Center for videreuddannelse Bodil Beedholm Laursen, Konsulent, Center for videreuddannelse, UCSJ
|
|
- Merete Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for videreuddannelse Bodil Beedholm Laursen, Konsulent, Center for videreuddannelse, UCSJ Case som baggrund for udvikling af velfærdsteknologi MOOC Efter-og videreuddannelsesfeltet adskiller sig fra de øvrige professionsfelter ved dels at gå på tværs af professioner, dels ved at vilkårene for deltagelse i uddannelsesforløb er betinget af, at den enkelte studerende ofte må arbejde sideløbende med studierne på grund af arbejdspladsens knappe ressourcer. Deltagernes store praksiserfaring ses som en særlig styrke i undervisningen, men fordrer samtidig en særlig didaktik. Samtidig rejser det også behovet for at udvikle nye innovative uddannelsesforløb inden for efter- og videreuddannelsesområdet. Et konkret eksempel på sådant innovativt forløb er samarbejdet med Socialområdet, Region Sjælland. Med målet om at opkvalificere medarbejdere inden for velfærdsteknologi til at imødekomme behovet hos borgere på bo-tilbud til at kunne anvende velfærdsteknologi i dagligdagen, indledte Socialområdet og Center for Videreuddannelse, UCSJ i sommeren 2014 et samarbejde, der bl.a. har bidraget til at udvikle nye læringsformer inden for efter- og videreuddannelsesdidaktikken. Forløbet bestod af tre dele, der løb sideløbende og flettede sig ind i hinanden. Der er tale om: Temaeftermiddage for medarbejdere med oplæg om velfærdsteknologi ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, et professionsperspektiv og et professionsfagligt perspektiv. Der var især fokus på, hvordan velfærdsteknologi påvirker den professionelles faglighed, selvforståelse og arbejdspraksis. De tre temadage indeholdt foruden fælles diskussioner også på opgaver, der lød på: Gå på opdagelse i en/din institution med et kamera Tag billeder af velfærdsteknologi i institutionen Udvælg tre billeder i gruppen som bedst kan bidrage til interessante svar på spørgsmålene: 1. Hvad betyder velfærd i relation til det pædagogiske arbejde? 2. Hvilke politiske målsætninger eller visioner skal velfærdsteknologier bidrage med at indfri i det pædagogiske arbejde? 3. Hvordan har anvendelsen af velfærdsteknologier forandret det pædagogiske arbejdes indhold og organisering? Empiriindsamling ved forskere fra RUC og CFV. Formålet var dels at afdække det eksisterende omfang af teknologi på bo-tilbuddene samt afdække, hvorvidt brugen af teknologier har ændret medarbejdernes arbejdsopgaver og relationer til bo-tilbuddenes borgere. Endelig var formålet at synliggøre medarbejdernes behov for opkvalificering inden for velfærdsteknologi, så det lever op til regionens strategi om velfærdsteknologi og digitale løsninger (Regionsrådet, Region Sjællands strategi ). Opkvalificering på diplomniveau med udvikling af nye didaktiske designs og læringsformer. Både temaeftermiddagene og empiriindsamlingen viste et behov for opkvalificering af medarbejderne. Dog kunne et traditionelt tilrettelagt diplommodul være vanskeligt at gennemføre
2 pga. knappe ressourcer i praksis og pga. deltagernes skiftende arbejdstider. Dermed var der behov for at tænke i nye og innovative undervisningsformer. Dette blev starten på udvikling af en såkaldt MOOC i velfærdsteknologi. MOOC - begrebsafklaring Ordet MOOC er en forkortelse af begrebet Massive Open Online Course og betegner et netbaseret undervisnings- og læringsmiljø, der mere lægger op til informel læring gennem deltagelse end til det, der traditionelt forbindes med formelle uddannelsesforløb. Ophavsmændene til MOOC er Dave Cormier og Bryan Alexander, der i 2008 beskrev kurset Connectivism and Connective Knowledge afholdt af George Siemens og Steve Downes på Athabaska