Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i matematik Bacheloruddannelsen i matematik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 13. juli 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen (herefter UBST) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 12. juli 2011 fra UBST til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i matematik Bachelor of Science (BSc) in Mathematics Styrelsen gør opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS-point og højst 60 ECTS-point, og dette skal ligge uden for det centrale fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 15, stk. 2. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene matematik på A-niveau, dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Side 2/3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8138 AUDD 8138 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for matematik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).0 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 3/3 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen (matematik)... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen (statistik)... 9 Resumé af kriterievurderingerne Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelserne Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil (matematik) Kandidatuddannelsens kompetenceprofil (statistik) Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur (matematik) Kandidatuddannelsens struktur (statistik) Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det matematiske fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det matematiske fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik består af: Kernefaglig ekspert Professor, Nils A. Baas, Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet, Trondheim. Aftagerrepræsentant Investor relations Direktør, Ulrik Andersson, Tryg Studerende Studerende, Zaki Krag Nielsen, kemistuderende, Københavns Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 24. februar modtaget supplerende dokumentation vedrørende: - kontakt til aftagerpaneler (kriterium 1) - universitetets opgørelse af STÅ (kriterium 2) - specifikation af opgørelse over forskningspublikationer 04. maj 2011 modtaget supplerende dokumentation vedrørende titel 12. maj 2011 modtaget supplerende dokumentation vedr. retskrav Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 24. marts 2011 Der er gennemført et samlet besøg på Aarhus Universitet d. 24. marts for følgende uddannelser: - Bachelor (BSc) i matematik - Cand. scient. i matematik - Cand. scient. i statistik Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2011 Høringssvar modtaget 19. maj Af høringssvaret fremgår det, at Aarhus Universitet ikke har nogle bemærkninger til nærværende akkrediteringsrapport. Sagsbehandling afsluttet 25. maj

9 Bemærkninger Det bemærkes, at nærværende akkrediteringsrapport angår både bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik og kandidatuddannelsen i statistik. Dette afspejler det forhold, at universitetet, grundet store ligheder på tværs af uddannelserne, har dokumenteret uddannelserne i en samlet dokumentationsrapport (jf. DOK: ). 6

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i matematik til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i matematik på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet universitetets kontakt til aftagere og særligt aftagerpanelet kun i nogen grad vurderes at være løbende ligesom det vurderes at være uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har modtaget fra aftagerpanelet og hvordan disse er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Endelig vurderes det også at være uklart, hvilke procedurer institutionen har etableret for at sikre, at der løbende samles op på den uformelle dialog med aftagere. 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen (matematik) ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i matematik til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i matematik på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet universitetets kontakt til aftagere og særligt aftagerpanelet kun i nogen grad vurderes at være løbende ligesom det vurderes at være uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har modtaget fra aftagerpanelet og hvordan disse er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Endelig vurderes det også at være uklart, hvilke procedurer institutionen har etableret for at sikre, at der løbende samles op på den uformelle dialog med aftagere. 8

12 Indstilling for kandidatuddannelsen (statistik) ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i statistik til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsens i statistik på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet universitetets kontakt til aftagere og særligt aftagerpanelet kun i nogen grad vurderes at være løbende ligesom det vurderes at være uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har modtaget fra aftagerpanelet og hvordan disse er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Endelig vurderes det også at være uklart, hvilke procedurer institutionen har etableret for at sikre, at der løbende samles op på den uformelle dialog med aftagere. 9

13 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen i matematik Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i matematik Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i statistik Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 10

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelserne Udbudssted Aarhus Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk Kandidatuddannelsen i matematik udbydes på engelsk Kandidatuddannelsen i statistik udbydes på engelsk Hovedområde Naturvidenskab Bacheloruddannelsens (matematik) grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens (matematik) grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens (statistik) grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

15 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Akademiske kompetencer og kvalifikationer for bacheloruddannelsen i matematik: Uddannelsen giver bacheloren det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer, som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen inden for matematik. Bacheloren har endvidere de fornødne kvalifikationer for videre studier på kandidatniveau. Bacheloren har gennem uddannelsen erhvervet og udviklet en række intellektuelle, faglige og praksis kompetencer: bacheloren har kendskab til matematik bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for matematik bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget bacheloren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger 12

16 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil (matematik) Akademiske kompetencer og kvalifikationer for kandidatuddannelsen i matematik: Formålet med kandidatuddannelsen er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse, at udvikle den studerende fagligt og personligt, så kandidaten: opnår kvalifikationer der giver adgang til ansættelse i private og offentlige virksomheder og organisationer såvel nationalt som internationalt, hvor der kræves sagkundskab på højt niveau inden for matematik, erhverver de nødvendige forudsætninger for videre studier, herunder til ph.d.-uddannelse. Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at kandidaten selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for matematik. Gennem uddannelsen har kandidaten opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål: Kandidaten behersker matematik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for matematik. Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces. Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger. Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling. Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder. Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum. Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger. Kandidaten har forståelse for og indsigt i matematikkens sammenhæng med andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om matematikkens samspil med det omgivende samfund. 13

17 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil (statistik) Akademiske kompetencer og kvalifikationer for kandidatuddannelsen i statistik: Formålet med kandidatuddannelsen er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse, at udvikle den studerende fagligt og personligt, så kandidaten: opnår kvalifikationer der giver adgang til ansættelse i private og offentlige virksomheder og organisationer såvel nationalt som internationalt, hvor der kræves sagkundskab på højt niveau inden for statistik, erhverver de nødvendige forudsætninger for videre studier, herunder til ph.d.-uddannelse. Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at kandidaten selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for statistik. Gennem uddannelsen har kandidaten opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål: Kandidaten behersker statistik bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for statistik. Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces. Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger. Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling. Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder. Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum. Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger. Kandidaten har forståelse for og indsigt i statistiks sammenhæng med andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om statistiks samspil med det omgivende samfund. 14

18 Bacheloruddannelsens struktur Bacheloruddannelsen indeholder følgende: Det obligatoriske program i matematik (100 ECTS): Calculus 1 (5 ECTS) Calculus 2 (5 ECTS) Perspektiver i matematikken (5 ECTS) Lineær algebra (10 ECTS) Introduktion til Matematisk analyse (5 ECTS) Matematisk analyse 1 (Infinitesimalregning) (5 ECTS) Matematisk analyse 2 (Følger og rækker af funktioner) (5 ECTS) Introduktion til Matematisk modellering (5 ECTS) Matematisk modellering 1 (5 ECTS) Matematisk modellering 2 (5 ECTS) Geometri (10 ECTS) Kompleks funktionsteori (5 ECTS) Matematikkens videnskabsteori (5 ECTS) Målteori (5 ECTS) Reel analyse (5 ECTS) eller Sandsynlighedsteori 1.1 (5 ECTS) Algebra (10 ECTS) Differentialligninger (5 ECTS) (Dette kursus er ikke obligatorisk på studieretningen Matematisk modellering) Støttefag inden for datalogi (5 ECTS): Introduktion til programmering (5 ECTS) For studieretningen Matematisk modellering endvidere 55 ECTS obligatoriske bachelor kurser: Statistiske modeller 1 (10 ECTS) Statistiske modeller 2 (10 ECTS) Statistisk teori (10 ECTS) Overlevelsesanalyse 1 (5 ECTS) Variansanalyse (5 ECTS) Sandsynlighedsteori 1.1 (5 ECTS) Sandsynlighedsteori 1.2 (10 ECTS) Valgfrie kurser Et bachelorprojekt på tredje år (10 ECTS) Hvis der ikke vælges retning suppleres med et tilvalgsfag på mindst 30 ECTS eller hvis sigtet med uddannelsen er undervisningskompetence i to gymnasiefag, så mindst 45 ECTS fra et gymnasialt tilvalg (sidefag). Den studerendes samlede program for bacheloruddannelsen godkendes af Bachelorstudienævnet. 15

19 Kandidatuddannelsens struktur (matematik) Uddannelsens generelle indhold og faglige progressionsbestemmelser: Studieprogrammet for uddannelsen skal udgøre et samlet hele og skal opfylde følgende, hvis der ikke kombineres med et gymnasialt tilvalg (sidefag): Programmet skal indeholde videregående studieelementer inden for matematik af et omfang på mindst 90 ECTS, inklusiv speciale, herunder to af følgende obligatoriske kandidatkurser: - Videregående algebra (5 ECTS) - Videregående analyser (5 ECTS) - Topologi (5 ECTS) Det samlede omfang af studieelementer inden for matematik i programmet skal sammen med studieelementerne inden for matematik i den adgangsgivende bacheloruddannelse være mindst 180 ECTS. Programmet skal indeholde et tilvalg uden for matematik på 30 ECTS. Dette krav kan bortfalde, hvis den adgangsgivende bacheloruddannelse har tilstrækkelig bredde. Programmet skal indeholde et speciale af et omfang på 30 ECTS for teoretiske specialer og op til 60 ECTS for eksperimentelle specialer. Programmet skal udover specialet indeholde videregående studieelementer inden for to af hovedområderne Algebra, Geometri og Analyse af et omfang på hver mindst 20 ECTS (området algebra omfatter udover algebraiske emner også emner som kryptologi og matematisk logik. Tilsvarende omfatter området analyse også numerisk analyse og sandsynlighedsteori). Kombineres matematik med et gymnasialt tilvalg (sidefag) med henblik på at opnå faglige kompetence til undervisning i gymnasiet i to gymnasiefag skal kandidatprogrammet opfylde følgende: Programmet skal indeholde den del af sidefaget, der ikke indgår i den adgangsgivende bacheloruddannelse. Programmet skal indeholde kursusaktiviteter inden for matematikkens fagområde af et omfang på mindst 75 ECTS, inklusiv speciale, herunder to af de obligatoriske kandidatkurser i matematik: - Videregående algebra (5 ECTS) - Videregående analyser (5 ECTS) - Topologi (5 ECTS) samt følgende obligatoriske kandidatkurser: - Matematikkens historie (5 ECTS) - Matematikken og datalogiens fagdidaktik (5 ECTS) Det samlede omfang af studieelementer inden for matematik i programmet skal sammen med studieelementerne inden for matematik i den adgangsgivende bacheloruddannelse være mindst 180 ECTS Programmet skal indeholde et speciale af et omfang på 30 ECTS. Specialet skal, så vidt muligt, kombinere matematik med det gymnasiale tilvalg (sidefaget). Programmet skal udover specialet indeholde videregående studieelementer inden for to af hovedområderne Algebra, Geometri og Analyse af et omfang på hver mindst 20 ECTS (området algebra omfatter udover algebraiske emner også emner som kryptologi og matematisk logik. Tilsvarende omfatter området analyse også numerisk analyse og sandsynlighedsteori). Kandidatprogrammet sammensættes individuelt under vejledning. Ved sammensætningen af kandidatprogrammet tages hensyn til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil og det sikres, at den faglige progression og integritet i studiet opfylder kravene til en kandidatuddannelse. Bachelorkurser kan efter godkendelse og i begrænset omfang indgå i programmet. Kandidatprogrammet skal godkendes af studieleder ved uddannelsens start. 16

