Notat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området

Transkript

1 Notat vedrørende udgifter på det specialiserede socialområde for børn og unge samt tiltag på området Udvikling i udgifterne I perioden fra 2011 til 2015 har udgifterne på det specialiserede socialområde for børn og unge været faldende. I de seneste år ses igen en stigende tendens og forventningen for udgifterne i 2018 er at tendensen fra fortsætter. I 2018 forventer center familie og handicap udgifter for samlet knap 71 mio. kr. og det resultat ligger tæt på niveauet i 2013 omregnet til 2018 priser. Tallene i nedenstående graf er opgjort i de enkelte års priser, mens det skraverede område viser de samlede udgifter omregnet til 2018-priser ud fra 1% prisstigning årligt. Udvikling i antal borgere og udgifter Nedenstående tabel viser udviklingen i antal borgere 0-22 år og samlet regnskab. Procentuelt er antallet 0-22-årige steget med 0,5%, mens udgifterne omregnet til 2018-priser er steget med 6,9%.

2 Udvikling i udgifter til forebyggende indsatser sammenlignet med udgifterne til anbringelser Nedenstående graf viser udviklingen i forebyggende indsatser sammenholdt med udviklingen i udgifter til anbringelser i perioden Udgifterne er omregnet til indeks med 2012 som basisår. Udgifterne til forebyggende indsatser har været stigende i stort set hele perioden. Fra 2012 til 2017 er udgifterne til forebyggende indsatser steget med 33%, mens udgifterne til anbringelser er reduceret med 24%. Dette giver samlet set en reducering af udgiftsniveauet siden Udgifterne til anbringelser har været faldende frem til 2015, hvorefter udgifterne igen har været stigende. Udviklingen i udgifterne til anbringelser kan skyldes flere forhold. De øgede udgifter til forebyggende indsatser kan være medvirkende til færre anbringelser. Samtidig giver øget brug af plejefamilier i forhold til anbringelse på institution giver en reduktion på gennemsnitsprisen pr. anbringelse. Udgifterne til anbringelse på opholdssted/døgninstitution har været svagt faldende, mens udgifterne til plejefamilie har været stigende. Der er stort set samme antal anbringelser på opholdssted/døgninstitution i 2014 og 2017, mens der er langt flere anbringelser i familiepleje.

3 På forebyggende indsatser ses stigningen i udgifterne primært på fast kontaktperson og 11- forløb. Udgifterne til familiebehandling er derimod faldet. Udvikling i antal og gennemsnitspriser Til disponeringssagen i maj 2018 blev der lavet en sammenligning af antal disponerede helårs-indsatser 2017 sammenlignet med disponeringen for Der var allerede ved status i maj 2018 disponeret flere helårs-indsatser end der var i disponeringen for En sammenligning af gennemsnitspriserne viser at priserne generelt er lavere, primært på efterværn 1 og forebyggende indsatser, som her er opgjort eksklusiv 11-forløb. 1 Inkl. anbringelser for unge i alderen år.

4 Sammenligning med andre kommuner 2 Tabellen viser regnskabstal 2017 opgjort pr årig sammenlignet med henholdsvis sammenligningsgruppe 3, kommunerne i region Nordjylland og hele landet. I tabellen ligger Rebild Kommunes udgifter over sammenligningsgruppen. Udgifterne er dog opgjort inklusiv særlige dagtilbud, hvis der korrigeres for særlige dagtilbud ligger Rebild Kommune på kr. 4, mens sammenligningsgruppen ligger på kr. 2 Kilde: Eco-vive.dk 3 Sammenligningsgruppen består af: Favrskov, Vejle, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Viborg, Hedensted, Syddjurs 4 Tallet afviger fra egne beregninger idet VIVE har en anden opgørelsesmetode.

