Naturen som læremester Af seminarielektor Frank Storgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturen som læremester Af seminarielektor Frank Storgaard"

Transkript

1 Naturen som læremester Af seminarielektor Frank Storgaard Gennem en undersøgelse kaldet Naturfag på kryds og tværs har formålet været at finde best practice, når der udøves engagerende naturfagsformidling med perspektiv til personlig udvikling. Er der overhovedet noget, der kan betegnes som best practice i pædagogisk arbejde? Er der bestemte måder at udføre det pædagogiske arbejde på for at opnå de bedste resultater? Sådan kunne man spørge i forhold til den pædagogiske praksis med læreplanstemaet Natur og Naturfænomener. 1 Det er svært at indkredse en bestemt måde at udføre dette arbejde på, men erfaringer gennem årene med at skabe kvalitet i den pædagogiske praksis tyder på, at to institutioner i Rebild kommune kunne være kandidater til et kvalificeret bud på, hvordan det kunne gøres. To ildsjæle i henholdsvis Øster Hornum Børnehave og Doktorvænget i Støvring har gennem årene udviklet en praksis med god naturfagsformidling, og de har en stærk og klar profil i forhold til det pædagogiske arbejde med natur og naturfænomener. I projektet Naturfag på kryds og tværs, et samarbejde mellem professionshøjskolerne University College Syd og University College Nordjylland, har jeg besøgt de to institutioner. Gennem observationer og interviews har undersøgelsen givet et klarere billede af, hvorfor det naturfaglige står så stærkt i begge institutioner. Pædagogens rolle og kompetencer I interviewet vægter pædagogerne begge steder det personlige engagement som en væsentlig årsag til deres succes. Man skal også vide noget om naturen og være nysgerrig over for det, man møder derude, fortæller pædagogerne samstemmende. Det er den ægte interesse for naturen, der driver dem frem i deres daglige arbejde. I Øster Hornum Børnehave skal man i dag arbejde med naturens materialer og selv prøve at fremstille maling til at male et stort billede. Pædagogen Søren ser sig selv som mesteren. Han er den vidende og giver instruktioner om, hvordan man skal bruge en hammer, sigte kalk eller hvordan man kan tænde et bål. En flok drenge følger interesseret Sørens arbejde med at få gang i bålet. Han fortæller trin for trin, hvordan han går frem og lader et par drenge selv prøve teknikkerne. Børnene er ved at lære, hvordan de på et tidspunkt selv kan tænde et bål. Her er et godt eksempel på, hvordan man i naturfagsformidlingen arbejder med mesterlæretanken (Nielsen og Kvale, 2004). Børnene vælger nemlig selv, hvilke aktiviteter de vil deltage i, og hvilken måde de 1 Pædagogiske læreplaner. Socialministeriet (2004) Orientering om ændring af lov om social service. Lokaliseret 6. jan på

