4 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet på børne-og ungehandicapområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet på børne-og ungehandicapområdet"

Transkript

1 4 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet på børne-og ungehandicapområdet Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 16

2 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden kan du som forælder læse om, hvad formålet med støtten er, hvem der er i målgruppen, og hvad støtten kan bestå af. På den måde kan du som forældre til et barn med funktionsnedsættelse danne dig et foreløbigt overblik over, hvilke støttemuligheder, der typisk vil være for dit barns, dit og din families behov. Dernæst kan du blandt andet læse om, hvilke økonomiske konsekvenser der kan være af en anbringelse, hvordan vi vælger anbringelsessted og følger op på støtten. Til sidst kan du finde lovgrundlaget for kvalitetsstandarden. Når du har læst kvalitetsstandarden, står du måske tilbage med nogle spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i kvalitetsstandarden. Disse spørgsmål kan du stille til Myndighed børn og unge handicap, som vil hjælpe med at besvare dine spørgsmål og forstå indholdet af kvalitetsstandarden. Hvad er formålet med en kvalitetsstandard? Kvalitetsstandarden er et supplement til den gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis, og en måde at forventningsafstemme med dig om graden af den støtte, som Myndighed børn og unge handicap kan tilbyde til dit barn, dig og din familie. Kvalitetsstandarden beskriver kommunens serviceniveau, det vil sige, hvad der vil være gældende i de fleste situationer. Standarden understøtter dermed, at dit barn og familie får samme mulighed for at modtage støtte som andre familier med et barn med en funktionsnedsættelse. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed tage afsæt i dit barns, dine og familiens forudsætninger og behov. Det er en fælles opgave at finde den rette støtte til dit barn I Randers Kommune vægter vi dialogen med både dit barn og dig som forælder højt. Dette betyder, at Myndighed børn og unge handicap inddrager dit barn, dig og din familie i den proces, der leder op til, at der træffes en afgørelse om, hvorvidt dit barn, du eller din familie kan få støtte og omfanget af den støtte, I kan få. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du som forælder har en aktiv rolle i at hjælpe til med, at dit barns sag oplyses bedst muligt, sådan at dit barn og familie får den støtte, som passer bedst til jeres behov. Det betyder, at du skal hjælpe Myndighed børn og unge handicap med at komme hele vejen rundt om dit barns, dit og familiens behov. Når dit barn, du som forælder og/eller din familie modtager støtte, sker det med udgangspunkt i serviceloven. Serviceloven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Formålet med støtten er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig, for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Her er det også vigtigt at nævne for dig, at afgørelser efter serviceloven altid skal træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn. Side 2 af 16

3 Vi inddrager også andre aktører for sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats Vi prioriterer forebyggende indsatser højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer dit barn, du og din familie står over for ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, sådan at dit barn, du eller din familie får støtte til de pågældende udfordringer, og det sker på en helhedsorienteret måde. Det betyder, at når du samarbejder med Myndighed børn og unge handicap, sker det altid med baggrund i dit barns og families samlede livssituation. Det betyder, at du også kan opleve, at: Myndighed børn og unge handicap vil foreslå at inddrage andre relevante aktører, både i og uden for kommunen, for at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling Myndighed børn og unge handicap måske vil fortælle dig om indsatser i andre kvalitetsstandarder, som beskriver andre støttemuligheder. Side 3 af 16

4 Generelt om børne- og ungehandicapområdets kvalitetsstandarder Socialområdet har i alt 5 kvalitetsstandarder på børne- og ungehandicapområdet, der omhandler følgende former for støtte i serviceloven: 1. Økonomiske tilskud til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste 2. Forebyggende indsatser, ledsagelse og afløsning/aflastning 3. Foranstaltninger i form af familiekonsulent, kontaktperson eller døgnaflastning 4. Anbringelse uden for hjemmet 5. Hjemmetræning Vi laver kvalitetsstandarder på børneområdet for, dels at beskrive de former for støtte, som Myndighed børn og unge handicap ofte modtager henvendelser eller ansøgninger om, og dels give dig som forælder et overblik over, hvor bredt indsatserne kan spænde i variation, omfang og intensitet på børneområdet - fra økonomiske tilskud som den mindst indgribende til anbringelse, som den mest vidtgående indsats. Kvalitetsstandarderne er rettet mod børn og unge under 18 år med betydelige og varige funktionsnedsættelser medmindre andet fremgår af standarderne. Formålet med indsatserne i kvalitetsstandarderne er forskellige, eksempelvis er indsatserne i standard nr. 1 og 5 af økonomisk kompenserende karakter, mens indsatserne i nr. 2 og 3 har fokus på, i et samarbejde med dig som forælder, at styrke både dit barn og din families samlede mestring af eget liv i hjemmet med vægt på de ressourcer I hver især har og kan bidrage med. En anbringelse uden for hjemmet vil ske, når det på baggrund af en børnefaglig undersøgelse vurderes, at en anbringelse er den mest hensigtsmæssige indsats i forhold til dit barns støttebehov. Indsatserne i de 5 kvalitetsstandarder kan kombineres. Derfor vil du måske opleve, at når du som forælder kontakter os, vil vi også kigge på andre kvalitetsstandarder sammen med dig, for at sikre at dit barn, dit og din familie får en helhedsorienteret indsats, som imødegår jeres samlede behov. Du vil ligeledes kunne opleve, at vi vil inddrage anden relevant støtte efter serviceloven, som ikke fremgår af vores kvalitetsstandarder. Hvis den samlede indsats indeholder en kombination af flere indsatser eksempelvis både aflastning, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, så kan en ændring i den ene indsats også få betydning for de andre indsatser, dit barn eller I modtager. Dette skyldes, at kommunen er forpligtet til at sikre, at der ikke sker dobbeltkompensation, det vil sige at dit barn, du som forælder eller familien ikke modtager hjælp efter forskellige bestemmelser til det samme formål og behov. Det gælder særligt for indsatserne i kvalitetsstandard 1, 2 og 3. Som udgangspunkt er ingen indsatser varige, og Myndighed børn og unge handicap følger løbende op på, om den iværksatte indsats fortsat opfylder sit formål og lovens betingelser. Det betyder, at indsatsen omkring dit barn og jeres familie kan ændre sig, så omfanget af f.eks. et tilskud eller indsats enten nedsættes eller forøges. En opfølgning kan også medføre, at der iværksættes en anden form for støtte f.eks. grundet ændringer eller at indsatsen skal ophøre, hvis formålet er opnået eller dit barns behov har ændret sig. Du skal være opmærksom på, at når dit barn fylder 18 år, så skal støtten i stedet vurderes efter reglerne i servicelovens afsnit 5, som omhandler støtte til voksne, medmindre der er tale om efterværn eller opretholdt anbringelse. Dit barn og du som forælder vil i god tid modtage grundig vejledning omkring overgangen fra barn til voksen af Randers Kommune. Side 4 af 16

5 Kvalitetsstandard nr. 4: Anbringelse uden for hjemmet En anbringelse uden for hjemmet er en af de muligheder for særlig støtte, som findes i servicelovens 52. Forskellen på støtte efter 52 og de fleste andre bestemmelser om støtte til børn i serviceloven er: At der skal være igangsat eller foretaget en børnefaglig undersøgelse, og at denne har peget på en indsats efter 52 At der inden iværksættelse af en indsats er afholdt en samtale med dit barn (børnesamtale) At der foreligge en handleplan, som bl.a. beskriver formål og konkrete mål for indsatsen At der følges op senest 3 måneder efter iværksættelse af indsats og derefter mindst halvårligt på indsatsen Du kan læse mere om disse krav under afsnittet Hvilke særlige krav er der før vi kan iværksætte en anbringelse? En anbringelse uden for hjemmet betyder, at dit barn flytter til eksempelvis en godkendt plejefamilie eller et godkendt opholdssted/institution. Hvad er formålet med støtten? Hvem vil være i målgruppen for en anbringelse? Hvilken støtte kan mit barn og vores familie få under en anbringelse? Dit barn kan have brug for anbringelse uden for hjemmet i en periode af sit liv. Dermed vil dit barn ikke nødvendigvis have brug for et langvarigt anbringelse. Der kan også være tale om en anbringelse, hvor vi efter en periode arbejder på en hjemgivelse eller på at dit barn kan tilbydes en mindre indgribende form for støtte. Formålet med en anbringelse uden for hjemmet er at sikre en indsats, hvor der drages omsorg og støtte for dit barns behov for trivsel, udvikling og læring og understøtte, at dit barn og I som familie opnår størst mulig mestring. Der kan ligeledes være tale om en anbringelse, hvor formålet er at sikre dit barn den rette behandling, omsorg og pleje, som du ikke har mulighed for at yde trods støtteforanstaltninger i hjemmet og i dagtilbud. Målgruppen for anbringelse uden for hjemmet er børn, hvor en anbringelse vil være af væsentlig betydning for barnets særlige behov for støtte, og hvor det er den indsats, som bedst kan løse de behov, der er kommet frem gennem en børnefaglige undersøgelse. Det kan også være, at dit barn som følge af sin betydelige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse har et så omfattende omsorgs- og pasningsbehov, at I ikke kan dække det i hjemmet med støtte. Det kan eksempelvis også være, hvis det vurderes at dit barns udvikling og trivsel er truet. Hvis vi vurderer, at dit barns behov kan kompenseres med en mindre indgribende indsats, eksempelvis i form af aflastning, tabt arbejdsfortjeneste og lignende tilbud, så vil dette blive sat i gang fremfor en anbringelse uden for hjemmet. Hvis det viser sig, at den form for støtte ikke længere er tilstrækkelig, så kan en anbringelse uden for hjemmet af dit barn blive aktuel. En anbringelse betyder, at dit barn flytter til eksempelvis en godkendt plejefamilie, hvilket kan være en netværksplejefamilie eller en almen, forstærket eller specialiseret plejefamilie, eller et døgntilbud, som fremover skal sørge får dit barns kost, logi, tøj, lommepenge osv. Det valgte anbringelsessted for dit barn skal under anbringelsen arbejde med de konkrete mål i handleplanen, så formålet med anbringelsen kan opnås. Side 5 af 16

