Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer.
|
|
- Birgitte Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer Kursusmanual 1
2 Indhold Baggrund... 3 Formål og succeskriterier for de udbudte kurser... 3 Formål... 3 Succeskriterier:... 3 Det konkrete kursus som udbydes til afprøvning... 4 Kursusforløbets form og indhold... 5 Kursusoverblik... 5 Indhold... 5 Grundmodul 1: Familieliv... 5 Grundmodul 2: Systemet... 6 Grundmodul 3: Netværk... 7 Undervisningskompetencer... 7 Valgfrie moduler... 8 Kursusledelse... 8 Kursusets varighed og organisation... 8 Specifikke Læringsmål for forældrekursus... 9 Eksempler på hvordan kurset vil kunne være udformet
3 Baggrund Jf. vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer udbudt af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold med ansøgningsfrist d. 10. august 2015 er der afdækket behov for at udvikle og afprøve modul for nye forældrekurser, fordi erfaringen viser, at trivslen bliver øget for forældre og familier med et barn med handicap via: 1. Kontakt til andre familier, der oplever de samme udfordringer i hverdagen. 2. En målrettet udvikling af familiens mestringsevne. Samtidig bliver relationen mellem kommune og familie også ofte forbedret. Dét, sammenholdt med at familien bliver mere selvhjulpen, vil på længere sigt betyde, at der er brug for mindre støtte og at den støtte, der leveres, kan blive leveret mere effektivt. Ovenstående er udgangspunktet for dette afprøvningsprojekt, som er finansieret af satspuljemidler og er en del af regeringens Handicappolitiske Handlingsplan. Projektet skal - med afsæt i Socialstyrelsens erfaringer og en konkret erfaringsopsamling - afprøve et konkret kursuskoncept, der udbydes i tre omgange, med mulighed for justering og effektmåling på det endelige koncept. Forudsætningerne for at ansøge om at være en del af projektet er, at man i partnerskabet mellem kommuner og brugerorganisationer er indstillet på, at udbyde et kursusforløb i alt tre gange i projektperioden, og at man i kommunen/kommunerne forventer at kunne rekruttere deltagere - min. 8 familier pr. forløb - til de enkelte kursusforløb. Formål og succeskriterier for de udbudte kurser Formål Det overordnede formål med forældrekurserne er at skabe højere trivsel for familier med børn med funktionsnedsættelse. Dette skal nås gennem: Øget netværk Styrket mestringsevne Positiv samarbejdsrelation mellem familie og kommune Øget samarbejde mellem brugerorganisationer og kommune Succeskriterier: Familierne oplever øget støtte fra netværk (herunder det nye netværk de får via kursusprogrammet, fra deres familie, privat, og fra det offentlige netværk f.eks. skole og kommune og civilsamfund). Mindre grad af stress hos familierne, færre konflikter og bedre mestring af uoverensstemmelser. Offentlige samarbejdspartnere oplever bedre samarbejde med familier og omvendt. Øget fokus på tidlig og forebyggende indsats. Familierne oplever større sammenhæng i det samlede støttesystem (v. brugerorganisation, kommuner etc.) 3
4 Flere partnerskaber mellem brugerorganisationer og kommuner. Kommuner og brugerorganisationer oplever øget grad af gensidig lydhørhed. Det konkrete kursus som udbydes til afprøvning Fokus bliver på Nye udfordringer i familien. I forhold til erfaringsindsamlingen målrettes afprøvningen af modellen for familiekursus mod familier, hvor situationen med et barn med handicap er noget nyt for familierne. Familierne kan samles på tværs af diagnoser, så det ikke er det diagnosespecifikke, der er i fokus, men derimod fokus på de grundvilkår der følger med, når ens familie nu også tæller et barn med særlige vilkår. Erfaring viser, at det skaber større åbenhed og større fokus på bl.a. familievilkår og mestring, når gruppen ikke inddeles og fikseres i barnets diagnoser. Dog kan der i de valgfrie moduler tilbydes diagnosespecifikke emner. Det faglige indhold tilpasses de tidsmæssige rammer, så der er tid til at bearbejde indholdet og omsætte det til praksis. Altså lidt - men godt. Fokus på fællesaktiviteter for hele familien, hvor de får mulighed for at være sammen og få grinet og hygget sig noget der kan være langt imellem i en travl hverdag. Her får man rum til at nyde sin