Undersøgelse vedrørende justering af rammeaftalekonceptet på det sociale område og det almene ældreboligområde

Transkript

1 Vejledende interviewguide til Forretningsudvalget Udarbejdet af KL, Danske Regioner, Børne- og Socialministeriet samt Finansministeriet Undersøgelse vedrørende justering af rammeaftalekonceptet på det sociale område og det almene ældreboligområde Materiale til brug for interview med Forretningsudvalget den kl Følgende materiale danner rammen for interviewet: Guide til interview af de fem administrative styregrupper (side 1-3) Beskrivelse af baggrunden for analysen (side 4) Bekendtgørelse om rammeaftaler på det sociale område og det almene ældreboligområde (side 5-8) Interviewet gennemføres af: Chefkonsulent Lone Larsen, Børne- og Socialministeriet Konsulent Louise Ellemann Christensen, Børne- og Socialministeriet Specialkonsulent Louise Tarp Thorgaard, KL Chefkonsulent Mette Tranevig, KL Chefrådgiver Mikkel Lambach, Danske Regioner Konsulent Ida Agnete Dalsjö, Danske Regioner Guide til interview af de fem administrative styregrupper 1. Indledning a. Hvad er jeres overordnede koordineringsbehov på tværs af kommuner og på tværs af kommuner/region, og er der områder, hvor der kunne tænkes en styrket koordinering? b. Hvor lægges fokus i jeres samarbejde generelt? c. Hvor oplever I den største merværdi som følge af koordinering og samarbejde? 2. Anvendelsesområdet typer af og konkrete tilbud, der er omfattet af rammeaftalerne Det fremgår af Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, at de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, er tilbud, der anvendes af flere kommuner end driftskommunen (bekendtgørelsens 2, stk. 2, og 9, stk. 1) og som fremgår af opremsningen i bekendtgørelsens 2, stk. 1. Alle regionale tilbud indgår i rammeaftalen. a. Er der typer af tilbud, som generelt ikke bør være en del af rammeaftalen? b. Er der et mere hensigtsmæssigt mål for, hvornår et tilbud skal være omfattet af rammeaftalen, end hvor mange kommuner, der anvender tilbuddet? 1

2 Vejledende interviewguide til Forretningsudvalget Udarbejdet af KL, Danske Regioner, Børne- og Socialministeriet samt Finansministeriet 3. Opdelingen i en udviklingsstrategi og en styringsaftale Rammeaftalen er opdelt i en faglig udviklingsdel (udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (styringsaftalen). Udviklingsstrategien skal sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, og sikre koordinering og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. Styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og økonomiudviklingen i det kommende år. Aftalen skal skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudviklingen. a. Bidrager udviklingsstrategien til sikring og styring af den faglige udvikling i tilbuddene? b. Bidrager udviklingsstrategien til opretholdelse af den nødvendige specialisering? c. Hvordan indgår udviklingsplanerne for tilbud med mere end 100 pladser i udviklingsstrategien? d. Er der sammenhæng mellem udviklingsstrategien og styringsaftalen? e. Bidrager rammeaftalen reelt til kapacitetsplanlægning på tværs af kommuner og region? f. Sikrer udviklingsstrategien/styringsaftalen koordinering og udvikling af nye tilbud? g. Bidrager styringsaftalerne til styring af kapacitets- og økonomiudviklingen? 4. Indholdet i styringsaftalen Der er en række indholdsmæssige krav til styringsaftalen, som fremgår af bekendtgørelsens 10. a. Er der elementer i styringsaftalen som ikke opleves som relevante? b. Mangler der relevante elementer i styringsaftalerne? 5. Politisk relevans Som det fremgår af det indledende afsnit opleves rammeaftalerne langt overvejende som administrative aftaler, og formålet med undersøgelsen er bl.a. at undersøge, hvordan rammeaftalerne i højere grad kan blive politisk relevante. a. Oplever I, at rammeaftalerne i dag har politisk relevans? b. Hvis ikke, skyldes det så rammeaftalernes indhold eller processen omkring tilblivelsen? c. Hvordan kan rammeaftalerne i højere grad blive politisk relevante? d. Hvad vil gevinsten være ved at rammeaftalerne bliver mere politisk relevante? 2

3 Vejledende interviewguide til Forretningsudvalget Udarbejdet af KL, Danske Regioner, Børne- og Socialministeriet samt Finansministeriet 6. Perspektivering Rammeaftalebekendtgørelsen indeholder en række bestemmelser, som angiver forhold, der skal drøftes i forbindelse med indgåelse af rammeaftalerne, uden at de bliver en del af rammeaftalerne som sådan: a. Socialtilsynets seneste årsrapport skal indgå i drøftelserne om udviklingsstrategien (bekendtgørelsens 7, stk. 1). Bidrager årsrapporterne til kvalificering af udviklingsstrategien? b. I forbindelse med rammeaftalerne skal drøftes aktiviteter i og drift regionenes børnehus samt finansieringen af socialtilsynet for det kommende år (bekendtgørelsens 11). Er rammeaftalen et egnet forum til drøftelserne? c. I forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien skal sikres indbyrdes koordinering regionerne imellem om Kofoedsminde, sikrede afdelinger til unge samt modtagepligten for personer fra Færøerne og Grønland (bekendtgørelsens 12). Er der andre områder af tværregional relevans, der bør tages med? d. I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelserne behandle Socialstyrelsens eventuelle centrale udmeldinger af målgrupper eller særlige indsatser på det mest specialiserede socialområde som led i den nationale koordinationsstruktur (bekendtgørelsen 13). Er rammeaftalerne et egnet forum for behandlingen af centrale udmeldinger og bidrager behandlingen til kvalificering af rammeaftalen (og omvendt)? e. Har I i øvrigt bemærkninger til rammeaftalernes indhold og de gældende procesregler m.v.? 3

