Modeller for den fremtidige organisering af de frivillige på Kultur- og Fritidsområdet.

Transkript

1 NOTAT Haderslev Kommune Børne og Familieservice/ Kultur og Fritid Gåskærgade Haderslev Dir. tlf Sagsident: 15/32392 Sagsbehandler: Henrik Louring Nielsen Modeller for den fremtidige organisering af de frivillige på Kultur- og Fritidsområdet. Med afsæt i paneldebatten den 20. juni 2017 beskrives i det følgende hovedlinjerne i forskellige modeller for den fremtidige organisering af de frivillige på Kultur- og Fritidsområdet. Modellerne i det følgende er ikke udtømmende beskrevet. Modellen forholder sig til en række spørgsmål og emner, som kan kombineres på forskellige måder: - Fastholdelse og udvikling af det frivillige engagement / aktive medborgerskab - Det politiske råderum - hvilke kompetencer uddelegeres fra det politiske udvalg - Det politiske samarbejde med de frivillige organisationer - Hvilke råd og nævn skal oprettes, ændres og nedlægges - Organisering i forhold til det administrative niveau - Sammenhæng mellem Kultur- og Fritidspolitik og organisationsform for frivilligheden: o Visioner og indsatsområder o Arbejdsprincipper for frivillighed - Muligheder i forhold til Folkeoplysningsloven og anden lovgivning i øvrigt - Fordeling af økonomi / tilskud på området - Fordeling af kompetencer og opgaver

2 1) Centraliseret Strategimodel Formålet med denne model er at sikre en sammenhæng mellem den nye kultur- og fritidspolitik og organisationsformen for frivillighedsniveauet samt fokusere på udvalgets strategiske indflydelse på udviklingen af området. Frivillighedsniveau Idrætsråd Fritidsråd Kulturråd Ungdomsråd Lokalhistorisk Samvirke Udvalget for Kultur og Fritid vil således have dialogen med disse råd, der varetager et specifikt område inden for kultur- og fritidsområdet. Rådene er dermed specialiserede på baggrund af en vedtægt og kompetencerne angivet heri. Der vil ikke være politisk repræsentation i rådene. Der kan være eksempelvis 1-2 årlige fællesmøder mellem udvalget og rådene. Modellen indebærer således, at Folkeoplysningsudvalget, Kulturelt Samråd og Billedkunstrådet nedlægges som selvstændige enheder og i stedet varetages hele / eller dele af opgaverne via rådene. Den enkelte forening / institutions indflydelse varetages via rådene. Ovenstående vil således udelukke dialog med mange sær- og enkeltinteresser på området. Med henblik på at opbløde dette forhold kan der som alternativ ske en opslitning af eksempelvis det kulturelle råd i flere. Desuden kan dialogen med tilskudsmodtagere som eksempelvis Teatret Møllen, Sangakademiet, Streetdome og tilsvarende selvejende institutioner fortsætte på bilateral vis. Muligheden herfor kunne afhænge af, om institutionen modtager et fast driftstilskud fra udvalget og dette er reguleret i en samarbejsaftale. Udvalget for Kultur og Fritid vil årligt fordele et budget til rådene i forhold til de opgaver og kompetencer, som rådene skal skal varetage. Side 2 af 7

3 træffer beslutning i forhold til tilskudsmodeller og ændringer heraf på baggrund af indstillinger fra rådene. Opgaver vedrørende eksempelvis tolkninger af regler, fordeling af tilskud, godkendelse af nye foreninger og lignende uddelegeres til rådene bl.a. ud fra armslængdeprincippet. Der kan stilles begrænsede midler til rådighed for rådene, således at rådene ex. kan fokusere på ansøgninger om tilskud og projekter under en given grænse. Et eksempel på denne grænse kan være kr. Samarbejdet mellem rådene og det politiske udvalg vil fokusere på udviklingen af handleplaner til at udmønte politikken / udvalgets indsatser, idet rådene skal virke rådgivende i forhold til udvalget i dette spørgsmål. Herudover skal rådene jf. Folkeoplysningsloven inddrages vedrørende Folkeoplysningspolitikken samt budgettet for området. Rådene vil have en del af deres virke i forhold til Folkeoplysningsloven. De nuværende administrative ressourcer skal således stilles til rådighed i forhold til rådene, og der vil derfor være kommunale medarbejdere, som skal virke som sekretærer for rådene. Kompetencefordelingen betyder, at det politiske udvalg arbejder med den strategiske udvikling i kombination med indflydelse på handleplanerne på området. Rådenes selvstændige opgaver vil være begrænsede med fokus på handleplaner. Side 3 af 7

