Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15)

Transkript

1 Studieplan Specialiseringsdel v 10 (16/1-15) Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen... 8 Specialiseringsdelens moduler... 8 Modul G: Omsorg, læring og udvikling (dagtilbudspædagogik)... 8 Indhold... 8 Kompetencemål... 8 Læringsmål... 9 Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver... 9 Studieaktiviteter og arbejdsformer... 9 Modulopgave - G Modul G: Omsorg, læring og udvikling (skole- og fritidspædagogik) Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave G Modul G: Omsorg, læring og udvikling (social- og specialpædagogik) Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave G Modul H og I: Kreativitet, diversitet og potentialer Kreative udtryksformer modul H Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 1

2 Kompetencemål Indhold Læringsmål i modul H Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - H Kreative udtryksformer modul I Læringsmål i modul I Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - I Natur og udeliv modul H Kompetencemål Indhold Læringsmål i modul H Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - H Natur og udeliv modul I Læringsmål i modul I Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - I Sundhedsfremme og bevægelse modul H Kompetencemål Indhold Læringsmål i modul H Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 2

3 Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - H Sundhedsfremme og bevægelse modul I Læringsmål i modul I Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - I Medier og digital kultur modul H Kompetencemål Indhold Læringsmål i modul H Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - H Medier og digital kultur modul I Læringsmål i modul I Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - I Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri modul H Kompetencemål Indhold Læringsmål i modul H Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - H Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri modul I Læringsmål i modul I Modulernes relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 3

4 Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - I Social innovation og entreprenørskab - modul H Kompetencemål Indhold Læringsmål i modul H Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og studieformer Modulopgave - H Social innovation og entreprenørskab modul I Læringsmål i modul I Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og studieformer Modulopgave - I Kulturmøde og interkulturalitet modul H Kompetencemål Indhold Læringsmål i modul H Modulernes relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - H Kulturmøde og interkulturalitet modul I Læringsmål i modul I Modulernes relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - I Modul J: Profession og samarbejde Indhold Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 4

5 Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - J Modul K: Individ, fællesskab og samfund (dagtilbudspædagogik) Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - K Modul K: Individ, fællesskab og samfund (skole- og fritidspædagogik) Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - K Modul K: Individ, fællesskab og samfund (social- og specialpædagogik) Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave modul K Modul L: Professionsviden og forskning i relation til dagtilbudspædagogik Indhold Kompetencemål Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 5

6 Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - L Modul L: Professionsviden og forskning i relation til skole- og fritidspædagogik Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - L Modul L: Professionsviden og forskning i relation til social- og specialpædagogik Indhold Kompetencemål Læringsmål Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Studieaktiviteter og arbejdsformer Modulopgave - L Praktikuddannelsen i specialiseringsdelen Andet praktikforløb Kompetencemål for de tre specialiseringer De studerendes arbejde med praktikkens mål Studiedage Tredje praktikforløb Kompetencemål for de tre specialiseringer De studerendes arbejde med praktikkens mål Studiedage Specialiseringsdelens prøver Prøve i 2. praktik Prøve i 2. praktik som gennemføres i udlandet Prøve i 3. praktik Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 6

7 Prøve i 3. praktik som gennemføres i udlandet Prøve i 1. kompetencemål Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik Prøve i 2. kompetencemål Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik Prøve i valgfrit kompetenceområde (modul H og I) Prøve tværprofessionelt element (modul J) Fjerde praktik og modul M (BA-modul) Bilag 1: Videns- og færdighedsmål - Dagtilbudspædagogik Bilag 2: Videns- og færdighedsmål - Skole- og fritidstilbud Bilag 3: Videns- og færdighedsmål - Social- og specialpædagogik Bilag 4: Oversigt over Specialiseringsdelens modulopgaver Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 7

8 Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen 3. semester 7. modul (G) 2. praktik 4. semester 2. praktik 2. praktik Intern prøve 8. modul H (Valgfrit kompetenceområde: 1. del) 5. semester 9. Modul (I) (Valgfrit kompetenceområde: 2. del) Ekstern prøve 10. Modul (J) Tværprofessionelt modul Intern prøve 3. praktik 6. semester 3. praktik 3. praktik Ekstern prøve 11. modul (K) 7. semester 12. modul (L) Prøver i 1. og 2. kompetencemål 4. praktik 13. modul (M) BA-forløb Specialiseringsdelens moduler Modul G: Omsorg, læring og udvikling (dagtilbudspædagogik) Indhold Modulet handler om barnets trivsel, dannelse, udvikling og udviklingsbetingelser, herunder en særlig opmærksomhed på udsatte børn. Desuden handler modulet om pædagogens samfundsmæssige opgave samt om metoder og institutionelle mulighedsbetingelser. De studerende arbejder med begrundelse, planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering i relation til børnenes hverdagsliv i institutionelle rammer, kreative aktiviteter og leg samt understøttelse af et rigt sprogmiljø med afsæt i et børneperspektiv. Kompetencemål Den studerende kan anvende natur samt kulturelle medier og udtryksformer til at skabe udviklings- og læreprocesser for 0-5-årige børn samt inddrage børns perspektiv, deres kreativitet og leg i pædagogiske aktiviteter. Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 8

