Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab og kulturmiljø. 15 Tidsplan hvad sker der nu?

3 Forord Skovrejsningsprojektet Ringe Skov blev igangsat i 1998 på initiativ af den daværende Ringe Kommune (nu Faaborg-Midtfyn Kommune). Formålet med skovrejsningen er at skabe en bynær, rekreativ skov op til Ringe by, som samtidig beskytter drikkevandet, der pumpes op fra boringerne nord for Espe mod forurening. Folketinget har i ca. 25 år haft en målsætning om fordobling af skovarealet i Danmark, som bl.a. skal ske ved statslig skovrejsning. De bynære skove bidrager med en lang række goder til samfundet i form af: Skovrejsningsaftalen mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Naturstyrelsen Fyn betyder, at der er udpeget et projektområde på 450 ha fra den vestlige udkant af Ringe by og til Galgebakken nord for Espe. Når muligheden opstår, køber Naturstyrelsen jord inden for projektområdet til skovrejsning. Faaborg-Midtfyn Kommune medfinansierer erhvervelsen af jord med 50 % af købsprisen. Øvrige udgifter til opkøb, anlæg af skov, natur og friluftsfaciliteter finansieres af Naturstyrelsen. Tilgængelighed til bynære skov, som giver mulighed for rekreation og motion i dagligdagen. Beskyttelse af grundvandet under skovene, så drikkevandsboringer ikke forurenes. Flere naturarealer og en forøgelse af biodiversiteten i området. Miljøvenlig energi i form af biomasse fra skoven. Træ til miljøvenligt byggeri, møbler m.v. Klimatilpasning ved reduktion i afledningen af vand. Nogle tror, at der går mange år inden man får glæde af en nyplantet skov. Sådan er det ikke. Så snart en ny skov er gjort tilgængelig med stisystemer, er skoven klar til at blive taget i brug til gåture, løbeture, cykelture og ridning, og mange har stor glæde af, at følge skovens vækst fra år til på ture i skoven. Prøv selv. Velkommen til Ringe Skov. 3

4 Indledning Status skovrejsningsprojektet Siden skovrejsningsaftalens ikrafttræden i 1998 har Naturstyrelsen, når det har været muligt, købt arealer til skovrejsning. Det betyder, at der i dag vest for Ringe by og nord for Boltinge ligger skovområdet Ringe Skov på i alt 38 ha fordelt på to skovområder. I er der erhvervet 45 ha til skovrejsning og en erhvervelse af yderligere 35 ha er mulig. De nye arealer ligger op til Ringe Skov og skaber sammenhæng mellem de to delområder, som Ringe Skov hidtil har bestået af. Samtidig udvides skoven i retning mod Findinge og ud til Assensvej i syd. Nord for Espe er anlagt et skovområde - Espe Skov - på 49 ha. I er der erhvervet to mindre skovparceller i Findinge parcelskov, så der skabes en bedre, rekreativ sammenhæng i skoven. I bunden af Findinge ligger et græsareal på 4 ha. Dette areal indgår i Sallinge å vådområdeprojektet, hvilket betyder, at Sallinge å i 2013 genslynges gennem arealet. Planen for udvidelse af Ringe Skov Planen for udvidelse af Ringe Skov omfatter både de arealer ved Ringe Skov, som er erhvervet og de arealer, som det er muligt at erhverve. I 2004 blev der udarbejdet landskabsplanen Grøn Helhedsplan for den vestlige del af Ringe by. Den østligste del af skovrejsningsprojektet Ringe Skov indgår i projektområdet for den Grønne Helhedsplan. Den Grønne Helhedsplan blev til efter en omfattende borgerinddragelse, hvor mange forskellige interessenter blev hørt og deres ønsker er i vidt omfang indarbejdet i planen. Da en stor del af de arealer, som nu er erhvervet til skovrejsning, er omfattet af den Grønne Helhedsplan, er planlægningen af udvidelsen af skoven i høj grad en udmøntning af den Grønne Helhedsplan. I forbindelse med planlægningen gennemføres en forundersøgelse for arealerne for at afklare bindinger og potentialer i forhold udvidelsen af skoven. F.eks. er der i kommuneplanen udlagt en vejreservation til omfartsvej tværs gennem arealet, som planen skal tage højde for. Borgerinddragelse I planlægningens indledende fase har der været afholdt et offentligt temamøde, hvor naboer, borgere, interesseorganisationer m.v. har været inviteret til at bidrage med ideer og ønsker til planen og at komme med bemærkninger til det første skitseforslag til planen. Ideerne og ønsker fra mødet har indgået som bidrag i den endelige planlægning. På baggrund af en bred interesse for et rekreativt opholdsareal i området, søges etableret et samarbejde i form af et grønt partnerskabsprojekt, om udvikling af et rekreativt opholdsareal i Ringe Skov. Høring Planen for udvidelse af Ringe Skov fremlægges nu i 4 ugers offentlig høring frem til 20. november. Når høringsperioden er slut og planen er justeret med evt. ændringsforslag, som Naturstyrelsen er enige i, er planen endelig. 4