6 Som udgangspunkt arbejdes der altid på, at dit barn ikke skal forblive anbragt i længere tid end nødvendigt. I anbringelsesperioden kan det betyde, at der eksempelvis arbejdes på at støtte og udvikle dine forældrekompetencer og/eller dit barns mestringsstrategier for at afhjælpe nogle af de udfordringer, der lå til grund for dit barns anbringelse. Dette kan være med henblik på, at dit barn kommer hjem igen, eller med henblik på at opnå en god relation og kontakt mellem dig som forælder og dit barn under anbringelsen. Hvis dit barn er anbragt grundet et omfattende omsorgs- og pasningsbehov, så har der ofte være sat ind med andre former for støtte i hjemmet, som ikke længere er tilstrækkelige. For nogle børn kan en anbringelse derfor være for resten af deres opvækst. Når dit barn anbringes uden for hjemmet bevarer du forældremyndigheden over dit barn. Myndighed børn og unge handicap og anbringelsesstedet skal sikre, at du som forælder, så vidt det er muligt, bliver inddraget i beslutninger, der har med dit barn at gøre. Hvis der er uenighed mellem Myndighed børn og unge handicap og dig har Myndighed børn og unge handicap mulighed for at træffe beslutning uden dit samtykke, hvis det vurderes at være af væsentlig karakter og nødvendigt af hensyn til dit barns bedste. Myndighed børn og unge handicap skal have fokus på, at dit barn får mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre, familie og netværk. Planlægningen af samværet mellem dit barn og dig, sker som udgangspunkt i et samarbejde mellem dit barn, Myndighed børn og unge handicap, anbringelsessted og dig som forældremyndighedsindehaver. Særligt om støtteperson til dit barn og dig under anbringelse Myndighed børn og unge handicap skal forud for anbringelsen hjælpe dit barn med at finde en person i barnets netværk, der skal være barnets støtteperson under anbringelsen. Hvis du har forældremyndigheden, har du ret til en støtteperson, mens dit barn er anbragt. Støttepersonen er en neutral person, hvis opgave er at lytte og være der for at støtte dig. Det kan eksempelvis være til at forstå og acceptere en anbringelse. Det kan også være, at støtte dig i samarbejdet med Myndighed børn og unge handicap og anbringelsessted, eksempelvis at hjælpe dig med at forberede dig til møder. Du har mulighed for selv at foreslå en støtteperson. Myndighed børn og unge handicap vil så vurdere, om denne person, er egnet som støtteperson. Særligt om muligheden for efterværn eller opretholdt anbringelse ved det 18. år En anbringelse skal ophøre, når formålet er nået, eller når dit barn fylder 18 år. Du kan under afsnittet Hvordan følges der op på, at den støtte, som mit barn og familie får, fortsat passer til vores behov? læse mere om, hvordan hjemgivelsen af dit barn forløber. I visse tilfælde vil en anbringelse kunne forlænges udover det 18. år, når det vurderes at være af væsentlig betydning for dit barns behov for støtte, og hvis dit barn eller dennes værge er indforstået med det. Dette kaldes efterværn eller opretholdt anbringelse. Side 6 af 16

7 Hvis dit barn er anbragt uden for hjemmet op til det 18. år, så skal Myndighed børn og unge handicap senest 6 måneder inden dit barn fylder 18 år træffe afgørelse om, hvorvidt dit barn har behov for efterværn, opretholdt anbringelse eller om dit barns behov for støtte skal vurderes efter servicelovens bestemmelser til voksne. Myndighed børn og unge handicap vil, i god tid forinden afgørelsen skal træffes, sørge for at vejlede, inddrage og samarbejde med dit barn og dig som forældremyndighedsindehaver omkring overgangen til det 18. år. Efterværn Formålet med efterværn er at bidrage til, at dit barn får en bedre overgang til voksenlivet, og der skal blandt andet være fokus på at understøtte dit barns uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold som eksempelvis erhvervelse af selvstændig bolig. Efterværn kan bestå af: Fortsættelse på det hidtidige anbringelsessted Udpegning af en fast kontaktperson for dit barn Etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted Tildeling af andre former for støtte, der bidrager til en god overgang til en selvstændig tilværelse for dit barn. Efterværn ydes efter en konkret og individuel vurdering af dit barns behov for at sikre en målrettet indsats i forhold til uddannelse, arbejde og boligforhold. Efterværn kan iværksættes eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis: Dit barn fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er tilstede Dit barns situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte Støtten er ophørt, og behovet herfor opstår igen. Opretholdt anbringelse i en plejefamilie Formålet med den opretholdte anbringelse i en plejefamilie er at bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til dit barns næste boform. Formålet er derudover at imødekomme dit barns behov for støtte og omsorg i plejefamiliens trygge rammer. Hvis dit barn umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt i en plejefamilie, så er der mulighed for at barnet kan forblive i plejefamilien til og med det 22. år. Betingelserne for opretholdelse af en anbringelse er: Dit barn har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og At dit barn eller dennes værge samtykker At opretholdelsen af anbringelsen er af væsentlig betydning for behovet for støtte og At det bidrager til en god overgang til voksenlivet for dit barn, herunder forberedelsen til dit barns næste boform. Målgruppen for opretholdelse af anbringelse i plejefamilie, er unge, som forventes at være afhængige af massiv støtte i deres voksentilværelse, herunder også i forbindelse med deres boligsituation. Det kan eksempelvis være unge med svære Side 7 af 16

8 multiple funktionsnedsættelser, svære psykiske lidelser mv. af et sådan omgang, at de uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i et fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde eller gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Hvorvidt dit barn er i målgruppe er en vurdering, som vil blive foretaget af en sagsbehandler på voksenområdet, som dit barn vil få tilknyttet i forbindelse med den overgang, som sker fra børneområdet til voksenområdet ved det 18.år. Hvad er de økonomiske konsekvenser ved en anbringelse? Mens dit barn er anbragt, overtager kommunen forsørgelsen. Det betyder, at eksempelvis udbetaling af børne- og ungeydelser til dig som forælder bortfalder. Dit barn vil under anbringelse få udbetalt et beløb til tøj- og lommepenge af kommunen. En anbringelse kan påvirke andre økonomiske ydelser til dig som forælder som eksempelvis Børnebidrag fra fraflyttet skilsmisseforælder (overføres til kommunen) Merudgiftsydelse (bortfalder) Tabt arbejdsfortjeneste (bortfalder) Boligsikring (kan blive nedsat) Du har som forælder stadig forsørgerpligt overfor dit barn. Myndighed børn og unge handicap skal derfor tage stilling til, om du skal bidrage til de udgifter (egenbetaling), der er forbundet med dit barns anbringelse uden for hjemmet. Egenbetalingens størrelse afhænger blandt andet af din indtægt. Der er mulighed for, at du af forskellige grunde kan blive fritaget helt eller delvist for at egenbetalingen. Du modtager en afgørelse med klagevejledning. Egenbetaling ved opretholdt anbringelse i plejefamilie Dit barn får selvstændig forsørgelsespligt fra det 18. år. Det betyder at egenbetalingen for dig som forælder bortfalder, når dit barn fylder 18 år. Hvordan vurderer vi om der er brug for en anbringelse og hvilke særlige krav er der før vi kan anbringe dit barn? Dit barn vil derfor selv skulle stå for sine udgifter til kost, logi og personlige fornødenheder. På baggrund af din dokumenterede indtægter og udgifter (rimelige) vil der blive foretaget en vurdering af omfanget af dit barns egenbetaling. Myndighed børn og unge handicap vil indgå i et samarbejde med dig og barnets anden forælder om at få afklaret, hvilke behov dit barn eller I har brug for støtte til. Myndighed børn og unge handicap har ansvaret for, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes afgørelse og vil derfor ofte have brug for, at du/i som forældre hjælper til med at få de nødvendige oplysninger frem. Udover oplysninger fra jer, så kan der også være behov for at indhente fra andre relevante parter f.eks. læge, skole, sygehus, Det kan også dreje sig om oplysninger fra andre dele af forvaltningen f.eks. oplysninger fra PPR, Sundhedsplejen mv. Vi vil altid indhente oplysninger med samtykke fra dig og barnets anden forælder. En anbringelse uden for hjemmet er en af de muligheder for særlig støtte, som findes i serviceloven efter 52. Når vi skal iværksætte støtte herefter er der nogle særlige krav: Side 8 af 16

9 Vi skal igangsætte eller lave en børnefaglig undersøgelse Vi skal holde en samtale med dit barn (børnesamtale) Vi skal lave en handleplan, som bl.a. beskriver formål og konkrete mål for indsatsen Vi skal følges op senest 3 måneder efter iværksættelse af indsats og derefter mindst halvårligt på indsatsen. Du kan læse mere om børnefaglig undersøgelse, børnesamtale og handleplan på de næste sider. Myndighed børn og unge handicap vil træffe en afgørelse om anbringelse, hvis Myndighed børn og unge handicap vurderer, at en anbringelse bedst kan imødekomme de støttebehov, der er fremkommet i den børnefaglige undersøgelse. Med afgørelsen vil du få en begrundelse og klagevejledning samt en handleplan. Dit barn og dig som forældremyndighedsindehaver skal samtykke til en anbringelse og dens formål, ellers kan anbringelse kun besluttes af kommunens Børn- og Ungeudvalg (anbringelse uden samtykke). Der gælder særlige sagsbehandlingsregler, som kommunen skal følge, hvis der er tale om en anbringelse uden samtykke. Her kan eksempelvis nævnes, at dit barn over 12 år samt du som forælder skal orienteres om retten til at se sagens akter, til at udtale sig i sagen over for børn- og ungeudvalget, og at have sin egen advokat og bisidder med til mødet i udvalget. Hovedparten af Socialområdets anbringelser uden for hjemmet sker på baggrund af et samarbejde og enighed mellem forældremyndighedsindehaver og Myndighed børn og unge handicap. Hvis dit barn er over 15 år, skal dit barn også give samtykke til anbringelsen uden for hjemmet. Hvis der ikke er enighed om, hvordan dit barn bedst kan støttes, vil Myndighed børn og unge handicap dog altid tage udgangspunkt i at sikre dit barns bedste. I nogle ganske få tilfælde kan det føre til en anbringelse uden samtykke, hvis børn- og ungeudvalget vurderer, at der er risiko for alvorlig skade på dit barns trivsel og sundhed. En anbringelse udenfor hjemmet kan iværksættes akut, såfremt der er tale om problemer, der nødvendiggør, at barnet eller den unge anbringes meget hurtigt. En anbringelse vil dog oftest foregå i planlagt samarbejde med forældre og barnet / den unge. Der kan også laves akutanbringelse uden samtykke, hvis formanden for børn- og ungeudvalget vurderer, at der er risiko for alvorlig skade på dit barns trivsel og sundhed. Særligt om børnefaglig undersøgelse Vi skal iværksætte en børnefaglig undersøgelse, hvis dit barn må antages, at have behov for særlig støtte på grund af en betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Når en antagelse vil være tilstrækkelig, så skyldes det, at formålet er på et så tidligt tidspunkt som muligt at få afdækket dit barns eller din families udfordringer eller behov, så det kan vurderes, om der er grundlag for at iværksætte særlig støtte efter 52. Vi iværksætter ikke automatisk en børnefaglig undersøgelse, fordi dit barn har en betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Vi skal have en antagelse eller Side 9 af 16

10 vurdering om, at dit barns funktionsnedsættelse betyder, at der er behov for særlig støtte. Særlig støtte er den støtte, der ikke kan ydes af dit barns daglige sociale og pædagogiske omgivelser, herunder I som forældre, pædagoger, lærere etc. eller via konsulentbistand efter servicelovens 11. Det er nødvendigt med en dyberegående undersøgelse og en række særlige hjælpeforanstaltninger, der kræver særligt uddannet personale, økonomiske midler samt særlig planlægning og opfølgning. En børnefaglig undersøgelse vil blive aktuel, hvis det eksempelvis ikke ud fra de foreliggende oplysninger er tydeligt, hvilken indsats (-er) der skal iværksættes eller hvor behovet hos dit barn medfører, at det skal undersøges om der er behov for en tættere opfølgning og konkrete mål for indsatsen, for at sikre dit barns udvikling og trivsel. Det kan eksempelvis være, hvis dit barns handicap er massivt og komplekst, at din families samlede trivsel er truet, eller at den iværksatte rådgivning, støtte eller aflastning efter servicelovens 11 eller 84, jf. 44 ikke vurderes at være tilstrækkelig. En beslutning om iværksættelse eller ikke iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse er en afgørelse, som du som forælder kan klage over. En børnefaglig undersøgelse gennemføres så vidt muligt i samarbejde med dig som forældremyndighedsindehaver/værge og dit barn, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal som udgangspunkt indeholde en afdækning af følgende: Udvikling og adfærd Familieforhold Skoleforhold Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Andre relevante forhold En børnefaglig undersøgelse skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet med undersøgelsen kræver. Undersøgelsen skal være afsluttet senest 4 måneder efter, at Myndighed børn og unge handicap bliver opmærksom på, at dit barn kan have behov for særlig støtte. En børnefaglig undersøgelse er ikke ensbetydende med, at der efterfølgende iværksættes en indsats efter 52. Undersøgelsen kan komme frem til, at dit barns behov for særlig støtte kan imødekommes via indsatser beskrevet i de andre kvalitetsstandarder eller skal dækkes efter anden lovgivning, eksempelvis sundhedsloven. Du kan læse mere om andre indsatser i kvalitetsstandard nr. 1, 2 og 5. Særligt om børnesamtale Når der er tale om særlig støtte skal der forinden en indsats iværksættes og herefter løbende ved opfølgninger afholdes en samtale med dit barn, så dit barn får mulighed får at blive hørt og inddraget. Samtalen er frivillig for dit barn. Dit barn har mulighed for at tage en bisidder med til samtalen. Samtale kan undlades, hvis dit barns modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Et eksempel på karakter kan være, hvor Side 10 af 16

11 dit barn vil blive stillet i en urimelig presset situation ved gennemførelsen. Inddragelse af barnet kan også ske via observationer. Myndighed børn og unge handicap sender afgørelse med begrundelse og klagevejledning samt handleplan. Når der er truffet afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet, vil Myndighed børn og unge handicap afsøge anbringelsesmulighederne i forhold til, hvilket behov dit barn har. Alle relevante oplysninger fra handleplanen vil blive udleveret til det kommende anbringelsessted. Særligt om handleplan under anbringelse Inden iværksættelse af anbringelse uden for hjemmet skal der foreligge en handleplan. Handleplanen fastlægger formålet, og hvilke konkrete mål, der skal arbejdes med for at understøtte, at formålet med anbringelsen kan opnås. Hvis dit barn er fyldt 16 år, så skal handleplanen også opstille konkrete mål for overgangen til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Hvornår kan jeg forvente svar på hvilken støtte, der kan bevilges? Hvordan vælger vi anbringelsessted? Der skal laves en særskilt plan for støtten til dig som forælder, når dit barn er anbragt uden for hjemmet. Der kan enten være tale om en særskilt plan eller en helhedsorienteret plan, hvor også de konkrete mål for barnet indgår. Formålet med planen er at bidrage til løsning af de problemer, der ligger til grund for anbringelsen og/eller bidrage til et godt samvær for dit barn. Byrådet har besluttet, at når den børnefaglige undersøgelse er afsluttet skal der inden for 2 uger træffes afgørelse om, hvilken støtte, der kan bevilges. Du vil blive inddraget i det omfang det er muligt, når Myndighed børn og unge handicap skal beslutte, hvor dit barn skal bo. Som regel besøger både du og dit barn det sted/tilbud, der kan komme på tale. Du har ret til at blive hørt, inden Myndighed børn og unge handicap træffer den endelige beslutning om valg af anbringelsessted. En anbringelse kan ske i eller på: Netværksplejefamilie En almen, en forstærket eller en specialiseret plejefamilie Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder Opholdssteder Døgntilbud, herunder delvis lukkede døgntilbud Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling Myndighed børn og unge handicap vil ved valg af anbringelsessted tage udgangspunkt i dit barns behov for særlig støtte, som beskrevet i den børnefaglige undersøgelse og på den baggrund vurdere, hvilket tilbud, der passer bedst til dit barn. Følgende forhold vil derfor blandt andet indgå i vurderingen: hvordan og hvor dit barns behov bedst kan imødekommes, herunder muligheden for at tilbyde nære og stabile relationer til voksne, samt dit barns fortsatte relation til familie, netværk, skole, fritidstilbud mv. Alle børn har et behov for nære, stabile og trygge rammer, og dette hensyn ændres ikke, når et barn anbringes uden for hjemmet. I det omfang det er muligt af hensyn til dit barns behov vil Myndighed børn og unge handicap ved valg af anbringelsessted altid prioritere, at dit barn kan anbringes i familielignende rammer i en plejefamilie. Dette forudsætter, at de pågældende personer fra netværket vil være i stand til at støtte dit barns behov, i forhold til eksempelvis et pleje og behandlingsbehov. Side 11 af 16

12 Forstærkede og specialiserede plejefamilier og døgntilbud mv. vil typisk først blive aktuelt, hvis dit barns anbringelse er begrundet i specifikke behandlingsbehov, som kræver et behov for særlige kompetencer. Hvis dit barn har behov for et døgntilbud vil kommunens egne tilbud blive anvendt, hvis de opfylder dit barns behov. Herudover vil der også kunne ske anbringelse på andre kommunale og regionale døgntilbud og private opholdssteder. Med undtagelse af netværksplejefamilier skal alle anbringelsessteder være godkendt af Socialtilsynet. En netværksplejefamilie skal i stedet konkret godkendes i forhold til et bestemt barn eller ung af Randers Kommune. Hvordan følges der op på, at den støtte, som mit barn og familie får, fortsat passer til vores behov? Myndighed børn og unge handicap vil samtidig med valg af anbringelsessted tage stilling til dit barns skolegang, og kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) vil i den forbindelse blive inddraget, da PPR understøtter dagtilbud og skoler i kommunen. Randers Kommune skal i følge servicelovens 148, stk. 2, løbende følge den enkelte indsats for at sikre os, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Vi skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Når dit barn eller du som forælder modtager støtte, har man pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for den modtagne støtte. Dette fremgår af retssikkerhedslovens 11, stk.2. Der vil være en løbende opfølgning på anbringelsen af dit barn. Det er lovbestemt, at der skal være opfølgning senest 3 mdr. efter iværksættelsen af anbringelsen og herefter minimum hvert halve år, hvor der foretages vurdering af, hvorvidt anbringelse stadig er det rette i forhold til dit barns behov. Myndighed børn og unge handicap tager på tilsynsbesøg på anbringelsesstedet og vil i den forbindelse også tale med dit barn. Samtalen sker så vidt muligt uden at ansatte fra anbringelsesstedet er til stede. Status samt samtale med dit barn, dig og barnets anden forælder vil danne grundlag for opfølgning. I forbindelse med opfølgning vil handleplanen for anbringelse blive revideret. En anbringelse skal ophøre, når formålet er nået, eller når den unge fylder 18 år, se dog ovenfor om efterværn og opretholdt anbringelse i plejefamilie. Hjemgivelse Når der på baggrund af opfølgning bliver tale om hjemgivelse af dit barn, så skal Myndighed børn og unge handicap træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiodens længde. Forud for hjemgivelse skal Myndighed børn og unge handicap revidere handleplanen, hvilket sker på baggrund af en samtale med dit barn og i samarbejde med dit barn og dig som forælder. Handleplanen vil blandt andet beskrive den videre indsats, herunder om der eksempelvis skal iværksættes støtte i hjemmet, når dit barn kommer hjem. Side 12 af 16

13 Lovgrundlag Serviceloven Uddrag af Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog 56, 57 a, 57 b og 58, 68, stk. 2 og 3, og 68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år. Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. 50 eller en ungefaglig undersøgelse, jf. 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud: 7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. 66. Uddrag om anbringelse uden samtykke 58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af 1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, 2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for, 3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller 4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge, kan børn og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet. Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse efter 52, stk. 3, nr. 7. Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet. Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Side 13 af 16

14 Uddrag om efterværn 76. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson, jf. 52, stk. 3, nr. 6, kan opretholdes efter det fyldte 18. år. Stk. 3. For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, 1) at døgnophold, jf. 55, på et anbringelsessted, jf. 66, opretholdes, 2) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. 52, stk. 3, nr. 6, 3) at etablere en udslusningsordning, jf. 55, i det hidtidige anbringelsessted og 4) at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at støtte efter stk. 2 og 3 kan tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis 1) den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er til stede, 2) den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller 3) støtte er ophørt, jf. stk. 7, og behovet herfor opstår igen. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. 58 eller 14, stk.2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. 52, stk. 3, nr. 7 eller 14, stk.2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, jf. 66, stk. 1, nr. 4, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1. Stk. 7. Tilbud efter stk. 2-6 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3 eller 76 a, stk. 2. Uddrag om opretholdt anbringelse 76 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for Side 14 af 16

15 støtte, og hvis den unge eller dennes værge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform. Stk. 2. For unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 eller efter 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i en plejefamilie efter 66, stk. 1, nr. 1-4, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnophold, jf. 52, opretholdes. Såfremt den unges plejefamilie ikke længere vurderes egnet som plejefamilie for den pågældende unge, kan kommunalbestyrelsen tilbyde den unge anbringelse i en anden plejefamilie, som den unge har en nær relation til og er tryg ved. Ved tilbud om anbringelse hos en anden plejefamilie skal betingelserne i stk. 1 være opfyldt. Stk. 3. Opretholdelse af døgnophold efter stk. 2 skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år. Ordliste: Ankestyrelsens praksis: Ankestyrelsen træffer nogle afgørelser i sager, som de offentliggør, hvis de vurderer sagen er generel eller principiel. Disse afgørelser er bindende og sætter dermed en rettesnor for, hvordan kommuner efterfølgende skal behandle lignende sager. Helhedsorienteret indsats: En indsats, som tager udgangspunkt i hele dit barns og din families situation og behov, og som tænker de forskellige indsatser, som I får, sammen. At mestre eller opnå mestring: At mestre eget liv mest muligt betyder, at dit barn eller du som forælder og din familie bliver bedre til at klare forskellige situationer eller udfordringer, som opstår i ens liv. Det kan eksempelvis være, at dit barn bliver bedre til at klare personlige og praktiske opgaver. Det betyder ikke, at man bliver god til alting, men at man så vidt muligt bliver bedre til flere ting. Det kan derfor også variere fra person til person. Funktionsniveau: Det siger noget om din evne til at håndtere forskellige opgaver eller situationer i din dagligdag. Det kan f.eks. dreje sig om påklædning eller madlavning, hvor der kan være fysiske forhold hos dig, som gør det svært for dig at håndtere det. Funktionsnedsættelse: Det siger noget om din evne til at mestre dine fysiske eller psykiske udfordringer, og hvordan de påvirker/begrænser dit hverdagsliv. Det kan f.eks. dreje sig om, at du kan have svært ved at skabe og fastholde relationer til andre; at du har svært ved at gå i gang med opgaver og gennemføre dem eller strukturere din hverdag og aktiviteter, eller at du har svært ved at færdes selvstændigt mm. Vurdering: Når vi har alle nødvendige oplysninger i en sag, så foretager Myndighed børn og unge handicap et skøn/vurdering af, om betingelserne i loven er opfyldt Bisidder: Du har ret til at tage en bisidder med til møder. Han eller hun kan være med til at støtte dig ved møderne. En bisidder modtager ikke løn fra kommunen, og Myndighed børn og unge handicap sende breve til en bisidder og udveksler heller ikke oplysninger om dit barn eller dig/din familie, medmindre du har givet samtykke til dette Side 15 af 16

16 Samtykke: Samtykke betyder at sige ja til og at være indforstået med. Det er et vigtigt begreb i forbindelse med anbringelsessager, hvor forudsætningen for en del beslutninger er, at du som forælder og dit barn over 15 år giver deres samtykke. Der skal altid være tale om et såkaldt informeret samtykke, det vil sige, at du og dit barn på 15 år eller derover, skal have en grundig information om baggrunden for en beslutning og konsekvenserne af den. Du og dit barn på 15 år eller derover kan til enhver tid trække et samtykke tilbage. Skøn: I denne sammenhæng er skøn det samme som vurdering. Når vi har alle nødvendige oplysninger i en sag, så foretager sagsbehandleren et skøn/vurdering af, om betingelserne i loven er opfyldt. Side 16 af 16

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning på børne- og ungehandicapområdet

5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning på børne- og ungehandicapområdet 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning på børne- og ungehandicapområdet Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 11 Kvalitetsstandard for hjemmetræning: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

10 Kvalitetsstandard for aflastning for voksne

10 Kvalitetsstandard for aflastning for voksne 10 Kvalitetsstandard for aflastning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for aflastning for voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden

Læs mere

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol Lovgivningen v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol Lov om social service 46, stk.1 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at

Læs mere

6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse

6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse 6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud beskyttet beskæftigelse: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?

Læs mere

14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne

14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne 14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 7 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første

Læs mere

7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud

7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud 7 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Aktivitets- og samværstilbud Hvordan læser jeg

Læs mere

12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne

12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne 12 Kvalitetsstandard for ledsagerordning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for ledsagerordning: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

2 Kvalitetsstandard om forebyggende indsatser, ledsagelse og aflastning/afløsning på børne- og ungehandicapområdet

2 Kvalitetsstandard om forebyggende indsatser, ledsagelse og aflastning/afløsning på børne- og ungehandicapområdet 2 Kvalitetsstandard om forebyggende indsatser, ledsagelse og aflastning/afløsning på børne- og ungehandicapområdet Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 13 Kvalitetsstandard for forebyggende indsatser,

Læs mere

INTERNE RETNINGSLINJER

INTERNE RETNINGSLINJER INTERNE RETNINGSLINJER Efterværn Task Force udviklingsforløb PRAKSIS I MYNDIGHEDSAFDELINGEN Vær ajour med gældende lovgivning, politikker og standarder ( politikker og standarder findes i mappen og derudover

Læs mere

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102 Dato: 23. april 2014 Kommunernes forpligtelser og handlemuligheder efter serviceloven over for borgere, som rejser til Syrien for at kæmpe, og over for hjemvendte fra konflikten Baggrund PET vurderer,

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

NOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5

NOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5 NOTAT Dato: 19. december 2018 Oversigt over ændringer fra de gældende serviceniveausbeskrivelser til de kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge, samt børn og unge med funktionsnedsættelser

Læs mere

13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne

13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne 13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven Kompetenceplan for Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter 10 Kommunen har pligt til at sørge for at alle kan få gratis rådgivning 11 Kommunen har pligt til at sørge for familieorienteret

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 side 1 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende særlig støtte til børn og unge og herunder vedrørende

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til

Læs mere

Kvalitetsstandard Handleplan

Kvalitetsstandard Handleplan Aabenraa kommune Juni 2018 Kvalitetsstandard Handleplan Indhold Handleplansmøder... 1 Hvornår skal der udarbejdes handleplaner... 2 Indhold i handleplaner... 3 Særligt for døgnanbringelser i Aabenraa kommune...

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

1 Kvalitetsstandard for økonomiske tilskud på børne- og ungehandicapområdet

1 Kvalitetsstandard for økonomiske tilskud på børne- og ungehandicapområdet 1 Kvalitetsstandard for økonomiske tilskud på børne- og ungehandicapområdet Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 14 Kvalitetsstandard for økonomiske tilskud: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

9 Kvalitetsstandard for botilbud til voksne

9 Kvalitetsstandard for botilbud til voksne 9 Kvalitetsstandard for botilbud til voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 13 Kvalitetsstandard for botilbud til voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Sagsbehandler: Distrikt: Skoledistrikt: Aktuelle foranstaltninger Sæt X Pris pr.mdr Varighed Konsulentbistand

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få?

