Basisoplysninger. Billund Vand A/S. Grindsted Renseanlæg. Etablering af hydrolyseanlæg.

Transkript

1 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Billund Vand A/S. Grindsted Renseanlæg. Etablering af hydrolyseanlæg. Spildevandsslam fra Grindsted renseanlæg afsættes i dag til biogasanlægget, som ligger i umiddelbar tilknytning til renseanlægget. Med henblik på at øge slammets værdi i forgasningsprocessen ønskes slammet kontinuerlig behandlet i et termisk hydrolyseanlæg. Teknologien er nyudviklet og endnu ikke demonstreret i fuld skala. Foruden øget udnyttelse af energien i spildevandsslammet vil behandlingen i hydrolyseanlæget sikre en kontrolleret hygiejnisering af substraterne. Procesmæssigt vil spildevandsslam fra den eksisterende bioreaktor fremover afvandes og herefter føres til hydrolyseanlægget. I hydrolyseanlægget opvarmes slammet til 165 C, hvorved de vanskeligt nedbrydelige komponenter i slammet hydrolyseres til lettere nedbrydelige stoffer. Efter hydrolyse af slammet tilsættes vand og slammet føres til bioreaktoren, for at gennemgå en yderligere udrådning. Rejektvand fra afvanding af slammet tilbageføres rejektvandsrensning inden dette føres til renseanlægget. I tilknytning til hydrolyseanlægget etableres desuden en ny 83 kw biogasfyret dampkedel samt varmevekslere. Anlægget, som bygningsmæssigt etableres i tilknytning til de eksisterende anlæg, indeholder centrifuge for for-afvanding, polymerstation, Exelys reaktor, varme-veksler system, dampgenerator og lokal styring.

2 Efterfølgende diagram viser den overordnede principielle opbygning af anlægget. Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Billund Vand A/S, Grindsted Landevej 40, 7200 Grindsted Ved Projektleder Mads Munk-Poulsen, Ole Johnsen, Billund Vand. Tlf Rådgiverkontakt vedr. anmeldelsen: Tlf Matr. Nr. 3 K, Jerrig By, Grindsted, beliggende Grindsted Landevej 40, 7200 Grindsted. Billund Kommune

3 Oversigtskort i målestok 1: Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) Oversigtskort 1: med angivelse af projektets placering er vedlagt som bilag 1.1 Der er vedlagt situationsplan samt bygningstegning. Desuden vedlægges følgende bilag: Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse Hvis ja, angiv punktet på bilag 2 12 c: Rensningsanlæg

4 Projektets karakteristika 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr og ejerlav Billund Vand A/S ejer hele matriklen. 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal í m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Det bebyggede areal er sammenlagt på m 2. Hydrolyse bygningen bliver på 260 m 2. Det samlede bebyggede areal vil derefter udgøre m 2. De befæstede arealer øges ikke, idet bygningen etableres på et areal der i forvejen er befæstet. Matriklens samlede areal er 28,77 ha. 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m De eksisterende bygninger opfylder kravene om max højde for bygninger på 12,5 meter, 18 meter for tanke og 25 meter for skorstene, jf. lokalplan. Anlægget opføres således at ingen bygninger mv. er højere end de eksisterende. Exelys reaktoren (bygværk 75) placeres umiddelbart vest for ny Exelys bygning (bygværk 74), jf. vedlagte situationsplan. Bygningsdimensioner for ny Exelys bygning l x b x h er 19,5 x 13,2 x 8,7/4,6 meter Reaktoren opstilles på betonfundament. Reaktordimensioner (isoleret) ø diameter x h er ø1,0 x 6 meter. Der vil ikke være behov for grundvandssænkning. 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vand- mængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden Det endelige råstofforbrug er ikke opgjort. Primære råstoffer vil udgøre råstoffer til beton samt sand, grus, stål og armeringsjern. Byggematerialer svarende til industrielt byggeri i øvrigt, herunder isolering, maling, fugemasser og facade plader. Affald fra bygge og anlægsarbejder vil udgøres af overskudsjord op til ca. 500 ton samt byggeaffald i øvrigt.