9 Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på baggrund af de organisatoriske og professionelle rammer. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i det 0-5-årige barns trivsel, dannelse, leg, læring, udvikling og udviklingsbetingelser med opmærksomhed på børn i udsatte positioner. 2. Reflektere over og perspektivere begreberne trivsel, dannelse, leg, læring og udvikling i forhold til pædagogiske metoder, pædagogens samfundsmæssige opgave og de institutionelle mulighedsbetingelser. 3. Fremme børns nysgerrighed, interesse og aktive deltagelse gennem forståelse af børns perspektiver i tilrettelæggelse af pædagogiske miljøer. 4. Begrunde og planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogisk hverdagsliv samt aktiviteter inden for et af områderne: kultur, musisk-æstetiske udtryksformer, natur, matematisk opmærksomhed og teknik eller krop og bevægelse. 5. Fremme et rigt sprogmiljø samt understøtte og udvikle den enkelte og gruppens sproglige udfoldelse i alle typer af aktiviteter. 6. Tilrettelægge, varetage og fremme deltagelse af- og samarbejde med forældre og andre personer, som har særlig betydning for barnets trivsel og udvikling, og i samarbejdet tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, udvikling, trivsel og perspektiver. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver. I modulet skal de studerende tilegne sig forudsætninger for at etablere udviklings-, dannelses- og læringsmiljøer i dagtilbud og de skal udvikle forståelse for institutionelle mulighedsbetingelser. I løbet af modulet arbejder de studerende med en empirisk undersøgelse af et pædagogisk miljø eller en aktivitet. Undersøgelsen inddrager børns perspektiver. Samarbejdspartnere fra praksis kan inviteres til deltagelse i præsentationerne af disse undersøgelser. Desuden kobles der i modulet til den efterfølgende praktik. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er en vifte af forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier, hvor der er fokus på pædagogiske, samfundsfaglige, psykologiske, antropologiske og naturfaglige perspektiver, musisk-æstetiske udtryksformer samt sprogudvikling, krop og bevægelse. Modulet beskæftiger sig med opfattelser af børn og barndom i et internationalt perspektiv, og det præsenterer studerende for internationale publikationer eller netværk. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag samt workshops og præsentationer med deltagelse af aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne for modulet. Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 9

10 Modulopgave - G Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper med en empirisk undersøgelse, som er baseret på feltstudier (observationer, interviews mv.) i et pædagogisk tilbud. De studerende skal undersøge og analysere aspekter af pædagogiske miljøer, fx hverdagsliv, aktiviteter og fysiske rammer med henblik på at reflektere over pædagogiske og didaktiske muligheder. De studerende beskriver deres refleksioner over pædagogiske og didaktiske muligheder samt deres metodiske overvejelser og dokumenterer dette i en portfolio. Aktører fra praksisfeltet kan inviteres til præsentationerne af undersøgelserne. Modul G: Omsorg, læring og udvikling (skole- og fritidspædagogik) Indhold Modulet handler om skole- og fritidspædagogik i forhold til 6-18-årige samt institutionelle kontekster og kulturelle fællesskaber af væsentlig betydning for børn og unge. De studerende arbejder med at begrunde, planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere leg, aktiviteter og læringsmiljøer med udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske teorier samt gennem forståelse af børn og unges perspektiver. Kompetencemål Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer, lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i børn og unges identitetsdannelse, udvikling, udviklingsbetingelser, kulturelle fællesskaber og legekultur. 2. Reflektere over børn og unges læreprocesser samt demonstrere viden om pædagogiske og didaktiske teorier og metoder og på den baggrund tilrettelægge læringsmiljøer både i skole og fritidstilbud. 3. Fremme trivsel og udfoldelse i inkluderende miljøer, herunder understøttelse af fri leg og aktivitet gennem forståelse af børns og unges perspektiver. 4. Begrunde og planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter, der fremmer børns og unges nysgerrighed, interesse og aktive deltagelse i a) kropslige, kulturelle og æstetiske udtryksformer og b) aktiviteter inden for natur og teknik, matematik og udeliv. 5. Fremme et rigt sprogmiljø samt understøtte og udvikle den enkelte og gruppens sproglige udfoldelsesmuligheder i alle typer af aktiviteter. 6. Tilrettelægge, varetage og fremme deltagelse af - og samarbejde med forældre og andre personer, som har særlig betydning for barnets trivsel og udvikling, og i samarbejdet tage udgangspunkt i det enkelte barn forudsætninger, udvikling, trivsel og perspektiver. Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 10

11 Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver. I modulet skal de studerende tilegne sig forudsætninger for at etablere udviklings-, dannelses- og læringsmiljøer i skolen og på fritidsområdet. Desuden skal de studerende udvikle forståelse af og for de institutionelle mulighedsbetingelser, der har væsentlig betydning for børn og unges hverdagsliv. Modulet understøtter de studerende i at udvikle professionsidentitet i forhold til skole- og fritidspædagogik og styrker det professionelle pædagogiske arbejde, herunder samarbejde på tværs af skole og fritid samt samarbejde med lokalområdet. I løbet af modulet arbejder de studerende med at undersøge et pædagogisk miljø eller en aktivitet i en skole eller et fritidstilbud. Undersøgelsen inddrager børns og unges perspektiver. Samarbejdspartnere fra praksis kan inviteres til deltagelse i præsentationen af undersøgelserne. Desuden kobles der i modulet til den efterfølgende praktik. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er en vifte af forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier, hvor der er fokus på pædagogiske, samfundsfaglige, psykologiske, antropologiske, æstetiske og naturfaglige perspektiver, børne- og ungdomskultur og leg. Modulet beskæftiger sig med forskellige opfattelser af børn og barndom samt skole og fritid i et internationalt perspektiv, og det præsenterer de studerende for internationale publikationer eller netværk. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der vil desuden være oplæg, foredrag samt workshops, og der kan være præsentationer med deltagelse af aktører fra praksis. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanene. Modulopgave G Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper med en empirisk undersøgelse, som er baseret på feltstudier (observationer, interviews mv.) i et pædagogisk tilbud. De studerende skal undersøge og analysere aspekter af pædagogiske miljøer, fx hverdagsliv, aktiviteter og fysiske rammer med henblik på at reflektere over pædagogiske og didaktiske muligheder. De studerende beskriver deres refleksioner over pædagogiske og didaktiske muligheder samt deres metodiske overvejelser og dokumenterer dette i en portfolio. Aktører fra praksisfeltet kan inviteres til præsentationerne af undersøgelserne. Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 11

12 Modul G: Omsorg, læring og udvikling (social- og specialpædagogik) Indhold Modulet handler om pædagogisk arbejde med tre overordnede målgrupper: a) børn og unge med særlige behov, b) mennesker med sociale vanskeligheder og c) mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Det handler om pædagogens møde og det pædagogiske arbejde med mennesker i udsatte positioner med henblik på at understøtte det enkelte menneske og gruppers udvikling, dannelse, læring, livskvalitet, sociale og kommunikative kompetencer samt deltagelse i fællesskaber og opgaver. De studerende arbejder med at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske og sundhedsfremmende indsatser, der understøtter autonomi og mestring af eget liv med udgangspunkt i etiske overvejelser i spændingsfeltet mellem omsorg og autonomi. Kompetencemål Den studerende kan med udgangspunkt i de tre målgruppers forudsætninger og perspektiver identificere og varetage pædagogiske opgaver i relation hertil. Den studerende har indsigt i social- og specialpædagogiske paradigmer, videnformer og metoder. Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter, der sigter mod at fremme trivsel og livskvalitet, og som understøtter de tre målgruppers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber. Læringsmål Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i vilkår for målgrupperne samt differentiere og målrette pædagogiske indsatser under hensyn til det enkelte menneskes kropslige, emotionelle og kognitive udvikling. 2. Forholde sig reflekterende og analytisk til praksisfeltets metoder i et nutidigt og historisk perspektiv. 3. Forholde sig analytisk og vurderende og handle på baggrund af viden om og indsigt i etiske spændingsfelter mellem omsorg og autonomi. 4. Begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske og sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter, som: (a) understøtter autonomi og mestring af eget liv, (b) fremmer trivsel, udvikling, læring, livskvalitet og deltagelse og (c) inddrager krop, bevægelse, natur, kultur og æstetiske udtryks- og læringsformer. 5. Begrunde og tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der understøtter sociale og kommunikative kompetencer hos mennesker i socialt udsatte positioner. 6. Tilrettelægge pædagogiske indsatser i forhold til individer og grupper på baggrund af viden om sociale og psykiatriske tilbud, teknologier og behandlingsformer. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet undersøger de studerende forskellige muligheder for at etablere udviklings-, dannelses- og læringsmiljøer inden for det social- og specialpædagogiske område med forståelse af og for de institutionelle mulighedsbetingelser, der har betydning for målgruppernes hverdagsliv. Modulet understøtter de studerende i at udvikle professionsidentitet i forhold til social- og specialpædagogik og styrker det professionelle pædagogiske arbejde, herunder det tværprofessionelle samarbejde og samarbejdet med lokalområdet. I løbet af modulet arbejder de studerende med at undersøge et Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 12

