Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
|
|
- Mikkel Philip Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
2 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til Ved globaliseringsaftalens udløb i 2012 videreførtes målsætningen om et årligt ph.d. optag på Det er formålet med denne beskrivelse at give en overordnet og talbaseret karakteristik af den satsning på ph.d.-området, som har ført til en fordobling af den årlige tilgang fra 2003 til 201o. Beskrivelsen af ph.d.-uddannelsen vil både dække udviklingen i tilgang og fuldførelse samt gennemsnitlige fuldførelsestider, afbruds- og fuldførelsesandele. Endelig opgøres de ph.d.- uddannedes status på arbejdsmarkedet med fokus på de nyuddannede. Tilgangstal Tabel 1. Tilgang til ph.d.-uddannelsen fordelt på institution Institution Antal Antal Antal Antal Antal Antal Aalborg Universitet Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus * 7 Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet Det Kongelige Danske Kunstakademi IT-Universitetet i København Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet I alt Note: * Anonymiseret grundet forekomst på 3 eller derunder Den øgede tilgang fra 2003 til 2013, som den fremgår af tabel 1, er i høj grad sket ved en bred udvidelse på stort set alle institutioner. Undtaget er i nogen udstrækning de mindre institutioner (Arkitektskolen Aarhus, Det Kongelige Danske Kunstakademi og It-Universitetet). 1 Uddannelses- og Forskningsministeriet 2
3 Tabel 2. Tilgang til ph.d.-uddannelsen fordelt på hovedområder Hovedområde Antal Antal Antal Antal Antal Antal Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt Udvidelsen har ført til en stigning i optaget på alle hovedområder, som vist i tabel 2. Stigningsgraden har været størst for de våde områder: naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab. Samlet set er tilgangen målt år 2013 mod 2003 steget med knap og de tre våde videnskabers andel af denne stigning er på ca. 84 procent. Til sammenligning antager andelen af den samlede stigning 16 procent for humaniora og samfundsfag (de tørre videnskaber). Tabel 3. Tilgang til ph.d.-uddannelsen fordelt på andel kvinder, andel internationale studerende og andel ordinære 3-årige forløb Antal påbegyndte ph.d.-forløb Heraf andel kvinder 41% 46% 46% 48% 47% 49% - Heraf andel internationale studerende 13% 13% 19% 24% 27% 26% - Heraf andel ordinære 3- årige forløb 95% 96% 93% 90% 92% 92% Note: Se nærmere for en definition af Internationale studerende beskrivelsen i afsnittet Metode data definitioner i slutningen af dette notat Som det fremgår af tabel 3, har andelen af kvinder, som er begyndt på et ph.d.-forløb været stigende og udgør i procent. Samtidig er der sket en udvidelse af den andel, som de internationale studerende udgør af den samlende tilgang. I 2013 udgjorde de internationale studerende godt en fjerdedel af den samlede tilgang. I løbet af den viste periode har der været øget fokus på opstart af de såkaldte 4+4-ordninger samt ordninger, hvor kandidatdelen af uddannelsesforløbet er inkorporeret i ph.d.-forløbet. På tilgangssiden dækker disse to ordninger samlet set op mod 150 årlige forløb i de senere år. De ordinære 3-årige forløb udgør dog stadig 90 procent eller mere af den samlede tilgang. Uddannelses- og Forskningsministeriet 3
4 Antal tildelte ph.d.-grader (fuldførte) Tabel 4. Tildelte grader (fuldførte på ph.d.-uddannelsen) fordelt på institution Institution Antal Antal Antal Antal Antal Antal Aalborg Universitet Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus 4 * Copenhagen Business School Handelshøjskolen Danmarks Tekniske Universitet Det Kongelige Danske Kunstakademi * 3 IT-Universitetet i København Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet I alt Note: * Anonymiseret grundet forekomst på 3 eller derunder Parallelt med tilgangen til ph.d.-uddannelsen (vist i tabel 1) har stort set alle institutioner oplevet vækst i antallet af tildelte grader i perioden 2003 til Bemærk, at antallet af fuldførte ph.d.