Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. VUC FYN og FYNs HF-kursus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. VUC FYN og FYNs HF-kursus"

Transkript

1 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf VUC FYN og FYNs HF-kursus

2 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf VUC FYN og FYNs HF-kursus 2007

3 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning En evaluering to typer evalueringsrapporter Formål Evalueringsgruppe og projektgruppe Dokumentation og metode Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Rapportens opbygning 7 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Planlægningsprocessen Gennemførelse af undervisningen Løbende evaluering Den afsluttende prøve Lokale rammer 12 3 Kvalitetsarbejde Det skriftlige grundlag Processerne bag det skriftlige grundlag Kvalitetsmål Evalueringsområder Andre evalueringer Opfølgning 16

5 1 Indledning VUC FYN og FYNs HF-kursus (herefter FYNs HF) har deltaget i en evaluering sammen med 19 andre hf-kurser. Evalueringen belyser hf-kursernes arbejde med at implementere to nye elementer i reformen af de gymnasiale uddannelser: den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejdet på hf. Arbejdet med at implementere disse to elementer stiller nye krav til ledere, kursister og lærere. Den naturvidenskabelige faggruppe er udtryk for en faglig og pædagogisk fornyelse. Kursisterne skal undervises i de tre fag kemi, geografi og biologi med udgangspunkt i fællesfaglige problemstillinger og projekter. Bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (herefter kvalitetsbekendtgørelsen) stiller krav om at hf-kurserne skal anvende et system til kvalitetssikring som blandt andet skal indeholde procedurer for systematiske og regelmæssige selvevalueringer og opfølgningsplaner. 1.1 En evaluering to typer evalueringsrapporter Evalueringen består af to typer rapporter: 20 kursusrapporter og en tværgående evalueringsrapport. De to typer rapporter skal læses i sammenhæng med hinanden. Denne rapport er en af de 20 kursusrapporter. Den belyser hvordan FYNs HF konkret udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsbekendtgørelsen. Denne og de øvrige kursusrapporter indeholder specifikke vurderinger af praksis på kurset og konkrete anbefalinger som kurset kan arbejde videre med. Alle 20 kursusrapporter findes på Den tværgående evalueringsrapport skal skabe overblik over og samle op på de generelle problematikker som hf-kurserne står over for. Rapporten indeholder en række tværgående vurderinger af kursernes praksis, men også af hvordan Undervisningsministeriet har understøttet implementeringen af de nye elementer. Både de hf-kurser der har deltaget i evalueringen, og landets øvrige hf-kurser kan vurdere deres egen praksis ud fra indholdet og anbefalingerne i denne evalueringsrapport. Kurserne kan også få inspiration til den videre udvikling da rapporten løbende beskriver en række indikatorer for god praksis. 1.2 Formål Formålet med evalueringen er at belyse hvordan de deltagende hf-kurser udmønter: Læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Her belyser og vurderer evalueringen undervisningspraksis i den naturvidenskabelige faggruppe med udgangspunkt i læreplanen. Det gælder undervisningsindhold, samspillet mellem de tre fag i faggruppen og med øvrige fag, undervisnings- og arbejdsformer, det skriftlige arbejde og brugen af evalueringsformer. Evalueringen belyser og vurderer også hvordan de lokale rammer og vilkår understøtter kursets udmøntning af læreplanen. Bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering på de gymnasiale uddannelser. Evalueringen belyser og vurderer hf-kursernes kvalitetsarbejde, dvs. de eksisterende processer, redskaber og procedurer for kvalitetsudvikling og resultatvurdering. 1.3 Evalueringsgruppe og projektgruppe EVA har nedsat en evalueringsgruppe på seks personer som har ansvaret for rapportens vurderinger og anbefalinger. Gruppen består af fagfolk som tilsammen har ledelseserfaring fra en ungdomsuddannelse, viden om kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner, undervisningserfaring i Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 5

6 naturvidenskabelige fag og viden om pædagogik/didaktik inden for det naturvidenskabelige felt. Listen over evalueringsgruppens medlemmer fremgår af appendiks C i den tværgående evalueringsrapport. En projektgruppe fra EVA har det praktiske og metodiske ansvar for evalueringen og har skrevet evalueringsrapporten. Projektgruppens medlemmer fremgår af indledningen i den tværgående evalueringsrapport. 1.4 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium som blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet gør rede for evalueringens formål, organisering og metode og kan ses i appendiks B i den tværgående evalueringsrapport. Dokumentation Der er to dokumentationskilder i evalueringen: en selvevalueringsrapport fra hvert af de tyve hfkurser og besøg på samtlige hf-kurser. Indledningen i den tværgående evalueringsrapport beskriver hvordan selvevalueringsprocessen og institutionsbesøgene forløb. Dokumentationsmaterialets kvalitet Dokumentationen fra VUC FYN & FYNs HF er gennemgående af overordentlig god kvalitet. Selvevalueringsrapporten beskriver detaljeret kursets praksis på evalueringens to temaer og indeholder både beskrivelser og vurderinger. Besøget gav megen nyttig viden som dels bekræftede pointer i selvevalueringsrapporten og dels gav supplerende viden. Metode Evalueringen er baseret på kriterier der er udarbejdet specifikt til denne evaluering. Kriterierne skal sikre at de hf-kurser der indgår i evalueringen, vurderes på et ensartet grundlag, og de skal samtidig skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring vurderingsgrundlaget. Kriterierne har fungeret som en rettesnor for evalueringen, og der er tydelig sammenhæng mellem kriterierne og evalueringens øvrige elementer. Kriterierne danner udgangspunkt for spørgsmålene i vejledningen til selvevaluering og de spørgeguider som evalueringsgruppen og EVA s projektgruppe tog udgangspunkt i under besøgene. Kriterierne danner også grundlag for strukturen og indholdet i kursusrapporterne og den tværgående evalueringsrapport. Appendiks D uddyber brugen af kriterier, og appendiks E og F gengiver kriterierne. 1.5 Vurderinger, anbefalinger og opfølgning Vurderinger Evalueringsgruppen er meget opmærksom på at hf-kurserne er midt i en omfattende udviklingsproces hvor de blandt andet er ved at implementere en ny uddannelsesbekendtgørelse og en ny kvalitetsbekendtgørelse. Evalueringen gennemføres derfor også med den præmis at hf-kurserne er på vej, men at kurserne efter al sandsynlighed endnu ikke har fundet endelige svar på alle de nye udfordringer. Vurderingerne og anbefalingerne i denne og de øvrige 19 kursusrapporter peger derfor på det næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål for alle kurser. Helhedsvurderinger Selvom evalueringen er baseret på kriterier, har evalueringsgruppen foretaget helhedsvurderinger af kursernes arbejde. Hver enkelt vurdering og anbefaling tager afsæt i kriterierne, men tager højde for kursets samlede praksis, skolekulturen på stedet, omstillingsparathed osv. Det betyder at to kurser med en nogenlunde ensartet praksis godt kan få forskellige vurderinger og anbefalinger. En anbefaling der passer på det ene kursus, passer ikke nødvendigvis på det andet. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 6

