Medlemsblad til vinens venner. Nr. 52 December Formanden har ordet:

Transkript

1 Vor Vin Vordingborg Vinklub Medlemsblad til vinens venner Nr. 52 December 2015 Formanden har ordet: Endnu et år er ved at være gået, og det har igen i år været et godt vin-år i Vordingborg Vinklub. Vi har haft nogle spændende medlemsmøder med et flot fremmøde, det er vi i bestyrelsen rigtige glade for. Vi er nu ved, at planlægge næste års medlemsmøder, og der bliver igen noget at glæde sig til. Vi starter traditionen tro med Vinklubbens Generalforsamling torsdag den 28. januar 2016, hvor Vinklubben igen vil invitere på mad, og hvor der bliver mulighed for at købe dejlige vine til. Vi er endnu i gang med planlægningen af forårets medlemsmøder, men så snart de er klar, vil de kunne ses på Vinklubbens hjemmeside. Vi vil selvfølgelig også reklamere for forårets medlemsmøder på Generalforsamlingen. Jeg håber, at der bliver tid til at nyde den søde juletid og tid til at nyde nogle af de ædle dråber. Hermed vil jeg ønske alle Vinklubbens medlemmer med familie en rigtig GLÆDELIG JUL og et rigtigt GODT NYTÅR. Jeg glæder mig til at se jer i det nye år. Annie : )

2 Gærsvampe er forklaringen på vinbegrebet terroir Lokale forskelle i den kemiske sammensætning af vin skyldtes langt hen af vejen genetisk forskellige populationer af gærsvampe. Smagsoplevelsen og kvaliteten for mange vine forklares ofte med det noget løse begreb terroir, der udspringer af det franske ord for jord, terre, og som dækker over forskelle i jordbund og klima. En forskningsgruppe fra University of Auckland i New Zealand er gået mere systematisk til værks og har undersøgt forskelle for seks forskellige vindistrikter i øriget, hvad angår den kemiske sammensætning af indholdet af vine baseret på druen Sauvignon Blanc, der giver tørre og friske vine. På den baggrund konkluderer de i en artikel i tidsskriftet Scientific Reports, at mikrobiologi har stor betydning for smagsforskelle i vin lavet på samme drue og efter samme principper. De hævder, at dette er den første undersøgelse, der giver en mikrobiologisk forklaring på begrebet terroir... Forskerne har påvist, at en stor del af forskellen i indhold af de kemiske forbindelser, der er med til at give vinen en bestemt smag, hænger sammen med genetiske forskelle i gærsvampen SACCHAROMYCES CEREVISIAE også kendt som bagegær. De samme forskere har tidligere isoleret udgaver af gærsvampen fra skove og vingårde. De fandt 295 forskellige genotyper, som kan opdeles i forskellige subpopulationer for områder i New Zealand. Mere specifikt har forskerne set på indholdet af 39 kemiske forbindelser i vinen og fundet, at 29 af disse varierede meget, hvad angår den genetiske udgave af gærsvampen, der var tilstede under fremstillingen. Fire kemiske forbindelser- hvoraf tre er estere (forbindelser af formen RCOOR) og den ene er en fedtsyre, er særligt udslagsgivende for smagsoplevelsen af vinen. Det drejer sig om ethtylisobutyrat og ethyl -2-methylbutanoat, som begge giver en smag af æble og sød frugt, samt ethylbutanoat, som bl.a. giver en smag af fersken, og beta-damasscenon, der giver en fornemmelse af honning og blomst. Forskerne gør dog opmærksom på, at også svampe og bakterier bidrager til vinen, og yderligere undersøgelser er nødvendige for at beskrive deres betydning.

3 Erling Elbom, Præstø Torsdag den 5. november var der vin smagning på TAMU Center Vordingborg arrangeret af Vordingborg Vinklub. Vi skulle egentligt have haft besøg af Lucas de Jong, men en beklagelig misforståelse havde rykket ved datoen. Med en absolut feberredning fik vi Eliane Ginglinger fra Alsace til at overtage foredraget og de kørte fra Alcace til Vordingborg overnight helt fantastisk - og bare for at hjælpe os. Det samme kan man roligt sige om arrangementet, hvor vi på en tour de vin kom godt rundt i en række spændende franske vine, spændende over liflige, sprøde og runde hvidvine fra Alcace til herlige røde vine fra Beaujolais og Languedoc Roussillon samt Bordeaux. Vinene blev akkompagneret af en herlig tapas tallerken smukt tilberedt af TAMU Center Vordingborgs dygtige elever. Tysk hvidvin Mange går i en stor bue uden om tysk hvidvin, og det er en skam. For her er gode vinoplevelser at hente. Så gode, at visse tyske hvidvine hører til verdens dyreste i kategorien. Men der er også gode sager i de mere overkommelige prisklasser, og man kan med fordel søge dem blandt Tysklands mest berømte hvidvin, Rieslingen. For cirka 200 år siden kostede en god Liebfraumilch mere end bordeaux- vinen Pichon Longueville, og i 1920`erne var riesling fra Mosel området kendt som en god og kostbar vin. Men så gik der slinger i valsen. Dels begyndte mange vinproducenter at gøre vinen sødere, dels indtraf Anden Verdenskrig, og ligesom Første Verdenskrig havde det en effekt i negativ retning. For at komme tilbage på ret kurs valgte mange producenter... fortsættes næste side

4 Eksempel på god og billig vin fra Romertiden. Ligesom alle andre skulle slaver have vin. Senatoren Cato den ældre havde en opskrift. Catos opskrift: 10 dele gamle druer 2 dele eddike 2 dele kogt vin 50 dele brøndvand 1/48 havvand Ingredienserne hældes i en stor trætønde. Rør rundt i blandingen tre gange dagligt i fem dage. Læg derefter et låg på tønden, og lad det gære i 10 dage. Vinen var med Cato den Ældres egne ord grov, men til gengæld var den billig, hvilket var det vigtigste...fortsat fra side 3 at satse på lav pris i stedet for høj kvalitet. Således blev landet, der lavede verdens bedste biler, kendt for at lave noget af Europas dårligste vin. Men inden for de seneste år er udviklingen vendt, og Mosel er et af de områder, der er kendt for mange vine af høj kvalitet. Verdens ældste champagne smagte af... champagne Forskerne har smagt på en 170 år gammel champagne. Til trods for at den havde mistet en del bobler, og at alkoholprocenten var faldet, havde champagnen bevaret en krydret og røget aroma. Champagnen havde ligget i et skibsvrag i Østersøen, hvor den blev fundet i Så til 2015: De største vinlande De italienske vinbønder ser ud til at generobre førstepladsen som de mest produktive i verden. Sidste år forviste Frankrig italienerne til andenpladsen. Brancheorganisationen International Organisation of Vine and Wine (OIV) forventer, at den italienske produktion vil stige med ti procent og nå 48,9 mio. hektoliter i år, mens den franske kun vil stige med 1,2 procent til 47,4 mio. hektoliter 1. Italien 2. Frankrig 3. Spanien 4. USA 5. Argentina

5 Vor-Vinklub ønsker alle en Glædelig Jul, samt Godt Nytår! Vin kalender 2016 Generalforsamling: D. 28. januar 2016 Praktiske oplysninger: Formand: Annie Holm Pedersen Nyråd. Tlf Kasserer: Bjarne Pilegaard Mern. Tlf Sekretær: Benny Henriksen Best.medlem: Elise (Lise) Jakobsen Best.medlem: Oluf Ewertsen Best.suppl Ruth Nygaard Medlemsmøde: 31. Marts 2016 Medlemsmøde: 24. Maj 2016 Revisorer: Bladudvalg: Webside: Bent Holz Hansen John Jensen Per Fjord Oluf Ewertsen