University. Kurset var et traditionelt universitetskursus med 25 deltagere, men var derudover var det frit tilgængelig på nettet, hvor 2200 andre studerende også deltog (Wikipedia). Den overordnede tanke med en MOOC er, at forløbet er åbent for alle, og kan tilegnes, når det passer den enkelte, ligesom graden af deltagelse er op til den enkelte deltager selv. Den konkrete netbaserede undervisning kan desuden være mere eller mindre organiseret efter bestemte undervisningsmæssige principper. Derudover er deltagelse på et kursus gratis. Deltagebetaling kan evt. komme på tale, når der der skal gives vejledning på opgave eller afholdes prøve. I daglig tale benævnes MOOC en for en skuffe-mooc, hvor ideen er at den kan tages frem og tilpasses forskellige situationer og tilbydes over en periode, f.eks. over en tre-ugers periode til en defineret gruppe af mennesker, men samtidig med mulighed for at åbne for alle andre interesserede. De kompetencemål der opstilles i forbindelse med en MOOC læner sig op af Aristoteles vidensformer. I forbindelse med VIOL projektet er der arbejdet med end inddeling i tre dimensioner som beskrevet nedenfor: Forståelsesdimension Færdighedsdimension Kritisk dimension Forståelsesdimension eller på græsk: Episteme, der dække over know-why, altså det at kunne forstå, kommunikere og begrebssætte nye teknologier, tendenser og potentialer. Færdighedsdimension der dækker over det græske ord Techne, som også beskrives som knowhow. For professionsuddannede drejer det sig om at kunne mestre og anvende de nye teknologier. Den kritiske dimension er inspireret af praksisteori som bygger videre på blandt andet Aristoteles vidensbegreb og et kritisk teoretisk politik-begreb. Det er netop den kritiske dimension af det kritisk teoretiske politik-begreb, der er blevet fremhævet i forbindelse med empiriindsamlingen i projektet. Derfor denne formulering.
3 Konkret er begreberne på velfærdsteknologi MOOC en og de slides, der knytter sig til denne, et resultat af empiriske analyser af, hvordan indførelsen og brugen af nye teknologier har betydning i f.eks. socialrådgiverarbejdet, lærerarbejdet og pædagogarbejdet. En MOOC vil ofte tilrettelægges så der arbejdes i rum, og ovennævnte tre dimensioner vil gå igen i de enkelte rum. Hvert rum består af en opgave, som deltagerne løser i samarbejde med kollegaer. Derudover består rummet af en quiz, der samler op på begreber fra rummets ressourcer samt et debatforum, hvor deltagerne bidrager til fælles debat af rummets tema. MOOC i velfærdsteknologi I forhold til velfærdsteknologi er målet at udvikle en MOOC, der giver deltagerne kompetencer til at forstå velfærdsteknologi, og dermed bidrage til en velfærdsteknologisk dannelse eller techological literacy, men også at kunne mestre og facilitere forskellige velfærdsteknologiske løsninger i praksis. I et efter-og videreuddannelsesperspektiv er det tanken, at en MOOC i velfærdsteknologi kan tilbydes institutioner eller udvalgte institutioner i f. eks. en kommune eller en region, der skal i gang med forløb. En MOOC tænkes derfor som rammesættende for et forløb, hvor deltagerne evt. senere vil deltage på diplommoduler alt efter faglighed, men hvor der er brug for fælles sprog og fælles definitioner på og forståelse af velfærdsteknologiske kompetencer. Overordnet læringsmål: Mål for deltagerne efter gennemførsel af MOOC: kunne analysere og perspektivere problemstillinger på en relevant måde i forhold til velfærdsteknologiske løsninger i professionen kunne reflektere over konsekvenser af implementeringen af teknologien for borgere/patienter, personale og organisation samt samspillet mellem disse Indholdet vil derfor bestå af følgende elementer: Velfærdsteknologisk dannelse. Velfærdsteknologi i professionsarbejdet Kompetencebehov Begrebsudvikling Indholdet vil hele tiden have fokus på en tæt relation til praksis og fokusere på udvikling af deltagernes kompetencer i forhold til at forstå og forholde sig til udviklingstendenser og konturer af fremtiden, hvordan vi tolker og tale om nye tendenser samt hvilke fordringer disse stille til de professionelle som agerende og reagerende Opbygning af MOOC i velfærdsteknologi Som nævnt bygges MOOC en op i rum af 3 dele med følgende overskrifter: RUM 1: VELFÆRDSTEKNOLOGI - DEFINITIONER OG FORSTÅELSE