7 Helhedsvurderingen kommer blandt andet til udtryk ved at kursusrapporterne ikke afrapporterer på kriterierne et efter et, men vurderer kursets praksis ud fra en række grupperede kriterier. Der er med andre ord fokus på helheder ikke detaljen. Vurderinger på fire niveauer Efter dokumentationsmaterialet var indsamlet, udledte evalueringsgruppen en række indikatorer for god praksis der ligger i forlængelse af kriterierne. Disse indikatorer er fremhævet i tekstbokse i den tværgående evalueringsrapport. Nogle af indikatorerne er sproglige omskrivninger af kriterierne, andre er operationaliseringer af kriterierne. Indikatorerne for god praksis skal ses som anbefalinger til hf-kurser generelt. Indikatorerne der er udtryk for en prioritering af kriterierne, har fungeret som en målestok for hvordan det enkelte kursus præsterer. Ud fra en fastlagt systematisk for indikatorerne er kursernes praksis vurderet ud fra følgende fire niveauer: Kurset imødekommer i høj grad kriterierne Kurset imødekommer i rimelig grad kriterierne Kurset imødekommer i mindre grad kriterierne Kurset imødekommer ikke kriterierne. Anbefalinger og opfølgning De deltagende hf-kurser har ifølge bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at følge op på anbefalingerne i evalueringen. Det skal ske senest seks måneder efter at rapporten er blevet offentliggjort. Det betyder at FYNs HF skal forholde sig til de anbefalinger der fremgår af denne kursusrapport. Der er dog intet til hinder for at hf-kurset derudover forholder sig til de overordnede vurderinger i den tværgående evalueringsrapport. Undervisningsministeriet har ingen opfølgningspligt. Appendiks A i den tværgående evalueringsrapport indeholder en oversigt over hvordan vurderingerne af de 20 hf-kurser fordeler sig i forhold til graden af imødekommenhed inden for hvert kriterieafsnit. Appendiks A indeholder desuden en oversigt over anbefalinger til Undervisningsministeriet. 1.6 Rapportens opbygning Rapporten indeholder to kapitler ud over dette indledende kapitel. Kapitel 2 beskriver kursets arbejde med at implementere den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet indeholder afsnit om planlægningsprocessen, gennemførelse af undervisningen, løbende evaluering, den afsluttende prøve og lokale rammer for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitel 3 beskriver kursernes arbejde med at implementere kvalitetsbekendtgørelsen. Kapitlet indeholder afsnit om det skriftlige grundlag, processerne bag det skriftlige grundlag, kvalitetsmål, evalueringsområder, andre evalueringer og opfølgning. Den tværgående evalueringsrapport er struktureret ud fra samme model. Den indeholder dog også et forord, et resumé og en række appendiks. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 7

8 2 Den naturvidenskabelige faggruppe Dette kapitel belyser og vurderer hvordan FYNS HF udmønter læreplanen for den naturvidenskabelige faggruppe. Kapitlet undersøger hvad der kendetegner lærernes undervisningspraksis, og hvordan de lokale rammer understøtter lærernes vilkår for at gennemføre undervisningen. Kapitlets vurderinger af praksis tager højde for at lærerne og kurset som helhed er midt i en implementeringsproces. Det betyder at lærerne kun har haft halvandet år til at eksperimentere med forskellige måder at organisere undervisningen og det faglige samarbejde på. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for den naturvidenskabelige faggruppe som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og E i den tværgående evalueringsrapport). 2.1 Planlægningsprocessen FYNs HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for planlægningsprocessen. Planlægningen er foretaget af lærerne i fællesskab og har taget udgangspunkt i læreplanen. Eksamensspørgsmål kan dog med fordel udarbejdes i løbet af skoleåret. Ledelsen og lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe har desuden gjort et stort forberedende arbejde for at komme i dybden med lovgrundlaget. Overordnet planlægning og brug af læreplan og hf-bekendtgørelse Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at de fem lærere i den naturvidenskabelige faggruppe i fællesskab valgte fem fællesfaglige forløb der alle baserede sig på de kerneområder og faglige mål der skal opfyldes ifølge læreplanen. Det skete allerede i maj måned. De fællesfaglige forløb blev udarbejdet nærmere af to til tre lærere i en klasse, mens den enkelte lærer tog sig af den konkrete planlægning af de særfaglige forløb. I løbet af året holdt både faggruppen og klassernes lærergrupper en række planlægningsmøder hvor de justerede forløbene indbyrdes tidsmæssigt og indholdsmæssigt. Ifølge både selvevalueringsrapporten og mødet med lærerne er en lang og fælles planlægningsfase forudsætningen for overhovedet at kunne opfylde de komplekse krav i læreplanen. FYNs HF forberedte sig grundigt på den nye fagpakke. Ledelsen tog for det første initiativ til at faggruppens lærere holdt halve pædagogiske dage hvor de drøftede reformen generelt og læreplanen specifikt. For det andet arrangerede ledelsen og nogle af lærerne en landsdækkende konference om indhold og form i den naturvidenskabelige faggruppe. Som opfølgning på konferencen oprettede FYNs HF en konference på SkoleKom med ideer til undervisningsforløb i den naturvidenskabelige faggruppe. Under besøget vurderede de naturvidenskabelige lærere at alt det tilsammen havde været en succes. FYNs HF s initiativ med at holde en stor konference midt i etableringen af reformen skal fremhæves. At gennemføre et sådant arrangement kan ses som intern læring og udvikling blandt kursets lærere og ledelsen, og det er med til at konsolidere lærerne som en faggruppe. Derudover er det en konstruktiv måde at være med til at præge den nationale debat om og holdning til fagpakken på. Forhåbentlig vil ledelse og lærere på FYNs HF også fremover prioritere sådanne faglige og pædagogiske tiltag og på den måde opretholde en levende og fremadrettet skolekultur. Lærerne brugte læreplanen aktivt i den overordnede planlægning og daglige tilrettelæggelse, og lærerne og ledelsen har en reflekteret tilgang til de lovmæssige rammer. I planlægningen før sommerferien havde de eksplicit fokus på de faglige mål, progression og de fællesfaglige emner. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 8