13 pædagogisk miljø eller en pædagogisk aktivitet. Undersøgelsen inddrager målgruppernes perspektiver. Samarbejdspartnere fra praksis kan inviteres til deltagelse i præsentationen af undersøgelserne. Desuden kobles der i modulet til den efterfølgende praktik. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er en vifte af forsknings- og udviklingsbaseret viden og teorier, hvor der er fokus på pædagogiske, psykologiske, sundhedsmæssige og samfundsfaglige, herunder antropologiske perspektiver, på centrale spørgsmål om menneskers livsbetingelser og med vægt på spørgsmål om aktivitet, autonomi, inklusion og medborgerskab. Modulet beskæftiger sig desuden med forskellige opfattelser og betydninger af sociale og pædagogiske problemstillinger i et internationalt perspektiv, og det præsenterer studerende for internationale publikationer eller netværk. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, gruppearbejde, øvelser, vejledning mv. Der kan desuden være oplæg, foredrag, workshops og præsentationer med deltagelse af aktører fra praksisfeltet. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave G Som en del af undervisningen arbejder de studerende i grupper med en empirisk undersøgelse, som er baseret på feltstudier (observationer, interviews mv.) i et pædagogisk tilbud. De studerende skal undersøge og analysere aspekter af pædagogiske miljøer, fx hverdagsliv, aktiviteter og fysiske rammer med henblik på at reflektere over pædagogiske og didaktiske muligheder. De studerende beskriver deres refleksioner over pædagogiske og didaktiske muligheder samt deres metodiske overvejelser og dokumenterer dette i en portfolio. Aktører fra praksisfeltet kan inviteres til præsentationerne af undersøgelserne. Modul H og I: Kreativitet, diversitet og potentialer Modul H udgør det første af to sammenhængende moduler, hvor de studerende arbejder med et valgfrit kompetenceområde i henhold til bekendtgørelsens 6 stk. 2. I disse moduler arbejder de studerende i hold og forløb, som kan være tilrettelagt på tværs af de tre specialiseringer. Kompetencemålene er fælles for H og I, men der er forskellige læringsmål, forskellige aktiviteter og forskellige modulopgaver i hhv. H og I. I modul H arbejder de studerende inden for deres valgte kompetenceområde med teoretiske og metodiske tilgange, som er generelle for de tre specialiseringer og for mennesker uanset målgruppe. Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 13

14 I modul I skal de studerende sætte fokus på det valgte kompetenceområdes betydning og potentialer i forhold til egen specialisering, og de skal demonstrere et handleaspekt (planlægning, gennemførelse og evaluering af en aktivitet) i forhold til en eller flere målgrupper inden for deres specialisering. Modul I afsluttes med en ekstern prøve i det valgfrie kompetenceområde. Kreative udtryksformer modul H Kompetencemål Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle kreative erfarings- og læreprocesser, som understøtter og inspirerer mennesker til at arbejde kreativt med musiske og æstetiske udtryksformer og kulturskabende virksomhed. Indhold Modulet udfordrer den studerende i forhold til æstetisk aktivitet og kvalificerer den studerende til at tilrettelægge, udføre og vurdere æstetisk virksomhed, der understøtter menneskers kreativitet, læring og udvikling. Som grundlag for dette bliver der i modulet arbejdet med kunstneriske og håndværksmæssige produktionsformer, som understøtter og kvalificerer kreative processer. Læringsmål i modul H Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i æstetiske læreprocesser og udtryksformer samt anvende relevante materialer, metoder og teknikker. 2. Demonstrere færdigheder i kreative æstetiske udtryksformer, fx inden for billeder, musik, drama samt brug af metoder og teknikker. 3. Reflektere over egne erfaringer med kreative udtryksformer. 4. Begrunde og analysere gennemførte aktiviteter og forløb med inddragelse af teori om pædagogiske muligheder i forhold til aktiviteten. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver. Modulet knytter an til pædagogisk praksis ved at inddrage de studerendes erfaringer fra forudgående praktikforløb, og modulet sætter fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte æstetiske læreprocesser og udtryksformer i praksis. Der kan etableres samarbejde med lokalsamfundet og kulturinstitutioner samt udøvende kunstnere. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om æstetisk virksomhed inden for især billedkunst, musik, drama/teater, medier/digital kultur, litteratur og film, og der bliver arbejdet med pædagogiske, psykologiske, filosofiske, samfundsfaglige og sociologiske perspektiver. Modulet er orienteret mod såvel lokale som globale kulturelle og kunstneriske udtryk og udtryksformer, inter- Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 14