5 Tiltag Der er løbende bevågenhed på sammenhængen mellem udviklingen i antallet af ydelser, foranstaltninger efter Lov om Social Service og den samlede udvikling i udgifterne på det specialiserede socialområde for børn og unge. I forhold til den overordnede drift sikres en rationel styring af driften gennem: En overordnet serviceniveaubeskrivelse Ydelseskatalog med konkret beskrivelse af Rebild Kommunes egne ydelser Kompetenceplan med konkretisering af rådgivers bevillingskompetence samt leder- og chefkompetence Månedlige visitationsmøder hvor indsatser indstilles, drøftes og eventuelt bevilges af visitationsudvalget. Da ovenstående værktøjer kun i nogen grad giver mulighed for styring og overblik, arbejdes der sideløbende på at trimme driften på sagsniveau. Der har yderligere de seneste 2 år været en øget tilgang af sager, i et omfang der ligger ud over det forventelige. Den øgede tilgang af sager på specielt 11-området har medført ekstra ventetid på iværksættelse af foranstaltninger. Det har derfor været påkrævet, at anvende ekstern leverandør for at afhjælpe de berørte familiers situation med det samme. Da der er mange variable i driften, er der fra ledelsen skærpet fokus på tæt opfølgning på samtlige foranstaltningstyper; altså 11, 52, 76 og diverse følgeudgifter (til eksempelvis anbringelse, 54-støtte eller støtte til iværksættelse af forældrehandleplaner samt udgifter i forbindelse med gennemførelse af samvær) Tiltag til styring af forbrug på samtlige foranstaltningstyper på konto 5: I samarbejde med faglig konsulent og funktionsleder afholdes tættere opfølgning fra rådgiverne, hvor handleplaner og opfølgning på indsatser kontrolleres. Tæt opfølgning øger effekten af indsatserne og mindsker dermed tidshorisonten. Udfordring Meget dyre enkeltsager med en specialiseret indsats. Fokus på at lave fremdriftsplaner i sagerne via intensiveret opfølgning for at forebygge unødigt lange anbringelser Den aktuelle aflønningsmodel til plejefamilier honorerer bedst ved højbelastningsopgaver: jo højere belastning jo højere løn. Vi ser en tendens til at opgaverne beskrives tungere og mere komplicerede da et højt vederlagsniveau Handling Samtlige anbringelser på opholdssteder gennemgås og følges tæt med øget fokus på opfølgning og perspektiv. I dyre enkeltsager udarbejdes en plan for afvikling, hvor det er muligt. Afklaring om effekt i 2018 Ny model for aflønning/honorering af plejefamilier. Tidsperspektiv for effekt ca. 12. måneder

6 opretholdes på denne måde. Forbrug på de årige. Afgivelse af refusionstilsagn. Opbremsning af stigningen i antallet af indsatser pr. familie på småbørnsområdet (0-12 år) Alle døgnforanstaltninger på års området gennemgås i Ved 17½ års bevilling der inkluderer et refusionstilsagn til anden kommune, skal sagen godkendes af funktionsleder. Alle sager med mere end én foranstaltning skal godkendes af funktionslederen. Vi skal sikre, at anbringelse ikke et det første svar på familiens udfordringer. Alle rådgivere skal praktisere et enslydende serviceniveau og systematikken/foranstaltningerne konkretiseres før anbringelse bruges som en løsning. Udarbejdelse af udkast til et politisk godkendt og nedskrevet anbringelsesgrundlag for Rebild Kommune. På denne måde sikres en overordnet (politisk godkendt) ramme for, hvornår og hvordan anbringelser, som er de dyreste foranstaltninger, ses som relevante svar. Driftsikkerhed og ensartethed. Skabe omkostningsbevidsthed hos den bevilgende rådgiver. Styring af økonomi der laves oftest billigere og bedre løsninger når opgaverne holdes hos en intern leverandør. Sagsgennemgang på alle sager med særligt fokus på indsatstrappen ift. tæt monitorering af økonomien på de enkelte foranstaltninger. Tidsperspektiv for effekt ca. 3-6 måneder Indsatser holdes i så vid udstrækning det er muligt in-house bevilling af ekstern støtte skal indstilles til funktionsleder. Der arbejdes fokuseret på at sænke det gennemsnitlige udgiftsniveau på eksterne kontrakter. Alle kontrakter med eksterne leverandører gennemgås i 2018 Tidsperspektiv for effekt: 6 måneder