Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2014/ Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter har siden august 2012 udviklet den eksisterede mentorordning fra 1 mentor til i dag at have 10 fastansatte mentorer. I maj 2013 blev mentorordningen udvidet fra kun at være et tilbud til unge til ligeledes være et tilbud til borgere over 30 år I samme periode blev den fastansatte mentor (uddannet kandidat i psykologi og pædagogik), som ligeledes har stået for udviklingen af mentorordningen, udpeget til at være koordinator for mentorordningen. De ansatte mentorer Mentorordningen har tilført en socialpædagogisk tilgang og faglighed i Jobcenteret. De ansatte mentorer har alle en relevant faglig baggrund, så som socialpædagog, coach, psykoterapeut, sygeplejerske m.m. En del af Mentorerne har ligeledes specialeområder, som f.eks. viden om Ordblinde (Bogligt svage), unge i bandemiljøet m.m. Halsnæs Jobcenter har lagt stort vægt på at gøre mentorordningen til et fag med en fælles tilgang og struktur. Fokus er derfor på det faglige fundament som mentorordningen og hver enkelt mentor står på, en faglighed der tilføjer en pædagogisk/psykologisk tilgang i Jobcenteret. Hvordan har Jobcenter Halsnæs udfoldet denne faglighed? Alle mentorerne kommer på to uddannelsesdage i teorien Psykologisk ilt af Jan Tønnesvang. Denne teori er mentorordningens teoretiske grundlag, som bidrager med et fælles sprog og referenceramme, der løfter vores hverdagserfaringer op til et teoretisk niveau, hver mentor kan lære af. Derudover giver teorien mentorerne et analyseredskab, og en samtalemodel som anvendes sammen med mentee. Netværk og faglig sparring; Mentorerne arbejder meget alene i marken. o Alle mentorer har faglig sparring med Mentorordningens koordinator hver anden uge og teammøde den modsatte uge derudover er der mulighed for at komme i kontakt med koordinator inden for den udmeldte rådighedsramme, der ligeledes gælder for borgerne. Hver 3. uge har mentorerne netværksmøder, hvor der er supervision i form af det refleksive team. Derudover er mentorerne inddelt i Makkerpar, så de altid har én de særligt kan trække på, når de er i marken. Derudover er mentorerne tilknyttet det team af beskæftigelsessagsbehandlere, der visiterer borgere til mentorordningen, og her deltager de i teammøderne, når det er relevant. 1

2 Mentorordningens koordinator står for ovenstående punkter, hvilket er med til at skabe kvalitetssikring og udvikling/udfoldelse af fagligheden hos mentorerne. Det er også koordinator, der står for udviklingen af arbejdsgange, procedurer og progressionsmåling. Mentorfunktionen Uddannelsesmentor for borgere mellem år: At støtte den unge i udviklingen af faglige, sociale, personlige, kulturelle og sproglige kompetencer, med henblik på at gøre den unge uddannelsesparat. At motivere den unge til at fokusere på sine mål og starte i uddannelse. At fastholde den unge i uddannelse. Mentor kan hjælpe med forhold, der ligger udenfor uddannelsesinstitutionen, hvis det er nødvendigt for at understøtte den uddannelsesrettede indsats. Fx hjælp til at komme op om morgenen, til at mestre eget liv, til at skabe netværk (f.eks. opstart i idrætsklub m.m.), til at kontakte UU-vejledere, jobcenteret, læge, samt besøg på uddannelsessteder, udfyldelses af ansøgninger m.m. Jobmentor for borgere over 30 år: Formålet er det samme som for borgere under 30 år, men fokus kan her udvides til også, eller i stedet, at indeholde det beskæftigelsesrettede mål - støtte i forbindelse med at få borgeren tættere på arbejdsmarked, samt fastholde vedkommende i beskæftigelse. Funktionen indeholder