LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen

Transkript

1 d1 LKM metoden og Haderslev kommune Poul Jørgen Christensen Erfaring Lokalplanlægning Kommuneplanlægning Regionplanlægning Sektorplanlægning Administration af landskabsudpegninger mmmm Ingen erfaring (før nu) Landskabskarakterkortlægning

2 Slide 1 d1 dipjch;

3 LKM metoden og Haderslev kommune

4 LKM metoden og Haderslev kommune Pilotprojektet - oprindeligt formål med projektet landskabet kender ikke kommunegrænser - det tværkommunale samarbejde Det eksisterende plangrundlag regionplan 2005 og kommuneplan 2009 én side af samme sag Kommuneplanens mål Organisering af opgaven

5 Caseområde

6 Eksisterende plangrundlag - regionplanen

7 Caseområde - luftfoto

8 Naturgeografisk analyse Højdekurvekort

9 Naturgeografisk analyse Jordartskort (Geus)

10 Naturgeografisk analyse geomorfologi (det sydlige Jylland - geologisk set)

11 Erfaringer - Naturgeografisk analyse Alt i ét hug og i samarbejde med nabokommunerne Besøg området

12 Kulturgeografisk analyse

13 Kulturgeografisk analyse - luftfoto

14 Kulturgeografisk analyse Preusiske kort

15 Erfaringer - Kulturgeografisk analyse Spørgsmål ved omfanget Godt med skemaets systematiske tilgang Forudgående kendskab til området Teamsamarbejde Evt. udvikling af nye registreringsmetoder

16 Rumlig visuel analyse på delområder Feltregistrering

17 Rumlig visuel analyse på delområder LANDSKABSKARAKTEREN DELOMRÅDE BF 1.1. De karaktergivende landskabselementer: Karaktergivende er især det småbakkede herregårdsagtige landskab med store niveauforskelle stejlt faldende mod tunneldalen og med smeltevandskløfterne som trækker dybe furer i landskabet. De karaktergivende rumlige og visuelle forhold: Der er tale om et stor til middelskala landskab med middelstore markfelter afgrænset af omkransende rumdannende skove og store hegn på diger i transparente til lukkede rum. De solitære træer midt i markerne er med til at understrege karakteren af herregårdslandskab. Markante delområder og enkeltelementer: Områdets visuelle sammenhæng med Haderslev Dam er markant. Afgrænsning: Området afgrænser mod vest mod motorvejen, mod nord mod Søndergård Erhvervsområde og Ribe Landevej, mod syd mod tunneldalen ved Haderslev Dam og mod øst mod delområde BF Nøglekarakteristika: Småbakket morænelandskab med store niveauforskelle stejlt faldende mod tunneldalen og med smeltevandskløfterne som trækker dybe furer i landskabet. Dyrkede marker omkranset af rumdannende højskove og store hegn på diger. Solitære træer giver landskabet herregårdsagtig karakter. Meget få fritliggende bebyggelser. Langstrakte udsigter over tunneldalen fra højtbeliggende punkter.

18 Rumlig visuel analyse på delområder

19 Erfaringer - Rumlig visuel analyse på delområder

20 Rumlig visuel analyse på delområder

21 Rumlig visuel analyse på delområder

22 Rumlig visuel analyse på delområder

23 Rumlig visuel analyse på delområder

24 Rumlig visuel analyse på delområder

25 Erfaringer - Rumlig visuel analyse på delområder

26 Erfaringer - Rumlig visuel analyse på delområder Tag en masse fotos Landskabet kender ikke kun sol og sommer Hvorfra ser vi i det hele taget landskabet Sæt god tid af og vær systematisk Begrundelse for afgrænsninger

27 Det videre arbejde med caseområdet Krav om beskyttelse ikke nødvendigvis i modstrid med krav om benyttelse

28 Udbyttet og det videre arbejde Læring og læring i eget hus Kommunesamarbejdet forhåbentlig også i fremtiden Udvikling af metoden

29 Anbefalinger En virkelighed med færre kommunale ressourcer og kompetencer Ansvarsfordeling - national overordnet udpegning fra sort eller hvid til rødliste - kommunal detailplanlægning i focusområder Metodeudvikling - mulighed for af- og påstigning uden tab af kvalitet - enkelthed og operationalitet Samarbejde - samarbejde i forvaltningen og på tværs af kommuner ikke kun skåltaler Accept og mandat - ledelse og kolleger