Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

Transkript

1 Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

2 Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller nervøsitet i relation til aktuelle eller fremtidige problemer/situationer. Bekymringer er tanker, der får en til at føle sig ked af det og skidt tilpas. Alle mennesker -børn såvel som voksne, bekymrer sig til tider. Det er helt normalt. Bekymringer kan opstå ved: Overgange/skift fra børnehave til skole Fremlæggelser i skolen Eksaminer/prøver Overnatning hos ven/veninde Vaccination hos lægen

3 Hvordan viser bekymringer sig? Børns bekymringer kommer til udtryk fysisk, kognitivt og adfærdsmæssigt. Bekymringerne viser sig ved: Fysiske symptomer: Ondt i maven Kvalme Hovedpine Kognitive symptomer: Koncentrationsbesvær Søvnproblemer Adfærdsmæssige symptomer: Vrede og/eller tristhed Social tilbagetrukkenhed/isolation Undgåelse af særlige situationer og ting Barnet søger forklaringer/forsikringer hos de voksne angående de ting, der bekymrer barnet. Symptomerne kan også være udtryk for andre ting. Derfor er det vigtigt at tale med barnet om, hvad det selv tror, det skyldes.

4

5 Når bekymringerne vokser Får bekymringerne lov at fylde, vil de med tiden vokse sig større. Undgår man ting/situationer, som er årsag til bekymring, vil det med tiden blive sværere at være i. Når bekymringer bliver uhensigtsmæssige for barnets og familiens liv, kan der være tale om, at bekymringer har udviklet sig til angst. En bekymring er som en tomatplante

6 Angstkurven

7 Hvilke børn er udsatte? Der kan være mange årsager til, at et barn bekymrer sig. Familiefaktorer/genetik Hvis forældrene er ængstelige, har angst mm., kan barnet arve sårbarheden. Det betyder ikke, at barnet arver en specifik angst, men at det kan være mere følsomt. Eksterne faktorer Barnets bekymringer kan også udløses af: Skilsmisse, dødsfald, mobning, sygdom, vanskeligheder i skolen eller begivenheder som fx indbrud. Børn, der bekymrer sig for meget har en tendens til: 1) At overvurdere sandsynligheden for, at noget ubehageligt vil ske. 2) At overvurdere omfanget af konsekvenserne, hvis det ubehagelige skulle ske.

8 Alder og udvikling Det er almindeligt, at børn oplever forskellige former for angst/bekymringer på forskellige udviklingstrin, f.eks. separationsangst, angst for mørke eller angst for fremmede. Barnets bekymringer må derfor vurderes i forhold til alder og udvikling. Det er naturligt, hvis et lille barn bekymrer sig om adskillelse fra sine forældre, mens den bekymring vil være mere atypisk for en 16 årig.

9 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? Hvad kan man gøre som forældre? Realistisk tænkning/detektiv tænkning 1) Få barnet til at beskrive den situation, der vækker bekymring 2) Identificér tanken bag følelsen af bekymring -Hvad får dig til at føle sådan? - Hvorfor er du bekymret? -Hvad tror du, at der vil ske? -Hvad er det netop ved denne situation, der bekymrer dig? 3) Led efter fakta (beviser/modbeviser) -Hvor sandsynligt er det? -Hvor mange gange har du været i sådan en situation, og hvor mange gange er det sket før? -Har du nogensinde set det ske for andre? - Hvor ofte sker dette generelt for folk generelt?

10 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? 4) Alternativer: Hvis det forfærdelige ikke sker hvad kunne der så ske i stedet? - Brainstorm og prøv at finde så mange alternative muligheder som muligt. -Spørg: Hvad kunne der ellers ske? Hvad ville jeg tænke, hvis det skete for en anden? 5) Find frem til en realistisk tanke - Baseret på beviset, som er fundet i forbindelse med bekymringen, spørg dig selv: -Hvad kommer der sandsynligvis til at ske? -Hvad ville være realistisk at tænke i sådan en situation? -Hvis du tænkte sådan, hvor bekymret ville du så være?