2 vil gøre det på. De æstetiske læreprocesser har også særlig betydning for børns naturerkendelse gennem sansningen, og de vægtes højt i institutionen.(hohr H.J., 1998) Det er frivilligt, om man vil knuse kalk til maleriet, eller om man hellere vil gå på opdagelse efter insekter i det høje græs. Børnene går ind og ud af grupperne efter interesse. Lave & Wenger(2003) betegner dette som at være legitim perifer deltager i den pædagogiske aktivitet. Barnet lærer gennem deltagelse i praksisfællesskaber, som er rettet mod noget bestemt. Læringen hos barnet sker i de situationer, som opstår i selve aktiviteten, og kan beskrives som situeret læring(lave og Wenger, 2003). Det er vigtigt at bruge sin nye lærte viden overfor andre. siger Søren. Barnet oplever sig selv som en værdifuld aktør i et værdifuldt fællesskab. Barnet tilegner sig megen naturfaglig viden på den måde. Et eksempel er en pige, der kontakter en anden gruppe børn: Jeg har fundet en tissemyre, siger pigen og holder sin fangst frem. Dyret studeres intenst af den øvrige gruppe af børn. Efter lidt snak om dyrets udseende, og hvordan det opfører sig, glider pigen videre på vej mod en anden gruppe børn for at høre deres mening om sagen. Motivationen hos børnene er, at man selv kan vælge, hvad man vil lave. Mesterlæretanken betyder, at man kan gå hen og spørge, hvis der er undrende spørgsmål, der dukker op undervejs. Man er med andre ord aldrig overladt til sig selv. Man kan også vælge at være sammen med Søren og lære noget af det, han kan og gør. Søren er nemlig altid i gang med noget. På den måde har børnene nogen at identificere sig med og lade sig inspirere af. Så her er der mange valgmuligheder. Voksne der ikke ved noget, - er ikke værd at være sammen med. siger psykologen Mogens Hansen (Hansen, 2003). Det er spændene for alle, og man kan se, at børnene er fortrolige med arbejdsmåden. De er på en eller anden måde mere eller mindre fordybet i aktiviteten. Man kunne sige, at børnene her er i flow (Csikszentmihalyi, 2005). Børnene har masser af værktøj og redskaber, de kan arbejde med, og de er vant til at bruge det. De råder fx over hamre, forstørrelsesglas, skovle, bøger og meget mere. To drenge finder insekter og bruger nøglen i en opslagsbog til at aftale nye fangster med. Selv om drengene ikke kan læse, så er de fortrolige med at bruge illustrerede bøger som en metode til at finde viden. Forskellige naturfaglige arbejdsmåder kombineres med forskellige læringsstile (Knopp, H.H., 2007). Børnene finder med andre ord deres egen læringstil, mens pædagogen hele tiden er til stede for at understøtte børnenes arbejdsproces. Denne dag ender børnenes aktiviteter med et stort maleri, som de tydeligt viser, at de er meget stolte af. Dagen har altså haft et formål, som børnene har været med til at definere, og som har givet dem en fornemmelse af succes og mulighed for at lære af hinanden. Et andet eksempel på den type læreproces kan man opleve hos Doktorvængets børnehave, der i dag er taget til Rold Skov. Der skal indsamles agern til at bage agernbrød af hjemme i institutionen. Målet er det store skovhus, hvor madpakkerne bl.a. skal indtages. Pædagogerne kender området og ved hvilke naturfaglige udfordringer, der kan hentes i området. Om efteråret er turene præget af det uforudsigelige, oplevelse og træning af børnenes opmærksomhed (Fischer, Ulla & Madsen, Bent L. 2001). I foråret lige inden børnene skal i skole, er opgaven mere målrettet, fx med et konkret tema som dyr i skoven. Pædagogen Ingeborg benytter det, man kunne kalde en dialogisk

3 tilgang i sin naturformidling. Hun forsøger hele tiden at bevidstgøre børnene om, hvad det er, de ser og oplever. I skoven sætter Ingeborg sig på sin rygsækstol. Det gælder om at komme i øjenhøjde med børnene, når der er noget vigtigt at fortælle dem. Hvad er det for nogle træer, vi ser her? spørger hun. Et par af børnene kan huske navnene på eg og bøg, og de ved, hvordan man kan se forskel på bladene. Ingeborg forsøger her at gøre børnene aktive i deres egen læreproces. På vejen genkender en dreng et sted, hvor der findes troldesnot på træerne. Alle går ind for at lede efter de knudegevækster, som findes på bøgetræerne lige uden for stien. Det er Ingeborgs erfaring, at fortællinger og det at bruge fantasien i forhold til det vi oplever, er en god måde at fange børnene på. Den narrative læringstilgang hjælper os til at finde mening i det, vi oplever, og giver os en måde at knytte det oplevede an til de erfaringer, vi allerede har (Bruner, 1999). Fantasien bruger børnene hele tiden, fx når de finder på historier, hvor de løber ind i skoven og leger riddere og prinsesser. På spørgsmålet om risikoen for at børnene får et fejlagtigt forhold til naturen, når fantasien bruges som afsæt, svarer Ingeborg, at det det hendes erfaring: at så længe de mere naturfaglige forklaringer også er en væsentlig del af formidlingen, ja så er der ingen fare for, at børnene ikke får et velbalanceret forhold til naturen.