- forløb optræder forskudt i forhold til den øgede tilgang til ph.d.-uddannelserne. Gennemsnitligt går der ca. 4 år fra tilgang til fuldførelse på ph.d.-uddannelsen. Målinger på, hvorledes det vil gå for de store tilgangsårgange, når de fuldfører og træder ind på arbejdsmarkedet, må derfor endnu afvente, at tilgangsårgangene 2010/2011 og fremefter fra og med år 2015 forventeligt fuldfører deres ph.d.- uddannelse. Tabel 5 viser antallet af fuldførte ph.d.-forløb er steget mere kraftigt på naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab. Den samlede stigning for disse tre hovedområder målt fra 2003 til 2013 er på 103 procent. Den tilsvarende samlede stigning for humaniora og samfundsfag taget under ét er på 50 procent. Totalt set er antallet af tildelte grader steget med godt 90 procent fra 2003 til Uddannelses- og Forskningsministeriet 4
5 Tabel 5. Tildelte grader (fuldførte på ph.d.-uddannelsen) fordelt på hovedområder Hovedområde Antal Antal Antal Antal Antal Antal Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt På alle hovedområder, med undtagelse af humaniora, er der sket en større stigning i antallet fuldførte på ph.d.-uddannelsen, jf. tabel 5. Tabel 6. Tildelte grader (fuldførte på ph.d.-uddannelsen) fordelt på andel kvinder, andel internationale studerende og andel ordinære 3-årige forløb Antal tildelte grader (fuldførte ph.d.-forløb) Heraf andel kvinder 41% 46% 46% 48% 47% 49% - Heraf andel internationale studerende 9% 10% 12% 13% 22% 25% - Heraf andel ordinære 3- årige forløb 99% 97% 95% 92% 94% 92% Som det fremgår af tabel 6, er der hen over perioden sket en stigning i andelen af kvinder blandt de fuldførte, og i 2013 er andelen af kvinder den samme (49 procent) i tilgangen (jf. tabel 3) og blandt fuldførte (jf. tabel 6). en af internationale studerende er steget over tid og udgør i 2013 hvert fjerde fuldførte forløb. en af ordinære forløb blandt de fuldførte ligger stabilt på et leje på godt 90 procent. Dermed udgør andelen 4+4- samt 3+5-forløb 6-8 procent af alle forløb. Det gælder både for tilgang og fuldførelse. Uddannelses- og Forskningsministeriet 5
6 Gennemsnitlige fuldførelsestider samt statusopgørelser over andel fuldførte og afbrudte forløb målt fra 3 til 6 år efter forløbenenes igangsættelse Tabel 7 Gennemsnitlig fuldførelsestid for de fuldførte forløb på ph.d.-uddannelsen 2003 til 2013 (angivet i år som decimaltal). (År for fuldførelse) Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt Anm.: Medregnet i de angivne fuldførelsestider er - ud over den tid, der går med bedømmelsen af ph.d.- afhandlingen - også den orlov, som den enkelte studerende måtte have undervejs i forløbet. De foreløbige opgørelser (lavet på tidligere udgaver af ph.d.-registeret dækkende data frem til og med udgangen af kalenderåret 2012) viser, at den gennemsnitlige indrapporterede orlovstid for de fuldførte i 2012 udgjorde et sted mellem 3 og 4 måneder. Den gennemsnitlige fuldførelsestid, jf. tabel 7, er på alle hovedområder faldet i perioden. Den gennemsnitlige fuldførelsestid var i ,2 år svarende til 4 år og 2 ½ måned, hvilket var reduceret til 4 år fra 2007 til 2013 (bortset fra en mindre stigning i 2009). Den gennemsnitlige fuldførelsestid for de kvindelige studerende ligger på 4,1 år i 2013 og for de mandlige studerende på 3,9 år samme år. I det følgende præsenteres status for de igangsatte ph.d.-forløb efter 3, 4, 5 og 6 år. Uddannelses- og Forskningsministeriet 6