familie og se det positive i samværet. Det betyder, at der fortsat er behov for at sikre bred og grundig information og rådgivning til familierne med børn med funktionsnedsættelser. Hvor der er behov for en mere omfattende træning af forældre, skal dette ikke forsøges presset ind i dette kursus. Målet med forældrekurset er at sikre et generelt højt vidensniveau og en god dialog i forhold til andre behov og tiltag. Det er vigtigt at kurset udbydes som et reelt partnerskab mellem brugerorganisationer og kommuner. Selv om der er mange erfaringer med samarbejde om kurser, er det at udbyde/levere dem i partnerskab nyt. Dette partnerskab skal både respektere og udnytte den asymmetri der er i forhold til ressourcer, professionel/frivillig, fokus på specifik type funktionsnedsættelse vs. en bred social indsats osv. Samarbejdsmodellen beskrives nærmere i selvstændigt notat. 4
5 Kursusforløbets form og indhold Kursusoverblik Indhold Indholdet i de faglige input i kursusforløbet deles op i 3 grundmoduler, der skal repræsenteres i de enkelte forløb og valgfrie moduler, der kan tilpasses efter behov. Modulernes indhold beskrives her nedenfor. Grundmodul 1: Familieliv Det at have et barn med funktionsnedsættelse er et vilkår, der påvirker alle i en familie. Derfor skal både forældre, søskende og, i det omfang det er muligt, barnet med funktionsnedsættelse klædes på til at mestre familielivet og fastholde det ressourceorienterede syn på såvel barnet med funktionsnedsættelse som familien som helhed. Det kan til tider være slidsomt at være forældre til et barn med funktionsnedsættelse, men det er altid forældrene, der har ansvaret for samværet i familien. Derfor er det altafgørende for familiens trivsel, at forældre får viden om, hvordan de tager vare på egne ressourcer og opbygger et sundt og ressourcefyldt forhold og samarbejde - uanset om forældrene lever sammen eller hver for sig. Ellers er der risiko for, at familien går i opløsning. Samtidig skal forældrene være opmærksomme på at søskende ikke bliver klemt, fordi barnet med funktionsnedsættelse kræver ekstra mange ressourcer i hverdagen. For søskende gælder, at de skal være med til at tackle, rumme og støtte deres bror eller søster med funktionsnedsættelse og samtidig på en sund og konstruktiv måde lære at gøre opmærksom på sig selv, så der også skabes plads til dem i hverdagen. Da familievilkårene, måske pludseligt, er forandret, når familien tæller et barn med funktionsnedsættelse, er der brug for at forældre, søskende og til dels børn med funktionsnedsættelse får viden ude fra om tackling af familielivet med et barn med funktionsnedsættelse. 5
6 Temaer: Nye og anderledes familievilkår Erkendelsesproblematikker og sorgbearbejdning Tanker om fremtiden og hvordan familien kommer videre Konfliktforebyggelse Ressourceorienteret syn på barnet og familien Søskenderelationer Undervisningskompetencer: Fagpersoner med særligt viden og erfaringer med målgruppen Grundmodul 2: Systemet Det at have et barn med funktionsnedsættelse betyder, som udgangspunkt, at der kommer mange fagpersoner ind i barnets, og dermed også familiens, dagligdag og liv. Det er f.eks. læger, PPR-medarbejdere, socialrådgivere mv. Ud over at forældrene står med mange lavpraktiske spørgsmål ift. at tackle, rumme og støtte barnet med funktionsnedsættelse i hverdagen, skal forældrene også bruge ressourcer på at et konstruktivt samarbejde med diverse fagfolk. Det kan være svært for forældrene at navigere i Systemet. For at kommunens fagfolk kan støtte familien, er det altafgørende, at der fastsættes nogle konstruktive spilleregler for samarbejde mellem kommunen og familien, så barnet og familien får den mest hensigtsmæssige støtte, og samtidig får et realistisk billede af de konkrete støttemuligheder. Forældrene har derfor behov for konkret viden om det gode og konstruktive samarbejde med kommunen. Forældrene har desuden behov for viden om konkrete støttemuligheder for barnet med funktionsnedsættelse, f.eks. mht. hjælpemidler, aflastning mv. Når barnet fylder 18 år træder nye regler og love i kraft. For fortsat at kunne støtte, rumme og tackle barnet med funktionsnedsættelse har forældrene brug for konkret viden om hvilke