20 Kandidatuddannelsens struktur (statistik) Uddannelsens generelle indhold og faglige progressionsbestemmelser: Studieprogrammet for uddannelsen skal udgøre et samlet hele og skal opfylde følgende: Programmet skal indeholde videregående studieelementer inden for statistik af et omfang på mindst 90 ECTS, inklusiv speciale. Det samlede omfang af studieelementer inden for statistik i programmet skal sammen med studieelementerne inden for statistik i den adgangsgivende bacheloruddannelse være mindst 180 ECTS. Programmet skal indeholde et speciale af et omfang på 30 ECTS. Kandidatprogrammet sammensættes individuelt under vejledning. Ved sammensætningen af kandidatprogrammet tages hensyn til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil og det sikres, at den faglige progression og integritet i studiet opfylder kravene til en kandidatuddannelse. Bachelorkurser kan efter godkendelse og i begrænset omfang indgå i programmet. Kandidatprogrammet skal godkendes af studieleder ved uddannelsens start. 17

21 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen i matematik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i matematik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i statistik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne Af dokumentationsrapporten s. 3 fremgår det, at der ved Det Naturvidenskabelige Fakultet pr. 1. januar 2010 er nedsat et aftagerpanel bestående af i alt 11 medlemmer, hvoraf følgende fire ifølge institutionen repræsenterer de mest centrale arbejdsmarkedsområder for fakultetets kandidater: - Direktør Jan Korndrup (Lokale Pengeinstitutter) - Executive Chairman Peter Landrock (Cryptomathic Ltd, UK) - Rektor Carsten Claussen (Tornbjerg Gymnasium) - Forsknings- og udviklingsdirektør Bjerne Clausen (Haldor Topsøe) Aftagerpanelet mødes med dekanen, studieledelsen og fakultetets øvrige ledelse ved halvårlige møder (Dokumentationsrapport, s. 3). På aftagerpanelets møder er uddannelsesrelaterede emner faste punkter på dagsordenen (jf. bilag 1). Således fremgår det af dokumentationsrapporten, at aftagerpanelet ved første møde afholdt d. 11. juni 2010 diskuterede uddannelserne bredt under følgende dagsordenspunkter: - Uddannelserne ved fakultetet - Dimittendanalyse - Rekruttering og vejledning strategi og praksis - Kvalitetssikring af uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 4). Af dokumentationsrapporten fremgår det, at aftagerpanelet ikke har diskuteret matematik- og statistikuddannelsen specifikt. Imidlertid oplyses det, at aftagerpanelet på mødet støttede fakultetets overvejelser om et fremtidigt uddannelsesmæssigt fokus på områderne energi, fødevarer og miljø, der for matematik og statistik primært vil omfatte områderne informatik, modellering og statistik, ligesom aftagerpanelet generelt for uddannelserne støttede en fremtidig dialog om nye tiltag, herunder tiltag inden for kvalitetssikring af uddannelser (Dokumentationsrapport, s. 4). Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen indgår i dialog med et aftagerpanel, som vurderes at have relevans for uddannelserne. Imidlertid vurderer akkrediteringspanelet, at denne dialog kun i nogen grad kan betegnes som løbende, idet aftagerpanelet først er blevet nedsat i 2010 og mødeaktiviteten ind til nu har været begrænset til et enkelt møde. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at det på baggrund af dokumentationsrapporten samt akkrediteringspanelets uddannelsesbesøg er uklart, hvilke konkrete tilbagemeldinger institutionen har fået fra aftagerpanelet og hvorledes disse tilbagemeldinger efterfølgende er blevet anvendt til sikring og udvikling af bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik samt kandidatuddannelsen i statistik. Akkrediteringspanelet lægger i sin vurdering særlig vægt på, at uddannelsens ledelse på besøget tilkendegav, at uddannelsens kontakt til aftagersiden kun i mindre grad foregår via den formaliserede dialog med aftagerpanelet. Ud over den etablerede kontakt til aftagerpanelet indgår institutionen ifølge dokumentationsrapporten også i en løbende uformel dialog med aftagersiden, idet en række af instituttets VIP er indgår i forskellige samar- 18

22 bejdsrelationer med relevante parter fra erhvervslivet (Dokumentationsrapport, s. 4). Akkrediteringspanelet er i forlængelse heraf opmærksomt på, at der i dokumentationsrapporten ikke er angivet konkrete eksempler på sådanne samarbejder, eller på hvordan denne mere uformelle aftagerdialog er blevet anvendt til at sikre uddannelsernes relevans og kvalitet. Imidlertid fremgik det af mødet med uddannelsernes ledelse og undervisere, at VIP ernes løbende dialog med gymnasieskolen eksempelvis har resulteret i oprettelsen af et kursus i statistik ligesom en af VIP ernes samarbejde med Klinisk Epidemiologisk Afdeling (Aarhus Universitetshospital) har påvirket indholdet af kurser på kandidatuddannelsen i statistik. Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen indgår i en løbende dialog med aftagere udover aftagerpanelet. Imidlertid vurderer akkrediteringspanelet, at denne dialog primært hviler på de enkelte VIP ers kontakt til erhvervslivet, og derfor er meget personafhængig. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at det er uklart, hvilke procedurer institutionen har til at sikre, at der systematisk samles op på de tilbagemeldinger, som de enkelte VIP er modtager fra aftagerne. Akkrediteringspanelet bemærker dog positivt, at der ifølge uddannelsernes ledelse og undervisere er flere eksempler på, at aftagernes tilbagemeldinger er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Mere end 90 % af bachelorerne i matematik fortsætter på en kandidatuddannelse ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, hvorfor institutionen ind til nu ikke har gennemført systematisk og løbende dialog med dimittender fra bacheloruddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelserne Det er akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsernes dimittender. Således fremgår det af dokumentationsrapporten, at Det Naturvidenskabelige Fakultet siden 2004 årligt har gennemført beskæftigelsesundersøgelser i form af elektroniske spørgeskemaundersøgelser. Undersøgelserne dækker kandidater og ph.d. er, der er dimitteret for henholdsvis ½-1½ år og 4½-5½ år siden og blev senest gennemført i 2010 (Dokumentationsrapport, s. 4). Institutionen har i dokumentationsrapporten s. 4-7 samt bilag 2 og 3 redegjort for resultaterne af beskæftigelsesundersøgelserne gennemført i 2009 og Ifølge supplerende dokumentation modtaget d. 24. februar 2011 blev 27 og 23 dimittender i matematik inviteret til at deltage i undersøgelsen i henholdsvis 2009 og 2010, hvoraf 22 og 18 responderede. Tilsvarende blev 9 og 2 dimittender i statistik inviteret til at deltage i henholdsvis 2009 og 2010, hvoraf 5 og 2 responderede (jf. supplerende dokumentation modtaget d. 24. februar 2011). De gennemførte dimittendundersøgelse fokuserer ud over beskæftigelse også på dimittendernes vurdering af deres uddannelsers kvalitet samt relevans og brugbarhed (Dokumentationsrapport, s. 4). Hvad angår sidstnævnte viser resultaterne fra undersøgelserne, at kandidaterne i såvel matematik som statistik vurderer, at der samlet set er en høj grad af kompetenceopfyldelse, ligesom der også vurderes at være en høj grad af korrespondance mellem den kompetenceprofil kandidaterne har erhvervet via deres uddannelse og arbejdsmarkedets behov for de indlærte kompetencer (Dokumentationsrapporten, s. 4-5). Imidlertid bemærker institutionen i dokumentationsrapporten, at begge dimittendgrupper vurderer, at arbejdsmarkedet generelt efterspørger større erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper hos uddannelsernes dimittender (Dokumentationsrapporten, s. 4). Det er videre akkrediteringspanelet vurdering, at beskæftigelsesundersøgelsens resultater anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet lægger i sin vurdering særligt vægt på, at resultaterne af de løbende undersøgelser ifølge dokumentationsrapporten indgår i fakultetets generelle kvalitetssikringssystem for uddannelserne og tilgår alle parter, der er involveret, herunder dekan, studienævn, studieledere og institutter (Dokumentationsrapporten, s. 4). Endvidere fremgår det af dokumentationsrapporten, at dimittendundersøgelsens resultater vedrørende tværfaglige samarbejdskompetencer har institutionens opmærksomhed og bl.a. søges imødegået via initiativer på universitetsniveau, som har til formål at styrke den tværfaglige undervisning (Dokumentationsrapport, s. 4-5). 19

