Indsatsplaner for Em, Hundelev og Lørslev Vandværker

Transkript

1 Indsatsplaner for Em, Hundelev og Lørslev Vandværker

2 Indholdsfortegnelse Hundelev Vandværk, forslag 4 Handlingsplan 5 Prioriterede områder 8 Om indsatsplanen 10 Om Hundelev Vandværk 11 Vandkvalitet 12 Boringsdata 14 Statens kortlægning 15 Geologien og grundvandsmagasinet 16 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland 17 Sårbarhed, forureningskilder og indsatsområder 18 Miljøvurdering 20 Lørslev Vandværk, forslag 21 Handlingsplan 22 Prioriterede områder 26 Om indsatsplanen 28 Om Lørslev Vandværk 29 Vandkvalitet 30 Boringsdata 32 Statens kortlægning 34 Geologien og grundvandsmagasinet 35 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland 36 Sårbarhed, forureningskilder og indsatsområder 38 Miljøvurdering 40 Em Vandværk, forslag 41 Handlingsplan 42 Prioriterede områder 45 Om indsatsplanen 46 Om Em Vandværk 47 Vandkvalitet 48 Boringsdata 50 Statens kortlægning 51 Grundvandsressourcen 52 2

3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland 53 Sårbarhed, forureningskilder og indsatsområder 54 Miljøvurdering 56 3

4 Hundelev Vandværk, forslag Hjørring Kommune har i samarbejde med Hundelev Vandværk udarbejdet et forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der skal sikre, at vandværket fortsat kan levere rent drikkevand til forbrugerne. Indsatsplanen kort fortalt Generelt er der et behov for at beskytte de boringsnære områder(bnbo) ved Hundelev Vandværk og følge nitratudviklingen nøje. Der har igennem en længere årrække været udfordringer med nitrat på vandværket, som heldigvis ser ud til at være faldet i løbet af de sidste 7 år. Der har også være konstateret pesticider i form af bentazon, men fundene er godt under grænseværdien. Indsatserne er rettet mod de boringsnære områder for at begrænse muligheden for spild og uheld med pesticider mm. nær boringerne. Herudover sker der udvidet overvågning af nitrat for at kunne vurdere, om det er nødvendigt at lave yderligere tiltag ift. nitratudvaskningen. Indsatsplanen er i offentlig høring i perioden Planen er indstillet til endelig godkendelse i byrådet i xxxxxx. Indsatsplanen er den første udgave for Hundelev Vandværk. 4

5 Handlingsplan HK = Hjørring Kommune HV = Hundelev Vandværk LO = Lodsejere RN = Region Nordjylland Indsats emne Ansvar Tidsplan Økonomi Beskrivelse Vandindvinding Indvindingsstrategi Gennemgang af boringer. HV 2019 Vurdering af boringerne ift. vandkemi. Pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer Dyrkningsaftaler overfor brug af pesticider i BNBO. HV I alt: 0,2 ha BNBO skal friholdes for pesticider. I alt ca. 1,2 ha: Se fodnote ift. økonomi Det er kun i den lille del (0,2 ha) af BNBO, som er landbrugsareal, hvor der skal laves dyrkningsrestriktioner. På resten er arealet, der er privat ejendom og vandværkets grund, skal der via dialog og kompagner laves aftaler ift. ikke at bruge pesticider. 5

6 Kampagner for borgere, HV Opstart Vandværket gennemfører virksomheder og andre 2019 kr. oplysningskampagner. Alle aktører. Løbende ejere, lejere og brugere af arealerne opfordres til ikke at anvende pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. Tilsyn med virksomheder og landbrug HK 2019 Hjørring Kommune vil have fokus på grundvandsbeskyttelse ifm. tilsyn af virksomheder i indvindingsoplandet. Forurenede grunde Løkkensvej 672, 9800 Nr: HK RN 2019 Tidl. smedeværksted, V1-kortlagt Regionen udfører en indledende forureningsundersøgelse til afklaring af, om der findes en grundvandstruende forurening på ejendommen i Overvågning Monitering af grundvandets kvalitet i indsatsområdet. Sker på baggrund af den administrationspraksis, der ses i rammeplanen. HV kr. Der skal være øget overvågning af nitrat, er allerede lagt ind i vandværkets kontrolprogram for Opfølgning 6

7 Opfølgning på indsatser. HK møde Vandværket indkaldes til HV (løbende) årligt Flere møder, hvis der møde 1 år efter planens vedtagelse. Hjørring Kommune indkalder til møderne. er behov Status for gennemførelse af indsatser samt resultater af den løbende overvågning af vandkvalitet drøftes. Det vurderes, om forudsætningerne for de konkrete indsatser stadig er aktuelle, og om der er behov for justering af indsatserne. Note vedr. økonomi ift. dyrkningsaftaler: Erfaringstal fra andre aftaler er ca kr./ha. for ingen anvendelse af pesticider. Ifm. den politiske aftale, der er indgået om beskyttelse af BNBO, kommer staten med et udspil til en takstmodel. Meget kan tyde på, at der bliver tale om opkøb/fuld kompensation, så det lige nu noget usikkert, hvad det kan koste vandværket at beskytte overfor pesticider i BNBO. Vi må vente og se, hvad der kommer fra staten. 7

8 Prioriterede områder I indsatsplanen er BNBO udpeget som prioriteret område overfor pesticider. Indenfor de boringsnære beskyttelsesområder(bnbo) skal der ske en indsats, der fjerner risikoen for forurening af grundvandet med pesticider. Det er vurderet, at der indenfor BNBO er en særlig risiko for forurening af grundvandet, hvis der sker spild eller uheld med pesticider. For at fjerne risikoen for forurening af grundvandet i BNBO vil restriktionerne indenfor området være ingen anvendelse af pesticider. Selve BNBO udgør ca. 1,2 ha rundt om Hundelev Vandværks boringer. Kun ca. 0,2 ha af BNBO er landbrugsarealer mens resten privat ejendom, bygninger og vandværksgrund. På landbrugsarealer skal der laves dyrkningsrestriktioner ift. brug af pesticider. På de øvrige arealer, skal der ligeledes laves aftaler om ikke at bruge pesticider, dette sker via kampagner og dialog. BNBO kan ses i kortet. Det er vigtigt at pointere, at stregerne er modelberegnet, og at der ved aftaler skal tages højde for naturlige afgrænsninger og matrikelskel. 8

