Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Transkript

1 Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

2 Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) 27 Social- og Sundhedsskoler i hele Danmark som en del af forskningsprogrammet FOR-SOSU. FOR- SOSU står for Fastholdelse Og Rekruttering af Social- og Sundhedshjælpere og -assistenter. En del af dette forskningsprogram er den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af nyuddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter (SOSU er). Undersøgelsen af de nyuddannede SOSU er har til formål at belyse, hvad der har betydning for, om de nyuddannede får arbejde, forlader arbejde, bliver i arbejde og får positive eller negative helbredsændringer de første år i jobbet som SOSU. Hvem deltog i undersøgelsen i 2004? I alt besvarede SOSU-elever spørgeskemaet i 2004 umiddelbart før de afsluttede deres uddannelse. Dette gav undersøgelsen en samlet svarprocent på 90%. Svarprocenterne varierede fra skole til skole, hvor de højeste svarprocenter lå på 100% og den laveste på 79%. Blandt de elever som deltog i undersøgelsen i 2004 var (69%) ved at afslutte udannelsen som social- og sundhedshjælper og (31%) ved at afslutte udannelsen som social- og sundhedsassistent. Kønsfordelingen var ca. 94% kvinder og 6% mænd for begge uddannelser. Gennemsnitsalderen var 32,3 år for elever på hjælperuddannelsen og 33,7 år for elever på assistentuddannelsen. 1

3 Samarbejdet mellem AMI og skolerne Der var et godt samarbejde mellem AMI s medarbejdere og skolernes kontaktpersoner. Dette bar frugt, idet så mange elever deltog i undersøgelsen og svarprocenten dermed blev høj. Som tak for hjælpen, tilsender vi nu hver enkelt skole en tilbagemelding med resultater fra de spørgsmål, der omhandler elevernes syn på uddannelsen. Her er jeres skoles resultater set i forhold til det samlede resultat på landsplan for alle skoler. Hver pjece er specifik og jeres skoles resultater er ikke offentliggjort for de andre skoler. Social og Sundhedsskolen i Horsens Under de besøg vi havde på jeres skole i 2004 besvarede i alt 148 elever spørgeskemaet. Det giver jeres skole en meget flot svarprocent på 98%. Af de elever som deltog i undersøgelsen læste 70% til social- og sundhedshjælper og 30% til social- og sundhedsassistent. Ca. 96,6% var kvinder og 3,4% mænd. Gennemsnitsalderen var 28,7 år for elever på hjælperuddannelsen og 34,5 år for elever på assistentuddannelsen. Der er en lidt større procentdel af kvinder blandt eleverne på Horsens Social- og Sundhedsskole sammenlignet med det mønster, der ses på landsplan. Gennemsnitsalderen blandt hjælperelever fra Horsens er lavere end landsgennemsnittet (32,3 år), hvorimod gennemsnitsalderen blandt assistenteleverne er højere end for landsgennemsnittet (33,7 år). 2

4 1. Motivation for at vælge en Social- og Sundhedsuddannelse Figur 1. Motivation for at vælge uddannelsen Lyst til at arbejde med mennesker Lyst til at hjælpe andre Interesse for området Mulighed for at læse videre Tidligere arbejdet indenfor området Vigtigt at få en uddannelse Det er en kort uddannelse Det giver sikker beskæftigelse Mulighed for at arbejde selvstændigt Procent (%) Elevernes svar på spørgsmålet Hvad fik dig til at vælge en uddannelse som social- og sundhedshjælper/assistent? kan ses på figur 1. Eleverne kunne vælge at angive flere svar. Figuren viser de 9 svar flest har angivet som motivation for at vælge uddannelsen. De tre hyppigste svar er lyst til at arbejde med mennesker (89%), lyst til at hjælpe andre (71%) og har interesse for området (69%). De svar eleverne på Horsens Social- og Sundhedsskole har givet er sammenfaldende med de svar, der er givet af SOSU-elever på landsplan. I Horsens, ligesom på landsplan, er de elever, som gennemfører en Social- og Sundhedsuddannelse, således kendetegnet ved at vælge uddannelsen ud fra interessemotiver. 3

5 2. Elevernes vurdering af deres uddannelse Figur 2. Tilfredshed med uddannelsen Procent (%) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Horsens Landsplan Meget utilfreds På Horsens Social- og Sundhedsskole er elevernes syn på deres uddannelsen overvejende positivt og størstedelen af eleverne er enten meget tilfredse (26%) eller tilfredse (59%) med deres uddannelse. Elever på Horsens Social- og Sundhedsskole har stort set svaret, som alle elever på landsplan. På spørgsmålet Ville du vælge den samme uddannelse, hvis du skulle vælge igen i dag? er svarfordelingen blandt eleverne på Horsens Social- og Sundhedsskole følgende: 84% af eleverne svarer Ja, helt sikkert eller Ja, temmelig sikkert. 10% af eleverne svarer Muligvis 5% af eleverne svarer Nej, sikkert ikke eller Nej, helt sikkert ikke. Andelen af elever på Horsens Social- og Sundhedsskole der er positivt indstillet for at vælge uddannelsen igen er større end den tilsvarende andel af SOSUelever på landsplan. 4

6 I Horsens såvel som på landsplan er størstedelen af de elever, der gennemfører en Social- og Sundhedsuddannelse, således tilfredse med deres uddannelse og ville vælge den samme uddannelse igen. 3. Elevernes vurdering af deres praktikophold Eleverne er blevet spurgt om, hvorledes de vurderer deres praktikophold. På figur 3 kan ses, hvordan eleverne i Horsens og på landsplan har svaret. Størstedelen af eleverne på Horsens Social- og Sundhedsskole vurderer deres praktikophold som meget gode eller overvejende gode (66%). Omkring en tredjedel af eleverne vurderer deres praktikophold som både gode og dårlige (32%) Der er kun få elever, der har vurderet deres praktikophold som overvejende dårlige eller meget dårlige (2%). Figur 3. Vurdering af praktikophold Procent (%) Horsens Landsplan Meget / Overvejende gode Både gode og dårlige Overvejende/ Meget dårlige I forhold til SOSU-eleverne i hele landet er der lidt færre elever fra Horsens Social- og Sundhedsskole, der vurderer deres praktikophold som gode. Mens der er lidt flere af eleverne i Horsens, der har vurderet, at deres praktikophold er både gode og dårlige. 5

7 Af tabel 1 fremgår det, hvor mange procent af eleverne på Horsens Social og Sundhedsskole, der har været udsat for mobning, vold eller trusler om vold under deres uddannelsesforløb. Tabel 1. Mobning og vold/trusler om vold Horsens (%) Landsplan (%) Mobning På SOSU-skole 3% 2% I praktikperiode 6% 4% Vold/trusler om vold I praktikperioden 14% 9% Der er en større andel af eleverne i Horsens, der har været udsat for mobning i forbindelse med deres uddannelsesforløb end på landsplan. I praktikperioden har 14% af eleverne oplevet vold eller trusler om vold. På Horsens Social- og Sundhedsskole har godt hver fjerde assistentelev (27%) oplevet vold eller trusler om vold i deres praktikperioder i forhold til hjælpereleverne (8%). På landsplan er der også relativt flere assistentelever, der oplever vold eller trusler om vold i deres praktikperiode end hjælperelever. Af de elever som har færdiggjort en SOSU-uddannelse i Horsens er der knap en tredjedel, der har vurderet deres praktikophold til at være både gode og dårlige og 14% af eleverne har oplevet vold eller trusler om vold i løbet af deres praktikperiode. Praktikperioderne er en vigtig del af uddannelsesforløbet. Samtidig er praktikperioderne også en stor årsag til frafald på SOSU-uddannelserne 1. Det er derfor vigtigt, at eleverne oplever deres praktikperioder som gode. 1 AMI-rapport 58 Social- og sundhedshjælpere og assistenter. Antal, flow og årsager til frafald under og efter endt uddannelse. 6

8 4. Det fremtidige arbejde Figur 4.1 Arbejder i branchen om 5 år Procent (%) Horsens Landsplan Helt sikkert Temmelig sikkert Muligvis Sikkert ikke Helt sikkert ikke Figur 4.1 viser elevernes svar på spørgsmålet Regner du med at arbejde som social- og sundhedshjælper/assistent om 5 år?. En stor del af eleverne fra Horsens Social- og Sundhedsskole svarer, at de helt sikkert (36%) eller temmelig sikkert (28%) regner med at arbejde som social- og sundhedshjælper/assistent om 5 år. Omkring en fjerdedel af eleverne svarer muligvis (24%), mens 13% af eleverne svarer, at de sikkert ikke eller helt sikkert ikke regner med at arbejde som social- og sundhedshjælper/assistent om 5 år. I forhold til ønsket om at fastholde SOSU er i branchen er det vigtig at vide, at der ved uddannelsens afslutning i Horsens er godt en tredjedel af eleverne (37%), der muligvis, sikkert ikke eller helt sikkert ikke regner med at være i branchen efter 5 år. 7

9 På spørgsmålet Hvad vil du gerne, når du har afsluttet din uddannelse? er svarfordeling blandt eleverne på Horsens Social- og Sundhedsskoles følgende: Tabel 2. Ønsket arbejdsområde blandt SOSU-elever i Horsens og på landsplan Hjælper (%) Assistent (%) Plejehjem 54% (50%) 30% (28%) Videreuddannelse 44% (42%) 34% (31%) Hjemmeplejen 40% (46%) 16% (22%) Døgnpleje/bofællesskab 20% (18%) 43% (43%) Andet 11% (9%) 30% (21%) Sygehus 9% (14%) 73% (55%) Anden branche end SOSU 2% (5%) 0% (3%) Ved ikke 2% (2%) 0% (2%) (Værdierne for SOSU-elever på landsplan vises i parentes) Tabellen viser, hvad henholdsvis eleverne på hjælper- og assistentuddannelsen i Horsens kunne tænke sig at beskæftige sig med efter, at de har færdiggjort deres uddannelse. De tre hyppigste svar blandt hjælpereleverne er plejehjem, videreuddannelse og hjemmeplejen. De tre hyppigste svar blandt assistenteleverne er sygehus, døgnpleje/bofællesskab og videreuddannelse. Blandt assistenteleverne i Horsens er der en noget større andel, der ønsker at arbejde på sygehuse (73%) set i forhold til resultaterne på landsplan (55%). Samtidig er andelen af assistenter der ønsker at arbejde i hjemmeplejen mindre en andelen på landsplan. En større andel af hjælpereleverne i Horsens end på landsplan ønsker at arbejde på plejehjem, mens færre af hjælpereleverne i Horsens svarer, at de gerne vil arbejde på sygehuse i forhold til landsgennemsnittet. 8

10 Figur 4.2 viser, hvad eleverne i Horsens lægger vægt på i deres kommende arbejde. Eleverne kunne vælge at angive flere svar. Figur 4.2 Det kommende arbejde Gode kolleger Have fast arbejde Faglig udvikling Have ansvar Selvstændigt arbejde Gode arbejdstider God løn Ledende stilling Procent (%) Størstedelen af eleverne svarer, at gode kolleger (85%) er vigtigt. Fast arbejde (76%), faglig udvikling (72%) og have ansvar (66%) er også vægtet højt i elevernes kommende arbejde. SOSU-eleverne i Horsens skiller sig ud fra resultatet på landsplan ved at de samlet set sætter det at have fast arbejde højere end faglig udvikling. Ellers stemmer resultaterne fra eleverne i Horsens overens med de samlede resultater fra SOSU-elever i hele landet. 9

11 Resultaternes begrænsninger Resultaterne præsenteret i denne pjece er fra første del af undersøgelsen og resultaterne i denne pjece kan således kun give et her og nu billede. Med de næste undersøgelser, som udføres, er målet at se, om der er en sammenhæng mellem de svar eleverne har givet umiddelbart før de afslutter deres uddannelse og hvordan deres arbejdsliv bliver. Hele undersøgelsen er planlagt til at løbe over tre år. Resultaterne er opgjort ud fra de elever, som har gennemført deres uddannelse. Vi ved således ikke noget om den gruppe af elever, der er stoppet på uddannelserne undervejs. Det videre forløb af undersøgelsen Undersøgelsen af nyuddannede SOSU er følger eleverne i årene efter de har afsluttet deres uddannelse. Eleverne får tilsendt et spørgeskema henholdsvis ét og to år efter uddannelsens afslutning, hvor de er trådt ud på arbejdsmarkedet. I det andet spørgeskema spørger vi bl.a. til, hvilke veje de nyuddannede SOSU er har valgt at gå efter deres uddannelse og hvorfor. Vi spørger også til, hvordan de har det, der hvor de arbejder, med særlig vægt på hvordan deres arbejdsmiljø og helbred er. Forskningsprogrammet FOR-SOSU gennemføres af en gruppe på ca. 15 forskere fra Arbejdsmiljøinstituttet. Gruppen arbejder tværfagligt og er bredt sammensat med bl.a. fysiologer, psykologer og sociologer. 10

12 Er I interesseret i at vide mere om undersøgelsen, kan I løbende holde jer orienteret på vores hjemmeside I er også velkomne til at kontakte projektleder Annie Høgh, tlf. nr , eller mail ah@ami.dk, hvis I har yderligere spørgsmål eller kommentarer til undersøgelsen. Pjecen er udarbejdet af stud.scient.san.publ. Mette Øllgaard Jakobsen i samarbejde med projektleder Annie Høgh og stud.scient.san.publ. Pernille Mikkelsen. Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø 11