23 Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Af dokumentationsrapporten s. 6 fremgår det, at overgangsfrekvensen fra bacheloruddannelsen i matematik til en kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet er 96,5 % (denne opgørelse beror på fakultetets egen registrering af overgangsfrekvenser, hvor matematikbachelorer registreres separat). Akkrediteringspanelet kan således konstatere, at mere end 90 % af uddannelsens dimittender fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelserne Ifølge opgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen varierede ledighedsfrekvensen for kandidater inden for fagområderne matematik/fysik/kemi/datalogi fra Aarhus Universitet i perioden mellem 1 % og 6 % (faldende med årene) (Dokumentationsrapport, s. 6). Til sammenligning varierede ledighedsfrekvensen på landsplan i samme periode mellem 3 % og 10 %. Det er på baggrund af dokumentationsrapporten akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet har sandsynliggjort, at kandidatuddannelsernes dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at ledighedsfrekvensen ikke er opgjort isoleret for kandidatuddannelsen i matematik og kandidatuddannelsen i statistik. Således er der i dokumentationsrapporten alene redegjort for dimittendernes beskæftigelsessituation på baggrund af opgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvor dimittender fra kandidatuddannelserne i matematik og statistik indgår som en del af den samlede gruppe: matematik/fysik/kemi/datalogi. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Således viser beskæftigelsesundersøgelserne, at 92 % (samlet for matematik og statistik) af respondenternes første job lå inden for uddannelsens faglige område, mens 18 % vurderer at jobbet lå uden for kerneområdet, men krævede kvalifikationer erhvervet gennem uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 7). Dimittendernes beskæftigelsessituation beskrives i dokumentationsrapporten yderligere i form af: - en liste over private og offentlige institutioner og virksomheder, hvor kandidater i matematik og statistik er beskæftiget (Dokumentationsrapport, s. 7) - lønforholdene for matematik og statistikkandidaterne med en kandidatalder på 1 år og 5 år (Dokumentationsrapport, s. 7), samt - beskæftigelsesområder for kandidater i matematik og statistisk ansat i den offentlige eller private sektor, jf. nedenstående tabel (Dokumentationsrapport, s. 6-7). Tabel 3: Beskæftigelsesområder for kandidater i matematik og statistik ansat i den offentlige eller private sektor. Data er baseret på Det Naturvidenskabelige Fakultets beskæftigelsesundersøgelser 2009 og MATEMATIK (n=37) STATISTIK (n=7) Finans og forskning 14 % - Forskning (ved universiteter, sektorforskning eller forskningsinstitutioner i udlandet) 3 % 57 % It og telekommunikation 16 % 14 % Offentlig administration 3 % - Sundheds- og medicinalindustri - 14 % Transport- og servicevirksomhed 3 % - Undervisning (universiteter, seminarier, gymnasiale uddannelser, grundskoler og lign.) 62 % 14 % 20

24 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet institutionens kontakt til aftagere og særligt aftagerpanelet kun i nogen grad kan betegnes som systematisk og løbende, det er uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har modtaget fra aftagerpanelet og hvordan disse er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet, og at det er uklart hvilke procedurer institutionen har etableret for at sikre, at der løbende samles op på den uformelle dialog med aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at institutionen, via uddannelsens VIP er, indgår i en uformel dialog med aftagere ud over aftagerpanelet og at denne dialog er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at mere end 90 % af uddannelsens dimittender fortsætter i videreuddannelse på kandidatniveau. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen (matematik) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet institutionens kontakt til aftagere og særligt aftagerpanelet kun i nogen grad kan betegnes som systematisk og løbende, det er uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har modtaget fra aftagerpanelet og hvordan disse er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet, og at det er uklart hvilke procedurer institutionen har etableret for at sikre, at der løbende samles op på den uformelle dialog med aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at institutionen, via uddannelsens VIP er, indgår i en uformel dialog med aftagere og at denne dialog er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen har etableret en løbende kontakt til uddannelsens dimittender og har anvendt denne dialog til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Desuden vurderer akkrediteringspanelet at institutionen har sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig på samme niveau som øvrige dimittender fra det naturvidenskabelige hovedområde, og at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen (statistik) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet institutionens kontakt til aftagere og særligt aftagerpanelet kun i nogen grad kan betegnes som systematisk og løbende, at det er uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har modtaget fra aftagerpanelet og hvordan disse er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet, og at det er uklart hvilke procedurer institutionen har etableret for at sikre, at der løbende samles op på den uformelle dialog med aftagere. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at institutionen, via uddannelsens VIP er, indgår i en uformel dialog med aftagere og at denne dialog er blevet anvendt til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen har etableret en løbende kontakt til uddannelsens dimittender og har anvendt denne dialog til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Desuden vurderer akkrediteringspanelet at institutionen har sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig på samme niveau som øvrige dimittender fra det naturvidenskabelige hovedområde, og at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-7 Bilag 1: Aftagerpanel ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Supplerende dokumentation modtaget d. 24. februar

25 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen i matematik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i matematik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i statistik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik samt kandidatuddannelsen i statistik er forankret ved Institut for Matematiske Fag. Ifølge dokumentationsrapporten s. 10 er forskningen ved instituttet fokuseret omkring en række beslægtede forskningsområder, inden for hvilke der forskes i en bred vifte af discipliner. De enkelte forskningsområder er følgende: - Algebra - Analyse - Geometri/Topologi - Sandsynlighedsteori - Statistik - Matematik-Økonomi Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i matematik består overordnet set af obligatoriske kernefaglige kurser, støttefag, samt valgfri kurser. Ifølge dokumentationsrapporten varetages undervisningen i alle uddannelsens kernefaglige kurser af VIP er fra det relevante forskningsmiljø ved Institut for Matematiske Fag. Undtaget er dog fagelementet Matematikkens Videnskabsteori, hvor den kursusansvarlige VIP i stedet er tilknyttet Institut for Vidensskabsstudier (Dokumentationsrapport, s. 9). Universitet har i dokumentationsrapporten s. 9 redegjort for sammenhængen mellem bacheloruddannelsens obligatoriske kernefaglige kurser og de forskningsområder, der er tilknyttet uddannelsen, jf. tabellen nedenfor. Forskningsområde Algebra Analyse Bachelorkurser Calculus (5 ECTS) Perspektiver i matematikken (5 ECTS) Lineær algebra (10 ECTS) Algebra (10 ECTS) Calculus 2 (5 ECTS) Reel analyse (5 ECTS) Introduktion til matematisk analyse (5 ECTS) Sandsynlighedsteori 1.1 (5 ECTS) Matematisk analyse 1 (5 ECTS) Matematisk analyse 2 (5 ECTS) Målteori Differentialligninger (5 ECTS) Kompleks funktionsteori (5 ECTS) 22

26 Geometri/topologi Statistik Geometri (10 ECTS) Introduktion til matematisk modellering (5 ECTS) Matematisk modellering 1 (5 ECTS) Matematisk modellering 2 (5 ECTS) I tillæg til denne oversigt har universitetet, med udgangspunkt i det seneste afsluttede semester, endvidere redegjort for sammenhængen mellem uddannelsens obligatoriske- og valgfri kurser, de kursusansvarlige undervisere samt sidstnævntes forskningsområde(r) (Dokumentationsrapport, s. 10). Det er på baggrund af universitetets redegørelse akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer og de forskningsområder, som er knyttet til bacheloruddannelsen i matematik. Gælder kun for kandidatuddannelsen (matematik) Studieprogrammet for kandidatuddannelsen i matematik sammensættes for den enkelte studerende individuelt og under vejledning. Som følge heraf har institutionen i dokumentationsrapportens tabel 8 redegjort for sammenhængen mellem den samlede portefølje af kandidatkurser inden for matematik, de kursusansvarlige VIP er samt sidstnævntes forskningsfelt og forskningsområde (Dokumentationsrapport, s ). Videre har institutionen i dokumentationsrapportens tabel 9 redegjort for det kursusmæssige indhold af tre typiske kandidatprogrammer for kandidatuddannelsen i matematik (Dokumentationsrapport, s.12-13). Det er på baggrund af universitetets redegørelse akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer og de forskningsområder, som er knyttet til kandidatuddannelsen i matematik. Som eksempel herpå fremgår det af dokumentationsrapportens tabel 8, at den ansvarlige faglærer for kurserne Algebraisk geometri og Algebraiske kurver er tilknyttet forskningsområdet Algebra (Dokumentationsrapport, s. 11). Gælder kun for kandidatuddannelsen (statistik) For kandidatuddannelsen i statistik gælder det ligeledes, at studieprogrammet sammensættes for den enkelte studerende individuelt og under vejledning. Som følge heraf har universitetet i dokumentationsrapportens tabel 10 redegjort for sammenhængen mellem den samlede portefølje af kandidatkurser inden for statistik, de kursusansvarlige VIP er samt sidstnævntes forskningsfelt og forskningsområde (Dokumentationsrapport, s ) Videre har institutionen i dokumentationsrapportens tabel 11 redegjort for det kursusmæssige indhold af tre typiske kandidatprogrammer for kandidatuddannelsen i statistik (Dokumentationsrapport, s.14). Det er på baggrund af universitetets redegørelse akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer og de forskningsområder, som er knyttet til kandidatuddannelsen i statistik. Som eksempel herpå fremgår det af dokumentationsrapportens tabel 10, at de ansvarlige faglærere for kurserne Diskrete Markov processer, Monte Carlo simulering og Stokastisk kalkyle er tilknyttet forskningsområdet Sandsynlighedsteori (Dokumentationsrapport, s ). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne Af dokumentationsrapporten s fremgår det, at bacheloruddannelsen i matematik er underlagt fakultetets fælles bachelorstudienævn, mens kandidatuddannelserne i matematik og statistik er underlagt fakultetets kandidatstudienævn. Ifølge dokumentationsrapporten sker tilrettelæggelsen af uddannelserne og uddannelsernes elementer i et tæt samspil mellem studienævn, studieleder, institutleder og uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget ved Institut for Matematiske Fag, som både bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik samt kandidatuddannelsen i statistik hører under, består af 12 medlemmer, heraf 6 VIP er. Med henvisning til dokumentationsrapporten er uddannelsesudvalgets VIP er tilknyttet Institut for Matematiske Fag og er alle aktive for- 23