9 2.2 Gennemførelse af undervisningen FYNs HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for gennemførelse af undervisningen. Undervisningen har indeholdt fællesfaglige emner i på forhånd fastlagte perioder og mundede ud i fællesfaglige projektarbejder. Undervisningen har desuden indeholdt eksperimentelt arbejde og feltarbejde. Fællesfaglige problemstillinger Ifølge selvevalueringsrapporten har faggruppen i fællesskab bygget undervisningen op omkring fællesfaglige problemstillinger, fx vand, energi og kost. I både selvevalueringsrapporten og under besøget giver lærerne udtryk for at det er svært at finde fællesfaglige problemstillinger hvor alle tre fag kan indgå på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau. Derfor har der været perioder hvor et fag typisk kemi har indgået i et særfagligt forløb, mens de to andre fag har indgået i det fællesfaglige forløb. De fællesfaglige forløb mundede ud i fællesfaglige produkter. Dokumentationsmaterialet giver ikke fuld klarhed over om de fællesfaglige problemstillinger reelt har været problemstillinger hvor fagenes indhold og metoder har været styret af en fælles problemformulering. Til trods for at lærerne i høj grad er orienteret mod læreplanens intentioner om fællesfaglighed, har de fællesfaglige forløb nok snarere været emneorienteret end egentligt problemorienteret. Faggruppens lærere har valgt at lave de samme eksperimenter i alle klasser, og samtlige klasser har også udført det samme feltarbejde. Det sker for at give alle kursister på tværs af klasserne de samme erfaringer så de kursister der senere vælger et af de naturvidenskabelige fag som tilvalg, kan trække på fælles oplevelser og viden. Det er et godt hensyn at tage, og den fælles planlægning kan muligvis også spare tid for den enkelte lærer i den daglige tilrettelæggelse af undervisningen. Kursusperioder og fællesfaglige emne- og projektarbejder Undervisningen veksler mellem kursusperioder med særfaglig grundviden og fællesfaglige emneog projektarbejder der udelukkende tager udgangspunkt i fællesfaglige emner. Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at de eksperimenterede med rækkefølgen af de særfaglige forløb og fællesfaglige emne- og projektarbejder det første år. De udarbejdede både forløb der blev indledt med et projekt for derefter at forgrene sig i særfaglige forløb, og forløb der introducerede til det fællesfaglige emne gennem en særfaglig vinkel for derefter at munde ud i et opsamlende projektarbejde. Lærerne har draget den konklusion at det er mest hensigtsmæssigt at begynde med særfaglige forløb der giver kursisterne en grundlæggende viden, og derefter samle to eller alle tre fag i et fælles forløb. Det er et godt initiativ at lærerne har forsøgt sig med begge modeller. Forhåbentlig lægger lærerne sig ikke for tidligt fast på den ene model frem for den anden. De skal gerne fortsat forsøge sig med forskellige modeller. Det kan til tider være anstrengende at bryde sine vaner og rutiner, men det skaber ofte dynamik og udfordrer det fagdidaktiske udgangspunkt. Når lærerne efter nogle år har opnået større erfaring med fagpakken, er det muligt at de ser nye måder at udnytte potentialet i flerfagligheden på. FYNs HF er indtil videre kommet godt fra start. Til trods for lærernes store fokus på at skabe samspil mellem fagene, er det ifølge dem selv ikke lykkedes fuldt ud. Lærerne vurderer at kursisterne ikke ser faggruppen som et hele. Det kom frem på møderne med både selvevalueringsgruppen og den blandede lærergruppe. Under besøget mente kursisterne heller ikke at det faglige samspil fungerer optimalt. Kursisterne oplever ofte at de særfaglige forløb ikke passer sammen hverken tidsmæssigt eller indholdsmæssigt. De peger dog på at det fællesfaglige forløb om vand fungerede, og tilskriver det blandt andet den fællesfaglige ekskursion. Ifølge kursisterne var de enkelte eksperimenter illustrative og lærerige og komplimenterede hinanden godt. Det er tydeligt at lærerne på FYNs HF bestræber sig på at arbejde fællesfagligt, men de har alligevel en tendens til at arbejde for parallelt i dele af undervisningen. Det bevirker at fagene kun fungerer som en slags støttefag for hinanden, og at kursisterne har svært ved at skabe sammenhæng mellem fagene. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 9