9 9

10 Om indsatsplanen Indsatsplanen for Hundelev Vandværk er udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Vandværket. Der er afholdt møde med Hundelev Vandværk den 24. oktober 2018 og den 19. marts Direkte berørte lodsejere har haft planen i partshøring fra den 1. maj til den 15. maj Hjørring Kommunes Grundvandsråd fungerer som koordinationsforum, og har bistået kommunen i drøftelser af de nødvendige indsatser for området. Hundelev Vandværk har deltaget i grundvandsrådsmøderne på lige fod med de øvrige repræsentanter. Se mere om Grundvandsrådet i Rammeplanen. Foruden den konkrete handlingsplan i Hundelev Vandværks indsatsplan vil kommunen arbejde ud fra de målsætninger og overordnede indsatser og retningslinjer, der er præsenteret i rammeplanen. Under afsnittet Aftaler med lodsejere i rammeplanen er der beskrevet, hvilken betydning indsatsplanen har for lodsejere, og hvordan kommunen kan anvende lovgivningen til gennemførsel af indsatsplanen. Indsatsplanen er udarbejdet efter 13 i Vandforsyningsloven. De af kommunen udpegede prioriterede områder ligger alle indenfor statens indsatsområder. 10

11 Om Hundelev Vandværk Hundelev Vandværk ligger i Hundelev By. Vandværket blev grundlagt i 1949 og forsyner i dag 170 forbrugere. Vandværket har tilladelse til at indvinde m 3 /år fra 3 boringer, der alle ligger nær vandværket. Kontaktinformationer til Hundelev Vandværk og øvrige informationer om nuværende drift og bestyrelse kan ses på vandværkets hjemmeside. Vandværkets hjemmeside er under opbygning. På kortet ses Hundelev Vandværks 3 boringer: DGU nr , og

12 Vandkvalitet Det grundvand der indvindes på Hundelev Vandværk, har i mange år indeholdt nitrat, se nedenstående figur med nitratudviklingen. Det højeste indhold på 43 mg/l er målt i en nu sløjfet boring i Generelt var der en stigende tendens i boringerne frem til 2007, og derfor fik vandværket lavet nye boringer samt ændrede på deres indvindingsstrategi. De nye boringer er etableret i 2007, og der ses en stagnerende tendens for nitratudviklingen i de nye boringer. De seneste analyser viser henholdsvis 16, 19 og 25 mg/l i boring DGU nr , og Mængden i afgang vandværk ligger stabilt mellem mg/l. Selvom nitratudviklingen ser ud til at være stabil, er det vigtigt at følge den nøje, for hurtigt at kunne lave en indsats, hvis det vurderes nødvendigt. Se iøvrigt de overordnede retningslinjer og indsatser overfor nitrat i Rammeplanen. Der er fundet pesticider i alle boringer, men ingen over grænseværdien i de seneste målinger: Nedenstående skema viser de seneste analyser af pesticider på henholdsvis afgang vandværk, ledningsnet og boringer. For hver analyse er angivet, hvad der er fundet og hvad der er analyseret for. Det kan enten være et enkelt pesticid, eller en pakke af pesticider jf. den daværende bekendtgørelse. Der er noteret, hvilke pesticider der ikke er analyseret for. Hvis analysepakken er fastsat i bekendtgørelsen om vandkvalitet, er der nævnt de pesticider, som efterfølgende er kommet med i bekendtgørelsen ift. den dato analysen er udtaget. Det nyeste pesticid, Chlorothalonil-amidsulfonsyre, er forkortet til CAS. 12

13 Sted Dato Pesticider (ug/l) Analysepakke Ikke målt for Vandværk Ingen CAS Vandværk DMS: 0,05 DMS Ledningsnet BAM: 0,01 DMS: 0,03 Bekendtgørelse CAS DMS: 0,02 Bekendtgørelse CAS BAM: 0,03 Bekendtgørelse Chloridazon, triazol, DMS, CAS BAM: 0,01 Bekendtgørelse Chloridazon, triazol, DMS, CAS I drikkevandet ses der til tider overskridelser af nitrit i forhold til grænseværdien. Der er ikke fundet øvrige miljøfremmede stoffer. 13

14 Boringsdata Oversigt over indvindingsboringer til Hundelev Vandværk. Kildeplads Boring Ydelse Filter Vandspejl Magasin Udført Vandtype DGU nr. (m 3 /t) (m.u.t.) (m.u.t.) ,11 Sand 2007 B ,87 Sand 2007 B ,11 Sand 2007 B Som det ses af skemaet indvinder Hundelev Vandværk fra 3 boringer. Indvindingen fordeles ved at boring kører alene og boring og altid kører samtidig. Boringerne er filtersat i et sandmagasin, der primært består af smeltevandssand. Der er stort set sand til terræn ved boringerne., mens der længere ude i oplandet optræder et lille lerlag som kun må formodes at yde en begrænset beskyttelse af magasinet. På figuren nedenfor er vist et overordnet geologisk profilsnit fra vandværket og mod nord igennem det område, hvorfra grundvandet strømmer mod boringerne. 14