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Tilsynssag om Viborg Kommunes anbringelser af uledsagede flygtningebørn på eget værelse

Tilsynssag om Viborg Kommunes anbringelser af uledsagede flygtningebørn på eget værelse Ankestyrelsens brev til Viborg Kommune Tilsynssag om Viborg Kommunes anbringelser af uledsagede flygtningebørn på eget værelse Ankestyrelsen vender hermed tilbage i sagen om Viborg Kommunes anbringelser

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

Kompetenceplan for Børn og Unge området. Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen

Kompetenceplan for Børn og Unge området. Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen Kompetenceplan for ørn og Unge området Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen ndledning Tønder Kommunes styrelsesvedtægt samt Lov om Kommunernes Styrelse angiver de overordnede regler for fordeling

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Kvalitetsstandard for afklaringssamtaler, gruppebaserede og individuelle tidsbegrænsede råd- og vejledningsforløb samt mestringsvejledning

Kvalitetsstandard for afklaringssamtaler, gruppebaserede og individuelle tidsbegrænsede råd- og vejledningsforløb samt mestringsvejledning 8 Kvalitetsstandard for afklaringssamtaler, gruppebaserede og individuelle tidsbegrænsede råd- og vejledningsforløb samt mestringsvejledning Vedtaget af Byrådet xxx Side 1 af 16 Kvalitetsstandard for afklaringssamtaler,

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)

Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Indhold

Læs mere

Vejledning til Skema 3. Døgnophold i efterværn årige

Vejledning til Skema 3. Døgnophold i efterværn årige Opdateret 15. januar 2015 Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 3. Døgnophold i efterværn - 18-22-årige Hvornår skal der registreres i skema 3? Kommunen skal indberette nedenstående sagshændelser

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration

Forslag. Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration Lovforslag nr. L XX Folketinget 2013 14 Fremsat den XX. oktober 2013 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Oktober 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune

Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune Børneudvalget har i efteråret 2015 vedtaget en række serviceniveauer på det socialfaglige område Hvorfor serviceniveauer? Det konkrete formål

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Forslag. Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven 2009/1 LSV 178 (Gældende) Udskriftsdato: 30. oktober 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-1426 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2010 Forslag til Lov

Læs mere

Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere.

Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere. 9. november 2015 Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere. Børne- og Ungerådgivningen har samme forpligtelse over for flygtningebørn i henhold

Læs mere

Lov om social service 107

Lov om social service 107 Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 107 Midlertidigt botilbud Om kvalitetsstandarder - En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til at skabe sammenhæng mellem det politisk fastsatte

Læs mere

Lov om social service

Lov om social service ørne- og kulturforvaltningen, Frederikshavn Kommune Kompetenceplan Lov om social service I: indstilling, O: orientering, : bevilling, beslutning Fam.: Familieafd., Afdeling Sagsbehandler Funktionsleder

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 5 Beskæftigelsesankenævn og 5 Sociale Nævn er nedlagt og opgaverne overført til Ankestyrelsen Én ankeinstans for kommunerne Hovedkontor i København Afdelingskontor i Aalborg

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier I medfør af 37, stk. 7, 39, stk. 6, og 42, stk. 7, i Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn, fastsættes:

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108)

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud (Serviceloven 108) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Kvalitetsstandard Overskrift Bostøtte/hjemmevejledning Handicap, psykiatri og socialt udsatte Servicelovens 85 Lovgrundlag Servicelovens 85 Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune

Opfølgning på udmeldte tidsfrister i 2017 og udmelding af tidsfrister for afgørelser i 2018 i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Opfølgning på udmeldte er i og udmelding af er for i Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune Retssikkerhedsloven: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet Rebild Kommune 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 DØGNOPHOLD ( 52 STK.3 NR. 4)...5 ANDEN HJÆLP ( 52 STK. 3 NR. 10)...7 KONTAKTPERSON

Læs mere

Serviceniveau. for Voksen / Handicap

Serviceniveau. for Voksen / Handicap Serviceniveau for Voksen / Handicap Ældre- og Handicapforvaltningen 2012 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 PRINCIPPER FOR INDSATSEN... 3 STØTTE TIL MESTRING AF EGET LIV 3 EN SAMMENHÆNGENDE

Læs mere

(Til samtlige kommuner m.fl.)

(Til samtlige kommuner m.fl.) SKR nr 9710 af 18/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 22. november 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-1085 Senere ændringer til forskriften Ingen Skrivelse

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning Servicestandard for familieorienteret rådgivning herunder tilbud om åben anonym rådgivning Lovgrundlag Servicelovens 11, stk. 1 og 2 Mål med indsats Målet er at yde gratis råd og vejledning, herunder lave

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om støtte til børn (myndighedsbekendtgørelsen)

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om støtte til børn (myndighedsbekendtgørelsen) Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2017 om støtte til børn (myndighedsbekendtgørelsen) I medfør af 22, stk. 4, 30, stk. 5, 43, stk. 4, 44, stk. 5, 45, stk. 7, 46, stk. 8 og 55, stk.

Læs mere

I alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse

I alt mindreudgift Sektor 02 Teknik og Anlæg Bygningsvedligeholdelse 1 Bilag til Direktionens besparelsen Sektor: Konto Korrigeret Forventet merforbrug + Tekst inkl. begrundelse for mer/mindreforbrug Kontonr. budget 211 regnskab 211 Mindreforbrug - Sektor 2 Teknik og Anlæg

Læs mere

1. Rammerne for Eferværn 2. Udviklingen i brugen af efterværn Anbefalinger af Socialforvaltningens fremadrettede arbejde med unge

1. Rammerne for Eferværn 2. Udviklingen i brugen af efterværn Anbefalinger af Socialforvaltningens fremadrettede arbejde med unge KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier NOTAT Til Socialudvalget bilag 1: Temadrøftelse om efterværn Baggrund og indhold Socialudvalget bad i december 2012 om

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere