Varmebesparelser vha. data-drevet modellering af den eksisterende bygningsmasse
|
|
- Marcus Mølgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Varmebesparelser vha. data-drevet modellering af den eksisterende bygningsmasse Martin H. Kristensen ErhvervsPostdoc AffaldVarme Aarhus Fjernvarme Forretningsudvikling
2 DAGSORDEN 1. Direkte analyse af målerdata 2. Bygningsmodellering ved brug af målerdata 3. Applikations-eksempel 4. Opsamling
3 Hvilke data snakker vi om? Timeaflæsninger fra ca kunder i Aarhus (komplette datasæt fra ca og frem) Fjernvarmeforbrug Afkøling BBR data om de enkelte bygninger Anvendelseskoder, byggeår, arealer, etager, varmekilder, osv.
4 Nuværende praksis Hvordan dimensioneres fjernvarmeledninger? Antagelser om energiforbrug i bygninger: Nybyggeri: Typisk bygningsreglementets energirammekrav + 50% usikkerhed Eksisterende byggeri: Typisk et standardhus på 130m 2 med et forbrug på 11 MWh/år. Beregning af effekt: Anvendelse af fuldlasttimer til at veksle mellem årsforbrug (MWh) og spidseffekt (MW). Typisk anvendes et historisk nøgletal på 2900 fuldlasttimer pr. år for den eksisterende bygningsmasse, men hvordan ser det ud for nybyg? Nyt boligområde på m2 og en bebyggelsesprocent på 140% Areal: m2 140% = m2 (bebyggelse) m2 150% = m2 (+ 50% usikkerhed) Energi: 1. ( /6.300) = 30,2 kwh/m2 (Energiramme) 2. 30,2 kwh/m2 150% = 45,2 kwh/m2 (+50% usikkerhed) 3. 45,2 kwh/m m2 = 285 MWh Dimensionerende effekt: MWh / h = 114 kw (fuldlasttimer) kw 130% = 148 kw (+30% usikkerhed)
5 Et overblik over bygningsmassen Energiforbrug pr. m2. pr år (i 2018) Energirammen BR18
6 Et overblik over bygningsmassen Energiforbrug pr. m2. pr år (i 2018) Energirammen BR18
7 Et overblik over bygningsmassen Fuldlasttimer Antal fuldlasttimer [h]: Årsforbrug [kwh] divideret med største timeffekt [kw]
8 Hvordan kan vi ellers bruge de mange forbrugsmålinger?
9 Formål 1. At lave et simuleringsværktøj til at generere varmeprognoser af bygningsmassens fjernvarmeforbrug. 2. Modellen skal kunne bruges til at evaluere varmebehovet på både kort sigt (dage/uger) og lang sigt (2050?). 3. Modellen skal kunne bruges til at analysere effekterne på den nødvendige fjernvarmeproduktion ved forskellige interventioner i bygningsmassen, fx renovering og nybyg.
10 Umiddelbare erkendelser Modellen skal funderes på en bottom-up beskrivelse af det varmeforbrug der finder sted i hvert eneste hus i byen. Modellen skal trænes på en større mængde eksisterende/historisk timedata for at kunne regne rigtigt i fremtiden. Modellen skal være simpel og skalérbar for at kunne bruges i praksis.
11 Case data parcelhuse To års målt fjernvarmeforbrug pr. hus ( ) Trænings-data: 2017 Test-data: 2018 BBR-data for hvert hus (anvendelse, byggeår, areal, osv.) Målt vejrdata (solindstråling og lufttemperatur)
12 Metode (1/2) Bygningsmassen inddeles i 11 arketyper Alle bygninger tildeles en geometrisk model, en rumvarmemodel og en brugsvandsmodel
13 Metode (2/2) Hver eneste bygningsmodel har ca. 25 usikre input parametre! Usikre parametre antages at være identiske for alle bygninger i den samme arketype. For hver arketype kalibreres 8 usikre parameterværdier vha. en stokastisk metode. Hver arketype kalibreres vha. timedata fra 100 tilfældige træningsbygninger
14 Resultater (1/3)
15 Resultater (2/3) Prædiktiv nøjagtighed for en af arketyperne (Arketype 6, ). Alle arketyper har nogenlunde samme præcision i deres simuleringer. 100 arketype træningsbygninger kalibreret vha data. Nøjagtighed: Bias < 1% Timefejl < 10% 100 arketype testbygninger kalibreret vha data. Nøjagtighed: Bias < 2% Timefejl < 15%
16 Resultater (3/3) Byskala simulering af Aarhus. Validerings-data for parcelhuse. L Simuleringstid på laptop (100 stokastiske gentageler): Ca. 4 timer. L Prædiktiv nøjagtighed: Middel-bias: -0.3%. Gennemsnitlig absolut timefejl: 11.8%.