15 national forskning samt nyere og ældre kunstnerisk og håndværksmæssig produktion som inspiration til kulturelle udtryksformer og kulturteknikker. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår blandt andet ved workshops og gruppearbejde samt oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, herunder aktører fra pædagogisk praksis og udøvende kunstnere. Undervisningen understøtter og skaber mulighed for oplevelser i form af ekskursioner og kunstoplevelser fx ved museumsbesøg, teater og koncerter, som kan motivere til kreativ produktion og æstetisk udfoldelse. Som en del af undervisningen planlægger og udfører de studerende kreative æstetiske aktiviteter, der giver dem mulighed for at udforske, afprøve og styrke egne erfaringer med kreative udtryksformer og æstetiske læreprocesser, hvor de reflekterer over sig selv som kulturbærere og kulturudøvere. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - H Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt en skriftlig fremstilling, som formidler en analyse af det valgte kompetenceområdes generelle muligheder i pædagogisk arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i en teoretisk baseret refleksion over de studerendes erfaringer og erkendelser. Produktet præsenteres gennem den studerendes portfolio og må fylde op til anslag inklusive mellemrum (cirka 7 normalsider). Kreative udtryksformer modul I Kompetencemål Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle kreative erfarings- og læreprocesser, som understøtter og inspirerer mennesker til at arbejde kreativt med musiske og æstetiske udtryksformer og kulturskabende virksomhed. Indhold Modulet udfordrer den studerende i forhold til æstetisk aktivitet og kvalificerer den studerende til at tilrettelægge, udføre og vurdere æstetisk virksomhed, der understøtter menneskers kreativitet, læring og udvikling. Som grundlag for dette bliver der i modulet arbejdet med kunstneriske og håndværksmæssige produktionsformer, som understøtter og kvalificerer kreative processer. Læringsmål i modul I Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i relevant teori om kreative udtryksformer i forhold til egen specialisering. 2. Inddrage målgruppens perspektiv og forudsætninger i den pædagogiske proces. 3. Begrunde, tilrettelægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer inden for kreativ æstetisk virksomhed rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering. Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 15

16 4. Vurdere og forholde sig reflekterende til didaktiske og andre teoretiske perspektiver, der understøtter kreativitet og æstetiske læreprocesser i forhold til egen specialisering. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver. De studerende opsøger praksis for at afprøve deres æstetiske virksomhed og for at kvalificere deres viden om målgruppens perspektiver og forudsætninger i forbindelse med kreative udtryksformer og æstetiske virksomhed. Modulet understøtter de studerendes refleksion over, hvordan de kan inddrage kreative udtryksformer i den kommende praktik. Endvidere sætter modulet fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte æstetiske læreprocesser og udtryksformer i praksis. Der inddrages tværprofessionelle perspektiver, som retter sig mod målgruppens særlige behov. Der kan etableres samarbejde med lokalsamfundet og kulturinstitutioner samt udøvende kunstnere. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden om æstetisk virksomhed inden for især billedkunst, musik, drama/teater, medier/digital kultur, litteratur og film samt pædagogiske, psykologiske, filosofiske, samfundsfaglige og sociologiske perspektiver. Modulet orienteres mod såvel lokale som globale kulturelle og kunstneriske udtryk og udtryksformer, international forskning og mod nyere og ældre kunstnerisk og håndværksmæssig produktion som inspiration til kreative processer. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår blandt andet ved workshops og gruppearbejde samt oplæg fra undervisere, studerende og gæstelærere, herunder aktører fra pædagogisk praksis og udøvende kunstnere. Undervisningen understøtter og skaber mulighed for oplevelser gennem ekskursioner og kunstoplevelser fx i form af museumsbesøg, teater og koncerter, som kan motivere til kreativ produktion og æstetisk udfoldelse. Som en del af undervisningen tilrettelægger, begrunder, gennemfører og vurderer de studerende forskellige kreative æstetiske aktiviteter og forløb rettet mod en målgruppe inden for deres egen specialisering. Disse aktiviteter kan udføres i samarbejde med praksis eller som forberedelse til aktiviteter i 3. praktikperiode. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - I Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et bidrag til en seminardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg af op til 20 minutters varighed, en planche, en udstilling, en forestilling, et musiskæstetisk indslag eller organisering af en workshop. De studerende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag. Denne må fylde én A4 side. Alle præsentationer samles i et konferencekatalog. Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 16