7 Tabel 8 Status for de påbegyndte ph.d.-forløb i perioden efter hhv. 3, 4, 5 og 6 år Tilgang Status efter 3 år Status efter 4 år Status efter 5 år Status efter 6 år Startår Antal fuldført afbrudt fuldført afbrudt fuldført afbrudt fuldført afbrudt % 5% 44% 8% 71% 10% 80% 12% % 6% 46% 8% 72% 9% 82% 11% % 6% 47% 7% 75% 9% 83% 11% % 7% 47% 8% 74% 10% 82% 11% % 6% 52% 8% 76% 10% 83% 11% % 6% 49% 9% 73% 11% % 6% 48% 9% % 7% Anm.: De forløb, som hverken er afgangsmeldte som fuldførte eller afbrudte, kan være igangværende stadigvæk. Der kan være tale om forløb, som er blevet forlænget grundet orlov mv. Det er op til institutionerne løbende at bedømme de endnu ikke afgangsmeldte forløb med henblik på, om disse kan afgangsmeldes via indberetning til Danmarks Statistiks ph.d.-register. Tabel 8 viser en tendens til, at forløb, som er startet senere i den viste periode, har en lidt højere fuldførelsesandel stort set uanset statustidspunkt, men der ses dog undtagelser. en, som afbryder et ph.d.-forløb, er rimelig konstant, når der ses på status efter fire år eller mere. Det skal bemærkes, at en mindre men alligevel stigende andel af forløbene i form af ordningerne 4+4 samt 3+5 har længere fuldførelsestider end de ordinære 3-årige forløb, hvilket har betydning for den gennemsnitlige fuldførelsestid (vist i tabel 7) og statusopgørelserne i tabel 8. De fuldførte ph.d.er og arbejdsmarkedet En væsentlig parameter i bedømmelsen af overgangen til arbejdsmarkedet er, hvorvidt de nyuddannede efter endt uddannelse kan opnå beskæftigelse og undgå ledighed. Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved udtræk fra Danmarks Statistiks ledighedsregister lavet tidsserier for den del af de nyuddannede, som ikke trods jobsøgning opnår beskæftigelse. Der er tale om bruttoledighedsopgørelser, hvor den enkelte nyuddannedes ledighedsgrad måles i det kvartal, der indeholder halvårsdagen for fuldførelsen af uddannelsen. Opgørelserne vises i tabel 9. Uddannelses- og Forskningsministeriet 7
8 Tabel 9 Bruttoledighedsgraden mål for de nyuddannede med ph.d.-grad fordelt efter fuldførelsesår og hovedområde Kv2 Kv2 Dimittender Kv2 Kv2 Dimittender Dimittender Dimittender Dimittender Kv2 Dimittender Humaniora % 127 8% % % % % Naturvidenskab 280 4% 424 6% 521 8% % 531 8% 744 9% Samfund 135 3% 172 6% 241 5% 219 6% 188 8% 260 3% Sundhed 335 1% 351 2% 379 4% 404 5% 428 3% 491 3% Teknik 276 2% 172 3% 216 3% 274 7% 374 6% 321 9% Ph.d. i alt % % % % % % Note: Kv2 står for at opgørelserne af ledighedsgrad er baseret på den konstaterede bruttoledighedsgrad i det kvartal, som indeholder halvårsdagen for fuldførelsen af ph.d.-uddannelsen Note: Kalenderårsopgørelser baseret på ph.d.-registeret samt Danmarks Statistiks ledighedsstatstik Som det ses af tabel 9 oplevede ph.d.-uddannede i perioden efter 2008 og frem til 2011 en stigning i bruttoledighedsgraden, men siden har ledigheden stabiliseret sig. Dette bl.a. som en konsekvens af generelt stigende ledighed i perioden. Laveste ledighedsgrader ses for de ph.d.- uddannede indenfor sundhedsvidenskab, og den højeste ledighedsgrad ses for humaniora. Kv2 Ud over bruttoledighedsgraden er det relevant at se på de nyuddannedes status på arbejdsmarkedet, dvs. om de er beskæftigede, i udlandet, ledige eller uden for arbejdsmarkedet. Opgørelsesmetoden bag tabel 10 og 11 er beskrevet i metodebilaget til sidst. Tabel 10 De nyuddannedes beskæftigelse mv. bedømt ud fra beskæftigelsesstatistikken (RAS) samt ud fra oplysninger om udvandring Beskæftigede mv. Øvrige Antal nyuddannede Beskæftigede mv. Øvrige Antal nyuddannede Beskæftigede mv. Øvrige Antal nyuddannede Samfund 94% 6% % 6% % 7% 193 Humaniora 85% 15% % 11% % 14% 137 Teknik 96% 4% % 7% % 9% 395 Naturvidenskab 88% 12% % 11% % 15% 429 Sundhed 96% 4% % 6% % 5% 438 I alt 93% 7% % 8% % 9% Note: Udtræk fra ph.d.-registeret og den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS) Note: Antal nyuddannede i de enkelte år, dækker nyuddannede i perioden fra og med 1/6 året før til og med 31/5 det anførte år. De nyuddannedes status er opgjort 4-19 måneder efter fuldførelse alt efter hvilken oplysning, der er tale om (beskæftigelse mv. dækker summen af beskæftigelse og udvandring, øvrige dækker summen af ledige og udenfor arbejdsmarkedet) Som det fremgår af tabel 10, er andelen af beskæftigede meget høj i de tre viste år. Uddannelses- og Forskningsministeriet 8