5 5

6 Grøn Helhedsplan Initiativet til Grøn Helhedsplan blev taget i 2003, da der efterhånden var mange forskellige interesser, som trængte sig på i forhold til brugen af det åbne landskab vest for Ringe kirke. Med arkitektfirmaet Philip Rasmussen, som udfarende kraft, blev der udarbejdet en landskabsplan Grøn Helhedsplan for et område på 450 ha afgrænset af Gestelevvej, Søvej, Assensvej og Nordskovvej. Landskabsplanen blev udarbejdet på baggrund af en landskabsanalyse. Samtidig blev der gennemført en omfattende borgerinddragelsesproces, hvor alle borgere med interesse for området havde mulighed for at bidrage med ønsker til planen. Landskabsplanen opdeler området i 5 funktioner: 1. Ringe Sø 2. Den åbne, grønne kile med sletten og udsigtshøjen 3. Ringe Skov 4. Golfbane 5. Nye boligområder langs offentlige veje Planen binder delområderne sammen med et fælles, veludbygget stisystem, som muliggør færdsel på tværs af områderne. Planen lægger desuden op til en graduering af områdets fremtoning, så den østligste del tættest mod byen er den mere urbaniserede og parkagtige del af området med størst intensitet af publikumsfaciliteter, mens området mod vest er med større naturpræg og færre faciliteter. Sletteområdet med udsigtshøjen forlænges tværs gennem området i den grønne kile, der som et åbent landskabsbånd markerer den svage ådals retning mod Sallinge å. Ringe Skov er i planen udformet som en sammenhængende ret tæt skov, der kan skabe en markant kontrast til de øvrige meget åbne områder. Mange af planens elementer er siden 2004 gennemført: Ringe Sø er udvidet og vandstanden er hævet, sletteområdet er gjort tilgængeligt og der er etableret udsigtshøj, amfiscene og naturlegeplads. Golfbanen er anlagt og byudviklingen langs Gestelevvej og Assensvej er i gang. Med udvidelsen af Ringe Skov bliver den Grønne Helhedsplan foldet ud i fuldt omfang. Det er Naturstyrelsens vurdering, at de forudsætninger, som den Grønne Helhedsplan er baseret på, stadig er gyldige. Derfor tager planlægningen for udvidelsen af Ringe Skov i store træk afsæt i en udmøntning af den Grønne Helhedsplan. 6

7 Grøn Helhedsplan 7

8 Ringe Skov har vokseværk - Plan for udvidelsen af skoven 8

9 Tilgængelighed og friluftsliv I Den Grønne Helhedsplan har god tilgængelighed til delområderne og forbindelse mellem delområder være et centralt element i planen. Dette gælder også for Ringe Skov. I den nuværende Ringe Skov er der etableret parkeringsplads på Boltingevej og på Kaholehavevej. Desuden har Faaborg-Midtfyn kommune en raste- og parkeringsplads på Assensvej, hvorfra der kan blive adgang til det nye skovområde fra syd. De nuværende parkeringspladser skaber en god tilgængelighed til området for kørende brugere af skoven. Hovedstien i Den Grønne Helhedsplan er en sti, som begynder ved udsigtshøjen og fortsætter mod vest gennem den grønne kile. Gennem en årrække har Bjørns Trampesti forbundet hovedstiens østlige og vestlige del. Bjørns Trampesti videreføres nu med en anlagt sti, så hovedstien bliver sammenhængende. Med udgangspunkt i hovedstien er der i dag mulighed for mange stisløjfer i området. På de nye skovarealer etableres skovveje, skovstier og skovspor, så der opstår yderligere stisløjfer i sammenhæng med det eksisterende stisystem. Stisystemet må bruges til fods, på cykel og til hest. Ud fra de anlagte stier, vil der med tiden kunne opstå andre stier, f.eks. ridestier, MTBruter og trampestier. Publikumsfaciliteter Der planlægges følgende faciliteter i skoven: 1 Rekreativt opholdsareal 2 Hundeskov 3 Borde-bænkesæt 4 Bænke, evt. flere steder end markeret på kort Når skovrejsningen er realiseret sættes nye informationstavler op ved parkeringspladserne. Skoven har en størrelse, hvor formidling af skovens rekreative muligheder i en digital guide (folder) med et oversigtskort vil være relevant. Når skoven plantes vil skoler og børnehaver bliver inviteret til at plante træer. Grønne Partnerskabsprojekter Naturstyrelsen vil gerne indgå grønne partnerskaber, eksempelvis om: Der har i en årrække været arbejdet med etablering af en trampe- og ridesti, som kan forbinde Ringe Skov med Espe Skov, hvorfra der via Tumleparken er adgang til naturstien Ringe-Korinth. Trampe- og ridestien passerer det nye skovrejsningsareal mod vest og vil medvirke til at skabe endnu større rekreative muligheder i området. Rekreativt opholdsareal Ridestier Markeret langrendsløjpe ved snedække i skov, på golfbane og sletten 9

