Programmet for i dag. Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske

Transkript

1 Programmet for i dag Med udgangspunkt i jeres udfordringer (cases) Konkrete redskaber metodiske/pædagogiske Interkulturel kommunikation NUSSA Resurseorienteret familiesamarbejde 1

2 NUSSA - Legen som redskab 28

3 NUSSA Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet 3

4 Case: Mads og Lise på legepladsen Hvad er i spil hos Mads? - Følelsesmæssige, personlige og sociale ressourcer? Mads kan have brug for relationelle ressourcer og selvindsigt, for at blive mere robust overfor psykiske stressfaktorer. (fx den frie leg på pladsen) 4 Mentaliseringen er på vej Mads kan trænes i at indgå i samspil med andre, gennem affektafstemning, mentalisering og at kunne selvregulere sig i sociale relationer.

5 Af cand.psych. Lars Koberg Christiansen Det, det traumatiserede barn har brug for, er ofte ikke psykologer, men i stedet de mennesker, det har omkring sig i dagligdagen fx lærere, pædagoger osv. De er derfor redskabet - de skal kunne tåle at møde sorg, vrede, aggression m.m. 5 Og derfor er det også vigtigt med fokus på dem i form af uddannelse og supervision for at de kan blive endnu bedre redskaber.

6 NUSSA s 3 indsatsområder Evnen til mentalisering Evnen til affektregulering 6 Evnen til at indgå i sociale relationer

7 NUSSA praktisk organisering 18 sessioner i gruppe af 6-10 børn 3 NUSSA terapeuter gennemgår en uddannelse Inddelt i 5 kategorier: 1. NUSSA gruppe 2. Grundemotioner: glæde, frygt og mod, vrede, tristhed, stor udadtil lille indadtil, anerkendelse 3. Emotioner og oplevelser 7 4. Relationer (at miste, at hjælpe, livets gang, venner og tillid, Hvad har vi lært i NUSSA) 5. Afslutning (forældre inviteres, diplomer for indsats m.v.) NUSSA CD Metodefrihed i styrede rammer

8 NUSSA session 1. Indledende rundkreds 2. NUSSA rolleleg (fx glæde) 3. Central aktivitet 4. Afsluttende rundkreds 8 Til alle sessioner er der materialer (faldskærm, humørbolde, kegler, tørklæder, tegneblokke, musik m.v.)

9 NUSSA programmet en ressourcetilgang Opbygning af relationelle ressourcer hos barnet igennem struktureret leg med fokus på LANE: Leg Accept Nysgerrighed Empati 9 Daniel Huges, Pace: Playfulness, accept, curiosity, empathy (Huges, 2007)

10 Sikker tilknytning Programmet skaber sikker tilknytning igennem: Tryghed Inklusion Stabilitet Genkendelighed Faste rammer 10

11 Hvordan hjælper NUSSA 11

12 Erfaringer i NUSSA Børnene udvikler sig (test) Relationen er afgørende LANE (leg, accept, nysgerrighed, empati) 12 Det handler om at identificere og tilføre ressourcer (emotionelt boost ) Ændringer er på vej (fra manualbaseret til udviklingsorienteret)

13 NUSSA Metodens manual kan downloades på: 13 Den nye hjemmeside er klar pr. 1. juli 2015

14 Er der brug for 5 minutters pause? 14

15 Case arbejde I har 30 minutter til denne opgave 1. Vælg en gruppe formand 1. Diskuter nedenstående spørgsmål: a. Hvad er dilemmaet og/eller udfordringen i jeres case? b. Hvilke handlemuligheder ser I i casen? c. Hvad kunne være en konkret løsning(er)? Gruppefremlæggelse. Fremlæg jeres svar på spørgsmålene i plenum - 5 minutter til hver gruppe. Fælles diskussion i plenum på tværs af grupperne (efter de 30 minutter)

16 Forældresamarbejdet For at udvikle en mere inkluderende samarbejdskultur må de professionelle kunne 1. Kommunikere hensigtsmæssigt dialog 2. Inddrage forældrenes ressourcer. 3. Spille på samme bane 16

17 Banen kridtes op! 17

18 Andres kult.baggrund, identitet & selvforståelse - også vigtig for kommunikation 1. Hvad ved I om forældrenes kulturelle baggrund? (fx traditioner, religion, opdragelsesmønstre, værdier) 2. Hvordan kan I få mere at vide om? 3. Hvad kan I bruge denne viden til? 18

19 Ressourceorienteret forældresamarbejde Hvordan ser I på forældrene? - som problem? Uvidende Inkompetente Tilbagestående/underudviklede - Og/eller som en ressource? 19 Hvilke ressourcer har I erfaringer for, at forældrene har?

20 Hvorfor se forældre som ressource? hovedpointer fra forskning & praksis 1. Forældresamarbejde baseret på mangelsyn fastholder forældre i passive roller. 2. Forældrenes positive deltagelse i deres barns læring har afgørende betydning. 3. Socio-økonomiske faktorer kan udgøre barrierer for nogle forældres deltagelse i forældresamarbejdet. 4. Alle børn uanset forældrenes uddannelsesniveau, kan forbedre deres læringsudbytte og få mere positive erfaringer i dagtilbud/skole, hvis der samarbejdes godt med hjemmet. 20 Forældreinvolvering indebærer et væsentligt potentiale i forhold til børns læring. Forældreinvolvering er en nøglefaktor i forhold til barnets læring Kilder: Desforges 2003, Nordahl 2008, Harris & Goodall 2008, Vincent & Tomlinson 1997

21 En farbar vej Udvikling af forældresamarbejde 1.De professionelle får indblik i familiernes vidensressourcer 2.Forældrene får mulighed for at bidrage med deres ressourcer 21 3.De professionelle kommer i dialog med forældrene

22 Værktøjskassen Forældremødet God inspiration og vejledning! Guide og drejebog til det gode forældremøde 22

23 Følelsernes sprog Metodehæftet Følelsernes sprog (Det Nye Børnehus) Kan downloades på AE77-56D2D54A72F7.htm 23

24 Opsamling af de to undervisningsdage Viden om traume og PTSD Intro til pædagogiske tilgange gennem inddragelse af praksis 24 Givet jer et billede af hvor måske vil arbejde videre og I ønsker mere viden Ekstern supervision Supplerende kurser i viden om traume og handlemuligheder Supplerende viden om forældresamarbejdet NUSSA Andet