9 Tabel 11 viser en opdeling af beskæftigede mv. (beskæftiget og i udlandet) og af øvrige (ledig og uden for arbejdsstyrken) for Tabel 11 De nyuddannedes beskæftigelse mv. bedømt ud fra beskæftigelses-statistikken (RAS) samt ud fra oplysninger om udvandring 2012 Beskæftiget I udlandet Ledig U.f. arbejdsstyrken Antal nyuddannede Samfund 78% 16% 4% 3% 193 Humaniora 74% 12% 8% 6% 137 Teknik 67% 25% 4% 5% 395 Naturvidenskab 62% 23% 6% 9% 429 Sundhed 85% 10% 1% 3% 438 I alt 73% 18% 4% 5% Note: Udtræk fra ph.d.-registeret og den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS) Bemærk, at ledighedstallene i tabel 11 er opgjort efter en anden metode end i tabel 9. Se evt. bilaget til sidst i dette notat Metode data definitioner, hvor forskellene er nærmere beskrevet. Af tabel 11 ses det, at 18 procent af de nyuddannede med ph.d.-grad i 2012 er udvandret. en er størst for uddannede fra hovedområderne teknik og naturvidenskab og mindst for sundhed. en af udvandrede for alle ph.d.-uddannede under et er steget en anelse over tid. I 2010 var andelen af udvandrede 14 procent og i 2011 på 16 procent. Udtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik giver mulighed for at fordele den del af arbejdsstyrken, som er aktiv på arbejdsmarkedet på sektorer (privat/offentlig) samt på brancher, jf. tabel 12. Tabel 12 viser, i hvilke sektorer de ph.d.-uddannede har fundet beskæftigelse. Sektorfordelingen fremgår dels for alle ph.d.-uddannede, dels for de nyligt ph.d.-uddannede (fra 2007 til 2011). Uddannelses- og Forskningsministeriet 9
10 Tabel 12 Sektorfordelingen på arbejdsmarkedet 2013 for alle og nyligt ph.d.-uddannede (målt som højest fuldførte uddannelse) Alle phd.udd. Heraf opnået phd-grad i 2007 til 2011 Sektor Antal Antal Amt/region % % Stat % % Offentlige selskaber 412 2% 107 2% Primærkommune 459 3% 88 2% Private selskaber mv % % Andet/uoplyst/ukendt 3 0%. I alt % % Note: Udtræk baseret på den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik (RAS) samt uddannelsesregisteret og ph.d.- register på Danmarks Statistik (der er tale om uge 48 opgørelse i 2012) en beskæftiget i den private sektor udgjorde i procent af alle ph.d.-uddannede. Denne andel er lidt mindre nemlig på 29 procent for den del af de ph.d.-uddannede, som har fuldført uddannelsen senest (i perioden 2007 til 2011). I tabel 13 vises branchetilknytningen for de beskæftigede med ph.d.-grad som højest fuldførte uddannelse. Tabel 13 Branchefordelingen for uddannede med ph.d.-grad som højest fuldførte uddannelse og beskæftiget 2008 og Branche Antal Antal Bygge og anlæg 19 0% 18 0% Ejendomshandel og udlejning 23 0% 30 0% Erhvervsservice % % Finansiering og forsikring 203 2% 258 1% Handel og transport mv 229 2% 356 2% Industri råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % % Information og kommunikation 585 4% 690 4% Kultur fritid og anden service 522 4% 626 3% Landbrug skovbrug og fiskeri 44 0% 62 0% Offentlig administration undervisning og sundhed % % Uoplyst/ukendt 39 0% 69 0% I alt % % Note: UFM-udtræk fra RAS - Den Registrerede Arbejdsstyrkestatistik - Danmarks Statistik (der er tale om uge 48 opgørelser året før) Som det ses dominerer brancherne Offentlig administration, Undervisning og Sundhed, med mere end halvdelen af de beskæftigede ph.d. ere i både 2008 og Underopdeles der i en mere detaljere brancheangivelse ses det, at de 56 procent, som i 2013 er samlet her, består af 17 procent Uddannelses- og Forskningsministeriet 10
11 til Sundhed og socialvæsen, 35 procent til Undervisning, og endelig 4 procent til Offentlig administration forsvar og politi. Betragtes de ph.d.-uddannede på hovedområder (samfund, humaniora mv.), er det alene de sundhedsvidenskabelige ph.d.-uddannede, hvor Uddannelse ikke er den dominerende branche her dominerer i stedet Sundhed og socialvæsen. Således er 57 procent af ph.d.-uddannede inden for sundhedsvidenskab beskæftiget her og kun 17 procent inden for Undervisning. Forskning og udvikling findes under branchen Erhvervsservice, der i 2008 samlede hver femte og i 2013 næsten lige så stor andel af de beskæftigede ph.d.-uddannede. Forskning og udvikling omfattede i 2008 og 2013 rundt regnet 11 til 12 procent af de beskæftigede med en ph.d.-grad. Uddannelses- og Forskningsministeriet 11