5 Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Regnvand afledes via eksisterende afvanding. Anlægsperioden ventes at vare ca. 6 mdr. med forventet opstart juli 2014.

6 Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vand mængde i driftsfasen I det nedenstående regnes der i tons per år. Slammet der tilføres slam afvanding har en tørstofprocent (TS) på 4.Slammet afvandes herefter til et tørstofindhold på 25 %. Rejektvandet fra denne afvanding føres til rejektvandsrensning. På årsbasis vil der blive tilført tons slam (vådvægt) og heraf afvandes tons rejektvand per år. Dermed bliver det samlede input ind i exelys reaktoren tons slam med en TS på 25 per år. I reaktoren tilføres der vand i form af damp og efterfølgende spædes slammet yderligere op med vand for at nedbringe TS, således slammet igen er pumpbart. Igennem denne proces tilføres der tons vand per år. Det relativt store spænd i vandforbrug er grundet usikkerheder omkring fastsættelse af viskositet. Input Slam: 1050 ton TS/år Damp: 0,3-0,8 kg damp/kg TS Fortyndingsvand: 0,12-0,9 m 3 /h Output Slam: 1050 tons TS/år Rejekt vand: m 3 /år Dampgenerator etableres med 83 kw kapacitet, 35 kwh indfyret effekt. 6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Farligt affald: Der vil ikke fremkomme farligt affald i tilknytning til hydrolyseanlægget. Brugt smøreolie fra oliskift af gasmotor opbevares i en særlig dunk og afleveres til kommunal indsamlingsordning. Der vil ikke fremkomme affald i øvrigt ved almindelig drift af anlægget. Rejektvandet forventes at have et indhold af total-n: 1000 mg/l, total-p: mg/l og suspenderet stof SS: 200 mg/l. Rejektvand forrenses og ledes sammen med vand fra rengøring tilbage til Grindsted Renseanlæg.

7 Regnvand (tagvand) afledes via eksisterende afvandingssystem. Der er ikke planlagt etablering af olieudskiller før afledning af overfladevand fra hydrolyseanlægget. Projektets karakteristika 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår +af+listevirksomheder/branchebilag/ 9. Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår Ja Nej Der er tilstrækkelig kapacitet i den nuværende vandforsyning på renseanlægget. Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt 10 Gasmotorbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr gælder for anlæg større end 120 kw. Hvis nej angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. Der henvises til emissionsberegning for den biogasfyrede dampgenerator. B værdierne, jf. Luftvejledningen, vil kunne overholdes. 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREF-dokumenter - +bedst+tilgaengelige+teknik/ Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til pkt. 12. Det biogasfyrede anlæg har en effekt på mindre end 50 MW. 11. Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter Hvis nej angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BAT-konklusioner - +bedst+tilgaengelige+teknik/ Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt 14. Anlægget er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 3: Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særligt vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til forebyggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på 1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og 2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.

8 Kontinuert hydrolyse af spildevandsslam med henblik på bedre energiudnyttelse vurderes i denne sammenhæng at være BAT. Projektets karakteristika Ja Nej 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner Hvis nej angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj. ger/oversigt_vejledninger/vejledningeroganvisninger.htm 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer jf. ovenfor 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer jf. ovenfor Hvis ja angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser.. Støjvejledningen Hvis nej gå til pkt. 17. Hvis nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Støj fra entreprenørmateriel, montage og tilpasning af byggematerialer i anlægsfasen vurderes ikke at overskride de vejledende støjgrænser. Hvis nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Drift af hydrolyseanlægget vurderes ikke at give anledning til overskridelse af de vejledende støjgrænser. Hverken i anlægsfasen eller driften vurderes det at der kan opstå vibrationsgener ved naboer. 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening. a_virksomheder/luft_fra_virks_vejledninger_og_bekendtgoerelser/ve jledninger_og_bekendtgoerelser.htm Hvis ja angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Luftvejledningen Vejledning nr. 2 fra Da dampgeneratoren har en effekt på mindre end 120 kw er der ingen grænseværdier i Luftvejledningen. De eneste krav er at skorstenen udføres i henhold til de til enhver tid gældende gas- og bygningsreglementer. 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening jf. ovenfor Hvis nej gå til pkt. 20. Hvis Nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen.