4 At fantasien og de naturfaglige læringstilgange (Østergaard, L.D. 2005) eksisterer side om side, får vi et bevis på umiddelbart efter, hvor begreberne lodret og vandret kommer i spil. Der er en aftale om, at pinde skal bæres lodret for at undgå at prikke andre i øjnene. En dreng viser, hvad lodret er, ved at holde pinden korrekt op i luften. Ingeborg spørger, hvad vandret er, og alle kan demonstrere, hvordan man holder en pind vandret. Der er tale om begrebslæring, og der er mange begreber, man skal lære ude i naturen. Det er fx vigtigt, når man genkender et dyr, at man kan fortælle de andre, hvad det er, man har fundet, og hvilke begreber og fænomener der knytter sig til det fundne. Derfor trænes børnene i begreber, og de gentages ofte, så børnene kan huske dem. Ingeborg er også mesterlærer. Hun ved noget om naturen, men samtidig er hun også medopleveren, der kan undres sammen med børnene. På den måde kan hun give oplevelsen en særlig status, der bevirker, at den bliver husket af børnene i meget lang tid. Læringsmiljøer Pædagogerne giver udtryk for værdien af det pædagogiske arbejde i de uformelle læringsmiljøer. Mange af de konflikter, der er indenfor institutionens rammer, forsvinder, når man kommer ud, hvor der er højt til loftet. (Granh, P.,1997) Det er vigtigt, at udemiljøet giver mange læringsmuligheder, og sådan et rum tilbyder naturen. Det kendte og trygge kombineret med det uforudsete og overraskende gør, at naturen ofte er et fantastisk læringsrum. Det er vigtigt for Søren med højt græs og mange træstammer til at hugge i. Man kan altid finde insekter i sådanne miljøer, og miljøets mangeartethed giver børnene uanede muligheder for at opdage, undersøge og eksperimentere med naturen. For Ingeborg er det vigtigt, at børnene kan opdage og genkende tidligere besøgte lokaliteter, ting, dyr eller planter. På den måde kan hun gennem samtalen med barnet tjekke, hvad barnet rent faktisk har forstået ved de tidligere oplevelser. Når naturfagsformidlingen er bedst. Fælles for pædagogerne i de to institutioner er deres autenticitet. Per Fibæk Laursen beskriver autenticitet som noget personligt, fagligt og socialt (Laursen, Fibæk, P., 2004). Disse kompetencer, der er medvirkende til pædagogernes autentiske optræden, gør dem til betydningsfulde voksne, og det er afgørende for, at de kan agere frit og udføre pædagogisk praksis i naturen, hvor svar og handlinger ikke ligger lige for. I begge institutioner er der opstået en tingfinderkultur, og børnene er konstant på opdagelse efter nye fænomener i naturen, der kan pirre deres nysgerrighed. Pædagogen er garanten for, at det, der foregår, ikke bare er tilfældigt og uden fagligt indhold. Pædagogens opgave er bl.a. at sikre, at der bliver holdt et fokus på bestemte emner, så børnenes interesse og motivation ikke mistes på gulvet. Pædagogerne ser dermed sig selv som mesterlærere, der har noget ærligt at byde på. Som sidegevinst opnår de også meget ekstra viden om de enkelte børn, når de er ude, fx andre læreplanstemaer, som sproglig udvikling, social kompetence eller selvhjulpenhed, som er vigtige ting, når man skal klare sig i naturen.