12 Bilag: Metode data definitioner Datagrundlaget De nyeste tilgængelige tal for udviklingen på ph.d.-uddannelsesområdet findes i Danmarks Statistiks ph.d.-register og dækker perioden frem til og med udgangen af kalenderåret Tallene er indberettet fra uddannelsesinstitutionerne til Danmarks Statistik, som samler oplysningerne i ph.d.-registeret. Ph.d.-registeroplysningerne er med henblik på at måle de ph.d.-uddannedes status på arbejdsmarkedet samkørt med oplysninger fra beskæftigelsesstatikken (RAS Den Registrerede Arbejdsmarkedsstatik). Herved opnås tal for andel beskæftigede, andel ledige og andel uden for arbejdsmarkedet. Som supplement er samkørt også med vandringsregisterets oplysninger om udvandring fra Danmark. Ph.d.-registeroplysningerne er også samkørt med ledighedsstatistikkens oplysninger om bruttoledighedsgrader. Beskæftigelsesstatistikkens ledighedsbegreb er forskelligt fra ledighedsstatistikkens ledighedsbegreb. Se afsnittet herunder for en nærmere beskrivelse af forskellene. Ledighedsopgørelser forskelle mellem beskæftigelsesstatistik-grundlaget og ledighedsstatikgrundlaget Opgørelserne over nyuddannedes beskæftigelse og aktuelle ledighedstal er beskrevet på ministeriets hjemmeside ( Særligt relevant er: Færdiguddannede og målinger af status på arbejdsmarkedet For bruttoledighedsopgørelserne (som vises i tabel 9) er alle er målt mht. bruttoledighedsgrad i det kvartal, der indeholder halvårsdagen for fuldførelsen af uddannelsen. Ud over udtræk baseret på ledighedsstatistik-grundlaget er der set på, hvorledes de nyuddannede med ph.d.-grad klarer sig på arbejdsmarkedet ud fra de statusmuligheder, som stilles til rådighed via beskæftigelses-statistikken. Her bedømmes den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet med mulighed for indplacering som Beskæftiget, som Ledig eller som Uden for arbejdsmarkedet. Denne bedømmelses sker primært ud fra en bedømmelse i det enkelte års uge 48. Der er ikke tale om bedømmelser baseret på beskæftigelses- eller ledighedsgrader, men om, at ordinær indtægt (selvom der kun er tale om deltidsbeskæftigelse) tilsiger indplacering som Beskæftiget. Står man til rådighed for arbejdsmarkedet uden at have opnået ordinær beskæftigelse overhovedet, indplaceres man som Ledig (og dette ledighedsbegreb må ikke forveksles med ledighedsstatik- Uddannelses- og Forskningsministeriet 12
13 kens). Nyuddannede kan ud over at relatere sig til det danske arbejdsmarked også vælge at udvandre efter fuldførelsen af uddannelsen udvandre. I de beskæftigelsesstatistikbaserede opgørelser er fuldførte i opgørelsesåret udeladt da opgørelserne for disse ikke kan laves sammenligneligt med de øvrige fuldførte. Internationale studerende (beskrivelse og definition) Kriterier der skal opfyldes for at studerende karakteriseres som internationale studerende: Den studerende skal være kommet til Danmark tidligst ét år, inden uddannelsen er påbegyndt. Dermed medtælles ikke personer, som har boet i Danmark over en længere periode, men kun personer, der er kommet til Danmark med det formål at tage en uddannelse. Den studerende må ikke have en ungdomsuddannelse fra Danmark. Kun studerende, der ikke har dansk statsborgerskab, medtælles. Hvis den studerende er kommet til Danmark tidligst ét år inden påbegyndelse af bacheloruddannelsen og i øvrigt lever op til kravene om at være international ifølge ovenstående kriterier, så følger statussen som international studerede personen helt op til en eventuel ph.d. uddannelse med mindre, at personen har en pause i studierne på mere end et år. Uddannelses- og Forskningsministeriet 13
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs merePh.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012
KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereHistoriske lav pris- og lønudvikling.