9 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening jf. ovenfor Hvis Nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener - I anlægsperioden - I driftsfasen Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. I anlægsfasen bekæmpes støvgener ved anlægsarbejder og byggearbejder ved renholdelse af kørearealer samt om nødvendigt ved vanding. Anlægget etableres som et lukket system i stationært anlæg og vil ikke give anledning til støvgener i driftsfasen.

10 Projektets karakteristika 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener Ja Nej Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse - I anlægsperioden - I driftsfasen 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne. - I anlægsperioden - I driftsfasen Der forventes ikke væsentlige lugtgener i anlægsfasen. Anlægget etableres som et lukket system i stationært anlæg og vil ikke give anledning til lugtgener i driftsfasen.. Hvis ja angives og begrundes omfanget. Byggeplads og anlæg i drift vil være belyst lokalt på renseanlægget i overensstemmelse med lokalplanen, men vil ikke give anledning til lysgene for naboer. 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af 14. december Oplag af stoffer omfattet af risikobekendtgørelsen vil ikke som følge af etablering af hydrolyseanlægget give anledning til overskridelse af tærskelværdier i bekendtgørelsen for max. oplag, hverken enkeltvis eller samlet. Projektets placering Ja Nej 24. Forudsætter projektet dispensation fra eller ændring af den gældende lokalplan x Området er omfattet af Lokalplan nr. 83 for område til renseanlæg beliggende vest for Grindsted mellem Ølgodvej og Grindsted Landevej. Lokalplanens formål er at fastlægge områdets anvendelse til renseanlæg og biogasproduktionsanlæg, samt at bygninger opføres efter ensartede principper med hensyn til fremtræden. Området ligger i landzone. Se bilag 1.7 og Lokalplanområdet ligger inden for rammeområde nr Grindsted Renseanlæg i Kommuneplan for Billund Kommune. Desuden gælder den fælles kommuneplan for Trekantområdet (trekantplan.dk). Trekantplanen omfatter hovedstruktur og fælles retningslinjer, mens kommuneplanen også omfatter lokale retningslinjer, redegørelser

11 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer jf. x samt rammer for lokalplanlægningen. Området er i kommuneplanen udlagt til offentlige formål i form af renseanlæg o. lign. Bebyggelsesprocenten må ifølge kommuneplanrammen ikke overstige 40, og bygningshøjden må ikke overstige 20, undtagen enkelte bygningsdele, der er nødvendige for anlæggets drift. Skorstene må ifølge lokalplanen opføres med højde indtil 30 m. Andre planer Ådalen umiddelbart syd for planområdet er i kommuneplanen for Trekantområdet udpeget som landskab med kulturhistorisk værdi og værdifuldt landskab. Spildevandshåndteringen i kommunen er beskrevet i Spildevandsplan Lokalplanområdet er ifølge Danmarks Miljøportals Arealinformation omfattet af skovbyggelinje, og projektet kan derfor kræve kommunens dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17, stk. 1. Skovbyggelinjen er ikke ophævet i lokalplanen, da skoven ikke eksisterende ved lokalplanens vedtagelse i Skoven består af den afskærmende beplantning omkring renseanlægget. Træerne er iflg. luftfoto plantet kort efter lokalplanens vedtagelse. Skovbyggelinjen forløber 300 m fra skovbrynet. Ved lovændring jf. lov nr af 26/ gælder jf. 17, stk. 3, at forbuddet kun gælder mellem bebyggelsen og skoven på strækninger, hvor der allerede findes væsentlig lovlig bebyggelse nærmere skoven end 300 m. Kommunen kan vurdere, at anlægget er omfattet af denne undtagelse og dermed ikke kræver dispensation fra skovbyggelinjen. Hvis kommunen vurderer, at området ikke er omfattet af undtagelsen, skal kommunen ansøges om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 17. Skovarealet, der afkaster

12 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder: jf Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: jf. x x x skovbyggelinjen, er ejet af kommunen. Se bilag 1.8 og bilag Nordøst for planområdet findes en gravhøj, der afkaster 100 m fortidsmindebeskyttelseslinje (rundhøj fra oldtiden med fredningsnr ). 100 m linjen berører udkanten af planområdet. Projektet påvirker ikke arealer inden for beskyttelseszonen og forudsætter ikke dispensation fra naturbeskyttelseslovens 18. Omgivende arealer er i landbrugsdrift og denne anvendelse vil kunne fortsætte. Se bilag 1.1. Der er ikke udlagt råstofområde indenfor ejendommen, se bilag 1.4.

13 Projektets placering Ja Nej 29. Forudsætter projektet rydning af skov: (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag: x Se desuden bilag 1.12 x 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3: jf Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke: Nærmeste beskyttede naturtype jf. naturbeskyttelseslovens 3 består af eng- og mosearealer langs Grindsted Å ca. 300 m syd for renseanlægget. Se bilag Ifølge Naturdatabasen (Danmarks Miljøportal) er der på eng- og mosearealerne langs Grindsted Å registreret en række for naturtyperne almindelige fugtigbundsplanter. Der er ikke registreret arter omfattet af beskyttelse eller fredning udover selve 3- beskyttelsen. Besigtigelserne er foretaget af Billund Kommune (2012) og Ribe Amt ( ). Længere mod øst er der ifølge databasen fugleognatur.dk observeret Odder (beskyttet jf. habitatdirektivets bilag IV), og denne art er sandsynlig i hele åsystemet. Det samme gælder Grøn Kølleguldsmed. 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område jf Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder) jf. Projektet udføres inden for renseanlæggets bebyggede areal og påvirker ikke arter knyttet til 3-områderne. Se bilag Nærmeste fredede område er kirkeomgivelsesfredningen (Exnerfredning) ca. 2,5 km mod nord, ved Nollund Kirke. Projektet påvirker ikke fredede områder. Se bilag Nærmeste EF-habitat- og fuglebeskytttelsesområder ligger hhv. ca. 9 km mod sydøst (Hedeområder ved Store Råbjerg) og ca. 9 km mod sydvest (Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde). Se bilag 1.5. Ud fra de oplyste driftsparametre er der beregnet en kvælstofemission på ca. 20 kg/år og en svovlemission på ca. 0,3 kg/år. Det vurderes derfor, at anlægget ikke vil have en effekt på

14 omgivelserne, herunder de nævnte kvælstoffølsomme naturtyper. 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr af 25. august og bekendtgørelse nr af 21. december samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen Ved etablering og drift af hydrolyseanlægget tilføres ikke nye stoffer til spildevandet og udledning fra renseanlægget ændres ikke som følge heraf. Vilkår i renseanlæggets gældende udledningstilladelse vil derfor fortsat kunne overholdes. 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser - jf. Området er udpeget som OD (område med drikkevandsinteresser). Se desuden bilag Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening jf. Se bilag 1.2 Projektets placering Ja Nej 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold) 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande. Etablering af hydrolyseanlægget vurderes i sig selv ikke at indebære en væsentlig påvirkning af omgivelserne. Efter etablering af anlægget vil der blive foretaget test af anlæggets effektivitet på forskellige sammensætninger af slam og biomasse med henblik på at optimere den samlede kapacitet, spildevandsrensning og slambehandling. En eventuel udbygning af Grindsted renseanlæg ud over etablering af hydrolyseanlægget vil på sigt kunne indebære en ændret påvirkning af omgivelserne, herunder specielt påvirkning af vandløb ved udledning af renset spildevand. Etablering af hydrolyseanlægget vil teknisk ikke forudsætte, at renseanlægget udbygges, og vil derfor kunne etableres og vurderes miljømæssigt uafhængigt af evt. udbygning af renseanlægget. Hydrolyseanlægget vil medvirke til at muliggøre en bedre energiudnyttelse af spildevandsslammet samt medvirke til en reduceret slammængde med en forbedret gødningsværdi mhp. udbringning på dyrkede arealer.

15 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet. 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: Bygherre/anmelder: Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til via skemaet link. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger, men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier, og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på de angivne offentlige hjemmesider. Farverne rød/gul/grøn angiver., hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. Rød angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og grøn en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed.