvilke forandringer tror I, at jeres målgrupper drømmer om? Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 21

22 Fællesskaber og roller ORGANISATIONSTYPE ROLLE A Type A: Inklusion i afgrænsede fællesskaber Frivillig UDSAT BORGER B C Type B: Inklusion i almene og afgrænsede fællesskaber Type C: Inklusion i almene fællesskaber Deltager Bruger Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 22

23 Roller Brugere er de udsatte borgere, der modtager et tilbud med fokus på deres udsathed og behov. Deltagere er de udsatte borgere, som deltager i den frivillige organisations aktiviteter på lige fod med andre borgere, uden udsatheden er i fokus. Frivillige er de udsatte borgere, som er med til at gennemføre aktiviteter for andre borgere eller samfundet, og som kan være med til at skabe aktiviteter på lige fod med borgere uden udsathed. Ramme for s arbejde med civilsamfundsområdet 23