10 10

11 Mere skov Udvidelse af Ringe Skov sker direkte op til den eksisterende Ringe Skov. Det samlede skovområde bliver på over over 110 ha. Planlægningen af de nye skovbevoksningers placering og afgræsningen mellem skov og åbne arealer er sket med afsæt i den Grønne Helhedsplans landskabsplan, som lægger op til en relativt tæt skov, som kontrast til de øvrige åbne arealer og landskabsplanens åbne grønne kile, der udgår fra udsigtspunktet på sletteområdet. Herudover er der lagt vægt på at skabe åbenhed omkring landsbyen Boltinge. Der etableres skov på ca. 70 % af de nye arealer. Der er blevet gennemført en jordbundskortlægning på en del af arealerne for at undersøge, hvilke træarter, som vil trives bedst i området. Skoven bliver først og fremmest en løvskov, hvor træarterne bøg og eg vil være fremherskende. Bevoksninger vil blive anlagt med flere træ- og buskarter for at skabe variation, øge naturindholdet i skoven og for at skabe mulighed for en naturnær drift, hvor den næste generation af træer i skoven kommer ved naturlig foryngelse. For at skabe variation og kontrast til blandingsskoven, bliver der etableret enkelte bevoksninger med én træart. Dette kan f.eks. være mindre bevoksninger med nåleskov. På sydsiden af Boltingevej vil en egeskovsbevoksning med tiden indgå i græsningsarealerne, for at give yderligere variation i skovtyperne. Langs skovens ydergrænser og rundt langs større lysninger i skoven etableres skovbryn for at skabe skovklima (læ i skoven). Skovbrynene plantes i en bredde af 20 meter mod nord og vest og 10 meter mod syd og øst. I skovbrynene plantes mange buske. Der etableres i ca. 7,3 km skovbryn. Skovbrynene udgør grænsen mellem skov og åbent land og er derfor vigtige biotoper. Skovbrynene vil være gode fødekilder for insekter, fugle, flagermus og andre pattedyr. Ved naboejendomme holdes skovgrænsen 30 meter fra skel mod have/beboelse, som ligger nord og øst for skoven og 15 meter fra skel mod have/beboelse, der ligger vest og syd for skoven. Skoven etableres først og fremmest ved plantning, herudover vil dele af skoven eventuelt blive sået. For at give skoven en god start vil en del af bevoksningerne blive plantet med en såkaldt forkultur. Forkulturen er træer (f.eks. poppel, rødel og lærk), som plantes før eller samtidig med de øvrige træer, fordi de vokser hurtigt og er gode til at give læ og beskyttelse til de andre træer. Forkulturen vil også enkelte steder blive brugt til at fremskynde områdets skovpræg af hensyn til brugerne. Forkulturen fjernes efter en årrække, når den har hjulpet de blivende træer godt i gang og træernes biomasse vil blive omsat til miljøvenlig energi. Der vil i de første år blive sat et vildthegn omkring nogle af bevoksningerne, for at beskytte planterne mod bid fra rådyr og harer. Gammel skov har en stor variation i flora og fauna. Når en skov etableres på bar, mark er udgangspunktet et areal med lavt naturindhold. Med tiden vil der ske en gradvis øgning af naturindholdet i skoven. 11

