Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Transkript

1 university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Ørum, J. E., (2010). Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter, 3 s., mar. 19, (FOI Udredning; Nr. 6, Vol. 2010). Download date: 28. aug

2 Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Jens Erik Ørum 2010 / 6

3 FOI Udredning 2010 / 6 Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Forfatter: Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 Notat til FVM vedrørende Omkostninger ved syn af marksprøjter Jens Erik Ørum 19. marts 2010 Fødevareøkonomisk Institut, KU Fødevareøkonomisk Institut er blevet bedt om en vurdering af FVM s udkast til beregning af omkostninger ved obligatorisk syn af marksprøjter. En hastig gennemgang af det fremsendte materiale (Excel regneark) samt en afklarende telefonsamtale med FVM har givet anledning til følgende, foreløbige bemærkninger og spørgsmål. 1) Det er vanskeligt at gennemskue, hvorledes de forskellige gebyrer er fastsat. Hvorfor foreslår/antager FVM fx en større startafgift på fast eftersyn? 2) Det antages, at de fleste landmænd vil fortrække et mobilt eftersyn. Det kan imidlertid ikke forventes, at alle landmænd kalkulerer med en fuld timebetaling. Og landmænd med ledig kapacitet, kan spare godt pr. syn ved selv at køre sprøjten syn. 3) Kræver det en særlig uddannelse og autorisation at afprøve udstyr? 4) Opkræver staten et gebyr, eller er det udbyder og markedet, der alene bestemmer prisen pr, eftersyn? 5) Mobile anlæg vil formentligt være mest konkurrencedygtige ved en afstand på mindre end 25 km mellem landmand og udbyder. De mobile eftersyn er dyre på grund af servicefolkenes transport, ikke på grund af ekstra omkostninger til udstyr. Når og hvis udbuddet af eftersyn skal drives af markedet, vil der være behov for væsentlig flere end 20 mobile enheder. Det er korrekt, at 20 enheder er tilstrækkeligt, og 20 enheder vil være 100 pct. udnyttet. Men afstanden ved kun 20 mobile enheder er for store og for bekostelige. Derfor vil der være plads til flere udbydere med mobile anlæg. Hvis udbyderen skal have en særlige lang og bekostelig uddannelse, og være beskæftiget fuld tid med kontrol af marksprøjter, er der kun brug for/plads til 20 mobile enheder, men det vil være dyrt for landbruget. Det ideelle for landbruget og samfundet ville være, at eftersynet kan udføres af fx traktormekanikere og landbrugssmede, der er allokeret tæt på kunderne, allerede har kontorhold og har mulighed for alternativ indtjening. Supplerende analyser: Når landmanden kalkulerer med en høj timeløn, kan det i mange tilfælde bedre betale sig at rekvirere et rullende eftersyn. Hvis landmandens derimod kalkulerer med en mere moderat timeløn, kan det betale sig for landmanden selv at køre sprøjten til et fast synssted. Nedenstående figur viser, landmandens omkostninger pr. fast eller rullende eftersyn, med og uden aflønning af egen arbejdskraft.

5 Samlede omkostninger (kr. pr. syn) FAST RULLENDE Rullende ex. Løn Fast ex løn Aftsand mellem landmand og udbyder (km) Det fremgår af figuren, at det under alle omstændigheder er billigst for landmanden, at synet kan gennemføres i en afstand af ca. 20 km. Ved en mindre afstand er der færre landmænd til at betale for anlægget, og ved en større afstand øges transportomkostninger. Selvom det faste syn umiddelbart er dyrere end det mobile eftersyn er der mange penge at spare for landmanden, der kan gennemføre et syn ved en fast installation med egne overskydende timer eller en fast lønnet medhjælp. Den følgende figur viser, den effektive timeløn til landmanden, når forskellen mellem omkostningerne ex løn til mobilt syn og fast syn divideres med landmandens timeforbrug til fast syn. 160 Effektiv timeløn (kr. pr. time) Afstand mellem landmand og udbyder (km) Det er dyrt at have en mobil enhed kørende rundt på vejene. Den mobile enhed er hurtigere end en traktor, men teknikeren kræver fuld time betaling, og anlæggets kapacitet er ikke udnyttet under transporten. Jo større afstand, ud over 25 km, desto større incitament har landmanden, med ledig kapacitet, til selv at køre traktoren til syn.

6 Er der mere end en sprøjte pr. bedrift, og for gartnerier mv., hvor sprøjteudstyret ikke kan transporteres på landevej, er det oplagt at benytte den mobile enhed. Inden for en radius af 25 km er der i gennemsnit marksprøjter, og den samlede kørsel mellem landmand og udbyder inden for denne radius er km eller godt 30 km pr. marksprøjte. En mobil enhed kan betjene færre kunder pr. år end en fast enhed. Skal de marksprøjter synes hvert tredje år, kræver det ca. 1,5 fast anlæg eller 1,9 mobile anlæg (ved effektive timer pr. år). Det indikerer, at der er basis for mere end et anlæg pr. radius a 25 km. Hvis disse anlæg placeres spredt, er der en mindre radius og en kortere afstand end 25 km mellem landmand og udbyder. Ved en afstand på ca. 25 km er det samtidigt mest fordelagtigt for landmanden at benytte det mobile anlæg. Det indikerer, at de mobile anlæg placeres decentralt, tæt på kunderne. Det giver mindre kørsel, mindre energiforbrug, større konkurrence mellem udbyderne, færre traktorer på vejene. Med 1,9 anlæg pr. radius a 25 km, er der behov for mere end 100 mobile anlæg på landplan.