13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereNOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:
Læs mereNyuddannedes ledighed 2004-2006
Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke
Læs mereUddannelsesstatistik. Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) 2002:1. Indholdsfortegnelse. 1.
Uddannelsesstatistik 2002:1 Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 2000/01 (2. udgave) Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Indledning...3 3. Påbegyndte kompetencegivende
Læs merePAES - STÅ PROGNOSE 2012
PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00
Læs mereDet Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet
Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 15. oktober 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning Særkørsel Ph.d.
Læs mereKonkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015
Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereMål 3: Højere tilfredshed blandt virksomheder i Aalborg Kommune. Mål 1: flere jobs i Mål 2: virksomheder i Aalborg Kommune i 2030
29. januar 2019 Mål 1: 20.000 flere jobs i 2030 Metode: 20.000 flere job (målt som 20.000 flere beskæftigede lønmodtagere ultimo 4. kvartal 2018 til ultimo 4. kvartal 2030). Nulpunktsanalyse laves medio
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereSøgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner
Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereEL: Kvartalsstatistik amu
EL: Kvartalsstatistik amu Kvartalsstatistikken er trukket fra Ministeriets for Børn og Undervisningsministeriets databank d. 14/5. På dette tidspunkt er data opdateret til og med. Indhold 1 Aktivitet på
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereDet Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013
Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra 1975-2005 og 2006-2010 Indledning
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereFaktaark: Studiemiljø
Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereKVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE
KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mere2. Den danske jobkrise
2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2
Læs mereJUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5
JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereBeskæftigelsesindikator
for Akademikernes arbejdsmarked Der bliver flere akademikere på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen vokser. Det gælder også, når der ses på en række forskellige inddelinger af demografiske parametre og
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mere3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime
Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED
København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereStatus på København januar
1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.
Læs mereTabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik
Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2010
14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereNoter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet
31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem
Læs mereHvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?
Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Flemming Steen Jørgensen, Ph.d.-skoleleder og og Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 82% af de ph.d.-uddannede
Læs mereOvergang til efterløn. Thomas Michael Nielsen
Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6
Læs mereBrugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
Læs mere/ Analyse og ledelsesinformation. Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014
/ Analyse og ledelsesinformation Arbejdsmarkedsrapport, januar 2014 Rapporten indeholder seneste arbejdsmarkedsstatistik fra Danmarks Statistik samt Jobindsats.dk. Der fokuseres på følgende områder: Ledighed,
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen
Læs mereProfilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland
Profilanalyse 2017 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2017... 4 1.1 De lokalt
Læs mereFørtidspension på det foreliggende grundlag
Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,
Læs mereNyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2009
Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereFortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed
Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende
Læs mereFremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015
Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereDet Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelse og kommunikation OKJ Den 31. august 2015
Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelse og kommunikation OKJ Den 31. august 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning
Læs mereKommunenotat. Aalborg
Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereAkademikeres værdi for samfundet
Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereNotat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst.
Notat Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark
Læs mereOptag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper
Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs mereArbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.
Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed
Læs mereDe engelsksprogede studerende
De engelsksprogede studerende Registeranalyse August 2018 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Tel.: 3544 6200 sfu@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk
Læs mereLedighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14
Notat Dimittendledighed, szoom Tabellerne viser opgørelser over dimittendledighed (4.-7. kvartal efter endt uddannelse) for udvalgte videregående uddannelser fordelt på udbudsniveau. Tallene er opgjort
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.
Læs mereOptag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1
Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner Nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2018 på 64.943 studerende, hvilket er 0,3 pct. lavere end sidste år, svarende til
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereOptag Det endelige optag pr. 1. oktober 2018
Det endelige optag pr. 1. oktober 2018 1. Det endelige optag Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør resultatet af årets optagelse to gange årligt den 28. juli samt den 1. oktober. Den 28. juli blev
Læs mereOrientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017 Til brug ved budgetseminaret januar 2017 udleveres
Læs mereBeskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune
213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik
Læs mereI nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.
Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mere