11 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn Eksempel 1) Situation: At skulle fremlægge i skolen 2) Tanke: Jeg er bekymret over, om de andre i klassen vil kunne se, hvor genert jeg er, og tale om det bag min ryg. 3) Fakta (beviser/modbeviser): Jeg har fremlagt 10 gange før. Jeg blev kun virkelig genert en gang. Jeg tror også, at jeg har set andre blive generte. Jeg er ikke alene om at have den følelse. Andre har sagt, at de følte sig generte under deres fremlæggelse, men jeg lagde ikke mærke til det. Hvis jeg har lagt mærke til det, har jeg ikke talt om det bag deres ryg. 4) Alternativer: Måske vil jeg føle mig genert, men de andre lægger nok ikke mærke til det. De fleste bliver lidt nervøse i denne situation. Jeg skiller mig derfor ikke ud fra andre. Hvis de andre lægger mærke til, at jeg er genert, betyder det ikke, at de vil tale om det bag min ryg. Jeg har prøvet at fremlægge før, og det er gået fint nok. 5) Find frem til en realistisk tanke: Min generthed vil ikke blive brugt imod mig. Det er helt normalt, og stort set alle oplever det.

12 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? At opmuntre til modig adfærd i stedet for bekymret adfærd 1) Opmærksomhed Når bekymringen får opmærksomhed, forværres den, og når den ikke får opmærksomhed, mindskes den. Det er vigtigt at vise opmærksomhed og give tid til barnet, både når det er meget bekymret, og når det ikke er. 2) Ros Ros er en måde at give opmærksomhed på. Ros kan understøtte god/ikke bekymret adfærd. Ros skal gives for forsøget -og ikke for succesen. Ros skal være tydelig, konkret og specifik. Eksempel: Det var rigtig flot, at du fremlagde i dag, selvom du nogen gange bliver rigtig bange for det. Jeg er stolt over, at du klarede det! Flot. 3) Belønninger Belønninger kan forstærke og vise ikke-bekymret adfærd opmærksomhed. Belønninger gives for at anerkende barnets indsats. Belønninger skal ikke koste penge og være dyre. Ros er også en belønning.

13 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? At bryde de negative mønstre og holde fast i en hverdag med socialt liv og skole. 1) At være et forbillede Forældre fungerer som et spejl for barnet: Børns tanker og adfærd afhænger i høj grad af deres observationer af andre. Hvis forældrene er bekymrede og taler om situationer, som om de er farlige, har det betydning for barnets måde at opfatte sig selv og sin omverden på. Vær som forældre opmærksom på vaner og rutiner, der vedligeholder og forstærker barnets bekymringer. Hvis man som forældre er bekymret for, om barnet kan håndtere en situation tal med en anden voksen. Lad ikke barnet mærke bekymringen. Undgå at blive irriteret på barnet i situationer, hvor det er bekymret også selv om man som forældre kan se, at der ikke er noget at være bange for.

14 Hvordan kan man som forældre hjælpe sig selv og sit barn 2) Hjælp der vedligeholder bekymringer At overtage gøremål for barnet Accept af undgåelse af ubehagelige situationer

15 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? 3) Hjælp der styrker barnet Uafhængighed Barnet skal støttes i at udforske på egen hånd. Når barnet oplever, at det kan klare ting, der er svære, vil det styrke dets mod. Undgå brug af beroligende udtaleser Undgå at berolige på en måde, så barnet får en urealistisk opfattelse af situationen: Eksempel: Undgå at sige du kan godt klare det her, mor er med dig Barnet lærer ikke at situationen ikke er farlig i sig selv. Det lærer, at situationen ikke er farlig, fordi mor er med. Eksempel: Sig i stedet: Du kan godt klare at fremlægge. Du har gjort det før, og du kan gøre det igen. Skab naturlige konsekvenser Barnet støttes i modig adfærd i de situationer, det ønsker at undgå. Eksempel: Barnet vil ikke til fødselsdag med sin klasse. Her kan man bede barnet om selv at melde afbud. På den måde mærker barnet, at der er en konsekvens ved at melde fra til sociale arrangementer.

16 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? Se frygten i øjnene Barnet kommer af med sin frygt og bekymringer gennem gradvis eksponering. Barnet erfarer i små skridt, at de frygtede situationer ikke er farlige. Den/de frygtede situation(er) brydes ned i mindre afgrænsede dele. Planen laves i samarbejde mellem barnet og forældrene. Det gælder både frygt for sociale situationer, adskillelse fra mor og far, præstationer i skole og specifikke ting som f.eks. edderkopper. Bekymringsskala: Hvert trin får et tal mellem =mindst bekymring, 10=størst bekymring. Der må ikke være mere end 2 bekymringstal mellem hvert trin.

17 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn?

18 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? Mål: At kunne lege hjemme hos venner uden at være bekymret for at være fra mor og far. Trin 7. Spise aftensmad hos en vens familie. Trin 6. Til fødselsdag hos en tredje ven. Trin 5. Leger med en anden ven om eftermiddagen mor er der ikke. Trin 4. Leger hos en ven, mor henter om ca. 2 timer. Trin 3. Leger hos en ven i en time, siger farvel til mor i døren. Trin 2. Leger hos en ven, mor er væk i 30 minutter. Trin 1. Hjemme hos en ven med mor, mor er væk i ti minutter.

19 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn? Øvelse gør mester Gentagelser: Barnet skal gentage et trin så mange gange, at det til sidst ikke giver anledning til bekymring. På den måde opbygges barnets selvtillid. Når et trin er blevet for let, bevæger barnet sig videre til næste trin. Fremskridtet vil variere der er gode og dårlige dage for alle. Bliv på et af de lette og allerede udførte trin, hvis det er en svær dag for barnet.

20 Opsummering Hvordan var det nu lige? Detektiv tænkning/realistisk tækning. Ros og belønninger. Vær et forbillede lad barnet mærke, at verden ikke er farlig. Støt barnet i at udforske sin verden. Skab realistiske oplevelser af situationerne. Se frygten i øjnene gradvis eksponering. Vær barnets hjælper.

21 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn Bekymringstid : Indfør bekymringstid: ca. 15 minutter. Ingen forstyrrelser Barnet må tale med sine forældre om alt hvad der bekymrer Anvend detektiv tænkning Visualisér en bekymringskasse : Hvis barnet bekymrer sig på andre tidspunkter end i de 15 minutter, skal det lægge bekymringerne i bekymringskassen og lade dem blive der. Eksempel: Hov, det er en bekymring. Lås den inde i din kasse. Lav noget andet. Vi taler om det i bekymringstiden. Bekymringskassen hjælper med at mindske fokus på bekymringerne.

22 Hvordan kan man som forældre hjælpe sit barn

23 Den gode nyhed Bekymringer kan tage over og styre både barnet og hele familien. Nogle bekymringer forsvinder helt naturligt med alderen. Bekymringer/angst kan afhjælpes ved hjælp af de rette teknikker. Det tager tid og kræver tålmodighed men det kan lade sig gøre. Hvis ikke man som forældre kan få bekymringerne hos sig selv og barnet på rette spor, kan det være en idé at søge professionel hjælp.

24 Referencer Huebner, Dawn. Når du bekymrer dig for meget. Hvad så? Barnets guide til at overvinde angst. Dansk Psykologisk Forlag Lyneham, H. Abbott, M. Wignall& R. Rapee Cool Kids Program (2003). På dansk ved Thastum & Christensen (2010). Vælg Indsæt-fanen og Sidehoved og sidefod for at ændre sidefodsteksten