4 Vejledende interviewguide til Forretningsudvalget Udarbejdet af KL, Danske Regioner, Børne- og Socialministeriet samt Finansministeriet Baggrund for interviewet I Kommuneøkonomiaftalen for 2017 enedes regeringen og KL om at undersøge mulighederne for at forenkle de mekanismer, der skal understøtte et effektivt marked, herunder fx rammeaftalerne og Tilbudsportalen. Forud for denne aftale lå en undersøgelse gennemført af Rambøll og Implement i foråret 2016, Analyse af takster og funktionsevnevurderinger i styringen af det specialiserede socialområde. Implement/Rambøll anbefalede på baggrund af analysen,, at der iværksættes et arbejde med at vurdere, om de lovfastsatte rammer for rammeaftalesamarbejdet kan forenkles med et mere snævert fokus på de tilbud, hvis målgruppe afføder et reelt behov for fælles mellemkommunalt/regionalt fokus. I takt med at samhandlen er faldende, og takstgrundlaget er mere eller mindre klarlagt for alle, vil behovet for koordinering og styring på tværs af kommunerne være mindre og mere fokuseret, hvorfor der er potentiale til at forenkle det nuværende samarbejde. Formålet med denne undersøgelse er at afdække rammeaftalens parters ønsker til ændring af rammeaftalekonceptet, det vil sige rammerne herfor og indholdet heraf. Eventuelle justeringer og ændringer af rammeaftalekonceptet forudsættes at kunne foretages, så formålet med rammeaftalerne stadig kan opfyldes. Fokus vil være på en kortlægning af ønsker til og muligheder for forenkling af rammeaftalekonceptet, herunder hvordan man kan sikre øget fokus på de områder, hvor der opleves behov for særlig koordinering, mens man samtidig mindsker koordinationen for tilbud, hvor der ikke i samme omfang er behov for fællesskab om sikring af driftsgrundlag mv. Det handler således om at sikre bedre ressourceudnyttelse og fokusering af ressourcerne, der hvor der lokalt opleves behov for det. Herunder skal undersøgelsen forholde sig til, om og hvordan rammeaftalekonceptet kan gøres mere fleksibelt, så det i højere grad kan tilpasses lokale ønsker og behov. Samtidig er det et formål at undersøge, hvordan rammeaftalerne i højere grad kan blive politisk relevante. I dag opleves rammeaftalerne langt overvejende som administrative aftaler, hvilket bl.a. kan skyldes såvel det nuværende indhold i aftalerne som de lokale processer for udformning af aftalerne. Det er imidlertid aftaler, der indgås politisk på tværs af kommuner og region. Det bør derfor tilstræbes, at rammeaftalekonceptet understøtter politisk interesse for indholdet, herunder faglige udviklingstemaer, og fleksibel mulighed for tilpasning til lokale politiske ønsker. Følgende temaer ønskes belyst i undersøgelsen: Anvendelsesområdet typer af tilbud og konkrete tilbud der er omfattet af rammeaftalerne Opdelingen i en udviklingsstrategi og en styringsaftale Indholdet i styringsaftalen Politisk relevans Perspektivering 4

5 BEK nr 1631 af 16/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2016 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108, stk. 5 og 6, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2016, og 185 b, stk. 6, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr af 15. august 2016, fastsættes efter forhandling med transport-, bygnings- og boligministeren: Rammeaftalen 1. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud efter lov om social service samt efter 105, stk. 2, og 185 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., der ligger i regionen. Fælles bestemmelser 2. Rammeaftalens anvendelsesområde er følgende typer af tilbud, der ligger i regionen: 1) Særlige dagtilbud efter 32 i lov om social service. 2) Særlige klubtilbud efter 36 i lov om social service. 3) Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter 66, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om social service, der er godkendt som generelt egnede af socialtilsynet efter 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn, jf. 66 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social service. 4) Opholdssteder for børn og unge efter 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service. 5) Døgninstitutioner efter 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger. 6) Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling efter 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service, der er godkendt af socialtilsynet som generelt egnede efter 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn, jf. 66, stk. 2, i lov om social service. 7) Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter 101 og 101 a i lov om social service. 8) Beskyttet beskæftigelse efter 103 i lov om social service. 9) Aktivitets- og samværstilbud efter 104 i lov om social service. 10) Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. efter i lov om social service. 11) Hjælpemiddelcentraler, jf. 5, stk. 2, i lov om social service. 12) Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. 13) Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. 14) Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, jf. 10, nr. 1. Stk. 2. Kommunale tilbud, som alene anvendes af driftskommunen, indgår ikke i rammeaftalen. 1

6 3. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen, jf. 6, stk. 2, i lov om social service. Stk. 2. Der udarbejdes én samlet årlig rammeaftale for hver region. Rammeaftalen omfatter det sociale område og det almene ældreboligområde. Stk. 3. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi, jf. 7 og 8, og en styringsaftale, jf. 9 og 10. Stk. 4. Uenighed om rammeaftalen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 4. Rammeaftalen, jf. 1, skal være indgået senest den 15. oktober og har virkning fra den 1. januar det følgende år. Aftalen skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regionens hjemmesider og sendes til Socialstyrelsen umiddelbart efter indgåelsen. 5. Rammeaftalen skal tilpasses løbende, hvis der er behov for det. Kommunalbestyrelserne og regionsrådet skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure for tilpasningen. Stk. 2. Hvis der er konkrete regionale tilbud, der ikke længere efterspørges med deres hidtidige indhold, skal regionsrådet, i forbindelse med rammeaftalen, drøfte en tilpasning eller ophør af tilbuddene med kommunalbestyrelserne i regionen. 6. Børne- og socialministeren kan senest 1. januar udmelde særlige temaer eller typer af tilbud, som skal behandles i rammeaftalerne. Udviklingsstrategi 7. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for en styringsaftale, jf. 9. Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, jf. 2, der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Herudover indgår konklusionerne fra socialtilsynets seneste årsrapport i drøftelserne om udviklingsstrategien, jf. 9 i lov om socialtilsyn. Stk. 2. Følgende elementer kan indgå i udviklingsstrategien: 1) Den faglige udvikling i tilbuddene. 2) Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud. 3) Udvikling i behovene. 4) Kommunernes forebyggende foranstaltninger, som de har etableret eller planlægger at etablere, og som har betydning for planlægning og udvikling af tilbud omfattet af rammeaftalen. Stk. 3. Som led i udviklingsstrategien foretages et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af pladser eller tilbud. 8. Udviklingsplaner for botilbud efter i lov om social service med over 100 pladser, jf. 9 i lov om social service, indgår i udviklingsstrategien, hvis tilbuddene benyttes af to eller flere kommuner i regionen. Styringsaftalen 9. Med henblik på styring af økonomi- og kapacitetsudvikling indgås en styringsaftale, som omfatter kommunale og regionale tilbud, jf. 2, som ligger i regionen, og som anvendes af flere kommuner end driftskommunen. Tilbud, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen, kan dog undtages fra styringsaftalen, hvis der er indgået en aftale mellem driftskommunen og en anden eller få andre kommuner, som anvender de konkrete tilbud, hvis aftalen omfatter punkterne efter 10, nr. 2, 3 og 6. Stk. 2. Styringsaftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen. For så vidt angår styringsaftalens punkter, jf. 10, nr. 2-7, vedrørende regionale tilbud indgås aftalen dog mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet. 2

7 10. Styringsaftalen udarbejdes i overensstemmelse med gældende lovgivning og skal indeholde følgende: 1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen, jf. 2. 2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Stk. 2. Som bilag til styringsaftalen vedlægges oplysninger om taksterne for det år, styringsaftalen vedrører, for de tilbud, der er omfattet af aftalen. Drøftelser i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen 11. I forbindelse med indgåelse af rammeaftalen skal kommuner og region drøfte 1) aktiviteter i og drift af børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service, og 2) finansieringen for det kommende år af det socialtilsyn, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2, i lov om socialtilsyn. 12. I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om den sikrede boform Kofoedsminde og sikrede afdelinger til unge. Stk. 2. Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner at etablere tilbud efter 108 i lov om social service, til personer, som har bopæl på Færøerne eller i Grønland, med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland. Region Sjælland fastlægger behovet for og forventet forbrug af pladser fordelt på målgrupper efter forhandling med Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen i Grønland og Almannastovan på Færøerne og koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. 13. I forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelserne i hver region behandle Socialstyrelsens eventuelle centrale udmeldinger af målgrupper eller særlige indsatser på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner, jf. lov om social service 13 b, stk. 2. Regionsrådet bidrager til kommunalbestyrelsernes behandling af Socialstyrelsens centrale udmeldinger for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i hver region skal afrapportere særskilt om deres tilrettelæggelse af indsatsen efter stk. 1 i forbindelse med indgåelse af udviklingsstrategien. Stk. 3. En central udmelding efter lov om social service 13 b, stk. 2, foretaget senest den 1. januar, skal behandles og afrapporteres i forbindelse med udviklingsstrategien for det næstkommende år. Ikrafttræden 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar

8 Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 29. oktober 2014 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde ophæves. Børne- og Socialministeriet, den 16. december 2016 MAI MERCADO / Anita Hørby 4