17 Hvad kan vi bruge det til? Kortsigtede varmeprognoser: Daglige og ugentlige prognoser af produktionsbehovet i et hvilket som helst geografisk område af netværket. Kun vejrprognoser og BBR data er nødvendige når først arketyperne er kalibreret. Strategisk energiplanlægning og analyse: Dimensionering af fjernvarmenetværk i nye byområder eller omlægning af eksisterende rør ved byfortætning. Analyse af effekterne ved energirenovering af de forskellige arketyper. Analyse af fleksibilitetspotentialet (demand response) af de forskellige arketyper..
18 Analyse af renoveringspotentialet fra 2017 og frem til 2050
19 Vejrdata fra FN s klimafremskrivninger Representative concentration pathways (RCP s) er fremskrivninger af hvordan solstrålingsniveauet, og dermed klimaet, udvikler sig frem mod år FN s klimaplan arbejder med 4 forskellige RCP er for hvordan klimaet udvikler sig. Her medtaget hhv. det mest optimistiske og det mest pessimistiske bud.
20 Renoveringsscenarier Tre forskellige energirenoveringsscenarier: 0% pr. år (samme niveau som år 2017) 1% pr. år (nuværende gennemsnitlig rate i EU) 5% pr år (meget optimistisk scenarie) Energirenovering: Hvert år sorteres bygningerne på baggrund af deres samlede varmetabskoefficient [W/(m 2 K)] fra højest (dårligst) til lavest (bedst). De værste, fx 1%, af bygningerne udsættes for energirenovering hvert år.
21 Prognosen Simuleringerne blev gentaget 200 gange pr. renoveringsscenarie for at udforske usikkerheden i bygningernes forudsagte parameter-værdier. Der er store variationer imellem de enkelte år fordi der er variationer i klimafremskrivningerne. Besparelsespotentialet i år 2050: 30-45% hvis 5% af bygningerne renoveres pr. år % hvis 1% af bygningerne renoveres pr. år.
22 Opsamling Højtopløst data på bygningsniveau udgør en enorm kilde til ny viden om forbrugerne og hvordan deres forbrugsmønstre påvirker fjernvarmedriften. Data kan bruges til: Direkte dimensioneringsgrundlag for nye rørledninger. Forbedring af prognoseværktøjer og produktionsplanlægning. Diagnosticering af dårligt indregulerede units (dårlig afkøling). Analyse af fjernvarmens fremtidige udfordringer. Og sikkert meget meget mere
23 Varmepumpe på Aarhus Ø 14 MW havvands-varmeumpe 2 MW er ved at blive installeret i øjeblikket. Forventes i drift oktober Massiv dataopsamling skal forbedre styring og implementering af VP en i den daglige drift!
24 Tak for i dag Martin H. Kristensen AffaldVarme Aarhus Fjernvarme Forretningsudvikling MAHKRI@AARHUS.DK
VEDVARENDE ENERGI I ENERGIRAMMEN
VEDVARENDE ENERGI I ENERGIRAMMEN D AN VAK D AG E N, 5. AP R I L 2 0 1 7 J Ø R G E N R O S E, S E N I O R F O R S K E R S TAT E N S B Y G G E F O R S K N I N G S I N S T I T U T, AAU Baggrund Indregning
Læs mereFremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere
Læs mereSvar på kommentarer til projektforslag fra Niras på vegne af NGF.