10 Ifølge læreplanen må de tre fag af og til gerne arbejde parallelt, men kursisterne skal alligevel kunne se den faglige sammenhæng, og den særfaglige grundviden skal fokusere skarpt på de fællesfaglige problemstillinger. Kursusperioderne skal struktureres så den særfaglige grundviden kobles til den fællesfaglige problemstilling, og så projektarbejdet hele tiden er i fokus. Faggruppen på FYNs HF er godt på vej, og det forestående arbejde ligger i at udtænke emner og problemstillinger herunder eksperimenter og feltarbejde der i endnu større udstrækning kan bruges i fællesfaglige sammenhænge. Evalueringsgruppen anbefaler - at lærerne på FYNs HF bruger deres erfaringer og forberedende arbejde på at udarbejde emner og problemstillinger som fokuserer endnu skarpere på de fællesfaglige sammenhænge. 2.3 Løbende evaluering FYNs HF imødekommer i mindre grad kriterierne for løbende evaluering. Lærerne giver i årets løb mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger på opgaver, fremlæggelser mv., men studiebogen fungerer stort set ikke. Derudover er evalueringen af undervisningen usystematisk og finder kun sted sporadisk. Evaluering af kursisternes indsats og faglige niveau Ifølge selvevalueringsrapporten og møderne med kursister og lærere får kursisterne mundtlige og skriftlige tilbagemeldinger på deres forskellige afleveringer, oplæg, deltagelse i timerne mv. sammen med anvisninger på hvordan de kan forbedre sig i løbet af året. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at FYNs HF lavede et forsøg med at bruge studiebog og tutorsamtaler før det reelt var lovpligtigt. Kurset udviklede dengang sin egen studiebog. Under besøget kom det frem at de fleste lærere og kursister har dårlige erfaringer med studiebogen. Nogle lærere oplyste at de slet ikke bruger den blandt andet fordi de oplever at kursisterne ignorerer den, og fordi arbejdet med at udfylde bogen ikke står mål med dens anvendelighed. Omvendt sagde kursisterne at de er skeptiske over for studiebogen fordi lærerne bruger den så forskelligt, og fordi de oplever at den alligevel ikke egner sig som udgangspunkt for tutorsamtalen hvilket ellers var hensigten. Kursisterne er forvirrede omkring studiebogen og tager let på brugen af den, men de har heller ikke de bedste forudsætninger for at bruge den. En stor del af lærerne udviser en vis modstand over for studiebogen som pædagogisk redskab og bruger ikke tilstrækkelig energi på den. For at en studiebog skal appellere til kursisterne og blive en pædagogisk succes, kræver det en god løsning rent indholdsmæssigt. Det vigtigste er dog at samtlige lærere støtter op om den. Kursisterne bør have en dækkende introduktion til formålet med og den konkrete brug af den. De har krav på at blive trænet i at bruge studiebogen både på det tekniske og indholdsmæssige plan. De skal lære at reflektere over og formulere sig omkring egen indsats, faglige niveau og udvikling. Evaluering af undervisningen FYNs HF har ingen retningslinjer for hvordan lærere og kursister skal evaluere undervisningen. Det er meget forskelligt hvordan og hvor ofte undervisningen i praksis bliver evalueret. Det kom frem under samtlige møder. Kursisterne oplever at undervisningen af og til bliver evalueret, men at evalueringen er usystematisk. Ingen af kursisterne har oplevet at få en tilbagemelding på resultaterne af en skriftlig evaluering. Kursisterne vil gerne evaluere undervisningen og hf-kurset som helhed oftere og efterspørger bedre struktur på evalueringerne. De foreslog at klasserne engang imellem holder fællestimer med deres lærere hvor de kan snakke om relevante ting. Ledelsen udtalte under besøget at de vil systematisere undervisningsevalueringen og i den forbindelse koble den til undervisningsbeskrivelserne og de kompetencer som kursisterne skal opnå gennem undervisningen. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 10

