Indholdsfortegnelse. Nøgletal 1. Generelle bemærkninger 5. Specielle bemærkninger 33

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Nøgletal 1 Generelle bemærkninger 5 Specielle bemærkninger 33 Økonomiudvalget 35 Teknik- og Miljøudvalg 51 Beredskabskommisionen 64 Børne- og Skoleudvalg 65 Kultur- og Fritidsudvalg 97 Sundheds- og Omsorgsudvalg 115 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalg 145 Konto Konto Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger 167 Anlægsopgørelse 171 Bemærkninger til anlægskonti 175 Personaleoversigt 181 Garanti- og eventuelrettighedsfortegnelse 189 Udførelse af opgaver for andre myndigheder 197 Leasingarrangementer 201 Specialregnskaber 205 Omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand 211

2

3 Nøgletal Nøgletal 1

4

5 Nøgletal Nøgletal Ejendomsbeskatning: Afgiftspligtige grundværdier mill. kr , , , , ,0 Udskrivningspromiller: Kommunal grundskyld 24,0 24,0 24,0 24,0 24,0 Kommunal dækningsafgift: Off. ejendomme, grundværdi 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0, forskelsværdi 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Erhvervsejendomme 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Statsejendomme 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 Personbeskatning: Udskrivningsgrundlag Budget mill. kr ,94* 5.950, , , ,5 Udskrivningsprocenter: Kommuneskat 23,10 23,10 23,50 23,50 23,50 Kirkeskat 0,61 0,61 0,61 0,61 0,61 Folketal, ultimo året Kommunale lån pr. indb. kr. 62,80 74,08 58,52 45,97 35,30 3

6

7 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger 5

8

9 Generelle bemærkninger Indledning Med hjemmel i lov om kommunernes styrelse har ministeren fastsat de nærmere regler for kommunernes regnskab. Reglerne fremgår af det af ministeriet udarbejdede Budget- og regnskabssystem for kommuner. I henhold til disse regler består årsregnskabet af en række oversigter og bemærkninger, som har til formål at, vurdere regnskabet set i forhold til budgettet, opgøre regnskabsårets ressourceforbrug (resultatopgørelsen), opgøre kommunens beholdninger (balancen) samt vurdere kommunens økonomiske situation. Kommunens regnskab aflægges af Økonomiudvalget overfor Kommunalbestyrelsen således, at det kan afgives til revisionen inden 1. juni, jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 25. juli Formålet med de generelle bemærkninger er, at give et samlet overblik over regnskabet. De generelle bemærkninger bliver vurderet som regnskab i forhold til oprindeligt vedtaget budget i modsætning til de specielle bemærkninger, hvor regnskabstallet bliver sammenlignet med det oprindelige budget inkl. tillægsbevillinger (korrigeret budget). Det bemærkes, at beløbene i de fleste talopstillinger er afrundede til hele kr., hvilket kan føre til, at sammentælling af flere delbeløb ikke vil stemme helt med summen af beløbene. Inddeling af regnskabet i serviceområder Regnskabet er inddelt i 31 serviceområder fordelt på de respektive udvalg. Ved et serviceområde forstås en hovedaktivitet inden for et givent udvalgsområde. Formålet er at skabe større økonomisk overblik over de forskellige udgiftsområder og dermed bl.a. at øge mulighederne for at foretage tværgående politiske prioriteringer. Ved at inddele regnskabet i en række serviceområder får man desuden bedre mulighed for dels at synliggøre de samlede udgifter til et givent område, dels at skabe en bedre kobling mellem de politiske målsætninger og de hertil afsatte midler. Regnskab 2013 Regnskab 2013 udviser en forbedring af kommunens likviditet på 71,6 mill. kr. Årsagen til forbedringen skyldes flere modsatrettede forhold: Der er en forbedring på 39,1 mill. kr. på drift Der er en forbedring på 20,7 mill. kr. på anlæg Der er en forbedring på 18,5 mill. kr. på finansforskydninger Der er en forbedring på 3,5 mill. kr. på skatter Der er en forværring på 6,1 mill. kr. på renter Der er en forværring på 4,0 mill. kr. på tilskud og udligning Der er en forværring på 0,1 mill. kr. på afdrag på lån 7

10 Generelle bemærkninger Driftsvirksomhed Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område var i 2013 budgetteret til 2.357,9 mill. kr. De faktiske udgifter andrager 2.320,3 mill. kr. eller en forbedring på 37,7 mill. kr. i forhold til budgettet. Beløbet dækker over mindre driftsudgifter på 141,8 mill. kr. og større driftsindtægter på 104,2 mill. kr. Nettodriftsudgifterne på det takstfinansierede område er 1,4 mill. kr. mindre end forudsat ved budgetlægningen. Anlægsvirksomhed I budgettet for 2013 var der oprindeligt afsat 86,5 mill. kr. som rådighedsbeløb til anlægsarbejder. De faktiske nettoanlægsudgifter beløber sig til 65,8 mill. kr. eller et mindreforbrug på 20,7 mill. kr. i forhold til det budgetterede. Såvel budgettet som regnskabet balancerer på det takstfinansierede område. Renter Nettorenteindtægterne, der beløber sig til 10,2 mill. kr., er 6,1 mill. kr. mindre i forhold til det budgetterede på 16,3 mill. kr. Mindreindtægten skyldes primært en meget lav rente generelt. Tilskud og udligning Tilskud og udligning udviser samlede nettoindtægter på 580,6 mill. kr. mod de budgetterede nettoindtægter på 584,6 mill. kr. En forværring på 4,0 mill. kr., hvilket primært skyldes særlige tilskud. Skatter Kommunens faktiske nettoindtægter fra skatter udgør 1.887,0 mill. kr., hvilket er 3,5 mill. kr. mere end budgetteret. Størstedelen af skatteprovenuet stammer fra den kommunale indkomstskat, som udgør 1.593,9 mill. kr. eller godt 84,4 % af de samlede skatteindtægter. Herudover er der indgået 41,5 mill. kr. i selskabsskat, 1,4 mill. kr. på anden skat pålignet visse indkomster, 220,9 mill. kr. i kommunal grundskyld samt 29,2 mill. kr. i anden skat på fast ejendom. Regnskabspraksis Kommunens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med Budget- og Regnskabssystemet for kommuner. Principperne - der i al væsentlighed er uændrede i forhold til tidligere - er som følger: Regnskabsprincip for det omkostningsbaserede regnskab Målingen af aktiver og passiver, som er baseret på omkostningsbaserede principper, sker direkte på Hovedkonto 09. I årsregnskabet vises en balance, der omfatter alle kommunale aktiver og forpligtelser. 8

11 Generelle bemærkninger Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen når aktivet forventes anvendt i mere end et regnskabsår, aktivets værdi kan måles pålideligt og når aktivet har en værdi, der er svarende til eller er højere end den beløbsmæssige bagatelgrænse på kr. Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. samt ikke-operationelle anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. indregnes og måles ikke. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Hovedreglen er, at materielle aktiver måles til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Kostprisen er opgjort med fradrag af eventuel prisreduktion og rabat. For eventuelt egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte udgifter til materialer, komponenter, underleverandører og direkte løn. Renteomkostninger vedrørende eventuel fremmed finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes ikke i kostprisen. Låneomkostninger udgiftsføres i resultatopgørelsen i det år hvori de afholdes. Forpligtelser indregnes i balancen, når organisationen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå organisationen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Anvendte principper for indregning og måling af materielle anlægsaktiver Udgangspunktet er, at bygninger, tekniske anlæg og inventar med en anskaffelsessum på over kr. indregnes og måles. Grunde indregnes og måles, såfremt kostprisen overstiger kr., svarende til den af ministeriet fastsatte minimumsgrænse for indregning af fysiske aktiver. Der afskrives ikke på grunde. Bygninger og grunde anskaffet før 1. januar 1999 er indregnet til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 og i øvrigt jf. gældende regler. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 måles til den faktiske kostpris og i øvrigt jf. gældende regler. Principper for fordeling af kostpris på flere omkostningssteder Der er i en række tilfælde behov for at foretage en fordeling af aktivets værdi i relation til kommunens grunde og bygninger. Det gælder for det første i de tilfælde, hvor der kun kendes en samlet værdi (kostpris) for erhvervelsen af en ejendom (grund og bygning). Her er det nødvendigt at foretage en fordeling af værdien på henholdsvis grund og bygning. For det andet gælder det i de tilfælde, hvor der foregår flere kommunale aktiviteter på samme grund og/eller i samme bygning. Her kan det være nødvendigt at foretage en fordeling af kostprisen på de forskellige kommunale aktiviteter for at få et retvisende billede af omkostningsstrukturen. Der anvendes følgende fordelingsprincipper ved målingen af kommunens grunde og bygninger: 9

12 Generelle bemærkninger A) I de tilfælde, hvor der kun kendes en samlet købesum for erhvervelsen af en ejendom (grund og bygning), er der foretaget en relativ fordeling af købesummen på henholdsvis grund og bygning ud fra den seneste offentlige vurdering. B) I de tilfælde, hvor der foregår flere kommunale aktiviteter på samme grund og/eller i samme bygning, er det som udgangspunkt nødvendigt med en forholdsmæssig fordeling af grund- og bygningsværdien på de forskellige aktiviteter (omkostningssteder). Fordelingen er søgt foretaget ud fra en objektiv fordelingsnøgle (andel af offentlig ejendomsvurdering, antal kvadratmeter eller lignende). Indregning af immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver omfatter ikke finansielle anlægsaktiver uden fysisk substans, eksempelvis udviklingsprojekter, patenter og licenser. Immaterielle anlægsaktiver indregnes efter samme principper som materielle anlægsaktiver og skal måles til kostprisen. Kostprisen for immaterielle aktiver omfatter købsprisen inkl. eventuelle afgifter til told eller lignende i forbindelse med købet. Der indregnes efterfølgende udgifter, der relaterer sig til et immaterielt anlægsaktiv, såfremt de medfører, at de fremtidige økonomiske ressourcer, som aktivet tilfører kommunen, øges ud over det oprindeligt antagne. Med andre ord indregnes de efterfølgende udgifter, hvis de bevirker, at aktivets levetid, kapacitet eller kvaliteten af output forøges udover det oprindeligt antagne. Dette betyder, at efterfølgende udgifter, der ikke resulterer i en forøgelse af de økonomiske ressourcer, som aktivet tilfører kommunen, derimod registreres som en udgift i den regnskabsperiode, de relaterer sig til. Afskrivningstiden for immaterielle anlægsaktiver er maksimalt 10 år. Principper for afskrivningspraksis og afskrivningstider Ministeriet har fastlagt obligatoriske afskrivningstider. Med udgangspunkt heri er der blevet udarbejdet nedenstående udtømmende kontoplan for de forskellige typer af aktiver og tilhørende afskrivningstider. Det bemærkes, at opdelingen af aktiverne sker på et mere detaljeret niveau end krævet fra statslig side. Kontoplan for de forskellige typer af fysiske aktiver og tilhørende afskrivningstider på det skattefinansieret område. Hovedtype autoriseret af ISM Frivillige undertyper (grp. 2. niveau) 001 Grunde og bygninger 01 Grunde Afskrivningsår 02 Administrative formål, Rådhuse, bygninger til administration m.v Forskellige serviceydelser, produktions- og fritidsanlæg, skoler, plejehjem, daginstitutioner, biblioteker, brandstation, svømmehaller m.v Pavilloner, midlertidige bygninger mv. 15 Indretning af lejede lokaler 10 år eller over lejekontraktens varighed 10

13 Generelle bemærkninger Hovedtype autoriseret af ISM 002 Tekniske anlæg Frivillige undertyper (grp. 2. niveau) Ledninger og stikledninger anskf. før Ledninger og stikledninger anskf. efter Tekniske anlæg Øvrige anlæg Biler under kg Traktorer, trucks mv Lastbiler og busser 5 8 Afskrivningsår 04 Maskiner, ikke selvkørende, til vejog parkarbejde Brand- og beredskabsvogne Fejemaskiner, slamsugere og andre specielt konstruerede maskiner Kraner Maskiner til storkøkkener, vaskerier mv Inventar 01 IT-udstyr 3 02 Kommunikationsudstyr 3 03 Av-udstyr 3 04 Kopimaskiner Kontorinventar Møbler (borde, stole mv.) Senge Indendørsbelysning Gardiner, persienner og gulvtæpper Hjælpemidler Særligt plejeudstyr Undervisnings-materialer Biblioteksbøger og andre udlånsmaterialer mv Service/køkken-udstyr mv Værktøj Sikkerhedsudstyr Legeredskaber, gynger etc Klinikinventar, Tandplejen 3 5 Aktiverne afskrives lineært over den forventede levetid. Grunde afskrives ikke og forurenede grunde optages til værdien nul. 11

14 Generelle bemærkninger Historiske samlinger og kunstgenstande, parker, veje og øvrig infrastruktur er i henhold til ministeriets regler ikke medtaget i balancen. Det bemærkes, at de standardiserede levetiden kan fraviges såfremt kontraktlige eller juridiske forhold tilsiger en anden levetidsperiode. Op- og nedskrivninger Der sker indregning af op- og nedskrivninger, når der sker en objektivt konstaterbar hændelse, der resulterer i en ændring i kvalitet, kapacitet eller fremtidig økonomisk nytte af anlægsaktivet. Op- og nedskrivningen af den bogførte værdi skal være væsentlig. I henhold til disse regler, skal der udarbejdes et udgiftsregnskab og øvrige oversigter og redegørelser. Hver af disse skal indeholde en række nærmere definerede opgørelser og oversigter. Det er besluttet, at frivillige oversigter ikke udarbejdes. Regnskabspraksis indeholder bl.a. en beskrivelse af de trufne valg, der ligger inden for Budget- og Regnskabssystemets muligheder. Der er foretaget følgende ændringer i Regnskab 2013 i forhold til Regnskab 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet har vedtaget nye regler vedr. anvendelse af funktion Mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår. Denne funktion anvendes ved årsskiftet som periodeafgrænsningskonto for udgifter og indtægter, som afholdes eller indbetales i gammelt regnskabsår, men som vedrører nyt regnskabsår. Funktionen skal anvendes til periodisering mellem regnskabsår af f.eks. forudbetalt løn, husleje, abonnementsudgifter m.v. Ovenstående betyder, at der ikke skal bogføres på funktion for så vidt angår udgifter og indtægter som afholdes/indbetales i nyt regnskabsår men vedrører gammelt regnskabsår. Det er kommunens pligt at nulstille de nævnte konti. Det er ikke muligt at ændre funktion på ovenstående konti, da der er posteret på dem. Nulstillingen af kontiene er foretaget i samråd med revisionen, som har anbefalet, at saldiene flyttes på status til en nyoprettet konto under Anden kortfristet gæld indenlandsk betalingsmodtager. Flytningen medfører, at der samlet bliver flyttet 117,0 mill. kr. mellem Mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår og Anden kortfristet gæld indenlandsk betalingsmodtager. Udgiftsbaserede regnskab Den anvendte regnskabspraksis for udarbejdelse af det udgiftsbaserede regnskab er følgende: Totalregnskab Regnskabet omfatter samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter opdelt på udgifter og indtægter. Principper for registrering Indtægter og udgifter driftsføres som hovedregel i det regnskabsår, hvor de leveres (transaktionstidspunktet) uden hensyntagen til, hvornår de betales eller forbruges. Skatter og tilskud driftsføres dog først på det tidspunkt, hvor de afregnes (betalingstidspunktet). Der opereres med en regnskabsmæssig forsupplementsperiode fra 1. december til 31. december og en eftersupplementsperiode, der udløber den 31. januar. Der er åbent for interne omkonteringer indtil 15. februar. 12

15 Generelle bemærkninger Indregning af indtægter, kontante og periodiserede omkostninger Resultatopgørelsen er funktionsopdelt og aflagt for det skattefinansierede og takstfinansierede område. Indtægter, kontante omkostninger samt periodiserede omkostninger tages med i det regnskabsår det vedrører. Indskud i landsbyggefonden Som følge af de meget gunstige lånevilkår med bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed, der ydes vedrørende indskud i landsbyggefonden mv., er det et krav, at saldoen er nulstillet i kommunens balance. Omregning af fremmed valuta I tilfælde af, at kommunen skulle få tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Kommunen har ikke indgået nogen swap-aftaler. Anlægsaktiver, der måtte være købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Principper for indregning af likvide aktiver og omsætningsaktiver Værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Andre værdipapirer og kapitalandele Kapitalandele i noterede organisationer måles til kursværdien på balancedagen. Kapitalandele i unoterede organisationer (f.eks. kommunale fællesskaber) indregnes og måles efter den indre værdis metode. Kapitalandele i balancen måles til den forholdsmæssige andel, af organisationens regnskabsmæssige indre værdi. Varebeholdninger/-lagre Varebeholdningerne er valgt opgjort på autoriseret funktion eller sted som hidtil, og måles til kostpris opgjort efter FIFO-metoden. Dette gøres, hvis lagerets værdi overstiger 1,0 mill. kr., eller hvis der sker væsentlige forskydninger og lagerets værdi ligger over bagatelgrænsen på kr. Der er tale om en væsentlig forskydning, hvis forskydningen overstiger 50% af primobeholdningen og 10 % af omsætningen (bruttoudgiften) på den funktion eller sted, hvor forskydningen omkostningsføres i resultatopgørelsen. Der foretages som udgangspunkt ikke opskrivning på varelagre. Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger indregnes i denne regnskabspost fra det tidspunkt der er truffet beslutning om salg (typisk ved afgivelse af anlægsbevilling). Arealerhvervelsen og løbende omkostninger måles til kostpris. Arealer anskaffet før 1. januar 1999 måles dog til ejendomsvurdering pr. 1. januar Den forholdsmæssige værdi af frasolgte arealer overføres til resultatopgørelsen i takt med at salget sker. 13

16 Generelle bemærkninger Principper for indregning af finansielle aktiver og passiver Periodeafgrænsningsposter for aktiver Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter for passiver Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi. Langfristet gæld/prioritetsgæld Langfristet gæld måles til nominel værdi. Kortfristet gæld Kortfristet gæld måles til nominel værdi. Leasingforpligtelser Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles til nominel værdi. Leasingydelsernes rentedel indregnes over kontrakternes løbetid i resultatopgørelsen som en finansiel omkostning. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til nominel værdi. Egenkapital Egenkapitalen omfatter modpostkonti for aktiver optaget efter de omkostningsbaserede principper og balancekonto, som er udtryk for den finansielle egenkapital. Egenkapitalen er opgjort som samlede aktiver minus samlede forpligtelser. Måling for balancekontoen sker som udgangspunkt til nominel værdi. Tilgodehavender Tilgodehavender opgøres til kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab på tilgodehavender. Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse som resultatet af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Tjenestemandspension Tjenestemandspensionsforpligtelsen omfatter forventede omkostninger til pensionerede, fraflyttede og erhvervsaktive tjenestemænd, hvor forpligtelsen ikke er forsikringsafdækket. Forpligtelsen er indarbejdet i balancen. Kapitalværdien af tjenestemandspensionsforpligtelsen opgøres minimum hvert 5. år aktuarmæssigt på baggrund af en pensionsalder på 62 år og en grundlagsrente på 2 %. Reguleringen af tjenestemænd foretages over balancen. Forpligtelsen er således blevet aktuarberegnet af Sampension i Regnskab Der er foretaget beregning af nuværende ansatte, passive opsatte og pensionerede tjenestemænd. 14

17 Generelle bemærkninger Forpligtelsen reguleres hvert år med tillæg af 20,3 % af den samlede lønudgift for tjenestemænd og fradrag for løbende pensionsudbetalinger samt eventuel nettoudgift til pensionsforsikringspræmier. Forpligtelsen udgør ultimo Regnskab ,3 mill. kr. Arbejdsskadeforpligtelse Fremgår ikke af regnskabet, idet forpligtelsen er forsikringsmæssigt afdækket. Øvrige generelle bemærkninger Landsbyggefonden Kommunens andel i Landsbyggefonden er kr. Tilgodehavender og gæld De faktiske forbedringer i 2013 vedrørende kortfristede tilgodehavender (f.eks. refusionstilgodehavender hos Staten og tilgodehavender i betalingskontrol), langfristede tilgodehavender (f.eks. aktier og andelsbeviser samt lån til ejendomsskatter) og kortfristet gæld (f.eks. gæld til Staten og mellemregningskonti) udgør netto -93,1 mill. kr. mod de budgetterede -40,1 mill. kr. Kursreguleringer af obligationer Det registrerede kurstab udgør pr. 31. december ,4 mill. kr. Afdrag på lån Der er i 2013 afdraget lån for kr. Beløbet er sammensat af afdrag på kr. vedrørende pantebrev for Oasen samt vedrørende på øvrige gældsforpligtelser. 15

18 Generelle bemærkninger Lønudgifterne Lønudgifterne i Regnskab 2013 udviser et mindreforbrug på 40,0 mill. kr. i forhold til det budgetterede. Mill. kr. Regnskab Budget Afvigelse Tillægsbevilling 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 54,1 55,8-1,7-1,2 01 Forsyningsvirksomheder m.v. 0,0 0,0 0,0 0,0 02 Transport og infrastruktur 12,9 13,1-0,2-0,2 03 Undervisning og kultur 347,7 360,5-12,8-10,5 04 Sundhedsområdet 33,4 33,3 0,1 1,7 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v 611,3 605,0 6,2 2,3 06 Fællesudgifter og administration m.v 141,9 173,5-31,5-32,1 I alt 1.201, ,2-40,0-40,0 Nettomindreforbruget skyldes bl.a. mindre lønudgifter i forbindelse med lærerkonflikten på -13,2 mill. kr, tilbageregulering af for stor lønfremskrivning jf. KL s opgørelse svarende til 12,2 mill. kr., og at en afsat lønpulje ikke blev udmøntet. Egenkapitalen Af egenkapitalopgørelsen fremgår det, at kommunens egenkapital ultimo 2013 udgør 2.896,6 mill. kr., hvilket er en forbedring på 51,7 mill. kr. i forhold til primo saldo

19 Generelle bemærkninger Bilag 1 Regnskabsopgørelse netto Beløb i kr. Regnskab Budget Note A: Det skattefinansierede område: 1 Skatter Tilskud og udligning Driftsvirksomhed 3 00 Byudv., bolig- og miljøforanst Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Driftsvirksomhed - i alt Renter og kursregulering Driftsresultat i alt Anlægsvirksomhed Byudv., bolig- og miljøforanst Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt A Resultat af det skattefinansierede område: B: Forsyningsvirksomheder: Drift Anlæg 0 0 B Resultat af forsyningsområdet: A+B Årets resultat

20 Generelle bemærkninger Bilag 2 Balance i kr. Ultimo Ultimo Aktiver Note Anlægsaktiver 17 Materielle anlægsaktiver ( ) Immaterielle anlægsaktiver (9.85) Finansielle anlægsaktiver (9.21 til og ) Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver 20 Varebeholdninger (9.86) Fysiske anlæg til salg (9.87) Tilgodehavender ( ) Værdipapirer (9.20) pantebreve Likvide beholdninger ( og ) Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Ultimo Ultimo Egenkapital ( ) Hensatte forpligtelser (9.90) Gældsforpligtelser: 27 Langfristede gældsforpligtelser ( ) Nettogæld vedrørende fonds, legater m.v. ( ) Kortfristede gældsforpligtelser ( ) Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Note: Landsbyggefonden (funktion 9.24) 0 18

21 Generelle bemærkninger Bilag 3 Finansieringsoversigt Nettotal i kr. Regnskab 2013 Likvid beholdning primo Tilgang af likvide aktiver Årets resultat Låneoptagelse 0 Forskydninger i tilgodehavender og gæld ( ) Kursregulering Anvendelse af likvide aktiver Afdrag på lån (8.55) -56 Likvid beholdning ultimo

22 Generelle bemærkninger Bilag 4 Udviklingen i egenkapital i kr.: Egenkapital ( ) /- udvikling i modposter til fysiske aktiver skattefinansierede ( ) /- udvikling på den finansielle balance (9.99) Egenkapital ( ) Egenkapital ifølge balancen Specifikationer af bevægelser på den finansielle balance: Ændring egenkapital fysiske aktiver skattefinansierede( ) Ændring egenkapital øvrige aktiver Direkte posteringer kto.09 (Se nedenstående specifikation) Årets bevægelser på den finansielle balance: Specifikation af direkte posteringer på konto 09: Indskud i pengeinstitutter 3 Kursreguleringer af obligationer Tilgodehavender i betalingskontrol 537 Andre tilgodehavender -19 Mellemregning vedr. indtægter for kommende år Pantebreve -62 Beregning af indre værdi på 9.21 samt aktier i TårnbyForsyning Beboerindskud 113 Indskud i Landsbyggefonden 0 Andre langfristede udlån og tilgodehavender 65 Kortfristet gæld til Staten -27 Flytning saldo fra Afskrivninger mellemregningskonti 320 Langfristet gæld (pantebrev Oasen) -160 Hensatte forpligtelser (regulering af tjenestemandspensioner) Direkte posteringer på konto 09 i alt