5 Pigernes muligheder i naturen. I projektet var det svært at få øje på, at pigerne skulle klare sig dårligere i uderummet. Tværtimod viste en af pigerne sig som en af de bedste til at klatre i træer. Med hensyn til at kunne klare sig selv, fx huske at have alle sine ting med i sin naturrygsæk, ja så klarede pigerne sig også bedre end drengene. Det ser ud til, at pigerne får mere plads til at følge egne spor og finde noget, der har deres interesse og motivation. Det er interessant at konstatere, at det på dette alderstrin ikke virker, som om pigerne skulle have mindre interesse for naturfagsarbejdet end drengene. Pisa - 2 og ROSEundersøgelsen 3, har ellers vist, at piger generelt har en lav interesse for naturfagene. Hvorfor ændres denne lyst og nysgerrighed, som man har kunnet se i børnehaveprojektet, når pigerne når 15 års alderen? Det er et perspektiv, der kunne give anledning til en dybere undersøgelse af, hvorfor denne interesse ændres radikalt. Om kvalificeringen til naturfag i pædagoguddannelsen At brænde og være begejstret for naturen og alle dens muligheder synes at være drivkraften hos alle de medvirkende pædagoger. Den autenticitet, som de viste, byggede på en ægte nysgerrighed og interesse for naturen. Ting som de lavede af naturfaglig og privat karakter, smeltede sammen med det pædagogiske arbejde, som de havde i institutionen. Døde dyr hjemmefra eller sten fundet på rejser blev naturligt inddraget i det daglige arbejde. Spørgsmålet er, om denne autencitet kan læres. Per Fibæk Laursen har i en række interviews af såkaldte autentiske lærere fundet frem til, at det kan lade sig gøre. Forudsætningen er dog, at man kan sit fag samt det basale pædagogiske håndværk. Det autentiske er så at sige noget, man skal bygge ovenpå i praksis. Man skal prøve det af og mærke efter. (Laursen, Fibæk, 2004) Det er i høj grad de samme faktorer som pædagogerne peger på. Det personlige og faglige skal være i orden. Udover dette nævner pædagogerne lysten til at have fingrene i det og ikke være bange for at dumme sig. Oplevelsen af at gøre en forskel og glæde ved at færdes ude er vigtig. Desuden får man meget igen af de børn man møder i det pædagogiske arbejde. Denne entusiasme og glæde for det daglige pædagogiske arbejde kunne måske give kommende pædagoger lyst til netop at arbejde med naturfag og naturformidling i praksis. Best practice Disse oplevelser tyder stærkt på, at best practice kun findes der, hvor der er deltagende og engagerede pædagoger med et personligt engagement, faglig viden, samt en autenticitet, hvor pædagogen brænder igennem for det betydningsfulde arbejde, det er at arbejde med naturformidling i dagligdagen. Opgaven kræver lang tids erfaring, ofte skal 2 OECD s PISAundersøgelse en test i 2003 og 2006 af 15 årigs skoleelever kundskaber i dansk, matematik og naturfag. Set den 7. januar ROSEundersøgelsen. Er et internationalt forskningsprojekt iværksat 2002 af Oslo Universitet. Set den 7. januar 2009.

6 inspirationen hentes i andre sammenhænge, hvor pædagogen også dyrker sin interesse for naturen. I dette projekt var de to pædagoger henholdsvis jæger og lystfisker. Pædagoguddannelse med naturfag (Ny uddannelse den 1/8 2008, værksted, natur og teknik) som liniefag bør arbejde med at skabe en ægte interesse for fagområdet. Det kræver dygtige undervisere at skabe kvalificerede og autentiske naturpædagoger. Projektet viser klart, at hvis der er dygtige faglige formidlere, så er der børn, der i en tidlig alder viser en ubetinget interesse for det naturfaglige felt. Referencer til litteratur. Bruner, Jerome S.: Mening i handling Klim Csikszentmihalyi, M. : Flow, optimaloplevelsens psykologi Dansk psykologisk forlag. Christiansen, J.L. m.fl.: Børn og natur- hvorfor og hvordan? Videncenter for naturfaglig dannelse. Fischer, U., Madsen B.L.: Se her. Om børns opmærksomhed Forlaget Børn og Unge. København. Grahn, Patrik : Ute på dagis.1997.förlag Movium. Hohr, H.J. Pedersen, K.,.: Perspektiver på æstetiske læreprocesser Dansklærerforeningen. Knoop, Hans Henrik. Lassen, Liv M., Boström, Lena, m.fl. : Læring og læringsstile: om unikke og fælles veje i pædagogikken Dansk psykologisk forlag. Laursen, Fibæk, P.: Den autentiske lærer Gyldendals lærerbibliotek. Lave, Jean og Wenger, Etienne: Situeret læring og andre tekster Hans Reitzels forlag. Nielsen Klaus, Kvale, Steinar: Praktikkens læringslandskab - at lære gennem arbejde. Akademisk Forlag Østergaard, L. D. (2005) Hvad har børns leg og naturvidenskabelige metoder med hinanden at gøre? København: DPU (Ph.d. afhandling; Ikke publiceret)

7

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Naturfag i børnehøjde

Naturfag i børnehøjde Lars Domino Østergaard Naturfag i børnehøjde 1/5 Naturfag i børnehøjde Best pracitce i naturfagsformidling som den ser ud i Støvring, Nordjylland. I et forsøg på at indkredse, hvad god naturfagsformidling

Læs mere

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Vi har i SFO gennemført det andet læreplanstema i dette skoleår. Vi valgte at arbejde med børnenes sociale kompetencer, og deres relationer på tværs af