støttemuligheder der falder bort, og hvilke nye muligheder, der kan erstatte disse inden barnet bliver 18. Grundmodulets omdrejningspunkt er derfor konkret viden om lovgivning, støttemuligheder og tilbud til familier og deres barn med funktionsnedsættelse. Emner: Viden om det gode samarbejde med kommunen og Lov om social service Institution, skole, trivsel og inklusion Støttemuligheder Undervisningskompetencer: Ved de emner som belyses i Grundmodul 2: Systemet, giver det god mening, at de enkelte kommuner selv stiller med fagpersoner, der kan informere om, hvordan systemet fungerer i den enkelte kommune, og om hvad der i kommunen findes af tilbud til familierne og barnet 6
7 med funktionsnedsættelse. Her har de gennemgående kursusansvarlige facilitatorer en særlig opgave i forhold til at støtte et positivt møde, der kan være starten på et godt samarbejde mellem kommune og familier. Sagsbehandler, socialrådgivere, pædagogiske repræsentanter fra tilbud i kommunen (herunder institutions- og skoletilbud). Grundmodul 3: Netværk Mange forældre oplever det at blive forældrene til et barn med funktionsnedsættelse som en følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor de måske ryger helt ned i kuldkælderen, og bliver opslugt af den sorg, det for mange er, at få et barn med funktionsnedsættelse. Når forældrene får mulighed for - på en sund og konstruktiv måde - at bearbejde de mange tanker og følelser sammen med ligestillede, kan der dannes grobund for at familien, og i særdeleshed forældrene, kan ændre opfattelsen af deres familie som ressourcesvag til at være en mere åben og ressourcestærk familie, der har et barn med en funktionsnedsættelse. I takt med at barnet bliver ældre, vil forældrene til stadighed opleve at køre op og ned i følelsernes rutsjebane. Og et stærkt netværk med ligestillede gør disse op-og-nedture lettere at tackle. Det er desuden afgørende, at søskende til børn med funktionsnedsættelse danner netværk med ligestillede, så de fortsat kan have nogle at dele deres tanker og følelser med, samt støttes i, at der også skal være plads til dem i familien. Det er også afgørende at børn med funktionsnedsættelse møder ligestillede, som de kan spejle sig i, og bliver klogere på egne stærke og svagere sider, samt blive bedre til at få øje på egne og andres kompetencer. Den erfaringsudveksling, der foregår på familiekurset, har til mål at række ud over selve kurset, så familierne lærer at trække på netværket fremadrettet, når der er brug for ressourcer og inspiration udefra. Familiekurset skaber faste rammer til erfaringsudveksling og netværksdannelse. Ydermere er det indbygget som en uformel del, hvor man er sammen med andre ligestillede. Dette modul skal styrke forældrene i forhold til at deltage aktivt i de netværksmøder, der afløser kursusdelen. Fokusområder: Erfaringsudveksling og netværksdannelse med ligestillede for alle i familien Barnet med funktionsnedsættelse møder ligestillede og får øje på egne og andres kompetencer Søskenderelationer for søskende til børn med funktionsnedsættelse med passende modenhed og alder God kontakt til foreninger og netværk af frivillige Undervisningskompetencer Typisk personer som selv har erfaringer med disse problematikker. 7
8 Valgfrie moduler Da familiekurset dækker bredt er de valgfrie moduler tiltænkt således, at der kan differentieres blandt deltagerens forskellige behov, f.eks. problemstillinger, der knytter sig til forskellige funktionsnedsættelser eller specifikke diagnoser. Som udgangspunkt foreslås det, at der som minimum udvikles fem valgfri moduler, der tager udgangspunkt i de forskellige typer af funktionsnedsættelse. Her kan man komme i dybden med de forskellige målgrupper og tilegne sig viden og forståelse for netop denne målgruppes særlige udfordringer, og hvordan de kan tackles. Tilbudsgiver vil holde muligheden for at udvikle yderligere valgfri moduler åben, hvis der skulle vise sig særlige behov for dette i løbet af udviklings- og afprøvningsfaserne i projektet. Eksempler på temaer: Kost og sundhed Specifikke funktionsnedsættelser eller diagnosespecifikke forhold Søskende og bedsteforældre Kursusledelse Kursusledelsen varetages af en repræsentant fra kommune og en