11 Der er hverken regelmæssighed i evalueringerne eller en formel struktur for hvordan lærere og kursister evaluerer undervisningen. Det gælder for både de særfaglige forløb og den fællesfaglige undervisning. Graden og kvaliteten af undervisningsevalueringerne afhænger af den enkelte lærers personlige præferencer og faglige kompetencer i forhold til evaluering. Kurset bør have større fokus på evalueringen af både den særfaglige og den fællesfaglige undervisning. Men ledelsen gør sig tilsyneladende også konstruktive tanker i den retning. Der er flere interessante perspektiver i den model for undervisningsevaluering som ledelsen fremlagde under besøget. Kursistens evaluering af undervisningen skal relateres til mere end bare lærerens præstation, klimaet i klassen e.l. Ved begyndelsen af et forløb skal kursisten orienteres om mål med forløbet, og ved afslutningen skal kursisten vurdere i hvilken udstrækning målene er indfriet. Det kan bidrage til at læreren får indblik i klassens faglige niveau og kan fokusere sin undervisning bedre. Derudover kan kursisten løbende reflektere over egen læring. Denne form for evaluering flytter fokus fra læreren som person til selve undervisningen og kursistens udbytte af den. Det vil flere lærere sikkert bifalde af personlige, men også af faglige og didaktiske årsager. Lærerne skal se ideen med systematisk undervisningsevaluering før den kan blive en udbredt og brugbar pædagogisk praksis blandt samtlige lærere. Flere af dem synes umiddelbart lidt tøvende eller ligefrem skeptiske. Ledelsen skal afdramatisere undervisningsevaluering ved at vise de faglige og pædagogiske fordele ved at bruge undervisningsevaluering på systematisk vis for lærerne, faggruppen og kurset som organisation. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på FYNs HF udvikler en procedure for at evaluere både den særfaglige og fællesfaglige undervisning i den naturvidenskabelige faggruppe. 2.4 Den afsluttende prøve FYNs HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for den afsluttende prøve. Eksamensspørgsmålene blev formuleret af lærerne i fællesskab ud fra de fællesfaglige emner, og der indgik eksperimentelt arbejde og feltarbejde i samtlige eksamensopgaver. Eksamensopgaver og eksperimentelt arbejde Lærerne vurderer i selvevalueringsrapporten og under besøget at eksamensformen ikke er velegnet til at afdække om kursisterne opnår de faglige kompetencer og opfylder de faglige mål. Faggruppen havde valgt at udforme spørgsmålene i fællesskab og gik tidligt i gang. Underspørgsmålene var særfaglige, men alle tog stort set udgangspunkt i de fællesfaglige forløb. Der var afsat otte minutter til hvert fag. Lærerne skriver i selvevalueringsrapporten at kursisterne dog ofte havde svært ved at se den røde tråd i spørgsmålene, og at de kun sjældent hævede sig op over det redegørende, taksonomiske niveau. Det skyldtes dog også det tidspres som kursisten var underlagt. Under besøget gav kursisterne udtryk for at de generelt havde haft en oplevelse af at være til eksamen i tre forskellige, adskilte fag. De følte at det havde været en svær udfordring at gå fra spørgsmål i det ene fag til spørgsmål i de andre. Kursisterne fremhævede at det er en god idé at holde en slags prøveeksamen i den naturvidenskabelige faggruppe fordi eksamensformen adskiller sig fra de former som kursisterne ellers har erfaringer med. Det har været svært for de naturvidenskabelige lærere at eksaminere i de faglige mål og fællesfaglige problemstillinger blandt andet fordi eksamenen blev gennemført som en komprimeret Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 11

12 udgave af tre enkeltstående eksaminer. Selvom lærerne bestræbte sig på at lave eksamensspørgsmål med et fællesfagligt snit, havde hverken spørgsmålene eller selve eksamensstrukturen et tilstrækkeligt fællesfagligt udgangspunkt. Det er gavnligt at lærerne så tidligt i skoleåret og i fællesskab som det har været tilfældet drøfter egnede eksamensspørgsmål og tænker eksamen ind i den overordnede planlægning. I takt med at lærerne får mere erfaring med den fællesfaglige eksamen, får de formentlig nemmere ved at planlægge en fællesfaglig undervisning der reelt kan danne udgangspunkt for en fællesfaglig eksamen. Det skal afslutningsvis nævnes at alle parter på FYNs HF kritiserer eksamensformen og Undervisningsministeriets måde at søsætte den på. Eksamensformen i den naturvidenskabelige faggruppe er problematisk, og lærere såvel som kursister er stillet over for en nærmest uløselig opgave. På baggrund af kursernes kritikpunkter giver evalueringsgruppen en vurdering af eksamensformen i den tværgående evalueringsrapport. Vurderingen danner desuden grundlag for en anbefaling til Undervisningsministeriet om at revidere eksamensformen. 2.5 Lokale rammer FYNs HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for lokale rammer. Ledelsen har i vid udstrækning bakket op om igangsættelsen og den fortsatte udvikling af faggruppen, ligesom lærerne har fået tildelt lærertimer, og skemaet er blevet tilpasset efter lærernes ønsker. Vilkår for planlægning, gennemførelse og evaluering Som det fremgår i flere af de foregående afsnit har ledelsen på FYNs HF spillet en væsentlig rolle i forbindelse med igangsættelsen af den naturvidenskabelige fagpakke. Ledelsen er gået i spidsen i forhold til at drøfte mulighederne og udfordringerne i læreplanen, og den har medvirket i afviklingen af den landsdækkende konference. Ledelsen er opmærksom på hvordan vilkårene for lærerne bedst muligt tilrettelægges så lærerne kan udmønte den komplekse læreplan i praksis. Ledelsen havde afsat tid til udvikling forud for reformen så lærerne kunne sætte sig ind i lovgrundlaget og samles som faggruppe. Fx har næsten alle lærerne i den naturvidenskabelige faggruppe været på et 25 timers kursus i flerfagligt projektarbejde. Lærerne fik tildelt ekstra timer til at nedsætte en studiekreds omkring eksamenen, og under eksamenen var der afsat ressourcer til at alle tre faglærere kunne deltage. Forholdet mellem ledelsen og lærerne i faggruppen er præget af gensidig respekt og en konstruktiv, faglig og pædagogisk dialog. Lærerne er gode til at formidle deres ønsker og behov, og ledelsen er lydhør, men også på forkant med mulige udfordringer. Forhåbentlig vil ledelsen og lærerne fortsat bidrage til det nyttige samarbejde. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 12

13 3 Kvalitetsarbejde Dette kapitel belyser og vurderer hvordan FYNs HF udmønter kvalitetsbekendtgørelsen inden for de gymnasiale uddannelser. Kapitlet ser på kursets kvalitetsarbejde, dvs. de processer, redskaber og procedurer som kurset anvender til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Kapitlets vurderinger tager højde for at kurserne er midt i en implementeringsproces, dvs. at de eksisterende processer, redskaber og procedurer bliver betragtet som processer under udvikling snarere end endelige resultater. Anbefalingerne i kapitlet peger derfor på næste skridt i implementeringsprocessen og ikke på det endegyldige mål. Kapitlet er struktureret ud fra de kriterier for kvalitetsarbejde som evalueringen tager udgangspunkt i (jf. appendiks D og F i den tværgående evalueringsrapport). 3.1 Det skriftlige grundlag FYNs HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for det skriftlige grundlag. Kurset har en lang række detaljerede skriftlige dokumenter der tilsammen udgør et omfattende skriftligt grundlag. Grundlaget mangler dog endnu beskrivelser af procedurerne for nøgleområder og obligatoriske områder og for revisionen af kvalitetssystemet. Skriftligt grundlag FYNs HF har en række dokumenter der tilsammen udgør det skriftlige grundlag. Det drejer sig blandt andet om oversigter over følgende: Organiseringen. Heraf fremgår opgavefordelingen mellem ledelsespersonerne i den øverste ledelse for FYNs HF herunder også for hf-afdelingens afdelingsleder og en liste over samtlige råd og udvalg i hf-afdelingen. Kvalitetsarbejdet på FYNs HF før og efter fusionen. Evaluering og kvalitetsudvikling på FYNs HF for skoleårene 2005/06 og 2006/07. Den detaljerede oversigt indeholder mange informationer om genstandsfelter for evaluering, ansvarsfordeling, tidshorisonten, nytten af den gennemførte evaluering, evaluerings- /undersøgelsesmetoder og opfølgning. Arbejds- og udviklingsmål på FYNs HF. Af oversigterne fremgår der ikke procedurer for selvevaluering af nøgleområder eller overvågning af de obligatoriske områder. Disse procedurer er der til en vis grad gjort rede for i den løbende tekst i selvevalueringsrapporten. I selvevalueringsrapporten reflekterer ledelsen over at der både er fordele og ulemper ved et skriftligt grundlag. Ledelsen er opmærksom på at hvad der virker som et godt overblik for en part, kan virke som unødigt og bureaukratisk for en anden. Ledelsen giver udtryk for at den bør arbejde med at skabe ejerskab til det skriftlige grundlag blandt lærerne i de kommende år. FYNs HF har taget et stort første skridt i retning af at udvikle et samlet skriftligt dokument. Der er mange forskellige oversigter, og viften af lister og beskrivelser er i mange henseender virkelig detaljerede. Dokumenterne og ledelsens oplysninger i selvevalueringsrapporten og under besøget vidner om et højt refleksionsniveau hvad angår kvalitetsarbejde og kurset som organisation. De mange oversigter fremstår endnu ikke som et hele, men snarere som en række uafhængige dokumenter. FYNs HF bør udarbejde en indledning med metaovervejelser om hvordan det skrift- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 13

14 lige grundlag skal ses i sammenhæng med værdigrundlaget, og hvordan kursets kvalitetsarbejde i praksis understøtter kursets strategiske overvejelser og mål. Kurset kan også overveje at lave en begrebsafklaring af fagudtryk som kan være nye og managementagtige for lærere, kursister og andre interessenter. Det kan muligvis give lærere og andre interessenter en bedre forståelse af kvalitetsarbejdets elementer. Evalueringsgruppen anbefaler - at FYNs HF fortsat med ledelsen i spidsen fortsætter det gode arbejde med at udforme et skriftligt grundlag der beskriver procedurer for kvalitetsarbejdet. 3.2 Processerne bag det skriftlige grundlag FYNs HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for processerne bag det skriftlige grundlag da en arbejdsgruppe bestående af lærere og ledelse er involveret i arbejdet med udviklingen af grundlaget. Processerne Dokumentationsmaterialet viser at processerne bag det skriftlige grundlag skal ses i lyset af FYNs HF s fusion med VUC FYN per 1. januar De to ledelser har siden fusionen samordnet de to institutioners kvalitetsarbejde som har været præget af forskellig systematik i og traditioner for evaluering og dokumentationsindsamling. Af selvevalueringsrapporten fremgår det at dokumenterne i det skriftlige grundlag er udarbejdet af Kontor for pædagogik og udvikling som er en stabsfunktion i VUC FYN-regi med ansvar for kvalitetsarbejde og arbejdsgrupper bestående af ledelse og lærere i FYNs HF-regi. På mødet med den blandede lærergruppe kom det frem at lærerkollegiet har en udbredt skepsis over for kvalitetsarbejde, og at kun få lærere indtil videre er involveret i udviklingen af det. De udtrykte at den generelle holdning var at kvalitetsarbejde er varm luft, og at retorikken omkring kvalitetsarbejde er fyldt med hurra-ord. Flere lærere mener at de evaluerer sig ihjel, og tror ikke på at flere evalueringer eller mere systematik vil forbedre deres undervisning. Under ledelsesmødet tilkendegav ledelsen at den er bevidst om at visse lærere er kritisk indstillet over for systematisk kvalitetsarbejde. FYNs HF har haft en god proces omkring det skriftlige grundlag, og arbejdsgruppen er nået langt i forhold til den nylige fusion. Det har tilsyneladende været givtigt for ledelsesgrupperne på hhv. VUC FYN og FYNs HF at udvikle et fælles skriftligt grundlag for kvalitetsarbejde. Det har været en fornuftig måde at lære hinanden og de to organisationer at kende på. Desuden har det været en anledning til at gøre status over udgangspunktet for det nye samarbejde og drøfte hvilken form den nye organisation skal antage. Set i lyset af lærernes åbenlyse kritiske holdning til kvalitetsarbejde er det godt at arbejdsgruppen omkring kvalitetsarbejdet har bestået af både ledelsespersoner og lærere. Hensigten med systematisk kvalitetsarbejde er at det er et fælles ærinde der på sigt skal sikre at alle aktiviteter på kurset er tilrettelagt så de bidrager til at udmønte kursets værdigrundlag og strategiske mål i praksis. Det kræver selvfølgelig involvering af medarbejderne og måske også af kursistrådet. Ledelsen skal overveje hvordan lærerne og eventuelt også kursistrådet får større ejerskab til kvalitetsarbejdet så det bliver forankret bedre blandt alle parter på kurset. Det er nødvendigt at lærerne ser en fordel i kvalitetssystemet i forhold til deres eget konkrete arbejde for reelt at kunne tage det til sig og udmønte dets procedurer i praksis. Det skal med andre ord være tydeligt hvordan kurset som organisation og undervisningen udvikles positivt gennem systematisk kvalitetsarbejde. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 14