12 12

13 Mere natur og vand Den nye og den ældre Ringe Skov bliver tilsammen et skovområde, hvor områder med skov og områder med åbne naturarealer indgår i en mosaik. Indvandring og udvikling af natur tager tid lang tid og derfor vil oplevelsen af, at områdets variation og naturindhold øges, også ske over tid. I den nye skov vil der fremover, hverken blive brugt gødning eller sprøjtemidler. Dette er et godt udgangspunkt for at skabe varieret natur. Der udlægges 3-4 lidt større åbne arealer til afgræsning og flere mindre arealer til høslet eller afgræsning. Desuden udlægges mindre åbne arealer/lysninger i skoven (ikke vist på kortet), som ligger hen til udvikling med naturlig flora, f.eks. hvor der tidlige har været gravhøje. Endelig forventes der, at komme en række spontant opståede mindre lysninger i skoven, hvor skovplantningen ikke lykkes. Disse vil bl.a. være til gavn for insekter og vildtet. Der findes i dag ét mindre beskyttet engareal vest for Nordskovvej. Dette areal har i dag en lav naturkvalitet og ligger isoleret. I sammenhæng med den beskyttede eng etableres et åbent areal til afgræsning, så der skabes mulighed for udvidelse af engnaturtypen. Der ligger en række jorddiger på arealerne, som er beskyttede. På digerne vokser der levende hegn med mange forskellige buske. De åbne naturarealer er placeret, så en række af digerne ligger i kanten af eller i de åbne naturarealer, så de fortsat fremstår synlige og får lys og varme og kan fungere som levested for krybdyr og insekter. Skoven skaber også mere natur. Skovbrynene bliver fødesøgningssteder for flagermus, fugle og pattedyr. Skovbevoksninger med flere forskellige træ- og buskarter giver leversteder til fugle, insekter og pattedyr. Som led i forundersøgelsen har tilgængelige kilder været undersøgt for oplysninger om forekomst af beskyttede arter. Der er ikke registreringer af beskyttede arter i området. Udvidelsen af Ringe Skov igangsætter en stor positiv naturudvikling, som bl.a. vil udvikle området til et potentielt stort sammenhængende levested for en række dyrearter, herunder en række beskyttede dyrearter, som f.eks. flagermus, padder og markfirben. Vand er vigtig for udvikling af en varieret natur og dermed størst mulig biodiversitet. Landbrugsarealerne har gennem mange år været drænede for at gøre jorderne så ensartede som muligt og for at effektivisere landbrugsdriften. Dette har reduceret mængden af vand og dermed også naturindholdet i området. Naturstyrelsen vil nogle steder aktivt bryde dræn og andre steder lade drænsystemet forfalde, så mest muligt vand forbliver i området. Det vil gøre de lave arealer mere fugtige. Nogle vil blive mindre, permanente vandhuller, andre vil være temporære vandhuller, som især padder har stor gavn af. Dræn, som aftager vand fra naboarealer, skal fortsat modtage vandet i overensstemmelse med vandløbslovens regler. Nogle steder vil disse drænledninger blive erstattet med åbne grøfter. 13

14 Mindre vandhul opstået på et landbrugsareal efter brydning af dræn (Elmelund skovrejsning). En del af de levende hegn vil afgrænse åbne naturarealer (Ringe skovrejsning). Naturareal med afgræsning (Espe skovrejsning) Der bliver mere plads til rådyrene i Ringe Skov. 14