17 Natur og udeliv modul H Kompetencemål Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. Indhold Modulet giver den studerende erfaringer med og handlekompetence i forhold til natur og udeliv. Modulet omhandler også naturforståelse og betydningen af naturoplevelser og sigter mod at kvalificere den studerende til at tilrettelægge og understøtte pædagogiske processer med inddragelse af naturen og uderummet i pædagogisk praksis. Læringsmål i modul H Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i natur, udeliv, miljø samt natursyn og læringsmuligheder relateret til naturen. 2. Demonstrere færdigheder i at bruge natur, naturoplevelser, metoder og teknikker. 3. Reflektere over egne erfaringer med natur- og naturoplevelser. 4. Begrunde og analysere gennemførte aktiviteter og forløb med inddragelse af teori om pædagogiske muligheder i forhold til aktiviteten. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet undersøger de studerende forskellige udviklings-, dannelses- og læringsmiljøer relateret til natur og udeliv. Modulet knytter an til pædagogisk praksis og inddrager de studerendes erfaringer fra praksis, herunder forudgående praktikforløb, samt ved didaktisk refleksion over naturens og udelivets oplevelses- og læringsmæssige muligheder. Modulet sætter fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte en helhedsforståelse af natur og udeliv. Der kan etableres samarbejde med aktører og interessenter i lokalsamfundet samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om natur, udeliv og udelivskultur. Ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv inddrages samfundsfaglige og naturvidenskabelige perspektiver i bred forstand samt pædagogiske og didaktiske perspektiver, som knytter sig til lærings-, udviklings, oplevelses- og trivselsmuligheder i naturen. Modulet beskæftiger sig med forskellige opfattelser af natur og udeliv i et internationalt perspektiv, og det præsenterer studerende for internationale publikationer eller netværk. Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 17

18 Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af workshops, gruppearbejde, øvelser, oplæg og foredrag fra undervisere, studerende og gæstelærere. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Der vil desuden være aktiviteter, som giver de studerende mulighed for at udforske, afprøve og styrke egne erfaringer med natur og udeliv. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i- og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - H Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt en skriftlig fremstilling, som formidler en analyse af det valgte kompetenceområdes generelle muligheder i pædagogisk arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i en teoretisk baseret refleksion over den studerende erfaringer og erkendelser. Produktet præsenteres gennem den studerendes portfolio og må fylde op til anslag inklusive mellemrum (cirka 7 normalsider). Natur og udeliv modul I Kompetencemål Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø. Indhold Modulet giver den studerende erfaringer med og handlekompetence i forhold til natur og udeliv. Modulet omhandler også naturforståelse og betydningen af naturoplevelser og sigter mod at kvalificere den studerende til at tilrettelægge og understøtte pædagogiske processer med inddragelse af naturen og uderummet i pædagogisk praksis. Læringsmål i modul I Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i relevant teori om natur og udeliv i forhold til egen specialisering. 2. Inddrage målgruppens perspektiv og forudsætninger i den pædagogiske proces. 3. Begrunde, tilrettelægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer inden for feltet natur og udeliv rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering. 4. Vurdere og forholde sig reflekterende til didaktiske og andre teoretiske perspektiver, der understøtter pædagogiske processer relateret til natur og udeliv og i forhold til egen specialisering Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver De studerende opsøger praksis for at kvalificere deres viden om forskellige målgruppers perspektiver Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 18

19 og forudsætninger i relation til aktiviteter og oplevelser med natur og udeliv. Modulet understøtter de studerendes refleksion over, hvordan de kan inddrage natur og udeliv i den kommende praktik. Modulet sætter fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte udviklings-, dannelses-, og læringsmiljøer relateret til natur og udeliv og rettet mod målgruppen. Der kan etableres samarbejde med aktører og interessenter i lokalsamfundet samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om natur, udeliv og udelivskultur. Ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv inddrages samfundsfaglige og naturvidenskabelige perspektiver i bred forstand. Modulet har fokus på pædagogiske og didaktiske perspektiver og handlemuligheder i forhold til natur og udeliv rettet mod målgrupper inden for egen specialisering. Modulet beskæftiger sig med forskellige opfattelser af natur og udeliv i et internationalt perspektiv, og det præsenterer studerende for internationale publikationer eller netværk. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af workshops, gruppearbejde og øvelser samt oplæg og foredrag ved undervisere, studerende og gæstelærere. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. Desuden vil der være aktiviteter, som giver de studerende konkrete oplevelser og erfaringer med natur og udeliv. Som en del af undervisningen tilrettelægger og gennemfører de studerende aktiviteter og forløb rettet mod en målgruppe inden for deres egen specialisering. Disse aktiviteter kan udføres i samarbejde med praksis eller som forberedelse til aktiviteter i 3. praktikperiode. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio.. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - I Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et bidrag til en seminardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg af op til 20 minutters varighed, en planche, en udstilling, en forestilling, et musiskæstetisk indslag eller organisering af en workshop. De studerende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag. Denne må fylde en A4-side. Alle præsentationer samles i et konferencekatalog. Sundhedsfremme og bevægelse modul H Kompetencemål Den studerende kan igangsætte, gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet og trivsel og motiverer til kropslig udfoldelse. Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 19

20 Indhold Modulet handler om at gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet, trivsel og motiverer til kropslig udfoldelse. I modulet arbejder de studerende med kropsbevidsthed, kropslige færdigheder, aktivitetsglæde og oplevelse og forståelse af sundhed og bevægelse. Der arbejdes med en kombination af praktiske og teoretiske perspektiver på sundhedsfremme, idræt, krop, bevægelse og leg. Desuden indgår didaktiske perspektiver, som bidrager til at sætte de studerende i stand til at gennemføre aktiviteter og processer med henblik på at udvikle menneskers handlekompetence. Læringsmål i modul H Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i idræt, bevægelse og sundhedsfremme samt læringsmuligheder relateret til trivsel og livskvalitet. 2. Demonstrere egne kropslige færdigheder og kropslige æstetiske udtryksformer. 3. Reflektere over individuelle, institutionelle, kulturelle og sociale forholds betydning for sundhedsfremme, idræt og bevægelse. 4. Begrunde og analysere gennemførte aktiviteter og forløb med inddragelse af teori om pædagogiske muligheder i forhold til aktiviteten. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet undersøger de studerende forskellige udviklings-, dannelses- og læringsmiljøer relateret til sundhed og bevægelse, og de inddrager deres erfaringer fra praksis, herunder forudgående praktikforløb. De studerende beskæftiger sig med didaktisk refleksion over de muligheder i sundhedsfremmende aktiviteter og bevægelse - både oplevelses- og læringsmæssigt. Modulet sætter fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte en helhedsforståelse af sundhedsfremmende virksomhed og bevægelse. Der kan etableres samarbejde med aktører og interessenter i lokalsamfundet samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden om sundhedsfremme, idræt og bevægelse. Ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv inddrages naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver som afsæt for modulernes teoretiske og praktiske aktiviteter. I modulet inddrages litteratur og danske såvel som internationale undersøgelser. Der kan gennemføres studiebesøg med henblik på at opleve særlige sundheds- og bevægelseskulturer. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af gruppearbejde, øvelser, studiebesøg, projekter og praktisk undervisning samt oplæg og foredrag ved undervisere, studerende og gæstelærere, herunder aktører fra Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 20

21 praksisfeltet. Som en del af undervisningen planlægger og udfører de studerende aktiviteter, som giver dem mulighed for at udforske, afprøve og styrke egne erfaringer med bevægelse og andre sundhedsfremmende aktiviteter. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - H Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt en skriftlig fremstilling, som formidler en analyse af det valgte kompetenceområdes generelle muligheder i pædagogisk arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i en teoretisk baseret refleksion over den studerende erfaringer og erkendelser. Produktet præsenteres gennem den studerendes portfolio og må fylde op til anslag inklusive mellemrum (cirka 7 normalsider). Sundhedsfremme og bevægelse modul I Kompetencemål Den studerende kan igangsætte, gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet og trivsel og motiverer til kropslig udfoldelse. Indhold Modulet handler om at gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet, trivsel og motiverer til kropslig udfoldelse. I modulet arbejder de studerende med kropsbevidsthed, kropslige færdigheder, aktivitetsglæde og oplevelse og forståelse af sundhed og bevægelse. Der arbejdes med en kombination af praktiske og teoretiske perspektiver på sundhedsfremme, idræt, krop, bevægelse og leg. Desuden indgår didaktiske perspektiver, som bidrager til at sætte de studerende i stand til at gennemføre aktiviteter og processer med henblik på at udvikle menneskers handlekompetence. Læringsmål i modul I Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i relevant teori om sundhedsfremme og bevægelse i forhold til egen specialisering. 2. Inddrage målgruppens perspektiv og forudsætninger i den pædagogiske proces. 3. Begrunde, tilrettelægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer inden for sundhedsfremmende, bevægelses- og idrætspædagogiske aktiviteter og processer, som understøtter livskvalitet og trivsel rettet mod en målgruppe inden for egen specialisering. 4. Vurdere og forholde sig reflekterende til didaktiske og andre teoretiske perspektiver, der understøtter pædagogiske processer og aktiviteter med bevægelse og sundhedsfremme i forhold til egen specialisering Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 21

