1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Transkript

1 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Beskrivelse af praktiksted 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. Vi modtager kun studerende til Første praktikperiode Institutionens navn: G-klasserne Damagerskolen Adresse: Blågårdsvej 100, 2670 Greve Tlf.: ( ) adresse: damagerskolen@.greve.dk Hjemmesideadresse: Åbningstider: Hovedåbningstid Institutionsleder: Daglig leder : Dorte Stavad Skoleinspektør: Knud Bjerrum SFO leder : Jørgen Niclasen Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) G-klasserne er placeret på Damagerskolen, som er en folkeskole med ca.600 elever. G-klasserne har hjemsted hele dagen i fem sammenhængende lokaler. Lokalerne er indrettet med faciliteter, som tilgodeser børnegruppen.. Lokalerne er placeret i indskolingsområdet, som også huser SFO en. I både skoledelen og fritidsdelen af heldagstilbuddet bruger vi skolens faciliteter: Legeplads, bibliotek, tumlesal, kantine m.m. Antal børn/unge/voksne: 17 Aldersgruppe: 6-16 år Beskrivelse af målgruppen: G-klasserne er et kommunalt skole- og fritidstilbud for børn med massive generelle indlæringsvanskeligheder - primært psykisk udviklingshæmmede børn. Indsatsområder/ aktuelle projekter: OVERORDNET MÅLSÆTNING At skabe et trygt og rart miljø, hvor den enkelte elev oplever mange sejre dagen igennem i form af honorering af individuelt afstemte krav til fysisk, social og 1

2 faglig formåen. Et tæt samspil med børnene sikrer, at kravene gradueres efter den enkeltes formåen. Der foregår en stadig evaluering af mål, midler og metoder. På det individuelle område stiles mod en positiv selvopfattelse, høj grad af selvhjulpethed og sproglig kompetence, samt udvikling af intellektuelle potentialer. På det sociale område, arbejdes med forståelse af samspilsregler og adfærd i samværet med andre - herunder at barnet lærer at håndtere sine følelser på en hensigtsmæssig måde. Vores heldagstilbud er både m.h.t. struktur og indhold præget af, at vi i arbejdet sidestiller udviklingen af kompetencer inden for følgende hovedområder: Socialt/følelsesmæssigt Selvhjulpethed Motorik Intellektuelt Kommunikation. Tegn Til Tale (TTT): En stor del af arbejdet i tilbudet er koncentreret omkring sproglige aktiviteter, da vi anser det for vigtigt at styrke børnenes sproglige kompetence. Dette bevirker, at en stor del af den daglige kommunikation foregår via TTT. TTT har sin oprindelse i døves tegnsprog, men modsat tegnsprog tager TTT udgangspunkt i det danske sprog. TTT er en kommunikationsform, hvor den danske tale suppleres med tegn til de meningsbærende ord i sætningen, herved påvirkes både den auditive og den visuelle sans. Vi oplever i vores daglige arbejde, at TTT udover at muliggøre kommunikation med de børn, som har et meget mangelfuldt verbalt sprog, generelt øger børnenes sproglige kompetence såvel impressivt som ekspressivt. Sprogstimulering, praktiske/fysiske udfoldelsesmuligheder, ture ud af huset samt sang og musik er prioriteret højt. Der lægges stor vægt på det enkelte barns aktive deltagelse. 2

3 Børnene fungerer som en storgruppe ( p.t. 17 elever) i forbindelse med: - Legepauser i skoletiden og frie aktiviteter i SFO-tiden. - Spisning. - Sang og musik - Den første del af morgensamlingen. Undervisningen i skoletiden foregår både i grupper og individuelt. Grupperne er på 4-6 børn grupperne er primært dannet ud fra børnenes funktionsniveau, frem for børnenes alder. I forbindelse med bundne aktiviteter i SFO-tiden er børnene delt i 2 hold. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Vores pædagogik er struktur og forudsigelighed. Vi har en meget stram/fast struktur for den enkelte dag og en målrettet ugerytme En meget vigtig faktor er tydelige voksne, med tid til at give den tryghed og omsorg, som er gensidigt forbundet med klare, tydelige rammer og normer. Det gælder om at finde barnets muligheder for en udvikling, der tager udgangspunkt i netop dette barns ressourcer - indenfor alle kompetenceområder. Vores ønske er at skabe et fysisk og psykisk miljø, der giver det enkelte barn tryghed, så det bliver i stand til at tilegne sig viden og færdigheder. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Tilknyttede fagpersoner: Talepædagog : 10 timer ugentligt Fysioterapeut : 3 timer ugentligt Herudover samarbejder vi med skolens psykolog og de enkelte børns sagsbehandlere 3