15 Statens kortlægning Statens grundvandskortlægning for Hundelev Vandværk er afleveret til Hjørring Kommune i I de følgende afsnit findes et kort resume af resultaterne, der dog er opdateret med nyeste viden om boringer og vandkemi. Yderligere beskrivelse af statens kortlægning kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Opsummering af problemstillinger ved Hundelev Vandværk Nitrat Kortlægningen har vist, at det primære grundvandsmagasin i hele indvindingsoplandet har stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. Dette afspejles også i vandkemien med et indhold af nitrat i vandværkets boringer på 16, 19 og 25 mg/l. Modelberegninger viser ligeledes, at der er grundvandsdannende opland på landbrugsarealer uden for byen. Hele indvindingsoplandet er udpeget som indsatsområde overfor nitrat. Siden 2007, hvor der blev etableret erstatningsboringer for alle tre indvindingsboringer, har nitratindholdet været stagnerende med et indhold på mg/l i afgangsvandet fra vandværket. Det vurderes nødvendigt, at overvåge indholdet af nitrat, med henblik på at kunne lave en indsats overfor indholdet om nødvendigt. Sprøjtemidler Der er fundet pesticider i alle boringer. I boring og er der fundet BAM med en enkelt måling på 0,15 μg/l i De seneste analyse fra 2016 og 2017 viser 0,01 og 0,03 μg/l. I boring er der fundet DMS på 0,02 μg/l i 2018, der er ikke målt for DMS i de andre boringer. De seneste målinger på afgang vandværk viser 0,01 μg/l BAM og 0,03 μg/l DMS. Andre stoffer Sulfatindholdet er højt i vandværkets boringer med koncentrationer mellem 60 og 70 mg/l, hvilket indikerer, at der er nitratreduktionskapacitet til stede i form af pyrit i jordlagene. Reduktionskapaciteten er dog ikke tilstrækkelig til at holde magasinet fri for nitrat. Der har tidligere været problemer med overskridelser af nitrit, men de sidste 4 år har der ikke være problemer. 15

16 Geologien og grundvandsmagasinet Boringerne er filtersat i et sandmagasin, der primært består af smeltevandssand. Der er stort set sand til terræn ved boringerne, mens der længere ude i oplandet optræder et mindre lerlag, som kun må formodes at yde begrænset beskyttelse af magasinet. Sandmagasinet har en udbredelse i nordlig retning og en tykkelse på meter. På nedenstående figur er vist et overordnet geologisk profilsnit fra vandværket og gennem det område, hvorfra grundvandet strømmer mod boringerne. De blå pile angiver grundvandets strømningsretning. 16

17 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Med udgangspunkt i en indvinding på m 3 /år er der beregnet og optegnet et indvindingsopland, og et grundvandsdannende opland til vandværkets boringer vha. en opstillet grundvandsmodel for området, se nedenstående figur. Indvindingstilladelsen er fornyet i 2018 med en mængde på m 3 /år, hviklet betyder, at udbredelsen af både indvindingsopland og det grundvandsdannende opland er en lille smule mindre i virkeligheden. Der er dog ikke nogen ændringer på formen på oplandene og heller ikke ift. indsatser, hvor fokus er overvågning af nitrat og beskyttelse tæt på boringerne. Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkets indvindingsboringer. De grundvandsdannende oplande er de infiltrationsområder, hvor der siver grundvand ned fra de terrænnære lag, og strømmer hen til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene som de grundvandsdannende oplande er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. På figuren er endvidere vist den omtrentlige alder af det vand, der strømmer mod boringerne. En stor del af vandet er forholdsvis kort tid om at nå boringerne, således er stort set alle partikler mindre end 100 år undervejs. 17

18 Sårbarhed, forureningskilder og indsatsområder Sårbarhed Området omkring Hundelev er karakteriseret ved en ringe geologisk beskyttelse på grund af manglende beskyttende lerlag, hvilket afspejles i nitratindholdet på 16, 19 og 25 mg/l i hhv. DGU nr , og Andre boringer i området indeholder flager af hhv. yoldialer og vekslende lag, så sandet i dette område indeholder formentligt lokalt andre sedimenter, hvorfor der her forventes en bedre reduktionskapacitet pga. lagenes indhold af organisk materiale og ler. Et forhøjet sulfatindhold på mellem 60 og 70 mg/l i boringer indikerer også, at der er nitratreduktionskapacitet til stede i form af pyrit i jordlagene. Reduktionskapacitet er dog ikke tilstrækkelig til at holde magasinet fri for nitrat. Med udgangspunkt i lerdæklagene over grundvandsmagasinet, de grundvandskemiske forhold og potentialeforholdene (opad- eller nedadrettet gradient) er der lavet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. Denne sårbarhedszonering ligger til grund for afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), så der afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. På nedenstående figur er vist sårbarhedszoneringen sammen med de afgrænsede nitratfølsomme indvindingsområder i indvindingsoplandet til Hundelev vandværk. Hele magasinet indenfor indvindingsoplandet er kortlagt til stor sårbarhed overfor nitrat og 18

19 hele indvindingsoplandet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Forureningskilder Arealanvendelsen indenfor indvindingsoplandet udgøres dels af byområde i form af Hundelev dels af landbrugsarealer. På figuren nedenfor er vist forureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandet, sammen med den potentielle nitratudvaskning. Der er primært tale om intensivt landbrug med en forholdsvis stor potentiel nitratudvaskning over 75 mg/l i store dele af indvindingsoplandet. Der er én forureningslokalitet indenfor indvindingsoplandet. Der er tale om lokalitet nr (Hundelev Brugs). Indsatsområder På figuren ses også det nitratfølsomme indvindingsområde (NFI) og det udpegede indsatsområde (IO). Indsatsområdet er den del af det nitratfølsomme indvindingsområde, hvor det ud fra en samlet vurdering af sårbarheden og arealanvendelsen, er vurderet nødvendigt at gøre en særlig indsats mht. grundvandsbeskyttelsen overfor nitrat. Magasinet er kortlagt til stor sårbarhed overfor nitrat, og hele indvindingsoplandet er udpeget som indsatsområde overfor nitrat. 19

20 Miljøvurdering I forbindelse med udarbejdelse af forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Hundelev Vandværk har Hjørring Kommune gennemført en screening for at vurdere, hvorvidt indsatsplanen er omfattet af "Lov om miljøvurdering af planer og programmer", (LBK nr af 25. oktober 2018). Planen fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser, da den er omfattet af bilag 2 ( 8, stk. 2, nr. 1). Derfor er der foretaget en screening til vurdering af, om planen er omfattet af kravet om miljøvurdering. Det vurderes, at der ikke skal laves en miljøvurdering af planforslaget, da planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet ( 8, stk. 1, nr. 1), Miljøvurderingen kan læses her. Afgørelsen er offentliggjort på kommunens hjemmeside den XX. XXXXX. XXXX. 20