15 Landskab og kulturmiljø Skovrejsningen forandrer landskabet fra at være præget af intensiv landbrugsdrift til at blive et afvekslende skov- og naturlandskab. Ved planlægningen er der fokus på at fastholde og forbedre eksisterende landskabskvaliteter, samtidig med at landskabet tilføres nye kvaliteter og oplevelsesmuligheder fra begyndelsen af. Placeringen af skovbevoksninger er bl.a. fastlagt så skoven kan fremhæve og understrege nogle af kvaliteterne fra det åbne landskab, f.eks. gennem indramning af gode udsigter med skov og brug af træer og trægrupper til at give udsigtskiler dybde og retning, samt ved at holde lidt lavere arealer åbne og plante skov på tilgrænsende lidt højere arealer, så skoven er med til at forstærke oplevelsen af landskabets terrænformer. Den intensive landbrugsdrift, har fået de flade landbrugsarealer til at fremstå meget ensartede. Brydningen af dræn vil gøre de laveste arealer mere våde. De våde områder vil f.eks. blive til åbne naturarealer eller arealer, som udvikler ellesump. Arealanvendelsen vil således fremover afspejle naturgrundlaget og den variation som et landskabet skaber. Der findes en række beskyttede diger med levende hegn i området. En del af disse synliggøres fortsat ved fremover enten at gå gennem åbne naturarealer eller ved at afgrænse åbne naturarealer, hvorved de fortsat fremstår som landskabsopdelende elementer. Kulturmiljøet i projektområdet er primært knyttet til landsbyen Boltinge. Boltinge vil fremover blive omgivet af et skov- og naturlandskab. Landsbyen bliver mod nordvest og nordøst forankret til skoven. Mod syd og sydvest holdes overgangen mellem landsbyen og det omgivende land åbnet. Som udgangspunkt bevares de opkøbte ejendomme og privatiseres igen med mindre jordtilliggender, der er individuelt tilpassede i forhold til det samlede projekt og den enkelte ejendom, så ejendommene fortsat kan bestå og bidrage til at bevare landbyen med et aktivt landsbymiljø. Boltinge landsby lidt historik Den nuværende Boltinge landsby opstod med 3 store gårde i ca. 1670, da Boltinggårds godsejer besluttede, at 4 gårde i den daværende Boltinge landsby, beliggende syd for p-pladsen ved Assensvej, skulle brydes ned og flyttes mod nord. De 3 gårde havde 120 tdr. land hver, hvoraf kun de 40 tdr. var opdyrket. Der resterende 240 tdr. land (ca. 120 ha) var skov og krat, samt i mindre grad mose, overdrev og hede. Ifølge den mundtlige tradition meddelt i begyndelsen af 1900-tallet kunne man i gammel tid gå over trætoppene fra Boltinge til Bolteskov. Så Boltinge ejerlavet har også tidligere været skovrigt. I tallet bliver de 3 store gårde delt i 13 gårde og 7 huse. Landsbyen har tidligere rummet vand- og vindmølle, smed og købmand. Skovrejsningen skaber en tilgængelighed til det hidtil utilgængelige landskab og stisystemet er placeret, så det giver mulighed for nye landskabs- og naturoplevelser. Resume på baggrund af bidrag fra Esben Hedegaard, Boltinge 15

16 Tidsplan hvad sker der nu? Høring af plan for udvidelse af Ringe Skov Planen for Ringe Skov sendes nu i høring. Hvis du har bemærkninger eller kommentarer til planen kan disse sendes til fyn@nst.dk senest 20. november Når høringsperioden er slut, justeres planen med evt. ændringsforslag, som Naturstyrelsen er enig i. Herefter er planen endelig. Den endelig plan vil kunne ses på hjemmesiden: Fra plan til virkelighed Tidsplan Foreløbig tidsplan for realisering af udvidelsen af Ringe Skov. Tidspunkt Aktivitet Forår og sommer 2014 Myndighedstilladelser Efterår 2014 forår 2015 Anlæg af skovveje og skovstier 2015 Plantning af skov og etablering af åbne naturarealer. 2015? Etablering af rekreativt opholdsareal Skovrejsning er et langvarigt projekt. Planen for udvidelsen af Ringe Skov er startskuddet til etablering af skoven. Efterhånden som planen omsættes til virkelighed, kan der opstå behov for justeringer, f.eks. i forhold til placering af friluftsfaciliteter, så de kommer flest mulige til gavn, ligesom der kan opstå nye ønsker og muligheder, som der er oplagt at integrere i skoven. 16

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8

Indholdsfortegnelse. Forord. 3. Indledning. 4. Grøn Helhedsplan 6. Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 1 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Indledning. 4 Grøn Helhedsplan 6 Ringe skov har vokseværk Plan for udvidelse af skoven. 8 Tilgængelighed og friluftsliv. 9 Mere skov. 11 Mere natur og vand.. 13 Landskab

Læs mere

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse

Læs mere

Elmelund Skov OVERORDNET PLAN

Elmelund Skov OVERORDNET PLAN Elmelund Skov OVERORDNET PLAN 1 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning 6 1. Vision... 7 2. Elmelund Skov overordnet planen...8 2.1 Hvor ligger Elmelund Skov?......................... 8 2.2 Hovedstinettet...