ligeledes: Andre steder opdeles mentorfunktion i faglige mentorer (udelukkende opgaver i forhold til at få borgeren i job eller uddannelse) eller sociale mentorer (udelukkende opgaver som støtter borgerene i forhold til at få deres hverdagsliv til at fungerer). Vi har valgt at samle de to funktioner i én, da vi ønsker at arbejde helhedsorienteret med borgeren, hvilket vi kan se virker jf. kvalitative progressionsmålinger. Der kan være mange udfordringer og bump på vejen mod at starte og gennemføre en uddannelse eller i job, hvilket mentor med denne kombi -funktion har mulighed for, i samarbejde med borgeren, at fjerne eller mindske, så målet bliver realiserbart. En fuldtidsmentor på 37 timer kan have mellem mentees Antallet varierer alt efter målgruppe, borgernes tyngde og intensitet af møder, som f.eks. ved udslusning af mentees. Mentorerne arbejder indenfor en rådighedsramme, der skaber den fleksibilitet i de individuelle mentorforløb der er behov for. Erfaringen fra mentorordningen er, at dét, der er med til at bære udviklingen hos udsatte borgere, er, når mentor fungerer som en livsline. At være en livline betyder, at mentor kan træffes, når mentee oplever et særligt behov, samt at mentor har en opsøgende rolle udenfor Jobcenterets normale åbningstid. Borgerene oplever gennem denne rådighedsramme, at mentor vil dem ud over det sædvanelige, 2

3 hvilket fremmer tilliden i forhold til relationen og dermed fremmer det borgerens udvikling. Mentor er ikke myndighed og kan dermed ikke træffe afgørelser i borgerens sag eller sanktionere borgeren for udeblivelser el.lign. Som udgangspunkt får hver borger tildelt et 6 måneders mentorforløb, dog med mulighed for forlængelse efter en evaluering først foretaget af mentor og mentee, hvorefter mentor giver sagsbehandler sin vurdering og begrundelse for forlængelsen. Det er sagsbehandleren der som myndighed træffer en afgørelse og udarbejder en bevilling. Eksempler på progressionsforløb hos mentees Ungeprofil Udgangspunkt Resultat Ung mand, 21 år - Været på kontanthjælp i 3 år (når der står dette, har de unges kontanthjælpsforløb kun været afbrudt af praktikker, opstart af udd., nytteaktivering og lignende, før de er tilbage på kontanthjælp igen) - Frafaldshistorik - Rod i økonomi - Svært ved at forstå uddannelses- og susystemet. Ung mand, 25 år - Kontanthjælp i 7 år - Misbrug af hash, amfetamin - Afvigende adfærd isolerer sig - Rod i økonomi (RKI) - Ordblind Ung kvinde, 22 år - Kontanthjælp i 4 år - Ung mor, enlig forsørger - Manglende afgangseksamen - Stort temperament - Afklaringsforløb, hvor han har afprøvet interesseområder på Erhvervsskolen Hillerød (Bl.a. maler, brolægger) - Fået lavet budget, styr på økonomi og SU - Er i gang med erhvervsuddannelsen - Tilknyttet misbrugscenter - Psykiatrisk forløb; diagnosen ADHD, social angst og depression. - Styr på økonomien - I gang med OBU-pakken - Taget 9 klasse på VUC - Er i praktik som SOSUhjælper - Skal starte på SOSUskolen til sommer Større bevidsthed om hendes kommunikation med og reaktion på omgivelser. De frivillige mentorer 3

