Kvægproduktion Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema

Transkript

1 Kvægproduktion 2010 Bilag til "Temperaturmåleren", version 5 Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema December 2006

2 2

3 Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal, som indgår i Pulsen og Tema i version 5 af "Temperaturmåleren". I spindelvævsdiagrammet er resultaterne for sidste kvartal indsat. PULS: Nøgletal i PULSEN Økonomi Mælkeindtægt, beregnet (kr./ko/dag) Manglende kvalitetstillæg (kr./ko/dag) Forklaringer Indtægt fra mælk inkl. sæsondifferentiering, kvalitetstillæg og forventet efterbetaling for perioden 1. juli til 31. oktober 2006 pr. årsko. Mælkeprisen er beregnet ud fra Arla s afregningsmodel (kg mælk leveret). Hvor meget kan der yderligere opnås i mælkeindtægt, ved højeste kvalitet pr. årsko? Beregnet for perioden 1. juli til 31. oktober 2006 ud fra Arla s afregningsmodel. Produktion Prognose for kvoteudnyttelse (%) Startydelse 1. kalvs (kg EKM/ko/dag) Startydelse 2. kalvs (kg EKM/ko/dag) Startydelse øvrige (kg EKM/ko/dag) Kg EKM/FE Dage fra kælvning til 1. inseminering Beregnet på baggrund af den faktiske produktion til dato og den forventede produktion i resten af kvoteåret (på baggrund af bl.a. forventede kælvninger). Indikerer, hvilken kvoteudnyttelse der kan forventes i kvoteåret 2006/2007. Hvis udnyttelsen af kvoten overstiger 103%, vises det som negativ i spindeldiagrammet tilsvarende, hvis udnyttelsen er mindre end 80%. Den gennemsnitlige ydelse de første 12 uger efter kælvning for de 1. kalvs køer, der har afsluttet 12 ugers laktationen i perioden (1. juli til 31. oktober 2006). Antallet af køer i gruppen fremgår af udskriften. Beregnes som for 1. kalvs køer, men udtrykkes som et indeks i forhold til 1 kalvs køer. Antallet af køer i gruppen fremgår af udskriften. Beregnes som for 1. kalvs køer, men udtrykkes som et indeks i forhold til 1. kalvs køer. Antallet af køer i gruppen fremgår af udskriften. Et mål for fodereffektiviteten. Er ikke med i denne version, da der ikke foreligger opgjorte foderopgørelser for 3. kvartal Dage fra kælvning til 1. inseminering er et simpelt gennemsnit af antal dage fra kælvning til 1. inseminering, for de køer der har kælvet i perioden og er blevet insemineret. Perioden er sidste 12 mdr. regnet bagud fra sidste kontroldato minus 3 mdr. Miljø & ressourcer Dyreenheder (DE) Beregnes ud fra årsdyr og den dertil knyttede standard dyreenhed og er beregnet de sidste 12 mdr., dvs. 1. november 2005 til 31. oktober

4 Sundhed & Velfærd Dyrlægebehandlinger (%) Døde køer (%) % af køerne, der inden for de sidste 3 mdr. er blevet behandlet af en dyrlæge. % af køerne, der er døde inden for de sidste 3 mdr. Døde kalve (%) % af levendefødte kalve de sidste 12 mdr., der er døde i perioden 0-14 dage efter fødsel. Fødevaresikkerhed Medicinforbrug (antal doser) Nøgletallet udtrykkes i antal doser pr. årsko. Nøgletallet kan pt. ikke beregnes pga. manglende registrering af behandlinger TEMA: Nøgletal i TEMA: Sundhed & Velfærd, perioden 2005 Tidlig udsatte køer 1. Kalvs Øvrige Forklaring Antallet af udsatte køer, er dyr registreret som døde eller slagtet. Disse er registreret af landmand eller slagteriet og indberettet til kvægdatabasen og dyreregistrering. Tidlig udsætning indikerer problemer med ufrivillige udsætninger af køerne inden for de første 90 dage af laktationen. Forklaringer til nedenstående nøgletal i Tema: I foråret og efteråret 2005 fik du vurderet dine dyr gennem Dyrevelfærdsprojektet, af henholdsvis Henriette Schmidt Hansen og Mette Høst Hammershøj. I alt har ca. 40 besætninger deltaget i dette projekt, hvoraf de 28 (studielandbrugene) er præsenteret her. Dvs. I har tidligere været præsenteret for resultatet af de 40. Det nye er at vi har benchmarked jer i forhold til 75% og 25 % fraktilen. Vi udvalgte de nøgletal, som vi mener, kunne være relevante, bl.a. ud fra jeres svar på spørgeskemaundersøgelsen i august Alle registreringerne for køer er præsenteret, som de positive værdier i procent af det samlede antal registrerede dyr. Forklaringerne er taget fra 'Registreringsvejledning velfærdsindikatorer'' fra Delprojekt 6 i Kvægproduktion

5 Smertefulde lidelser Normal gående (Halthed) Ikke skadet dyr (Skader) Forklaring Registreringen gennemføres når køerne står stille og under bevægelse. Den enkelte ko vurderes ømbenet, hvis den står med flad eller krummet ryg, går med krummet ryg, og evt. tager korte skridt. Den enkelte ko vurderes halt, hvis den står og går med krummet ryg, og undgår at støtte på et eller flere ben. Flg. skala benyttes! 0 er ingen bemærkninger,! 2 eller 4 gives for halt gående el stående I temaet i Temperaturmåleren er andel køer der scorede 0 med "ingen bemærkninger" præsenteret som "normal gående". Forekomst af sår og trykninger kategoriseres efter flg. skala: 1. Ingen forekomst 2. Hårløshed, hævelser evt. med betændelse på et samlet areal svarende til en 5-krone. 3. Hårløshed, hævelser evt. med betændelse på et samlet areal svarende til mellem en 5-krone og en håndflade. 4. Hårløshed, hævelser evt. med betændelse på et samlet areal svarende til mere end en håndflade. I temaet i Temperaturmåleren er andel køer der scorede 1 præsenteret som "ikke skadet køer" Øvrige velfærdsvurderinger Rene køer (Renhed) Renhed vurderes ved flg. skala: Forklaring 1. Dyret er fra has og opefter helt rent. 2. Gødningsstænk på yver og/eller lår og/eller flanke 3. Områder med gødning på yver og/eller lår og/eller flanke 4. Store områder med gødning og evt. skorpedannelse på yver og/eller lår og/eller flanke I temaet i Temperaturmåleren er andel køer der scorede enten 1 eller 2 præsenteret som rene køer. Normal rejse-sig-adfærd (Rejse-sig-adfærd) Der gennemføres registrering af køernes rejse-sig-adfærd. Testen gennemføres i staldsystemet - i besætninger, der praktiserer afgræsning foretages testen ved de besøg der gennemføres i sommerperioden hhv. i staldsystemet og på græsmark. 5

6 En stikprøve af køer provokeres til at rejse sig (26 køer i en 100-kos besætning). Køernes rejse-sig-adfærd kategoriseres efter flg. skala: 1. Uafbrudt og normal rejse-sig-bevægelse 2. Uafbrudt rejse-sig-bevægelse, men hvor koen krænger hovedet til siden. 3. Afbrudt rejse-sig-bevægelse, hvor koen er tydeligt besværet i at rejse sig. 4. Unormal evt. afbrudt rejse-sig-bevægelse (eksempelvis "rejser sig som en hest"). Trygge køer (Tryghed) I temaet i Temperaturmåleren er andel køer der scorede enten 1 eller 2 præsenteret som normal rejse-sig-adfærd. Der gennemføres en såkaldt undvigetest på køerne i staldsystemet i besætninger, der praktiserer afgræsning foretages testen ved de besøg der gennemføres i sommerperioden hhv. både i staldsystemet og på græsmark. Køernes respons på, at et menneske nærmer sig og forsøger at berøre dem registreres. Testen fortages på en stikprøve af køerne (26 køer i en 100-kos besætning), idet testpersonen en for køerne ukendt person - nærmer sig den enkelte ko forfra med langsomme skridt. Testpersonen standser ca. 1-1½ meter fra koen og rækker den ene hånd frem. Efter ca. 10 sekunder forsøger testpersonen at røre koen på halsen. Køernes adfærdsmæssige respons scores som: 5: Koen fjerner sig når testpersonen er mere end 2 meter fra koen. 4: Koen fjerner sig når testpersonen er 2-1½ meter fra koen. 3: Koen står stille når testpersonen står stille 1½-1 meter fra koen 2: Koen står stille/snuser evt. til den fremstrakte hånd. 1: Koen accepterer berøring. I temaet i Temperaturmåleren er andel køer der scorede enten 1, 2 eller 3 præsenteret som trygge køer. Graf i TEMA Udsætningsprofil køer Grafen viser antallet af udsatte køer, som enten er dyr registreret som døde eller slagtet. Disse er registreret af landmand eller slagteriet og indberettet til kvægdatabasen og dyreregistrering. Køer har typisk en høj mælkeproduktion i starten af laktationen, og mælkeproducenter sætter derfor meget sjældent køer ud i tidlig laktation uden, at der er meget væsentlige problemer med koen. Forhistorien til en tidligt udsat ko er ofte et traume eller en sygdom, som har forvoldt dyret lidelser, hvorfor frekvens af tidligt udsatte køer således også er en velfærdsindikator. 6

7 Fraktil værdier i PULS og TEMA: 75 % og 25 % 25 %-fraktilen beskriver de dårligste opnåede resultater, mens 75 %- fraktiler fraktilen beskriver den bedste fjerdedel af de medvirkende 28 bedrifter. Se eksempel. Procentvise fordeling % og 75 % fraktiler ,40 0,45 0,50 0,55 0,60 0,65 0,70 0,75 25 % fraktil 75 % fraktil 25% fraktilen viser, at den dårligste fjerdedel ligger på eller under 0,47. 75% fraktilen viser, at den bedste fjerdedel ligger på eller over 0,57 Det betyder, at eksempelvis 75 %-fraktilen angiver den værdi, som den ene bedrift, der lige præcis kommer med i den bedste fjerdedel, har opnået. Det er altså ikke gennemsnit af den bedste fjerdedel. For dyrlægebehandlinger er i stedet indsat normværdien for den enkelte bedrift. 7