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

4 Cantón de Jesús. Santa Maria de Jesus, Guatemala. De har ikke sådan en.

4 Cantón de Jesús. Santa Maria de Jesus, Guatemala. De har ikke sådan en. Studerendes navn: Adam Bisbjerg Wolff Studienummer: Ps10327 E-mail.: 1005168@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. 3. Praktik Periode Praktik fra til: dd.mm.år: 01-02-2012 31-07-2013 Institutionens navn: Jardin

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015 Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten

SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten SØFRYD inviterer børnekulturkonsulenten Solen skinner denne 4. juni, hvor jeg besøger Søfryd og allerede ved indgangen får en lille snak med to piger. De skal i skole efter sommerferien fortæller de. Den

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne

Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne Vi bygger på den gode oplevelse her og nu - om børns læring i haverne Af Lektor Lars Kjær Larsen, Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, University College Lillebælt. Case om pædagogstuderende og pædagogers

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

Kvinden Med Barnet 1

Kvinden Med Barnet 1 Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe. læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

PLR9 2014 Børnehuset Overvænget

PLR9 2014 Børnehuset Overvænget PLR9 2014 Børnehuset Overvænget Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Læreplan for Refmosegård Børnehave Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Afrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet

Afrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet Afrapportering af læreplan 2010 Evaluering af nuværende læreplan Værdier og pædagogiske principper Læringsforståelse Pædagogiske læringsmål - pædagogiske metoder og børn med særlige behov Pædagogiske aktiviteter

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder

Læs mere

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting.

Med Alfine i naturen. Flokkens traditioner. Indledningsceremoni og sange. Mødet foregår indendørs. En kurv til Alfines ting. X X X Mål og formål Tid Aldersgren Spirene skal kende forskel på sund og usund mad, kunne sortere og bortskaffe affald og gå på opdagelse i naturen og kunne fordybe sig i de ting der sker omkring dem.

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget) Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

PIPPI- HUSET. Evaluering. 2013 og 2014. Beskrivelse af det pædagogiske arbejde

PIPPI- HUSET. Evaluering. 2013 og 2014. Beskrivelse af det pædagogiske arbejde 1 PIPPI- HUSET 2013 og 2014 Beskrivelse af det pædagogiske arbejde Vores udgangspunkt for arbejdet er et helhedssyn på børns læring, hvor de enkelte læreplanstemaer er integreret i hinanden, og sættes

Læs mere

Pædagogisk læreplan for

Pædagogisk læreplan for Pædagogisk læreplan for Her skrives Selvejende dagtilbud Kalundborg Asyl Børnehave 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er

Læs mere

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1 Formålet med trin 2 er, at give pædagoger, som har opnået nogen erfaring med trin 1, en mulighed for at blive klogere på målstyringsmetoder, som respekterer både en bevidst planlægning som det, at være

Læs mere

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0% Wiemosen Hvad er dit barns alder? Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% Hvad er dit barns køn? Dreng 6 66,7% Pige 3 33,3% Hvor længe

Læs mere

Evaluering af læreplaner 2013

Evaluering af læreplaner 2013 af læreplaner 2013 Denne evaluering er lavet med afsæt i Lyngby Taarbæk kommunes skabelon for evaluering af læreplan. Det har ikke føltes helt naturligt hele vejen igennem, men måske skyldes dette, at

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 24 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge24_superhelte_prinsesser.indd 1 06/07/10 11.41 Uge

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj 2009. Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen Børnehaven SKOVTROLDEN Holmen 8, Bjerre, 8783 Hornsyld. Tlf 75681602 email: skovtrolden@hedensted.dk

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015 Læreplansområder Sociale, Natur (Science) Grobund og Vokseværk tema projekt i perioden April, maj, juni. 2015 Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073 Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Grangårds tre værdiord anno 2013

Grangårds tre værdiord anno 2013 Grangårds tre værdiord anno 2013 Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Anna, som er pædagog, er på tur til søen med syv vuggestuebørn. Børnene kaster sten i vandet på må og få, indtil Anna opfordrer børnene

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

I skoven er vi alle lige naturen som social løftestang

I skoven er vi alle lige naturen som social løftestang I skoven er vi alle lige naturen som social løftestang Af Iben Haugaard, Public Relations, Bikubenfonden Hvordan kan naturen bruges i arbejdet med socialt udsatte grupper, og hvilken effekt har det? Det

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina s dagpleje Betinas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina Daugaard Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et

Læs mere

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål (mål og tegn) Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier Praksissituation (baggrund) At børnene lærer om traditioner, både danske og kulturelle At

Læs mere