4 Den frivillige mentorordning blev etableret foråret 2013, og de første frivillige mentorer blev uddannet i maj Frivillige mentorer er mennesker fra lokalsamfundet, og kan være seniorer udenfor arbejdsmarkedet, unge studerende eller mennesker i arbejde evt. med et engagement i andre former for frivilligt arbejde. De frivillige mentorer giver et godt supplement til jobcenterets mentorordning. De frivillige kan tilbyde den mere personlige relation, som oftest betyder en udvidelse af de unges netværk. De frivillige inddrager de unge i deres familier og fritids aktiviteter m.m. Det er en ressource Jobcenteret ikke kan tilbyde. Derfor er det ikke en spareøvelse, når frivillige mentorer giver en indsats, men tvært imod et væsentligt løft af indsatsen. For den unge er fordelen, at de møder et menneske, som ikke er en del af systemet, men som frivilligt har valgt at investere tid i at understøtte den unge. Støtten kan have en anden karakter end den støtte, der traditionelt leveres i Jobcenteret, fx kan mentor og mentee arbejde med den unges struktur i dagligdagen, med informationssøgning, hjælp til struktur både fysisk, økonomisk og personligt. Men først og fremmest kan mentor være en nærværende og tilstedeværende stabil "voksen", som kan understøtte den unges valg og udvikling af livs- og studiekompetence. Da mentor skal være rollemodel, er det et krav, at den frivillige mentor er rodfæstet og at vedkommende har job eller har været langvarigt i job. Unge under uddannelse kan dog også indgå som mentor. Målgruppen, som kan modtage tilbud om at få en frivillig mentor, er unge fra år. Det er unge med fx frafaldshistorik, svag motivation eller som har ekstra behov for opbakning for at klare overgangen fra ledighed til uddannelse. Unge med støtte-kontaktperson og unge med flere komplekse problemstillinger er ikke målgruppen for projektet - de skal modtage støtte fra professionelle mentorer eller støtte-kontakt personer. Visitation til frivillig mentor sker derfor gennem den koordinerende mentor i ungeteamet. Det frivillige mentorkops ledes af to ressourcestærke seniorer, som har mange relevante arbejdserfaringer i forhold til samtaler, jura, procesledelse mv. De to koordinatorer for den frivillige indsats rekrutterer mentorer, og afholder screeningssamtaler med alle de frivillige, der har henvendt sig. Efterfølgende afholder de et to dages kursus for de kommende mentorer i samarbejde med Jobcenterets koordinator for mentorindsatsen. Det er vigtigt at skabe et godt match mellem mentor og mentee. Matchningen foretages af de frivillige koordinatorer og den fastansatte koordinator i fællesskab. Efterfølgende understøttes netværksgrupper for de frivillige mentorer af de to koordinatorer. Netværksgruppen skal hjælpe de frivillige mentorer til at udveksle erfaringer, finde nye tilgange, få viden om lovstof, misbrug mv. Pt. er der 30 frivillige mentorer. 14 har gennemført kursusforløb i marts måned og er i gang med at blive matchet med mentees. Resultaterne er ikke evalueret endnu, da der endnu ikke er gået et år før de første frivillige mentorer gik i gang med forløbet. 4

5 Virksomheds mentorer Har den unge brug for yderligere støtte under et praktikforløb i en virksomhed, kan der tilknyttes virksomhedsmentor, der i forvejen er ansat i virksomheden. Virksomhedsmentor tilknyttes i udgangspunktet ca. to-fem timer pr. uge. Den unge understøttes både fagligt, socialt og personligt på arbejdspladsen. Den gode dialog med mentor kan hjælpe til at målene med virksomhedspraktikken nås. Det kan fx være at hjælpe den unge med at vælge fag, få relevant erfaring, som har betydning for optagelse på uddannelse (fx social-og sundhedsuddannelserne), og praktikken kan være med til at udvikle sociale færdigheder og give en forståelse af en arbejdskultur Virksomhedsmentorerne indgår i et todages kursus før de fungerer som mentorer kurset varetages af Jobcenterets medarbejdere. Et netværk af virksomhedsmentorer mødes ca. fire gange pr. år. På netværksmøderne er der fx orientering om stofmisbrug, progressionsværktøjer, lovgivning mv. ligesom netværksmødet bruges til at udveksle gode ideer, metoder og tilgange. 5