22 Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet bliver der vekslet mellem praktiske og teoretiske elementer med fokus på både kropslige, æstetiske og kognitive erkendelsesformer. Modulet tager afsæt i sundheds-, bevægelses- og trivselsproblematikker fra pædagogisk praksis og med inddragelse af forskellige målgruppers perspektiver. De studerende inddrager deres erfaringer fra den forudgående praktikperiode og orienterer sig mod 3. praktikperiode. Der kan blive indsamlet empiri i det pædagogiske felt med henblik på at kvalificere og udvikle pædagogiske aktiviteter og tiltag. Modulernes videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forsknings- og udviklingsbaseret viden om sundhedsfremme, idræt og bevægelse. Ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv inddrages naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver, som afsæt for modulernes teoretiske og praktiske aktiviteter rettet mod forskellige målgrupper. I modulet inddrages litteratur og danske såvel som internationale undersøgelser. Der kan gennemføres studiebesøg med henblik på at opleve særlige sundheds- og bevægelseskulturer. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af workshops, gruppearbejde og øvelser samt oplæg og foredrag ved undervisere, studerende og gæstelærere. Der kan være deltagelse af forskellige aktører fra praksis. mv. Centralt i modulerne er, at den studerende får erfaring med at planlægge, afprøve og reflektere didaktisk i forhold til konkrete aktiviteter med en målgruppe inden for egen specialisering. Disse aktiviteter kan udføres i samarbejde med praksis eller som forberedelse til aktiviteter i 3. praktikperiode. Herudover forventes det, at de studerende arbejder i studiegrupper i og uden for skemafastlagt undervisningstid med bundne og selvstændigt initierede aktiviteter samt individuelt med forberedelse og udarbejdelse af portfolio. Studie- og aktivitetsformer i modulet er uddybet i modulplanerne. Modulopgave - I Som en del af undervisningen udarbejder de studerende individuelt eller i grupper et bidrag til en seminardag, som afvikles på tværs af valgfrie områder og specialiseringer. Bidraget kan bestå i et mundtligt oplæg af op til 20 minutters varighed, en planche, en udstilling, en forestilling, et musiskæstetisk indslag eller organisering af en workshop. De studerende udarbejder desuden en præsentation af deres bidrag. Denne må fylde en A4-side. Alle præsentationer samles i et konferencekatalog. Medier og digital kultur modul H Kompetencemål Den studerende kan etablere, udvikle og lede pædagogiske processer og produkter ved anvendelse af digitale medier. Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 22

23 Indhold Modulet retter sig mod at kvalificere den studerende til at blive en kreativt skabende og samtidig kritisk reflekterende bruger af digitale medier og at kunne anvende disse kompetencer i det pædagogiske arbejde. Modulet beskæftiger sig med leg og læring i forhold til digitale medier og vil understøtte de studerendes udvikling af kompetencer til at arbejde med forskellige brugergruppers digitale dannelse og herunder deres færdigheder i brug af medier. Læringsmål i modul H Efter modulet kan den studerende: 1. Demonstrere indsigt i æstetiske læreprocesser, leg, digital dannelse og multimedieproduktion. 2. Demonstrere færdigheder i at anvende kreative digitale medier i forhold til produktion af kulturelle udtryk. 3. Reflektere over digital kultur og kreative digitale mediers kulturskabende anvendelsesmuligheder i en pædagogisk kontekst. 4. Begrunde og analysere gennemførte aktiviteter og forløb med inddragelse af teori om pædagogiske muligheder i forhold til aktiviteten. Modulets relation til praksis samt dets professionelle og tværprofessionelle perspektiver I modulet undersøger de studerende forskellige udviklings-, dannelses- og læringsaktiviteter eller - miljøer relateret til medier og digital kultur. Det kobler til pædagogisk praksis ved at inddrage de studerendes erfaringer, herunder erfaringer fra forudgående praktikforløb. De studerende arbejder med didaktisk refleksion over oplevelses- og læringsmæssige muligheder i medier og digital kultur. Modulet sætter fokus på, hvordan forskellige professioners perspektiver kan berige hinanden og understøtte en helhedsforståelse af brug og udvikling af medier og digitale kulturer. Der kan etableres samarbejde med aktører og interessenter i lokalsamfundet samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Modulets videngrundlag og internationale perspektiver Modulets videngrundlag er forskning og udviklingsbaseret viden om digital dannelse, digital kultur og medialisering. I både teoretiske og praktiske aktiviteter understøtter modulet digital kompetence, æstetiske læreprocesser og innovation. I modulet inddrages kendskab til professionsrelevante internationale undersøgelser om målgruppernes brug af medier og digital kultur. Studieaktiviteter og arbejdsformer Undervisningen foregår i form af gruppearbejde, øvelser, vejledning, studiebesøg mv. samt ved oplæg fra undervisere, studerende og gæsteundervisere fra praksisfeltet. Der kan være andre former for deltagelse af aktører fra praksisfeltet. Der arbejdes med at skabe både individuelle og kollektive multimedieproduktioner af forskelligt omfang og på forskellige platforme. Heri indgår analyse af og refleksion over forskellige former for mediebrug og deltagelse i digitale kulturer, ligesom den studerende arbejder med vurdering af diverse digitale teknologier og mediers relevans og muligheder for Studieplan Specialiseringsdel version 10 januar 2015 Side 23