DI s innovationsundersøgelse 2012 Innovation skal ledes

Transkript

1 DI s innovationsundersøgelse 12 Innovation skal ledes DI, Ledelsesudvikling og Produktivitet April 13 1

2 Fakta om undersøgelsen Deltagerne har svaret på et spørgeskema, der blev udsendt elektronisk og besvaret i løbet af oktober 12. I alt har 14 respondenter blandt DI s medlemmer deltaget i denne innovationsundersøgelse. Deltagerne i undersøgelsen kommer primært fra jern og metal-, fødevare-, elektronikindustrien samt fra byggematerialebranchen. 36 pct. af virksomhederne har 1-99 ansatte, 27 pct. har -499 ansatte og 37 pct. har mere end medarbejdere ansat. Respondenternes stillingsbetegnelse fordeler sig således: 38 % direktører, 49 % udviklingschefer og salgs- og produktchefer, 6 % projektledere og specialister, 7 % har angivet anden stillingsbetegnelse. De store virksomheder er overrepræsenteret i undersøgelsen i forhold til den aktuelle virksomhedsfordeling i Danmark. Det er dog vores vurdering, at undersøgelsen giver et godt billede af danske virksomheders innovationsarbejde på de udvalgte parametre. Ordforklaring I denne undersøgelse er der brugt følgende definitioner: Innovation defineres som opfindelser og ideer, der er omsat til produkter eller tjenester, der er bragt til markedet Innovationssuccesraten er den procentdel af den samlet innovationsaktivitet, som har givet et direkte positivt økonomisk resultat Konklusion af Innovationsundersøgelsen Danske virksomheder er lige så gode til at gennemføre innovationsaktiviteter, der skaber et positivt økonomisk resultat, som virksomheder i andre lande. Stenen i skoen er imidlertid, at det høje danske omkostningsniveau kræver en succesrate i den høje ende, for at virksomhederne kan bevare deres konkurrencekraft. 2. Den indsats, som virksomhedernes ledelse skal have fokus på for at fremme innovationsindsatsen, er afhængig af virksomhedsstørrelsen. 3. For de store virksomheder er det vigtigt, at topledelsen er direkte involveret i innovationsindsatsen. Det anbefales, at topledelsen løbende tager produktporteføljen op til vurdering og foretager den nødvendige prioritering af innovationsaktiviteterne, samt sikrer en tilpasning af innovationsprocessen. 4. Det anbefales også, at ledelsen i de mindre virksomheder er direkte involveret i innovationsindsatsen. Her er det vigtigt, at ledelsen afsætter dedikerede økonomiske- og medarbejderressourcer til at gennemføre innovationsaktiviteter. Det er også vigtigt, at de mindre virksomheder har en god innovationsproces, men den kan dog aldrig kompensere for manglende ressourcer. Redaktion: Chefkonsulent Hanne Merete Lassen 2

3 Indledning Innovation handler om at omsætte ideer til produkter, der kan sælges med kommerciel succes. Virksomheder der hurtigt og effektivt kan respondere på markedets behov for nye produkter og serviceydelser og som kan skabe en kommerciel succes har derfor en afgørende konkurrencefordel. Vi har derfor i DI s Innovationsundersøgelse 12 valgt at tage temperaturen på, hvordan virksomhederne måler innovationsindsatsen, virksomhedernes tilfredshed med innovationsindsatsen, samt hvilke faktorer der er vigtige for at sikre innovationsindsatsen, og hvilke faktorer der kan dæmpe innovationsindsatsen. Virksomhederne måler på udbyttet af innovationsindsatsen Når en virksomhed skal dokumentere sin innovationsindsats, eller de nytænkende tiltag der har skabt værdi, bør det gøres målbart. På den måde bliver resultaterne kvantitative og synlige og udviklingsområder kan identificeres. Ifølge DI s innovationsundersøgelse så svarer 77 pct. af respondenterne, at de måler deres succes af innovationsindsatsen. 3 pct. af respondenterne har svaret, at de anvender vækst i omsætningen på nye produkter/ydelser som målepunkt, 33 pct. anvender andel af omsætningen af nye produkter i forhold til den totale omsætning som målepunkt, 16 pct. anvender vækst i totale omsætning og 14 pct. anvender kundetilfredshed som målepunkt. Se figur 1 nedenfor. Undersøgelsen viser, at det først og fremmest er økonomiske nøgletal, der bliver anvendt til måling af virksomhedernes succes med innovation og ikke mere indirekte faktorer, som f.eks. risikovillighed til nye produkter eller antal nye ideer. Det er glædeligt, at virksomhederne bruger økonomiske nøgletal som mål for resultatet af innovationsindsatsen. Formålet med innovation er jo at skabe nye ideer, der kan omsættes til en kommerciel succes. I tilfælde af utilstrækkelig succes med innovationsarbejdet kan det ud over en generel kritisk gennemgang af virksomhedens innovationsproces ofte være relevant, som en del af et eftersyn, at inddrage måling af flere faktorer, f.eks. faktorer, der fremmer innovationsindsatsen. 3

4 Fig. 1. Måling af virksomhedens succes med innovation Vurdering af innovationssuccesraten En ting er at måle virksomhedens succes med innovationsindsatsen, en anden ting er at vurdere, hvor stor en procentdel af den samlede innovationsindsats, som giver et direkte positivt økonomisk resultat. En virksomhed kan f.eks. godt have en stor vækst i omsætningen som et resultat af nye produkter samtidig med en lav innovationssuccesrate. Virksomhedens innovationssuccesrate er et udtryk for effektiviteten i innovationsindsatsen. Innovationsundersøgelsen viser, at 1 pct. af respondenterne vurderer, at deres succesrate er mellem og 1 pct., 17 pct. af respondenterne vurderer, at deres succesrate er mellem 1- pct., omkring 14 pct. vurderer, at deres succesrate ligger mellem -4 pct. I den anden ende af skalaen vurderer ca. 9 pct. af virksomhederne deres succesrate til at ligge i intervallet 7-9 pct. Kun pct. vurderer, at de har en succesrate mellem 9- pct.. Se figur 2 Ved sammenligning af de danske resultater med en international undersøgelse, så ses den samme fordeling af innovationssuccesraten i den internationale undersøgelse, som i DI s undersøgelse. Det er naturligvis glædeligt, at danske virksomheders effektivitet i innovationsindsats er på internationalt niveau. Stenen i skoen er imidlertid, at det høje danske omkostningsniveau kræver en succesrate i den høje ende for at virksomhederne kan bevare deres konkurrencekraft. 4

5 Procentvis fordeling 2 Fig. 2. Virksomhedernes succesrate Ved ikke -1 % 1- % -4 % 4-6 % 6-7 % 7-9 % 9- % Succesraten er uafhængig af virksomhedsstørrelsen Analysen viser endvidere, at innovationssuccesraten er uafhængig af virksomhedernes størrelse. Se figur 3 som viser succesraten fordelt på virksomhedsstørrelse. Resultatet er måske umiddelbart overraskende, da man intuitivt ville antage, at store virksomheder har den største succesrate. Det må antages, at store virksomheder ofte vil have en kompleks organisation med en relativ lang beslutningsproces, hvor ledelsen i den mindre virksomhed ofte vil have et langt mere detaljeret kendskab og viden om detaljer i virksomhedens processer og markeder, hvor man med korte beslutningsprocesser hurtigt og præcist kan omsætte en ide til en kommerciel succes. Det ses dog, at de mindre virksomheder er markant overrepræsenterede i intervallet -1 pct. Det kan ikke med baggrund i talmaterialet afgøres, om delresultatet skyldes statistisk usikkerhed eller om der, blandt de virksomheder med den laveste succesrate, er en generel forventning om en lavere succesrate for mindre virksomheder. Det skal bemærkes, at svarene i undersøgelsen ikke er forsøgt vægtet i forhold til det økonomiske omfang/udbytte og/eller det vidensniveau, der ligger bag de enkelte ideer, der ligger til grund for besvarelserne. 7 Fig. 3. Virksomhedsstørrelse og innovationssuccesrate ansatte -499 ansatte ansatte eller flere -1 % 1- % -4 % 4-6 % 6-7 % 7-9 % 9- %

6 Tilfredsheden med innovationsindsatsen Selv om danske virksomheder ligger på internationalt niveau, er det interessant at undersøge, hvor tilfredse virksomhedslederne er med deres innovationsindsats. For er en innovationssuccesrate på under 4 pct. godt nok? Dette spørgsmål skal ikke mindst ses i lyset af et generelt højt dansk omkostningsniveau. I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med innovationsindsatsen. Undersøgelsen viser, at 46 pct. af respondenterne er tilfredse eller meget tilfredse med deres innovationsindsats. Modsat er 49 pct. af respondenterne ikke tilfredse med resultaterne af deres indsats. Se figur 4. Undersøgelsens resultat er positivt, fordi resultatet indikerer, at en stor del af virksomhederne ser muligheder for at øge udbyttet af innovationsindsatsen og derved deres konkurrenceevne Ved ikke Fig. 4. Tilfredsheden med innovationssuccesraten Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller 33 Tilfreds 13 Meget tilfreds De efterfølgende spørgsmål i undersøgelsen har til formål at afdække nogle af de forhold, der kan bidrage til at øge virksomhedernes succes med innovation. Drivere for innovation I undersøgelsen er der spurgt ind til, hvilke forhold i virksomheden der driver innovation, lige fra undfangelse af ideen til kommercialisering. I undersøgelsen har respondenterne svaret, at de vigtigste drivere for at sikre innovationsindsatsen er prioritering af innovationsaktiviteterne, en velstruktureret innovationsproces samt økonomiske- og medarbejderressourcer. Se figur. Det er ikke overraskende, at netop ovenstående fire drivere ses som vigtige for innovationsindsatsen. Prioriterede projekter i en velstruktureret proces med tilstrækkelige økonomiske og medarbejderressourcer er fundamentet for succesfuld produktudvikling. 6

7 Fig.. Drivere for Innovation Prioritering af aktiviteter er en vigtig driver for innovation En nærmere analyse af datamaterialet viser, at 76 pct. af de respondenter som har svaret at prioritering af innovationsaktiviteter er en driver, har en innovationssuccesrate på under 4 pct. Respondenternes svar underbygger sammenhængen mellem succesrate og prioritering af innovationsaktiviteter. Det kan derfor anbefales, at virksomhedens ledelse løbende tager produktporteføljen op til vurdering og foretager den nødvendige prioritering af innovationsaktiviteterne. Topledelsens involvering - er en driver for udviklingschefer Undersøgelsen viser, at markant flere af udviklingscheferne i forhold til direktørerne vurderer, at ledelsens direkte involvering i R&D er en vigtig driver for gennemførelse af innovation. Dvs. der ses en tildens til, at mellemlederne i højere grad prioriterer vigtigheden af, at topledelsen er direkte involveret i R&D, end hvad topledelsen selv prioriterer. Undersøgelsens resultat er med til at understøtte betydningen af topledelsens fokus og opbakning til innovationsindsatsen. De vigtigste innovationsdrivere afhænger af virksomhedens størrelse Undersøgelsen viser, at virksomhedernes vægtning af de forskellige innovationsdrivere er afhængig af virksomhedernes størrelse. Respondenter fra virksomheder med 1-99 ansatte vurderer, at økonomiske og medarbejderressourcer er de vigtigste drivere for innovation, hvor respondenter fra virksomheder med eller flere ansatte vurderer, at prioritering af aktiviteter og en velstruktureret innovationsproces er de vigtigste drivere. Se figur 6. Det er ikke overraskende, da mindre virksomheder oftere vil have begrænsede ressourcer til at gennemføre innovationsaktiviteter og derfor oplever, at de vigtigste drivere af innovation er tilstrækkelige økonomiske- og medarbejderressourcer. Større virksomheder vil oftere have flere ressourcer til innovationsaktiviteter og oplever derfor prioritering af aktiviteter og en velstruktureret innovationsproces, som de største drivere. 7

8 Fig.. Virksomhedsstørrelse og innovationsdrivere 1-99 ansatte -499 ansatte ansatte eller flere Økonomiske ressourcer Medarbejderressourcer Velstruktureret innovationsproces Prioritering af aktiviteter Organisationens udfordringer med innovation En ting er at have fokus på drivers, men det er også væsentligt at have fokus på de udfordringer, som kan dæmpe innovationsindsatsen. Undersøgelsen viser tre forhold, som markant kan reducere innovationsindsatsen: 1. Prioritering af innovationsaktiviteter i forhold til driftsopgaver 2. Økonomiske ressourcer 3. Medarbejderressourcer Der er et tæt sammenfald mellem de vigtigste drivere og hæmmere af innovationsprocessen med èn markant afvigelse. En uklar innovationsproces ses ikke som en hæmmer af innovationsindsatsen. En klar innovationsproces er en driver, men en uklar innovations ses ikke som en udfordring. Det er ikke overraskende, for en nok så god innovationsproces kan ikke kompensere for manglende ressourcer. Se figur 7. Respondenterne oplever, at den største udfordring for innovationsindsatsen er en prioritering af innovationsaktiviteterne i forhold til den daglige drift. Fra andre sammenhænge ved man, at innovationsmedarbejdere ofte oplever, at de løbende bliver involveret i at slukke brande rundt omkring i virksomheden og derfor ikke har tid nok til at fokusere på deres innovationsaktiviteter. Svarene viser, at virksomhederne på anden og tredjepladsen ser begrænsede økonomiske ressourcer og begrænsede medarbejderressourcer som væsentlige udfordringer i forhold til de innovationsopgaver, der skal løses. Den konkrete økonomiske afmatning sætter naturligvis også sine spor i virksomhedernes arbejde med innovation. Der er imidlertid grund til at antage, at virksomhederne i fremtiden oftere vil opleve situationer, hvor ressourcer generelt er en knaphedsfaktor. En effektiv proces til at prioritere virksomhedens innovationsaktiviteter er derfor et vigtigt konkurrenceparameter. Økonomiske ressourcer - en udfordring En analyse af data viser, at 68 pct. af de respondenter, som svarer, at økonomiske ressourcer er en udfordring, har en innovationssuccesrate under 4 pct. Dvs. der ses en tendens til, at virksomheder med en innova- 8

9 tionssuccesrate på under 4 pct. ser økonomiske ressourcer som en stor udfordring. Det understreger, at virksomheder bør undersøge, om de har de rigtige projekter i deres innovationsportefølje. Ressourcer er den største udfordring for mindre virksomheder Undersøgelsen viser, at der er en forskel på, hvad mindre og store virksomheder ser som de største udfordringer for innovationsindsatsen. Respondenter fra mindre virksomheder (1-99 ansatte) vurderer, at økonomiske og medarbejderressourcer er de største udfordringer for at sikre innovation, hvorimod respondenter fra store virksomheder (over ansatte) svarer, at nedprioritering af innovationsaktiviteter til fordel fra driftsopgaver er den største udfordring. Se fig. 8. Resultatet er ikke overraskende. De store virksomheder vil ofte have mulighed for at igangsætte mange forskellige innovationsaktiviteter, da de generelt har flere økonomiske og medarbejderressourcer end små virksomheder, men disse ressourcer risikerer tilsvarende ofte at blive anvendt til andre opgaver i en stor organisation. Modsat vil mindre virksomheder med relativt færre ressourcer se ressourcer som en større udfordring end prioriteringen af innovationsaktiviteterne. 9

10 6 4 Fig. 8. Virksomhedsstørrelse og innovationsudfordringer 1-99 ansatte -499 ansatte ansatte eller flere Økonomiske ressourcer Medarbejderressourcer Nedprioritering af...