Anmeldelse af tarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan. Indhold. 1. Baggrund. Sekretariat for Energitilsynet

Transkript

1 Til Sekretariat for Energitilsynet Anmeldelse af tarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan 24. juni 2014 NSY/JDA Indhold 1. Baggrund Konklusion Konsekvenserne af ændringen i nødplanen Betaling af nødforsyningstarif for beskyttede og ikke-beskyttede forbruger i Danmark National nød og europæisk nød Fordeling af nødomkostninger Baggrund Som følge af de mulige implikationer for gasforsyningen til Europa af Ukrainekrisen har Energistyrelsen og Energinet.dk arbejdet på en ændring af Den Nationale Nødplan (Nødplanen). Ændringerne forventes udmeldt til markedsaktører og gaskunder i primo juli måned 2014 for at skabe klarhed på gasmarkedet om de mulige konsekvenser for gasforsyningen af en eventuel eskalering af den nuværende konflikt i Ukraine og i forholdet mellem Rusland og EU. Den væsentligste ændring af nødplanen består i, at der ved erklæring af Emergency ikke automatisk skal ske afbrydelse af ikke-beskyttede forbrugere efter 3 dage. Denne ændring implementeres i nødplanen efter rådgivning fra Kammeradvokaten om, at forsyningssikkerhedsforordningen for naturgas ikke indeholder bestemmelser om en sådan automatisk afbrydelse. Nærværende anmeldelse beskriver justering af nødforsyningstariffen for ikkebeskyttede gaskunder som følge af denne ændring af nødplanen. Dok. 14/ , Sag 14/ /5

2 2. Konklusion Ændringerne i den danske nødplan er af forsyningssikkerhedsmæssig karakter og indebærer en reduceret risiko for, at ikke-beskyttede forbrugere afbrydes. Det vurderes, at ændringerne ikke vil påvirke de samlede nødforsyningsomkostninger, fordi dimensioneringsgrundlaget for nødforsyningsværktøjerne ikke ændres. Det vurderes dog at være nødvendigt at ændre omkostningsfordelingen, da de ikke-beskyttede kunder fremadrettet vil have en mindre sandsynlighed for afbrud som følge af ændringen af nødplanen. På baggrund af nedenstående gennemgang indstilles til Energitilsynet, at omkostningsfordelingen fremadrette fordeles fast, således at fordelingen af omkostninger mellem beskyttede og ikke-beskyttede kunder fremadrettet vil være hhv. 85 pct. og 15 pct.. Metoden bag denne fordeling er beskrevet i nærværende anmeldelse og bygger på en vurdering af sandsynligheden for afbrydelse af gasforsyningen til henholdsvis beskyttede/ikke-beskyttede kunder. Dette sammen med en fordeling af mængderne mellem beskyttede og ikkebeskyttede kunder på 78,9 pct. og 21,1 pct. for gasåret 2013/2014, resulterer i en tarifforskel således at de ikke-beskyttede kunders tarif udgør knap 70 pct. af de beskyttede kunders tarif. Denne fordeling afspejler for det første en objektiv, gennemsigtig og ikkediskriminerende metode for tariffastsættelse givet ændringerne i nødplanen. For det andet er justeringen en forbedring i forhold til ovennævnte kriterier på baggrund af de markedsmæssige ændringer i Energinet.dk s nødforsyningsindkøb, som har fundet sted siden Energitilsynets metodegodkendelse af nødforsyningsmodellen fra Konsekvenserne af ændringen i nødplanen 3.1 Betaling af nødforsyningstarif for beskyttede og ikkebeskyttede forbruger i Danmark I den justerede nødplan vil der ikke som hidtil ved erklæring af Emergency ske automatisk afbrydelse af danske ikke-beskyttede forbrugere. Ændringen medfører ikke, at dimensioneringsgrundlaget for Energinet.dk s nødforsyningsberedskab ændres med hensyn til hverken kapacitet eller volumen. Der vil således ikke være nogen garanti for, at ikke-beskyttede forbrugere i alle situationer kan forsynes i længere tid. Kun hvis der i konkrete situationer er gas til rådighed, således at beskyttede forbrugere ikke vurderes at kunne blive afbrudt, vil de ikke-beskyttede forbrugere blive forsynet i længere tid end 3 døgn efter erklæring af Emergency. Hvis der eksempelvis skulle reserveres nødlager til de ikke-beskyttede forbrugere i Danmark i 14 dage i stedet for 3 dage, ville det betyde, at der alt Dok. 14/ , Sag 14/ /5

3 andet lige skulle reserveres i størrelsesordenen 15 pct. ekstra lagervolumen. Når der er tale om så små ekstramængder skyldes det, at kun ca. 20 pct. af det danske marked er ikke-beskyttet. Det forudsættes i øvrigt, at svenskerne selv sørger levering af eventuelle ekstra mængder til det svenske marked. Det er besluttet, at Energinet.dk ikke skal reservere større nødgasmængder, således at udgifterne til nødforsyning alt andet lige ikke øges, selv om risikoen for afbrydelse af de ikke-beskyttede forbrugere mindskes. I dag optimerer Energinet.dk indkøbet af nødforsyningsreserver, så behovet dækkes billigst muligt. Det betyder typisk at der i perioder af året er en overdækning i forhold til behovet, idet den del af nødforsyningsreserverne der indkøbes i form af TSOs nødlager er til rådighed gennem hele året. En yderligere effektivisering af indkøbet (af nødlager) eller end højere grad af markedsgørelse af indkøbet (mere fyldningskrav) vil reducere den overdækning i forhold til behovet. Nuværende overdækning er således en følge af den måde, man har indkøb nødforsyningsreserver på og ikke en garanti fremadrettet. Derimod vil de ikke-beskyttede kunder overvejende opnå større forsyningssikkerhed, hvorfor den forholdsmæssige ændring mellem beskyttede- og ikke-beskyttede tariffer bør ændres. Det skal tilføjes, at siden 2012, hvor forsyningssikkerhedsmodellen blev etableret, er der sket en generel forbedring af forsyningssikkerheden for de danske og svenske forbrugere. Øget forsyning fra Tyskland, lavere forbrug i Danmark/Sverige og etablering af kompressorstationen i Egtved har reduceret konsekvenserne af de fleste både korterevarende og længerevarende hændelser. For de korterevarende hændelser, som har størst sandsynlighed, har kompressorstationen betydet en væsentlig bedre mulighed for at undgå afbrydelser. 3.2 National nød og europæisk nød I kammeradvokatens fortolkning af forsyningssikkerhedsforordningen sker en skelnen mellem europæisk og national nød. Således medfører denne fortolkning, at i tilfælde af europæisk nød kan Energinet.dk sænke det dimensionerende nødforsyningsbehov fra 60 dage til 30 dage. Dette vil i praktisk betyde, at der i en sådan situation kan være overskydende gas og dermed en øget mulighed for at sikre levering til de ikke-beskyttede kunder i en længere periode. Det skal dog samtidig bemærkes, at EU kommissionen i samarbejde med Energistyrelsen i en EU krise vil vurdere det samlede forsyningsbillede, og solidaritetshensyn kan gøre, at overskydende mængder primært disponeres til de beskyttede forbrugere i lande, som er mest udsat. 3.3 Fordeling af nødomkostninger Som det er forklaret ovenfor, medfører ændringerne ikke øgede omkostninger til nødforsyning, men de medfører et behov for ændring af den måde, hvorpå Dok. 14/ , Sag 14/ /5

4 nødforsyningsomkostningerne fordeles mellem de beskyttede og ikkebeskyttede-kunder, eftersom de ikke-beskyttede kunder alt andet lige opnår en større beskyttelse. Tidligere har det været sådan, at alle omkostningerne med undtagelse af omkostninger, der vedrører en 60 døgns hændelse, var proportionalt fordelt mellem beskyttede og ikke-beskyttede kunder. Under omkostninger, der vedrører en 60 døgns hændelse, hører en evt. Syd Arne aftale. Det er ikke længere givet, at der fast vil blive indgået en Syd Arne aftale, og hvis der bliver, forventes omkostningerne dertil væsentligt reduceret. Dette medfører, at det ikke længere er retvisende at benytte Syd Arne kontrakten som det differentierede element i nødforsyningstariffen. Endvidere vil en ny Syd Arne aftale også kunne dække hændelser (fx væsentlig reduceret kapacitet i Tyra-Nybro ledning), uden at der er erklæret Emergency. Dermed kommer en Syd Arne aftale ikke alene de ikke-beskyttede til gode, men hele markedet. Som følge af ovenstående ændringer i håndteringen af nødforsyning vil sandsynligheden for hændelser hvor de ikke-beskyttede bliver afbrudt falde. Fordelingen af mængder var i tarifberegningen 2013/2014 hhv. 78,9 pct. og 21,1 pct. for de beskyttede og ikke-beskyttede. For at sikre differentiering mellem de beskyttede og ikke-beskyttedes betaling af nødforsyningsomkostningerne, bør omkostningsfordelingen mellem de beskyttede og ikke-beskyttede ikke være under henholdsvis 80 pct. og 20 pct.. Omkostningsfordelingen for tarifberegning udgjorde for de beskyttede og ikkebeskyttede kunder henholdsvis 85 pct. og 15 pct.. Fremadrettet ventes det at omkostninger til Syd Arne, som tidligere har foranlediget differentieringen, at falde. Figur 1 Illustration af omkostning- og mængde fordeling i tarifberegning 2013/ Omkostningsfordelingen på 85 pct./15 pct. sammen med en mængde fordeling på 78,9 pct./21,1 pct. for de beskyttede og ikke-beskyttede kunder medfører samlet set for 2013/2014 en tarif differentiering der resulterer i en tarifforskel således at de ikke-beskyttede kunders tarif udgør knap 70 pct. af de beskyttede kunders tarif. Denne sammenhæng er endvidere illustreret i figuren ovenfor. 1 Der er taget højde for overdækning i eksemplet. Dok. 14/ , Sag 14/ /5

5 Dette ville alt andet lige medføre, at differentieringen ville falde på trods af de ikke beskyttede kunders øgede dækning. Energinet.dk indstiller derfor til at der fremadrettet benyttes en fast omkostningsfordeling på 85 pct. og 15 pct. mellem de beskyttede og ikke-beskyttede kunder, for at sikre en fast og rimelig omkostningsfordeling. Det Energinet.dk s opfattelse, at denne fordeling af omkostningerne vil tilvejebringe en højere grad af transparens og objektivitet i fordelingen af omkostningerne, i forhold til den tidligere metode hvor det overvejende var afhængigt af forhandlingsresultaterne i forbindelse med Syd Arne. Dok. 14/ , Sag 14/ /5