NOTAT: Sag: Ringe Fjernvarme Sag nr. 2015-007 Udvidelse af forsyningsområde Emne: Svar på kommentarer til projektforslag fra Niras på vegne af NGF. Dato: 28. februar 2017 Til: Udarbejdet af: Faaborg-Midtfyn
Læs merePassivhuse & renovering
Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene
Læs mereBEREAL BEREGNET VS. FAKTISK ENERGIFORBRUG
BEREAL BEREGNET VS. FAKTISK ENERGIFORBRUG NYT VÆRKTØJ TIL UNDERSØGELSE AF BYGNINGSPERFORMANCE - FORECAST OG ANALYSE STEFFEN PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR STP@ENG.AU.DK DANVAK DAGEN 5. april 2017 UNI VERSITET
Læs mereLegionella. Undersøgelse af bruserslanger. AffaldVarme Aarhus. Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Undersøgelse af bruserslanger Fjernvarmens indgangsvinkel Mindske ledningstab AVA 20 % Konkurrencedygtighed - lavenergi Lavere temperaturer i nettet 85 => 60 gr. Legionella!!! Skal ikke løses med fjernvarme
Læs mereBÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI
BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION
Læs mereSCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013
SCOP og Be10 Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Hvorfor dette indlæg? Be10 er et dynamisk program der bruges i mange sammenhæng til bl.a. energiberegninger i bygninger. Viden omkring beregningsmetoden
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereFjernvarmens grønne omstilling i Danmark
Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereØkonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe
Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe 28 februar 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Case: Støvring Kraftvarmeværk Det eksisterende anlæg 3 naturgasmotorer:
Læs mereBygningsreglementet 2015
Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS
Læs mereEnergiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid
Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser
Læs mereFolketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008
Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer
Læs mereBrug af meteorologiske prognoser til beregning af varmeforbrugsprognoser
Brug af meteorologiske prognoser til beregning af varmeforbrugsprognoser Henrik Aa. Nielsen & Torben S. Nielsen 1 Henrik Aalborg Nielsen Torben Skov Nielsen A/S www.enfor.dk Oversigt Afgrænsning af præsentation.
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereEfterlysning Er der nogen som har set. elektrificeringen?
Efterlysning Er der nogen som har set elektrificeringen? Hovedpointer Elektrificeringen går langsomt Træflis og solvarme erstatter naturgas i den decentrale fjernvarme Træpillefyr erstatter oliefyr i områder
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereDriftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer
Driftsoptimering af Smart Gridfjernvarmesystemer for lavtemperatur DANSK FJERNVARMES 56. LANDSMØDE Aalborg 31. oktober 2014 Anders Niemann, konsulent, Teknologisk Institut SMART GRID-Definition Et Smart
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER
Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt
Læs mereEnergirenovering af etagebyggeriet
Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.
Læs mereVP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation standardværdikatalog
VP 1-53, reviderede værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP1 Varmepumper / Skift af radiatorventiler Standardhus for elopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. varmepumper/ Skift af radiatorventiler
Læs mereVEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereBeslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF
Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den
Læs mereFremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk
Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND
LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug
Læs mereBygningsreglement 2015 02-07-2015 1
BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse
Læs mereDesign af jordvarmeanlæg med og uden lagring
Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af
Læs mereEnergi i Hjarbæk. Rapport
Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45
Læs mereENERGIRENOVERING AF HORNEMANNS VÆNGE 1-55 - opnår bygherren de energibesparelser, der forventes og investeres i?
ENERGIRENOVERING AF HORNEMANNS VÆNGE 1-55 - opnår bygherren de energibesparelser, der forventes og investeres i? Marie Sellebjerg Møller og Vivian Johman Wissenberg A/S Seminar 19. januar 2015 Hornemanns
Læs mereOPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift
Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS
Læs mereVandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme. Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk
Vandbårne varmeanlæg til lavenergibyggeri: - gulvvarme, radiatorer og fjernvarme Christian.Holm.Christiansen@teknologisk.dk Indhold Lav temperatur høj effektivitet Varmebehov i lavenergibyggeri Gulvvarme
Læs mereNGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER
Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA
Læs mereIndførelse af stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger og bygninger med fjernvarme eller naturgas
BR15 ENERGIAFTALERNE Reduktion af energiforbruget i bygninger: For nye bygninger gennemføres stramning med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. i 2015 og mindst 25 pct. i 2020, i alt en reduktion med
Læs mereFjernvarme til lavenergihuse
Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,
Læs mereKonkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?
Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier Hvilken effekt har elvarmeafgiften? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereEnergibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt
Energibesparelse og komfort Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Program Servodan A/S Hvorfor lysstyring? Energirammer ifølge BR 95 Bygningers energibehov til belysning Løsningsmetoder
Læs mereFjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø
Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport FORELØBIGT ENERGIMÆRKE Carlsberg Byen Byggefelt 13.1 Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2015 Til den 5. november 2025.
Læs mereEnergikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S
SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Ny etageejendom Åhusene 5 8000 Aarhus C Bygningens energimærke: Gyldig fra 8. august 2013 Til den 8. august 2023. Energimærkningsnummer
Læs mereVarmepumper i fjernvarmen - virker det?
Varmepumper i fjernvarmen - virker det? Erfaringer fra 10 MW VP-anlæg på Kalundborg Centralrenseanlæg Finn Bertelsen, Projektleder Kalundborg Forsyning 03-09-2018 1 Svar på spørgsmål Virker det? svar:
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Helga Pedersens Gade 1 8000 Aarhus C Bygningens energimærke: Gyldig fra 17. januar 2014 Til den 17. januar 2024. Energimærkningsnummer
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereAnalyse af Smart meters-data og brug af data til andet end afregning. Anders Niemann Teknologisk Institut
Analyse af Smart meters-data og brug af data til andet end afregning Anders Niemann Teknologisk Institut SMART GRID-Definition Et Smart Grid er et moderne energinetværk, der bruger informations- og kommunikationsteknologi
Læs mereMODEL TIL BRUG VED VURDERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VURDERING AF NYBYG VS. RENOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Østre Ringvej 48-50 Østre Ringvej 48 5750 Ringe Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. december 2017 Til den 13. december 2027. Energimærkningsnummer
Læs mereLavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup
Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut Indhold Koncept Resultater Nyt projekt i eksisterende
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereEnergibestemmelserne i bygningsreglementet
Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger
Læs mereEffekt- og samtidighedsforhold ved fjernvarmeforsyning af nye boligområder
Projekt nr. 2009-02 Titel: Effekt- og samtidighedsforhold ved fjernvarmeforsyning af nye boligområder Udført af: Roskilde Forsyning, Farum Fjernvarme, Høje Taastrup Fjernvarme, Guldborgsund Forsyning,
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Strandpromenaden 45-47-49 Strandpromenaden 45 2100 København Ø Bygningens energimærke: Gyldig fra 10. marts 2017 Til den 10. marts
Læs mereLavenergifjernvarme til lavenergibyggeri
Dansk Fjernvarmes landsmøde 27. Okt. 2006 Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Svend Svendsen Professor v. BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet 45 25 18 54, ss@byg.dtu.dk, www.byg.dtu.dk 1 Udviklingsbehov
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereFjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte
Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Udarbejdet for Lolland Varme A/S September 2016 Udarbejdet af: Niels Thorsen Kontrolleret af: Godkendt af: Dato: 01.09.2016 Version: 1.4
Læs mereENERGIMÆRKNING AF NYBYG Bovneager 14 2600 Glostrup
ENERGIMÆRKNING AF NYBYG Bovneager 14 2600 Glostrup Gyldig fra 04/12-2013 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING
Læs mereByggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger
Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mereHVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet
HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet Troels Kildemoes Ellehauge & Kildemoes Thyholm Huset i Skibet Kongstanken der skal også være plads til ganske almindelige parcelhus! Sydvest Sydøst Thyholm Huset
Læs mereFysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.
Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereVelkommen til: Energiseminar. Workshop. med BR10 i fokus
Velkommen til: Energiseminar Workshop med BR10 i fokus Dagens program 09.45 10.00 Velkomst / MB 10.00 10.30 BR10 set af Energitjenesten 10.30 11.00 BR10 set af Konstruktørforeningen 11.00 12.30 Diskussions-
Læs mereKlimaplan 2016-2020 behandler 4 fokusområder: Bæredygtig energi Grøn transport Fremtidens industri Bæredygtigt byggeri
Ny klimaplan Aarhus Kommune skal have en ny klimaplan, der sætter rammen for arbejdet med den grønne omstilling i de kommende år. Det er stor opgave, der kræver, at alle løfter i flok. Derfor er du og
Læs mereIndhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft
DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi
Læs mereBæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv
Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser
Læs mereEnergieffektiviseringer g i bygninger
Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012
Læs mereParadigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer
Paradigmeskifte mod robuste bygningssimuleringer v. Torben Østergård, ErhvervsPhD-studerende MOE & Aalborg Universitet NOVEMBER 2015 SIDE 1 Laver du usikre beregninger?! JA! (sandsynligvis) Privat og generelt
Læs merePraktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger
12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Helga Pedersens Gade 1 8000 Aarhus C Bygningens energimærke: Gyldig fra 10. december 2012 Til den 10. december 2022. Energimærkningsnummer
Læs mereAnalyse af energimærker for parcelhuse
Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan
Læs mereVarmebehov i boliger og dimensionering. ledningsnet. F&U Projekt DANSK FJERNVARME
Varmebehov i boliger og dimensionering af ledningsnet F&U Projekt DANSK FJERNVARME 18. JANUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Teser 3 3 Analysegrundlag 3 3.1 Boligerne i analysen 4 3.2 Udetemperatur 4 4
Læs mereLavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk
Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling Idéudvikling Af Tom Diget Td@viborg-fjernvarme.dk Baggrund for emnet Viborg har lang erfaring med at reducere temperaturen, og indgår i flere Erfa-sammenhæng
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereENERGIAFTALEN MARTS 2012
BR15 EN AFGØRENDE INDSATS Energieffektivitet ca. 40 % af energiforbrug sker i bygninger. Indeklima og sundhed - I Danmark tilbringer vi 80-90 % af tiden indendøre. ENERGIAFTALEN MARTS 2012 Regeringens
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Strandkanten Amager Strandvej 140A 2300 København S Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juli 2015 Til den 13. juli 2025. Energimærkningsnummer
Læs mereSolceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008
Solceller DONG Energy og solceller, Byens Netværk, d. 17. september 2008 - Hvorfor solceller - Nøgletal, forskning/udvikling m.m. - Politisk opbakning - Eksempler på anlæg - DONG Energy's ydelser - Spørgsmål?
Læs mereStenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse
Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg
Læs mereEnerginøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler
Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593
Læs mereKolding kommune. Korrektion af varmeforbrug Slotssøvejen
Kolding kommune Korrektion af varmeforbrug Slotssøvejen Aarhus Tel 7011 4501 Odense Tel 6312 3290 Kuben Management A/S Aalborg Tel 9877 8999 Valby Tel 7011 4501 www.kubenman.dk Kolding Tel 7938 1380 KMS
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport "Udsigten" blok 6 Margretheholmsvej 4 1432 København K Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. november 2013 Til den 25. november 2023.
Læs mereTraneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke
Traneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke Artikel bragt i: HVAC Magasinet, Magasin for Klima & Energiteknik, Miljø, Bygningsinstallationer & Netværk. Nr. 11, november 2015, Årgang 51.
Læs mereA Workshop om Lavtemperaturfjernvarme
BILAG A Workshop om Lavtemperaturfjernvarme Gruppen blev inviteret til at deltage i en workshop om lavtemperaturfjernvarme hos Brønderslev Forsyning. Baggrunden for workshoppen var problemstillingen om,
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereBygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.
SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 26 Postnr./by: Resultat 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984093-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og
Læs mereVarmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.
Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Bernhard Bangs Alle 39 2000 Frederiksberg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. februar 2018 Til den 13. februar 2028. Energimærkningsnummer
Læs mere2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune
2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik
Læs mereVarmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav
Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere
Læs mereEnergirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI
Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler
Læs mereVARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden
Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til
Læs mereBR15 og kommende krav til varmepumpe
BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Grønnegade 2A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016429 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereLavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup
Lavenergifjernvarme i Boligforeningen Ringgårdens byggeri, Lærkehaven II, Lystrup Og andre forhold I fjernvarmeforsynede lavenergiboliger Christian Holm Christiansen cnc@teknologisk.dk Teknologisk Institut
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mere