Læs mere

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov 12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig

VVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse

JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Indstilling. Skovrejsning 2014-2017. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013.

Indstilling. Skovrejsning 2014-2017. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 11. juni 2013 Skovrejsning 2014-2017 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Status for Skovrejsning 2009 2012 og forslag til ny skovhandlingsplan

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019

Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov NOTAT Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015 Mødedeltagere: Björn E.H. Jensen,Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde

Læs mere

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014 Mødereferat fra møde i Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov. Mødet blev afholdt torsdag den 25. september

Læs mere

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012

Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

1 Skovrejsningsområde Ønsket: Uønsket: x Neutral: 6 Beskyttede naturtyper, jf. NBL 3 Ja: Nej: x. 9 Internationalt naturbeskyttelsesområde Ja: Nej: x

1 Skovrejsningsområde Ønsket: Uønsket: x Neutral: 6 Beskyttede naturtyper, jf. NBL 3 Ja: Nej: x. 9 Internationalt naturbeskyttelsesområde Ja: Nej: x Anders Obel Haxholmvej 80 8870 Langå Vurdering af skovrejsningsområder - Haxholmvej 80, 8870 Langå Projektet godkendes som ansøgt. Bemærk nedenstående detailbemærkninger. Distriktets journalnr. Ejeroplysninger

Læs mere

Dispensation til oprensning og slåning

Dispensation til oprensning og slåning Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: mom1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde.

Afgørelse i sagen om miljøvurdering af Holstebro Kommunes forslag til kommuneplantillæg samt lokalplanforslag for et boligområde. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-261-00029 trmas Afgørelse i sagen om miljøvurdering

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier

LoCaRe. Projektområde I den nationale projektgruppe, opstillede vi nogle udvælgelseskriterier \LoCaRe, landskab og kulturarv biomasse og solfangere.docx Marts 2011 LoCaRe I forbindelse med et EU-projekt med titlen: Local commitment for low carbon planning and empowerment in small communities, LoCaRe

Læs mere

LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL KOLONIHAVER N R. 62

LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL KOLONIHAVER N R. 62 GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL KOLONIHAVER N R. 62 GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62 Lokalplan nr. 62 for et område til kolonihaver beliggende mellem Randersvej og Gammel Å. Lokalplanen er udarbejdet

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående Indledning offentlighed Ideer, forslag

Læs mere

Notat. Dato: 15-6-2015. Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid

Notat. Dato: 15-6-2015. Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid Natur og Vand Dato: 15-06-2015 Sagsnr.: 15/33599 Sagsbehandler: vpjojo Notat Dato: 15-6-2015 Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid Som supplement til dagsordenen om Gudenåsamarbejdets fremtid

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg

Læs mere

Skovsgaard Christian Bue Lading Fladholtevej 4 B 4200 Slagelse. Skovrejsning på Fladholtevej 4B, 4200 Slagelse er ikke VVM-pligtigt.

Skovsgaard Christian Bue Lading Fladholtevej 4 B 4200 Slagelse. Skovrejsning på Fladholtevej 4B, 4200 Slagelse er ikke VVM-pligtigt. Skovsgaard Christian Bue Lading Fladholtevej 4 B 4200 Slagelse Center for Teknik og Miljø Natur, Vej og Trafik Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Skovrejsning på

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI

Læs mere

Sønderborg Kommune Naturafdelingen v. biolog Bo Kruse Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg

Sønderborg Kommune Naturafdelingen v. biolog Bo Kruse Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Sønderborg Kommune Naturafdelingen v. biolog Bo Kruse Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at etablere vandhuller på ejendommene matr.nr. 177, 113, 228 og 184 Brandsbøl, Havnbjerg og

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

SKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB

SKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB Til Skanderborg Kommune Rådhuset Adelgade 44 8660 Skanderborg Skovby Vandværk Skovby 25. maj 2012 SKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB Projektforum Galten-Skovby og Skovby Vandværk anmoder hermed Skanderborg

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Indsiger Indhold Planafdelingens bemærkninger Forslag til ændringer i planen 30 beboere (16 husstande) på Rynkebyvej og Rynkeby Møllevej

Indsiger Indhold Planafdelingens bemærkninger Forslag til ændringer i planen 30 beboere (16 husstande) på Rynkebyvej og Rynkeby Møllevej Indsigelse til forslag til lokalplan nr. 2007-7, samt kommuneplantillæg nr. 12 for et boligområde ved Hestehavevej i Ringe Høringsperiode: 16. okt. 11. december 2007 Der er kommet 4 indsigelser/bemærkninger

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter 2014. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter 2014. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grønne er 2014 www.naturogmiljoe.dk Grønne er 2014 Indhold Indledning... 2 Grønne er 2014... 2 3. beskrivelser 2013... 5 3.1 Naturgenopretning og naturpleje...