4 2) Decentral Strategimodel med kommunale medarbejdere Formålet med denne model er at sikre en sammenhæng mellem den nye kultur- og fritidspolitik og organisationsformen for frivillighedsniveauet samt fokusere på at øge frivillighedsniveauets ejerskab på udviklingen på området. I modsætning til model 1 er denne model mere decentralt orienteret. Rådene kan udgøres af repræsentanter fra andre sammenslutninger / råd og foreninger i kommunen. Desuden er prioriteringsmulighederne samt initiativretten og pligten i højere grad lagt over på et samspil med frivillighedsniveauet. Frivillighedsniveau 1 Idrætsråd Fritidsråd Kulturråd Frivillighedsniveau 2 BUS Aftenskoler Folkeuniversit et Ungdomsråde t Lokalhistorisk samvirke Billedkunstrå d Kulturelt Samråd Organisationer som Ungdomsrådet og Billedkunstrådet vil i daglidagen få en mere indirekte adgang til dialog med det politiske niveau via det kulturelle råd. Det kan overvejes, om frivillighedsniveau 2 i nogle sammenhænge skal vælge repræsentanter til rådene, således at der ikke i alle råd er direkte valg. Undtagelsen i den forbindelse vil være idrætsområdet, hvor foreninger vil skulle vælge medlemmerne af rådet. Med henblik på at fremme den specialiserede dialog vil der 1 2 gange om året være mulighed for at frivillighedsniveau 2 kan komme i bilateral dialog med udvalget via særlige dialogmøder. De særlige dialogmøder rammesættes ud fra en fast dagsorden med eksempelvis en halv time afsat til oplæg / præsentation og et kvarter til fælles drøftelser. Dette er markeret med de sorte stiplede streger i figuren oven for. Dialogmøderne vil også strukturere dialogen med selvejende institutioner pba. samarbejdsaftaler. Udvalget for Kultur og Fritid vil årligt fordele et budget til rådene i forhold til de opgaver og kompetencer, som rådene skal skal varetage. Der kan også fordeles budgetter direkte til aktører på frivillighedsniveau to. Udvalget vil i den her model have fokus på den strategiske udvikling af området. Drift og mindre udviklingstiltag lægges i højere grad ud til rådene, således at strategisk arbejde og handleplaner i højere grad end model 1 sker i fortløbende dialog. Der vil således være en forventning til rådene Side 4 af 7

5 om, at de aktivt kommer med forslag til handleplaner og udviklingstiltag, samt eventuel prioritering heraf. Der stilles midler til rådighed til rådene og et budget, som giver et frihedsrum til rådene. Ansøgninger om tilskud under en given grænse behandles i rådene. Et eksempel på denne grænse kan være kr. Rådene vil have en del af deres virke i forhold til Folkeoplysningsloven. De nuværende administrative ressourcer skal således stilles til rådighed i forhold til rådene, og der vil derfor være kommunale medarbejdere, som skal virke som sekretærer for rådene på frivillighedsniveau 1. Som udgangspunkt vil frivillighedsniveau 2 selv varetage sekretæropgaver, men de kan som alternativ evt. modtage et mindre tilskud til sekretærfunktionen. 3) Decentral Strategimodel med ansatte i rådene Som ved model 2. I modsætning til model 2 vil der være ansatte medarbejdere i de tre råd på frivillighedsniveau 1. Rådene vil derfor have karakter af arbejdsgivere. I Skives Idrætsråds præsentation i paneldebatten fremgik det, at der der var én ansat til at varetage opgaverne over for forening og kommune i Skives Idrætssamvirke. Frivillighedsniveau 1 Idrætsråd Fritidsråd Kulturråd Frivillighedsniveau 2 Bus Foreninger Aftenskoler Folkeuniver sitet Ungdomsrå det Lokalhistori sk samvirke Billedkunstr åd Kulturelt Samråd Frivillighedsniveau 2 vil i høj grad bestå af enkeltforeninger mere en sammenslutninger / råd. Disse foreninger skal virke i forhold til rådene, således at rådene er rådgivende og vejledende over for disse aktører og varetager disses interesser over for det politiske udvalg. Medlemskab af rådene kan være vigtig for foreningernes mulighed for rådgivning samt adgang til midler. Med henblik på at fremme den specialiserede dialog vil der 1 2 gange om året være mulighed for at frivillighedsniveau 2 kan komme i bilateral dialog med udvalget via særlige dialogmøder. De særlige dialogmøder rammesættes ud fra en fast dagsorden med eksempelvis en halv time afsat til oplæg / præsentation og et kvarter til fælles drøftelser. Dette er markeret med de sorte stiplede streger i figuren oven for. Dialogmøderne vil også strukturere dialogen med selvejende institutioner pba. samarbejsdaftaler. Side 5 af 7

6 I forhold til model 2 vil en del af driftsopgaverne blive varetaget af rådenes ansatte. Det kan være i forhold til udviklingsplaner, håndtering og afregning af tilskudsordninger, opgaver i forhold til kompetenceudvikling af foreningslivet, anvisning af lokaler, rådgivning og tilsvarende. Afhængig af den konkrete kompetencefordeling og eventuel servicering af frivillighedsniveau 2 skal det konkrete behov for medarbejderressourcer i rådene undersøges nærmere. Rådene vil desuden være væsentlige for den strategiske udvikling i et samspil med det politiske niveau. 4) Paraplymodel - foreningsforum Formålet med denne model er at sikre et tværgående og videndelende samarbejde mellem frivillighedsniveauerne samt skabe en fælles platform for udviklingen af området på tværs af hele kultur- og fritidspolitikkens indsatser. Frivillighedsniveau 1 Foreningsfo rum (FOU) Frivillighedsniveau 2 Idrætsråd BUS Aftenskoler Folkeuniver sitet Ungdomsrå det Lokalhistori sk samvirke Billedkunstr åd Kulturelt Samråd Foreninger ne Frivillighedsniveau 2 består både af sammenslutning / råd samt de enkelte foreninger. Der kan være politisk repræsentation i foreningsforum, men dette er ikke et krav. I en ren repræsentativ paraplymodel indstiller kun sammenslutninger / råd medlemmer til foreningsforum, i en mere blandet model vil både sammenslutninger / råd samt enkeltforeninger kunne få en plads i foreningsforum. Med henblik på at fremme den specialiserede dialog vil der 1 2 gange om året være mulighed for at frivillighedsniveau 2 kan komme i bilateral dialog med udvalget via særlige dialogmøder. De særlige dialogmøder rammesættes ud fra en fast dagsorden med eksempelvis en halv time afsat til oplæg / præsentation og et kvarter til fælles drøftelser. Dette er markeret med de sorte stiplede streger i figuren oven for. Dialogmøderne vil også strukturere dialogen med selvejende institutioner pba. samarbejdsaftaler. Side 6 af 7

7 Udvalget for Kultur og Fritid vil årligt fordele et budget til foreningsforum i forhold til de opgaver og kompetencer, som det skal varetage. Der kan desuden fordeles budgetter direkte til aktører på frivillighedsniveau to, eller dette kan uddelegeres til foreningsforum. Der stilles midler til rådighed til og et budget, som giver et frihedsrum. Ansøgninger om tilskud under en given grænse behandles i foreningsforum. Et eksempel på denne grænse kan være kr. afhængig af tilskud til frivillighedsniveau 2. Udvalget vil i den her model have fokus på den strategiske udvikling af området. Der vil være en forventning til foreningsforum om, at de aktivt kommer med forslag til handleplaner og udviklingstiltag, samt eventuel prioritering heraf inden for udvalgets strategiske ramme. Rådene vil have en del af deres virke i forhold til Folkeoplysningsloven. De nuværende administrative ressourcer skal således stilles til rådighed som sekretærer for frivilligforum. Som udgangspunkt vil frivillighedsniveau 2 selv varetage sekretæropgaver, men de kan som alternativ evt. modtage et mindre tilskud til sekretærfunktionen. Side 7 af 7