4 Personalegruppens sammensætning: Til klasserne er knyttet følgende personale Lærere Pædagoger Praktiske hjælpere ( efter behov) som er det faste personale omkring børnene. Personalegruppen omfatter p.t. 13 personer, som har deres fulde virke i G klasserne. Dagen igennem er 5-7 voksne omkring børnene. For at sikre størst mulig kontinuitet og tryghed, har pædagogerne både timer i skole- og SFOdelen. I det daglige arbejde med børnene tænker vi ikke i faggrænser. Vi er et team, hvis fornemste opgave er at skabe helhed i børnenes hverdag både m.h.t. aktiviteter og pædagogisk linie. I perioder har vi praktikanter fra pædagog- og lærerseminarier. 4

5 2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) Uddannelsesplan første praktikperiode. Vi forventer at den studerende Er åben, interesseret og positiv i mødet med børn og voksne i heldagstilbuddet. Er loyal overfor eksisterende praksis/beslutninger. a)samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b)samspilprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c)kommunikation, samspil og konflikter i relationen Deltager aktivt i først udførslen, og senere også planlægningen af aktiviteter. Tager initiativ til at planlægge og udføre/afprøve egne ideer og aktiviteter samt evaluerer disse med relevante personer. Er nysgerrig og stiller spørgsmål. Deltager aktivt i teammøder. Får kendskab til forældresamarbejde samt samarbejdet med andre personalegrupper/fagpersoner. Anvender TTT (prøver efter bedste evne) Møder børn og voksne på en anerkendende måde. Er en tydelig voksen, der tager positiv ledelse. d)magt og etik i relationer 5

6 Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hos os har du mulighed for: At få indblik i, og lære noget om udviklingshæmmede børn. At læse beskrivelser af det enkelte barn. At få kendskab til tegn til tale. At arbejde i et tværfagligt forum. At få kendskab til andre faggrupper og deres arbejde. At deltage i praktiske og pædagogiske opgaver i såvel skoledelen som fritidsdelen. At iagttage børn og personale og give feedback herpå. At få indblik i forældresamarbejde. At deltage i personalemøder Hvordan? (uddyb ovenstående spørgsmål) Du skal bestræbe dig på: At være åben, initiativrig og udvise interesse for det enkelte barn og gruppen som helhed. At reflektere over egne og andres handlinger. At spørge hvis der er noget du er i tvivl om. At huske, at der helt givet vil opstå situationer hvor du vil føle dig usikker, og at du aldrig skal være bange for at bede om hjælp At være loyal overfor stedet, og åben hvis der er ting du er utilfreds med, eller ting du undrer dig over. At være forberedt og aktiv til/i konferencetimerne. at du selv skal være primus motor i udarbejdelsen af din praktikopgave, og at du lader din vejleder læse opgaven løbende. Vi vil bestræbe os på: At give 2 timers vejledning ugentligt. At give mulighed for, at den studerende kan deltage i alle arbejdsfunktioner, så alsidigt som muligt. At give os tid til at svare på alle spørgsmål. At være åbne over for nye ideer og tiltag At give støtte til og mulighed for, at praktikanten kan løse den af seminariet stillede opgave. Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Vi forventer, at den studerende kontakter os angående forbesøget. På forbesøget vil praktikvejlederen fortælle om dagligdagen. Der vil være mulighed for at deltage i dagens aktiviteter. Den studerende vil få udleveret relevante papirer.. Den studerende arbejder primært sammen med vejlederen i gruppesammenhænge, hvilket bl.a. indebærer planlægning af projekt, målsætning, udførelse og evaluering. 6

7 Det er praktikvejlederen, som giver vejledning/supervision og som også er tovholder m.h.t. praktikdokumenter. I forbindelse med vejledningsmøderne udarbejder den studerende og vejlederen i fællesskab en dagsorden.. Den studerende skriver referat til møderne, som underskrives af vejleder og den studerende. Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Vores elevbeskrivelser. Vi har et lille udvalg af relevant faglitteratur: Iagttagelse og Fortælling (Søren Smidt og Henning Kopart) Børn med alle slags hjerner ( Mel Levine) Pædagogisk relationskompetence (Jesper Juul m.fl.) Anerkendelse i børnehøjde (Berit Hertz m.fl.) Vejledningstimerne er skemalagte. Lederen har det overordnede ansvar og sørger for i en vejledningstime at orientere om det administrative og organisatoriske arbejde. Vejlederen samarbejder med den studerende om læringsmål og deltager i målformuleringsmødet og 2/3 udtalelsen med den studerende. Vejleder og studerende udarbejder vurdering af praktikforløbet. 7

8 8