fra brugerorganisation, og er de samme hele forløbet igennem. Kursusets varighed og organisation Kursusforløbet er tilrettelagt som et forløb over et tre til fire måneder, fordelt på fire kursusgange med ca. en måneds mellemrum. De fire kursusgange efterfølges af en række netværksmøder, der kan fortsætte efter behov og interesse. Det forslås, at den første kursusgang er et internatophold - eller på anden måde indledes med et intensivt forløb over to dage. For nogen målgrupper vil det give mening med et weekendophold, for andre gruppe vil andre former være at foretrække. Dette vurderes i partnerskabet i forhold til de konkrete deltagere i kurset. 8
9 Det vil være en styrke (for nogle kommuner en nødvendighed) at modellen rummer mulighed for et partnerskab med flere kommuner for at skab grundlag for at udbyde et kursusforløb med f.eks familier (min. 8), som er det, der giver mulighed både for et godt læringsforløb på kurset og for det efterfølgende netværk. Specifikke læringsmål for forældrekursus Sætte ord på forbudte følelser og den sorg, det kan være at få et barn med handicap Inspiration til hvordan familien kommer videre med vilkår, der er anderledes Inspiration til at fastholde et ressourceorienteret syn på barnet og på familien som helhed Viden om lov om social service og det gode samspil med kommunen For søskende til børn med handicap med passende alder/modenhed vil der være søskendeundervisning, med fokus på forbudte følelser og konkrete idéer til at skabe bedre plads til søskende i familien Erfaringsudveksling og netværksdannelse med ligestillede for alle i familien God kontakt til foreninger og netværk af frivillige I alle grundmodulerne i kursusmodellen vil der være undervisning for forældre, undervisning for søskende med passende alder/modenhed, og undervisning for barnet med funktionsionsnedsættelse med fokus på handicapforståelse, identitet og stærke og svage sider. Eksempler på hvordan kurset vil kunne være udformet Eksempel på program for indledende intensiv kursusgang Aften Ankomst Forældre og børn har mulighed for at hilse på kursusledere og de frivillige Let måltid samt kort præsentation af kurset, kursusledere og de frivillige der indgår i børneteamet Oplæg ved kursusledelsen Dybdegående præsentation af programmet Dybdegående præsentation forældrene imellem 9
10 20.45 Grundmodul 3: Netværk Erfaringsudveksling og netværksdannelse Formiddag Dagens program: Grundmodul 1: familieliv Eksempel: Hvordan tackles familielivet og de mange følelser, der følger i kølvandet på at få et barn med handicap? En mulighed for at fordybe sig i de tanker og følelser, der kan følge, når man får et barn med funktionsnedsættelse, samt inspiration til hvordan man kommer videre. Den åbne, sårbare og følelsesmæssigt ressourcestærke familie Fra usund tilbageholden af "forbudte følelser" til befriende accept af, og respekt for, alle familiemedlemmers forskellige ressourcer Frokost Eftermiddag Grundmodul 1: Familieliv Eksempel: Om det ressourcestærke barn med handicap: Hvordan kan man som forældre holde fokus på omsorg og nødvendig støtte snarere end fortabelse i dette ene familiemedlem? Opsamling på dagens oplæg ved kursuslederne 10
11 Grundmodul 3: Netværk Eksempel: Fællesaktivitet for alle familier Aften Grundmodul 3: Netværk Forældrecafé med erfaringsudveksling Hvordan kan den nye viden fremadrettet inddrages i hverdagen. Formiddag Grundmodul 2: Systemet Eksempel: Det gode samarbejde med kommunen og introduktion til serviceloven (2) Når man får et barn med en funktionsnedsættelse kan det være vanskeligt at finde rundt i de offentlige støttemuligheder. Hvor skal man henvende sig om hvad, og hvem bestemmer, hvad man kan få støtte til? Frokost og tak for denne gang 11
Kursusmanual. Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer Socialstyrelsen
Kursusmanual Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer Socialstyrelsen November 2015 Implement Consulting Group Tel +45 4586
Læs mereTEMA AFTEN FRA BARN TIL VOKSEN MED HANDICAP
TEMA AFTEN FRA BARN TIL VOKSEN MED HANDICAP Målgruppe: Forældre med barn med handicap i alderen 15-18 år. Sted: Bymose Hegn, Bymosegårdvej 11, 3200 Helsinge, T: 86 39 61 11, Dato: 15. september fra kl.
Læs mereHvem er vi? Hvem er i? Weekendens program
ADHD modul 1 Familiekursus for familier med børn med nydiagnosticeret ADHD Formålsbeskrivelse Formål forældre: Forældrene får grundlæggende viden om ADHD-diagnosen, familieliv, medicinering og redskaber
Læs mereUddannelsespuljen 2008 2011
Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-
Læs mereIndledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen
1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereKursusmanual. Kursusmanual. Forældrekursus og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer. For Socialstyrelsen
Kursusmanual Forældrekursus og -netværk i samarbejde mellem kommuner og brugerorganisationer For Socialstyrelsen 1 Publikationen er udgivet af Implement Consulting Group Strandvejen 56 2900 Hellerup Tlf:
Læs mereSPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½
Læs mereADHD-handlingsplan 2012
Voksenhandicap ADHD-handlingsplan 2012 Socialforvaltningen Aarhus Kommune Niels Christian Grud 3. maj 2012 Baggrund Der har de senere år været en generelt stigende efterspørgsel efter tilbud på ADHD-området,
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereUdvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og netværk med interesseorganisationer
Udvikling og afprøvning af modeller for forældrekurser og netværk med interesseorganisationer 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle oplysninger 3 2. Projektets formål 4 3. Projektets målgruppe 5 4. Antal
Læs mereInformation om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.
Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereProgram for Familiekursus i samarbejde med LEV For familier med børn med handicap i alderen år
Program for Familiekursus i samarbejde med LEV For familier med børn med handicap i alderen 12-18 år Sted: Pindstrup Centret, Johs. F. La Cours Alle 1, 8550 Ryomgård Pris: 3.500 kr. pr. person / 0-1 år
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereHandicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs merePartnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune
Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg
Læs mereFamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap
FamilieFOKUS Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap Institut for Kommunikation og Handicap Specialområde Børn & Unge Redskaber og inspiration til en ny og
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereBørnehaven Stribonitten - 1 -
Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs merePårørende. livet med en nyresyg
Pårørende livet med en nyresyg FORORD Det er en stor omvæltning for en familie, når et af dens medlemmer bliver nyresyg. Det har indflydelse på familieliv, arbejde, boligsituation, økonomi, sexliv og meget
Læs mereInspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet
Inspiration til gode mål Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 3 1.1. Fra udækkede behov til konkrete
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereTorsdag 31. oktober Fredag 1. november Workshop 1: Unge med ADHD og kriminalitet
ADHD modul 4 Teenager Torsdag 31. oktober 17.00 18.00 Ankomst og indkvartering 18.00 18.45 let måltid herunder velkomst og præsentation af aftenens program 19.00 20.30 Foredrag om livet med ADHD og de
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereFAMILIEKURSUS 5 FAMILIEKURSUS FOR FAMILIER MED BØRN I ALDEREN 5-8 ÅR MED PSYKISK OG/ELLER FYSISK HANDICAP
Pindstrup Centret er en forening, med mere end 40 års erfaring i afvikling af aktiviteter for familier med børn med handicap. Hele familien deltager i Pindstrup Centrets kurser, og såvel forældre, barnet
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereForældrene i fokus Socialstyrelsens mestringsprogram for forældre til børn med handicap
Forældrene i fokus Socialstyrelsens mestringsprogram for forældre til børn med handicap Mestringsprogrammet - overblik Mestringsprogrammet Kortlægning af evidensbaserede og lovende indsatser samt kommunale
Læs mereForord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse
Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereKurser 2016. www.autismecenter.dk
Kurser 2016 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD
Læs merePJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD
PJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD Kære forælder Velkommen som forældrerådsrepræsentant i dit barns institution. Som Rådmand for Børn og Unge vil jeg gerne takke for dit engagement i forældrerådet
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs mere15. og 16. september i København 2. og 3. december i Aarhus Konfliktløsning i praksis Sådan forbedrer du samarbejde og kommunikation
15. og 16. september i København 2. og 3. december i Aarhus Konfliktløsning i praksis Sådan forbedrer du samarbejde og kommunikation Få værktøjer til at håndtere energidræbende konflikter og kontroverser
Læs mereHvad er KEEP? KEEP-metoden
Hvad er KEEP? KEEP ( Keeping Fosterparents and Kinship parents Trained and Supported ) er et vidensbaseret kursus-program for plejefamilier med det sigte at forebygge og håndtere problemadfærd hos plejebørn.
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereDet stabile grundsving
Det stabile grundsving Tag dit grundsving til nye niveauer 01. Indhold Dette er et intensivt kursus forløb med fokus på grundsvinget til jern og kølleslag. Afhængigt af hvordan du sammensætter forløbet
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereNyhedsbrev. Velkommen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereRebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013
Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig
Læs mereSundt arbejdsliv sundt liv
Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk
Læs mereModel for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereHvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ
SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ Thorvaldsensvej 12 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4628 Afdelingsleder: Annemette Stenberg Christensen E-mail: annemette.s.christensen@99454545.dk Præsentation
Læs mereDISCUS A/S EVALUERING. Kursusdage i Det Midtjyske Netværk
EVALUERING Kursusdage i Det Midtjyske Netværk December 2003 Indhold Deltagerne 3 1. kursusforløb 3 2. kursusforløb 4 Ressourceforbruget 5 Deltagernes evaluering 5 Tovholders erfaring 7 Rekruttering...
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereVI HAR IKKE RÅD TIL AT LADE VÆRE!
Evidensbaseret forældretræningsprogram målrettet familier med ADHD eller ADHDlignende vanskeligheder ADHD-foreningen 2015: En tidlig og forebyggende indsats for familier med ADHD VI HAR IKKE RÅD TIL AT
Læs mereFind ind til din indre kerne
Find ind til din indre kerne Personlig udvikling gennem indre ro Ønsker du at kunne stå fast, hvile i dig selv og lære dig selv at kende i dybden? Vil du gennemgå en personlig udvikling, så du får et indre
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereTrivselspolitik...5. 1. Organisationen...5. 2. Gruppeniveau...5. Bilag...8. A. Tiltag...8. Tiltag:...8 1A...8 1B...8 1C...8 1D...9 1E...9 1F...
Trivselspolitik Indholdsfortegnelse Trivselspolitik...5 Vision og formål...5 1. Organisationen...5 2. Gruppeniveau...5 3. Den enkelte medarbejder...7 4. Lederen...7 Bilag...8 A. Tiltag...8 Tiltag:...8
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereRecoveryskolen Psykiatriens Hus Randers Kursuskatalog
Recoveryskolen Psykiatriens Hus Randers Kursuskatalog Forår/sommer 2016 Velkommen til Recoveryskolen Hvad? Recovery handler om, at man kan komme sig helt eller delvist fra psykisk sygdom. Recovery handler
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereEftermiddagsklubben i Lem
Lem SFO. Sfo en er for børn fra 0. 3. klasse. Vi har vores egen afdeling på skolen, som består af 6 lokaler og garderobe. Vi har store udenoms arealer med legeplads, hvor en del af den er fælles med den
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereAfrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14
Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereDet Gode Partnerskab. Guide til bedre udbud og samarbejder
Det Gode Partnerskab Guide til bedre udbud og samarbejder 1. Det Gode Partnerskab (www.detgodepartnerskab.eu) Det Gode Partnerskab er etableret i regi af Dansk Industri med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Læs mere