Forslag til øget anvendelse af velfærdsteknologi

Transkript

1 29. ktber 2015 Frslag til øget anvendelse af velfærdsteknlgi I frbindelse med vedtagelsen af budgettet fr 2016 g verslagsårene blev det besluttet, at der skal indarbejdes en driftsbesparelse ved en øget brug af velfærdsteknlgi på sundheds- g msrgsmrådet g scialmrådet. Besparelsen er på 0,5 mi. kr. (nett) i 2017, på 1,0 mi. kr. (nett) i 2018 g på 1,5 mi. kr. (nett) i I 2016 skal besparelsen blt svare til det investerede beløb i velfærdsteknlgi. Besparelsen skal ses i sammenhæng med, at der tidligere er blevet indarbejdet besparelser sm følge af anvendelsen af velfærdsteknlgi. (1.000 kr.) Besparelse i budget Øget anvendelse af velfærdsteknlgi, budget Øget anvendelse af velfærdsteknlgi på ældremrådet, budget Målrettet anvendelse af velfærdsteknlgi, budget Det er hensigten, at der skal ske en mere systematisk g knsekvent visitatin g brug af velfærdsteknlgiske løsninger g hjælpemidler, hvr det kan medvirke til at gøre brgeren selvhjulpen eller delvis selvhjulpen g dermed aflede en besparelse. Definitin Velfærdsteknlgi er under stadig udvikling, g det, der er velfærdsteknlgi i dag, udvikler sig ver tid til at blive almindelige hjælpemidler g frbrugsgder. Aktuelt er velfærdsteknlgi blandt andet: Udstyr g hjælpemidler, der bruges i daglige gøremål på velfærdsmrådet. F.eks. spiserbtter, intelligente tiletter g genptræningsmåtter. 1

2 Smarte arbejdsgange eller servicekncepter, der frigør arbejdsressurcer. F.eks. brugen af vaskerbtter g selvrengørende materialer/genstande. Persnrelaterede hjælpemidler sm f.eks. styrkedragter, GPS til demente g stemmestyrede løsninger. Redskaber, der frbedrer arbejdsmiljøet g erstatter rutineprægede pgaver. F.eks. luftløftepuder, gulvvaskerbtter eller rbticbeds. Telemedicin g relatinsteknlgi (sciale rbtter). F.eks. rbtsælen Par eller rbtten Butlerrbt. Smartphne-teknlgi sm f.eks. apps til børn g unge med autismespektrumfrstyrrelser g ADHD, g apps der guider persner med depressin. Parallelt med udviklingen af velfærdsteknlgi sker der gså en betydelig udvikling af nye teknlgiske undervisningsmidler g -metder. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at skelne mellem de t typer af teknlgier. I det følgende sættes der primært fkus på tekniske løsninger, der kan anvendes i tråd med Nrddjurs Kmmunes velfærdsteknlgiplitik. Nrddjurs Kmmunes nuværende anvendelse af velfærdsteknlgiske løsninger På nuværende tidspunkt arbejder Nrddjurs Kmmunes med velfærdsteknlgiske løsninger pdelt i tre verrdnede kategrier: Sikre g kendte tiltag tiltag der er grundigt afprøvet, så der er klarhed ver mulige besparelsesptentialer Afprøvning af nye metder med realistiske psitive frventninger til effekt tiltag der findes en begrundet frventning m vil kunne medføre besparelsesptentialer Prøvehandlinger tiltag hvr det på frhånd er usikkert m, der er et besparelsesptentiale. I det følgende beskrives de tiltag, der på nuværende tidspunkt er igangsat inden fr de tre venstående kategrier. Sikre g kendte tiltag Lifte. F.eks. Altair lftlifte. Lifte der er mnteret i lftet g anvendes til frflytning af brgeren. Arbejdskraftbesparende da persnalet fte kan gå fra 2 til 1 medarbejdere ved frflytning af brgeren kr. pr. stk. 2

3 Løftepuder. Pude der kan løfte en faldet brger. Puden kan løfte brgeren p i en siddende stilling, værdigt g uden risik fr dårlige arbejdsstillinger g skader fr medarbejderen kr. pr. stk. Bade- g tiletstl. F.eks. M2 Multi-tip. En højdejusterbar stl sm fjerner dårlige arbejdsstillinger under vask af brgeren, samt hjælper brgeren med at rejse sig ved egen eller mindre hjælp kr. pr. stk. Skylle- tørre tiletter/sæder. F.eks. Geberit AquaClean MERA. Fuldautmatisk tilet, der gør brgeren selvhjulpen på tilettet, samt minimerer risiken fr urinvejsinfektiner. Pris kr. pr. stk. Sikkerhedssystem. F.eks. Care Access. NFC låsesystem, sm gør, at demente brgere ikke frvilder sig ind til hinanden g alarmerer, hvis de frlader et givent mråde kr. Støttestrømpe på- g aftager. F.eks. Duff N Dnner. Mange brgere har brug fr hjælp til at påføre støttestrømper. Med denne teknlgi kan mange blive selvhjulpne. Støttestrømper frebygger bldprpper g betændelse. Ca. 500 kr. pr. stk. Plejeprdukter. F.eks. Swach klude. Anvendes ved plejekrævende brgere, hvr det vurderes at øge hygiejnen, da vaskefade g sæbe kan danne grbund fr bakterier. 9 kr. pr. stk. Elektrisk vendelagen. F.eks. Vendlet. Vendelagnet er til at håndtere sengeliggende brgere ved at give en understøttende g rlig vending. Persnalet kan fte gå fra 2 til 1 medarbejdere ved løsning af pgaven kr. pr. stk. Afprøvning af nye metder med realistiske psitive frventninger til effekt Hel- g halvautmatiske senge. F.eks. Opus 5. Fuldautmatisk seng sm hjælper brgeren ud af sengen. Persnalet kan gå fra 2 til 1 medarbejdere, g ngle brgere kan blive selvhjulpne kr. pr. stk. Træningsredskaber. F.eks. Cmbi bike. Sm anvendes af svage brgere, sm ikke kan bruge en nrmal cykel. Frbedre træning g rehabilitering kr. pr. stk. Hygiejneprdukter. F.eks. Gl bækken. Psesystem, der psamler urin g fæces. Kan frbedre arbejdsmiljø ved at fjerne væske g lugt. Ca. 313 kr. pr. stk. Ipads g piktgrammer. Bruges til læring g strukturering i hverdagen til brgere med blandt andet ADHD g udviklingsudfrdringer. Ca kr. pr. stk. Medicindseringsdispensere. F.eks. Dsecan. Autmatisk dsering af medicin med påmindelse til brgeren. Skal mindske utilsigtede hændelser g være arbejdskraftsbesparende kr. pr. stk. 3

4 Prøvehandlinger Alarm/vagt. F.eks. kmfurvagt Martha. Slukker fr kmfuret, hvis det bliver fr varmt eller er tændt fr længe. Mindsker risiken fr brandulykker fr demente i hjemmet kr. pr. stk. Hjælpemidler. F.eks. Easy-up. Fasthlder ting sm knservesdåser g skåle, så brgere med én hånd er selvhjulpne ved blandt andet madlavningen. 700 kr. pr. stk. Interaktivt gulv. F.eks. OmniVista mbile. Mtiverer til at træne mtrik, krdinering g balance fr brgere med nedsat fysisk g psykisk udvikling kr. pr. stk. Intelligent ble. F.eks. Tenna identify. Elektrnisk inkntinens vurdering. Registrerer brgerens tiletmønster, så tiletbesøg kan planlægges, hvilket frbedrer arbejdsgangen/miljø g brgerens livskvalitet kr. pr. stk. Tidligere udmøntede gevinster Ved brug af velfærdsteknlgier er der realiseret følgende gevinster (umiddelbart er gevinsterne hvedsageligt kvalitative, da det er vanskeligt at udregne de øknmiske besparelser): Persnalet er gået fra 2 til 1 medarbejdere ved benyttelse af lifte. Ngle brgere er blevet selvhjulpne. Persnalet er gået fra 2 til 1 medarbejdere ved benyttelse af intelligente tiletter. Ngle brgere er blevet selvhjulpne. Bedre træning g rehabilitering fr svage brgere. Bedre livskvalitet g hygiejne fr brgere. Bedre arbejdsmiljø g mindre risik fr skader/sygedage fr medhjælpere. Nrddjurs Kmmunes fremtidige anvendelse af velfærdsteknlgiske løsninger Der skal fremadrettet frtsat fretages en kntinuerlig implementering af velfærdsteknlgiske løsninger, sm har en påvist øknmisk gevinst g/eller påviste frdele fr brgerne g/eller persnalet. Dette er fr at sikre, at der kntinuerligt arbejdes med de tiltag, sm er igangsat g fr at pnå den maksimale afledte besparelse heraf. Sikre g kendte tiltag Telemedicin/sundhed F.eks. Appinux. KOL g selvmnitrering er alle dele af telemedicin/sundhed. Teknlgien tillader persnalet at servicere flere brgere, da det minimerer medarbejderens transprttid. Langsigtet investering. 4

5 Virtuel bstøtte: virtuel besøg g hjælp til brger med f.eks. angst. Vil reducere transprttid g mislykkede besøg. Bedre medicinhåndtering. Virtuel sygepleje: Opfølgning efter udskrivelse. Brgertilrettet frebyggelse. F.eks. tidlig indsats ved krnisk sygdmme fr at udskyde/undgå, at brgeren får en krnisk lidelse. Virtuel træning/genptræning: Trænere kan mnitreres g justere brgerens træning, samtidig kan brgeren træne når sm helst i eget hjem. Virtuelt fællesskab: Hvr brgere kan støtte g fasthlde hinanden i frløb g kan samtidig mindske ensmheden. Prgrammerbare maskiner. F.eks. Støvsuger g gulvvaskerbt, sm kan minimere persnalets brug af tid på rengøring på plejecentre, i brgerens hjem g på andre relevante arealer kr. pr. stk. Autmatisk vendesystem. F.eks. Ekamve. Fuldautmatisk vendesystem, der kan vende brgeren p til 30 grader g dermed frebygge liggesår g minimere behvet fr at vende brgeren m natten. Løsningen medvirker til, at brgeren får rligere søvn, færre smerter samt en naturlig døgnrytme kr. pr. stk. Afprøvning af nye metder, med realistiske psitive frventninger til effekt Desinficering/hygiejne løsninger. F.eks. Decnx. Elimineringen af bakterier i plejebliger eller på hjælpemidler, hvr brgeren har haft f.eks. MRSA eller leverbetændelse. Arbejdskraftsbesparende g minimerer risik fr krydsinfektiner. Ca kr. Træningshjælpemidler. F.eks. NASA-løbebånd. Vægtaflastende løbebånd, sm muliggør træning g rehabilitering af svage brgere kr. pr. stk. Prøvehandlinger Tryghedssystem. F.eks. Intelligent Care. Tryghedssystem med NFC låsesystem, kmfurvagt, sengevagt g faldmnitrering til støtte af demente brgere. Ca kr. Ptentielle besparelser I nedenstående tabel er frvaltningens skøn ver ptentielle besparelser på baggrund af velfærdsteknlgiske investeringer beskrevet (+ = udgift til investering, - = frventet besparelse). 5

6 (1.000 kr.) Telemedicin/ sundhed: Langsigtet Prgrammerbare maskiner: Muligvis hurtig realisering af besparelser ved f.eks. støvsuger g gulvvaske rbtter. Autmatisk vendesystem: Muligvis hurtig realisering af besparelser. Desinficering/ hygiejne løsninger: Krtsigtet Anvendes på servicearealer Træningshjælpemidler: Krtsigtet Tryghedssystem: Krtsigtet Besparelse Investering Uddannelse g ændret arbejdsgang Flere brgere serviceres Mindre transprt Bedre rehabilitering g færre indlæggelser Besparelse Investering Bruges på plejecentre Bruges i brgerens blig Besparelse Investering Kan muligvis gå fra 3 til 2 nattevagter Færre udgifter i frbindelse med liggesår Besparelse Investering +195 Hjælpemidler kan samles i ét rum g desinficeres Bruges til at desinficere plejebliger Minimere sygedage g frbedre arbejdsmiljø Besparelse Investering Bedre rehabilitering Færre indlæggelser Besparelse Investering +150 Færre knflikter Bedre arbejdsmiljø g arbejdskraftsbesparende. 6