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet

Læs mere

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Debatoplæg VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Debatoplæg Testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32. Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com

Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Notat. Rettelsesblad til Lokalplan 4.1-2 for et område til campingformål på Helnæs

Notat. Rettelsesblad til Lokalplan 4.1-2 for et område til campingformål på Helnæs Notat Rettelsesblad til Lokalplan 4.1-2 for et område til campingformål på Helnæs Der anbefales nedenstående rettelser af lokalplanens bestemmelser. Lokalplanens redegørelsesdel vil gennemgå en konsekvenstilretning

Læs mere

Projekt 3 Afdækning af mulighederne for etablering af bynær skov nord for Tåstrup og Høje Taastrup (Nordparken)

Projekt 3 Afdækning af mulighederne for etablering af bynær skov nord for Tåstrup og Høje Taastrup (Nordparken) Skovrådet i Høje-Taastrup Kommune Godkendt 22.6.2010 Projekt 3 Afdækning af mulighederne for etablering af bynær skov nord for Tåstrup og Høje Taastrup (Nordparken) Skovrejsningsområder nord for Taastrup

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige. LiebhaverSkovfogeden I/S Skibetvej 40 7100 Vejle Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Birgitte Mogensen Dir: +4579755675 Mob: 21130536 e-mail: Birgitte.Mogensen @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-153-15

Læs mere

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder.

Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk 24.05.12. Guldborgsund

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse til at etablere en hundesvømmehal på ejendommen matr. nr. 11b, Sæby By, Sæby, beliggende Sæbyvej 17, 4270 Høng.

Landzonetilladelse. Tilladelse til at etablere en hundesvømmehal på ejendommen matr. nr. 11b, Sæby By, Sæby, beliggende Sæbyvej 17, 4270 Høng. Returadresse: Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg Tim Theiss Axen Sæbyvej 17 4270 Høng DATO 29. april 2016 SAGSNR. 326-2016-9598 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at etablere en hundesvømmehal

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter

2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter 2013 16 Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter Status Kladde Kommuneplan id 1486324 Plannavn Formål Rugballegård Ridecenter Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed for etablering

Læs mere

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 23 (offentlighedens adgang i skove).

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 23 (offentlighedens adgang i skove). Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 16. december 2014 J.nr.: NMK-512-00091 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om offentlighedens adgang i Silkeborg Kommune Natur-

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Birgitte Mortensen Gl Skovvej 26 4470 Svebølle DATO 20. november 2014 SAGS NR. 326-2014-107797 BETJE N D IG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at anlægge

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Vi vil en kommuneplan - vil du?

Vi vil en kommuneplan - vil du? Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din

Læs mere

Skema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune

Skema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune Skema til brug intern i Skanderborg Kommune har ret og pligt til at høre alle relevante afdelinger. Ved bagatelagtige hold, kan med den hørte afdeling/person beslutte, at holdet er under bagatelgrænsen,

Læs mere

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Lokalplan T 15.01.01 Solfangeranlæg i Stege

Lokalplan T 15.01.01 Solfangeranlæg i Stege Lokalplan T 15.01.01 Solfangeranlæg i Stege September 2014 Lokalplanen Lokalplan Kommunalbestyrelsen har d. 28. august 2014 vedtaget lokalplan T15.01.01. Planen er offentliggjort på kommunens hjemmeside

Læs mere

Ejby Mose lokal og bynær natur

Ejby Mose lokal og bynær natur Ejby Mose lokal og bynær natur Oplæg til et planlægningsprojekt 1 Ejby Mose lokal og bynær natur Ejby Mose er et af de største sammenhængende moseområder på Fyn og strækker sig over 184 ha. Området er

Læs mere

Lokale Grønne Partnerskaber

Lokale Grønne Partnerskaber Projektets titel: Rekreativt friluftsområde i Bøvlingbjerg Hvem er ansøger = den økonomisk ansvarlige part i projektet Organisation: Adresse: Tlf: Evt. webadresse: Bøvling Fri- og Idrætsefterskole, Høvsørevej

Læs mere

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg

Læs mere