23 Generelle bemærkninger Bilag 5 Finansiel Status Den finansielle status viser alene kommunens likvide aktiver, tilgodehavender og gæld ved regnskabsårets begyndelse og slutning og som er identisk med Hovedkonto 9 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan. I statusbalancen, der er optrykt i fortsættelse af den finansielle status, kan tillige aflæses årets nettobevægelser på de enkelte konti. Statusbalance i 1000 kr. Primo saldo Bevægelser Ultimo saldo Samlede aktiver Samlede passiver Balancekonto (forskel) Bevægelserne i den finansielle status kan sammenfattes således: 22 Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter Realkreditobligationer Kurstab obligationer Tilgodehavender hos Staten Kortfristede tilgodehavender i øv Langfristede tilgodehavender Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder Aktiver vedr. beløb til opkrævning Aktiver vedr. fonds, legater m.v Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver varelagre Fysiske anlæg til salg Aktiver i alt Passiver tilhørende fonde og legater Passiver vedr. beløb til opkrævning Kortfristet gæld til Staten Kortfristet gæld i øvrigt Langfristet gæld Hensættelser Passiver i alt Egenkapitalen er forøget med

24 Generelle bemærkninger Bilag 6 Balancekonto Balancekontoen i den finansielle status svarer på det nærmeste til kontoen for egenkapital i et traditionelt regnskab. Balancekontoen viser forskellen mellem summen af aktiver og passiver. Finansforskydninger m.v. der automatisk overføres til status, modposteres på balancekontoen. I årets løb foretages en del posteringer direkte på status, f.eks. værdireguleringer, afskrevne tilgodehavender m.v. Disse beløb modposteres ligeledes på balancekontoen. Da alle bevægelser på den finansielle status således er modposteret på balancekontoen, kan den anvendes til afstemning af regnskabet. En negativ saldo er udtryk for en positiv finansiel egenkapital. Balancekonto - primo saldo Regnskab Modpost for takstfinansierede aktiver 0 Modpost for skattefinansierede aktiver Diverse finansforskydninger Afskrivninger godkendt af Økonomiudvalget Børne- og Kulturforvaltningen Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Økonomisk Forvaltning Krav afskrevet af Skat Værdireguleringer Kursregulering af obligationer Opskrivning ejendomsskat Pantebrev Oasen Indskud i Landsbyggefonden 0 Aktier i TårnbyForsyning A/S Indre værdi Amagerforbrænding Indre værdi HMN naturgas Indre værdi SMOKA Indre værdi CTR Hensatte forpligtelser (regulering af tjenestemandspensioner) Balancekonto - ultimo saldo Regnskab

25 Generelle bemærkninger Bilag 7 Note 1 Regnskab Budget Skatter kr Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat af visse indkomster Kommunal grundskyld Anden skat på fast ejendom Samlede skatter i alt Note 2 Regnskab Budget Tilskud og udligning kr Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Udligning af købsmoms Tilskud og udligning i alt Driftsvirksomhed Note 3 Regnskab Budget 00 Byudv., bolig- og miljøforanst. i kr Byudv., bolig- og miljøforanst. 22 Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsområder Fritidsfaciliteter Miljøbeskyttelse m.v Diverse udgifter og indtægter Redningsberedskab Byudv., bolig- og miljøforanst. i alt Note 4 Regnskab Budget 02 Transport og infrastruktur i kr Transport og infrastruktur 22 Fælles funktioner Kommunale veje Kollektiv trafik Havne 0 0 Transport og infrastruktur i alt

26 Generelle bemærkninger Note 5 Regnskab Budget 03 Undervisning og kultur i kr Undervisning og kultur 22 Folkeskolen m.m Ungdomsuddannelser Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v Undervisning og kultur i alt Note 6 Regnskab Budget 04 Sundhedsområdet i kr Sundhedsudgifter m.v Sundhedsområdet i alt Note 7 Regnskab Budget 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. i kr Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. 22 Central refusionsordning Dagtilbud til børn og unge Tilb. til børn og unge m. sær. behov Tilbud til ældre og handicappede Rådgivning Tilbud til voksne med særlige behov Tilbud til udlændinge Førtidspensioner og personlige tillæg Kontante ydelser Revalidering Arbejdsmarkedsforanstaltninger Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål Social- og sundhedsvæsen i alt Note 8 Regnskab Budget 06 Administration i kr Administration 42 Politisk organisation Administrativ organisation Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Lønpuljer m.v. (tjenestemandspensioner) Administration i alt

27 Generelle bemærkninger Note 9 Regnskab Budget 07 Renter i kr Likvide aktiver Kortfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender Forsyningsvirksomheder Kortfristet gæld i øvrigt Langfristet gæld Kurstab og kursgevinster Renter i alt Anlægsvirksomhed Note 10 Regnskab Budget 00 Byudv., bolig- og miljøforanst. i kr Jordforsyning Faste ejendomme Fritidsområder Fritidsfaciliteter Miljøbeskyttelse Redningsberedskab Byudv., bolig- og miljøforanst. i alt Note 11 Regnskab Budget 02 Transport og infrastruktur i kr Fælles funktioner Kommunale veje Havne 0 0 Transport og infrastruktur i alt Note 12 Regnskab Budget 03 Undervisning og kultur i kr Folkeskolen m.v Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Undervisning og kultur i alt

28 Generelle bemærkninger Note 13 Regnskab Budget 04 Sundhedsområdet i kr Sundhedsudgifter m.v Sundhedsområdet i alt Note 14 Regnskab Budget 05 Sociale opgaver og beskæftigelse i kr Dagtilbud til børn og unge Tilbud til ældre og handicappede 3 0 Sociale opgaver og beskæftigelse i alt Note 15 Regnskab Budget 06 Administration i kr Administrativ organisation Administration i alt Note 16 Regnskab Budget Forsyningsvirksomheder kr. Drift Anlæg Drift Anlæg 01 Forsyningsvirksomheder 38 Affaldshåndtering Forsyningsvirksomheder i alt Forsyningsvirksomheder Ultimo kr. Ultimo 09 Status kr Spildevandsanlæg Vandforsyning Affaldshåndtering Forsyningsvirksomheder i alt Note 17 Ultimo Ultimo 09 Materielle anlægsaktiver i kr Grunde Bygninger Tekniske anlæg Inventar Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver i alt

29 Generelle bemærkninger Note 18 Ultimo Ultimo 09 Immaterielle anlægsaktiver i kr. 85 Tilbud til ældre og handicappede Administrativ organisation Immaterielle anlægsaktiver i alt Note 19 Ultimo Ultimo 09 Finansielle anlægsaktiver i kr Aktier og andelsbeviser Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskud Andre langfristede udlån og tilgodehavender Spildevandsanlæg Vandforsyning Affaldshåndtering Finansielle anlægsaktiver i alt Note 20 Ultimo Ultimo 86 Omsætningsaktiver/varebeholdninger i kr Transport og Infrastruktur Sociale opgaver og beskæftigelse Omsætningsaktiver/varebeholdninger i alt Note 21 Ultimo Ultimo 87 Fysiske anlæg til salg i kr Jordforsyning Fysiske anlæg til salg i alt Note 22 Ultimo Ultimo 09 Kortfristede tilgodehavender i kr. 12 Refusionstilgodehavender Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender Mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår Kortfristede tilgodehavender i alt

30 Generelle bemærkninger Note 23 Ultimo Ultimo 09 Værdipapirer i kr Pantebreve Værdipapirer i alt Note 24 Ultimo Ultimo 09 Likvide beholdninger i kr Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter m.v Realkreditobligationer Likvide beholdninger i alt Note Egenkapital i kr. Saldo pr. 1. januar Modpost for takstfinansierede aktiver 0 93 Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger 0 99 Balancekonto Saldo pr. 31. december Note 26 Ultimo Ultimo Hensatte forpligtelser i kr Pensionsforpligtelser Hensatte forpligtelser i alt Note 27 Ultimo Ultimo 09 Langfristet gæld i kr Stat og Hypotekbanken Kommunekredit Pengeinstitutter Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver Langfristet gæld i alt Pantebrev, Oasen 28

31 Generelle bemærkninger Note Nettogæld vedr. fonds, legater m.v. i kr Aktiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling Aktiver tilhørende fonds, legater m.v Passiver tilhørende fonds, legater m.v Passiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling udbetaling Nettogæld vedr. fonds, legater m.v. i alt Note 29 Ultimo Ultimo 09 Kortfristet gæld i kr Kortfristet gæld til Staten Kirkelige skatter og afgifter Skyldige feriepenge Anden kortfristet gæld Mellemregningskonto Kortfristet gæld i alt

32 Generelle bemærkninger Note Oversigt ultimo 2013 over aktier, indskud m.v. Selskab Indskud Bogført primo 2013 Indskud + primosaldo HMN naturgas CTR Amager Forbrænding Smoka I alt Aktier, TårnbyForsyning A/S Selskab Egenkapital Regnskab 2012 Ny beregnet indre værdi Ny beregnet indre værdi fratrukket indskud Indberettes Ejerandel HMN naturgas ,4465 CTR ,00 Amager Forbrænding ,51 Smoka ,53 I alt Aktier, TårnbyForsyning A/S ,00 I alt Oversigt over regnskabsmaterialet Årsregnskabet for 2013 indeholder følgende oversigter og bilag fordelt i to bind: Grøn Talbog: Hovedoversigt til regnskab Regnskabssammendrag Alfabetisk stikordsoversigt Regnskabsoversigt Statusbalance Tværgående artsoversigt Rød Bemærkningsbog: Nøgletal Generelle bemærkninger - Regnskabsopgørelse - Finansieringsoversigt - Anvendt regnskabspraksis - Balance - Egenkapitalopgørelse - Finansiel status - Balancekonto - Noter 30

33 Generelle bemærkninger Specielle bemærkninger Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger Anlægsopgørelse Bemærkninger til anlægskonti Personaleoversigt Garanti- og eventuelrettighedsfortegnelse Udførelse af opgaver for andre myndigheder Leasingarrangementer Specialregnskaber Omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand 31

34

35 Specielle bemærkninger Specielle bemærkninger 33

36

37 Økonomiudvalg Ejendomme og administrationsbygninger Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Målsætninger og resultatkrav For at sikre udnyttelsen af kommunens ejendomme bedst muligt, skal de holdes ved lige. Ved pludselig opståede skader vil der altid blive foretaget nødvendig afhjælpning, men den almindelige vedligeholdelse er også væsentlig for at holde bygninger i god stand og forhindre skader i at opstå. Alle kommunens ejendomme bliver derfor gennemgået én gang om året, så reparationer kan medtages i budgettet. Ovennævnte målsætninger og resultatkrav vurderes for serviceområdet generelt at være nået for

38 Økonomiudvalg Ejendomme og administrationsbygninger Specielle Bemærkninger Jordforsyning Fælles formål Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Kontoområdet vedrører driftsudgifter og lejeindtægter for diverse ejendomme, hvortil der ikke er afsat selvstændigt budget, f.eks. nyttehaver, landbrugsjord, antennepladser, parkeringsarealer, mindre ejendomme og ubebyggede grunde. Kontoområdet indeholder endvidere puljen til energirenovering af kommunale bygninger. Der var på Budget 2013 afsat et beløb på 20,0 mill. kr., hvoraf der kun er brugt kr. Mindreudgiften på kr. skyldes, at flere energirenoveringsprojekter er gennemført billigere end budgetteret. Merindtægten skyldes bl.a. indgåelse af aftale om udlejning af arealer til parkeringsformål i Kastrup Faste ejendomme Fælles formål Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Kontoområdet vedrører dels driftsudgifter og -indtægter for vandtårnet på Oliefabriksvej , dels kontoen for energipulje i 2013 (se nedenfor). 36

39 Energipulje 2013 Økonomiudvalg Ejendomme og administrationsbygninger Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften skyldes, at flere energiprojekter er gennemført billigere end budgetteret. Mindreindtægten skyldes, at det ikke har været teknisk muligt at afslutte alle energiprojekter og dermed opnå indtægten fra forsyningsselskaberne i forhold til aftale om realisering af energibesparelser Beboelse Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreindtægten skyldes dels reguleringer (tilbagebetaling) vedrørende varmeregnskaber, dels at enkelte lejemål i forbindelse med lejerskift ikke har været udlejet i kortere perioder. Endvidere har flere lejemål i ejendommene Jershøj 16 og Televænget ikke været udlejet i en periode, i forbindelse med beslutningen om at lade boligerne overgå løbende til udlejning efter servicelovens Erhvervsejendomme Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Mindreudgiften skyldes bl.a. at anlægsprojketet Birkegården, renovering er delvist udskudt, og at det i den forbindelse ikke har været muligt at bruge ejendommens vedligeholdelsesmidler. Endvidere har udgiften til vedligeholdelse af ejendommen Kastrup Strandpark 9 været mindre end forudsat i

40 Økonomiudvalg Ejendomme og administrationsbygninger Andre faste ejendomme Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Mindreindtægter Merudgiften skyldes bl.a. at vedligeholdelsesarbejder på Kastrupgård, Kastrupvej 399, er blevet dyrere end forventet. Endvidere har der for samme ejendom været merudgifter til anlæg af ny belægning og indkøb af nye affaldsspande, så udendørsarealerne fremstod præsentabelt ved åbning af ny udstillingsbygning Administrativ organisation Administrationsbygninger Tårnby Rådhus Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Der har været en merudgift på kr. på rådhusets vedligeholdelseskonto, på grund af omflytning af Børne- og Kulturforvaltningen og Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen. Der har derfor været et planlagt mindreforbrug på kr. på rådhusets inventarkonto, samt en mindreudgift på kr. på varmekontoen. 38

41 Økonomiudvalg Politisk organisation Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter 0 Netto Mindreudgifter Merindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Målsætninger og resultatkrav Borgerinformation og dialog mellem borger, administration og politikerne vurderes løbende. Da kommunen er meget opmærksom på vigtigheden af hurtig information, har opdatering af kommunens hjemmeside høj prioritet. Ovennævnte målsætninger og resultatkrav vurderes for serviceområdet generelt at være nået for

42 Specielle Bemærkninger Politisk organisation Kommissioner, råd og nævn Økonomiudvalg Politisk organisation Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Mindreudgiften skyldes hovedsageligt, at der har været mindreforbrug til Husleje- og beboerklagenævnet, Skolebestyrelser, LBR og Andre nævn og kommissioner Valg Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Der var i budgettet afsat udgifter til afholdelse af Kommunalbestyrelsesvalg i november I forbindelse med valgtiltagene er der godkendt en tillægsbevilling på kr. til de ekstraudgifter, der ikke var kendt ved budgetlægningen. De ekstraordinære valgtiltag blev politisk behandlet og godkendt i Kommunalbestyrelsen den 24. september Tiltagene havde til formål at øge interessen for og deltagelsen i Kommunalvalget Der blev bl.a. lejet en Valgvogn, som i en tre ugers periode kørte rundt til bl.a. uddannelsesinstitutioner og indkøbscentre der var mulighed for at brevstemme i vognen. Ydermere blev der udsendt sms-beskeder til alle vælgere i kommunen, der blev opsat busreklamer, indkøbt biografspots og udsendt postkort med information om valget til unge vælgere. Desuden er der godkendt en tillægsbevilling på kr. til uforudsete udgifter. Mindreudgiften skyldes at de samlede udgifter ikke har været som forventet. 40

43 Økonomiudvalg Administrativ organisation Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter Netto Mindreudgifter Merindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Målsætninger og resultatkrav Inddragelse af medarbejderne når nødvendige ændringer skal gennemføres er en vigtig forudsætning for et vellykket resultat. De berørte ledere og medarbejdere inddrages i vurdering og opstilling af løsningsmuligheder. Det kan dog blive nødvendigt at gennemføre løsninger, som ikke har tilslutning fra alle sider. Indførelse af ny teknologi kan begrundes i gennemførelse af større effektivitet, men kan også skyldes ønsker fra borgere eller samarbejdspartnere om en hurtigere og mere direkte adgang til at levere og modtage informationer. 41

44 Økonomiudvalg Administrativ organisation Øget samarbejde kommunerne imellem forventes fremover at udvide den teknologiske anvendelse. Mange henvendelser til kommunen sker i dag pr. , og der svares tilbage på samme måde i det omfang det er lovligt. Dette ændrer dog ikke på kommunens mål om, at alle henvendelser besvares indenfor 2 uger, og kan sagen ikke løses endeligt på den tid, så skal kvitteringsbrevet indeholde oplysning om, hvornår sagen forventes afsluttet. For at kunne levere det politisk fastsatte serviceniveau er det nødvendigt at det tilstrækkelige antal medarbejdere er til stede. Kommunen har haft et relativt højt sygefravær, og som følge heraf er der taget en række nye initiativer bl.a. med hurtig opfølgning på fravær. Disse initiativer giver fortsat gode resultater. Ovennævnte målsætninger og resultatkrav vurderes for serviceområdet generelt at være nået for Specielle bemærkninger Løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommuner Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Tårnby Kommunes kvote i 2013 udgjorde 125 personer i løntilskudsjob. Iflg. opgørelse fra lønsystemet har der været 14 helårs-personer i løntilskud i kommunen. Der blev i foråret 2012 ændret strategi, således at flere personer blev sendt i virksomhedspraktik og private løntilskud i stedet for offentlige løntilskud Seniorjob til personer over 55 år Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Der var i budgettet afsat løn til 7 årsværk. Iflg. opgørelse har der været 35 helårspersoner i seniorjob i kommunen. Ny lovgivning øgede i 2013 efterspørgslen på disse job. 42

45 Økonomiudvalg Administrativ organisation Løntilskud til ikke-forsikrede ledige ansat i kommuner Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Der var i budgettet afsat løn til 7 årsværk. Iflg. opgørelse fra lønsystemet har der været 7 helårs-personer i løntilskud ti kommunen. Den udbetalte løn har været lavere end budgetteret Edb og anden teknisk assistance Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Kontoområdet omfatter betalingsaftalen med KMD, forvaltningernes edb-konti samt ITafdelingens konti vedrørende vedligeholdelse og service, anskaffelser, indkøb af programmer, konsulentbistand m.v. Mindreforbruget kan ikke entydigt henføres til et enkelt kontoområde men må ses som et resultat af de mange aktiviteter der sker på området totalt. Herunder at en række implementeringsudgifter til OPUS er rykket til Kommunalbestyrelsens Sekretariat Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Kontoområdet omfatter løn til personale i Kommunalbestyrelsens Sekretariat og rådhusbetjente samt alle kontorelever ansat på rådhuset. 43

46 Økonomiudvalg Administrativ organisation I juni 2013 implementeredes det nye lønsystem Opus-løn hvilket har resulteret i, at flere konti er samlet på et omkostningssted. Dette bevirker, at det vil se ud som om der har været et stort mer/mindreforbrug på de enkelte lønkonti. Denne funktion skal dermed ses i sammenhæng med Sundhedsforvaltningen Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Kontoområdet omfatter løn til Sundhedsforvaltningens administrative personale, ansat på rådhuset, samt øvrige driftsudgifter til blandt andet tolkebistand, diverse sociale projekter, tjenestekørsel, konsulentbistand, lægeerklæringer og arbejdsmiljø. I juni 2013 implementeredes det nye lønsystem Opus-løn hvilket har resulteret i, at flere konti er samlet på et omkostningssted. Dette bevirker, at det vil se ud som om der har været et stort mer/mindreforbrug på de enkelte lønkonti. Denne funktion skal ses dermed i sammenhæng med og Mindreudgiften for lægeerklæringer på kr. skal ses i sammenhæng med og , hvor udgiften er konteret efter Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen er lagt sammen til en forvaltning Teknisk Forvaltning Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Kontoområdet omfatter løn til Teknisk Forvaltnings administrative personale, ansat på rådhuset, samt øvrige driftsudgifter til blandt andet tjenestekørsel, landinspektørbistand, motor- og maskintilsyn med ejendomme, konsulentbistand, kommune- og byplanlægning samt beklædning og kurser til rengøringspersonale. Indtægterne vedrører miljøgebyr, administrationsudgifter for forsyningsvirksomhederne samt gebyr for byggesagsbehandling. I juni 2013 implementeredes det nye lønsystem Opus-løn hvilket har resulteret i, at flere konti er samlet på et omkostningssted. Dette bevirker, at det vil se ud som om der har været et stort mer/mindreforbrug på de enkelte lønkonti under området. 44

47 Økonomiudvalg Administrativ organisation Rengøringskontor Regnskab Budget Tillægsbevillinger Mindreudgifter Mindreudgiften skyldes et generelt lavere forbrug på alle konti dog ikke løn- og beklædningskonti Børne- og Kulturforvaltningen Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Kontoområdet omfatter løn til Børne- og Kulturforvaltningens administrative personale, ansat på rådhuset, samt øvrige driftsudgifter til blandt andet administrationstillæg til plejehjemsforeninger, tolkebistand, rådighedsvagt, tjenestekørsel og konsulentbistand. Indtægterne vedrører Dragør Kommunes andel af udgifterne til rådighedsvagt. I juni 2013 implementeredes det nye lønsystem Opus-løn hvilket har resulteret i, at flere konti er samlet på et omkostningssted. Dette bevirker, at det vil se ud som om der har været et stort mer/mindreforbrug på de enkelte lønkonti under området Økonomisk Forvaltning Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Mindreindtægter Kontoområdet omfatter løn til Økonomisk Forvaltnings administrative personale, ansat på rådhuset (med undtagelse af tidligere nævnte under konto nr , Kommunalbestyrelsens Sekretariat), samt øvrige driftsudgifter til blandt andet tolkebistand, tjenestekørsel og konsulentbistand. Indtægterne vedrører rykkergebyrer og andre gebyrer opkrævet af Servicecentret, herunder for salg af parkeringstilladelser. I juni 2013 implementeredes det nye lønsystem Opus-løn hvilket har resulteret i, at flere konti er samlet på et omkostningssted. 45

48 Økonomiudvalg Administrativ organisation Dette bevirker, at det vil se ud som om der har været et stort mer/mindreforbrug på de enkelte lønkonti. Denne funktion skal ses i sammenhæng med En mindreindtægt på kr. på konto Gebyr m.v. Opkrævningskontor, skyldes færre antal af rykkerudsendelse i 2013 end forventet Arbejdsmarkedsforvaltningen Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter Kontoområdet omfatter løn til Arbejdsmarkedsforvaltnings administrative personale, ansat på rådhuset samt øvrige driftsudgifter til blandt andet tolkebistand, tjenestekørsel og konsulentbistand. I juni 2013 implementeredes det nye lønsystem Opus-løn hvilket har resulteret i, at flere konti er samlet på et omkostningssted. Dette bevirker, at det vil se ud som om der har været et stort mer/mindreforbrug på de enkelte lønkonti. Denne funktion skal dermed ses i sammenhæng med og Merudgiften for lægeerklæringer på kr. skal ses i sammenhæng med og , hvor udgiften er budgetteret Fælles formål Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Kontoområdet omfatter forskellige fælles driftsudgifter og -indtægter vedrørende administrationen, herunder forsikringer, kontingenter til kommunale foreninger, kantinedrift, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), jubilæumsgratialer, overarbejde, personalepolitiske tiltag, dagpengerefusion, pensioner, uddannelse, tjenestekørsel, kontormaskiner, kontorhold (kontorartikler, fotokopiering, porto, gebyrer og annoncer), konsulentbistand, tidsskrifter, håndbøger, juridisk bistand, revision, diverse tilskud, vikarpulje og andre udgifter. Løn til seniorjobansatte administreres af Organisations- og Personaleafdelingen. Overarbejde. Der har været en mindreudgift på kr. Uddannelseskonti. Her er tale om en mindreudgift på kr. fortrinsvis på eksterne kurser. 46

49 Økonomiudvalg Administrativ organisation Der er samtidig en mindreindtægt på reservepuljen. Mindreindtægten skyldes, at der i forbindelse med ansattes optag i uddannelsesforløb søges om vikardækning og denne finansieres delvist af SVU-godtgørelsen, som tidligere er indgået fuldt ud på reservepuljen. Mindreudgiften på Kontorhold er fordelt over flere konti. En mindreudgift på konti for kontorartikler på kr. skyldes bl.a. en usædvanlig fælleskommunal forpligtende rammeaftale for indkøb af kontorartikler og et mindreforbrug af kontorartikler. Derudover er der et mindreforbrug på kr. på fotokopieringskonti på grund af de bestående maskiners levetid og holdbarhed. På grund af den øgede digitalisering har der endvidere været et mindreforbrug på konti for porto og annoncering på henholdsvis kr. og kr. Desuden kan det øgede brug af digitale medier bl.a. ses på konti for indkøb af tidsskrifter og håndbøger, da der har været et mindreforbrug på kr. Der har ikke været budgetteret hverken med indtægter eller udgifter for Jobrotationsordningen, hvilket betyder at der samlet set er mindreudgift på kr. Merindtægten skyldes bl.a. indtægter vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) på kr. Fra AUB modtager Tårnby Kommune refusion for elevernes kørselsgodtgørelser samt en godtgørelse for deres skoleperioder. Kombit og KMD indgik forlig samt aftale om en forlængelse af Transsitionsaftalen (aftalen vedrørende kritiske IT-systemer) Forliget medførte en generel kompensation til kommunerne heraf kr. til Tårnby Kommune Revision Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreudgiften skyldes primært, at der blev udført færre revisionsopgaver end forventet Selvforsikring, forebyggelsespulje Regnskab Budget Merindtægter Kontoen vedrører moms af erstatninger. Merindtægten skyldes primært erstatninger i forbindelse med stormskader i efteråret

50 Økonomiudvalg Administrativ organisation Saltholm Regnskab Budget Mindreindtægter I henhold til 4 i lov nr. 360 af 30. juni 1919 om øen Saltholmens stilling i kommunal henseende og om ordningen af forholdet mellem øens ejere indbyrdes, skal samtlige indtægter og udgifter vedrørende Saltholmens kommunale forvaltning opføres på en særlig konto i Tårnby Kommunes årlige budgetter og regnskaber. Det fremgår endvidere af lovens 4, at et eventuelt underskud efter nærmere angivne retningslinier skal fordeles mellem Dragør Kommune, Tårnby Kommune og Saltholmsbestyrelsen som repræsentant for de græsningsberettigede grundejere i Sundbyerne under Københavns Kommune. I 2013 var der budgetteret med en nettoindtægt på kr. (sociale udgifter minus personlige skatter). Da saltholmsregnskabet for 2012 udviste et overskud, har der derfor ikke været indbetalinger fra hartkornsejerne i Da der heller ikke har været afholdt sociale udgifter i 2013, vedrører indtægten på kr. udelukkende skatteindtægter. Der har ikke været børn bosat på øen i Lønpuljer og tjenestemandspension Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægt Der er her en mindreudgift på vikarpuljen (barselsudligning) med 2,8 mio. kr., idet der ikke har været søgt barselsudligning, som forventet ved budgetlægningen. Mindreudgiften til vikardækning medfører en lavere refusion på sygdom og barsel på i alt 2,5 mill. kr. Refusionen registreres som en merudgift. Der er en mindreudgift vedrørende tjenestemandspensionerne på kr. 48

51 Økonomiudvalg Særlige formål Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter Netto Mindreudgifter Merindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

52 Specielle bemærkninger Driftssikring af boligbyggeri Økonomiudvalg Særlige formål Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Kontoområdet dækker dels ydelsesstøtte til andelsboliger med tilsagn før 1. april 2002, ungdomsboliger samt almene boliger, dels lejetab i almene boliger (for sen udlejning) og endelig tilskud til istandsættelse m.m. ved fraflytning af lejligheder, som er anvist af kommunen. For så vidt angår betaling af istandsættelsesudgifter, søger kommunen efterfølgende udgifterne opkrævet hos fraflytteren, hvorfor der også budgetteres med en indtægt. I 2013 har udgiften været kr. mindre end forventet og indtægten har været kr. højere. Mindreudgiften skyldes dels en reduceret udgift til ydelsesstøtte, og dels lavere udgift til dækning af lejetab i almene boliger. Merindtægten skyldes et færre antal afskrevne tilgodehavender Øvrige sociale formål Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Kontoen omhandler tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af skadesløsbreve til sikkerhed for lån til indefrysning af ejendomsskatter. Merudgiften skyldes et stigende antal anmodninger om lån til ejendomsskatter ultimo Erhvervsservice og iværksætteri Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Kontoen omhandler kommunens andel af udgiften til finansiering af Væksthus Hovedstadsregionen. Fra den 1. januar 2011 er finansiering og styring af væksthusene overdraget til kommunerne. Kommunekontaktrådet (KKR) i hver region indgår aftaler med det pågældende væksthus. Merudgiften skyldes en ekstraordinær betaling i 2013, vedrørende deltagelse i Hovedstadens Iværksætter Program (HIP). 50

53 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto -10 Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Den samlede tilfredshed for håndtering af affald skal være mindst 6,0 på en skala fra 1-7. Borgerne skal være tilfredse med håndtering af affald. Der gennemføres en borgertilfredshedsundersøgelse hver andet år næste gang i Borgerne har et godt kendskab til, hvordan affaldet skal sorteres. Maksimalt 2 % af villa/ rækkehuskunderne har modtaget en "fejlseddel, hvoraf det fremgår, at der er sket en fejlsortering. Der udarbejdes en redegørelse over indgåede fejlsedler med angivelse af fejlsortering af affald ultimo

54 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Der er gennemført en kompostdag på Kirstinehøj Genbrugsplads, samt via annoncering i lokalpressen, på hjemmesiden og biblioteket, rådgivet om hjemmekompostering. Borgerne har fået kendskab til kompostering af grønt husaffald i egen have. Kampagnen vil blive gennemført de kommende år for at fastholde interessen. Sortering af affald skal være nemt for borgere, institutioner og virksomheder. Skabe kontakt til nyetablerede virksomheder og give dem viden om affaldssortering i Tårnby Kommune ved virksomhedens etablering. Øge sortering og genanvendelse af erhvervsvirksomhedernes affald. Forvaltningen har afdækket metoder til indsamling af dagrenovation og storskrald. Der er udsendt informationsmateriale om krav til erhvervsaffaldets sortering. Der er udsendt informationsmateriale om krav til erhvervsaffaldets sortering. Der gennemføres en borgertilfredshedsundersøgelse hver andet år - næste gang i % af de nyetablerede virksomheder i 2013 har modtaget informationsmateriale. Opgøres af Teknisk Forvaltning efter oplysninger fra bl.a. CVR. Andelen af erhvervsaffald til genbrug er forøget med 5 % i forhold til statusåret 2007.* Opgøres af Teknisk Forvaltning efter oplysninger fra seneste affaldskortlægning. Fremme borgeres og virksomheders engagement i at holde kommunen ren. Borgere, virksomheder og ansatte i kommunen er opfordret til at deltage i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende årlige affaldsindsamling. Mængderne af indsamlet henkastet affald opgøres for dermed at synliggøre problemet. Opgørelserne annonceres og lægges på hjemmesiden. Fremme direkte genbrug hos borgerne.** Borgerne bliver informeret om ordninger for direkte genbrug. Borgerne har kendskab til ordninger for direkte genbrug i brugertilfredshedsundersøgelsen. * Statusåret 2007 er fastsat i den gældende affaldsplan fremskrives i den kommende affaldsplan. ** Direkte genbrug er, når ting gives væk til genbrug af andre i stedet for at blive kasseret. 52

55 Specielle bemærkninger Miljøbeskyttelse m.v Bærbare batterier Teknik- og Miljøudvalget Renovation Regnskab 0 0 Budget Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften skyldes fejl i opkrævning fra Tårnby Kommunes indsamler. Mindreindtægten skyldes, at der ikke kan opkræves indtægter for denne ordning Affaldshåndtering Generel administration Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften skyldes, at der ikke har været udgifter til administration af fritagelser for genbrugspladsgebyr som forventet ved budgetlægning. Mindreindtægten skyldes, at renovationsområdet har budgetteret med at afvikle områdets mellemværende med Tårnby Kommune Ordninger for dagrenovation - restaffald Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter

56 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Mindreudgiften skyldes, at der i 2013 er indgået nye mere fordelagtige aftaler på indsamling af affald Ordninger for storskrald og haveaffald Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften skyldes, at der i 2013 er indgået nye mere fordelagtige aftaler på indsamling af affald. Mindreindtægten skyldes svingende priser på behandling af affald Ordninger for glas, papir og pap Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Mindreudgiften skyldes, at der i 2013 er indgået nye mere fordelagtige aftaler på indsamling af affald. Merindtægten skyldes, at gebyret er sat højere end det budgetlagte beløb Genbrugsstationer Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften skyldes, at administration af fritagelser ikke længere skal finansieres under kontoen Genbrugsstationer, men under kontoen Generel administration. 54

57 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Mindreindtægten skyldes manglende betaling fra virksomhedernes benyttelse af genbrugspladserne. 55

58 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Gadebelysningen forbedres/energioptimeres. Der skal løbende arbejdes på driftsoptimering af vejbelysningen herunder anvendes moderne teknologi (fx LED-pærer) til nedbringelse af driftsudgifter og CO2 udledning. Der evalueres ultimo

59 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Vejtræer har gode og optimale Der arbejdes efter plejeplan Status ultimo vækstbetingelser. vedtaget Der foreligger en designmanual for byinventar. Signalregulering. Designmanual er godkendt Der udarbejdes en plan for optimering af lyssignaler med hensyntagen til samordning og busprioritet. Designmanual bruges som grundlag i driften Status ultimo Status ultimo Specielle bemærkninger Fælles formål Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreindtægten skyldes, at slamsugeren har arbejdet mindre for private Arbejder for fremmed regning Regnskab Budget Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften skyldes, at der er arbejdet mere for andre forvaltninger, med interne indtægter til følge. Mindreindtægten skyldes, at der ikke er arbejdet så meget for private, derfor færre eksterne indtægter end budgetteret. 57

60 Driftsbygninger og -pladser Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Mindreudgiften skyldes, at forbruget af egne maskiner og materiel har været mindre Parkering Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften skyldes, at der er færre udgifter, der er afregnet til staten, end forventet ved bevillingsregulering Kommunale veje Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter

61 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Vejvedligeholdelse m.v. Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften skyldes, at afvandingsbidraget til forsyningen blev noget mindre end budgetteret. Mindreindtægten skyldes, at der ingen salg af lamper, master og andet el materiel har været Belægninger m.v. Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften skyldes, at vi har brugt færre egne ressourcer på asfaltarbejder, samt fortovsrenovering. Mindreindtægten skyldes, at der er solgt færre færdselstavler/skilte og fortovsfliser/kantsten Vintertjeneste Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter 65 59

62 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Merudgiften skyldes, at egne maskiner samt materiel i forbindelse med vinterberedskab har haft behov for mere service, vedligehold, reparation end normalt. 60

63 Teknik- og Miljøudvalget Natur- og Miljøområdet Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Den statslige vandplan identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der skal ske en indsats. Vandplanens indsatsplan fastsætter, at der skal etableres et sparebassin ved et overløb til Nordre Landvandskanal. Etableringen af et sparebassin kræver, at der forinden udarbejdes et tillæg til kommunens Spildevandsplan, idet dette ikke er indeholdt i den gældende spildevandsplan. Iht. miljøbeskyttelsesloven må spildevandsplanen ikke stride mod vandplanen. At tillægget til spildevandsplanen er udarbejdet og vedtaget senest ultimo

64 Teknik- og Miljøudvalget Natur- og Miljøområdet Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Gennemføre miljøtilsyn med virksomheder i henhold til aftale mellem KL og Miljøministeren og med særligt fokus på større miljøsyndere. Der er gennemført tilsyn iht. minimumsfrekvensen som er følgende.: For Kapitel 5 virksomheder hvert 3. år. For branche - og bilag 1 virksomheder hvert 4. år, For erhvervsmæssige husdyrhold hvert 6. år. Der udarbejdes årlig status, i forbindelse med oversendelse af tilsynsberetning for 2013 til Miljøstyrelsen primo At der i forbindelse med klimastrategiarbejdet undersøges og kortlægges muligheder for håndtering af regnvand på Vestamager. Sikre brugen af kvalitetsstyringssystemet. Beskyttelse af jord- og grundvand mod forurening fra olie- og kemikalier. At det undersøges og analyseres, hvordan regnvandet kan håndteres ved anvendelse af * LAR - principper herunder f.eks. nedsivning og genanvendelse af regnvandet til andre formål end drikkevand. Samt hvordan reetablering af historiske grøfter eller etablering af kanaler evt. kan indgå i en fremtidig styring af regnvandet som supplement til eksisterende afløbssystemer. Der er udført en ekstern og intern kontrol af kvalitetsstyringssystemet iht. Bekendtgørelsen herom. Arbejdet med kortlægning af olietanke på ejendomme i forbindelse med salg af ejendomme fortsættes, og suppleres med en registrering af olieudskilleres placering. Der udarbejdes et notat, hvori der er redegjort for mulighederne ultimo Der udarbejdes en status med forslag til forbedringer. Revidere kvalitetspolitik, kvalitetsmål og kvalitets- styringssystemet, hvis det er hensigtsmæssigt. Olietanke kortlægges og vurderes i forbindelse med ejendomsoplysningsskemaer. Der etableres et GIS- lag med registrering af olieudskillere. *LAR, Lokal afledning af regnvand. 62

65 Specielle bemærkninger Miljøbeskyttelse m.v Fælles formål Teknik- og Miljøudvalget Natur- og Miljøområdet Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Mindreudgiften skyldes, at der ikke har været udgifter til selvbetjeningsløsninger. Indenfor GIS området har opdatering af grundkort været væsentligt billigere, endvidere har der været reducerede priser på vedligeholdelse af GIS-systemer Diverse udgifter og indtægter Skadedyrsbekæmpelse Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter 55 Mindreudgiften skyldes, at der i 2013 er indgået en ny mere fordelagtig aftale om bekæmpelse af rotter. 63

66 Beredskabskommissionen Redningsberedskab Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter 0 Netto Mindreudgifter Merindtægter Regnskab for servicemål for brandvæsenet Status Mål Overholdelse af udrykningstider: 99 % 95 % Fremmøde til alarmer: 95 % 95 % Antal brandsyn foretaget: 100 % 100 % Overholdelse af udrykningstider Ud af 419 udrykninger er brandvæsenets 1. autosprøjte fremme inden for tidsgrænsen på 10 minutter i byområde og 15 minutter i spredt bebygget område i 418 tilfælde (99,8 %). Indsatsledervognen er altid fremme inden for tidsgrænsen. Tallet for redningslift og vandtankvognen er samlet 97,4 %. Samlet set for alle køretøjerne er tallet 98,6 % som det fremgår af skemaet ovenfor. Fremmøde til alarmer: Fremmødeprocenten er 95, hvilket er acceptabelt. 18 gange ud af 419 alarmer er der mødt 1 mand mindre frem end påregnet, 1 gang 2 mand mindre og 1 gang 3 mand mindre, bl.a. pga. radiosvigt. Antal brandsyn foretaget: Der er foretaget 260 brandsyn ud af 260 pligtige svarende til 100 %. Mindreudgiften skyldes et mindreforbrug af lønmidler, som følge af bl.a. færre udgiftskrævende udrykninger (dvs. alarmer med tilkald af mandskab hjemmefra). Merindtægten skyldes flere indtægtsgivende alarmer (alarmer til automatiske brandalarmeringsanlæg) end budgetteret. 64

67 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

68 Målsætninger og resultatkrav Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Evaluering: Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Skolernes læringsmiljøer skaber deltagelsesmuligheder og udfordringer for alle elever. Skolens ressourcepersoner kvalificeres i kollegavejledning og vidensdeling, så de er en fælles ressource i forhold til udvikling af arbejdet med inklusion. Lærerteamene samarbejder om at udvikle udfordrende og alsidige læringsmiljøer, der tilgodeser elevernes forskellige forudsætninger og mange måder at lære på. Skolens ressourcepersoner støtter og vejleder lærere og team i praksis med at differentiere undervisningen og anvende forskellige læringsformer. Alle skoler får uddannet en matematikvejleder. Undervisningen og støtteforanstaltningerne planlægges, så skolens ressourcepersoner samarbejder og koordinerer deres indsats. På kontoen: Styrkelse af skolevæsenet reserveres kr. til målrettet styrkelse heraf. I forbindelse med Kvalitetsrapporten redegør skolelederne for, hvilke læringsmiljøer og læringsformer der i særlig grad skaber deltagelsesmuligheder. I forbindelse med Kvalitetsrapporten redegør skolelederne for ressourcepersonernes organisering og betydning for udvikling af inklusion på skolerne. Børne- og Skoleudvalget orienteres ved fremlæggelse af den årlige kvalitetsrapport. It og medier er en del af undervisningen i alle fag. Naturfagshandleplanen bliver implementeret på skolerne. PUC og PUC s konsulenter støtter skolernes ressourcepersoner i udvikling af deres vejlederrolle. De kommunale netværk for ressourcepersoner sikrer vidensdeling på tværs af skolerne. I lærernes årsplaner fremgår det, på hvilke måder it og medier inddrages i undervisningen. Skolerne har let og ubesværet teknologisk adgang til it, så eleverne anvender it og medier i deres læring. Skolerne har en tovholder, der i samarbejde med naturfagskonsulenten, arbejder med handleplanens Ved skoleårets udløb udarbejder konsulenten for it og medier en status for området, der forelægges for Børne- og Skoleudvalget. Ved skoleårets udløb gives en orientering til Børne- og Skoleudvalget om handleplanens status og det ud- 66

69 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Målsætninger Resultatkrav Opfølgning tiltag. valgte fokusområde. Der er fokus på udvikling af rammer for børns læring af naturfag, bl.a. udeskole, læring i bevægelse og anvendelse af skolernes nyrenoverede naturfagslokaler. Skolerne arbejder målrettet med at inddrage fysiske aktiviteter i skolens hverdag. Skolernes udendørsarealer udvikles, så de indbyder og motiverer til fysisk aktivitet. Børn og unge motiveres til at transportere sig selv. Børn og unge motiveres til at træffe de sunde madvalg og deltage i måltidsfællesskaber Alle skoler har Legepatruljer, der inspirerer til leg og bevægelse i frikvartererne. Skolerne eksperimenterer med inddragelse af fysisk aktivitet i undervisningen, fx udeskole, brain breaks eller periodevis daglige løbeture. Alle skoler deltager i mindst en motionskampagne om året. Skolerne udarbejder en status og handleplan for udviklingen af deres udendørsarealer. Skolens klasser transporterer så vidt muligt sig selv på cykel eller gåben på ekskursioner og ture ud af skolen. Skolernes madboder har en grøn og sund profil, som udvikles i samarbejde med skolens sundhedsfaglige personale, forældre og elever. Skolerne har afsat god tid og rum til spisepauser. Inden afslutning af skoleår 2014/15 har emnet og fokusområderne inden for Motion og sundhed været drøftet på forældremøder i alle klasser. Resultatet skal vise sig i en tendens til bedre testresultater i de nationale test og Skolerne udarbejder en status og dokumentation for deres arbejde med målene inden afslutningen af skoleår 2014/15. Denne fremlægges for skolernes bestyrelse. Konklusionerne indgår i skolernes kvalitetsrapport, som forelægges det politiske udvalg. 67

70 Evaluering: Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Målsætninger Resultatkrav Opfølgning en stigning på mindst 0,2% i afgangsprøvekaraktererne inden for 4 år. Evalueringen af målsætningerne indgår samlet set som elementer i kvalitetsrapporten for skolevæsenet. Kvalitetsrapporten er i sin form og indhold summarisk, men det er på grundlag af forvaltningens skolerunde i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten samlet set forvaltningens vurdering, at skolerne arbejder med alle målsætningerne, dog med forskellig vægtning blandt andet afhængigt af skolernes rammebetingelser. Dog har der ikke været systematisk opfølgning på, hvilke læringsmiljøer og læringsformer der i særlig grad skaber deltagelsesmuligheder for eleverne. Fokus på målsætningerne er blandt andet sikret gennem den faglige netværksorganisation, Skolevæsenet har etableret og konsolideret gennem de senere år. Netværksstrukturen koordineres og ledes af konsulenterne fra Pædagogisk Udviklings Center. Specielt har evaluering af behovet for faglige og pædagogiske ressourcepersoner på skolerne resulteret i etablering af veldefinerede udviklingsudvalg på alle skoler fra og med skoleåret 2014/15 altså i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. Specifikke bemærkninger Folkeskoler Regnskab: Udgifter Indtægter Budget: Udgifter Indtægter Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter Mindreudgifter Mindreindtægter Specifikke bemærkninger De væsentligste årsager til afvigelserne beskrives nedenfor. 68

71 Refusioner vedrørende lærerløn m.v. Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Regnskab Budget Mindreindtægt Mindreindtægten skyldes, at refusionen for sidste halve år ikke er kommet på regnskab Refusionen vil komme på regnskab Betaling for undervisning af elever fra andre kommuner Regnskab Budget Tillægsbevillinger Merindtægt Merindtægten skyldes flere elever end forventet Betaling for undervisning i andre kommuners skoler Regnskab Budget Tillægsbevillinger Merudgift Merudgiften skyldes flere elever end forventet. 69

72 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter Netto Mindreudgifter Mindreindtægt Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

73 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning At den specialpædagogiske bistands erfaringer, metoder og ressourcer skal fremme inklusion på alle niveauer og rettes mod den almindelige undervisning i klasserne. At flest mulige elever undervises indenfor almenundervisningens rammer. Årlig afrapportering til Børne- og Skoleudvalget om antallet af elever, der modtager og henvises til støttende og kompenserende undervisning på skolerne. 1) At de almindelige støtte foranstaltninger til sårbare børn og unge tilrettelægges så de fremmer inkusionsmulighederne og fællesskabet på klasseniveau inden for folkeskolens rammer. Undervisningen og støtteforanstaltningerne planlægges så skolens ressourcepersoner arbejder i almenklassens fællesskab, og færrest mulige elever undervises udenfor den almindelige klassestruktur. Årlig afrapportering til Børne- og Skoleudvalget om hvordan skolen fremmer ressource omstillingen til at understøtte en inkluderende praksis, samt antallet af elever indenfor de forskellige særligt organiserede undervisningstilbud. 2) At de særlige støttende og kompenserende undervisningstilbud til sårbare børn og unge, gennemføres i størst muligt omfang inden for skolevæsenets rammer. Flest mulige elever undervises inden for det almene skolevæsens rammer, så relativ færre elever visiteres til segregerede undervisningstilbud. Årlig afrapportering til Børne- og Skoleudvalget om antallet af elever, der modtager særlige specialundervisningstilbud i og uden for kommunen samt på regionsskoler. 3) At der oprettes mindst et familieklasseforløb pr. skole. At elever, der deltager i et familieklasseforløb får mere positivt skoleforløb, og bliver bedre til at indgå i sociale sammenhænge, samt at de deltagende forældre opnår større indsigt i og forståelse for deres barns adfærd i skolen. Ved skoleårets udløb gives der en orientering til Børneog Skoleudvalget om de enkelte skolers familieklasseprojekter. At skolernes ressourcer og ressourcepersoner organiseres og arbejder i praksis på måder, der understøtter almenlærernes arbejde med inklusion, undervisningsdifferentiering og fællesskabet i og omkring almenklassen. At der i skoleåret 2013/14 arbejdes med de enkelte skolers organisering af ressourcer og ressourcepersoner så de fremmer fællesskabet og inklusionsarbejdet i almenklassen. Ved skoleårets udløb gives der en orientering til Børneog Skoleudvalget om de enkelte skolers arbejde med organiseringen af ressourceallokeringen. 71

74 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Evaluering: Ad 1) Skolerne har i budgetåret 2013 fortsat arbejdet med at planlægge, tilrettelægge og gennemføre så meget af den støttende og kompenserende undervisning inden for den almindelige undervisning i klasserne som mulig. Kvalitetsrapporten indeholder de enkeltes skoler afrapportering om hvordan den enkelte skoles ressourceallokering fremmer omstillingen til en inkluderende praksis. Ad 2) I 2013 har 5,5 % af Tårnby Kommunes børn og unge modtaget deres undervisning i specialundervisningstilbud. Ad 3) Familieklasseforløbene på de enkelte skoler har i forlængelse af Tårnby Kommunes inklusionspolitik udviklet sig i forskellige retninger. Det er en vurdering at familieklassekonceptet ikke længere er et sammenhængende koncept på tværs i skolevæsnet og det anbefales, at de enkelte skoler selv kan prioritere om de vil fortsætte med konceptet som en del af de inkluderende praksisser på skolen. Specifikke bemærkninger De væsentligste årsager til afvigelserne beskrives nedenfor Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale specialskoler og specialklasser både indenfor og udenfor kommunen. Kontoen vedrørende indtægterne under projekt for børn i svære skriftsproglige vanskeligheder udviser i 2013 en mindreindtægt på kr. Der er ultimo 2013 ansøgt om en tillægsbevilling på kr. til dækning af forventet indtægt til projektet, men regnskabet for projektet er først udarbejdet primo 2014 og indtægten forventes derfor at blive bogført på kontoen i De kr. der henstår som indtægt i 2013 på kontoen er overført fra 2012, så der blev skabt balance i udgifter og indtægter. 72

75 Børne- og Skoleudvalget Specialundervisning og rådgivning Kommunale specialskoler Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter På funktionen registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale specialskoler og specialklasser både indenfor og udenfor kommunen. Mindreudgiften skyldes primært området specialtilbud udenfor kommunen, hvor årsagen er regningsforskydelser samt ændrede elevforudsætninger. Derudover er der mindreudgifter på befordring af elever på specialområdet, idet der har været øget fokus på området i

76 Børne- og Skoleudvalget Serviceydelser til skoleområdet Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

77 Målsætninger og resultatkrav Børne- og Skoleudvalget Serviceydelser til skoleområdet Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1) Solkrogens og Solbrinkens inventar- og vedligeholdelsestilstand skal sikres på mindst nuværende niveau. Belægningen af kolonierne skal have mindst samme omfang som året før. Børne- og Skoleudvalget vurderer udviklingen ved fastlæggelse af tilskud til Solkolonierne i.f.m. behandling af Budget. 2) Pædagogisk Udviklings Centers opgave er at skabe sammenhæng i pædagogisk udvikling for 0 18 års området. Et særligt fokus er at sikre, at skolerne samarbejder med skoledistriktets dagtilbud om at skabe sammenhæng og kontinuitet. 3) Skolekonsulenterne skal samarbejde med lærerne i praksis om udvikling af undervisningens kvalitet. 4) Skolekonsulenterne skal i samarbejde med skolerne medvirke til at formulere og vurdere opstillede mål for elevernes udbytte af undervisningen. PUC er tovholder for en arbejdsgruppe, der er sammensat af ledere fra institutions- og skoleområdet samt konsulenter. Arbejdsgruppen følger løbende op på den politisk vedtagne overgangsplan, som evalueres en gang årligt. Lærere og team fra alle skoler deltager i aktionlæringsforløb med PUCs konsulenter. Skolekonsulenterne drøfter i løbet af året resultaterne at de kommunale og nationale test og prøver med skoleledelse og relevante fagpersoner. På baggrund af drøftelserne udarbejder konsulenterne anbefalinger til udvikling af undervisningen i testog prøvefagene. Resultatet skal vise sig i en tendens til bedre testresultater i de nationale test og en stigning på mindst 0,2% i afgangsprøvekaraktererne inden for 4 år. Ved skoleårets udløb forelægges evalueringen af overgangsplanen for Børne- og Skoleudvalget. PUC udarbejder rapport om aktionslæringsforløbene på skolerne, hvor effekten af lærernes og teamenes deltagelse beskrives. Rapporten forelægges udvalget til orientering. Skolekonsulenterne udarbejder årligt en karakterrapport med anbefalinger, der drøftes med skolerne og forelægges Børne- og Skoleudvalget. 75

78 Børne- og Skoleudvalget Serviceydelser til skoleområdet Evaluering: Ad 1) I 2013 er der skiftet komfur, ovn og opvaskemaskine på Solkrogen og komfur og køleskabe på Solbrinken. Loftet i spisestuen er blevet skiftet på Solkrogen. Begge kolonierne er i bygningsmæssig god stand.. Ad 2) Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole blev sidst evalueret ultimo december Konklusionen på evalueringen er: Skolerne giver udtryk for, at der er et formaliseret samarbejde fritidsinstitution og skole imellem. Samarbejdet mellem børnehaver og skoler sker i forbindelse med overleveringen. Skemaerne, screeningerne, handleplaner og Overgangsplanen bliver stort set brugt som anbefalet af overgangudvalget. Der ses flere tiltag og tegn på udvikling af samarbejdet i distrikterne. Opmærksomheden er rettet mod, at der skal foregå et struktureret samarbejde omkring de børn, der skal tages ekstra hånd om. Fælles deltagelse i forældre- og netværksmøder opleves som medvirkende til at udvikle sammenhæng og kvalitet i skiftet mellem børnehave, fritidsinstitution og skole. Sammenfattende viser evalueringen, at institutioner og skoler bevæger sig i den ønskede retning mod den opstillede vision for arbejdet med skiftet mellem daginstitution, fritidsinstitution og skole: I Tårnby Kommune samarbejder og understøtter pædagoger og lærere barnets læring og alsidige udvikling i inkluderende fællesskaber. Børn og forældre oplever fælles gensidige forpligtelser og sammenhæng i skift mellem børnehave, fritidsinstitution og skole. Ad 3) Skolekonsulenterne samarbejder med lærerne i praksis i udvikling af undervisningens kvalitet. Det sker bl.a. gennem aktionslæring. Aktionslæring er en metode, hvor lærere udforsker deres praksis gennem systematiske undersøgelser og aktioner sammen med en konsulent og dermed bliver klogere på egen undervisning i forhold til at skabe optimale læringssituationer for den enkelte elev. Forvaltningen har siden 2011/12 peget på, at aktionslæring udbredes som en almindelig anvendt metode til udvikling af undervisningen på skolerne. Som det fremgår af Skolernes Kvalitetsrapport 2012/13 har 63 enkeltlærere og 46 klasse- og årgangsteam deltaget i et aktionslæringsforløb sammen med en konsulent i skoleår 2012/13. Generelt er evalueringerne fra de gennemførte aktionslæringsforløbene positive, og de, der har deltaget i aktionslæring, efterspørger flere forløb. Konsulenterne giver udtryk for, at den didaktiske samtale om undervisningen giver refleksioner, der fører til handlinger, som fremmer kvaliteten i undervisningen. 76

79 Børne- og Skoleudvalget Serviceydelser til skoleområdet Ad 4) I forbindelse med ændringerne af formen for den kommunale kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 blev det besluttet, at den tidligere karakterrapport, som konsulenterne udarbejder en gang årligt, bliver en del af kvalitetsrapporten. Konsulenternes vurdering og anbefalinger af skolernes resultater ved folkeskolens afgangsprøver 2012/13 er indsat i Skolernes Kvalitetsrapport. Resultaterne og konsulenternes anbefalinger drøftes med skolernes ledelser og faglige ressourcepersoner på en årlig skolerunde Specifikke bemærkninger Ungdommens Uddannelsesvejledning, Uddannelsesvejledning, uddannelsesparathed Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreudgiften er forårsaget af at tilbuddene til de ikke uddannelsesparate endnu ikke er etableret fuld ud i Det drejer sig om mentortilbud og mentorkorps der først er blevet etableret i løbet af

80 Børne- og Skoleudvalget SFO Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Målsætninger og resultatkrav Er også gældende for serviceområde Daginstitutioner og klubber. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Motion og Bevægelse At der i alle institutioner arbejdes målrettet med emnet Motion og/eller Bevægelse med udgangspunkt i de forskellige børns aldersstadier. At der i alle institutioner udarbejdes dokumentation på de processer institutionerne gennemfører, og at dette sker ved brug af læreplansskemaer (evaluerings-materiale) og årsrapportering til politisk Forældrebestyrelsen orienteres om, hvilke projekter, institutionen vil gennemføre og præsenteres for evalueringsmaterialet. På klubområdet evalue- 78

81 Børne- og Skoleudvalget SFO Målsætninger Resultatkrav Opfølgning udvalg. Tårnby Kommunes daginstitutionsområde skal som udgangspunkt inkludere, motivere og fastholde børn og unge i et fysisk aktivt liv fra småbørnsalderen til og med teenageårene. Fysisk aktivitet på forskellige niveauer skal bruges som middel til at fremme sociale fællesskaber, læring og mental sundhed for børn og unge. Børn og unge skal på deres vej møde voksne rollemodeller med synlig bevidsthed om betydningen af Motion og Bevægelse. Børn og unge skal så vidt muligt motiveres til at transportere sig selv. Kommunens rum, herunder institutioner, legepladser og naturområder skal udvikles og udnyttes så mulighederne for at være fysisk aktiv fremmes. Evaluering : res processerne løbende med den pædagogiske konsulent. Indsatsområdet drøftes i de lokale netværk, hvor der sker videndeling og der udspringer initiativer til at opkvalificere arbejdet og praksis. Der vil for nogle medarbejdere afholdes kursus/ uddannelsesforløb. Den opnåede læring og viden skal efterfølgende udbredes og overføres til yderligere medarbejdere på det øvrige område. At der løbendes arbejdes med en overordnet strategi for motion og bevægelse. Fritidshjem og skolefritidsordningerne skal i deres pædagogiske læreplaner beskrive de pædagogiske indsatser for at fremme bevægelse i institutionen. Flere steder er børnene fast ude hver dag, andre steder er der særlige tilbud til børn i egen og kommunale haller hvor sport, idræt og leg er formålet. Der er endnu ikke krav til klubberne om at lave læreplaner. Typisk er der en dedikeret sportsmedarbejder/pædagog, der som sin primæropgave har fokus på sport og bevægelse i den enkelte institution. Både klubber og fritidshjem/skolefritidsordninger har sportsudvalg, der sammen inspirere til aktiviteter både for den enkelte institution og for flere i fællesskab, og der afholdes sportsevents på tværs i kommunen. Enkelte klubber og fritidshjem/skolefritidsordninger har medarbejdere, der har taget Bassinprøven og tilbyder derfor børn en tur i svømmehallen. Institutioner kobler sig ofte på disse ture og kan dermed deltage i svømmeaktiviteterne. 79

82 Børne- og Skoleudvalget SFO Ingen af Tårnby Kommunes fritidsinstitutioner har eget køretøj, minibus eller lignende, hvorfor transporten mellem aktiviteterne sker på cykel eller offentlig transport. Institutionerne deltager også i Sundhedsugen i uge 41 med aktiviteter. Specifikke bemærkninger Skelgårdsskolens SFO Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften på kr. skyldes primært mindreudgifter til løn der udgør kr. på grund af ledige stillinger. 80

83 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

84 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1) Ungdomsskolen bygger på en helhedsorienteret tankegang, med respekt for og anerkendelse af den enkelte unges særlige behov og vilkår. Der er fokus på samarbejde med øvrige samarbejdspartnere i kommunen, således at det samlede ungetilbud passer til det skiftende behov, der er hos kommunens unge. Resultaterne forelægges Ungdomsskolens bestyrelse. 2) Ungdomsskolen skal tilbyde en bred vifte af fag og aktiviteter, der rummer attraktive tilbud for alle kommunens unge. 3) Ungdomsskolen ønsker at skabe et kreativt ungdomsmiljø, hvor faglig og social læring samt trivsel er i højsæde. 4) Ungdomsskolens virksomhed baseres på reel inddragelse. Vi tager udgangspunkt i de unge, stiller krav samt giver dem medansvar og inddrager dem i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af Ungdomsskolens fag og aktiviteter. 5) Målsætningen for US10 er at opkvalificere elevernes faglighed samt støtte dem i afklaring af valg af ungdomsuddannelse. US10 har fokus på at skabe deltagelsesmuligheder og personlig udvikling for alle i fællesskabet. Viften af tilbud skal sikre såvel praktiske som teoretiske udfordringer, herunder både for ressourcestærke og ressourcesvage unge. Ungerådet og US10 s elevråd arbejder med at sikre, at de unges ønsker og ideer bliver hørt. Ungdomsskolen fortsætter arbejdet med at udvikle strategi- og handlingsplanen for reel inddragelse af unge og for styrkelse af ungedemokratiet. Individuel målsætning og læringsforløb samt US10 s tolærerorganisering og kontaktlærerfunktion skal skal sikre, at der er fokus på den enkelte elevs faglige opkvalificering, personlige udvikling samt afklaring af videre uddannelsesforløb. Ungdomsskolen skal ultimo 2013 over for Børne- og Skoleudvalget beskrive, hvordan Ungdomsskolen skaber rammer for alsidige muligheder for værkstedsprægede aktiviteter (motor/træ) samt tilbud om mulighed for teoretisk fordybelse. Ungerådet og US10 s elevråd er repræsenteret i Ungdomsskolens bestyrelse. Strategien fremlægges for Ungdomsskolens bestyrelse og Ungerådet. Der evalueres og dokumenteres i samarbejde med PPR og UU. Resultatet forelægges Børne- og Skoleudvalget. 82

85 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Målsætninger Resultatkrav Opfølgning US10 skal tilbyde et attraktivt og fleksibelt undervisnings- og ungdomsmiljø samt en aktiv og målrettet vejledning for den enkelte elev. Ad 1) Ungdomsskolebestyrelsen er løbende blevet orienteret på bestyrelsesmøderne. Orienteringen er givet mundtligt. Ad. 2) Det er lykkedes at tilbyde træværksted på Nordregårdsskolen, men Ungdomsskolen har ikke opnået adgang til motorværksted, så dette kan tilbydes. Der arbejdes fortsat på at opnå adgang til motorværkstedsfaciliteter. Der er ikke gennemført afrapportering til Børne- og Skoleudvalget i Dette sker inden udgangen af skoleåret 2013/14. Ad. 3) Det er ikke lykkedes at opnå fast repræsentation fra US10s elevråd og Ungerådet i ungdomsskolebestyrelsen. Inddragelse af eleverne og Ungerådet i Ungdomsskolens og US10s virksomhed sker løbende og udgør en væsentlig værdi på Ungdomsskolen. De unges initiativer og ideer repræsenteres af medarbejderrepræsentanter og ledelse og indarbejdes løbende i bestyrelsens beslutninger. Ad. 4) Ungdomsskolebestyrelsen er løbende blevet orienteret på bestyrelsesmøderne. Orienteringen er givet mundtligt. Ad. 5) Der er ikke gennemført evaluering og dokumentation. Dette sker inden udgangen af skoleåret 2013/14 og bliver fremlagt for Børne- og Skoleudvalget. Specifikke bemærkninger De væsentligste årsager til mindreudgifterne beskrives nedenfor Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter

86 Børne- og Skoleudvalget Øvrig undervisning og faglige uddannelser Mindreudgiften skyldes at en elev har valgt at holde pause i forløbet, og endvidere er en enkelt elev stoppet Ungdomsskolevirksomhed Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreudgiften skyldes bl.a. at aktiviteterne er stoppet med udgangen af november måned Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. Regnskab Budget Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften skyldes at regninger fra sprogcentrene vedrørende undervisning for 4. kvartal ikke er modtaget, så udgiften kunne bogføres indenfor supplementsperioden på regnskabsår

87 Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter Netto Merudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønninger Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

88 Målsætninger og resultatkrav Samme som er gældende for SFO Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Specifikke bemærkninger De væsentligste årsager til afvigelserne beskrives nedenfor Fælles formål Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Mindreudgiften skyldes primært, at udgiften vedrørende forældrebetaling udenfor kommune vedr. betaling til kommuner er mindre end forventet på trods af at budgettet er tilpasset ultimo Merindtægten skyldes at flere børn benytter andre kommuners dagtilbud Børnehaver Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter Merudgiften findes primært på lønkontiene og skyldes, at der i forbindelse med den generelle tilbageregulering af for meget prisfremskrevet løn, ikke er taget højde for udgiften til privat rengøring. 86

89 Integrerede daginstitutioner Børne- og Skoleudvalget Daginstitutioner og klubber Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Mindreindtægter Mindreindtægten skyldes ledige pladser Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreindtægten skyldes ledige pladser Særlige dagtilbud og særlige klubber Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Mindreindtægter Mindreindtægten skyldes ledige pladser. 87

90 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter Netto Merudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

91 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Målsætninger og resultatkrav 1) Forebyggelse: Forvaltningen arbejder forebyggende, helhedsorienteret, inkluderende og koordineret for at udsatte børn og unge skal få en så god opvækst som mulig. Resultatkrav Forvaltningen videreudvikler og fastholder det tværfaglige samarbejde med henblik på en kvalificeret helhedsorienteret indsats overfor udsatte børn og unge. At forvaltningen organiserer og kvalificerer den forebyggende indsats således, at familier kan få en anonym rådgivning, et rådgivningsforløb, et kursus, eller et korterevarende samtaleforløb med en familiebehandler, uden at der oprettes en sag på barnet (et 11 forløb).* Opfølgning Antal anbringelser fordelt på anbringelsessteder opgøres løbende og præsenteres for Børne- og Skoleudvalget. Forvaltningen følger op på, om der er flyttet udgifter fra anbringelser til den forebyggende indsats. Antal 11 forløb registreres, herunder hvor mange af disse der bliver til en sag og hvor mange af disse der afsluttes. 2) DUBU: ** Med indførelsen af ITsystemet DUBU har forvaltningen opstillet følgende målsætninger: sagsbehandlernes administrative tidsforbrug reduceres der frigøres mere tid til konkret behandling af sager, der sikres et overblik over sagsbehandling og dokumentation på området. At der, når det er muligt, arbejdes på løsninger hvor udsatte børn og unge inkluderes i deres nærmiljø og kan blive hos deres familie. Styregruppen for DUBU holder løbende møder, hvor der er fokus på at leve op til målsætningerne. Forvaltningen udarbejder en arbejdsgangsanalyse i efteråret 2012, bl.a. med henblik på at sikre at forvaltningen lever op til målsætningerne. Forvaltningen laver en effektmåling af indførelsen af DUBU med henblik på at måle om sagsbehandlerne oplever, at der er blevet mere systematik i sagsbehandlingen og at den administrative byrde er blevet lettere. Effektmålingen fremlægges for Børne- og Skoleudvalget. 89

92 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge 3) Familieplejeområdet: At sikre at børnene trives i plejefamilierne gennem tæt opfølgning At sikre at børnene bliver placeret i en familie som bedst mulig matcher dem, således at de ikke skal omanbringes. At forvaltningen så vidt mulig anbringer børn og unge i plejefamilier frem for en institution, således at børnene sikres et tæt omsorgsmiljø og er i en familielignende situation. At Tårnby Kommune fortsat er en attraktiv samarbejdspartner for netværks- og plejefamilier, fordi de får supervision, efteruddannelse og vejledning fra familieplejekonsulenterne til gavn for de anbragte børn. 4) Serviceniveau: At der bliver et ens serviceniveau for borgere som er i samme situation, hvilket dog altid vil ske efter en konkret vurdering i den enkelte sag. At der opnås en god og gennemskuelig økonomistyring. Resultatkrav Serviceniveauet for antal tilsyn vurderes med henblik på sammenhæng mellem opgavens omfang og antal tilsyn. Forvaltningen udarbejder en statistik over: antal tilsyn, antal supervision/rådgivning; antal børnesamtaler, efteruddannelse i forbindelse med plejefamilier. At der politisk besluttes et serviceniveau på ydelser i de sociale sager. Opfølgning Serviceniveauet for antal tilsyn fremlægges årligt for Børneog Skoleudvalget. Anbringelsesstatistikken fremlægges for udvalget en gang i kvartalet. Statistikken over antal tilsyn mv. bringes for Børne- og Skoleudvalget årligt. Der fremlægges et forslag til et serviceniveau for ydelser på de sociale sager for Børne- og Skoleudvalget i efteråret *) Note : Et 11 forløb kan tilbydes uden at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse (jf. 50). 11 Tilbydes til familier, hvor problemstillingen ikke er større end at vi skønner at problemet afhjælpes via et korterevarende forløb. **) Note: DUBU er Digitalisering udsatte børn og unge Ad 1) Familieafdelingen og Rådgivning og forebyggelse (ROF) har taget en række initiativer, der skal styrke den tværfaglige indsats. Nogle af disse initiativer er: ROF deltager på Familieafdelingens bevillingsmøder, således at der tænkes helhed i sagerne. Hjemtagelsen af samværsopgaven og oprettelsen af et kontaktpersonskorps gør, at der vil blive et tættere samarbejde om børn og familier. Der er iværksat en åben anonym rådgivning i Familiehuset, herunder muligheden for et 11 forløb uden oprettelse af en sag. 90

93 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Antal anbringelser er løbende blevet præsenteret for Børne- og Skoleudvalget. På anbringelsesområdet (funktion , , og ) er der i 2013 brugt 10% mere end budgetteret. På forebyggelsesområdet (funktion og Projekt Medvind) er der i 2013 brugt 3% mindre end budgetteret. Der er ikke blevet lavet en registrering over hvor mange 11 forløb der bliver til en sag. Ad 2) Styregruppen for DUBU holder møder en gang hver måned bl.a. for at sikre at funktionaliteterne i DUBU benyttes. Der er ikke udført en arbejdsgangsanalyse eller en effektmåling, idet ikke alle funktionaliteter i DUBU, som fx dokumentfanen, er blevet indført. Ad 3) Familieplejekonsulenterne og ledelsen har planlagt et møde i marts 2014, hvor opgaver mv. skal synliggøres. På denne baggrund vil der også komme et forslag til et serviceniveau. Ad 4) Forvaltningen har udarbejdet kvalitetsstandarder som er politisk besluttet af Børne- og Skoleforvaltningen. Specifikke bemærkninger De væsentligste årsager til afvigelserne beskrives nedenfor Indtægter fra den centrale refusionsordning Regnskab Budget Tillægsbevilling Merindtægter Merindtægten skyldes, at der har været flere sager, hvor kommunen har kunnet indhente refusion i end forudsat på budgetlægningstidspunktet (refusion i 25 sager mod budgetteret 2 sager samt berigtigelser vedrørende tidligere år). 91

94 Børne- og Skoleudvalget Særligt udsatte børn og unge Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Mindreindtægter Mindreindtægten skyldes dels anbringelser, hvor Tårnby Kommune er handlekommune og opkræver refusion fra anden kommune (indtægter i 7 sager mod budgetteret 9 sager) og færre indtægter i henhold til lov om social service 159 og 160, forældrebetaling (budgettet er skønsmæssigt anslået). 92

95 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter Netto Merudgifter Merindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

96 Målsætninger og resultatkrav Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 1) Forebyggelse: Forvaltningen arbejder forebyggende, helhedsorienteret, inkluderende og koordineret for at udsatte børn og unge skal få en så god opvækst som mulig. Forvaltningen videreudvikler og fastholder det tværfaglige samarbejde med henblik på en kvalificeret helhedsorienteret indsats overfor udsatte børn og unge. At forvaltningen organisere og kvalificerer den forebyggende indsats således, at familier kan få en anonym rådgivning, et rådgivningsforløb, et kursus, eller et korterevarende samtaleforløb med en familiebehandler, uden at der oprettes en sag på barnet (et 11 forløb).* At der, når det er muligt, arbejdes på løsninger hvor udsatte børn og unge inkluderes i deres nærmiljø og kan blive hos deres familie. Antal anbringelser fordelt på anbringelsessteder opgøres løbende og præsenteres for Børne- og Skoleudvalget. Forvaltningen følger op på, om der er flyttet udgifter fra anbringelser til den forebyggende indsats. Antal 11 forløb registreres, herunder hvor mange af disse der bliver til en sag og hvor mange af disse der afsluttes. 2) DUBU: ** Med indførelsen af ITsystemet DUBU har forvaltningen opstillet følgende målsætninger: sagsbehandlernes administrative tidsforbrug reduceres der frigøres mere tid til konkret behandling af sager, der sikres et overblik over sagsbehandling og dokumentation på området. Styregruppen for DUBU holder løbende møder, hvor der er fokus på at leve op til målsætningerne. Forvaltningen udarbejder en arbejdsgangsanalyse i efteråret 2012, bl.a. med henblik på at sikre at forvaltningen lever op til målsætningerne. Forvaltningen laver en effektmåling af indførelsen af DUBU med henblik på at måle om sagsbehandlerne oplever, at der er blevet mere systematik i sagsbehandlingen og at den administrative byrde er blevet lettere. Effektmålingen fremlægges for Børne- og Skoleudvalget. 94

97 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Målsætninger Resultatkrav Opfølgning 3) Serviceniveau: At der bliver et ens serviceniveau for borgere som er i samme situation, hvilket dog altid vil ske efter en konkret vurdering i den enkelte sag. At der politisk besluttes et serviceniveau på ydelser i de sociale sager. Der fremlægges et forslag til et serviceniveau for ydelser på de sociale sager for Børne- og Skoleudvalget i efteråret At der opnås en god og gennemskuelig økonomistyring. *) Note : Et 11 forløb kan tilbydes uden at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse (jf. 50). 11 Tilbydes til familier, hvor problemstillingen ikke er større end at vi skønner at problemet afhjælpes via et korterevarende forløb. **) Note: DUBU er Digitalisering udsatte børn og unge Ad 1) Familieafdelingen og Rådgivning og forebyggelse (Rof) har taget en række initiativer, der skal styrke den tværfaglige indsats. Nogle af disse initiativer er: Rof deltager på Familieafdelingens bevillingsmøder, således at der tænkes i helhed i sagerne. Hjemtagelse af samværsopgaven og oprettelsen af et kontaktpersonskorps gør, at der vil blive et tættere samarbejde om børn og familier. Forvaltningen har fulgt op på, om der er flyttet udgifter fra anbringer til den forebyggende indsats og det viser sig at udgifterne er flyttet fra anbringelse til forebyggelsesforanstaltninger med 10%. Ad 2) Styregruppen for DUBU holder møder en gang hver måned bl.a. for at sikre at funktionaliteterne i SUBU benyttes. Der er ikke udført en arbejdsanalyse eller en effektmåling, idet ikke alle funktionaliteterne i DUBU, som f.eks. dokumentfanen, er blevet indført. Ad 3) Forvaltningen har udarbejdet kvalitetsstandarder som er politisk besluttet af Børne- og Skoleudvalget. Specifikke bemærkninger De væsentligste årsager til afvigelserne beskrives nedenfor Indtægter fra den centrale refusionsordning Regnskab Budget Tillægsbevilling Merindtægter Indtægten vedrører refusion efter bekendtgørelse om statsrefusion i særlig dyre enkeltsager efter 176 i lov om social service. 95

98 Børne- og Skoleudvalget Børnehandicap Merindtægten skyldes berigtigelse af udgifter fra tidligere år vedrørende en særlig dyr enkeltsag Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgift Mindreudgiften ses hovedsageligt under området aflastningsordninger og skyldes, at der er foretaget omposteringer fra aflastningsordninger til 44 pleje og omsorg, idet det ultimo 2013 blev vurderet, at udgiftstypen hensigtsmæssig henhørte mere til denne paragraf Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merudgiften ses hovedsageligt på området 44 pleje og omsorg, tilskud til personlig og praktisk hjælp m.v., med baggrund i, at der er foretaget omposteringer fra aflastningsordninger til 44 pleje og omsorg Sociale formål Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter Her registreres udgifter og indtægter til merudgiftsydelser samt tabt arbejdsfortjeneste. Merudgiften ses især under området, Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne, og skyldes udgifter til regninger fra tidligere år, samt at udgiftsudviklingen vedrørende merudgiftsydelser til kørsel og medicin har været stigende. Merindtægten skyldes blandt andet at udgiftsudviklingen vedrørende merudgiftsydelser til kørsel og medicin har været stigende, og derfor har medført stigende refusionsindtægter, som udgør 50% af udgifterne til sociale formål. 96

99 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Regnskab: Udgift Indtægt 0 Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter 0 Netto Merudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Rekreative områder er en fælles betegnelse for parker, grønne områder, legepladser, naturområder og skove i kommunen. Til sammen har de mange forskellige typer rekreative områder til formål, at tilfredsstille kommunens borgeres forskellige behov og ønsker til udendørs aktiviteter. På grund af områdernes meget forskelligartede karakterer vedligeholdes områderne på mange forskellige niveauer. For eksempel vedligeholdes Byparken på det højeste niveau. Øvrige større parker og grønne områder på det næsthøjeste niveau, hvorimod naturområder (f.eks. Trekantsområdet og Ugandaskoven) vedligeholdes på det laveste niveau. 97

100 Grønne områder og naturpladser Fællesudgifter og -indtægter Personale Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merudgiften skyldes større lønforbrug end budgetteret, dels ved udbetaling af overarbejde i forbindelse med vintervedligehold og udbetaling af restferier ved personaleophør Maskiner og materiel Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merudgiften skyldes, at der har været en langt højere frekvens af ødelagt materiel og reparationer end normalt Parker og legepladser Fællesudgifter og -indtægter Snerydning-versur Regnskab Budget 0 Merudgifter Merudgiften skyldes manglende budgetlægning for vintervedligehold for gartnerområdet. Budgettet for gartnerområdet er i stedet fordelt på kommunens forskellige ejendomme, hvor der samlet har været et mindreforbrug. 98

101 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter 0 Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Idrætsområdet i Tårnby Kommune er stort og består af mange anlæg med både indendørs og udendørsfaciliteter. Anlæggene betjener mange brugere, idrætsklubber og kommunens skoler. Det medfører et stort slid på de efterhånden gamle bygninger og inventaret. 99

102 Stadion og idrætsanlæg Kastrup Idrætsanlæg v/røllikevej Personale Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Regnskab Budget Merudgifter Merudgiften skyldes, at lønbudgettet er beregnet på lavere lønnede medarbejdere i forhold til de medarbejdere der reelt er aflønnet i Kastrup Svømmehal Personale Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merudgiften skyldes, at der er udbetalt overarbejde som følge af mange afholdte stævner i svømmehallen. Derudover er normeringsfordeling mellem Kastrup Svømmehal og Pilegårdsbadet forkert, hvilket giver et merforbrug på Kastrup Svømmehal og et mindreforbrug på Pilegårdsbadet Skatter og afgifter Regnskab Budget Tillægsbevillinger Mindreudgifter Mindreudgiften skyldes, at udgiften til vand blev lavere end forventet ved ansøgt tillægsbevilling Pilegårdsbadet 100

103 Personale Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsfaciliteter Regnskab Budget Tillægsbevillinger Mindreudgifter Mindreudgiften skyldes, at normeringsfordeling mellem Kastrup Svømmehal og Pilegårdsbadet er forkert, hvilket giver et merforbrug på Kastrup Svømmehal og et mindreforbrug på Pilegårdsbadet Kastrup Skøjtehal Indtægter Regnskab Budget Mindreindtægter Mindreindtægten skyldes, at der har været færre besøgende end forventet ved budgetlægning. En af årsagerne kan være, at ishockeyklubben har afholdt isdisco arrangement hver lørdag, hvor der ikke har været betalende gæster. 101

104 Kultur- og Fritidsudvalget Havne Regnskab: Udgifter Indtægter Netto 0 Budget: Udgifter Indtægter Netto 0 Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter 0 Netto Merudgifter Merindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Målsætninger og resultatkrav Havneområdets brugs- og servicetilbud, bl.a. borde/bænkepladser, grillpladser, skraldespande og beplantninger m.v. skal kunne servicere brugerne i takt med det øgede pres specielt i sommerperioderne. Det er målet, at disse tilbud fremstår som gode rammer for havnens og parkens brugere. Havnens øvrige faciliteter som vinteropbevaringspladser, masteskure, mastekran, mobilkran, benzin- og dieselanlæg, slæbesteder, toiletter, bade- og vaskerum og broer m.m. skal fremtræde vedligeholdte og brugbare for havnens forskellige brugergrupper. 102

105 Kultur- og Fritidsudvalget Havne Havne Kastrup Lystbådehavn Teknisk Forvaltning gennemførte en organisationsændring i 2013, hvilket har medført en sammenlægning af de to administrative enheder Kastrup Lystbådehavn og idrætsområdet is og vand. Ved sammenlægningen kan der opnås stordriftsfordele med større fleksibilitet i den daglige opgaveløsning, samt at kommunen kommer til at fremstå som en samlet enhed overfor borgerne i forhold til havn og søbad. I praksis er løsningen gennemført ved at den eksisterende havnefogedstilling er ændret til en havnemesterstilling, og at det økonomiske og personalemæssige ansvar for havneområdets medarbejdere er overført til lederen for idrætsområde IOV. Kastrup Lystbådehavn betjener mange brugere, det medfører et stort slid på de efterhånden gamle havnearealer. Med de nuværende budgetter, kan havnen lige klare de nødvendige vedligeholdelsesarbejder, men det bliver svært i de kommende år, da reparationer og vedligeholdelse bliver større og mere omfattende i forhold til alder og tilstand. Havnens mobilkran der betjener næsten alle både i havnen er fra Der har de seneste år været store vedligeholdelsesudgifter, og det er efterhånden et problem at fremskaffe de nødvendige reservedele. Idet havnen driftmæssigt skal hvile i sig selv, står havnen herfor overfor nye økonomiske udfordringer de næste år, med henblik på nye investeringer i bl.a. ny kranløsning (forventet prisleje ca kr.). Udfordringerne er allerede i 2013 imødekommet, med henvisning til opnåede driftsoverskud, der henlægges på vedligeholdelseskonto Personale Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merudgiften skyldes lønudgifter til pensionering af Havnefoged, samt udbetalinger af overarbejde i forbindelse med manglende besættelse af havneassistentstilling Henlæggelse til vedligeholdelse Regnskab Budget Merudgifter Det ligner umiddelbart en merudgift, men er faktisk lystbådehavnens driftsoverskud for 2013 på kr. Beløbet er overført til havnens henlæggelseskonto til større vedligeholdelses- og anlægsarbejder. Pr. 31. december 2013 henstår på havnens henlæggelseskonto: ,81 kr. 103

106 Indtægter Kultur- og Fritidsudvalget Havne Regnskab Budget Mindreindtægter Lejetaksten er i 2013 forhøjet fra 150 kr. til 155 kr. (ekskl. Moms) pr. benyttet antal m2 vandareal svarende til en stigning på 3 % ekskl. Moms. Havnelejen reguleres i forhold til udgiftsniveauet. Der er mindre indtægter på kontoen for leje af kran på kr., leje af bådplads på kr., samt mindre indtægt på leje af jolleplads på kr. Der er merindtægter på kontoen for leje af vinteropbevaringspladser på kr., samt leje af grejskure på kr. Budgettet for leje af gæstepladser er i 2013 forhøjet fra kr. til kr. Der har været merindtægt på kontoen på kr. Indtægten er her utrolig forskellig fra år til år, og er meget afhængig af vejrforholdende. Kastrup Lystbådehavn har i 2013 været en rigtig attraktiv havn at besøge som gæstesejler, som også indvielsen af den Blå Planet har bidraget til. 104

107 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter Netto Merudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Flere og flere benytter bibliotekets mange tilbud. Selvom udlånet af materialer er faldet med 11,2 % i 2013, stiger brugen af bibliotekerne i Tårnby markant. Besøgstallet er i 2013 steget med 5 % på Hovedbiblioteket. På grund af nyindretning og lukning af Vestamager Bibliotek i 3 måneder i 2013, er der ingen statistik for besøgstallet her. Stigningen i besøgstallet må bl.a. tilskrives de udvidede åbningstider på Hovedbiblioteket. Der har været afviklet ca. 80 arrangementer for voksne samt diverse cafeer så som strikkecafe, rockcafe og læseklubber. 105

108 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker For børn er tallet ca. 60 arrangementer samt juleoplæsning 2 gange om ugen i december. Kursusaktiviteterne er ligeledes inde i en positiv udvikling. I 2013 har der været afholdt 71 kurser i Læringsrummet, og alle kurser har så godt som været fuldt besatte. Netværkstedet, som er bemandet med 2 personer hver torsdag eftermiddag, viser sig også at være en stor publikumssucces. Der er stor søgning til disse eftermiddage Folkebiblioteker Hovedbibliotek Opgradering af udendørs arealerne ved Hovedbiblioteket Økonomiudvalget har længe ønsket, at udendørsarealet omkring Hovedbiblioteket trængte til et løft, dels for at eksponere biblioteket og de omkringliggende bygninger, og dels for at give borgerne et spændende byrum med mulighed for mere aktivitet. Inspireret af Ramblaen i Barcelona er projektet nu en realitet. Ved træerne foran Hovedbiblioteket er der etableret flere uplights som stemningsbelysning, opsat nye bænke med ryglæn, en digital infostander med kommunal information, 6 stole i støbt beton (sorte) samt 4 siddeplinter i støbt beton (sorte). Mellem biblioteket og gymnastikhallen er indrettet et lege- og motionsområde med redskaber, 2 liggestole i beton (sort) samt 2 borde- og bænkesæt. På græsområdet er desuden indrettet 9 store ovaler af løgplæner, som vil pryde området i blomstringstiden. Endelig er den rustfri stålskulptur Enigma af den chilenske kunstner Christina Pizarro blevet flyttet fra Kastrupgårdsamlingen til området foran Hovedbiblioteket. Der er brugt ca kr. i alt til det nye og spændende byrum. Renovering og modernisering af elevatorerne på Hovedbiblioteket Tårnby Kommunebiblioteker har i de sidste år brugt utrolig mange penge på reparationer af både vareelevatoren og brugernes elevator på Hovedbiblioteket med mange driftsstop til følge og til stor irritation for alle. Med en bevilling på kr. er begge elevatorer nu blevet opgraderet og al elektronik m.m. er blevet udskiftet. Nu ser alle frem til en driftsikker tur med bibliotekets nye elevatorer. Den samlede udgift har beløbet sig til kr Vedligeholdelse Regnskab Budget Merudgifter Merudgiften skyldes, at udgifter til opsætning af glasvæg skulle være konteret på konto under Stads- og Lokalarkivet. 106

109 Kultur- og Fritidsudvalget Folkebiblioteker Vestamager Bibliotek Renovering og ombygning af Vestamager Bibliotek I efteråret 2013 indviede Tårnby Kommune og mange fremmødte borgere de nyrenoverede lokaler på Vestamager Bibliotek. Biblioteket er nu blevet synligt grundet nye store vinduespartier for Vestamagercentrets brugere. Med den inviterende indretning, de friske farver og ikke mindst det opdaterede bibliotekstilbud, vil Vestamager Bibliotek i højere grad en tidligere bidrage positivt til livet i Vestamagercentret og på Vestamager som helhed. Den væsentligste ændring ved det nyindrettede bibliotek er, at den betjente del af biblioteksaktiviteten er flyttet ned i stueplan. Her finder man oplevelser, inspiration og viden for både børn og voksne, samt vejledning og udlånsautomater. På 1. salen møder man først en stor lounge til avis- og tidsskriftslæsning, som også omfatter et lokalhistorisk indslag. Herefter kommer Læringsrummet primært til IT undervisningsaktiviteter. Pc erne i rummet er også til almindelig fornøjelse for børn og voksne. I forlængelse heraf finder man møde- og aktivitetslokalerne: Møderum 1 og Møderum 2, der kan forenes til et stort arrangementslokale. Disse møderum kan benyttes både af borgere og lokale foreninger. Der er også mulighed for mindre kunstudstillinger. Det nye Vestamager Bibliotek er nu opdateret i overensstemmelse med Tårnby Kommunebibliotekers overordnede vision: Levende rum vi skaber kultur, viden og læring sammen med borgerne. Der er samlet brugt ca. 6 mill. kr. til ombygningen/renoveringen af Vestamager Bibliotek. 107

110 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter Netto Merudgifter Merindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Målsætninger og resultatkrav Da serviceområdet omfatter flere og meget forskellige konti, er der ikke fastsat resultatkrav. 108

111 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Naturskole Regnskab Budget Tillægsbevillinger Mindreudgifter Tårnby som Danmarks Friluftskommune. Juryen bag Friluftsrådets pris begrunder valget af Tårnby med at natur- og miljøundervisningen i kommunen er præget af imponerende variation, mange tværgående initiativer, gode sammenhænge, og at der er mange spændende og nytænkende projekter i støbeskeen. Borgmesteren tog imod prisen ved et stort arrangement i Kastrup Lystbådehavn. Her deltog på samme tid 450 elever i naturaktiviteter under Naturvidenskabsfestivalen. Med prisen følger kr., der anvendes på at støtte natur og friluftslivets muligheder i Tårnby Kommune. Naturskolen. Samlet har Naturskolen haft besøg af mere end børn og unge til forskellige undervisningsforløb. Tallene fordeler sig som skoleelever og førskolebørn. Hertil kommer lærere og pædagoger. Tallene er en anelse lavere end året før, hvilket skyldes lockouten i april, og at en medarbejder gik på barsel i november og december. Vi har etableret et tæt samarbejde med skoletjenesten på Den Blå Planet til gavn for de 0-18-årige i Kommunen. Blå Base blå oplevelser i Kastrup Havn. Har vist sig at være en stor succes med mange besøgende. I ferier og helligdage har Blå Base været bemandet af studentermedhjælpere, der har sat små natur-aktiviteter i gang ved strand og i havn. Også bygningen, et mastehus, med undersøgelsesudstyr, har haft mange brugere og ca. 100 voksne (lærere og pædagoger) har været på nøgle-kursus og har dermed fået adgang til huset uden deltagelse fra Naturskolen. Stjerner i natten en kulturnat i Tårnby Kommune. Blev afhold på Naturcentret i maj. Vejrguderne var helt med os den dag. Programmet var alsidigt og involverede mange forskellige samarbejdspartere, både fra kommunens kulturelle institutioner og fra lokale foreninger. Omkring gæster deltog. Friluftshuset Er et nyt informationshus, Friluftshuset blev indviet af Borgmesteren i det tidlige forår. Friluftshuset tilbyder de besøgende at leje cykler og friluftsudstyr, og få inspiration til udflugter på Vestamager. Friluftshuset er desuden Amager Skovhjælpernes base. Naturcenter Vestamager skiftede navn til Naturcenter Amager for at understrege sammenhængen til Naturpark Amager. 109

112 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Museer Kastrupgårdsamlingen Regnskab Budget Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter Merudgifter Merindtægter Regnskabet udviser et samlet merforbrug på kr. Dette skyldes primært, at der var afsat for få midler på lønkontoen ca kr. (der var godkendt en udvidelse af antallet af vagtpersonale fra 2 til 3 personer efter udvidelsen/ombygningen). Der har også været et merforbrug på kontoen til kataloger mv., Dette skyldes primært den seneste udstilling med Søren Hagen, hvor hele udgiften til kataloget skulle erlægges i 2013, selvom hovedparten af udstillingen ligger i Derudover har museet haft nogle udlæg der først bliver afregnet i i forbindelse med samarbejde med andre museer. Der har i 2013 været afholdt 4 udstillinger med kunstnerne Christian Achenbach, Søren Bjælde, Lin Utzon og Søren Hagen (2013/2014) Besøgstallet på museet i 2013 var personer. Dette tal er væsentligt lavere end tidligere år, men skyldes til dels indførelse af entré Biografer Kastrup Bio Regnskab Budget Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter Merudgifter Merindtægter

113 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur I 2013 havde biografen 67 Danmarkspremierer. Biografen havde lukket en måned i hver sal på skift, således, at man undgik at lukke helt, men kunne fortsætte med en sal ad gangen, mens der blev installeret nye stole med bedre komfort og bedre benplads, og alle de ændringer dette medførte. På billetsalget oplevedes et fald i antal solgte billetter fra i 2012 til billetter i 2013, et fald på 2,7 %. Antallet af solgte billetter i Danmark faldt generelt med 5,7 %. Salget af reklamer inden filmen steg i 2013 med kr., svarende til en stigning på 46,6 % Musikarrangementer Tårnby Musikskole Regnskab Budget Tillægsbevillinger Merudgifter Merindtægter Musikskolen/Kulturzonen har i 2013 haft et særdeles aktivt, udadvendt og begivenhedsrigt år med mange nye tiltag og samarbejder. I flæng kan nævnes forårets store musicalopsætning "Radio Memories" hvor produktionsskolen for første gang blev inddraget, CartoonShow, Skt. Hans "Barn til Barn" i et samarbejde med klubberne i Tårnby, musikalsk indvielse af Den Blå Planet, Family Art Jamming, Stjerner i Natten, Kulturzonecup i fodbold, Oktoberfest, modeshow, FDF Korsvejsmarked med deltagelse af musikskolens harmoniorkestre, musikskolens børneteaterforestilling "Solens Træ", Swing Jazz og Groove sessions, Musikskoledage i Tivoli og derudover diverse instrumentalstævner, in house-koncerter og arrangementer, foredrag, ekskursioner, udlandsprojekter, aktivitetsdage og CD-indspilninger. Alt sammen oplevelser til glæde for børn, unge og voksne i Tårnby Kommune Andre kulturelle opgaver Regnskab Budget Tillægsbevillinger Mindreudgifter Mindreindtægter

114 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Kontoen udviser en mindreudgift på grund af færre kunstindkøb og renovering/reparation af kunst, og færre kulturelle arrangementer end forudsat ved budgetlægningen. 112

115 03.38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Udgifter Indtægter Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Målsætninger og resultatkrav Da området omfatter flere og meget forskellige konti, er der ikke fastsat resultatkrav. Serviceområdet "Fritidsaktiviteter" omfatter tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, lokaletilskud til børn/unge/voksne, drift af foreningslokaler på Kastrupvej 326 og i Foreningscentret, drift af Kulturzonen, driftstilskud til Tårnby Forenings Råd, tilskud 113

116 Kultur- og Fritidsudvalget Fritidsaktiviteter til de årlige foreningspriser og tilskud til drift af idrætsklinikken på Sankt Elisabeth Hospital. Mindreindtægten skyldes, at færre borgere fra andre kommuner (særligt Dragør, København of Frederiksberg) deltager i den voksenundervisning der udbydes i Tårnby Kommune af AOF Amager og FOF Amager. Det skal bemærkes, at taksterne for de mellemkommunale betalinger er cirkulærebestemte. 114

117 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Regnskab: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Merudgift Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Socialpsykiatrien skal have fokus på at gennemføre de opstillede mål i den socialpsykiatriske handleplan. For at fremme yngre borgeres overgang fra barn 3 af de opstillede anbefalinger i den socialpsykiatriske handleplan skal være konkretiseret og iværksat. Afdækning af yngre borgeres støttebehov og Der forelægges sag for Sundheds og Omsorgsudvalget primo 2014 om iværksatte delmål. Der forelægges sag for Sundheds- og 115

118 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Målsætninger Resultatkrav Opfølgning til voksen er der etableret 2 pladser på Bofællesskabet Jershøj til afdækning af borgernes støttebehov. For at fremme indsatsen overfor yngre borgere med psykosociale problemer skal sagsbehandlingen være helhedsorienteret og koordineret. botræning i Bofællesskaberne Jershøj og Falhøj evalueres i forhold til antal ind- og udskrivninger på de to tilbud. Primo 2013 udarbejdes forslag til procedure for helhedsorienteret og koordineret sagsbehandling på tværs af afdelinger. Omsorgsudvalget primo 2014 om antal ind- og udskrivninger i bofællesskaberne Jershøj og Falhøj. Ultimo 2013 er der etableret samarbejdsrelationer mellem forvaltningerne for sagsbehandlingen af yngre borgere med psykosociale problemer. Evaluering af målsætninger og resultatkrav 1. Den Socialpsykiatriske Handleplan blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i slutningen af 2012 og lægger rammerne for udviklingen i socialpsykiatrien de kommende år. I 2013 har der været fokus på at gennemføre de opstillede mål i den socialpsykiatriske handleplan. Implementeringen forløber som planlagt og foreløbigt er 8 ud af 9 anbefalinger konkretiseret og iværksat, den sidste er udskudt til Det forventes at 6 anbefalinger i løbet af 2014 vil være fuldt implementeret. Aktivitetscentret har udvidet åbningstiderne og flere yngre borgere er kommet til. Aktivitetscentret er et dagtilbud til borgere med en betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der kan have behov for støtte til at bryde isolationen. Aktiviteterne er blevet målrettet kost, motion og psykosocial-rehabilitering. Kollektivboligerne i Televænget, som er et midlertidigt botilbud for voksne, har også undergået en større forandring. Handleplanen havde særlig fokus på ungdomskulturen på stedet. Derfor har de unge beboere fået bedre fysiske rammer, som skal understøtte fællesskabet og relationerne blandt dem. Det var også en klar anbefaling i Handleplanen, at Socialpsykiatrien skal arbejde rehabiliterende ud fra recovery-tilgangen. I løbet af 2013 er der derfor indarbejdet nye metoder, der tager afsæt i recovery, herunder brugerinddragelse, selvstyring, recoverymetoden mm. 2. Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte i april 2012 projekt Slusen, som har til formål at fremme overgang fra barn til voksen. Som et led i denne proces, skal yngre borgeres kompetencer og støttebehov afdækkes, således at der kan sættes ind med den rette støtte. Både på Jershøj og Falhøj, som begge er botilbud til borgere med udviklingshandicap, hjerneskade samt borgere med autisme, er man i gang med at implementere et udredningskoncept, der skal understøtte en systematisk afdækning af beboernes funktionsevne. 116

119 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap I løbet af 2013 flyttede to borgere i egen bolig med mindre støtte, tilsvarende flyttede to borgere ind, hvoraf den ene er flyttet fra et andet botilbud og den anden fra forældrehjemmet. Dette vidner om, at der ikke er stilstand i beboersammensætningen, og at der er progression i støttebehovet. 3. I forberedelsen af kontanthjælp og førtids- og fleksjob er koordineringen mellem Handicap og Psykiatricentret samt Jobcentret forstærket, således at et dagtilbud efter Serviceloven bidrager til en positiv udvikling for borgere med psykiske vanskeligheder. Der er i den forbindelse udarbejdet procedurer, som sikrer en helhedsorienteret og koordineret indsats for aktivitetsparate borgere under 30 år på uddannelseshjælp, der kan have gavn af et 12-ugers-forløb på Aktivitetscentret, som et skridt på vejen mod selvforsørgelse. Disse procedurer skal sikre en hurtig og effektiv proces med hensyn til visitering. Samtidig skal den socialfaglige indsats målrettes med at få borgerne integreret i det almindelige samfundsliv og arbejdsmarkedet. Implementeringen af de nye procedurer er i slutfasen og forventes at være fuldt integreret i første kvartal Central refusionsordning Indtægter fra den centrale refusionsordning Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreindtægter Mindreindtægten skyldes reguleringer i statsrefusionen vedrørende tidligere år Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Mindreindtægter Merudgiften på 3 mill. kr. skyldes primært afregninger vedrørende tidligere år. 117

120 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Der har været udgifter til 10 helårspersoner svarende til forventetningen ved budgetkorrektionen, men til en 1,7 % lavere gennemsnitspris end forudsat for tilskud til ansættelse af hjælpere efter 96. Merudgiften kan ligeledes henføres til 2 ankesager, hvortil udgifterne var højere end forventet. Merindtægten skyldes indtægt fra andre kommuner Forebyggende indsats for ældre og handicappede Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter Merudgiften skyldes, at der har været udgifter til 9 helårspersoner, som forudsat til en gennemsnitspris der er 10 % højere end forventet. Merindtægten skyldes indtægt fra andre kommuner Rådgivning Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Regnskab Budget Mindreudgifter Mindreudgiften skyldes, at udgifter til den objektive finansiering har været mindre end forudsat Tilbud til voksne med særlige behov Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter

121 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Merudgiften skyldes blandt andet, at der er afregninger vedrørende tidligere år på kr. Herudover har der været 8 helårspersoner i forhold til en forudsætning om 7 helårspersoner med en 7,6 % højere gennemsnitspris. Området kan være vanskeligt at forudse behovet, idet borgeren selv kan henvende sig til stederne og blive indskrevet. Det højere udgiftsniveau medfører ligeledes en merindtægt til statsrefusion Botilbud til længerevarende ophold ( 108) Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merudgiften skyldes, at der har været afregnet 1,3 mill. kr. vedrørende tidligere år, som delvis finansieres af, at der har været 82 helårspersoner i botilbud efter 108, som er en helårsperson færre end forventet til den forventede gennemsnitspris Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften består af færre udgifter til købspladser i andre kommuner og færre lønudgifter på grund af forsinkelse i implementering af den socialpsykiatriske handleplan. Mindreindtægten skyldes færre indtægter fra beboeres egenbetaling. Der har i 2013 været i alt 55 helårspersoner i egne og andre kommuners midlertidige bofællesskaber Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45, 97-99) Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter

122 Sundheds- og Omsorgsudvalget Voksenhandicap Mindreudgiften skyldes primært færre lønudgifter, 0,2 mill. kr i handicaphjælperkorpset, 97, idet der har været brugt færre timer til ledsagelse end forudsat. Dette finansierer de merudgifter der har været til ledsagerordninger efter 45 hos anden aktør eller som borgeren selv ansætter. Mindreindtægten skyldes, at der er modtaget færre indtægter fra andre kommuner Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægt Mindreudgiften skyldes primært at der har været 2 færre helårspersoner end forventet, således at der har været 79 helårspersoner i aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 104 til en gennemsnitspris som har været 1,6 % lavere end forudsat. Mindreindtægt skyldes kreditnotaer vedrørende transport fra tidligere år Kontante ydelser Kontante ydelser merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Der har i 2013 været færre udgifter end forudsat til enkeltydelser til voksne med nedsat funktionsevne efter 100. Der var i alt 43 personer, der modtog hjælp efter den pågældende paragraf. Mindreindtægten skyldes lavere statsrefusion, som følge af færre udgifter. 120

123 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem m.v. Regnskab: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Merudgifter Merindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

124 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem m.v. Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Der tilbydes plejebolig Opgørelse løbende over senest efter 2 måneder fra venteliste efterrettes visitation. udvalget. En ledig bolig anvises senest 10 dage efter, at den er blevet ledig. Plejeboliggarantien overholdes. Styrke koordinationen af udskrivninger og fokus på anvendelsen af akutpladser. Herunder en styrkelse af forebyggelsen af indlæggelser og genindlæggelser proaktivt, med anvendelse af midlertidige pladser. Herunder et øget fokus på sammensætningen af ydelser, til de svage borgere, som hører til risikogruppen. At der er en belægningsprocent på 90% på kommunens midlertidige pladser. Opfølgning på anvendelsen af kommunens midlertidige pladser. Lære af utilsigtede hændelser inden for sundhedslovgivningens rammer. Utilsigtede hændelser indberettes til en central database. Risikomanageren udarbejder en rapport én gang årligt med henblik på at vidensdele og lære af fejl fra tidligere år. Evaluering af målsætninger og resultatkrav 1. Overholdelse af plejeboliggarantien opfyldes med en gennemsnitlig ventetid i 2013 på 26 dage. Der har dog været 3 borgere i august og september måned 2013, hvor plejeboliggarantien ikke kunne overholdes. Desuden er hver ledig bolig anvist senest 10 dage efter, at den er blevet ledig dog med forbehold for Plejehjemmet Tagenshus, hvor det almene boligselskab indgår i tildelingen af plejeboliger. 2. På grund af hospitalernes accelererende udskrivningsforløb er et stadigt stigende antal færdigbehandlede borgere ikke plejefagligt udredt ved udskrivelse. Dette medfører, at behovet for træning og pleje herunder sygepleje har ændret sig ved udskrivelsen. Det øger behovet for pleje på de midlertidige pladser. For at imødegå dette har Kommunalbestyrelsen besluttet, at samle de midlertidige pladser på 2 plejehjem med henblik på faglig specialisering. Endvidere er 5 af de midlertidige pladser blevet konverteret til døgnrehabiliteringspladser fordi de accelererende udskrivningsforløb indebærer, at borgerne ved udskrivelse har et svækket funktionsniveau, der kræver øget genoptræningsindsats før borgerne kan komme tilbage i egen bolig. Belægningsprocenten på de midlertidige pladser har i perioden været over 90 %. 3. Tårnby Kommune har i 2013 haft en målrettet indsats på området, for at understøtte at der læres af de utilsigtede hændelser på medicinområdet. Der har i 2013 været en stigning i indberetninger af utilsigtede hændelser på 234 tilfælde, svarende til 21 % flere end i

125 Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem m.v. På baggrund af de utilsigtede hændelser iværksættes der løbende undervisning på de enkelte institutioner med henblik på, at vidensdele og lære af de utilsigtede hændelser Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter Den primære forklaring på merudgiften er, at 3 flere borgere har valgt at på bo på plejehjem i andre kommuner, i forhold til det forventede antal. Desuden er gennemsnitsprisen for en plads blevet dyrere end forventet. Derudover skyldes merudgiften, at der har været et merforbrug på løn på plejehjemmene på samlet 0,5 mill. kr. Dette skyldes overvejende, at der har været ekstraordinært mange langtidssygemeldinger sidst på året. Dertil har der været merudgifter på 0,4 mill. kr i forhold til budgettet til færdigbehandlede borgere, som ikke har været mulige at hjemtage fra hospitalerne. Merindtægten skyldes overvejende, at kommunen har solgt 1 ekstra plads til borgere fra andre kommuner, som bor på kommunens plejehjem, end forudsat i budgettet. Derudover har der været større indtægter til vask på plejehjemmet Tagenshus end budgetteret Forebyggende indsats for ældre og handicappede Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter Merforbruget på daghjemmene skyldes et merforbrug på løn på knap 0,1 mill. kr. Derudover har der været et merforbrug på udgifter til fødevarer som følge af en højere belægning på daghjemmene. Merindtægten hænger sammen med de øgede udgifter til fødevarer. 123

126 Plejehjem og beskyttede boliger Sundheds- og Omsorgsudvalget Plejehjem, daghjem m.v. Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter Merudgifter skyldes primært, øgede udgifter til løn til elever på 0,9 mill. kr. i forhold til det forventede forbrug. Årsagen er en stigning i antallet af elever med voksenelevløn. Den øgede udgift opvejes af mindreudgifter på 0,2 mill. kr. under fællesudgifter samt et mindreforbrug på 0,6 mill. kr. vedr. el, vand og varme. 124

127 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygeplejen Regnskab: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) 0 Netto Merudgifter Merindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

128 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygeplejen Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning At alle relevante medarbejdere i hjemmeplejen er kompetenceudviklet i forhold til at kunne udføre hverdagsrehabilitering. At hverdagsrehabilitering er implementeret i hjemmeplejen. At der udvikles de nødvendige redskaber og gennemføres en fælles kompetenceudvikling til brug for forebyggelse af indlæggelse. Opfølgning sker i samordningsudvalget. Der følges løbende op på om kompetenceudvikling er foretaget. Afrapporteres i At indlæggelser af patienter med hyppige og forudsigelige indlæggelsesforløb så vidt muligt konverteres fra akutte indlæggelser til planlagte indlæggelser eller ambulante besøg. Opfølgning sker i samordningsudvalget. Opfølgning sker i samordningsudvalget. Evaluering af målsætninger og resultatkrav 1. Der er blevet uddannet 8 nøglepersoner 2 i hvert dagteam i hjemmeplejen i forhold til hverdagsrehabilitering. I samarbejde og med visitering af Sundhedscentret har der gennem 2013 været arbejdet med hverdagsrehabiliteringsforløb. Alle forløb er styret og tilrettelagt af sundhedscentrets personale. Forløbene er udvalgt ud fra, hvor der kan opnås betydelige generhvervelse af fysiske færdigheder. Der har det sidste halve år af 2013 været afsat såvel udviklings- som ledelsesressourcer på at etablere de nødvendige rutiner, netværk og opfølgning i Hjemmeplejen. Sidst men ikke mindst er der igangsat informationstiltag internt og eksternt for at gennemføre flere hverdagsrehabiliteringsforløb. 2. Indsatsen via samordningsudvalget mellem fælles regional og kommunal indsats i forhold til forebyggelse af indlæggelser er ikke implementeret i Årsagen hertil er, at der stadig analyseres på datagrundlaget og denne analyse forventes præsenteret i samordningsudvalget i marts Det forventes derfor først, at der kan komme forslag til implementering af konkrete indsatser på området for fælles kompetenceudvikling i Med den nuværende hospitalsplan har der været fokus på, at indlæggelsesforløb udvikler sig mod flere planlagte indlæggelser og ambulante besøg med henblik på at styre kapaciteten og undgå overbelægninger. Monitoreringen heraf er foregået i samordningsudvalgene for hospitaler og kommuner med henblik på at styre indsatsen bedre og undgå overbelægninger. 126

129 Specielle bemærkninger Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygeplejen Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter På området konteres udgifter og indtægter vedrørende hjemmehjælp og primærsygepleje samt betaling til andre kommuner for hjemmehjælp. Samlet set kan der konstateres en merudgift på området på 2,3 mill. kr. Merudgifterne kan primært henføres til merforbrug på lønninger i hjemmeplejen, merudgifter til vikarer samt merudgifter til private leverandører. Merindtægterne kan henføres til øgede indtægter for andre kommuners borgere, som modtager hjemmehjælp i Tårnby Kommune. 127

130 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sociale formål og omsorgsarbejder Regnskab: Udgifter Indtægter (inkl. refusion ) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion ) Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

131 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sociale formål og omsorgsarbejder Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Aktiviteterne i Opfølgning og dialog med pensionisthusene skal brugerne og de ansatte i svare til pensionisthusene. folkepensionisternes behov. Stille fysiske rammer til rådighed for borgernes selvudfoldelse. Understøtte det frivillige sociale arbejde. Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutninger følges. Løbende opfølgning. Bidrage med økonomisk tilskud til bl.a. udviklingsprojekter til sociale formål og forsøg, med særligt fokus på velfærdsteknologiske tiltag. At der med støtte fra udvalget etableres foreninger, netværk med frivilligt socialt sigte og/eller særlige projekter. Annoncering indrettes herefter. Aktiviteter som giver såvel borgerne et bedre tilbud som kompenserer for anvendelse af medarbejderressourcer, vil blive prioriteret. Der tilgår ansøgninger fra lokale frivillige, der eksplicit retter sig efter udvalgets målsætninger. Projektejere der modtager tilskud, forpligter sig til at videreformidle de færdige projekter. Der redegøres for målopfyldelsen i forbindelse med de 2 årlige behandlinger i udvalget. Evaluering af målsætninger og resultatkrav 1. Pensionisthusene og pensionistcentret stiller de fysiske rammer til rådighed for borgernes selvudfoldelse i trygge rammer. Aktiviteterne bygger på, at brugerne selv deltager aktivt, med mulighed for vejledning fra medarbejderne. 2. Sundheds- og Omsorgsudvalget har givet tilskud til det frivillige sociale arbejde med udgangspunkt i aktiviteter, der mest muligt er lokalt forankret i kommunen. Tilskuddet bevilges med udgangspunkt i ulønnet socialt arbejds med rod i kommunen eller nærområdet. 3. Der er i år blevet bevilget midler til 2 projekter fra udvalgets udviklingsprojekter. Det drejer som om afprøvning af løftepude og massagestol. 4. Sundheds- og Omsorgsudvalget har i 2013 besluttet at etablere et værested til socialt udsatte mennesker i samarbejde med Dansk Røde Kors. Tårnby Kommune yder et årligt driftstilskud fra 2014 til Dansk Røde Kors, som årligt udarbejder en orientering om værestedets aktiviteter til Sundheds- og Omsorgsudvalget. 129

132 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sociale formål og omsorgsarbejder Tilbud til ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Her konteres der udgifter og indtægter til driften af pensionisthusene Bordinghus, Pilehaven samt pensionistcentret Solgården. Mindreudgifterne skyldes primært lavere efterspørgsel på mad på Solgården fra produktionskøkkenet. 130

133 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler Regnskab: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter Netto Merudgifter Merindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

134 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Et forbrugsgode er et produkt, som er fremstillet med den almindelige befolkning som målgruppe. Det vil sige, at alle har mulighed for at købe produktet. Hvis samfundsudviklingen tilsiger dette, kan et hjælpemiddel tildeles, som et forbrugsgode. Bedre koordinering i forbindelse med udskrivningsforløb. Alle relevante oplysninger i forbindelse med varslinger m.m. dokumenteres i journalen. Evaluering af målsætninger og resultatkrav 1. Udviklingen på området for forbrugsgoder har været fulgt nøje. Der har i 2013 ikke været eksempler på produkter, der har ændret status fra hjælpemiddel til forbrugsgoder. I 2013 fik forvaltningen svar på prøvesag fra 2012 angående 3-hjulede cykler. Resultatet er, at 3-hjulede cykler i en vis udstrækning kan betragtes som et forbrugsgode. 2. Der har været øget fokus på koordineringen i forbindelse med udskrivninger mellem hospital, Ældrecenter og Socialcenter. Der har i 2013 ikke været eksempler på, at manglende kommunikation internt har medført, at udskrivninger til egen bolig har været udsat eller forsinket. Sundhedsaftalens varslingsregler har været overholdt Tilbud til ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter Merdgifterne kan primært henføres til støtte til ortopædiske hjælpemidler på 0,4 mill., inkontinens og stomihjælpemidler på 0,6 mill. m.v. samt hjælp til boligindretning på 0,4 mill. Merindtægten kan henføres til tilbagebetaling for køb af biler. Udviklingen på området forbrugsgoder følges, og implementeres løbende i bevillingerne. Løbende opfølgning på området følges i hjælpemiddelteamet. 132

135 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjælpemidler Plejevederlag og hjælp ved pasning af døende Regnskab Budget 0 Merudgifter Merudgifterne drejer sig om plejevederlag, som henfører til et andet servicedriftsområde, dog under Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme. 133

136 Sundheds- og Omsorgsudvalget Førtidspension og boligstøtte Regnskab: Udgifter Indtægter (inkl. refusion ) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion ) Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Merudgifter Merindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

137 Sundheds- og Omsorgsudvalget Førtidspension og boligstøtte Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Førtidspension tilkendes kun i de situationer, hvor der ikke er udsigt til fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger som førtidspension begrænses mest muligt. Kvartalsvis afrapportering til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Personlige tillæg ydes i de situationer, hvor ansøgerens økonomiske forhold er særligt vanskelige og til rimelige formål. Der anlægges en tilpas stram vurdering i sager om personlige tillæg. Prøvelser via Det Sociale Nævn. Anvendelse af Ankestyrelsens praksiskoordinering. Evaluering af målsætninger og resultatkrav Den 1. januar 2013 var der borgere der modtog førtidspension og pr. 1. januar 2014 udgør antal førtidspensionister 1.013, svarende til et fald på 15 %. Faldet skyldes primært førtidspensionsreformen. Set i lyset af målsætningerne må det siges at være tilfredsstillende. Antal førtidspensionister i Tårnby Kommune pr. 1. januar For personlige tillæg har der i 2013 ikke været flere klager end tidligere eller variation i klagesager, hvor kommunens beslutning er omgjort. Det er således opfattelsen, at de skønsmæssige vurderinger, der har ligget til grund ved afgørelser om personlige tillæg, har været i overensstemmelse med de retningslinjer, der er udstukket lovgivningsmæssigt og fra Ankestyrelsens retningsgivende Sociale Meddelelser Førtidspensioner og personlige tillæg Personlige tillæg m.v. Regnskab Budget Tillægsbevillinger Merudgifter Merindtægter Udbetaling Danmark har overtaget en række opgaver indenfor personlige tillæg 1. marts Merforbruget og merindtægten vedrører disse områder. Merindtægten udlignes i løbet af

138 Sundheds- og Omsorgsudvalget Førtidspension og boligstøtte Førtidspension med 50 pct. medfinansiering Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Udbetaling Danmark overtog 1. marts 2013 udbetalingen af førtidspension fra kommunerne. Udbetaling Danmark bogfører udgifterne i nettobeløb, mens kommunerne bogførte som bruttobeløb. Bemærkningerne tager derfor udgangspunkt i nettoforbruget. Nettomindreforbruget skyldes, at afgangen af borgere, har været større end forventet. Der er 22 færre borgere, som har modtaget førtidspension end budgetteret, og denne type førtidspension tilkendes ikke mere. Desuden blev den faktiske gennemsnitspris for en førtidspensionist kr. pr. stk., hvilket er lavere end den budgetterede gennemsnitspris på kr Førtidspension med 65 pct. medfinansiering Regnskab Budget Tillægsbevillinger Merudgifter Merindtægter Nettomerforbruget på førtidspension tilkendt efter 1. januar 2003 skyldes, at den faktiske gennemsnitspris for en førtidspensionist i 2013 var kr. Budgettet tog udgangspunkt i en gennemsnitspris på kr. Til gengæld er der tilkendt 36 færre førtidspensioner end budgetteret. Dette skyldes overvejende førtidspensionsreformen, som blev indført i foråret

139 Sundheds- og Omsorgsudvalget Førtidspension og boligstøtte Kontante ydelser Boligydelse til pensionister Regnskab Budget Tillægsbevillinger Merudgifter Mindreindtægter Udbetaling Danmark overtog 1. marts 2013 udbetalingen af boligydelse fra kommunerne. Udbetaling Danmark bogfører udgifterne i nettobeløb, mens kommunerne bogførte som bruttobeløb. Bemærkningerne tager derfor udgangspunkt i nettoforbruget. Nettomerudgiften skyldes, at den gennemsnitlige udgift til boligydelse er steget fra en gennemsnitlig budgetteret udgift på kr. i til en faktisk udgift på kr. pr. sag. Omvendt er antallet af sager faldet fra et budgetteret antal på sager til sager ved regnskabsafslutningen Boligsikring Regnskab Budget Tillægsbevillinger Merudgifter Udbetaling Danmark overtog 1. marts 2013 udbetalingen af boligsikring fra kommunerne. Udbetaling Danmark bogfører udgifterne i nettobeløb, mens kommunerne bogførte som bruttobeløb. Bemærkningerne tager derfor udgangspunkt i nettoforbruget. Merudgiften skyldes, at den gennemsnitlige udgift til boligsikring er steget fra en gennemsnitlig budgetteret udgift på kr. i til en faktisk udgift på kr. pr. sag. Omvendt er antallet af sager faldet fra et budgetteret antal på sager til sager ved regnskabsafslutningen. 137

140 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Regnskab: Udgifter Indtægter (inkl. refusion ) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion ) Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

141 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Implementeringen af den forstærkede indsats i forhold til hverdagsrehabilitering. Der bidrages til varetagelsen af egen sundhed for borgere + 75 år. Derudover tilbydes hjemmebesøg af en sundhedsplejerske til alle forældre, der har født eller adopteret. At fremme tandsundheden. Genoptræning og træning til vedligeholdelse af færdigheder skal være et middel til at udsætte behovet for varige hjælpeforanstaltninger og fremtidige indlæggelser. Der foretages en evaluering af effekten på hverdagsrehabilitering. Der tilbydes 1 hjemmebesøg årligt til borgere på 75 år og derover. Første besøg fra sundhedsplejersken til nyfødte sker 3-5 dage efter fødslen eller maksimalt 10 dage, afhængig af hvor hurtigt hospitalets fødselsanmeldelse tilgår kommunen. Alle børn får tilbud om et førstegangsbesøg i 1½ års alder. Derefter indkaldes til undersøgelse med 1-2 års interval afhængig af behov med start ved 3 år. Bedre tandsundhed blandt 5, 7, 12 og 15 årige end landsgennemsnittet. Vedrørende vedligeholdelsestræning samt genoptræning efter sygdom i hjemmet: Ansøgning om træning skal sagsbehandles senest 2 uger efter modtagelse. Træning skal igangsættes senest 2 uger efter bevilling. Træning på rehabiliteringsplads opstartes senest to hverdage efter indflytning. Indsatsen justeres i forhold til evaluering. Registrering af borgere på 75 år og derover, der tager imod tilbuddet. Registrering og evaluering af tilbuddet og indsatsen. Tandsundheden for børn og unge 0 17 år, følges via indberetningsstatistik fra Sundhedsstyrelsen. Afrapportering i Tandplejens årsrapport for samtlige dele af den kommunale tandpleje. Månedlig statistik over centrets aktiviteter. Vedrørende genoptræning efter sygehusophold: Genoptræningsplaner modtaget fra sygehuset skal sagsbehandles senest 5 hverdage efter modtagelsen. Træning skal igangsættes senest 15 hverdage efter kommunens modtagelse af genoptræningsplan. Ved akutte patienter skal træning iværksættes inden 7 dage. 139

142 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Der arbejdes målrettet på at indtænke sundhed, der hvor kommunen møder de udsatte børn og unge således, at uligheden i sundhed bekæmpes. Der arbejdes målrettet på at indtænke sundhed, der hvor kommunen møder borgeren fx på jobcentret eller inden for socialpsykiatrien for at mindske uligheden i sundhed. Der arbejdes målrettet på at undgå at børn begynder at ryge og der lægges i rygestopkurser ekstra vægt på rekruttering af ressourcesvage og unge. Der arbejdes målrettet på at fremme deltagelsen i foreningslivets idræts- og motionstilbud i særlige målgrupper som fx overvægtige, motionsuvante familier, fysisk eller psykisk handicappede og fysisk inaktive generelt. Der udarbejdes metoder for at bekæmpe uligheden i samarbejde med Børne- og kulturforvaltningen. Der udarbejdes metoder for at bekæmpe uligheden. Der udarbejdes metoder for at bekæmpe uligheden i samarbejde med Børne- og kulturforvaltningen. Der udarbejdes metoder for at bekæmpe uligheden i samarbejde med Børne- og kulturforvaltningen. Metoderne evalueres i 1. kvartal Metoderne evalueres i 1. kvartal Metoderne evalueres i 1. kvartal Metoderne evalueres i 1. kvartal Evaluering af målsætninger og resultatkrav 1. I alt har 133 borgere gennemført et hverdagsrehabiliteringsforløb i Derudover er 23 forløb iværksat, men endnu uafsluttede. Af de afsluttede 133 forløb er 48 borgere (36 %) blevet helt selvhjulpne, 21 (16 %) har i dag et reduceret behov for hjemmehjælp, 21 (16 %) har samme behov for hjemmehjælp som før forløbet hvorimod ingen (0 %) har behov for mere hjemmehjælp. 43 borgere (32 %) har afsluttet forløbet fordi de er blevet indlagt på hospital, flyttet i plejebolig eller er afgået ved døden. 2. Formålet med hjemmebesøg er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats overfor ældre, ved at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. Tilbuddet skal ses som en udvidelse af den almindelige kommunale rådgivnings- og vejledningsforpligtelse efter servicelovens 10. I 2013 fik borgere et tilbud om hjemmebesøg, heraf fik 499 hjemmebesøg. 3. Det har ikke været muligt, at sammenligne tandsundhed i Tårnby med landsgennemsnittet, pga. usikkerhed om landstallene. 140

143 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Tallene for Tårnby viser imidlertidig en forbedring af tandsundheden i 2013 ift. 2012, primært som følge af målrettet profylaktisk arbejde. 4. Antallet af borgere, der har modtaget ambulant kommunal genoptræning i 2013 er steget med 379 personer, svarende til 26 %. Det store antal borgere i genoptræning har haft konsekvens for ventetiden i 2013, hvorfor det ikke i alle tilfælde er lykkedes, at holde den maksimale ventetid på 15 hverdage fra modtagelse af genoptræningsplan fra hospitalet til træningen er igangsat. 61 % af borgerne har i 2013 modtaget genoptræning indenfor 15 hverdage, og den gennemsnitlige ventetid har været 14,8 dage. 5. Sundhedsplejen har samarbejdet med Børne- og Kulturforvaltningen omkring etablering af en forældreuddannelse. Sundhedsplejen og Børne- og Kulturforvaltningen samarbejder omkring de sårbare unge mødre med tilbud om Ung mødregruppe til Målgruppen. Der opstartes to grupper årligt. 6. Sundhedsplan 2020 og indsatserne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, er målrettet sårbare grupper som borgere tilknyttet jobcenter og borgere i socialpsykiatrien. Implementeringen heraf er påbegyndt med projektorganisation bestående af styregruppe, koordinations grupper og projektleder, som har ansvaret for at indsatserne i forebyggelsespakker implementeres i 2014, 2015, 2016 og Sundhedscentret har i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen gennemført et forskningsprojekt om rygestopprogrammet X-it for 7-9 klasetrin på Kastrupgårdsskolen. Projektet er afsluttet og sundhedscentret arbejder på at få indsatsen implementeret på alle kommunens skoler, som anbefalet i Forebyggelsespakke Tobak. Sundhedscentret samarbejder med vestegnskommunerne om dialog med ungdomsuddannelsesinstitutioner med henblik på gode rammer og tilbud på tobaks og alkoholområdet på uddannelserne. Sundhedscenteret samarbejde med frivillige fra Kræftens Bekæmpelse om rygestopevents på Tårnby Gymnasium. 8. I Sundhedsugen tilbyder foreninger og interesseorganisationer aktiviteter målrettet særlig sårbare og udsatte borgere. Sundhedscenter Tårnby deltager i Mænds Sundhedsuge med aktiviteter målretter sårbare og udsatte mænd. Sundhedscentret samarbejder med Røde Kors Netværkshus om etablering af motions og madtilbud til sårbare grupper. 141

144 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Sundhedsudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Udgifterne henføres til medfinansiering af de ydelser kommunens borgere modtager af sundhedsvæsenet, såsom udskrivninger og ambulante besøg. Med udgangen af regnskab 2013 kan der konstateres et merforbrug på i alt 1,5 mill. kr. Primært kan merforbruget henvises til dels en højere gennemsnitspris og antalsforudsætning på somatiske udskrivninger samt ambulante psykiatri. En højere regional sygehusaktivitet fører automatisk til øget kommunal medfinansiering, da kommunernes direkte påvirkningsmuligheder på udgiftsniveauet er begrænsede. Tilmed påvirker den lokale sygehusstruktur også udgiftsniveauet idet overflytninger fra Hvidovre Hospital til Amager Hospital opgøres som 2 separate forløb. Det forventes at kommunen i nogen grad kompenseres for udgiftsstigningen i forbindelse med den endelige opgørelse af medfinansieringen dog først i Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Regnskab Budget Tillægsbevilling 0 Mindreudgifter Kommunen har ingen muligheder for at påvirke udgifterne på dette område, idet visitationen udelukkende sker mellem den praktiserende læge og den enkelte fysioterapeut. Mindreudgiften skyldes færre behandlingsforløb end forventet ved budgetlægningen Kommunal tandpleje Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter

145 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Mindreudgiften kan dels henføres til at den kommunale tandpleje i 2013 har været igennem et generationsskifte, hvor flere medarbejdere efter 25 års ansættelse er gået på pension og dels at der i den kommunale tandpleje har været mange barsler. Merindtægten kan henføres til tandpleje for 0-18 årige fra andre kommuner Sundhedsfremme og forebyggelse Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgifterne kan henføres til vakante stillinger til forløbsprogrammer samt hjerneskaderehabilitering. Mindreindtægterne kan ligeledes henføres til hjerneskaderehabilitering Kommunal sundhedstjeneste Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Mindreudgifterne kan henføres til vakante stillinger og mindreudgifter til skolelægen. Merindtægter kan henføres til kurser udført af Sundhedscenter Tårnby, hvor andre kommuner har deltaget Andre sundhedsudgifter Regnskab Budget Merudgifter Merudgifterne henføres til udgifter i forbindelse med borgere på hospice, samt merudgifter til færdigbehandlede psykatriske borgere. 143

146 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundhedsordninger og genoptræning Tilbud til ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Regnskab Budget Tillægsbevilling -110 Mindreudgifter Mindreudgifterne kan henføres til vakancer Tilbud til voksne med særlige behov Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskade Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreudgiften skyldes at der er modtaget en kreditnota vedrørende tidligere år på 0,7 mio. kr. fra Center for Alkoholbehandling Behanding af stofmisbruger (servicelovens 101 og Sundhedslovens 142) Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merudgiften skyldes primært at der blevet bevilget flere forlængelser af behandling for borgere end forudsat. 144

147 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Jobcenter Regnskab: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Mindreudgifter Merindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

148 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Jobcenter Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Jobcentrets mål er at opnå minimum 94 % i rettidighed. Målrettet behandling af og systematisk opfølgning i alle sager. Forvaltningen udarbejder statistik til forelæggelse for udvalget halvårligt. Sygemeldte borgere skal støttes og opmuntres til at fastholde deres tilknytning til arbejdspladsen. Der etableres strakstilbud for alle nytilmeldte kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Alternativt henvises den unge til et ordinært uddannelsesforløb. Antallet af sygedagpengeforløb må ikke overstige 640 fuldtidspersoner. Antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år må ikke overstige 116 fuldtidspersoner. Forvaltningen udarbejder statistik til forelæggelse for udvalget halvårligt. Forvaltningen udarbejder statistik til forelæggelse for udvalget halvårligt. Evaluering af målsætninger og resultatkrav 1. Rettidigheden var ift. aktivering i 2013 på 85% og 86% for afholdelse af samtaler, hvorved den ønskede rettidighed ikke er opfyldt. En væsentlig årsag hertil skal findes i den kraftige tilgang af ledige til kontanthjælpsgruppen gennem 2013, hvor der er sket en stigning på ca. 18 %. 2. Det registrerede antal sygedagpengemodtagere har i 2013 været på 556 fuldtidspersoner, hvormed det anførte resultatkrav er opfyldt. Der er sket en væsentlig reduktion i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge i løbet af 2013 på 19 %. OPP-samarbejdet med Falck Jobservice A/S har bidraget væsentlig til denne reduktion, og må siges at være tilfredsstillende. Jobcentrets fastholdelsesindsats til raskmeldte ved tilbagevenden til deres arbejdsplads har også styrket indsatsen ift. reduktion af langvarige sygeforløb. 3. Der er sket en fejl i målsætningen for resultatkravet på 116 fuldtidspersoner, som kun dækker målgruppen for under 25 år. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som er ledige eller i aktivering (bruttoledige), er steget med 19 % i Det formulerede mål i beskæftigelsesplanen for 2013 har været at få nedbragt antallet af ledige unge uden en kompetencegivende uddannelse. Det har Jobcentret fokuseret på, men i lyset af stigningen er målsætningen ikke nået i Byudvikling, Bolig og miljøforanstaltninger Beboelse Regnskab Budget 0 Tillægsbevilling Mindreudgifter

149 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Jobcenter Mindreudgiften skyldes primært, at alle faktura for midlertidig boligplacering ikke er modtaget ved regnskabsårets afslutning. Det vurderes, at behovet for permanente boliger er stigende i takt med, at kommunen fortsat modtager flygtninge med behov for en bolig. Idet Kommunens egne midlertidige indkvarteringssteder på Amager Landevej og Kastruplundgade er nedlagt, må det derfor påregnes, at den midlertidige boligplacering fortsat bliver på Copenhagen Camping i Dragør og Hotel Go Copenhagen i Tårnby. Prisen ultimo 2013 på kr. forventes at stige i 2014, da der fortsat ankommer flygtninge til Kommunen. Den af Udlændingestyrelsen fastsatte kvote for Tårnby Kommune er i 2014 på i alt 12 flygtninge, som alle skal boligplaceres i kommunen. Udlændingestyrelsen kan øge kvoten og dermed placere flere flygtninge. I 2013 var kvoten fastsat til 17 flygtninge, men kommunen modtog i alt 19 flygtninge Tilbud til udlændinge Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften skyldes primært, at der er væsentligt færre borgere, der har taget en danskuddannelse end budgetteret Kontante ydelser Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften og mindreindtægten skyldes, at der har været 28 helårspersoner i aktivering af kontanthjælpsmodtagerne til en gennemsnitspris på kr., hvorimod der var budgetteret med 28 helårspersoner til en gennemsnitspris på kr. 147

150 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Jobcenter Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskud Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Mindreudgiften og merindtægten skyldes, at der har været 284 helårspersoner i fleksjob til en gennemsnitspris på kr., hvorimod der var budgetteret med 280 helårspersoner til en gennemsnitspris på kr Ressourceforløb Regnskab Budget 0 Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften og mindreindtægten skyldes, at der har været 9 helårspersoner i ressourceforløb til en gennemsnitspris på kr., hvorimod der var budgetteret med 8 helårspersoner til en gennemsnitspris på kr Arbejdsmarkedsforanstaltninger Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften og mindreindtægten skyldes, at der har været 160 helårspersoner i aktivering til en gennemsnitspris på kr., hvorimod der var budgetteret med 155 helårspersoner til en gennemsnitspris på kr. 148

151 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Jobcenter Beskæftigelsesordninger Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften og mindreindtægten skyldes primært færre udgifter til mentorstøtte end forudsat Jobcentre Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Mindreindtægter Merudgifter skyldes primært udgifter til Falck Jobservice som følge af et effektfuldt OPP på sygedagpengeområdet. Mindreindtægten skyldes primært, at kommunen skal afregne ikke forbrugte puljemidler, som registreres på indtægtssiden. 149

152 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Ydelsescenter Regnskab: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

153 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Ydelsescenter Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Der følges op på antal ansøgninger og med hvilket formål det har samt om borger har fået støtte til sin ansøgning. Enkeltydelser ydes for at undgå mere vidtgående foranstaltninger. Jobcentret skal have oplysningsskemaer inden 7 uger fra 1. sygedag. Sagsbehandlingen skal forbedres yderligere, derfor skal antallet af hjemvisninger fra Statsforvaltningen falde. Rettidig opfølgning. Antallet af hjemvisninger fra Statsforvaltningen skal være mindre end Evaluering af målsætninger og resultatkrav Forvaltningen udarbejder statistik til forelæggelse for udvalget halvårligt. Forvaltningen udarbejder statistik til forelæggelse for udvalget halvårligt. Forvaltningen udarbejder statistik til forelæggelse for udvalget halvårligt. 1. Aktivlovens 81a har siden 1. januar 2013 givet mulighed for at yde hjælp til udsættelsestruede lejere, hvis det på længere sigt kan forebygge at borgeren må forlade boligen og borgeren selv kan betale huslejen. Der har i 2013 været ydet hjælp i 2 tilfælde: En børnefamilie samt en borger med psykisk lidelse. 2. Oplysningsskemaer har i 2013 været sendt til Jobcentret inden start på 8. uge. Der er i forbindelse med samarbejdet med Falck Jobservise A/S nedsat en arbejdsgruppe, der har undersøgt mulighed for optimering af arbejdet omkring tidlig opfølgning. Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde i 2. halvår af 2013 og der er aftalt implementering af nye arbejdsgange. 3. En del klagesager angående enkeltydelser og tilbagebetaling er i 2012 blevet hjemvist fra Statsforvaltningen til fornyet behandling. Der har i 2013 derfor været øget fokus på kvaliteten af sagsbehandlingen. I 2013 er der kun modtaget 3 hjemvisninger: 1 vedr. tilbagebetaling, hvor afgørelsen er ændret og 2 vedr. enkeltydelser hvor afgørelserne ikke er ændret Tilbud til udlændinge Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter

154 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Ydelsescenter Merudgiften og merindtægten skyldes, at der har været 41 helårspersoner på kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet til en gennemsnitspris på kr. mod et budgetteret niveau på 41 helårspersoner og en gennemsnitspris på kr Repatriering Regnskab Budget Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften og mindreindtægten skyldes, at kommunen har haft udgiften til repatriering til 1 borger i løbet af 2013, dog var der budgetteret med to borgere til en højere gennemsnitspris Kontante ydelser Sygedagpenge Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften og mindreindtægten skyldes, at der har været 572 helårspersoner på sygedagpenge til en gennemsnitspris på kr., hvorimod der var budgetteret med 570 helårspersoner til en gennemsnitspris på kr Sociale formål Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter

155 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Ydelsescenter Mindreudgiften skyldes primært færre udgifter til enkeltudgifter og flytninger hvorimod merindtægten skyldes at der har været flere udgifter der er refusionsberettiget end budgetteret Kontanthjælp Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Mindreindtægter Merudgiften og mindreindtægten skyldes, at der har været 858 helårspersoner på kontanthjælp til en gennemsnitspris på kr., hvorimod der var budgetteret med 858 helårspersoner til en gennemsnitspris på kr Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter Merudgiften og merindtægten skyldes, at der har været 150 helårspersoner i aktivering af kontanthjælpsmodtagerne til en gennemsnitspris på kr., hvorimod der var budgetteret med 147 helårspersoner til en gennemsnitspris på kr Revalidering Revalidering Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter

156 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Ydelsescenter Mindreudgiften og mindreindtægten skyldes, at der har været 24 helårspersoner i revalidering til en gennemsnitspris på kr., hvorimod der var budgetteret med 25 helårspersoner til en gennemsnitspris på kr. 154

157 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Jobcenter, forsikrede ledige Regnskab: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Budget: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Tillægsbevilling: Udgifter Indtægter (inkl. refusion) Netto Merudgifter Merindtægter Budgetoplysninger Drift kr. Budget 2013 Korrigeret Budget 2013 Regnskab 2013 Lønudgifter Øvrige driftsudgifter Bruttoudgifter Indtægter I alt nettodriftsudgifter

158 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Jobcenter, forsikrede ledige Målsætninger og resultatkrav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Jobcentrets mål er at opnå minimum 94 % i rettidighed. Målrettet sagsbehandling af og systematisk opfølgning i alle sager. Forvaltningen udarbejder statistik til forelæggelse for udvalget halvårligt. Hurtig indsats, fokus på uddannelsesmulighederne for unge uden uddannelse. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal holdes på samme niveau som budgetlagt med i Forvaltningen udarbejder statistik til forelæggelse for udvalget halvårligt. Evaluering af målsætninger og resultatkrav 1. Rettidigheden var ift. aktivering i 2013 på 96 %, mens rettidigheden for afholdelse af samtale var på 88 %. Resultatet over for de forsikrede ledige er således, at rettidigheden for afgivelse af aktive tilbud blev opfyldt, mens rettidigheden for afholdelse af jobsamtaler ikke kunne opfyldes. 2. Antallet af ledige unge under 30 år skulle i 2013 holdes på niveauet for 2012, svarende til 136 bruttoledige fuldtidspersoner. Niveauet ultimo 2013 blev 128 bruttoledige fuldtidspersoner under 30 år, hvorved resultatkravet blev opfyldt Kontante ydelser Dagpenge til forsikrede ledige Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreudgiften skyldes, at der har været 703 helårspersoner til en gennemsnitspris på kr. på a-dagpenge, hvorimod der var budgetteret med 714 helårspersoner til en gennemsnitspris på kr Uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeperiode Regnskab Budget 0 Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter

159 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Jobcenter, forsikrede ledige Merudgiften skyldes, at der har været ca. 2 helårspersoner mere på uddannelsesordningen end budgetteret. Hvorimod merindtægten skyldes, at personerne, der har været på uddannelsesordningen, har været i aktivering i længere perioder end forventet Arbejdsmarkedsforanstaltninger Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreindtægter Mindreudgiften og mindreindtægten skyldes primært konsekvensen af den politiske beslutning om minimumsaktivering i henhold til Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter Merudgiften og merindtægten skyldes primært, at der har været væsentligt flere i jobrotation end forventet, og at statsrefusionen vedr. jobrotation, efter ansøgning til særlige persongrupper, først registreres i kommunens økonomisystem i

160 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. Regnskab Budget Tillægsbevillinger Afvigelser Renter Renter af likvide aktiver Renter af kortfristede tilgodehavender Renter af langfristede tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder Renter af kortfristet gæld i øvrigt Renter af langfristet gæld Kurstab og kursgevinster Renter i alt Finansiering Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter Finansiering i alt I alt Renter af likvide aktiver Regnskab Budget Tillægsbevillinger Merudgifter Merindtægter

161 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. Renter af likvide aktiver omhandler: Indskud i pengeinstitutter Obligationer Renter af likvide aktiver i alt netto Renteindtægterne er væsentlig mindre end forventet, dette skyldes primært at renten er meget lav og kommunens likviditet er reduceret de sidste par år Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt Regnskab Budget Tillægsbevillinger Merudgifter Mindreindtægter Renter af kortfristede tilgodehavender omhandler: Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender i alt netto Funktionen er uhyre vanskelig at budgetlægge. Ved regnskabsafslutningen er der søgt tillægsbevilliger til såvel udgifter som indtægter. Der fejlagtigt ansøgt om en bevilling på kr. til forventede renteindtægter af tilbagebetaling af grundskyld konto Denne indtægt var ikke aktuel da kontoplanen var blevet tilrettet i Der er ligeledes ansøgt om en bevilling på kr. på konto Renter af anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Renter af langfristede tilgodehavender Regnskab Budget Tillægsbevilliger Mindreindtægter Renter af langfristede tilgodehavender omhandler: Pantebreve Lån til beboerindskud Andre langfristede udlån og tilgodehavender (lån til ejendomsskat) Langfristede tilgodehavender i alt netto

162 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. Merindtægten omhandler primært en større rentetilskrivning af lån til ejendomsskatter Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter Renteudgifter og -indtægter vedrørende kommunens udlæg på affaldshåndtering modsvares af renteindtægter og -udgifter på de respektive driftskonti under Hovedkonto 01. De øvrige poster vedrører mellemregninger mellem TårnbyForsyning A/S og kommunen, der fordeler sig som følger: Regnskab Budget Tillægsbevilling Spildevandsanlæg Vandforsyning Affaldshåndtering Forsyningsvirksomheder i alt, netto Forsyningsvirksomhederne udviser i Regnskab 2013 dels merudgifter på kr., dels merindtægter på kr. i alt kr. i forhold til det budgetterede. Merudgifterne omhandler kun affaldshåndtering Renter af kortfristet gæld i øvrigt Regnskab Budget 0 Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreudgiften fremkommer fordi der fejlagtigt er ansøgt om en tillægsbevilling på kr. til forventede renteudgifter af tilbagebetaling af grundskyld konto Denne udgift var ikke nødvendig da kontoplanen var blevet tilrettet i Der er ligeledes ansøgt om en bevilling på kr. på konto Renter af andre tilgodehavender vedrørende konto

163 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Renter af langfristet gæld Regnskab Budget Tillægsbevilliger Mindreudgifter 599 Renter af langfristet gæld omhandler: Stats og Hypotekbank Kommunekredit Langfristet gæld i alt Kurstab og kursgevinster Regnskab Budget 0 Tillægsbevillinger Mindreudgifter Denne konto omhandler kurstab og kursgevinster ved køb og salg af obligationer Tilskud og udligning Regnskab Budget Tillægsbevillinger Merudgifter Merindtægter Sammendrag (netto) Regnskab Budget Tillægsbevilling Afvigelse Udligning og generelle Tilskud Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Tilskud og udligning I alt

164 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v Refusion af købsmoms Regnskab Budget Merudgifter Kontoen dækker såvel manuelle korrektioner i Regnskab 2013 samt 7,5 % købsmoms af egne huslejeindtægter, som er undtaget for udligning. Mindreudgiften skyldes primært manuelle korrektioner for tidligere regnskabsår Skatter Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Sammendrag (netto) Regnskab Budget Tillægsbevilling Afvigelse Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Kommunal grundskyld Anden skat på fast ejendom Skatter i alt

165 08 Balanceforskydninger Hovedkonto 08 er en finansiel hovedkonto, der anvendes til finansforskydninger og indtægter til finansiering af kommunens aktiviteter. Her registreres diverse forskydninger i tilgodehavender og gæld omfattende både almindelige debitor- og kreditorforskydninger, forskydninger på mellemregningskonti, fuldt refusionsdækkende sociale udgifter og statsrefusion heraf, samt låneoptagelse og afdrag på lån. Regnskab Budget Tillægsbev. Afvigelser Likvide aktiver Forskydninger i tilgodehavender hos Staten Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Forskydninger i langfristede tilgodehavender Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder Forskydninger i aktiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre Forskydninger i aktiver tilhørende fonde, legater m.v Forskydninger i passiver tilhørende fonde, legater m.v Forskydninger i passiver vedrørende beløb til opkrævning eller udbetaling for andre Forskydninger i kortfristet gæld til Staten Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt Forskydninger i langfristet gæld Finansforskydninger i alt

166 08 Balanceforskydninger Forskydninger i likvide aktiver Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Mindreindtægter Regnskabsresultatet viser en forøgelse af de likvide aktiver med kr. (Kursreguleringen på obligationsbeholdningen kr. er ført direkte på status på hovedkonto ) Forskydninger i tilgodehavender og gæld (netto) Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægter Netto finansforskydninger aktiver Netto finansforskydninger passiver I alt Forskydningerne i aktiverne fordeler sig som følger: Forskydninger i kortfristede tilgodehavender: Forskydninger i tilgodehavende hos Staten Refusionstilgodehavender Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender Mellemregning med foregående eller følgende regnskabsår Forskydninger i langfristede tilgodehavender: Pantebreve Aktier og andelsbeviser m.v Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskud

167 08 Balanceforskydninger Indskud i Landsbyggefonden Andre langfristede udlån og tilgodehavender (lån til ejendomsskat) Deponerede beløb for lån m.v Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Spildevandsanlæg Vandforsyning Forskydninger i aktiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre Staten Forskydninger i aktiver tilhørende fonde, legater m.v Deposita Forskydninger i aktiver, i alt Forskydninger i passiver fordeler sig således: Forskydninger i passiver tilhørende fonde, legater m.v Deposita Forskydninger i passiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre Staten Forskydninger i kortfristet gæld til Staten Anden gæld Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt Kirkelige skatter og afgifter Skyldige feriepenge Anden kortfristet gæld med med indenlandsk betalingsmodtager Mellemregningskonti Forskydninger i passiver, i alt Langfristet gæld Regnskab Budget Merudgifter Afdragene fordeler sig som følger: Stats- og Hypotekbank Kommunekredit Langfristet gæld i alt

168 08 Finansforskydninger og finansiering Kommunens lån pr. 31. december fordeler sig således: Stats- og Hypotekbank -161 Kommunekredit Pengeinstitutter, pantebrev Oasen Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver Kommunens lån i alt

169 Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger 167

170

171 Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger Tårnby Kommune har ikke i Regnskab 2013 overført driftsbevillinger til Budget

172

173 Anlægsopgørelse Anlægsopgørelse 171

174

175 Anlægsopgørelse Budget 2013 Tillægsbevilling 2013 Korr. Budget 2013 Forbrug Afvigelse Registreret i anlægskartotek Overført til 2014 Godkendt/ Igangsat 01 Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger Ekstraordinære ejendomsudgifter på kommunale bygninger I Køb/salg af ejendomme år I Ejendomskøb G Udskiftning af kommunens låsesystem I Efterklaringstanke m.v I Birkegården, renovering I Renovering af "Den gule Gård" Ved Diget I Tagenshus I 03 Administrativ organisation Udskiftning af EDB-udstyr EDB-plan G 02 Teknik- og Miljøudvalget Materielgården og veje Salg af biler I Trafiksanering, Øst I Slidlag på veje I Skybrudssikring Amager Landevej I Færdigudskiftning af vejbelysningsmaster I Renovering af kommunevejenes afløbssystemer I 06 Natur- og Miljøområdet Grundudgifter, Øresundsparken I 03 Beredskabskommissionen Redningsberedskab Udskiftning af indsatsvogn P I Udskiftning af analoge alarmmod- tagere til digitale I Opførelse af garage Tårnby Brandstation I 04 Børne- og Skoleudvalget Almindelig undervisning Skoleindretninger I Renovering af skoler Anskaffelse af pavillion Pilegårdsskolen I 173

176 Anlægsopgørelse Budget 2013 Tillægsbevilling 2013 Korr. Budget 2013 Forbrug Afvigelse Registreret i anlægskartotek Overført til PCB Screening af folkeskoler I Ekstraordinære ejendomsudgifter på skoler m.v I 06 Daginstitutioner og klubber Renovering af bygninger på daginstitutioner år I 05 Kultur- og Fritidsudvalget Rekreative områder Nedrivning m.m. af Kastrup Søspejderes klubhus I 02 Fritidsfaciliteter Naturlegeplads og outdoor fitness I Renovering af Amagerhallen/Travbanehallen I Svømmehal I Atletikudstyr på Tårnby Stadion I Udskiftning af gulv i Vestamagerhallen I 04 Folkebiblioteker Ombygning af Vestamager Bibliotek I Opgradering af udendørsarealerne omkring Hovedbiblioteket I Reparation og modernisering af Hovedbibliotekets elevatorer I 05 Kultur Kastrupgårdsamlingen, ombygning I Kastrup Bio, udskiftning af inventar G 06 Sundheds- og Omsorgsudvalget Hjemmehjælp og primærsygepleje Låsesystem til sygeplejen 3-3 G 13 Sundhedsordninger og genoptræning Tandreguleringsklinik G Fælles tandplejeklinik I 08 Bygge- og Ejendomsudvalget Bygningsvedligeholdelse Ekstraordinære ejendomsudgifter på kommunale bygninger I Godkendt/ Igangsat I alt Note til kolonne I: G = Godkendt af Økonomiudvalget I = Igangværende 174

177 Bemærkninger til anlægskonti Bemærkninger til anlægskonti 175

178

179 Bemærkninger til anlægskonti Økonomiudvalget Regnskab: Udgifter Indtægter Netto Budget: Rådighedsbeløb, udgifter Rådighedsbeløb, indtægter 0 Netto Tillægsbevillinger: Udgifter Indtægter Netto Mindreudgifter Mindreindtægter Køb og salg af ejendomme 2013 Regnskab Budget 0 0 Tillægsbevilling Merudgifter Udgifterne vedrører: Tinglysningsafgift m.v Indtægterne vedrører: Salg af ejendom Kirstinehøj 56 B Merudgiften skyldes betaling af tinglysningsafgifter vedrørende ejendomme købt i tidligere år - Løjtegårdsvej 12, Tårnbyvej 53 B og Tårnbyvej 53 C. 177

180 Bemærkninger til anlægskonti Efterklaringstanke m.v. Regnskab Budget 0 Tillægsbevilling Mindreudgifter 45 Indtægten kunne ikke nå at blive bogført på Regnskab Birkegården, renovering Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Mindreudgiften skyldes, at resultaterne fra jordbundsundersøgelser af grunden blev modtaget for sent til at igangsætte udbudsmateriale til renovering af stueetagen i hovedhuset. 178

181 Bemærkninger til anlægskonti Bygge- og Ejendomsudvalget Ekstraordinære ejendomsudgifter på kommunale ejendomme Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merindtægt Merudgiften skyldes større forbrug ved akutte hændelser. Der har i efteråret/vinter 2013 været to storme, der især har været årsag til flere udgifter på udbedring af blandt andet legepladser og hegn, som ikke er dækket af forsikringen. Merforbruget har været kr. på akutte hændelser. Derudover er der udlæg for forsikringsskader på i alt kr. Sammenholdt med et mindreforbug på prioriteret vedligehold grundet billigere tilbud på enkelte arbejder, giver dette et samlet merforbug som angivet. Merindtægten skyldes tilbagebetalinger fra forsikringsskader for 2012 og enkelte skader i Det er endnu ikke alle skader for 2013 der er opgjorte, hvorfor disse udlæg endnu ikke er tilbagebetalt af forsikringsselskabet. 179

182 Bemærkninger til anlægskonti Teknik- og Miljøudvalget Trafiksanering, Øst Regnskab Budget Tillægsbevilling Merudgifter Merudgiften skyldes, at udgifterne til jordkørsel var større end forventet. Dels var jorden mere forurenet end forventet, dels var der uforudsete jordudgifter i forbindelse med overtagelsen af areal hvor renseanlæggets efterklaringstanke tidligere lå Grundudgifter, Øresundsparken Regnskab Budget Tillægsbevilling Mindreudgifter Merindtægter Mindreudgiften skyldes, at der på grund af vejrlig er arbejder, der er udskudt til Økonomiudvalget har godkendt, at udgiften i 2014 afholdes over akutkontoen. Merindtægten skyldes, at der skulle tilkøres betydelig mere jord på grunden end først beregnet for at opnå den besluttede terrænkvote. 180

183 Personaleoversigt Personaleoversigt 181

184

185 Personaleoversigt 0 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger KODE Faktisk Forventet personaleforbrug gennemsnitlig i regnskabsåret personaleforbrug 2013 i regnskabsåret Fælles formål ,2 1, Ejendomme ,0 1, Erhvervsejendomme ,4 0, Andre faste ejendomme ,4 9,5 Faste ejendomme i alt 10,0 12, Fælles formål ,3 48,9 Fritidsområder i alt 48,3 48, Stadion, idrætsanlæg ,7 52, Idræts- og svømmehaller ,0 0, Friluftsbade ,0 0,0 Fritidsfaciliteter i alt 52,7 52, Redningsberedskab ,1 47,9 Redningsberedskab i alt 50,1 47,9 Hovedkonto 0 i alt 161,1 161,7 183

186 Personaleoversigt 2. Trafik og infrastruktur KODE Faktisk Forventet personaleforbrug gennemsnitlig i regnskabsåret personaleforbrug 2013 i regnskabsåret Fælles formål ,0 26, Driftsbygninger og pladser ,8 0,0 Fælles funktioner i alt 26,8 26, Øvrige fælles funktioner ,0 0,0 Fordelingskonti i alt 0,0 0, i alt ,0 0, Lystbådehavne, marinaer m.v ,2 5,6 Havne i alt 5,2 5,6 Hovedkonto 2 i alt 32,0 31,8 3. Undervisning og kultur 3.01 Folkeskoler ,0 491, Forskellige serviceforanstaltninger ,4 3, Syge- og hjemmeundervisning ,1 0, Skolepsykolog ,7 25, Skolefritidsordninger ,9 55, Handicapundervisning ,0 0, Specialundervisning ,8 93, Sprogstimulering , Ungdommens Udd.vejl ,3 12,0 Folkeskolevæsen i alt 610,2 682,2 1 Regnskabstallet indeholder både dem der blev lønnet på feriekolonier samt Naturskolens personale. Budgettallet omfatter kun sidstnævnte. 184

187 Personaleoversigt KODE Faktisk Forventet personaleforbrug gennemsnitlig i regnskabsåret personaleforbrug 2013 i regnskabsåret Erhvervsgrunduddannelser ,6 0,0 Erhvervsgrunduddannelser i alt 4,6 0, Befordring af elever ,0 0,0 Befordring af elever i alt_ 0,0 0, Fritidsaktiviteter uden for folkeskoleoplysningsloven ,0 5,4 Fritidsaktiviteter m.v. i alt 5,0 5, Folkebiblioteker ,0 53,8 Folkebiblioteksvæsen i alt 48,0 53, Museer ,8 6, Biografer ,5 8, Musikarrangementer ,1 11, Andre kulturelle opgaver ,3 4,3 Kulturel virksomhed i alt 30,7 30, Ungdomsskolevirksomhed ,7 5,6 Ungdomsskoler i alt 9,7 5,6 Hovedkonto 3 i alt 708,2 777,8 2 Budgettet indeholder kun beløb, mens regnskabet viser faktisk personaleforbrug 3 I regnskabet indgår såvel timelønnet som fast personale. I budgettallet indgår kun sidstnævnte. 185

188 Personaleoversigt KODE Faktisk Forventet personaleforbrug gennemsnitlig i regnskabsåret personaleforbrug 2013 i regnskabsåret Sundhedsområdet 4.82 Genoptræning og vedligeholdelsestræning ,5 33, Kommunal tandpleje ,5 22, Sundhedsfremme ,5 11, Sundhedstjeneste ,3 10,3 Sundhedsområdet i alt 77,8 77,3 Hovedkonto 4 i alt 77,8 77,3 5. Social- og sundhedsvæsen 5.10 Fælles formål ,1 16, Dagpleje (formidlet) ,6 96, Vuggestuer ,7 89, Børnehaver ,2 78, Integrerede institutioner ,9 339, Fritidshjem ,4 92, Legesteder/klubber ,8 90, Særlige dagtilbud ,4 11,2 Dagpleje og daginstitutioner for børn i alt 853,1 814,4 186

189 Personaleoversigt KODE Faktisk Forventet personaleforbrug gennemsnitlig i regnskabsåret personaleforbrug 2013 i regnskabsåret Døgnpleje ,0 0, Forebyggende foranst ,0 5,9 Døgnpleje og døgninstitutioner/forebyggende foranstaltninger for børn og unge i alt 6,0 5, Pleje og omsorg af ældre ,8 566, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,1 25, Sosu-elever ,2 104, Plejevederlag , Botilbud, midlertidigt ophold ,6 29, Kontaktperson ,5 9,3 Institutioner for ældre og handicappede i alt 723,2 736, Jobtræningsordningen ,1 0, Seniorjobs ,5 7, Beskæftigelsesordninger, unge arbejdsløse ,5 6,4 Arbejdsmarkedsforanstaltninger i alt 57,1 13,4 Hovedkonto 5 i alt 1.639, ,4 187

190 Personaleoversigt 6. Administration m.v. KODE Faktisk Forventet personaleforbrug gennemsnitlig i regnskabsåret personaleforbrug 2013 i regnskabsåret Folketingsvalg, folkeafstemning ,0 0, Kommunale valg ,0 0, Administrationsbygninger ,3 9,9 Fælles funktioner i alt 4,3 9, Kommunalbestyrelsens sekretariat , Sundhedsforvaltningen , Teknisk Forvaltning , Børne- og Kulturforvaltningen , Økonomisk Forvaltning , Arbejdsmarkedsforvaltning , Øvrige fællesformål ,0 Planlægning og sektorforvaltning i alt 248,8 270, Jobcenter ,9 46,6 Pilotjobcentre og jobcentre i alt 58,9 46,6 Hovedkonto 6 i alt 312,0 327,2 Hovedkontiene 0 6 i alt 2.930, ,2 Bemærkninger: Som grundlag for det faktiske personaleforbrug foreligger en fra KMD udarbejdet personaleoversigt for første halvår samt udtræk fra KMD OPUS personaleoversigt for andet halvår. I faktisk personaleforbrug indgår eventuelle vikarer i forbindelse med barsel. Disse indgår ikke i forventet personaleforbrug. 188

191 Garanti- og eventualrettighedsfortegnelse Garanti- og eventualrettighedsfortegnelse 189

192

193 Oprindelige Kommunens lånebeløb/ garanti restgæld 31. dec Statslån Lov nr. 235 af 30/4 1946: 1 boligselskab Lov nr. 107 af 14/4 1955: 4 boligselskaber Regaranti for statsgaranterede lån Lov af 27/ , 15: 3 boligselskaber Lov af 27/ , 17: 1 boligselskab BRF Kredit: Postfunktionærernes Andels-Boligforening, Tømmerup Haveby, 8 m af Tømmerup Boligorganisationen Tårnby 44, afd. 7, Vægterparken Boligorganisationen Tårnby 44, afd. 8, etape 1, Randkløvehuse Boligorganisationen Tårnby 44, afd. 8, etape 2, Randkløvehuse Andelsboligforeningen Jonshøj Andelsboligforeningen Rødehøj Boligorganisationen Tårnby 44, afd. Enigheden (del af afd. 3) Boligorganisationen Tårnby 44, afd. 5, Kastruphuse (Skovmarken) Boligorganisationen Tårnby 44, afd. 3, Tårnbyparken 1-2 ("kilometerhuset")

194 Oprindelige Kommunens lånebeløb/ garanti restgæld 31. dec Nykredit: Den almennyttige A/B Vibo, afd. 110, Gartnertoften Den selvejende institution Lufthavnsparken, Solgården II Den selvejende institution Lufthavnsparken, Solgården III Den selvejende institution Lufthavnsparken, Siirbo Realkredit Danmark: Postfunktionærernes Andels-Boligforening, Tømmerup Haveby, 15 c af Tømmerup Postfunktionærernes Andels-Boligforening, Tømmerup Haveby, 8 m af Tømmerup Andelsboligforeningen Vævergården Den selvejende institution Lufthavnsparken, Siirbo LR Realkredit: Den almennyttige A/B Vibo, afd. 110, Gartnertoften Beboerindskudslån 115 lån

195 Oprindelige Kommunens lånebeløb/ garanti restgæld 31. dec Vejlån Arbejdernes Landsbank, Filialen på Kongelundsvej: Grundejerforeningen Løjtegårdens Villaby BankNordik, Tårnby Afdeling: Grundejerforeningen Testrup Alle Danske Bank, Nytorv Afdeling: Grundejerforeningen Kristian den II's Villaby Jyske Bank, Sundbyvester Plads Afdeling: Grundejerforeningen Løjtegårdsvænge Nordea, Erhvervsafdeling København: Grundejerforeningen Kløvergården

196 Oprindelige Kommunens lånebeløb/ garanti restgæld 31. dec Øvrige garantiforpligtelser HMN Naturgas I/S: Lån optaget af HMN Naturgas I/S, for hvilke kommunen hæfter solidarisk med 56 andre kommuner (Tårnby Kommune 1,4465 %) CTR - Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S: Lån optaget af CTR, for hvilke kommunen hæfter solidarisk med Frederiksberg, Gladsaxe, Gentofte og Københavns kommuner (Tårnby Kommune 5,0 %) ARC - I/S Amager Ressourcecenter: Lån optaget af I/S Amager Ressourcecenter, for hvilke kommunen hæfter solidarisk med København, Frederiksberg, Dragør og Hvidovre kommuner (Tårnby Kommune 7,14 %) ARC I/S Amager Ressourcecenter: Garanti udstedt af I/S Amager Ressourcecenter vedrørende nedlukning og efterbehandling af deponeringsanlægget AV Miljø, for hvilken kommunen hæfter solidarisk med København, Frederiksberg, Dragør og Hvidovre kommuner (Tårnby Kommune 7,19 %) Udbetaling Danmark: Lån optaget af Udbetaling Danmark, for hvilke kommunen hæfter solidarisk med samtlige 98 kommuner (Tårnby Kommune 0,75 %, jfr. fordelingsnøgle efter befolkningstal)

197 Oprindelige Kommunens lånebeløb/ garanti restgæld 31. dec Bygningsfonden Den Blå Planet: Kommunal underskudsgaranti for driften i Bygningsfonden Den Blå Planet, således at fonden kan godkendes som kulturinstitution Bygningsfonden Den Blå Planet: Realkreditlån optaget af Bygningsfonden Den Blå Planet, for hvilket kommunen hæfter for betaling af 30,0 mill. kr. af restgælden Tårnbyforsyning Varme A/S: Lån optaget af Tårnbyforsyning Varme A/S i KommuneKredit, for hvilket kommunen hæfter som garant Tårnbyforsyning Vand A/S: Lån optaget af Tårnbyforsyning Vand A/S i KommuneKredit, for hvilket kommunen hæfter som garant Tårnbyforsyning Spildevand A/S: Lån optaget af Tårnbyforsyning Spildevand A/S i KommuneKredit, for hvilket kommunen hæfter som garant I alt

198 Eventualforpligtelser Trafikselskabet Movia: Trafikselskabet Movia finansieres ved billetsalg og tilskud fra samtlige kommuner og regioner øst for Storebælt. Lov om trafikselskaber siger ikke noget om hvem der hæfter for selskabsgælden. Restgælden på Movias lån pr. 31. december 2013 udgør i alt 511,1 mill. kr. Tårnby Kommunes andel af gælden udgør 7,2 mill. kr., baseret på vedtaget fordeling af tilbagebetaling af renter og afdrag. Pensionsforpligtelser Tjenestemænd ansat ved Tårnby Kommune december 2013: årige årige årige årige årige 2 I alt 76 Ifølge regnskab 2013 er forbrugt kr. til tjenestemandspensioner og i budget 2014 er afsat kr. til formålet. I forbindelse med lærernes kommunalisering blev kommunen, ved afskedigelser, forpligtet til at afholde udgiften til lærernes pensionering til det fyldte 63,5 år. I 2013 indbetalte Tårnby Kommune kr. til Økonomistyrelsen. Heraf vedrører kr. medarbejdere der er overført til Staten (opkrævning og skat). 196

199 Udførelse af opgaver for andre myndigheder Udførelse af opgaver for andre myndigheder 197

200

201 Udførelse af opgaver for andre myndigheder Kommuner, som udfører opgaver for andre offentlige myndigheder, skal for hver enkelt opgave foretage en løbende registrering af de med opgaven forbundne indtægter og omkostninger. I kommunens årsregnskab optages i det år, hvor en opgave afsluttes, en regnskabsmæssig redegørelse for opgaven, herunder for eventuelle afvigelser i forhold til omkostningskalkulationen. I den regnskabsmæssig redegørelse sammenholdes de forventede omkostninger, som kommunen har beregnet i forkalkulationen, med de faktiske omkostninger ved udførelsen af opgaven. Der redegøres for afvigelser mellem forkalkulationen og de faktiske omkostninger ifølge regnskabet. Den regnskabsmæssige redegørelse bør ligeledes indeholde oplysninger om opgavens karakter, hvem der har udført den og andre forhold af generel interesse. Der skal udarbejdes en redegørelse for hver enkelt opgave. Redegørelsen skal også omfatte eventuelle supplerende opgaver, der ikke var omfattet af den oprindelige opgave. Tårnby Kommune har ikke i Regnskab 2013 udført opgaver for andre myndigheder. 199

202

203 Leasingarrangementer Leasingarrangementer 201

204

205 Redegørelse vedrørende leasingarrangementer LEASINGARRANGEMENTER Ifølge krav fra ministeriet skal bemærkningerne til regnskabet indeholde en redegørelse om i hvilket omfang kommunen har indgået leasingarrangementer, herunder Saleand-lease-back arrangementer. Tårnby kommune har indgået tre leasingarrangementer. Der er ikke indgået nogen Sale-and-lease-back aftaler. De tre leasingaftaler omfatter: 1. Kopimaskiner, Bibliotekerne 2. Kopimaskiner, Skolerne 3. Klinikudstyr, Tandplejen Ad 1. Kopimaskiner, Bibliotekerne Pr.1. september 2009 er der indgået ny leasingaftale vedrørende 5 kopimaskiner. Aftaleperioden er på 48 måneder gældende fra den 1. september 2009 til den 1. september Den årlige udgift udgør kr. som betales forud. Efter kontraktens udløb er kommunen pligtig til på anfordring, at anvise en køber af de leasede genstande, til den på tidspunktet opgjorte markedsværdi. Da leasingaftalen udløb den 1. september 2013 købte Biblioteket maskinerne for en pris af kr. Ad 2. Kopimaskiner, Skolerne Pr. 1. september 2010 er der indgået ny leasingaftale vedrørende 28 kopimaskiner til kommunens folkeskoler, Ungdomsskolen, Musikskolen, Heldagsinstitutionen og Pædagogisk Udviklingscenter. Aftaleperioden er på 48 måneder gældende fra den 1. september 2010 til den 1. september Den halvårlige udgift i 2013 har udgjort kr. svarende til kr. i helårlig udgift og betales halvårligt forud med første forfaldsdag den Efter kontraktens udløb er kommunen pligtig til på anfordring, at anvise en køber af de leasede genstande til den på tidspunktet opgjorte markedsværdi. Ad 3. Klinikudstyr, tandplejen Pr. 1. juli 2013 er der indgået leasingaftale vedrørende en behandlingsenhed til anvendelse på Skelgårdsskolens tandklinik. Aftaleperioden er på 48 måneder gældende fra den 1. juli 2013 til 1. juli Den årlige udgift udgør kr. og betales forud med første forfaldsdato den 1. juli Kommunen er ved aftalens udløb pligtig til, på anfordring, at anvise en køber af de leasede genstande til den på tidspunktet opgjorte markedsværdi, som anslås til kr. 203

206 Redegørelse vedrørende leasingarrangementer Den samlede fremtidige forpligtigelse (i hele kr.) vedrørende leasingaftaler ser således ud: Leasingaftale: Regnskab 2013 Budget 2014 Overslagsår 2015 Overslagsår 2016 Overslagsår 2017 Efterfølgende år I alt Kopimaskiner, Bibliotekerne Kopimaskiner, Skolerne Klinikudstyr, Tandplejen I alt

207 Specialregnskaber Specialregnskaber 205

208

209 Specialregnskaber Regnskab over kirkelige skatter og afgifter Kommunens tilgodehavende pr. 1. januar Forskudsbeløb Landskirkeskat Kastrup sogn Korsvejens sogn Tårnby sogn Skelgårds sogn Kirkekassen I alt Resultat Kommunens gæld pr. 31. december

210 Specialregnskaber Regnskab over Tårnby Kommunes Affaldshåndtering Drift Udgifter Indtægter Husholdningsaffald Generel administration Administrationsudgifter Forrentning af kommunens gæld, 1,00 % Ordninger for dagrenovation - restaffald Forrentning af kommunens gæld, 1,00 % Ordninger for storskrald og haveaffald Forrentning af kommunens gæld, 1,00 % Ordninger for glas, papir og pap Forrentning af kommunens gæld, 1,00 % Ordninger for farligt affald Forrentning af kommunens gæld, 1,00 % Genbrugsstationer Administrationsudgifter Forrentning af kommunens gæld, 1,00 % Driftsresultat, reduktion af forsyningsvirksomhedens tilgodehavende Status Husholdningsaffald Kommunens gæld til forsyningsvirksomheden (konto ) Saldo primo 001 Ordning for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Øvrige ordninger Kommunens gæld til forsyningsvirksomheden

211 Specialregnskaber Saldo ultimo 001 Ordning for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald Genbrugsstationer Øvrige ordninger Kommunens gæld til forsyningsvirksomheden Specifikationer: Se konto Regnskab over Tårnby Kommunes mellemværende med Tårnby Forsyning Status Kommunens gæld til Tårnby vandforsyningen (konto ) Saldo primo Afdrag af gæld Kommunens gæld til Tårnby vandforsyningen pr. 31. december Regnskab over Tårnby Kommunes mellemværende med Tårnby Forsyning Status Kommunens tilgodehavende i Tårnby kloakforsyningen (konto ): Saldo primo Afdrag Tårnby kloakforsyning Kommunens tilgodehavende pr. 31. december

212

213 Omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand Omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand 211

214

215 Omkostningskalkulation ved kommunal leverandør af personlig og privat bistand Omkostningskalkulation vedrørende private leverandører 2013 Nedenstående omkostningskalkulation viser de budgetterede priser på hjemmehjælp samt de efterberegnede priser på baggrund af regnskabsresultatet for Som udgangspunkt skal der ifølge bekendtgørelsen foreligge priskrav på følgende ydelser: Praktisk hjælp Personlig hjælp, hverdag og Personlig hjælp, øvrig tid Følgende priser har været gældende i 2013: Pr. time praktisk hjælp Pr. time personlig pleje, hverdagstimer Pr. time personlig pleje, øvrig tid 350 kr. 403 kr. 507 kr. Udregning af timepriserne De enkelte priser er beregnet ud fra Regnskab 2013 og antallet af leverede hjemmehjælpstimer i 2013 ud fra formlen: Pris pr. time = Samlede omkostninger for perioden Samlede antal leverede timer i perioden I regnskabstallene er medtaget alle omkostninger til udførelse af hjemmehjælpstimerne i 2013 heri også omkostninger til de opgaver, den centrale administration udfører for Den Kommunale Hjemmepleje. Omkostningerne er opdelt i direkte omkostninger og fællesomkostninger i henhold til KL's prisberegningsmodel. Regnskabets fordeling på de tre prisgrupper fastsættes ud fra en opgørelse af brugertidsprocenten, BTP, for de enkelte prisgrupper heri også taget hensyn til løntillæg på skæve tidspunkter. Opgørelse af de samlede leverede timer De samlede leverede hjemmehjælpstimer er opgjort via udtræk fra det elektroniske system CSC Omsorg over Den Kommunale Hjemmeplejes registreringer. Der er korrigeret for inaktive perioder, som følge af indlæggelser, ferie mv. Der er desuden korrigeret for akut-ydelser og aflysninger. Timerne bliver fordelt på de tre prisgrupper via udtræk fra CSC Omsorg. Efterregulering på baggrund af regnskab for 2013 I februar 2013 er timepriser for 2013 på områderne beregnet ud fra regnskab 2013, og det faktisk antal leverede hjemmehjælpstimer i Som følge af ny lovgivning skal der ikke længere ydes efterregulering til private leverandører. Priserne er beregnet til: Pr. time praktisk hjælp Pr. time personlig pleje, hverdagstimer Pr. time personlig pleje, øvrig tid 384 kr. 432 kr. 553 kr. 213