15 Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen på FYNs HF tydeliggør fordelene ved et systematiseret kvalitetsarbejde, og at medarbejderne fortsat involveres i relevante faser af kvalitetsarbejdet. Ledelsen på FYNs HF kan eventuelt overveje at iværksætte en ledelsesevaluering som det næste nøgleområde med henblik på generelt at skabe åbenhed omkring og større fortrolighed med evalueringer blandt lærerne. Derigennem kan lærerne opleve et godt eksempel på fremtidigt evalueringsarbejde, men det kan også være nyttigt for ledelsen der med fusionen og hf-reformen indgår i nye relationer og har nye opgaver. 3.3 Kvalitetsmål FYNs HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for kvalitetsmål. Kurset har procedurer for udarbejdelse af kvalitetsmål og for opfølgning i forlængelse af kvalitetsmål. Kurset arbejder med arbejds- og udviklingsmål, men de bør skærpes for at kunne fungere som egentlige kvalitetsmål. Kvalitetsmål Ledelsen skriver i selvevalueringsrapporten at der ikke er formuleret centralt fastsatte kvalitetsmål for kursets forskellige aktiviteter. Det er derimod op til det enkelte råd eller udvalg der har til opgave at designe og gennemføre en selvevaluering at udarbejde målene. Der er faste procedurer for hvordan de ansvarlige råd og udvalg skal vurdere evalueringsresultater i forhold til kvalitetsmålene og afslutningsvis rapportere om dem. Ifølge selvevalueringsrapporten vil bestyrelsen for FYNs HF på sigt opstille forskellige delmål for nogle af de hovedområder der har karakter af mere permanente og tværgående strategiske kvalitetsmål. Desuden vil bestyrelsen på sigt udarbejde handleplaner der skal sikre at delmålene nås. Pædagogisk råd har vedtaget en række arbejds- og udviklingsmål som skal danne rammen om kursets fremtidige evaluerings- og kvalitetsarbejde. Der er udarbejdet mål for en lang række elementer i den daglige pædagogiske praksis som fx værkstedsundervisning, tutorsamtaler og vertikalt og horisontalt samarbejde i organisationen. Derudover er der også udarbejdet mål for praktiske aktiviteter som fx oprydning i lokale 19 på kurset og etablering af lærerarbejdspladser. FYNs HF reflekterer over og er bevidst om relevansen af at udarbejde kvalitetsmål forud for en evaluering. Kursets arbejds- og udviklingsmål er formuleret i et omfattende og meget informativt dokument. Pædagogisk råd kan dog med fordel kvalificere arbejds- og udviklingsmålene yderligere. Rådet bør skelne skarpere mellem hvilken aktivitet/proces de ønsker, og hvad de skal iværksætte for at opnå den og derigennem skærpe målene så de bliver egentlige kvalitetsmål. Vigtigst af alt bør der udarbejdes en kolonne med egentlige kvalitetsmål. Hermed menes helt konkrete målsætninger for hvilken kvalitativ karakter aktiviteten/processen skal have. Kvalitetsmålene skal være så klare at kurset kan vurdere evalueringsresultaterne på baggrund af dem og på et senere tidspunkt i en opfølgning bruge dem til at vise i hvilken udstrækning kurset har nået sine mål. Evalueringsgruppen anbefaler - at FYNs HF konsekvent udarbejder kvalitetsmål forud for selvevaluering af et nøgleområde eller dokumentationsindsamling i relation til de obligatoriske områder. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 15

16 3.4 Evalueringsområder FYNs HF imødekommer i rimelig grad kriterierne for evalueringsområder. Kurset har procedurer for pædagogiske indsatsområder der i en vis udstrækning dækker både selvevaluering af nøgleområder og håndtering af obligatoriske områder. Nøgleområder og obligatoriske områder Ledelsen skriver i selvevalueringsrapporten at der er en fastlagt procedure for hvordan hf-kurset arbejder med pædagogiske indsatsområder som til en vis grad dækker det der i denne evaluering kaldes selvevaluering af nøgleområder og håndtering af obligatoriske områder. Proceduren beskriver blandt andet ansvarsfordeling, organisering og opfølgning. VUC FYN har udviklet en formel skabelon til brug for beskrivelse af og opsamling på et indsatsområde, og den skal nu også bruges på FYNs HF. FYNs HF har gennem tiden lavet forskellige selvevalueringer, men ifølge ledelsen er det nyt at arbejde ud fra en mere systematisk tilgang. FYNs HF har detaljerede procedurer for nøgleområderne og for de obligatoriske områder. Det er dog uklart hvordan kurset sondrer mellem dem. Formelt set er der forskel på de to evalueringsområder i indhold, metode og cyklus. Nøgleområderne er genstand for selvevaluering med inddragelse af forskellige parter og vælges inden for en treårig cyklus. De obligatoriske områder består af procedurer der løbende belyser hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter fx uddannelsens mål. Det er hensigtsmæssigt at FYNs HF skelner skarpere mellem de to former for aktiviteter og fordeler de valgte pædagogiske indsatsområder ud på de to evalueringsområder. Det vil give ledelsen og andre interessenter et bedre overblik over hvordan kurset udmønter kvalitetsbekendtgørelsen i praksis. 3.5 Andre evalueringer FYNs HF imødekommer i mindre grad kriterierne for andre evalueringer. Kurset har en plan for løbende undervisningsevaluering, men kurset beskriver ikke hvordan resultaterne af undervisningsevalueringerne skal indgå i det samlede kvalitetsarbejde. Undervisningsevaluering Af selvevalueringsrapporten fremgår det at resultater af undervisningsevalueringer bliver drøftet i overordnede træk i fagteam, tutorteam, lærerkollegiet og med ledelsen med henblik på at justere blandt andet undervisningen. Undervisningsevalueringer finder kun sted sporadisk, og flere lærere holder resultaterne for sig selv (jf. afsnit 2.3). Resultater af undervisningsevalueringer bør indgå i det samlede kvalitetsarbejde. De kan bruges som led i pædagogisk udvikling i fx en faggruppe, medarbejderudviklingssamtaler, afklaring af behov for efteruddannelse, skemaplanlægning mv. Det kræver dog at ledelsen tager initiativ til at lave procedurer for hvordan resultaterne af evalueringerne skal indsamles og behandles og på overordnet niveau bruges i det samlede kvalitetsarbejde så rammer og vilkår for undervisningen fortsat kan blive udviklet. 3.6 Opfølgning FYNs HF imødekommer i mindre grad kriterierne for opfølgning. Kurset har udarbejdet procedurer for opsamling på de pædagogiske indsatsområder og overvejelser om hvornår og hvordan kvalitetsmål revideres, men er endnu ikke nået til det systematiske opfølgningsarbejde. Opfølgning og kvalitetsmål Der er fastlagt procedurer for opfølgning på de pædagogiske indsatsområder og overvejelser om hvornår og hvordan kvalitetsmål revideres. Hvis opfølgning skal styres af mere end sund fornuft og forskellige aktørers præferencer, skal den tage udgangspunkt i kvalitetsmålene, hvilket skolen også allerede er bevidst om. Det giver nemlig kurset mulighed for at vurdere i hvilken udstrækning praksis lever op til kvalitetsmålene og kursets værdigrundlag og strategiske mål. Hvis kurset finder ud af at de nedskrevne kvalitetsmål en- Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 16

17 ten ikke er tilstrækkelig konkrete at arbejde med eller ikke beskriver det ønskede mål præcist nok, skal der også følges op på kvalitetsmålene. Opfølgningsevaluering Under besøget gav ledelsen og et par af lærerne udtryk for bevidstheden om at de endnu mangler overvejelser om hvordan kurset på lang sigt skal evaluere om de tiltag og ændringer der bliver sat i værk som led i opfølgningsplanerne indfrier kvalitetsmålene. Opfølgningsevalueringer er en aktivitet der ligger et stykke ude i fremtiden. Det er dog sigende for FYNs HF at ledelsen og et par af lærerne allerede er bevidste om dette element. Næste skridt er at overveje hvordan kurset skal evaluere i hvilken udstrækning selve kvalitetssystemet virker herunder evaluere om de fastsatte procedurer er hensigtsmæssige og tilstrækkeligt præcise, og om der er opstået nye behov der giver anledning til nye procedurer. Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 17

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. HF-Centret Efterslægten Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf HF-Centret Efterslægten 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Viborg Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Viborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Viborg Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Randers HF & VUC

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Randers HF & VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Randers HF & VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Randers HF & VUC 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Århus Akademi

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Århus Akademi Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Århus Akademi Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Århus Akademi 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg Gymnasium

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg Gymnasium 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Rosborg Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Rosborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Rosborg Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Rosborg Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herning HF og VUC

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herning HF og VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herning HF og VUC Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herning HF og VUC 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Middelfart Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Middelfart Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Middelfart Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Middelfart Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus 2007 Den naturvidenskabelige

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Aalborg Katedralskole

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Aalborg Katedralskole Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Aalborg Katedralskole Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Aalborg Katedralskole 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herlev Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Herlev Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herlev Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Herlev Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg HF-Kursus

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Frederiksberg HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Frederiksberg HF-Kursus 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Tårnby Gymnasium og HF

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Tårnby Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Tårnby Gymnasium og HF Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Tårnby Gymnasium og HF 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Opfølgningsplan på EVA s rapport om den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi 2007

Opfølgningsplan på EVA s rapport om den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi 2007 Opfølgningsplan på EVA s rapport om den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi 2007 Problemfelt iflg. EVA Planlægningsprocessen: Samarbejde: - en stor del af planlægningen er lagt ud til de enkelte

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

VUC Nordsjælland. Holdevaluering. Ved Lis Boe og Signe Gylling ESB-temadag 24. november 2009

VUC Nordsjælland. Holdevaluering. Ved Lis Boe og Signe Gylling ESB-temadag 24. november 2009 VUC Nordsjælland Holdevaluering Ved Lis Boe og Signe Gylling ESB-temadag 24. november 2009 Hvem er vi? Fusion i 2003: Hillerød Helsingør Frederiksværk Frederikssund 2009: Ca. 900 årskursister Uddannelser:

Læs mere

Matematik på grundskolens mellemtrin

Matematik på grundskolens mellemtrin Matematik på grundskolens mellemtrin Skolernes arbejde med at udvikle elevernes matematikkompetencer DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Matematik på grundskolens mellemtrin Danmarks Evalueringsinstitut Trykt

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009

Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009 Målhierarki, interessentanalyse og milepælsoversigt - Udarbejdet ud fra Rosenmeiers skabeloner 2009 Trin 1; Formål Drøft og beskriv formål (nyttemål) med en handleplan for jeres valgte udviklingsområde

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen

Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Udbud af profilforløb i tolkning ved Danmarks Forvaltningshøjskole, Professionshøjskolen Metropol - Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-500/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Skabelon for etablering af lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelserne på Fyn

Skabelon for etablering af lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelserne på Fyn Skabelon for etablering af lokal evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelserne på Fyn Overordnet ramme for etablering af evalueringspraksis: Når de kliniske uddannelsessteder,

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Løbende evaluering. af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på hhx, htx og stx 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Løbende evaluering 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Den 19. november 2013 Cc: sthi@sm.dk, kpa@sm.dk, lla@sm.dk D.nr. 1171-144 Sagsbeh. Thomas Gruber Høringssvar vedr. udkast

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-488/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere