Kurser 2016 Familieplejere

Transkript

1 Kurser 2016 Familieplejere Kursus Dato AMU kurser Konflikthåndtering Børn og unge med adfærdsog kontaktforstyrrelser Dokumentation d & d & d september d & d

2 Lidt om AMU Kurser målrettet familieplejere Følgende er AMU kurser målrettet familieplejere. Her kan komme deltagere fra alle kommuner. Da en normal AMU dag er på 7,4 timer, har vi forlænget kurserne med en dag, således at dagene ligger fra kl , så man kan nå at bringe og hente sine børn. Man tilmelder sig via Her skal du søge kurset ud på navn på kurset eller kviknummeret, som du finder under det AMU kursus, du ønsker det deltage på. Du skal derefter sende en mail til din familieplejekonsulent om, hvilket kursus du har tilmeldt dig. Hvad er specielt ved AMU kurser? Der tilstræbes et højt fagligt niveau på kurserne, dog må man ikke undervise på f.eks. diplomniveau. AMU kurserne giver mulighed for at fordybe sig i et emne og arbejde med det fra flere vinkler. Det gør, at det bliver nemmere at overføre det lærte til sin egen hverdag. Undervisningen er praksisnær, hvilket betyder, at undervisningens mål er, at det lærte kan overføres til praksis, ligesom deltagernes egne erfaringer inddrages. AMU kurser har bestemte mål for, hvilke emner der skal indgå i undervisningen. Disse mål skal overholdes. AMU kurser er målrettet erhvervsuddannede, men deltagere med en mellemlang videregående uddannelse kan også deltage mod betaling. AMU kurser er gratis for målgruppen, der er betaling for deltagere med en mellemlang videregående uddannelse. Der gives refusion til arbejdsgiver, hvis deltageren er indenfor målgruppen Ved spørgsmål er SOSU Nyk er aldrig længere væk end en mail eller telefonopkald. Dorte Hudlebusch: dhu@sosunyk.dk Tlf:

3 4 dages AMU kursus (41687) KONFLIKTHÅNDTERING d maj & 30 maj Konflikter er en del af livet, men noget som mange ønsker at undgå. Som familieplejer er man ekstra udsat for at ende i konfliktsituationer, fordi man har så mange samarbejdskontakter, der ofte kan have forskellige Interesser omkring barnet. Konflikter huskes mange måneder, ofte år, efter de er startet, og kan hæmme samarbejder på mange planer. Derfor er det vigtigt, at kunne håndtere dem, så de ikke når at udvikle sig til dårlige oplevelser. Her gås i dybden med, hvad en konflikt egentlig er. Konflikttyper Du bliver trænet i at identificere, analysere og løse konflikter Du vil lære at bruge udvalgte modeller Du vil på kurset få redskaber til at blive bevidst om dine egne konfliktmønstre, både de der viser sig i de professionelle og ikke professionelle relationer Der veksles mellem teori og praksis og tages udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer, hvor vi er sammen om at udvikle en anerkendende og humoristisk stemning. Du vil modtage et brev med yderligere oplysninger inden start. OBS: Det er et 3 dages AMU kursus (Konflikthåndtering i SOSU arbejdet) som afholdes over 4 dage fra kl , så man kan nå at aflevere og hente børn. Lotte Frøik gennemgående underviser cand.mag. i dansk med tilvalg i filosofi og teologi. Underviser i professions- og relationspraksis, med speciale i filosofisk dialog, konflikthåndtering og refleksionsprocesser m.m. Læs mere på Alle dage kl Lokale Se informationstavle Via Kviknummer: 16NY Titel: Konflikt håndtering i SOSU arbejde Ingen eller kort uddannelse: Gratis. Kr ,45 sfrist d I det daglige arbejde kan deltageren genkende og reagere ved tegn på konflikt ud fra viden om konflikters opståen, udvikling og afslutning Deltageren kan medvirke til at forebygge konflikter med afsæt i viden om konflikttyper, egen rolle og forhold, der ansporer til konflikter. Ved hjælp af kendskab til grundlæggende konflikthåndteringsmetoder kan deltageren bidrage til, at konflikter håndteres og afsluttes professionelt på en konstruktiv og udviklende måde Deltageren kan endvidere basere sit konflikthåndterende arbejde på servicelovens afsnit om brugerinddragelse eller sundhedslovens værdi om at sikre respekten for det enkelte menneske.

4 AMU kursus (40630) Børn og unge med adfærds og kontaktforstyrrelser Den september & september 2016 Antallet af børn og unge med adfærds og kontaktforstyrrelser er stigende. De kan være svære at rumme, hvis man mangler viden omkring disse børn og unge. Hvordan kan man indgå i relationer med disse børn og stille forventninger og krav, der bedst modvarer barnets/den unges funktionsniveau og udviklingsbehov? Følelser, sanser, motorik og kognition der understøtter barnets den unges kompetenceudvikling Arv og miljø De forskellige diagnoser årsager og de mest almindelige behandlingstilbud Social pædagogisk bistand Omsorgsgiverens og de professionelles egen adfærd KRAB modellen De mange samarbejder Hovedoverskrifter for de 4 dage Dag 1: Arv, miljø, trivselsproblemer og samfundets mange diagnoser Dag 2: Hyppigst forekommende udviklingsforstyrrelser Dag 3: KRAB modellen pædagogiske løsninger Dag 4: Besøg på temadag: Leg og aktiviteter i en neurosekventiel optik Undervisernes kompetencer De vil være forskellige undervisere på forløbet. Alle med erfaring indenfor områderne. Alle dage kl d kl Lokale: Se informationstavle Kviknummer: 16NY på hjemmesiden: Ingen eller kort uddannelse: Gratis. Kr. 1638,95 sfrist Deltageren kan med udgangspunkt i det enkelte barns eller den enkelte unges unikke behov yde socialpædagogisk bistand til børn og unge med adfærds- og kontaktforstyrrelser. Deltageren har viden om de hyppigst forekommende udviklingsforstyrrelser såsom autisme (herunder Aspergers syndrom), ADHD og Tourettes syndrom samt om trivselsproblemer hos børn og unge. Deltageren arbejder ud fra viden om forskellige reaktionsmønstre. Deltageren har forståelse for egen adfærds betydning for samspillet med barnet eller den unge og kan agere som tydelig, respektfuld og indfølende voksen ved at fremstille krav og forventninger, som modsvarer barnets eller den unges funktionsniveau og udviklingsbehov. Deltageren kan samarbejde med kolleger i forhold til den planlagte socialpædagogiske indsats og videregive sine faglige observationer i relation til det daglige arbejde og i forbindelse med visitationer og bevillinger.

5 4 dages AMU kursus (40142) Dokumentation - dit og barnets sikkerhed Dokumentation og evaluering i pæd/sosu arbejde den november & 17 november 2016 Dokumentation er en vigtig og lovpligtig del af arbejdet, der danner baggrund for, hvordan de mange samarbejder omkring barnet skal forløbe. Det kan være svært at dokumentere, så alle kan forstå hvad der menes. Det er derfor vigtigt at lære metoder, der kan lette dokumentationen. Hvordan kan dokumentation hjælpe med at sikre synligheden om de små, men ofte meget vigtige fremskridt? Egne statusudtalelser ICS, hvorfor og hvordan skal det bruges? Forskel på personlig og professionelt sprog Konsekvenser ved henholdsvis god og mangelfuld dokumentation Den vigtige livshistorie At sikre sig (bevise), at der er arbejdet med det aftalte Dokumentere trivsel den tid der bruges på særlige handlinger i dagligdagen, der sikrer forsat trivsel hos barnet Andre medier til dokumentere end det skrevne ord Hovedoverskrifter for de 4 dage Dag 1: ICS for dokumentation, kvalitetsudvikling i familieplejen, ICS. Dag 2: Barnet er udgangspunktet. Dokumentation af barnets liv og oplevelser Dag 3: I dybden med statusrapporter, inspirationsopgave med hjem Dag 4: Erfaringer fra sidst. Arbejde med egne statusudtalelser. At holde dokumentationen ved lige Undervisernes kompetencer Speciale i kvalitet, dokumentation Dansklærer erfaring med statusudtalelser Konsulent med erfaring i ICS systemet Familieplejekonsulenter erfaringer med statusrapporter Livshistoriers betydning - konsulent Alle dage kl Lokale: Se informationstavle Kviknummer: 16NY på hjemmesiden: Ingen eller kort uddannelse: Gratis. Kr. 1638,95 sfrist Deltageren kan indgå i arbejdet med at dokumentere og evaluere målene i pædagogisk arbejde. Deltageren har kendskab til forskellige former for dokumentation som en måde at præcisere og udvikle opstillede mål og metoder på og kan inddrage de retslige og etiske aspekter i valget af dokumentationsformer. Deltageren kan indgå i arbejdet med at iagttage, beskrive og analysere egen daglig praksis med henblik på en vurdering af, om denne leder frem mod de opstillede mål og en udvikling af praksis. Deltageren kan videregive observationer til relevante samarbejdspartnere og indgå i dialog med disse om fremtidige handlemuligheder.