Kvalitetsrapport 2014/15 for Hillerød Kommunes skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014/15 for Hillerød Kommunes skolevæsen Januar 2016 Side 1 af 94

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune Datagrundlag og bekendtgørelse Læsevejledning Mål og indikatorer for Hillerød Kommunes skolevæsen Mål Indikatorer for målene Sammenfattende helhedsvurdering af Hillerød Kommunes skolevæsen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tillid og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Kompetencedækning Overgange til ungdomsuddannelser Data: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Om data fra resultater fra de nationale test Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Udvikling i andelen af elever med gode resultater i læsning Udvikling i andelen af elever med gode resultater i matematik Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Udvikling i andelen af de allerdygtigste i læsning Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik Hillerød Kommune ligger i top 10 ved 9. klasseprøven Karaktergennemsnit i de bunde prøvefag Karaktergennemsnit i dansk Karaktergennemsnit i matematik Hillerød Kommunes placering blandt 98 kommuner, 9. klasseprøverne Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik Data: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Side 2 af 94

3 5.1 Ingen elever må få under karakteren Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges og udgør i % Data: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange Gennemsnit pr. indikator Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden Elevers fravær ligger under landsgennemsnittet Data: Kompetencedækning Den formelle kompetencedækning i folkeskolens fag skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i 2018 og med fuld kompetencedækning i Data: Overgange til ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr Andel elever, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse Andel elever, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse : Forandringsteori for læringsreformen i Hillerød Kommune Side 3 af 94

4 1 Indledning Læringsreformen i Hillerød Kommune har elevernes læring og trivsel i fokus. Kvalitetsrapporten understøtter reformens intentioner ved, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af målene for Hillerød Kommunes skolevæsen med tilhørende ni indikatorer, som de fremgår af skolepolitikken Vi vil videre. Hillerød Kommunes skolepolitik sætter retningen for udviklingen på skolerne, og skal ses i tæt sammenhæng med Hillerød Kommunes Børne- og ungepolitik Fælles Børn Fælles Ansvar. Fælles Børn Fælles Ansvar skaber sammenhæng mellem de politiske mål, som Børne- og Familieudvalget sætter, og de konkrete pædagogiske handlinger. Fælles Børn Fælles Ansvar er den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune, og den formidler de fire indsatsområder for børne- og ungeområdet i Hillerød Kommune: Sunde børn Inklusion Forældrerollen og forældresamarbejde Læring og faglighed Tilsammen danner indsatsområderne retningen mod det langsigtede mål: at 97 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i Hillerød Kommune. Kvalitetsrapporten indeholder de resultater, der ligger til grund for Byrådets vurdering af kvaliteten i kommunens skolevæsen. Herudover indeholder rapporten en sammenfattende helhedsvurdering for hele Side 4 af 94

5 skolevæsenet, som består af vurderinger af den faglige udvikling over tid og en redegørelse for opfølgende initiativer. 1.1 Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune For at sikre indfasning af elementerne i læringsreformen har Byrådet besluttet, at implementeringen foregår over en toårig udviklingsperiode. For at kvalitetssikre og styre implementering efter konkrete mål er der udviklet en forandringsteori, som udgør det overordnede styringsredskab for planlægning samt løbende og systematisk opfølgning på den toårige udviklingsperiode (findes i større version i bilag 1): Forandringsteorien har til formål at styrke arbejdet med at udvikle og evaluere indsatser, hvor elevernes læring og trivsel er i fokus. Forandringsteorien fremstiller de vigtigste og mest grundlæggende antagelser om årsag-virkningsforhold i den forandringsproces, som læringsreformen skal føre med sig. Den giver et overblik over, hvordan indsatserne skal virke, gennemføres og evalueres med udgangspunkt i mål og konkrete resultatmål benævnt som indikatorer. Kvalitetsrapportens vil fokusere på oplysninger om og vurdering af resultater med udgangspunkt i de ni indikatorer, og den er derfor i højere grad et mål- og resultatstyringsværktøj end tidligere kvalitetsrapporter. Formålet er, at resultaterne skal danne grundlag for en dialog om kvaliteten og niveauet for Hillerød Kommunes samlede skolevæsen mellem Børne- og Familieudvalget/Byrådet, den kommunale forvaltning, skoleledelsen og skolebestyrelse samt skolens lærere og pædagoger. Vi vil videre - og vi vil bygge videre på de byggesten og kompetencer, vi allerede har i Hillerød Kommunes skolevæsen med det mål at skabe et stærkere skolevæsen og dermed få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Side 5 af 94

6 1.2 Datagrundlag og bekendtgørelse Data i kvalitetsrapporten er trukket fra et ledelsesinformationssystem på uddannelsesområdet, som Undervisningsministeriet har udarbejdet. 1 For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter: Læsevejledning I afsnit 2 bliver målene med Hillerød Kommunes skolepolitik og indikatorerne for målopfyldelse nærmere beskrevet, som de også fremgår af forandringsteorien for den toårige udviklingsperiode. I afsnit 3 fremstilles den samlede helhedsvurdering af Hillerød Kommunes skolevæsen. Afsnit 4-8 beskriver datagrundlaget, der danner grundlag for den samlede helhedsvurdering. 1 Se Side 6 af 94

7 2 Mål og indikatorer for Hillerød Kommunes skolevæsen 2.1 Mål Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i Hillerød Kommunes tre mål med læringsreformen, som de også fremgår af forandringsteorien: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tillid til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De tre mål skal samlet set medvirke til at indfri det overordnede mål: 97 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse 2.2 Indikatorer for målene I Hillerød Kommunes skolepolitik fremgår det, at disse tre overordnede mål tilsammen har følgende ni indikatorer som resultatmål direkte gældende for skoleområdet: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: 1. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Hillerød Kommunes skoler ligger i top 10 ved 9.klasseprøven. 4. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater: 5. Ingen elever må få under karakteren Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges og udgør i % Tillid til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis: 7. Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange 8. Elevers fravær ligger under landsgennemsnittet 9. Forældres tilfredshed med skolen ligger minimum på landsgennemsnittet og højere end her i kommunen i 2012 Følgende nationale resultatmål gælder desuden for lærernes formelle undervisningskompetence i folkeskolens fag: Den formelle kompetencedækning i folkeskolens fag skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i 2018 og med fuld kompetencedækning i Fra budget 2016 er denne indikator formuleret som: Alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Side 7 af 94

8 I det næste afsnit følger der sammenfattende helhedsvurdering for hele skolevæsenet, som består af Skoleafdelingens vurdering af den faglige udvikling over tid. Side 8 af 94

9 3 Sammenfattende helhedsvurdering af Hillerød Kommunes skolevæsen 3.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Data for denne indikator er baseret på resultater fra de nationale test. Forvaltningen vurderer generelt, at sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed, og at der ikke kan konkluderes endeligt på grund af usikkerhed i data. I tre ud af i alt 18 måltal er der markante udsving på nationalt niveau. Det drejer sig for denne indikator om matematik i 3. og 6. klasse, hvor der er sket en markant fremgang i andelen af gode elever. Se afsnit 4.1 for yderligere uddybning om usikkerhed i data fra de nationale test. Her følger hovedresultaterne for det samlede skolevæsen for udviklingen mellem skoleårene 2013/14 og 2014/15: Andelen af elever med gode resultater i læsning er uændret for 2. og 4. klassetrin. Andelen af elever med gode resultater i læsning i 6. klasse er faldet med 1 procentpoint. Andelen af elever med gode resultater i læsning i 8. klasse er faldet med 6 procentpoint. Andelen af elever med gode resultater i matematik i 3. klasse er steget med 9 procentpoint. Andelen af elever med gode resultater i matematik i 6. klasse er steget med 4 procentpoint. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Data for denne indikator er baseret på resultater fra de nationale test. Forvaltningen vurderer generelt, at sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed, og at der ikke kan konkluderes endeligt på grund af usikkerhed i data. I tre ud af i alt 18 måltal er der markante udsving på nationalt niveau. Det drejer sig for denne indikator om dansk, læsning i 2. klasse, hvor der er sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever. Se afsnit 4.1 for yderligere uddybning om usikkerhed i data fra de nationale test. Her følger hovedresultaterne for det samlede skolevæsen for udviklingen mellem skoleårene 2013/14 og 2014/15: Andelen af de allerdygtigste i læsning i 2. klasse er faldet med 8 procentpoint. Andelen af de allerdygtigste i læsning i 4. klasse er steget med 2 procentpoint. Andelen af de allerdygtigste i læsning i 6. klasse er faldet med 2 procentpoint. Andelen af de allerdygtigste i læsning i 8. klasse er faldet med 4 procentpoint. Andelen af de allerdygtigste i matematik er uændret for 3. klassetrin. Andelen af de allerdygtigste i matematik i 6. klasse er steget med 1 procentpoint. Hillerød Kommunes skoler ligger i top 10 ved 9. klasseprøven Bundne prøver Hillerød Kommunes folkeskoler er gennemsnitligt steget med 0,7 karakterpoint til 7,8 i de bundne prøver i skoleåret 2014/2015. De bundne prøver består af de obligatoriske 9. klasseprøver for dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Til sammenligning ligger det nationale gennemsnit i skoleåret 2014/2015 på 7,0, som er en stigning på 0,3 karakterpoint fra skoleåret 2013/14. Alle Hillerød Kommunes skoler har et højere gennemsnit i de bundne prøver i skoleåret 2014/15, end de havde i skoleåret 2013/14. Skolernes Side 9 af 94

10 gennemsnitlige stigninger spænder fra 0,1 til 1,8 karakterpoint. Kornmarkskolen og Sophienborgskolen har haft bemærkelsesværdige positiv faglig progression på henholdsvis 1,6 og 1,8 karakterpoint. Gennemsnittet er det højest registrerede gennemsnit for Hillerød Kommunes skolevæsen nogensinde. Samlet set placerer det Hillerød Kommune på en delt 9. plads blandt 98 kommuner, og dermed er målsætningen om at ligge i top 10 ved 9. klasseprøverne indfriet. Resultatet er derfor yderst tilfredsstillende og må ses som udtryk for en meget positiv faglig udvikling særligt indenfor dansk og matematik i det samlede skolevæsen. Dansk Kommunens folkeskoler er gennemsnitligt steget bemærkelsesværdige 0,7 karakterpoint til 7,7 i dansk i skoleåret 2014/2015. Til sammenligning er det nationale gennemsnit steget med 0,3 karakterpoint til 7,0 i skoleåret 2014/2015. Der har altså været en stor fremgang i de faglige resultater i dansk. Matematik Kommunens folkeskoler er gennemsnitligt steget bemærkelsesværdige 1,5 karakterpoint til 8,2 i matematik i skoleåret 2014/2015. Til sammenligning er det nationale gennemsnit steget med 0,6 karakterpoint til 7,1 i skoleåret 2014/2015. Der har altså været en markant fremgang i de faglige resultater i matematik. Engelsk Kommunens folkeskoler er gennemsnitligt faldet 0,1 karakterpoint til 8,4 i engelsk i skoleåret 2014/2015. Til sammenligning ligger det nationale gennemsnit fortsat på 7,7 i skoleåret 2014/15. Hillerød Kommunes gennemsnit ligger altså stadigvæk et godt stykke højere end det nationale. Fysik/kemi Kommunens folkeskoler er gennemsnitligt steget 0,1 karakterpoint til 6,8 i fysik/kemi i skoleåret 2014/15. Til sammenligning er det nationale gennemsnit steget med 0,2 karakterpoint til 6,7 i skoleåret 2014/15. Hillerød Kommunes resultater svarer altså ca. til landsgennemsnittet. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 3 Når man tager højde for de socioøkonomiske referencer, har Frederiksborg Byskole, Hillerød Vest Skolen og Sophienborgskolen klaret de bundne prøver på et højere niveau end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Kornmarkskolen har klaret prøverne på niveau med landsgennemsnittet, og Grønnevang Skole, Hanebjerg Skole og Hillerødsholmskolen har klaret prøverne på et lavere niveau end landsgennemsnittet. Resultaterne er kun statistisk signifikante 4 for Frederiksborg Byskole, Hanebjerg Skole og Sophienborgskolen. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Data for denne indikator er baseret på resultater fra de nationale test. Forvaltningen vurderer generelt, at sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed, og at der ikke kan konkluderes 3 Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. 4 Statistisk signifikans er et begreb som bruges til at beskrive sandsynligheden for, om noget er et resultat af tilfældigheder. Et resultat af en statistisk analyse betegnes som statistisk signifikant, hvis der er en lille sandsynlighed for, at resultatet er udtryk for en tilfældighed. Side 10 af 94

11 endeligt på grund af usikkerhed i data. I tre ud af i alt 18 måltal er der markante udsving på nationalt niveau. Se afsnit 4.1 for yderligere uddybning om usikkerhed i data fra de nationale test. Her følger hovedresultaterne for det samlede skolevæsen for udviklingen mellem skoleårene 2013/14 og 2014/15: Andelen af elever med dårlige resultater i læsning er uændret for 2. klassetrin. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i 4. klasse er steget med 1 procentpoint. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i 6. klasse er steget med 1 procentpoint. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i 8. klasse er steget med 3 procentpoint. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i 3. klasse er faldet med 4 procentpoint. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i 6. klasse er faldet med 2 procentpoint. 3.2 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Ingen elever må få under karakteren 2 5 Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik i Hillerød Kommuners folkeskoler er gennemsnitligt steget med 3,5 procentpoint fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015, hvor andelen nu ligger på 94,2 %. Der er stor spredning i andelen på skolerne, som spænder fra 80,6 % til 97,8 %. Til sammenligning er det nationale gennemsnit steget med 2,3 procentpoint til 93,1 % i skoleåret 2014/2015. Hillerød Kommune ligger altså en smule over det nationale gennemsnit, og der har været en positiv faglig progression. Skolerne og Skoleafdelingen vil fortsat have et stort fokus på at identificere fagligt udfordrede elever tidligt og arbejde fokuseret på, at alle elever gennemfører alle 9. klasseprøverne. Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges og udgør i % Andelen af elever i Hillerød Kommune, der i skoleåret 2014/2015 bliver inkluderet i den almene undervisning, udgør 95,3 %. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til skoleåret 2013/2014. Det er 0,7 procentpoint fra målet om, at 96 % af eleverne skal inkluderes i den almene undervisning i Til sammenligning viser den nationale tendens en stigning på 0,2 procentpoint fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2014/15, således at landsgennemsnittet i skoleåret 2014/2015 ligger på 95,2 %. Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, siger alene noget om andelen af elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Indikatoren siger således ikke noget om den kvalitative oplevelse af de inkluderende læringsmiljøer. Skolevæsenet har det som et fundament for al praksis, at det skal sikres, at alle elever oplever at være værdifulde deltagere i sociale og faglige fællesskaber. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning i skoleåret 14/15 Der har været 3 klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning i skoleåret 14/15. Den ene blev afvist af Klagenævnet begrundet i, at der ikke var en specialundervisningssag, og at den derfor ikke kunne påklages. I de to andre sager drejer det sig om sager og beslutninger i det centrale visitationsudvalg, hvor forældre ikke har været enige i kommunens visitationer. I begge af disse tilfælde har kommunen fået medhold i klagerne. 5 Fra budget 2016 er denne indikator formuleret som: Alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Side 11 af 94

12 3.3 Tillid og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange Den nationale trivselsundersøgelse gennemføres hvert år for klasse, for første gang i foråret 2015, men indikatorerne beregnes af kun for elever i klasse. Skoleledelserne har dog adgang til procentvise svarfordelinger for alle klasser, og der ligger en forventning fra forvaltningen om, at hver enkelt skole studerer egne data på alle klassetrin med henblik at identificere positive og negative sider ved elevernes trivsel. Dette skal ske for at iværksætte handlinger, der skal styrke den samlede elevtrivsel på skolen. Trivselsmålingen bygger på fire indikatorer: Social trivsel omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorværdierne går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Her følger et samlet overblik over resultaterne for de fire indikatorer. Klassetrin Hillerød 2014/15 Landsplan 2014/15 Social trivsel Samlet gennemsnit 4,1 (interval mellem 4,0 og 4,2 på 4,1 Hillerød Kommunes skoler) 4. klasse 4,0 4,1 5. klasse 4,1 4,1 6. klasse 4,1 4,1 7. klasse 4,0 4,1 8. klasse 4,1 4,0 9. klasse 4,0 4,1 Faglig trivsel Samlet gennemsnit 3,7 (interval mellem 3,7 og 3,9 på 3,7 Hillerød Kommunes skoler) 4. klasse 3,8 3,8 5. klasse 3,8 3,8 6. klasse 3,8 3,8 7. klasse 3,7 3,7 8. klasse 3,7 3,6 9. klasse 3,7 3,7 Støtte og inspiration i undervisningen Samlet gennemsnit 3,2 (interval mellem 3,1 og 3,4 på 3,3 Hillerød Kommunes skoler) 4. klasse 3,5 3,5 5. klasse 3,4 3,4 Side 12 af 94

13 6. klasse 3,3 3,3 7. klasse 3,1 3,1 8. klasse 3,1 3,1 9. klasse 3,0 3,1 Ro og orden Samlet gennemsnit 3,7 (interval mellem 3,6 og 3,8 på 3,7 Hillerød Kommunes skoler) 4. klasse 3,7 3,7 5. klasse 3,7 3,7 6. klasse 3,7 3,7 7. klasse 3,6 3,7 8. klasse 3,7 3,7 9. klasse 3,7 3,7 Med små forskelle svarer Hillerød Kommunes resultater stort set til landsgennemsnittet på alle fire indikatorer og på alle årgange. Hillerød Kommune ligger dog 0,1 indikatorpoint lavere for indikatoren støtte og inspiration i undervisningen, som er den indikator, med det laveste resultat. Dette er også en national tendens. For denne indikator gælder det også, at udskolingselever generelt oplever mindre støtte og inspiration i undervisningen end mellemtrinselever. Skolerne og Skoleafdelingen vil anvende data fra den nye elevtrivselsundersøgelse strategisk med henblik på at få styrket elevernes trivsel for alle fire indikatorer i de kommende elevtrivselsundersøgelser. Til dette skal alle skoler benytte et nyt trivselsværktøj, som Undervisningsministeriet har udarbejdet. De nye elementer og fokusområder i læringsreformen, hvor der i højere grad tænkes i konkrete læringsmål, feedback, mere bevægelse samt anvendelsesorienterede- og praksisnære undervisningsformer, skal samlet set medvirke til at styrke trivslen, herunder særligt støtte og inspiration i undervisningen. Elevers fravær ligger under landsgennemsnittet Elevernes fravær i folkeskolerne ligger i skoleåret 2014/15 på 5,8 % og er således samlet steget med 0,5 procentpoint fra skoleåret 2013/14. Stigningen skyldes hovedsageligt fravær på grund af sygdom. Til sammenligning er det nationale gennemsnit steget med 0,1 procentpoint, så det i skoleåret 2014/15 ligger på 5,4 %. Sygefraværet i Hillerød Kommune ligger 0,6 procentpoint over landsgennemsnittet. Skolernes elevfravær ligger i intervallet mellem 5,1 % og 6,6 %. Der er og vil fortsat være løbende fokus på enkeltelever, der viser bekymrende fravær pga. sygdom eller ulovligt fravær. Skolerne og Skoleafdelingen vil anvende data fra den nye elevtrivselsundersøgelse strategisk med henblik på at få styrket elevernes trivsel og sænket deres fravær pga. sygdom. Forældres tilfredshed med skolen ligger minimum på landsgennemsnittet og højere end her i kommunen i 2012 Den anden forældretilfredshedsundersøgelse i Hillerød Kommune blev gennemført og politisk behandlet i maj Undersøgelsen viser, at andelen af forældre til skolebørn, som er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns skole er faldet fra 70% (2012) til 63% (2015). Samtidig er der sket en vækst i andelen af forældre, der er utilfredse eller meget utilfredse med deres barns skole, fra 9% (2012) til 17% (2015). Side 13 af 94

14 Forvaltningen vurderer, at de store forandringer med folkeskolereformen kan være en del af forklaringen bag resultatet, og den lavere forældretilfredshed er også en national tendens 6. Skolerne og forvaltningen vil anvende resultaterne i Hillerød Kommune til at stille skarpt på, hvordan der kan skabes et godt samarbejde mellem forældre og skole for at styrke elevernes læring og trivsel. Kommunerapporten kan læses her: Kompetencedækning Den formelle kompetencedækning i folkeskolens fag skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i 2018 og med fuld kompetencedækning i 2020 At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som undervisningsfag på læreruddannelsen eller kompetencer svarende dertil. Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i Hillerød Kommuners folkeskoler er steget med 0,3 procentpoint fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015, hvor kompetencedækningen nu ligger på 77,5 % (7,5 procentpoint fra målsætningen i 2016). Til sammenligning er den nationale kompetencedækning steget med 0,2 procentpoint, så den ligger på 80,6 % i skoleåret 2014/2015. Hillerød ligger altså 3,1 procentpoint lavere end landsgennemsnittet. Kompetencedækningen er generelt højere i udskolingen end på mellemtrinnet og i indskolingen. Skoler med flere mindre matrikler oplever det som en udfordring at sikre kompetencedækningen. Der ligger et dilemma i hensynet til på den ene side at sikre kompetencedækning i undervisningsfagene og på den anden side at skabe trygge læringsmiljøer for eleverne med få og kendte medarbejdere. Dette gør sig særligt gældende i indskolingen. Det skal bemærkes, at skoleledelserne befinder sig i en overgangsfase i forhold til dataindberetninger omkring kompetencedækning, og at dette fortsat kan have konsekvenser for datagrundlaget. Det er en ny ledelsesmæssig opgave at foretage denne kompetenceafklaring, som nu også indbefatter, at ledelsen skal vurdere, om undervisere med anden uddannelsesmæssig baggrund end læreruddannelsen, har kompetencer svarende til undervisningsfag. Skoleafdelingen prioriterer, at der først og fremmest skal sikres fuld kompetencedækning i de store fag, herunder dansk, matematik og engelsk. Skoleafdelingen og skolerne vil have det som et særligt fokusområde at kvalitetssikre og validere data i de kommende skoleår. For at sikre en højere grad af kompetencedækning er Skoleafdelingen desuden i dialog med skolens interessenter, om hvordan kompetenceudvikling, fagfordelinger, nye organisationsformer og nyansættelser i højere grad kan understøtte målet om fuld kompetencedækning i Dette arbejde er allerede påbegyndt i et nedsat partsudvalg for den strategiske kompetenceudvikling i Hillerød Kommunes skolevæsen, hvor der er blevet udarbejdet en strategisk kompetenceudviklingsplan, som bl.a. har til formål at sikre fuld dækning i forhold til undervisningskompetence. 3.5 Overgange til ungdomsuddannelser 97 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse 6 Side 14 af 94

15 Ungdomsuddannelsesstatus efter 9 måneder 77,8 % af Hillerød Kommunes 2013-årgang er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter, de har forladt grundskolen. Det er en forøgelse på 1,4 procentpoint i forhold til 2012-årgangen. Til sammenligning er 78,0 % af 2013-årgangen på landsplan i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter, de har forladt grundskolen. Det er en tilbagegang på 0,5 procentpoint i forhold til 2012-årgangen. Hillerød Kommunes 2013-årgang har en fastholdelsesprocent på 94,5, som er en tilbagegang på 0,4 procentpoint i forhold til 2012-årgangen. Til sammenligning har 2013-årgangen på landsplan en fastholdelsesprocent på 94,0 %, som er en tilbagegang med 0,5 procentpoint i forhold til 2012-årgangen. Andel elever som er i gang med en ungdomsuddannelse efter tre måneder 48,0 % af Hillerød Kommunes 2014-årgang er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hvilket er en tilbagegang på 2 procentpoint i forhold til 2013-årgangen. Til sammenligning er 43,0 % af 2014-årgangen på landsplan i gang med en ungdomsuddannelse, som er en fremgang på 0,3 procentpoint i forhold til 2013-årgangen. Skolernes andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter tre måneder, ligger i intervallet mellem 42,2 % og 58,5 %. Andel elever som er i gang med en ungdomsuddannelse efter tre måneder 85,1 % af Hillerød Kommunes 2013-årgang er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hvilket er en tilbagegang på 0,1 procentpoint i forhold til 2012-årgangen. Til sammenligning er 88,2 % af 2013-årgangen på landsplan i gang med en ungdomsuddannelse, som er en tilbagegang på 0,4 procentpoint i forhold til 2013-årgangen. Skolernes andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder, ligger i intervallet mellem 79,5 % og 93,2 %. Strategisk Uddannelsesforum arbejder målrettet med at flere unge gennemfører en uddannelse. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Undervisningsministeriets profilmodel viser aktuelt, at 81,6 % forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse i Hillerød Kommune, hvor landsgennemsnittet ligger på 77,0 %. Andelen I Hillerød Kommune er faldet lidt i perioden , mens landgennemsnittet har ligget nogenlunde stabilt. Profilmodellen er dog behæftet med usikkerhed. Side 15 af 94

16 4 Data: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1 Om data fra resultater fra de nationale test Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Kriteriebaseret skala Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Vedrørende fortrolighed Resultater fra de nationale test må ikke offentliggøres direkte på kommune- og skoleniveau, jf. folkeskolelovens 55 b. Det er dog muligt at præsentere data som den procentvise udvikling i andel af elever med gode resultater i læsning og matematik fra år til år i perioden 2012/ /2015. På denne måde siger data ikke noget om rangorden eller placering i forhold til landsgennemsnittet men udelukkende noget om den faglige udvikling i Hillerød Kommunes skolevæsen. Eksempel: Hvis der i tabellen fx står 2 procentpoint i kolonnen 2012/ /2014, betyder det, at Hillerød Kommune samlet set ligger 2 procentpoint højere i skoleåret 2013/2014 end i skoleåret 2012/2013. Hvis der i tabellen fx står -3 procentpoint i kolonnen 2012/ /2014, betyder det, at Hillerød Kommune samlet set ligger 3 procentpoint lavere i skoleåret 2012/13 end i skoleåret 2013/2014. Bemærkning til testresultaterne for skoleåret 2014/2015 Elevernes faglige niveau i testene bliver målt op i mod en baseline, der blev fastlagt i 2014, og testresultaterne er inddelt på en skala bestående af fem cut-scores (skæringspunkter). Skæringspunkterne Side 16 af 94

17 danner grundlag for baselinen og inddeler eleverne i seks faglige niveauer. Undervisningsministeriet vurderer generelt, at sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed. I tre ud af i alt 18 måltal er der markante udsving. Det drejer sig om matematik i 3. og 6. klasse, hvor der er sket en markant fremgang i andelen af gode elever, og i dansk, læsning 2. klasse, hvor der er sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever. Ministeriet har foretaget en analyse af årsagerne til udsvingene. Analysen viser, at de markante udsving ikke alene skyldes faktiske ændringer i elevernes faglige niveau, men også skyldes forhold omkring testresultaterne og testopgaverne. Alle testopgaver har gennemgået en omfattende kvalitetssikring. Det har resulteret i, at en lang række opgaver er taget ud af opgavebanken forud for afviklingen af de obligatoriske test i foråret 2015, da de ikke har været fagligt gode nok eller levet op til testenes statistiske krav. Til gengæld er opgavebanken suppleret med et stort antal nye testopgaver. Den samlede kvalitet af opgavebanken er således blevet styrket væsentligt, men konsekvensen er også, at der er sket forskydninger i testresultaterne i visse profilområder i testene. På grund af ændringerne i opgavebanken har det været nødvendigt at genberegne alle opgavers sværhedsgrader og efterfølgende af alle elevdygtigheder og dermed kriteriebaserede testresultater fra Genberegningen er foretaget udelukkende med de opgaver der levede op til de faglige og de statistiske krav. På baggrund af analysen vurderes det, at måltallene for 2015 generelt er mere retvisende end måltallene for Specifikt gælder det dog for dansk, læsning 2. klasse, at der er noget, der tyder på, at niveauet for at opnå vurderingen "fremragende" er sat for hårdt. Det vurderes imidlertid, at der ikke på nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt fast grundlag for at konkludere endeligt om disse forhold. Når resultaterne fra de obligatoriske test for 2016 foreligger, vil ministeriet derfor foretage en ny analyse af udviklingen i måltallene fra med henblik på at vurdere, om der på det tidspunkt er et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til eventuelt at justere, hvilket år der skal være baseline, eller udvalgte cutscores. Side 17 af 94

18 4.2 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test I det følgende beskrives data for udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik i de nationale test. Om data Andel elever med gode resultater i læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Bemærk at tabellerne ikke siger noget om skolernes niveau og standpunkt men udelukkende noget om den faglige progression. Der er store udsving i matematik i 3. og 6. klasse, hvor der er sket en markant fremgang i andelen af gode elever, og sammenligning af måltallene fra skoleårene 2013/14 til 2014/15 skal generelt gøres med forsigtighed. Se desuden afsnit Udvikling i andelen af elever med gode resultater i læsning Udvikling i andelen af elever med gode resultater i læsning, folkeskoler, Hillerød 2011/ / / / / /15 2. klasse +1 procentpoint -1 procentpoint Uændret 4. klasse +3 procentpoint +1 procentpoint Uændret 6. klasse +1 procentpoint -2 procentpoint -1 procentpoint 8. klasse Uændret +4 procentpoint -6 procentpoint Udvikling i andelen af elever med gode resultater i læsning, folkeskoler, Frederiksborg Byskole 2012/ / / /15 2. klasse +5 procentpoint +3 procentpoint 4. klasse -4 procentpoint +3 procentpoint 6. klasse -9 procentpoint +12 procentpoint 8. klasse +10 procentpoint -13 procentpoint Udvikling i andelen af elever med gode resultater i læsning, folkeskoler, Grønnevang Skole 2012/ / / /15 2. klasse +2 procentpoint -6 procentpoint 4. klasse -4 procentpoint +1 procentpoint 6. klasse +5 procentpoint -5 procentpoint 8. klasse +10 procentpoint -9 procentpoint Side 18 af 94

19 Udvikling i andelen af elever med gode resultater i læsning, folkeskoler, Hanebjerg Skole 2012/ / / /15 2. klasse -22 procentpoint +14 procentpoint 4. klasse -6 procentpoint +2 procentpoint 6. klasse -12 procentpoint +12 procentpoint 8. klasse -6 procentpoint -4 procentpoint Udvikling i andelen af elever med gode resultater i læsning, folkeskoler, Hillerød Vest Skolen 2012/ / / /15 2. klasse +1 procentpoint +5 procentpoint 4. klasse +6 procentpoint -7 procentpoint 6. klasse +7 procentpoint -13 procentpoint 8. klasse -5 procentpoint -4 procentpoint Udvikling i andelen af elever med gode resultater i læsning, folkeskoler, Hillerødsholmskolen 2012/ / / /15 2. klasse +15 procentpoint -14 procentpoint 4. klasse +26 procentpoint -9 procentpoint 6. klasse -8 procentpoint -8 procentpoint 8. klasse +4 procentpoint +3 procentpoint Udvikling i andelen af elever med gode resultater i læsning, folkeskoler, Kornmarkskolen 2012/ / / /15 2. klasse -13 procentpoint Uændret 4. klasse -7 procentpoint +11 procentpoint 6. klasse -6 procentpoint +19 procentpoint 8. klasse +8 procentpoint -1 procentpoint Udvikling i andelen af elever med gode resultater i læsning, folkeskoler, Sophienborgskolen 2012/ / / /15 2. klasse -1 procentpoint -4 procentpoint 4. klasse -8 procentpoint +9 procentpoint 6. klasse +8 procentpoint -10 procentpoint 8. klasse +9 procentpoint -13 procentpoint Side 19 af 94

20 4.2.2 Udvikling i andelen af elever med gode resultater i matematik Udvikling i andelen af elever med gode resultater i matematik, folkeskoler, Hillerød 2011/ / / / / /15 3. klasse +6 procentpoint +1 procentpoint +9 procentpoint 6. klasse -2 procentpoint +4 procentpoint +4 procentpoint Udvikling i andelen af elever med gode resultater i matematik, folkeskoler, Frederiksborg Byskole 2012/ / / /15 3. klasse +13 procentpoint + 4 procentpoint 6. klasse +11 procentpoint +11 procentpoint Udvikling i andelen af elever med gode resultater i matematik, folkeskoler, Grønnevang Skole 2012/ / / /15 3. klasse +6 procentpoint -10 procentpoint 6. klasse +7 procentpoint -4 procentpoint Udvikling i andelen af elever med gode resultater i matematik, folkeskoler, Hanebjerg Skole 2012/ / / /15 3. klasse -10 procentpoint +18 procentpoint 6. klasse -8 procentpoint +13 procentpoint Udvikling i andelen af elever med gode resultater i matematik, folkeskoler, Hillerød Vest Skolen 2012/ / / /15 3. klasse -7 procentpoint +12 procentpoint 6. klasse +18 procentpoint -3 procentpoint Udvikling i andelen af elever med gode resultater i matematik, folkeskoler, Hillerødsholmskolen 2012/ / / /15 3. klasse -13 procentpoint +19 procentpoint 6. klasse -13 procentpoint +2 procentpoint Side 20 af 94

21 Udvikling i andelen af elever med gode resultater i matematik, folkeskoler, Kornmarkskolen 2012/ / / /15 3. klasse +6 procentpoint +6 procentpoint 6. klasse +1 procentpoint +9 procentpoint Udvikling i andelen af elever med gode resultater i matematik, folkeskoler, Sophienborgskolen 2012/ / / /15 3. klasse +6 procentpoint +8 procentpoint 6. klasse +4 procentpoint +1 procentpoint Side 21 af 94

22 4.3 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år I det følgende beskrives data for udviklingen i andelen af de allerdygtigste i læsning og matematik i de nationale test. Om data Andel af de allerdygtigste elever i læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Bemærk at tabellerne ikke siger noget om skolernes niveau og standpunkt men udelukkende noget om den faglige progression. Der er store udsving i dansk, læsning 2. klasse, hvor der er sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever, og sammenligning af måltallene fra skoleårene 2013/14 til 2014/15 skal generelt gøres med forsigtighed. Se desuden afsnit Udvikling i andelen af de allerdygtigste i læsning Udvikling i andelen af de allerdygtigste i læsning, folkeskoler, Hillerød 2011/ / / / / /15 2. klasse +1 procentpoint -1 procentpoint -8 procentpoint 4. klasse +3 procentpoint Uændret +2 procentpoint 6. klasse +1 procentpoint +4 procentpoint -2 procentpoint 8. klasse -4 procentpoint +7 procentpoint -4 procentpoint Udvikling i andelen af de allerdygtigste i læsning, folkeskoler, Frederiksborg Byskole 2012/ / / /15 2. klasse Uændret -12 procentpoint 4. klasse +2 procentpoint +1 procentpoint 6. klasse -5 procentpoint +4 procentpoint 8. klasse +12 procentpoint -12 procentpoint Udvikling i andelen af de allerdygtigste i læsning, folkeskoler, Grønnevang Skole 2012/ / / /15 2. klasse +1 procentpoint -6 procentpoint 4. klasse -6 procentpoint +3 procentpoint 6. klasse Uændret +1 procentpoint 8. klasse +12 procentpoint -4 procentpoint Side 22 af 94

23 Udvikling i andelen af de allerdygtigste i læsning, folkeskoler, Hanebjerg Skole 2012/ / / /15 2. klasse -4 procentpoint -7 procentpoint 4. klasse -4 procentpoint -3 procentpoint 6. klasse -4 procentpoint +7 procentpoint 8. klasse -8 procentpoint +9 procentpoint Udvikling i andelen af de allerdygtigste i læsning, folkeskoler, Hillerød Vest Skolen 2012/ / / /15 2. klasse Uændret -5 procentpoint 4. klasse +5 procentpoint +3 procentpoint 6. klasse +7 procentpoint -2 procentpoint 8. klasse -1 procentpoint -5 procentpoint Udvikling i andelen af de allerdygtigste i læsning, folkeskoler, Hillerødsholmskolen 2012/ / / /15 2. klasse +4 procentpoint -10 procentpoint 4. klasse +5 procentpoint Uændret 6. klasse +3 procentpoint -6 procentpoint 8. klasse +4 procentpoint +8 procentpoint Udvikling i andelen af de allerdygtigste i læsning, folkeskoler, Kornmarkskolen 2012/ / / /15 2. klasse -9 procentpoint -6 procentpoint 4. klasse -6 procentpoint +11 procentpoint 6. klasse +2 procentpoint +3 procentpoint 8. klasse -1 procentpoint -1 procentpoint Udvikling i andelen af de allerdygtigste i læsning, folkeskoler, Sophienborgskolen 2012/ / / /15 2. klasse -3 procentpoint -8 procentpoint 4. klasse -1 procentpoint +3 procentpoint 6. klasse +31 procentpoint -24 procentpoint 8. klasse +53 procentpoint -57 procentpoint Side 23 af 94

24 4.3.2 Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik, folkeskoler, Hillerød 2011/ / / / / /15 3. klasse Uændret +3 procentpoint Uændret 6. klasse Uændret +3 procentpoint +1 procentpoint Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik, folkeskoler, Frederiksborg Byskole 2012/ / / /15 3. klasse -6 procentpoint +6 procentpoint 6. klasse -3 procentpoint +12 procentpoint Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik, folkeskoler, Grønnevang Skole 2012/ / / /15 3. klasse +9 procentpoint -8 procentpoint 6. klasse +3 procentpoint +4 procentpoint Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik, folkeskoler, Hanebjerg Skole 2012/ / / /15 3. klasse +3 procentpoint +3 procentpoint 6. klasse +4 procentpoint -4 procentpoint Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik, folkeskoler, Hillerød Vest Skolen 2012/ / / /15 3. klasse +4 procentpoint -2 procentpoint 6. klasse +7 procentpoint -1 procentpoint Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik, folkeskoler, Hillerødsholmskolen 2012/ / / /15 3. klasse -1 procentpoint +1 procentpoint 6. klasse -2 procentpoint +4 procentpoint Side 24 af 94

25 Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik, folkeskoler, Kornmarkskolen 2012/ / / /15 3. klasse +4 procentpoint -3 procentpoint 6. klasse -3 procentpoint +7 procentpoint Udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik, folkeskoler, Sophienborgskolen 2012/ / / /15 3. klasse +3 procentpoint +6 procentpoint 6. klasse +12 procentpoint -11 procentpoint Side 25 af 94

26 4.4 Hillerød Kommune ligger i top 10 ved 9. klasseprøven I det følgende bliver data for karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver beskrevet. Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver beskrives også. Om data for karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Om data for den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Side 26 af 94

27 4.4.1 Karaktergennemsnit i de bunde prøvefag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Hillerød Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figurerne Skoleår: 2014/2015 Kommune: Hillerød Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Institution: Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit.beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 27 af 94

28 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Frederiksborg Byskole Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Grønnevang skole Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Hanebjerg Skole Side 28 af 94

29 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Hillerød Vest Skolen Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Hillerødsholmskolen Side 29 af 94

30 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Kornmarkskolen Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Sophienborgskolen Afgrænsninger i figurerne Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Klassetrin: Hillerød Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Side 30 af 94

31 4.4.2 Karaktergennemsnit i dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Hillerød Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figurerne Klassetype: Institution: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Side 31 af 94

32 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Frederiksborg Byskole Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Grønnevang skole Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Hanebjerg Skole Side 32 af 94

33 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Hillerød Vest Skolen Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Hillerødsholmskolen Side 33 af 94

34 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Kornmarkskolen Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Sophienborgskolen Afgrænsninger i figurerne Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Side 34 af 94

35 4.4.3 Karaktergennemsnit i matematik Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Hillerød Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figurerne Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Side 35 af 94

36 Institution: Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Frederiksborg Byskole Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Grønnevang skole Side 36 af 94

37 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Hanebjerg Skole Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Hillerød Vest Skolen Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Hillerødsholmskolen Side 37 af 94

38 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Kornmarkskolen Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Sophienborgskolen Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Hillerød Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 38 af 94

39 Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Mundtlig Færdigheder Problemløsning Mundtlig Mundtlig praktisk Samlet placering Hillerød Kommunes placering blandt 98 kommuner, 9. klasseprøverne Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Afgrænsninger i tabellen Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Bundne prøvefag Note 1: Placering blandt landets kommuner afgøres af, hvor mange kommuner som gennemsnitligt har højere karakterer i de enkelte fag. Dvs. ved lighed (opgøres kun med ét decimal) placeres Hillerød Kommune på den højest mulige plads. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 39 af 94

40 4.4.5 Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer Afgrænsninger i de følgende tabeller Skoleår: 2012/ /2015 Kommune: Hillerød Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Prøveform: Bundne prøvefag Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret prøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Hillerød Skole Frederiksborg Byskole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference 8,6 8,1 0,5* 8,2 7,8 0,4 7,7 7,7 0,0 Grønnevang skole 7,4 7,6-0,2 6,9 7,2-0,3 7,1 7,2-0,1 Hanebjerg Skole 7,0 7,6-0,6* 6,9 7,3-0,4 7,8 7,7 0,1 Hillerød Vest Skolen 7,6 7,3 0,3 7,4 7,4 0,0 7,3 7,5-0,2 Hillerødsholmskolen 7,4 7,7-0,3 6,7 6,9-0,2 7,1 7,4-0,3 Kornmarkskolen 7,3 7,3 0,0 5,7 6,1-0,4 6,4 6,6-0,2 Sophienborgskolen 8,9 8,2 0,7* 7,1 7,2-0,1 7,6 7,7-0,1 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Hillerød Skole Frederiksborg Byskole Skoleår 2012/ /2015 Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference 8,1 7,8 0,3 Grønnevang skole 7,1 7,3-0,2 Hanebjerg Skole 7,3 7,6-0,3 Hillerød Vest Skolen 7,4 7,4 0,0 Hillerødsholmskolen 7,1 7,4-0,3 Kornmarkskolen 6,4 6,6-0,2 Sophienborgskolen 8,0 7,7 0,3 Side 40 af 94

41 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Frederiksborg Byskole, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 8,1 7,3 0,8* 7,8 7,4 0,4 7,4 7,4 0,0 Mundtlig 9,2 8,8 0,4 9,3 8,7 0,6 8,6 8,4 0,2 Retskrivning 9,1 8,4 0,7* 7,5 7,2 0,3 7,0 7,2-0,2 Skriftlig 7,7 7,4 0,3 7,7 7,5 0,2 6,1 7,0-0,9* Engelsk Mundtlig 9,4 9,1 0,3 9,5 8,9 0,6 9,0 8,6 0,4 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,5 7,7-0,2 7,5 7,3 0,2 6,9 7,1-0,2 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 8,8 8,2 0,6 7,6 7,3 0,3 7,5 7,3 0,2 9,1 8,4 0,7* 8,3 7,8 0,5 8,7 8,2 0,5 Gennemsnit /////////////// 8,6 8,1 0,5* 8,2 7,8 0,4 7,7 7,7 0,0 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Frederiksborg Byskole, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/ /2015 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 7,8 7,4 0,4* Mundtlig 9,1 8,7 0,4 Retskrivning 7,8 7,6 0,2 Skriftlig 7,2 7,3-0,1 Engelsk Mundtlig 9,3 8,8 0,5* Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,3 7,3 0,0 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,9 7,4 0,5* 8,7 8,1 0,6* Gennemsnit /////////////// 8,1 7,8 0,3 Side 41 af 94

42 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Grønnevang skole, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 6,8 6,8 0,0 6,9 7,0-0,1 6,9 7,1-0,2 Mundtlig 7,9 8,1-0,2 7,5 8,0-0,5 7,9 8,0-0,1 Retskrivning 6,7 7,7-1,0* 5,6 6,6-1,0* 6,5 7,1-0,6* Skriftlig 6,7 7,0-0,3 6,1 6,9-0,8* 6,1 6,8-0,7* Engelsk Mundtlig 8,7 8,6 0,1 8,9 8,5 0,4 8,1 8,2-0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,3 7,2-0,9* 6,1 6,8-0,7 6,1 6,7-0,6 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 8,4 7,6 0,8* 6,9 6,8 0,1 7,8 6,9 0,9* 8,1 7,9 0,2 7,5 7,4 0,1 8,1 7,8 0,3 Gennemsnit /////////////// 7,4 7,6-0,2 6,9 7,2-0,3 7,1 7,2-0,1 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Grønnevang skole, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/ /2015 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 6,9 7,0-0,1 Mundtlig 7,8 8,1-0,3 Retskrivning 6,3 7,2-0,9* Skriftlig 6,3 7,0-0,7* Engelsk Mundtlig 8,5 8,4 0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,2 6,9-0,7* Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,7 7,0 0,7* 7,9 7,6 0,3 Gennemsnit /////////////// 7,1 7,3-0,2 Side 42 af 94

43 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Hanebjerg Skole, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 7,1 7,0 0,1 6,7 6,9-0,2 8,0 7,7 0,3 Mundtlig 7,8 8,1-0,3 8,4 8,3 0,1 8,6 8,6 0,0 Retskrivning 7,7 7,8-0,1 6,0 6,7-0,7 7,3 7,4-0,1 Skriftlig 6,2 6,8-0,6 7,0 7,0 0,0 7,4 7,3 0,1 Engelsk Mundtlig 6,9 7,9-1,0* 7,7 8,1-0,4 8,0 8,3-0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,5 7,0-1,5* 5,5 6,7-1,2* 7,5 7,3 0,2 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 6,6 7,7-1,1* 6,5 7,0-0,5 8,1 7,4 0,7* 8,3 8,1 0,2 7,1 7,6-0,5 8,2 8,0 0,2 Gennemsnit /////////////// 7,0 7,6-0,6* 6,9 7,3-0,4 7,8 7,7 0,1 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Hanebjerg Skole, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/ /2015 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 7,3 7,2 0,1 Mundtlig 8,3 8,4-0,1 Retskrivning 7,0 7,3-0,3 Skriftlig 6,9 7,1-0,2 Engelsk Mundtlig 7,5 8,2-0,7* Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,2 7,1-0,9* Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,1 7,4-0,3 7,9 7,9 0,0 Gennemsnit /////////////// 7,3 7,6-0,3 Side 43 af 94

44 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Hillerød Vest Skolen, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 7,3 6,7 0,6 7,5 7,2 0,3 7,3 7,3 0,0 Mundtlig 9,0 8,3 0,7 8,3 8,3 0,0 7,5 8,1-0,6 Retskrivning 7,6 7,4 0,2 6,4 6,9-0,5 6,8 7,3-0,5 Skriftlig 6,9 6,8 0,1 7,7 7,3 0,4 7,5 7,1 0,4 Engelsk Mundtlig 8,1 8,0 0,1 8,5 8,3 0,2 7,9 8,2-0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,6 7,0 0,6 8,3 7,3 1,0* 6,8 7,1-0,3 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,2 7,3-0,1 6,0 6,9-0,9* 6,7 7,0-0,3 7,5 7,7-0,2 6,6 7,4-0,8* 8,0 8,0 0,0 Gennemsnit /////////////// 7,6 7,3 0,3 7,4 7,4 0,0 7,3 7,5-0,2 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Hillerød Vest Skolen, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/ /2015 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 7,4 7,1 0,3 Mundtlig 8,1 8,2-0,1 Retskrivning 6,8 7,1-0,3 Skriftlig 7,4 7,0 0,4* Engelsk Mundtlig 8,2 8,3-0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,5 7,2 0,3 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 6,5 7,0-0,5* 7,4 7,7-0,3 Gennemsnit /////////////// 7,4 7,4 0,0 Side 44 af 94

45 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Hillerødsholmskolen, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 6,8 6,9-0,1 6,8 6,6 0,2 7,2 7,2 0,0 Mundtlig 7,6 8,3-0,7* 7,9 8,0-0,1 7,9 8,0-0,1 Retskrivning 7,6 7,9-0,3 6,3 6,5-0,2 6,9 7,1-0,2 Skriftlig 6,7 7,1-0,4 6,5 6,9-0,4 7,3 6,9 0,4 Engelsk Mundtlig 8,5 8,6-0,1 8,9 8,1 0,8* 8,3 8,2 0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,7 7,2-0,5 5,7 6,6-0,9* 5,7 6,7-1,0* Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 8,3 7,8 0,5 5,9 6,5-0,6 6,4 6,9-0,5 7,5 7,8-0,3 6,0 6,9-0,9* 7,0 7,8-0,8* Gennemsnit /////////////// 7,4 7,7-0,3 6,7 6,9-0,2 7,1 7,4-0,3 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Hillerødsholmskolen, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/ /2015 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 6,9 7,0-0,1 Mundtlig 7,8 8,2-0,4 Retskrivning 6,9 7,2-0,3 Skriftlig 6,8 7,0-0,2 Engelsk Mundtlig 8,6 8,3 0,3 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,0 7,0-1,0* Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 6,8 7,1-0,3 6,8 7,6-0,8* Gennemsnit /////////////// 7,1 7,4-0,3 Side 45 af 94

46 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Kornmarkskolen, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 7,2 6,7 0,5 5,5 5,7-0,2 6,5 6,4 0,1 Mundtlig 8,6 8,3 0,3 7,1 7,1 0,0 8,0 7,6 0,4 Retskrivning 7,4 7,4 0,0 5,1 5,4-0,3 6,4 6,4 0,0 Skriftlig 6,2 6,6-0,4 5,4 5,9-0,5 6,0 6,1-0,1 Engelsk Mundtlig 8,0 7,9 0,1 7,0 7,0 0,0 6,9 7,1-0,2 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,4 6,5-1,1* 4,8 5,9-1,1* 5,1 6,0-0,9 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,5 7,3 0,2 4,8 5,5-0,7 5,7 6,1-0,4 8,3 7,7 0,6 5,8 6,1-0,3 6,8 7,1-0,3 Gennemsnit /////////////// 7,3 7,3 0,0 5,7 6,1-0,4 6,4 6,6-0,2 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Kornmarkskolen, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/ /2015 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 6,3 6,2 0,1 Mundtlig 7,9 7,6 0,3 Retskrivning 6,2 6,3-0,1 Skriftlig 5,8 6,2-0,4 Engelsk Mundtlig 7,3 7,4-0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,1 6,4-1,3* Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 5,9 6,2-0,3 6,9 6,9 0,0 Gennemsnit /////////////// 6,4 6,6-0,2 Side 46 af 94

47 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Sophienborgskolen, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 7,8 7,3 0,5 6,6 6,9-0,3 6,5 7,1-0,6 Mundtlig 10,1 9,1 1,0* 8,0 8,0 0,0 10,4 9,3 1,1* Retskrivning 9,0 8,2 0,8* 6,6 6,8-0,2 6,9 7,5-0,6 Skriftlig 8,7 7,6 1,1* 6,9 7,0-0,1 7,5 7,4 0,1 Engelsk Mundtlig 8,5 8,6-0,1 7,6 7,9-0,3 8,4 8,5-0,1 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 8,7 7,6 1,1* 8,2 7,4 0,8 7,9 7,5 0,4 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 9,2 8,0 1,2* 6,7 6,9-0,2 6,5 7,0-0,5 8,7 8,1 0,6 6,5 7,2-0,7 6,8 7,7-0,9* Gennemsnit /////////////// 8,9 8,2 0,7* 7,1 7,2-0,1 7,6 7,7-0,1 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Sophienborgskolen, Hillerød Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/ /2015 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 7,1 7,2-0,1 Mundtlig 9,6 8,8 0,8* Retskrivning 7,7 7,5 0,2 Skriftlig 7,8 7,3 0,5 Engelsk Mundtlig 8,3 8,5-0,2 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 8,4 7,5 0,9* Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,7 7,4 0,3 7,5 7,8-0,3 Gennemsnit /////////////// 8,0 7,7 0,3 Side 47 af 94

48 4.5 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år I det følgende beskrives data for udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik. Om data Andel elever med dårlige resultater i læsning / matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Det skal bemærkes, at en negativ udvikling i procentpoint er hensigtsmæssig i forhold til målopfyldelse, idet målet er, at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år. Bemærk at tabellerne ikke siger noget om skolernes niveau og standpunkt men udelukkende noget om den faglige progression. Sammenligning af måltallene fra skoleårene 2013/14 til 2014/15 skal generelt gøres med forsigtighed. Se desuden afsnit Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i læsning, folkeskoler, Hillerød 2011/ / / / / /15 2. klasse -3 procentpoint +1 procentpoint Uændret 4. klasse Uændret -2 procentpoint +1 procentpoint 6. klasse +3 procentpoint -2 procentpoint +1 procentpoint 8. klasse -4 procentpoint Uændret +3 procentpoint Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i læsning, folkeskoler, Frederiksborg Byskole 2012/ / / /15 2. klasse -4 procentpoint +1 procentpoint 4. klasse +2 procentpoint -1 procentpoint 6. klasse -3 procentpoint -1 procentpoint 8. klasse -1 procentpoint +4 procentpoint Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i læsning, folkeskoler, Grønnevang Skole 2012/ / / /15 2. klasse -1 procentpoint +4 procentpoint 4. klasse +1 procentpoint +1 procentpoint 6. klasse -9 procentpoint +5 procentpoint 8. klasse -8 procentpoint +10 procentpoint Side 48 af 94

49 Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i læsning, folkeskoler, Hanebjerg Skole 2012/ / / /15 2. klasse +13 procentpoint -8 procentpoint 4. klasse +5 procentpoint -1 procentpoint 6. klasse +2 procentpoint -11 procentpoint 8. klasse Uændret +5 procentpoint Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i læsning, folkeskoler, Hillerød Vest Skolen 2012/ / / /15 2. klasse -2 procentpoint Uændret 4. klasse -6 procentpoint +4 procentpoint 6. klasse -1 procentpoint +9 procentpoint 8. klasse +9 procentpoint -3 procentpoint Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i læsning, folkeskoler, Hillerødsholmskolen 2012/ / / /15 2. klasse -4 procentpoint +8 procentpoint 4. klasse -18 procentpoint +7 procentpoint 6. klasse +1 procentpoint +3 procentpoint 8. klasse +1 procentpoint Uændret Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i læsning, folkeskoler, Kornmarkskolen 2012/ / / /15 2. klasse +8 procentpoint -1 procentpoint 4. klasse +1 procentpoint -1 procentpoint 6. klasse +10 procentpoint -13 procentpoint 8. klasse +3 procentpoint -2 procentpoint Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i læsning, folkeskoler, Sophienborgskolen 2012/ / / /15 2. klasse -1 procentpoint Uændret 4. klasse Uændret -6 procentpoint 6. klasse -4 procentpoint +4 procentpoint 8. klasse Uændret +6 procentpoint Side 49 af 94

50 4.5.2 Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik, folkeskoler, Hillerød 2011/ / / / / /15 3. klasse -1 procentpoint -2 procentpoint -4 procentpoint 6. klasse Uændret Uændret -2 procentpoint Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik, folkeskoler, Frederiksborg Byskole 2012/ / / /15 3. klasse -6 procentpoint -9 procentpoint 6. klasse -2 procentpoint -3 procentpoint Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik, folkeskoler, Grønnevang Skole 2012/ / / /15 3. klasse -7 procentpoint +11 procentpoint 6. klasse -2 procentpoint Uændret Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik, folkeskoler, Hanebjerg Skole 2012/ / / /15 3. klasse +6 procentpoint -10 procentpoint 6. klasse +5 procentpoint -4 procentpoint Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik, folkeskoler, Hillerød Vest Skolen 2012/ / / /15 3. klasse +1 procentpoint -10 procentpoint 6. klasse -6 procentpoint +1 procentpoint Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik, folkeskoler, Hillerødsholmskolen 2012/ / / /15 3. klasse +3 procentpoint -9 procentpoint 6. klasse +7 procentpoint Uændret Side 50 af 94

51 Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik, folkeskoler, Kornmarkskolen 2012/ / / /15 3. klasse -5 procentpoint -5 procentpoint 6. klasse Uændret -5 procentpoint Udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik, folkeskoler, Sophienborgskolen 2012/ / / /15 3. klasse -3 procentpoint -4 procentpoint 6. klasse Uændret Uændret Side 51 af 94

52 5 Data: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1 Ingen elever må få under karakteren 2 7 I det følgende beskrives data for, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Eleverne indgår alene med de prøvekarakterer, som de rent faktisk har opnået. Elevernes karaktergennemsnit beregnes som summen af de afgivne karakterer divideret med antallet af prøver. Hvis en elev fx kun har aflagt prøve i mundtlig dansk, betyder det, at elevens karaktergennemsnit i dansk er lig med den karakter, han har opnået i dansk. Elever, der ikke har aflagt alle prøver, medregnes således ikke med 0 eller andet i de manglende prøver. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 7 Fra budget 2016 er denne indikator formuleret som: Alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Side 52 af 94

53 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune: Hillerød Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Klassetrin: 9. klasse Institution: Alle Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 53 af 94

54 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Frederiksborg Byskole Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Grønnevang skole Side 54 af 94

55 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Hanebjerg Skole Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Hillerød Vest Skolen Side 55 af 94

56 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Hillerødsholmskolen Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Kornmarkskolen Side 56 af 94

57 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Sophienborgskolen Afgrænsninger i figurerne Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Klassetrin: Hillerød Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte, Specialklasser 9. klasse Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 57 af 94

58 5.2 Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning øges og udgør i % I det følgende beskrives data for, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Side 58 af 94

59 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Institution: Kommune (bopæl): Alle Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Alle Alle Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 59 af 94

60 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Hillerød (bopælskommune) Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Institution: Kommune (bopæl): Alle Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Alle Hillerød Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 60 af 94

61 6 Data: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1 Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange Om data Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Gennemsnit pr. indikator Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Hillerød, 2014/2015 Side 61 af 94

62 6.1.2 Social trivsel Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Hillerød, 2014/2015 Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Hillerød, 2014/2015 Side 62 af 94

63 6.1.3 Faglig trivsel Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Hillerød, 2014/2015 Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Hillerød, 2014/2015 Side 63 af 94

64 6.1.4 Støtte og inspiration i undervisningen Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Hillerød, 2014/2015 Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Hillerød, 2014/2015 Side 64 af 94

65 6.1.5 Ro og orden Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr klassetrin, Hillerød, 2014/2015 Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution, Hillerød, 2014/2015 Side 65 af 94

66 6.2 Elevers fravær ligger under landsgennemsnittet I det følgende beskrives data for det gennemsnitlige elevfravær opdelt i forhold til fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Om data Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Fraværsdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring. Det er kun skoler med et administrativt system, som kan overføre oplysninger om elevfravær. Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Gennemsnitligt elevfravær, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune: Hillerød Institutionstype: Folkeskoler Institution: Alle Side 66 af 94

67 Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Gennemsnitligt elevfravær, Frederiksborg Byskole Gennemsnitligt elevfravær, Grønnevang skole Side 67 af 94

68 Gennemsnitligt elevfravær, Hanebjerg Skole Gennemsnitligt elevfravær, Hillerød Vest Skolen Side 68 af 94

69 Gennemsnitligt elevfravær, Hillerødsholmskolen Gennemsnitligt elevfravær, Kornmarkskolen Side 69 af 94

70 Gennemsnitligt elevfravær, Sophienborgskolen Afgrænsninger i figurerne Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune: Hillerød Institutionstype: Folkeskoler Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 70 af 94

71 7 Data: Kompetencedækning 7.1 Den formelle kompetencedækning i folkeskolens fag skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i 2018 og med fuld kompetencedækning i 2020 I det følgende beskrives data for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som undervisningsfag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Side 71 af 94

72 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Hillerød Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Institution: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 72 af 94

73 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Hillerød Side 73 af 94

74 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Hillerød Afgrænsninger i figurerne Skoleår: 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Fag: Institution: Hillerød Folkeskoler 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 74 af 94

75 8 Data: Overgange til ungdomsuddannelser 8.1 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. I det følgende præsenteres data for andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Om data Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. Side 75 af 94

76 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2010/2011, 2011/2012, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Hillerød Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 76 af 94

77 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Hillerød Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Hillerød Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 9. klasse, 10. klasse Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 77 af 94

78 8.2 Andel elever, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse I det følgende beskrives data for, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren År: 2012, 2013, 2014 Kommune: Hillerød Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 78 af 94

79 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, hele landet Afgrænsninger i figuren År: 2012, 2013, 2014 Kommune: Alle Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 79 af 94

80 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Hillerød Afgrænsninger i figuren År: 2012, 2013, 2014 Kommune: Hillerød Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 80 af 94

81 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Frederiksborg Byskole Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Grønnevang skole Side 81 af 94

82 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Hanebjerg Skole Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Hillerød Vest Skolen Side 82 af 94

83 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Hillerødsholmskolen Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Kornmarkskolen Side 83 af 94

84 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Sophienborgskolen Afgrænsninger i figurerne År: 2012, 2013, 2014 Kommune: Hillerød Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 84 af 94

85 8.3 Andel elever, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse I det følgende beskrives data for, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Hillerød Afgrænsninger i figuren År: 2012, 2913 Kommune: Hillerød Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af Side 85 af 94

86 personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Afgrænsninger i figuren År: 2012, 2013 Kommune: Alle Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 86 af 94

87 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Hillerød Afgrænsninger i figuren År: 2012, 2013 Kommune: Hillerød Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse Fra-Institution: Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 87 af 94

88 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Frederiksborg Byskole Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Grønnevang skole Side 88 af 94

89 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse pr. køn, Hanebjerg Skole Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Hillerød Vest Skolen Side 89 af 94

90 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Hillerødsholmskolen Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Kornmarkskolen Side 90 af 94

91 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Sophienborgskolen Afgrænsninger i figurerne År: 2011, 2012, 2013 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Hillerød Folkeskoler 9. klasse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Side 91 af 94