27 skere og undervisere med en forskningsprofil inden for uddannelsernes overordnede emneområde (Dokumentationsrapport, s. 15). Universitet har i bilag 12 vedlagt CV er for de 6 VIP er, der aktuelt indgår i uddannelsesudvalget: - Professor Jens Carsten Jantzen (formand) - Lektor Preben Blæsild - Professor Marcel Blökstedt - Lektor Søren Glud Johansen - Lektor Jan Pedersen - Lektor Henrik Stetkær Det er på baggrund af dokumentationsrapporten samt ovennævnte CV er for uddannelsernes tilrettelæggere akkrediteringspanelets vurdering, at bachelor- og kandidatuddannelsen i matematik samt kandidatuddannelsen i statistik i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelserne. Akkrediteringspanelet lægger i sin vurdering særligt vægt på, at flere af uddannelsesudvalgets medlemmer har været fagansvarlige for kurser på både bachelor- og kandidatuddannelserne i det seneste afsluttede semester, jf. dokumentationsrapportens tabel 7,8 og 10 (Dokumentationsrapport, s ). VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i matematik i udstrakt grad undervises af VIP er. Således fremgår det af dokumentationsrapporten s. 16, at der i det akademiske år 2009/2010 var tilknyttet 20 VIP er og 4 DVIP er til uddannelsen, som samlet bidrog med henholdsvis 3,61 og 0,03 årsværk (afrundede tal). Dette resulterer i en VIP/DVIP-ratio på henholdsvis 5 (opgjort i antal) og 108 (opgjort i årsværk). Til sammenligning var VIP/DVIP-ratioen for hovedområdet på landsplan i ,22 (opgjort i årsværk). Akkrediteringspanelet kan således konstatere, at VIP/DVIP-ratioen for bacheloruddannelsen i matematik ligger væsentligt over ratioen på hovedområdet. Gælder kun for kandidatuddannelsen (matematik) Akkrediteringspanelet vurderer videre, at de studerende på kandidatuddannelsen i matematik i udstrakt grad undervises af VIP er. Ifølge dokumentationsrapporten s. 16 fremgår det således, at De kursusansvarlige og øvrige undervisere på kurser under kandidatuddannelsen i matematik er VIP er med en forskningsprofil inden for kursets emneområde og der anvendes ikke DVIP-undervisere. Videre oplyses det, at der samlet deltager omkring 14 VIP er ved kandidatuddannelsen, som samlet bidrager med 2,5 VIP-årsværk (Dokumentationsrapport, s. 16). Gælder kun for kandidatuddannelsen (statistik) Det er ligeledes akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende på kandidatuddannelsen i statistik i udstrakt grad undervises af VIP er. Ifølge dokumentationsrapporten s. 16 fremgår det således, at alle undervisere på kandidatuddannelsen i statistik er VIP er. Endvidere oplyses det, at der til kandidatuddannelsen er knyttet omkring 12 VIP er, som samlet bidrager med 1,6 VIP-årsværk (Dokumentationsrapport, s.16). Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen Ifølge dokumentationsrapportens tabel 13 var der pr. 1/ ressourceudløsende studerende på bacheloruddannelsen i matematik, mens der i samme år var tilknyttet 20 VIP er (Dokumentationsrapport, s. 17). Dette resulterer ifølge institutionen i en studerende/vip-ratio på 9,8 (opgjort i antal). Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse af ovenstående opgørelse kritisk, at institutionen ifølge dokumentationsrapporten samt supplerende dokumentation modtaget d. 24. februar 2011, ikke har mulighed for at angive en studerende/vip-ratio for den enkelte uddannelse på årsværksbasis. Dette skyldes ifølge supple- 24

28 rende dokumentation, at Aarhus Universitet endnu ikke er overgået til administrationssystemet STADS (jf. supplerende dokumentation modtaget d. 24. februar 2011). Det er imidlertid akkrediteringspanelets samlede vurdering, at de studerende på bacheloruddannelsen i matematik har mulighed for at have en tæt kontakt til uddannelsens tilknyttede VIP er. Akkrediteringspanelet lægger i sin vurdering særligt vægt på, at de studerende på besøget gav udtryk for, at de generelt oplever at have en tæt kontakt til uddannelsens undervisere. Gælder kun for kandidatuddannelsen (matematik) Det er ligeledes akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende på kandidatuddannelsen i matematik har mulighed for at have en tæt kontakt til uddannelsens VIP er. Således fremgår det af dokumentationsrapportens tabel 13, at der pr. 1/10 var 45 ressourceudløsende studerende på kandidatuddannelsen i matematik, mens der i samme år var tilknyttet 14 VIP er (Dokumentationsrapport, s. 17). Dette resulterer i en studerende/vip-ratio på 3,2 (opgjort i antal). Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse af ovenstående opgørelse kritisk, at institutionen ifølge dokumentationsrapporten samt supplerende dokumentation modtaget d. 24. februar 2011, ikke har mulighed for at angive en studerende/vip-ratio for kandidatuddannelsen på årsværksbasis. Akkrediteringspanelet bemærker dog samtidig, at de kandidatstuderende på besøget gav udtryk for, at de generelt oplever at have en tæt kontakt til uddannelsens undervisere. Gælder kun for kandidatuddannelsen (statistik) Det er akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende på kandidatuddannelsen i statistik har mulighed for at have en tæt kontakt til uddannelsens VIP er. Således fremgår det af dokumentationsrapportens tabel 13 at der pr. 1/10 var 18 ressourceudløsende studerende på kandidatuddannelsen i statistik, mens der i samme år var tilknyttet 8 VIP er (ifølge supplerende dokumentation modtaget d. 24. februar 2011 er der i alt tilknyttet 12 VIP til uddannelsen, hvoraf 8 var involveret i uddannelsesaktiviteter i opgørelsesåret) (Dokumentationsrapport, s. 17). Dette resulterer i en studerende/vip-ratio på 2,3 (opgjort i antal). Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse af ovenstående opgørelse kritisk, at institutionen ifølge dokumentationsrapporten samt supplerende dokumentation modtaget d. 24. februar 2011, ikke har mulighed for at angive en studerende/vip-ratio for kandidatuddannelsen på årsværksbasis. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at også de kandidatstuderende i statistik på besøget gav udtryk for, at de generelt oplever at have en tæt kontakt til uddannelsens undervisere. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det er på baggrund af dokumentationsrapporten samt universitetets opgørelse over publikationer for perioden (bilag 16) akkrediteringspanelets vurdering, at forskningsmiljøet som er knyttet til bachelorog kandidatuddannelsen i matematik samt kandidatuddannelsen i statistik er af høj international kvalitet (Dokumentationsrapport, s. 17). Således fremgår det af dokumentationsrapporten, at forskningsmiljøet ved Institut for Matematiske fag, bestående af i alt 40 fastansatte videnskabelige medarbejdere samt 30 ph.d.- studerende, har publiceret omkring 70 publikationer pr. år i perioden , jf. tabellen nedenfor (Supplerende dokumentation modtaget d. 24. februar 2011). År Antal Heraf i niveau 2 tidsskrifter %

29 Akkrediteringspanelet bemærker i forbindelse med ovenstående opgørelse positivt, at 51 % af de 72 publikationer fra 2009 blev publiceret i den højest rangerende tidsskriftskategori (dvs. niveau 2). Videre bemærker akkrediteringspanelet positivt, at Institut for Matematiske Fag ifølge dokumentationsrapporten - er vært for en række forskningscentre og netværk, herunder T.N. Thiele Centret for Anvendt Matematik i Naturvidenskaberne, Center for Topologien og Kvanticering af Modulirum (CTQM) m.fl. - er klassificeret som top group mathematics 2007 af Centre for Higher Education Development i deres Ranking of Excellent European Graduate Programmes 2007/ indtager en 22. plads ud af 130 højere læreranstalter i Europa, der har udviklet forskningsstærke fagområder med international orientering på kandidat- og ph.d.-niveau inden for fagene biologi, kemi, fysik og matematik Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen (matematik) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen (statistik) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 12: CV for VIP medlemmer af undervisningsudvalget ved Institut for Matematiske Fag, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 16: Publikationsliste , Institut for Matematiske Fag, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Supplerende dokumentation modtaget d. 24. februar