4 RUM 2: VELFÆRDSTEKNOLOGI - HVAD MED OMSORG OG NÆRVÆR? RUM 3: VELFÆRDSTEKNOLOGI - POLITISK OG DANNELSESMÆSSIGT Omdrejningspunktet vil i hvert rum være en velfærdsteknologisk artefakt, der tages udgangspunk i og inddrages som eksempel. De tre artefakter vil være: RUM 1: sitet borger.dk RUM 2: Sælen Pavo RUM 3: Velfærdsteknologisk lejlighed i Slagelse De tre teknologier er valgt, fordi de er kendt i offentligheden og ikke snævert knyttet til en særlig faglighed, men kan genkendes af borgere så vel som professionspersonale. Det er derfor muligt fra at referere til andre digitale platforme som f. eks. elektroniske patiensjournaler og Skoleintra m.v. ligesom robotter kan strække sig fra støvsugere og spiserobotter til japanske undervisningsrobotter. Rum 1: Velfærdsteknologi - definitioner og forståelser Praktisk eksempel: Robotter: robotstøvsuger, baderobot, sælen Baderobot (TV-syd) Horsens Kommune (testet af DTU) Baggrund for valg: Indslaget er valgt fordi det har fokus på det Sherry Turkle benævner dilemmatænkning: Vi får valget mellem mere velfærd og mere teknologi, eller mindre velfærd og ingen teknologi. Det er ikke altid de rette dilemmaer vi har stillet, og eksemplet her viser at teknologien ikke nødvendigvis er tidsbesparende da der gerne stadig er to personaler til stede af hensyn til borgeren, men at teknologien har en anden gevinst i forhold til f.eks. varme og spørgsmål om blufærdighed. Der arbejdes med følgende dimensioner i stikordsform: Forståelsesdimension - forstå, kommunikere og begrebssætte: Hvad er velfærdsteknologi? Rammebetegnelse, brugerorienterede teknologier, resurseudnyttelse, kvalitet, Fysiske, sociale, mentale funktionsnedsættelser Omsorg, tryghed, sikkerhed, mobilitet, sundhed, social/kulturel interaktion og mobilitet Tekniske systemer, artefakter, ledelse... Færdighedsdimension - mestre og anvende: Kompetence niveau, teknologiscreening i institution Kritisk dimension - udvikle, designe, udfordre, overveje: Intelligent - eller bare avanceret? (tænk fx intelligente sygesenge) PARADOKSER: vi taler om ting men bekymrer os om processer META: er denne MOOC en velfærdsteknologi?
5 Rum 2: Velfærdsteknologi - hvad med omsorg og nærvær? Praktisk eksempel: borger.dk, oplæsningsprogram, standard breve Baggrund for valg: Fokus på standardbreve, der ofte er skrevet i fagsprog, ikke målrettet målgruppen. Det tager tid at rette misforståelser. Risiko for konfliktoptrapning. Digitale løsninger tilbyder ofte designede løsninger der kræver gennemtænkning og gennemarbejdning før de møder borgeren. Det stiller krav om nye kompetencer for fagprofessionelle. Forståelsesdimension - forstå, kommunikere og begrebssætte: Hvad er velfærd Fare vel, det gode liv, Ikke kun redskaber vi kan bruge, de ændrer måden vi gør ting på. Teknologier former vores normer, behov, relationer, fællesskaber, kompetencer, arbejdsliv og samfund. Teknologien er med til at konstituere vores opfattelse af, hvad et menneske er. Færdighedsdimension - mestre og anvende: Betjening, forståelse samt at tjekke, korrigere og supplere Kritisk dimension - udvikle, designe, udfordre, overveje: Borgeren skal blive mere selvhjulpen Men det stiller nye krav til borgeren om PARADOKSER: Myndiggørelse - ansvarliggørelse Rum 3; Velfærdsteknologi - politisk og dannelsesmæssigt Praktisk eksempel: Det digitale hjem, parkinson pumpe Forståelsesdimension - forstå, kommunikere og begrebssætte: Fonden for velfærdsteknologi 2013 relationer og sammenhænge mellem teknologier og mennesker Udfordring at skabe balance i investeringer Særbehandle for at skabe lige muligheder Politisk udfordring Uddannelsesmæssig udfordring Færdighedsdimension - mestre og anvende: Hvem skal tage beslutninger om implementering af teknologier Hvilke ydelser skal produceres og hvordan og med hvem? Kritisk dimension - udvikle, designe, udfordre, overveje: Samfundsskabt - eller samfundsskabende? PARADOKSER: Velfærdsstat - konkurrencestat Hænger velfærdsteknologier sammen med øget krav om dokumentation? Dokumentation kan skabe rum for refleksion Men dokumentation er også tidskrævende, tager tid fra fx relationsarbejdet
6 Øge synlighed mindsker risiko for at information forsvinder Ikke-registreret arbejde forsvinder Eksempel, Slagelse Kommune: Økonomi er det bedste argument, men væsentlighedskriteriet tæller også (serviceloven, 112) Efter- videreuddannelses muligheder i det åbne uddannelsessystem Dialogen med Region Sjælland efter forløbet med socialområdet, giver et billede af behovet for efter-videreuddannelse inden for Velfærdsteknologi. Region Sjælland ønsker på området et kompetenceløft ind i deres 14 bosteder. Der er nedsat en projektgruppe, som skal dels skal definere det specifikke behov for løft i institutionerne, i alle dets dimensioner og dels skal udarbejde et regionalt retningsgivende dokument for hvordan der kan arbejdes med den enkelte borgers behov i forhold til social it. Herefter skal en netværksgruppe bestående af repræsentanter fra de pågældende institutioner bidrage til erfaringsudveksling og velfærdsteknologi og digitale løsninger og være bindeled mellem kompetenceløftet i institutionen og uddannelse og således arbejde med implementering af fælles viden i eget tilbud. Inden inden forfor åben uddannelse, findes bl.a. følgende uddannelsesmuligheder for kompetenceløft ind i flere niveauer i organisationen. Diplomuddannelse, rettet mod ledere og pædagoger: Ledelse i velfærdstekonologisk vurdering og udrulning Ledelse af velfærdsteknologiske udviklingsprocesser med fokus på perspektivskifte Ledelse i velfærdsteknologiske partnerskaber Mediepædagogik (valgfag på Den Pædagogiske Diplomuddannelse) Akademiuddannelse, rettet mod pædagogmedhjælpere: Velfærdsteknologi i praksis (modul på Akademiuddannelsen i velfærdsteknologi i praksis) Velfærdsteknologi og mennesker (modul på Akademiuddannelsen i Velfærdsteknologi i praksis) Velfærdsteknologi og organisation (modul på Akademiuddannelsen i velfærdsteknologi i praksis)
Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereProjektplan for Center for videreuddannelse
Projektplan for Center for videreuddannelse 08.10.2014 Opgørelse af omlagt i alt (afviklet og planlagt): Ca. antal lektioner: 130 (husk at sammenholde med samlede ressourcer jf. uddannelsesopdelt budget,
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereVelfærdsteknologi er positivt
Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereM e n t o r. Diplomuddannelsen
M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereUCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereKREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys
PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys Praktikbeskrivelsen består af følgende: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode - Specialiseringsmuligheder for Social-
Læs mereFormen vil være en kombination af metodiske oplæg, inspirationsoplæg med særlig vægt lagt på eget arbejde samt netværk på møderne.
Formidling uden udlån Gennem mange år har udlån af materialer været omdrejningspunktet for bibliotekernes virksomhed. Det er her, man har kunnet aflæse omsætningen, og det er omkring udlånet og udlånssituationen,
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereTRANSFER - fra læring til handling i praksis
TRANSFER - fra læring til handling i praksis For at omsætte læring til praksis, - transfer - er det vigtigt, at kompetenceudviklingsforløbet er en proces, der begynder før undervisningen, inddrager det,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs merePraktikvejleder til pædagoguddannelsen Forår 2014 i Odense Efterår 2014 i Odense og Jelling
Praktikvejleder til pædagoguddannelsen Forår 2014 i Efterår 2014 i og Jelling Uddannelsen udbydes af University College Lillebælt, Videreuddannelse og praksisudvikling Pædagogik og læring Asylgade 7 9,
Læs mereKurser 2016. www.autismecenter.dk
Kurser 2016 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD
Læs mereLedelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan
Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs merePÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE AMU
Coaching som arbejdsredskab PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE AMU KursusCentrets Coaching som Arbejdsredskab er et kompe- tencegivende uddannelsesforløb på 13 dage fordelt over 4 måneder og baseret
Læs merePraktiklærer til læreruddannelsen
Praktiklærer til læreruddannelsen Efterår 2014 Odense og Jelling Modul fra de fælles valgfrie moduler om praktikvejledning på pædagogisk diplomuddannelse (PD) Uddannelsen udbydes af University College
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereLedelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk
Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs merePraktikvejleder til pædagoguddannelsen Forår 2014 i Odense Efterår 2014 i Odense og Jelling
Praktikvejleder til pædagoguddannelsen Forår 2014 i Odense Efterår 2014 i Odense og Jelling Uddannelsen udbydes af University College Lillebælt, Videreuddannelse og praksisudvikling Pædagogik og læring
Læs mereDen digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv
Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereBemærkninger Fx tværfaglige, tværprof., Type af omlagt undervisning Fagorienteret, praksisrelateret, Praksisrelateringspotentiale
Projektplan for socialrådgiveruddannelsen i Roskilde Planlagt omlagt angives i skemaet lysegrå kolonner skal udfyldes, mørkegrå kan udfyldes. Opgørelse af omlagt i alt: Ca. antal lektioner 102 Placering
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs merePolitik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereHvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Læs mereHRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
1. januar 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel
Læs mereUddannelsesplan for studerende på Proaktiv
1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2010 Adresse. Postnr. og By. Tlf.nr. Mail-adr. Hjemmeside. Praktikansvarlig. Praktikstedets målgruppe. Proaktiv Entreprenørvej
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs merePædagogiske-didaktiske tendenser
Pædagogiske-didaktiske tendenser Perspektiver på - hvad der sker på den pædagogiske-didaktiske arena lige nu? Akademi: Uddannelsespolitiske tendenser som afsæt for næste skridt Uddannelseslaboratoriet
Læs mereBrug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet.
Grant Agreement number: 226646 -CP- 1-2005-1-IE-COMENIUS-C21 (2005-3264) Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Fag: Geografi Niveau: læreruddannelsen
Læs mereProfessionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn
STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereVelfærd, Innovation, Omsorg, Læring (VIOL) Case: Udvikling af innovative læringsrum (offentlig konference, m.m.) på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen
Velfærd, Innovation, Omsorg, Læring (VIOL) Case: Udvikling af innovative læringsrum (offentlig konference, m.m.) på Ernærings- og Sundhedsuddannelsen - rejser nogle principielle spørgsmål Ses i sammenhæng
Læs mereNYHEDSBREV. August 2007 Blad 702
August 2007 Blad 702 Velkommen tilbage BKF-nyts redaktion byder kolleger og samarbejdspartnere velkommen tilbage til jobbet. Mange spændende opgaver ligger og venter på os. Budget 2008, den fortsatte implementering
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereFINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS
FINANS TRAINEE FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS Finans Trainee-uddannelsen starter i september måned og strækker sig over 10 måneder. Uddannelsen består af et praktisk forløb i en virksomhed og et parallelt
Læs mereSlagelse Kommune og Folkeoplysningsudvalget præsenterer FORENINGSLEDER- OG TRÆNERKURSER 2013-14
Kommune og Folkeoplysningsudvalget præsenterer FORENINGSLEDER- OG TRÆNERKURSER 2013-14 FORORD Udfordringerne for det frivillige foreningsliv, dets ledere og trænere er mange. Der stilles mange forventninger
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen
Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOFÆLLESSKABET LUNDAGERVEJ
SERVICEDEKLARATION BOFÆLLESSKABET LUNDAGERVEJ Lundagervej 40-42 9330 Dronninglund Telefon: 9945 4482 Afdelingsleder: Dorte Lassen E-mail: dorte.lassen@9945454.dk Telefon: 4177 8491 Præsentation af tilbuddet:
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereMålsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb
Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget
Læs mereJack Mezirow Fakta Inspiration
Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20
Læs mereETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv
ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mere