30 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen i matematik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i matematik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i statistik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Ifølge studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik (bilag 6) giver en færdiggjort bacheloruddannelse i matematik ret til betegnelsen bachelor (BSc) i matematik (dansk)/ Bachelor of Science (BSc) in Mathematics (engelsk). Videre fremgår det af studieordningen, at den overordnede målsætning for bacheloruddannelsen i matematik er at give bacheloren ( ) det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer, som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen inden for matematik (bilag 6). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten s. 19 samt uddannelsens studieordning (bilag 6), at uddannelsens hovedvægt ligger inden for det naturvidenskabelige område, og at uddannelsens faglige profil dermed lever op til Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 12, stk. 3. Gælder kun for kandidatuddannelsen (matematik) Ifølge studieordningen for kandidatuddannelsen i matematik (bilag 8) giver en færdiggjort kandidatuddannelse i matematik ret til betegnelsen cand. scient. i matematik (dansk)/ Master of Science (MSc) in Mathematics (engelsk). Videre fremgår det af studieordningen, at det overordnede formål med kandidatuddannelsen i matematik er ( ) at udvikle den studerende fagligt og personligt, så kandidaten: - opnår kvalifikationer der giver adgang til ansættelse i private og offentlige virksomheder og organisationer såvel nationalt som internationalt, hvor der kræves sagkundskab på højt niveau inden for matematik, - erhverver de nødvendige forudsætninger for videre studier, herunder til ph.d.-uddannelse (bilag 8). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten s. 19 samt uddannelsens studieordning (bilag 8), at uddannelsens hovedvægt ligger inden for det naturvidenskabelige område, og at uddannelsens faglige profil dermed lever op til Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) bilag 1, afsnit 4.8. Gælder kun for kandidatuddannelsen (statistik) Af studieordningen for kandidatuddannelsen i statistik (bilag 9) giver en færdiggjort kandidatuddannelse i statistik ret til betegnelsen cand. scient. i statistik (dansk)/ Master of Science (MSc) in Statistics (engelsk). Videre fremgår det af studieordningen, at det overordnede formål med kandidatuddannelsen i statistik er ( ) at udvikle den studerende fagligt og personligt, så kandidaten: - opnår kvalifikationer der giver adgang til ansættelse i private og offentlige virksomheder og organisationer såvel nationalt som internationalt, hvor der kræves sagkundskab på højt niveau inden for matematik, 27

31 - erhverver de nødvendige forudsætninger for videre studier, herunder til ph.d.-uddannelse (bilag 9). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten s. 19 samt uddannelsens studieordning (bilag 9), at uddannelsens hovedvægt ligger inden for det naturvidenskabelige område, og at uddannelsens faglige profil dermed lever op til Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) bilag 1, afsnit 4.8. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Det er akkrediteringspanelets vurdering, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil samlet set lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Til grund for denne vurdering ligger institutionens udarbejdede oversigt over sammenhæng mellem kvalifikationsrammen og bacheloruddannelsens kompetenceprofil, jf. nedenstående tabel. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at der i uddannelsens kompetenceprofil ikke indgår eksplicitte kompetencemål vedrørende formidling af faglige problemstillinger og løsningsmodeller til ikke-specialister. Akkrediteringspanelet er samtidig opmærksomt på, at denne kompetence ikke understøttes af uddannelsens fagelementer. Således fremgik det af mødet med de studerende og uddannelsens undervisere, at de formidlingsaktiviteter som er indlejret i uddannelsen i form af f.eks. studenteroplæg samt mundtlige eksaminer alene er rettet mod formidling til fagfæller og dermed ikke angår formidling til ikke-specialister. 28

32 Videre bemærker akkrediteringspanelet kritisk, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil kun i begrænset omfang afspejler kvalifikationsrammes krav om tværfaglige samarbejdskompetencer og at denne kompetence kun i nogen grad understøttes af uddannelsens fagelementer. Således fremgik det af mødet med de studerende og uddannelsens undervisere, at bachelorernes tværfaglige samarbejdskompetencer primært understøttes via krav om, at der på bacheloruddannelsen skal indgå studieelementer uden for det centrale fag. Gælder kun for kandidatuddannelserne (matematik og statistik) Det er akkrediteringspanelets vurdering, at kandidatuddannelsernes kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Til grund for denne vurdering ligger institutionens udarbejdede oversigt over sammenhæng mellem kvalifikationsrammen og kandidatuddannelsernes kompetenceprofil (bilag 8 og 9), jf. nedenstående tabel. 29

33 Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid kritisk, at der i kandidatuddannelsernes kompetenceprofil ikke indgår eksplicitte kompetencemål vedrørende tværfagligt samarbejde. Akkrediteringspanelet er samtidig opmærksomt på, at denne kompetence kun i nogen grad understøttes af uddannelsens fagelementer. Således fremgik det af mødet med de studerende og uddannelsens undervisere, at kandidaternes tværfaglige samarbejdskompetencer primært understøttes ved krav om, at der på kandidatuddannelserne skal indgå studieelementer uden for det centrale fag. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen (matematik) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen (statistik) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 6: Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 8: Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 9: Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 30

34 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen i matematik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i matematik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i statistik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Af dokumentationsrapporten s. 22 fremgår det, at de gymnasiale krav til bacheloruddannelsen i matematik fra optaget 2008 er: - Dansk A - Engelsk B, samt - Matematik A Bacheloruddannelsen i matematik er ifølge dokumentationsrapporten s. 22 følgelig: tilrettelagt med henblik på at gøre overgangen fra gymnasieskolen til universitetsstudium overskuelig og pædagogisk/didaktisk sammenhængende for de studerende. Dette sikres ved at tidlige kurser, hvis muligt, tager udgangspunkt i den viden de studerende har erhvervet gennem den adgangsgivende gymnasiale uddannelse. Som eksempel kan nævnes Calculus 1, hvor der i formål står: Kursets mål er - med udgangspunkt i de matematikkundskaber, som deltagerne har tilegnet sig i gymnasiet at give deltagerne kendskab til og forståelse af grundlæggende metoder, begreber og resultater (...) (Dokumentationsrapporten, s. 22; bilag 7). Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse heraf, at de studerende på mødet gav udtryk for, at de mange konfrontationstimer på uddannelsen, og herunder særligt øvelsestimerne også bidrager til, at overgangen fra gymnasiet til bacheloruddannelsen opleves som glidende. Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af uddannelsens studieordning (bilag 6) samt dokumentationsrapporten s. 23, at uddannelsens struktur sikrer en faglig progression fra første til sidste semester. Således fremgår det af dokumentationsrapporten, at uddannelsens obligatoriske kurser skal følges i en bestemt rækkefølge, hvor kurser placeret tidligt i forløbet er forudsætningskrav for kurser placeret senere i studiet. Denne rækkefølge sikrer, at der via uddannelsens indledende kurser opnås grundlæggende viden om fagområdet, hvilket senere følges op af mere avancerede og læringsmæssigt komplekse kurser (Dokumentationsrapport, s. 23). Af dokumentationsrapporten fremgår det videre, at progression og faglig sammenhæng i uddannelsen overordnet sikres via studienævnets godkendelsesprocedure for samtlige kursusaktiviteter, samt ved at der i undervisernes konkrete tilrettelæggelse af de enkelte kurser tages særskilt hensyn til kursets placering (Dokumentationsrapport, s. 23). Akkrediteringspanelet bemærker herudover positivt, at den valgfri del af studieprogrammet sammensættes under vejledning af VIP er ved Institut for Matematiske Fag, og at det samlede studieprogram skal godkendes af uddannelsesudvalgsformanden og studielederen. Således fremgår det af dokumentationsrapporten, at For de valgfrie elementer må den studerende ikke tilmeldes eksamener inden godkendelsen foreligger (Dokumentationsrapport, s. 24). 31

35 Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Ifølge dokumentationsrapporten sikres sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil via studienævnets godkendelsesprocedure for uddannelsens kursusudbud: Ved studienævnets godkendelse af kursusudbuddet for uddannelsen sikres det, at læringsmålene for det enkelte kursus overordnet er i overensstemmelse med kompetenceprofilen for uddannelsen som helhed, og at summen af kurser og studieelementer i et studieprogram kan opfylde kompetenceprofilen. Det sikres endvidere, at læringsmålene for det enkelte kursus er i overensstemmelse med de progressionskrav, der stilles af kursets tidsmæssige placering i studieforløbet. Godkendelsesproceduren sikrer endvidere, at kurserne indeholder den nødvendige og forskningsbaserede indføring i fagets teori, metode og empiri, samt at det anvendte undervisningsmateriale er baseret på relevant og aktuel forskning ( ) (Dokumentationsrapport, s. 28). I forlængelse af ovenstående bemærker akkrediteringspanelet positivt, at læringsmålene for uddannelsens enkelte fagelementer udarbejdes på baggrund af den såkaldte SOLO-taksonomi (Structure of the Observed Learning Outcome), som i korthed er et begrebsapparat, der beskriver læringsmål i et hierarki af tiltagende kompleksitet af den opnåede viden (Dokumentationsrapport, s. 26). Som et konkret eksempel på sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil har institutionen i dokumentationsrapporten s. 29 redegjort for, hvorledes kompetenceprofilens mål for viden: Bacheloren har kendskab til matematik bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for matematik understøttes af læringsmålene for kurserne: - Calculus 2, hvor den studerende ved kursets afslutning forventes at kunne anvende basale metoder og resultater inden for calculus til at løse opgaver: differential- og integralregning i én og flere variable, lineær algebra og rækketeori, og - Målteori, hvor den studerende ved kursets afslutning forventes at kunne gennemføre og formulere matematisk stringente argumenter indenfor den til mål- og integralteori hørende begrebsramme (jf. bilag 7) Akkrediteringspanelet er i forlængelse af ovenstående opmærksomt på, at kompetenceprofilens mål generelt også understøttes gennem de pædagogiske og didaktiske metoder og virkemidler, jf. kursusbeskrivelsernes punkt vedrørende undervisnings- og arbejdsformer (bilag 7). Således indgår eksempelvis gruppe- og projektarbejde i uddannelsen for at sikre, at bachelorer kan opfylde kompetencemålene omkring projektdeltagelse og samarbejdskompetencer, ligesom de større skriftlige opgaver medvirker til at understøtte kompetenceprofilens krav om selvstændighed og strukturering af egen kompetenceudvikling (Dokumentationsrapport, s. 28). Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af institutionens opgørelse af frafald for perioden (jf. tabellen nedenfor), at frafaldet på uddannelsens første år generelt er væsentligt højere end førsteårsfrafaldet på hovedområdet på landsplan. Særligt bemærker akkrediteringspanelet, at frafaldet både i 2007 og 2008 var mere end 33 % højere end på hovedområdet på landsplan Ophørt 1. år 35 % 23 % 20 % Landsgennemsnittet (TEK/NAT) 18 % 16 % 15 % Akkrediteringspanelet bemærker videre kritisk, at der ifølge dokumentationsrapporten ikke er gennemført nogen undersøgelse med det formål at identificere eventuelle årsager til det høje frafald. Af dokumentationsrapporten fremgår det således, at Den umiddelbare årsag til det store frafald for 2007 er uklar ( ) (Dokumentationsrapport, s. 33). Dette bekræftedes endvidere af uddannelsens ledelse, som på mødet tilkendegav, at årsagerne til frafaldet endnu ikke er blevet undersøgt. 32

36 Akkrediteringspanelet er dog samtidig opmærksomt på, at fakultet i sine strategier for uddannelsesudvikling generelt har fokus på gennemførelse og frafald. Dette afspejler sig eksempelvis i den studiereform, som institutionen gennemførte i 2006, hvis formål bl.a. var at styrke fastholdelse og reducere gennemførelsestiden (Dokumentationsrapport, s. 33). For at understøtte dette blev der ifølge dokumentationsrapporten gennemført en række tiltag, der sigtede mod: at styrke den faglige integration på studiet ved at knytte de studerende tættere til de faglige miljøer at lette overgangen fra gymnasieskolen ved o at docere stoffet i mindre og derved mere overskuelige forløb o at reducere abstraktionsniveauet i studiernes første kurser for bedre at matche de studerendes forudsætninger fra gymnasieskolen at øge de studerendes faglige fokusering og styrke (Dokumentationsrapport, s. 33). De konkrete virkemidler, der blev taget i anvendelse på henholdsvis fakultets- og uddannelsesniveau med henblik på at reducere frafaldet var bl.a. - at reducere antallet af studieindgange således at optagelsesområderne efter reformen afspejler institut/centerstrukturen ved fakultet, hvilket indebærer at de studerende fra første dag er tilknyttet et let identificerbart fagligt miljø - at inddele undervisningsåret i 4 kvarterer på hver 7 uger i stedet for i 2 semestre á 15 uger, for dermed at holde de studerende fokuseret, samtidig med at de tidligt får en tilkendegivelse af deres standpunkt - at indføre et matematik-laboratorium og statistik-laboratorium, hvor de studerende kan komme og få hjælp hos to undervisere, der på skift er til stede tre timer hver uge (Dokumentationsrapport, s. 33). Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen har gennemført en række tiltag for at reducere det høje frafald på uddannelsens første år. Imidlertid bemærker akkrediteringspanelet kritisk, at institutionen ikke har undersøgt årsagerne til frafaldet, hvorfor det er uklart, om disse tiltag kan forventes at have nogen effekt. Akkrediteringspanelet er dog samtidig opmærksomt på, at førsteårsfrafaldet i den opgjorte periode har været støt faldende til et niveau, som i 2009 ikke var mere end 33 % højere end frafaldet på hovedområdet på landsplan. Prøveformer Ifølge dokumentationsrapporten indgår valg af prøveform som et centralt element ved den kursusansvarliges tilrettelæggelse af det enkelte kursus, ligesom der Ved fastlæggelse af prøveform tages hensyn til alignment med kursets øvrige elementer og det sikres, at den pågældende prøveform kan anvendes ved udprøvningen af de givne læringsmål (Dokumentationsrapport, s ). Videre fremgår det, at de mest anvendte prøveformer på bacheloruddannelsen i matematik er mundtlig og skriftlig prøve, om end der også anvendes andre prøveformer såsom hjemmeopgave, aktiv deltagelse og multiple choice (Dokumentationsrapport, s. 34). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at de anvendte prøveformer er velegnede til at udprøve tilegnelsen af centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Det er på baggrund af ovenstående vurderingspunkter (adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer) akkrediteringspanelets vurdering, at det samlet set er sandsynliggjort, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. 33

37 Gælder kun for kandidatuddannelsen (matematik) Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Ifølge dokumentationsrapporten er adgangskravet til kandidatuddannelsen i matematik: - en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i matematik eller - en anden naturvidenskabelig bacheloruddannelse med fagelementer indenfor matematik af et samlet omfang på 60 ECTS, som indeholder mindst to af kurserne Algebra, Geometri og Reel analyse eller tilsvarende samt et indledende programmeringskursus. Herudover bemærker akkrediteringspanelet, at der fra 2011 er et krav om engelsk på B-niveau, hvilket begrundes i det forhold, at kandidatuddannelsen udbydes på engelsk (Dokumentationsrapport, s. 22; bilag 8). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og kandidatuddannelsens faglige niveau sikres ved, at der i forbindelse med tilrettelæggelse og godkendelse af kurser og det kursuscurriculum der udbydes under kandidatuddannelsen i matematik tages udgangspunkt i, at de studerende har kvalifikationer og faglige kompetencer på bachelorniveau svarende til ovenstående adgangskrav (Dokumentationsrapport, s. 22). Faglig progression fra første til sidste semester Som nævnt under kriterium 2 sammensættes studieprogrammet for kandidatuddannelsen i matematik for den enkelte studerende individuelt og under vejledning af VIP er med et detaljeret kendskab til fagområdet og til det curriculum, der udbydes ved fakultetet. Programmet opbygges overordnet set af videregående kursuselementer placeret på kandidatuddannelsens tre første semestre og afsluttes med et speciale. Ved sammensætningen af studieprogrammet tages hensyn til: - at programmet skal reflektere kandidatuddannelsens kompetenceprofil og opfylde øvrige studieordningsfastsatte krav - at programmet skal sikre den faglige progression og kohærens i uddannelsen - den studerendes behov for toning af den faglige kompetenceprofil i retning af den ønskede erhvervsfunktion (Dokumentationsrapport, s. 24). Det enkelte kandidatprogram skal godkendes af uddannelsesudvalgsformanden og studielederen inden kandidatuddannelsen påbegyndes og er herefter obligatorisk for den studerende (Dokumentationsrapport, s. 24). Ifølge dokumentationsrapporten er den studerendes valgfrihed til at sammensætte sit kandidatprogram således en valgfrihed, der er gældende ved studiestart, hvor programmet fastsættes, men betyder ikke, at den studerende gennem hele uddannelsen arbitrært kan til- og fravælge kurser (Dokumentationsrapport, s. 24). Det er på baggrund af dokumentationsrapporten samt bilag 8 og 10 akkrediteringspanelets vurdering, at der trods uddannelsens fleksible struktur er sikret en sammenhæng og faglig progression fra uddannelsens første til sidste semester. Akkrediteringspanelet lægger i sin vurdering særligt vægt på, at de studerende på mødet tilkendegav, at de systematisk indkaldes til vejledningssamtaler vedrørende valg af kurser. Videre fremgik det af mødet med de studerende, at der på institutionens hjemmeside findes en række anbefalede studieforløb/faste fagpakker, som de studerende typisk følger. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Som for bacheloruddannelsen i matematik sikres sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og kandidatuddannelsens kompetenceprofil overordnet via studienævnets godkendelsesprocedure for uddannelsens kursusudbud, men også via studielederens godkendelse af den enkelte studerendes uddannelsesprogram (Dokumentationsrapport, s. 28, 24). 34

38 For at eksemplificere denne sammenhæng har institutionen i dokumentationsrapportens tabel 19 redegjort for, hvorledes udvalgte læringsmål for kurser i et typisk studieprogram på kandidatuddannelsen i matematik understøtter uddannelsens kompetenceprofil (Dokumentationsrapport, s ). Heraf fremgår det for eksempel, at kompetenceprofilens mål: Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces bl.a. vil være understøttet af kurserne Fraktalgeometri og Videregående analyse. Således fremgår det af målbeskrivelsen for disse fag, at de studerende forventes at opnå kompetence til henholdsvis at diskutere et foreskrevet delemne, som ikke har været behandlet i timerne ved at anvende kursets teori og Anvende kursets grundlæggende teknikker, resultater og begreber på konkrete eksempler og opgaver (Dokumentationsrapport, s. 30; bilag 10). Akkrediteringspanelet er i forlængelse af ovenstående opmærksomt på, at kompetenceprofilens mål generelt også understøttes gennem de pædagogiske og didaktiske metoder og virkemidler, jf. kursusbeskrivelsernes punkt vedrørende undervisnings- og arbejdsformer (bilag 10). Således indgår eksempelvis gruppe- og projektarbejde i uddannelsen for at sikre, at kandidater kan opfylde kompetencemålene omkring projektdeltagelse og samarbejdskompetencer, ligesom de større skriftlige opgaver medvirker til at understøtte kompetenceprofilens krav om selvstændighed og strukturering af egen kompetenceudvikling (Dokumentationsrapport, s. 28). Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid, at kompetenceprofilens mål vedrørende formidling: Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum kun i mindre grad understøttes af uddannelsens fagelementer. Således fremgik det af mødet med de studerende og uddannelsens undervisere, at de formidlingsaktiviteter, som er indlejret i uddannelsen i form af f.eks. studenteroplæg samt mundtlige eksaminer, alene er rettet mod formidling til fagfæller og dermed ikke angår formidling til ikke-specialister. Frafald Det er på baggrund af institutionens redegørelse for frafald på kandidatuddannelsen i matematik (bilag 14) akkrediteringspanelets vurdering, at frafaldet i perioden er på niveau med eller mindre end frafaldet på hovedområdet på landsplan i samme periode, jf. tabellen nedenfor. Kandidat i matematik Frafald 0 % 7 % 9 % Landsgennemsnittet (TEK/NAT) 7 % 7 % 15 % Prøveformer I lighed med valg af prøveformer på bacheloruddannelsen tages der i forbindelse med fastlæggelsen af prøveformer på kandidatuddannelsen generelt hensyn til alignment med kursets øvrige elementer og det sikres, at den pågældende prøveform kan anvendes ved udprøvningen af de givne læringsmål (Dokumentationsrapport, s ). Ifølge dokumentationsrapporten resulterer ovenstående hensyn i, at de mest anvendte prøveformer på kandidatuddannelsen i matematik er mundtlig og skriftlig prøve. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at prøveformen hjemmeopgave også anvendes i et mindre omfang (Dokumentationsrapport, s. 34). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at disse prøveformer er velegnede til at afprøve tilegnelsen af centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Det er på baggrund af ovenstående vurderingspunkter (adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer) akkrediteringspanelets vurdering, at det samlet set er sandsynliggjort, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. 35

39 Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen (matematik) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af studieordningen for gymnasialt tilvalg i matematik (bilag 17), at det studieforløb, der er rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler, lever op til de faglige mindstekrav. Af bilag 17 (jf. akkrediteringsrapporten s. 51) fremgår det således, at dette forløb indeholder: - kernestof på et omfang på mindst 60 ECTS-point, herunder kurser i calculus, matematisk analyse, geometri, lineær algebra, algebra samt sandsynlighedsregning og statistik - dybdestof af et omfang på højst 30 ECTS-point, herunder kurser i matematisk modellering og videregående fag inden for emnerne i kernestoffet - breddestof af et omfang på ca. 20 ECTS-point, herunder matematikkens historie, programmering og matematisk modellering samt - fagdidaktik og videnskabsteori af et omfang på ca. 10 ECTS-point. Gælder kun for kandidatuddannelsen (statistik) Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Ifølge dokumentationsrapporten er adgangskravet til kandidatuddannelsen i statistik: - en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i matematik efter studieretningen Matematisk modellering fra Aarhus Universitet - en anden naturvidenskabelig bacheloruddannelse i statistik fra Københavns Universitet - en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i matematik-økonomi fra Aarhus Universitet indeholdende studieelementer inden for matematisk modellering af et omfang på mindst 60 ECTS - en naturvidenskabelig uddannelse med mindst 60 ECTS inden for statistik kan være adgangsgivende til kandidatuddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 22). Herudover bemærker akkrediteringspanelet, at der fra 2011 er et krav om engelsk på B-niveau, hvilket begrundes i det forhold, at kandidatuddannelsen i statistik udbydes på engelsk (Dokumentationsrapport, s. 22; bilag 9). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at sammenhæng mellem uddannelsens adgangskrav og faglige niveau sikres ved, at der i forbindelse med tilrettelæggelse og godkendelse af kurser og det kursuscurriculum der udbydes under kandidatuddannelsen i statistik tages udgangspunkt i, at de studerende har kvalifikationer og faglige kompetencer på bachelorniveau svarende til ovenstående adgangskrav (Dokumentationsrapport, s. 22). Faglig progression fra første til sidste semester Studieprogrammet for kandidatuddannelsen i statistik sammensættes for den enkelte studerende individuelt og under vejledning af VIP er med et detaljeret kendskab til fagområdet og til det curriculum, der udbydes ved fakultetet. Programmet opbygges overordnet set af videregående kursuselementer placeret på kandidatuddannelsens tre første semestre og afsluttes med et speciale. Ved sammensætningen af studieprogrammet tages hensyn til: - at programmet skal reflektere kandidatuddannelsens kompetenceprofil og opfylde øvrige studieordningsfastsatte krav - at programmet skal sikre den faglige progression og kohærens i uddannelsen - den studerendes behov for toning af den faglige kompetenceprofil i retning af den ønskede erhvervsfunktion (Dokumentationsrapport, s. 24). Det enkelte kandidatprogram skal godkendes af uddannelsesudvalgsformanden og studielederen inden kandidatuddannelsen påbegyndes og er herefter obligatorisk for den studerende (Dokumentationsrapport, s. 24). Ifølge dokumentationsrapporten er den studerendes valgfrihed til at sammensætte sit kandidatprogram såle- 36

40 des en valgfrihed, der er gældende ved studiestart, hvor programmet fastsættes, men betyder ikke, at den studerende gennem hele uddannelsen arbitrært kan til- og fravælge kurser (Dokumentationsrapport, s. 24). Det er på baggrund af dokumentationsrapporten samt bilag 9 og 11 akkrediteringspanelets vurdering, at der trods uddannelsens fleksible struktur er sikret en sammenhæng og faglig progression fra uddannelsens første til sidste semester. Akkrediteringspanelet lægger i sin vurdering særligt vægt på, at de studerende på mødet tilkendegav, at de systematisk indkaldes til vejledningssamtaler vedrørende valg af kurser. Videre fremgik det af mødet med de studerende, at der på institutionens hjemmeside findes en række anbefalede studieforløb/faste fagpakker, som de studerende typisk følger. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Som for kandidatuddannelsen i matematik sikres denne sammenhæng overordnet via studienævnets godkendelsesprocedure for uddannelsens samlede kursusudbud samt studielederens godkendelse af den studerendes individuelle uddannelsesprogram (Dokumentationsrapport, s. 28, 24). For at eksemplificere denne sammenhæng har institutionen i dokumentationsrapportens tabel 20 redegjort for, hvorledes udvalgte læringsmål for kurser i et typisk studieprogram på kandidatuddannelsen i statistik understøtter uddannelsens kompetenceprofil (Dokumentationsrapport, s ). Heraf fremgår det for eksempel, at kompetenceprofilens mål: Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces bl.a. vil være understøttet af kurserne Forsøgsplanlægning og Statistiske metoder i neurovidenskab. Således fremgår det af målbeskrivelsen for disse fag, at de studerende forventes at opnå kompetence til henholdsvis at Anvende kursets grundlæggende teknikker, resultater og begreber til at planlægge forsøg for konkrete problemstillinger og Identificere og anvende metoder indenfor kursets emneområde som er passende for givne datasæt fra neurovidenskab, samt diskutere fordele og ulemper ved de valgte metoder (Dokumentationsrapport, s. 32; bilag 11). Akkrediteringspanelet er i forlængelse af ovenstående opmærksomt på, at kompetenceprofilens mål generelt også understøttes gennem de pædagogiske og didaktiske metoder og virkemidler, jf. kursusbeskrivelsernes punkt vedrørende undervisnings- og arbejdsformer (bilag 11). Således indgår eksempelvis gruppe- og projektarbejde i uddannelsen for at sikre, at kandidater kan opfylde kompetencemålene omkring projektdeltagelse og samarbejdskompetencer, ligesom de større skriftlige opgaver medvirker til at understøtte kompetenceprofilens krav om selvstændighed og strukturering af egen kompetenceudvikling (Dokumentationsrapport, s. 28). Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid, at kompetenceprofilens mål vedrørende formidling: Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum kun i nogen grad understøttes af uddannelsens fagelementer. Således fremgik det af mødet med de studerende og uddannelsens undervisere, at de formidlingsaktiviteter, som er indlejret i uddannelsen i form af f.eks. studenteroplæg samt mundtlige eksaminer, alene er rettet mod formidling til fagfæller og dermed ikke angår formidling til ikke-specialister. Frafald Det er på baggrund af institutionens redegørelse for frafald på kandidatuddannelsen i statistik (bilag 15) akkrediteringspanelets vurdering, at frafaldet i perioden er lavere end frafaldet på hovedområdet på landsplan i samme periode. Således noterer akkrediteringspanelet på baggrund af dokumentationsrapporten s. 34 samt bilag 15, at der i perioden ikke har været noget frafald på kandidatuddannelsen i statistik. Prøveformer Af dokumentationsrapporten s fremgår det, at der i forbindelse med fastlæggelsen af prøveformer på kandidatuddannelsen i statistik generelt tages hensyn til alignment med kursets øvrige elementer og det sikres, at den pågældende prøveform kan anvendes ved udprøvningen af de givne læringsmål (Dokumentationsrapport, s ). 37

41 Dette hensyn resulterer ifølge dokumentationsrapporten i, at den mest anvendte prøveform på kandidatuddannelsen i statistik er mundtlig prøve. Således fremgår det af dokumentationsrapportens tabel 22, at op mod 75 % af et typisk kursusprogram udprøves med denne prøveform. Af dokumentationsrapporten fremgår det imidlertid også, at prøveformerne hjemmeopgave og skriftlig prøve indgår som faste prøveformer på kandidatuddannelsen, idet disse udgør henholdsvis 20 % og 5 % af et typisk kursusprogram (Dokumentationsrapport, s. 34). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at de anvendte prøveformer er velegnede til at afprøve tilegnelsen af centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at andelen af kurser, som udprøves ved en mundtlig prøve er meget høj, men er samtidig opmærksomt på, at institutionens redegørelse for den kvantitative fordeling mellem hovedtyper af prøveformer ikke inkluderer specialet, som for kandidatuddannelsen i både matematik og statistik består af aflevering af en større skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig eksamination, herunder forsvar af det skriftlige arbejde (bilag 8 og 9) (Dokumentationsrapport, s. 34). Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Det er på baggrund af ovenstående vurderingspunkter (adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer) akkrediteringspanelets vurdering, at det samlet set er sandsynliggjort, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne (matematik og statistik) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen på uddannelserne i matematik og statistik. Således fremgår det af dokumentationsrapporten s. 36, at fakultet dels har fokus på undervisernes pædagogiske kompetencer i forbindelse med ansættelse, men også sikrer en løbende pædagogiske opkvalificering af de ansatte undervisere (Dokumentationsrapport, s. 36). Dette foregår blandt ved at - fakultetet i forbindelse med ansættelse både foretager en vurdering af videnskabelig merit og undervisningsportfolio - der udpeges en mentor der fungerer som supervisor for alle nyansatte adjunkter - deltagelse i kursus i universitetspædagogik for adjunkter er obligatorisk for alle nyansatte adjunkter - der løbende gennemføres super- og intervision kolleger imellem - der afholdes internatkurser af 2-3 dages varighed, hvor alle instituttets undervisere deltager (ved Institut for Matematiske Fag blev sådanne internatkurser afviklet i 2005 og 2010). Det er videre akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen indhenter og følger op på de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen. Således noterer akkrediteringspanelet, at alle kurser evalueres af de deltagende studerende efter endt kursusforløb via en anonymiseret web-baseret spørgeskemaundersøgelse (Dokumentationsrapport, s. 43). Videre fremgår det af dokumentationsrapporten samt bilag 19, at der i det spørgeskema, som anvendes ved de systematiske kursusevalueringer indgår et spørgsmål, som eksplicit vedrører undervisernes pædagogiske kompetencer (Dokumentationsrapport, s. 36; bilag 19). Ansvaret for opfølgning på de studerendes kursusevalueringer er placeret hos institut- og studielederen, som efter hver undervisningsperiode forholder sig til evalueringernes resultater og tager eventuelle problemer op gennem fakultetets kvalitetssikringssystem (Dokumentationsrapport, s. 36). Et eksempel på sidstnævnte er ifølge dokumentationsrapporten senest sket ved at den undervisningsmæssige bemanding på flere kurser er ændret som følge af bl.a. mindre positive kursusevalueringer (Dokumentationsrapport, s. 36). 38

42 Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse af ovenstående, at de studerende på mødet tilkendegav, at de generelt oplever, at der følges op på kursusevalueringerne. Endvidere bemærker akkrediteringspanelet positivt, at der ifølge de studerende er mulighed for uformelt at give løbende tilbagemeldinger til underviserne, som generelt er åbne og villige til at reagere på de studerendes kritik. Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne (matematik og statistik) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af institutionens redegørelse for de faciliteter, der stilles til rådighed for de studerende, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Af dokumentationsrapporten fremgår det, at fakultetet samlet råder over 22 auditorier og 90 seminarrum. Videre anfører institutionen, at der stilles it-faciliteter til rådighed for de studerende i form af fri internetadgang overalt i fakultetets lokaler, ligesom ikke-standard software og andet, der er nødvendigt for undervisningen, er tilgængeligt for de studerende (Dokumentationsrapport, s. 37). Herudover stilles følgende grupperum og arbejdspladser til rådighed for de studerende: - alle specialestuderende har i specialeperioden en permanent kontorplads ved instituttet - der er etableret læsepladser i Institut for Matematiske Fags bibliotek - matematik og statistik laboratorium må anvendes såfremt der ikke er planlagt undervisning i lokalet (100 pladser) - matematisk kantine må anvendes til studieaktiviteter uden for tidsrummet (Dokumentationsrapport, s. 37). Endelig noterer akkrediteringspanelet, at institutionen gennemfører systematiske undersøgelser af undervisningsmiljøet, hvilket senest skete i Ifølge dokumentationsrapporten blev der i denne undersøgelse ikke rapporteret om specifikke problemer for de matematikstuderende isoleret, om end der var en række områder, hvor forbedringer var ønskelige. Akkrediteringspanelet er endvidere opmærksomt på, at institutionen efterfølgende har fulgt op på undersøgelsen i form af en handlingsplan (Dokumentationsrapport, s. 37). Studieophold i udlandet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne (matematik og statistik) Det er på baggrund af dokumentationsrapporten samt uddannelsernes studieordninger akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsernes struktur understøtter de studerendes mulighed for at tage på studieophold i udlandet (Dokumentationsrapport, s. 38; bilag 6,8,9). Akkrediteringspanelet bemærker dog, at dette i højere grad gør sig gældende for kandidatuddannelserne end for bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker videre positivt, at muligheden for at inddrage et studieophold ved et udenlandsk universitet understøttes af en række tiltag og procedurer på såvel universitets-, fakultets- som institutniveau, herunder etablering af simple meritprocedurer samt tilbud om vejledning hos instituttets internationale koordinator (Dokumentationsrapport, s.38). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen (matematik) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen (statistik) Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 39

43 Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 6: Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 7: Kursusbeskrivelser for kurser under bacheloruddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 8: Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 9: Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 10: Kursusbeskrivelser for kurser under kandidatuddannelsen i matematik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 11: Kursusbeskrivelse for kurser under kandidatuddannelsen i statistik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 14: Studiemæssige nøgletal vedr. akkreditering Matematik, det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 15: Studiemæssige nøgletal vedr. akkreditering Statistik, det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 17: Studieordning for gymnasialt tilvalg i matematik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 19: Spørgeskema kursusevaluering, det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 40

44 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen i matematik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i matematik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen i statistik: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne Institutionens politik for kvalitetssikring I dokumentationsrapporten gøres der rede for, at Aarhus Universitets bestyrelse i slutningen af 2008 vedtog en kvalitetspolitik med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på universitetet (bilag 21). Kvalitetspolitikken danner rammen for det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet, hvilket er illustreret i figuren nedenfor. Kvalitetssystemet er ifølge universitetet den praktiske udførelse af universitetets kvalitetspolitik, der beskriver indikatorer, procedurer og ansvarsfordeling gældende for hvert af politikkens delområder. Implementeringen af kvalitetssystemet sker i løbet af (Dokumentationsrapport, s. 40). Delområder i kvalitetspolitikken indgår i procedurerne for de enkelte europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG erne), som er beskrevet nedenfor, dog ligger delområderne Rekruttering og optagelse samt Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet ud over ESG erne. I forhold til delområdet Rekruttering og optagelse er det universitetets centrale studieadministration, der har ansvaret for at initiere og koordinere en række vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle studerende. Arbejdet er organiseret i en styregruppe, hvori alle hovedområder er repræsenteret. Eksempler på arrangementer er Åbent hus, studiepraktik og deltagelse på uddannelsesmesser. For at markedsføre universitet udgives desuden bachelor- og kandidatbøger (bilag 26). Delområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet sikres ved årlige beskæftigelsesundersøgelser på uddannelsesniveau. Et webbaseret spørgeskema sendes til dimittender, der blev færdige for henholdsvis ½- 1½ år siden og 4½-5½ år siden. Universitetets Studieudvalg har ansvaret for driften af beskæftigelsesundersøgelsen (bilag 26). 41

45 Procedurerne for kvalitetsarbejdet er baseret på et kvalitetshjul, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt gennemløber en proces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og ressourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og opfølgning eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis (Dokumentationsrapport, s. 40). På Det Naturvidenskabelige Fakultet er der formuleret en række detailmål inden for politikkens seks delområder. Endvidere vil fakultetet med sin kvalitetspolitik medvirke til: at de studerende bliver mere bevidste om egen læring og føler medansvar for udvikling af uddannelse og undervisningstilbud at institutternes og undervisernes interesse og ansvarlighed i udvikling af uddannelse og undervisning styrkes og stimuleres at kvalitetssikring og -udvikling er et synligt element i fakultetets administration af undervisning (Dokumentationsrapport, s. 42) Det vurderes, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og tilhørende målsætninger, herunder for delområderne Rekruttering og optagelse og Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet, der ligger ud over de europæiske standarder. Endvidere vurderes det, at Det Naturvidenskabelige Fakultet har formuleret en række detailmål inden for politikkens seks delområder. Det bemærkes imidlertid kritisk, at kvalitetssystemet endnu ikke er færdigimplementeret, og at det derfor er uklart, hvordan kvalitetshjulet konkret skal integreres i arbejdet med de enkelte delpolitikker. Ansvarsfordeling Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der skal tage hånd om, at der er de nødvendige ressourcer samt sikre en velegnet incitamentstruktur i forhold til udførelse og opfølgning på kvalitetsarbejdet (Dokumentationsrapport, s. 40). På Det Naturvidenskabelige Fakultet er der derudover beskrevet en klar ansvarsfordeling i forhold til varetagelsen af de enkelte opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. tabellen nedenfor. (Dokumentationsrapport, s. 44) 42