21 Lørslev Vandværk, forslag Hjørring Kommune har i samarbejde med Lørslev Vandværk udarbejdet et forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der skal sikre, at Lørslev Vandværk fortsat kan levere rent drikkevand til forbrugerne. Indsatsplanen kort fortalt Generelt er der et behov for at beskytte de boringsnære områder(bnbo) ved Lørslev Vandværk og følge nitratudviklingen nøje. Der har igennem en længere årrække været udfordringer med nitrat på vandværket, som heldigvis ser ud til at være faldet i løbet af de sidste 7 år. Der har også været konstateret pesticider i form af bentazon, men fundene er godt under grænseværdien. Indsatserne er rettet mod de boringsnære områder for at begrænse muligheden for spild og uheld med pesticider mm. nær boringerne. Herudover sker der udvidet overvågning af nitrat, for bedre at kunne vurdere, om det er nødvendigt at lave yderligere tiltag ift. nitratudvaskningen. Indsatsplanen er i offentlig høring i perioden Planen er indstillet til endelig godkendelse i byrådet i xxxxxx. Indsatsplanen er den første udgave for Lørslev Vandværk. 21

22 Handlingsplan HK = Hjørring Kommune LV = Lørslev Vandværk LO = Lodsejere RN = Region Nordjylland Indsats emne Ansvar Tidsplan Økonomi Beskrivelse Vandindvinding Indvindingsstrategi Gennemgang af boringer. LV 2019 Vurdering af boringerne ift. vandkemi. Driften skal følges og evt. justeres på baggrund af overvågning af vandkemi. Pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer Dyrkningsaftaler overfor brug af pesticider i BNBO. LV I alt: 0,5 ha + øvrige aftaler Se fodnote ift. økonomi BNBO skal friholdes for pesticider. I alt ca. 1,5 ha: På landbrugsarealer (ca. 0,5 ha )skal der laves dyrkningsaftaler over brug af pesticider. På resten er arealet, der er privat ejendom og vandværkets grund, skal der via dialog og kompagner laves aftaler ift. ikke at bruge pesticider. 22

23 Yderligere indsats i BNBO Nørregårdsvej 30 HK LV Indsats overfor risikoaktiviteter på ejendom indenfor BNBO. Der er muligvis risiko ift. opbevaring af kemikalier mv. indenfor BNBO. Dette skal undersøges nærmere og afklares med ejer og vandværk. Kampagner for borgere, LV Opstart kr. Vandværket gennemfører virksomheder og andre 2019 oplysningskampagner. Alle aktører. Løbende ejere, lejere og brugere af arealerne opfordres til ikke at anvende pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. Tilsyn med virksomheder og landbrug HK 2019 Hjørring Kommune vil have fokus på grundvandsbeskyttelse ifm. tilsyn. i indvindingsopland Forurenede grunde Ugiltvej 881, 9800 HK Skole, olieoplag, V2-kortlagt Nr: RN Der skal udføres en udvidet forureningsundersøgelse, til afklaring af, om forureningen udgør en grundvandsrisiko. Sagen indgår i regionens årlige prioritering. 23

24 Møjensvej 21, 9800 Nr: HK RN Smede- og maskinværksted, V1-kortlagt Regionen udfører en indledende forureningsundersøgelse til afklaring af, om der findes en grundvandstruende forurening på ejendommen i Spildevandsforhold mv. i kildepladszone Nørregårdsvej 34 HK 2020 Ældre nedsivningsanlæg uden renseklasse, undersøg placering og alder. Øvrige forhold Sløjfning af boring HK 2019 Ubenyttet boring , tilhørte det tidligere mejeri. Undersøg status og placering. Bør sløjfes. Overvågning Monitering af grundvandets kvalitet i indsatsområdet. Sker på baggrund af den administrationspraksis, der ses i rammeplanen. LV kr. Der skal være øget overvågning af nitrat, er allerede lagt ind i vandværkets kontrolprogram for Opfølgning 24

25 Opfølgning på indsatser. HK møde Vandværket indkaldes til møde LV (løbende) årligt Flere møder, 1 år efter planens vedtagelse. Hjørring Kommune indkalder til møderne. hvis der er Status for gennemførelse af behov indsatser samt resultater af den løbende overvågning af vandkvalitet drøftes. Det vurderes, om forudsætningerne for de konkrete indsatser stadig er aktuelle, og om der er behov for justering af indsatserne. Note vedr. økonomi ift. dyrkningsaftaler: Erfaringstal fra andre aftaler er ca kr./ha. for ingen anvendelse af pesticider. Ifm. den politiske aftale, der er indgået om beskyttelse af BNBO, kommer staten med et udspil til en takstmodel. Meget kan tyde på, at der bliver tale om opkøb/fuld kompensation, så det lige nu noget usikkert, hvad det kan koste vandværket at beskytte overfor pesticider i BNBO. Vi må vente og se, hvad der kommer fra staten. 25

26 Prioriterede områder I indsatsplanen er de boringsnære beskyttelsesområder(bnbo) udpeget som prioriteret område overfor pesticider. Indenfor BNBO skal der ske en indsats, der fjerner risikoen for forurening af grundvandet med pesticider. Det er vurderet, at der indenfor BNBO er en særlig risiko for forurening af grundvandet, hvis der sker spild eller uheld med pesticider. For at fjerne risikoen for forurening af grundvandet i BNBO vil restriktionerne indenfor området være ingen anvendelse af pesticider. Selve BNBO udgør ca. 1,5 ha rundt om Lørslev Vandværks boringer. Ca. 0,5 ha af BNBO er landbrugsarealer, mens resten består af vandværksgrund, og andre bebyggede arealer. På landbrugsarealer skal der laves dyrkningsrestriktioner ift. brug af pesticider. På de øvrige arealer, skal der ligeledes laves aftaler om ikke at bruge pesticider, dette sker via kampagner og dialog. BNBO kan ses i kortet. Det er vigtigt at pointere, at stregerne er modelberegnet, og at der ved aftaler skal tages højde for naturlige afgrænsninger og matrikelskel. 26

27 27

28 Om indsatsplanen Indsatsplanen for Lørslev Vandværk er udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Vandværket. Der er afholdt møde med Lørslev Vandværk den 24. oktober 2018 og den 19. marts Direkte berørte lodsejere har haft planen i partshøring fra den 1. maj til den 15. maj Hjørring Kommunes Grundvandsråd fungerer som koordinationsforum, og har bistået kommunen i drøftelser af de nødvendige indsatser for området. Lørslev Vandværk har deltaget i grundvandsrådsmøderne på lige fod med de øvrige repræsentanter. Se mere om Grundvandsrådet i Rammeplanen. Foruden den konkrete handlingsplan i Lørslev Vandværks indsatsplan vil kommunen arbejde ud fra de målsætninger og overordnede indsatser og retningslinjer, der er præsenteret i rammeplanen. Under afsnittet Aftaler med lodsejere i rammeplanen er der beskrevet, hvilken betydning indsatsplanen har for lodsejere, og hvordan kommunen kan anvende lovgivningen til gennemførsel af indsatsplanen. Indsatsplanen er udarbejdet efter 13 i Vandforsyningsloven. De af kommunen udpegede prioriterede områder ligger alle indenfor statens indsatsområder. 28

29 Om Lørslev Vandværk Lørslev Vandværk ligger nord for Lørslev By. Vandværket blev grundlagt i 1936, og forsyner i dag 176 forbrugere fordelt mellem private og erhverv. Vandværket har tilladelse til at indvinde m 3 /år fra 3 boringer, der alle ligger nær vandværket. Kildepladsen er omgivet af marker og landbrugsejendomme, men indvindingsoplandet strækker sig også ind over Lørslev By. Kontaktinformationer til Lørslev Vandværk og øvrige informationer om nuværende drift og bestyrelse kan ses på vandværkets hjemmeside. På kortet ses placering af Lørslev Vandværk og de 3 indvindingsboringer nord for Lørslev. 29

30 Vandkvalitet Lørslev Vandværk har i mange år indvundet grundvand, der indholder nitrat, og i nogle perioder er der fundet nitrat over grænseværdien i boringerne. Der har dog aldrig været overskridelser på afgang vandværk, og det højeste nitratniveau på 99 mg/l er kun fundet en gang i boring Som det ses på figuren er nitratindholdet varierende, og de seneste prøver viser et nitratinhold i boringerne fra mg/l. Det er svært at sige om indholdet af nitrat er faldende eller stigende, og derfor er det vigtigt at følge udvklingen nøje. Se iøvrigt de overordnede retningslinjer og indsatser overfor nitrat i Rammeplanen. Der er tidligere fundet pesticider i grundvandet, men kun i en enklet boring i de seneste analyser. Nedenstående skema viser de seneste analyser af pesticider på henholdsvis afgang vandværk, ledningsnet og boringer. For hver analyse er angivet, hvad der er fundet og hvad der er analyseret for. Det kan enten være et enkelt pesticid, eller en pakke af pesticider jf. den daværende bekendtgørelse. Der er noteret, hvilke pesticider der ikke er analyseret for. Hvis analysepakken er fastsat i bekendtgørelsen om vandkvalitet, er der nævnt de pesticider, som efterfølgende er kommet med i bekendtgørelsen ift. den dato analysen er udtaget. 30

31 Det nyeste pesticid, Chlorothalonil-amidsulfonsyre, er forkortet til CAS. Sted Dato Pesticider (ug/l) Analysepakke Ikke målt for Ledningsnet Ingen DMS Ledningsnet Ingen Bekendtgørelse CAS Ingen Bekendtgørelse CAS Bentazon: 0,01 Bekendtgørelse Chloridazon, triazol, DMS, CAS Ingen Bekendtgørelse Chloridazon, triazol, DMS, CAS I 2015 blev der fundet 0,07 ug/l glyphosat på afgang vandværk, men det er ikke genfundet efterfølgende. Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer i grundvandet, men på grund af nitratindholdet må grundvandet karakteriseres som vandtype A eller B, der indikerer, at grundvandet er direkte påvirket fra overfladen. Generelt er det dog lidt vanskeligt at vurdere sammensætningen af grundvandskemien, da Lørselv Vandværk bruger et nitratredox-anlæg på kildepladsen. Se nærmere beskrivelse under boringsdata. 31

32 Boringsdata Oversigt over indvindingsboringer samt boringer tilhørende nedpumpningsanlæg til Lørslev Vandværk. Kildeplads Boring Ydelse Filter Vandspejl Magasin Udført Vandtype DGU nr. (m 3 /t) (m.u.t.) (m.u.t.) Indvindingsboringer ,21 Sand 1993 B ,09 Sand 2000 A/B ,62 Sand 2012 B Nedpumpnings-anlæg ,16 Ler/Sand 1993 D ,12 Sand ,06 Sand ,11 Sand 2012 Lørslev Vandværk indvinder fra én kildeplads med 3 boringer: DGU nr , og Boringerne er beliggende nord for Lørslev By. Vandværket indvinder endvidere fra DGU nr til et nedpumpningsanlæg, hvorfra vandet pumpes ned i magasinet igen via 3 boringer. Generelt er det dog vanskeligt at sige noget om vandtypen på grund af nitrat-redoxanlægget. Lørslev Vandværk har siden 1993 kørt med et nitrat-redox-anlæg, hvor der oppumpes reduceret vand fra dybereliggende grundvand, der nedpumpes igen til de magasiner, hvor vandværksboringerne indvinder fra. Teorien er, at det reducerede vand er med til at omsætte nitrat i magasinet og dermed sænke nitratindholdet i det grundvand, der pumpes op. Udviklingen af nitratindholdet har både været stigende og faldende i den periode, hvor nitrat-redox-anlægget har kørt. Det er derfor svært, at sige om det nuværende nitratindhold skyldes nitrat redox-anlægget, eller at der sker ændret arealanvendelse over boringerne. 32

33 Boringerne er filtersat i et sandmagasin (Mellem Sand i den hydrostratigrafiske model). Magasinet består primært af smeltevandssand. Der er stort set sand til terræn ved boringerne. Længere ude i oplandet optræder et lerlag, som formodes at yde en vis beskyttelse af magasinet. På nedenstående figur er vist et overordnet geologisk profilsnit fra vandværket og gennem det område, hvorfra grundvandet strømmer hen mod boringerne. 33

34 Statens kortlægning Statens grundvandskortlægning for Lørslev Vandværk er afleveret til Hjørring Kommune i I de følgende afsnit findes et kort resume af resultaterne, der dog er opdateret med nyeste viden om boringer og vandkemi. Yderligere beskrivelse af statens kortlægning kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Opsummering af problemstillinger ved Lørslev Vandværk Nitrat Der findes nitrat i alle 3 indvindingsboringer med indhold på henholdsvis 11, 31 og 37 mg/l, det er dog lavere end tidligere, hvor indholdet har været helt oppe på 99 mg/l i boring Nitratindholdet forklares med den ringe geologiske beskyttelse tæt ved boringerne, hvor der også har været landbrugsdrift i mange år. Generelt er hele indvindingsoplandet kortlagt med nogen nitratsårbarhed pga. begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. Hele indvindingsoplandet er ligeledes udpeget til nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde overfor nitrat. Der sker allerede ændringer i arealanvendelsen i indvindingsoplandet tæt på boringerne i form af skovrejsning og ekstensiv dyrkning, hvilket er positivt for nitratudvaskningen. Sprøjtemidler Der er fundet glyphosat på 0,07 ug/l i afgang vandværk i 2015, dette er dog ikke fundet igen hverken i boringer eller på vandværket. Der er dog fundet bentazon i boring DGU nr to gange på hhv. 0,025 og 0,01 ug/l. De seneste prøver på ledningsnettet viser ingen fund af pesticider. Andre stoffer Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer i grundvandet. 34

35 Geologien og grundvandsmagasinet Boringerne er filtersat i et sandmagasin primært bestående af smeltevandssand. Der er stort set sand til terræn ved boringerne. Sandmagasinet har en stor udbredelse i sydøstlig retning og en tykkelse på mellem 40 og 70 meter. I oplandet væk fra boringerne optræder et lerlag, som formodes at yde en vis beskyttelse af magasinet. På nedenstående figur er vist et overordnet geologisk profilsnit fra vandværket og gennem det område, hvorfra grundvandet strømmer mod boringerne. De blå pile angiver grundvandets strømningsretning. 35

36 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland På figuren nedenfor ses de beregnede indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for Lørslev Vandværks boringer. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i en tilladt indvindingsmængde på m 3 /år. Den nuværende tilladelse er på m 3 /år, hvilket betyder, at både indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland er lidt mindre i virkeligheden. Det betyder ikke noget for formen på oplandene og heller ikke ift. denne indsatsplan, hvor fokus er overvågning af nitrat og beskyttelse tæt på boringerne. Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkernes indvindingsboringer. De grundvandsdannende oplande er de infiltrationsområder, hvor der siver grundvand ned fra de terrænnære lag og strømmer hen til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene som de grundvandsdannende oplande er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. På figuren er endvidere vist den omtrentlige alder af det grundvand, der strømmer mod boringerne. Modelberegningerne for aldersfordelingen viser, at indenfor det grundvandsdannende område er store dele af grundvandet forholdsvis kort tid om at nå boringerne, det er næsten alle beregningspartikler, der er mindre end 100 år undervejs. Forskellen mellem udstrækning af indvindingsoplandet og aldersfordelingen skyldes, at beregningerne er foretaget på forskellige måder. Der er brugt en statistisk metode med mange beregninger til bestemmelse af indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Disse område-afgrænsninger er derfor det bedste bud på grundvandets strømning hen til boringerne. 36

37 37

38 Sårbarhed, forureningskilder og indsatsområder Sårbarhed Området omkring Lørslev er karakteriseret ved en ringe geologisk beskyttelse på grund af manglende beskyttende lerlag, hvilket bl.a. resulterer i de høje nitratniveauer i grundvandet. Der er stort set sand til terræn ved boringerne, mens der længere ude i oplandet optræder et lerlag, som formodes at yde en vis beskyttelse af magasinet. Grundvandet er således mindst beskyttet tættest på boringerne, hvor der også dannes grundvand. Med udgangspunkt i tykkelsen af lerdæklagene over grundvandsmagasinet, de grundvandskemiske forhold og potentialeforholdene (opad- eller nedadrettet gradient) er der lavet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. Denne sårbarhedszonering ligger til grund for afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), så der afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. Grundvandsmagasinet indenfor indvindingsoplandet er kortlagt til nogen og stor sårbarhed overfor nitrat. Da sårbarhedszoneringen tager højde for, at der sker grundvandsdannelse til magasinet i hele indvindingsoplandet, er dette også afgrænset som nitratfølsomt indvindingsområde. På figuren nedenfor er vist sårbarhedszoneringen sammen med de afgrænsede nitratfølsomme indvindingsområder i indvindingsoplandet til vandværket. 38

39 Forureningskilder Arealanvendelsen indenfor indvindingsoplandet udgøres primært af landbrugsarealer og i mindre omfang af Lørslev By. På nedenstående figur er vist forureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandet sammen med den potentielle nitratudvaskning. Der er tale om landbrug med moderat til høj potentiel nitratudvaskning. Der er én V2-forureningslokalitet i indvindingsoplandet. Der er tale om en skole med olieoplag (lokalitet nr ). Indsatsområder På kortet ovenfor er endvidere vist de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). Sidstnævnte indsatsområder er de dele af de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor det ud fra en samlet vurdering af sårbarheden og arealanvendelsen er vurderet nødvendigt at gøre en særlig indsats mht. grundvandsbeskyttelsen overfor nitrat. Da hele magasinet er kortlagt til nogen og stor sårbarhed overfor nitrat, er hele indvindingsoplandet afgrænset til såvel nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. 39

40 Miljøvurdering I forbindelse med udarbejdelse af forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Lørslev Vandværk har Hjørring Kommune gennemført en screening for at vurdere, hvorvidt indsatsplanen er omfattet af "Lov om miljøvurdering af planer og programmer", (LBK nr af 25. oktober 2018). Planen fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser, da den er omfattet af bilag 2 ( 8, stk. 2, nr. 1). Derfor er der foretaget en screening til vurdering af, om planen er omfattet af kravet om miljøvurdering. Det vurderes, at der ikke skal laves en miljøvurdering af planforslaget, da planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet ( 8, stk. 1, nr. 1), Miljøvurderingen kan læses her. Afgørelsen er offentliggjort på kommunens hjemmeside den XX. XXXXX. XXXX. 40

41 Em Vandværk, forslag Hjørring Kommune har i samarbejde med Em Vandværk udarbejdet et forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, der skal sikre, at Em Vandværk fortsat kan levere rent drikkevand til forbrugerne. Indsatsplanen kort fortalt Generelt er der et behov for at beskytte de boringsnære områder(bnbo) ved Em Vandværk og følge nitratudviklingen nøje. Nitratindholdet har været stigende, men ser nu ud til at være stagneret, det er dog usikkert om dette niveau holder, hvorfor der er behov for øget overvågning. Der er ikke konstateret pesticider hverken ved forbrugere eller i boringerne. Indsatserne er rettet mod BNBO for at begrænse muligheden for spild og uheld med pesticider mm. nær boringerne. Herudover skal der ske en udvidet overvågning af nitrat for bedre at kunne vurdere, om det er nødvendigt at lave yderligere tiltag ift. nitratudvaskningen. Indsatsplanen er i offentlig høring i perioden Planen er indstillet til endelig godkendelse i byrådet i xxxxxx. Indsatsplanen er den første udgave for Em Vandværk. 41

42 Handlingsplan HK = Hjørring Kommune EV = Em Vandværk LO = Lodsejere RN = Region Nordjylland Indsats emne Ansvar Tidsplan Økonomi Beskrivelse Vandindvinding Indvindingsstrategi Gennemgang af boringer. EV 2019 Vurdering af boringerne ift. vandkemi. Kildeplads, undersøge muligheder for forbedringer. Pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer Dyrkningsaftaler overfor brug af pesticider i BNBO. EV I alt: ca. 2 ha BNBO skal friholdes for pesticider. I alt ca. 2 ha: Se fodnote ift. økonomi BNBO er 1 ha, men det er nok nødvendigt at lave en mere praktisk afgrænsning på marken, så det bliver ca. 2 ha., hvor der skal laves dyrkningsaftaler. Kampagner for borgere, EV Opstart kr. Vandværket gennemfører virksomheder og andre 2019 oplysningskampagner. Alle aktører. Løbende ejere, lejere og brugere af arealerne opfordres til ikke at anvende pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i haver, indkørsler og på andre udenomsarealer. Tilsyn med virksomheder og landbrug HK 2019 Hjørring Kommune vil have fokus på grundvandsbeskyttelse ifm. tilsyn i indvindingsopland. 42

43 Forurenede grunde Hedelundsvej 55, 9760 Nr: HK RN 2019 Tidligere maskinstation, V1 kortlagt Regionen udfører en indledende forureningsundersøgelse til afklaring af om der findes en grundvandstruende forurening på ejendommen i Spildevandsforhold mv. i kildepladszone Vollerupvej 49 HK 2020 Løbende Nedsivningsanlæg fra 1992 placeret ca. 175 m fra nærmeste boring i udkanten af indvindingsopland. Hedegårdsvej 25 HK Udleder til vandløb, undersøge hvordan det sker. Afstand til boring fra hus er 165 m. Overvågning Monitering af grundvandets kvalitet i indsatsområdet. Sker på baggrund af den administrationspraksis, der ses i rammeplanen. HV 2019 Der skal være øget overvågning af nitrat Opfølgning 43

44 Opfølgning på indsatser. HK møde Vandværket indkaldes til møde EV (løbende) årligt Flere møder, 1 år efter planens vedtagelse. Hjørring Kommune indkalder til møderne. hvis der er Status for gennemførelse af behov indsatser samt resultater af den løbende overvågning af vandkvalitet drøftes. Det vurderes, om forudsætningerne for de konkrete indsatser stadig er aktuelle, og om der er behov for justering af indsatserne. Note vedr. økonomi ift. dyrkningsaftaler: Erfaringstal fra andre aftaler er ca kr./ha. for ingen anvendelse af pesticider. Ifm. den politiske aftale, der er indgået om beskyttelse af BNBO, kommer staten med et udspil til en takstmodel. Meget kan tyde på, at der bliver tale om opkøb/fuld kompensation, så det lige nu noget usikkert, hvad det kan koste vandværket at beskytte overfor pesticider i BNBO. Vi må vente og se, hvad der kommer fra staten. 44

45 Prioriterede områder I indsatsplanen er de boringsnære beskyttelsesområder(bnbo) udpeget som prioriteret område overfor pesticider. Indenfor BNBO skal der ske en indsats, der fjerner risikoen for forurening af grundvandet med pesticider. Det er vurderet, at der indenfor BNBO er en særlig risiko for forurening af grundvandet, hvis der sker spild eller uheld med pesticider. For at fjerne risikoen for forurening af grundvandet i BNBO vil restriktionerne indenfor området være ingen anvendelse af pesticider. Selve BNBO udgør ca. 1 ha rundt om Em Vandværks boringer, se området i kortet. Det er vigtigt at pointere, at stregerne er modelberegnet, og at der ved aftaler skal tages højde for naturlige afgrænsninger og matrikelskel. 45

46 Om indsatsplanen Indsatsplanen for Em Vandværk er udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Vandværket. Der er afholdt møde med Em Vandværk den 24. oktober 2018 og den 19. marts Direkte berørte lodsejere har haft planen i partshøring fra den 1. maj til den 15. maj Hjørring Kommunes Grundvandsråd fungerer som koordinationsforum, og har bistået kommunen i drøftelser af de nødvendige indsatser for området. Em Vandværk har deltaget i grundvandsrådsmøderne på lige fod med de øvrige repræsentanter. Se mere om Grundvandsrådet i Rammeplanen. Foruden den konkrete handlingsplan i Em Vandværks indsatsplan vil kommunen arbejde ud fra de målsætninger og overordnede indsatser og retningslinjer, der er præsenteret i rammeplanen. Under afsnittet Aftaler med lodsejere i rammeplanen er der beskrevet, hvilken betydning indsatsplanen har for lodsejere, og hvordan kommunen kan anvende lovgivningen til gennemførsel af indsatsplanen. Indsatsplanen er udarbejdet efter 13 i Vandforsyningsloven. De af kommunen udpegede prioriterede områder ligger alle indenfor statens indsatsområder. 46

47 Om Em Vandværk Em vandværk ligger lidt sydvest for Vrå By. Vandværket er etableret i 1963, og forsyner omkring 93 forbrugere fordelt på private og erhverv. Em Vandværk har tilladelse til at indvinde m3/år fra to boringer, der ligger lige ved vandværket. Kildepladsen er omgivet af landbrugsarealer. Kontaktinformationer til Em Vandværk og øvrige informationer om nuværende drift og bestyrelse kan ses på vandværkets hjemmeside. På kortet ses placering af Em Vandværk og de 2 indvindingsboringer syd for Em. 47

48 Vandkvalitet Ved Em Vandværk er der målt nitratindhold på op til 34 mg/l (2003) i DGU nr Indholdet har været stigende siden 1990, hvor der blev målt 18 mg/l. Indholdet er faldet til 29 mg/l i Årsagen til fund af nitrat skal bl.a. ses i den manglende geologiske beskyttelse i området. I boring DGU nr er der ikke registreret et lerlag, og derfor kan nitratholdigt grundvand nemmere sive ned igennem jorden. I vandværkets anden boring er der målt 9,5 mg/l nitrat i 2010 og Indholdet er steget fra 2 mg/l ved boringens etablering i Nitratudviklingen er præsenteret på nedenstående figur, hvor det også fremgår at der i de sidste 8 år er en stagnerende tendens, og at niveauet holder sig under 25 mg/l i afgang vandværk. Det er dog vigtigt at følge nitratudviklingen nøje, og derfor sættes der i indsatsplanen fokus på øget overvågning ift. nitrat. Se iøvrigt de overordnede retningslinjer og indsatser overfor nitrat i Rammeplanen. Der er ikke fundet pesticider hverken hos forbrugere/afgang vandværk eller i grundvandet. Nedenstående skema viser de seneste analyser af pesticider på henholdsvis afgang vandværk, ledningsnet og boringer. For hver analyse er angivet, hvad der er fundet og hvad der er analyseret for. Det kan enten være et enkelt pesticid, eller en pakke af pesticider jf. den daværende bekendtgørelse. Der er noteret, hvilke pesticider der ikke er analyseret for. Hvis analysepakken er fastsat i bekendtgørelsen om vandkvalitet, er der nævnt de pesticider, som efterfølgende er kommet med i bekendtgørelsen ift. den dato analysen er udtaget. 48

49 Det nyeste pesticid, Chlorothalonil-amidsulfonsyre, er forkortet til CAS. Sted Dato Pesticider (ug/l) Analysepakke Ikke målt for Ledningsnet Ingen DMS Ledningsnet Ingen Bekendtgørelse+ 4 estra pesticider (Aldrin-gruppe) DMS, CAS Ingen Bekendtgørelse CAS Alle Der har flere gange været overskridelser af fosforindholdet i drikkevandet, som formodes at skylde geologisk betinget fosfor. Herudover ses et kloridindhold på omkring 75 mg/l, men ikke nogen stigende tendens. Der er ikke fundet øvrige miljøfremmede stoffer i grundvandet. 49

50 Boringsdata Oversigt over indvindingsboringer til Em Vandværk. Kildeplads Boring Ydelse Filter Vandspejl Magasin Udført Vandtype DGU nr. (m 3 /t) (m.u.t.) (m.u.t.) ,5-43,5 3,26 Sand 1987 B ,24 Silt/Sand 2009 B Boringerne er filtersat i et sandmagasin, der primært består af smeltevandssand. Inde omkring boringerne er der usikkerhed om tykkelsen af dæklaget. Boring indeholder ca. 3 m silt og ingen ler, mens den nye boring har ca. 1 m ler og ca. 6 m silt tæt ved terræn. Der er således ikke meget beskyttelse lige ved boringerne, men geofysikken viser at dæklaget bliver tykkere længere ude i oplandet, og yder magasinet en rimelig beskyttelse. Figuren viser et overordnet geologisk profilsnit (nord til syd) for vandværket, der dog ikke afspejler den manglende beskyttelse tæt på boringerne. På figuren angiver de blå pile grundvandets strømningsretning. 50

51 Statens kortlægning Statens grundvandskortlægning for Em Vandværk er afleveret til Hjørring Kommune i I de følgende afsnit findes et kort resume af resultaterne, der dog er opdateret med nyeste viden om boringer og vandkemi. Yderligere beskrivelse af statens kortlægning kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Opsummering af problemstillinger ved Em Vandværk Nitrat Der findes nitrat i begge indvindingsboringer med indhold på henholdsvis 9 og 29 mg/l, det er dog lidt lavere end tidligere, hvor indholdet har været på 34 mg/l i boring Nitratindholdet forklares med den ringe geologiske beskyttelse tæt ved boringerne, hvor der også har været landbrugsdrift i mange år. Generelt er hele indvindingsoplandet kortlagt med stor nitratsårbarhed pga. begrænset beskyttende lerlag. Hele indvindingsoplandet er ligeledes udpeget til nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde overfor nitrat. Indenfor de sidste ca. 8 år er der en stagnerende tendens, og nitratindholdet ligger under 25 mg/l i prøver fra afgang vandværk. Sprøjtemidler Der er ikke fundet pesticider i grundvandet eller i de seneste prøver fra ledningsnettet. Den nyeste boring er ikke analyseret for pesticider, men den tidligere boring, som den erstattede i 2009 indeholdt ikke pesticider. Andre stoffer Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer i grundvandet. 51

52 Grundvandsressourcen Boringerne er filtersat i et sandmagasin. Magasinet består primært af smeltevandssand. Inde omkring boringerne er dæklaget af silt/ler 3-9 m, mens det ude i oplandet bliver tykkere, og yder magasinet en rimelig beskyttelse. Det skal bemærkes, at den ene boring DGU nr stort set ikke indeholder ler, men sand og silt til terræn. Lerlaget kan således lokalt være fraværende. Sandmagasinet har en stor udbredelse i både vestlig, østlig og nordlig retning. Magasinet har en tykkelse på mellem 30 og 80 meter, og er tykkest ved og omkring indvindingsoplandet. På figuren nedenfor er vist et overordnet geologisk profilsnit fra vandværket og mod syd gennem det område, hvorfra grundvandet strømmer mod boringerne. De geologiske lag afspejler dog ikke den manglende beskyttelse tæt på boringerne. På figuren angiver de blå pile grundvandets strømningsretning. 52

53 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland På figuren nedenfor ses de beregnede indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande for Em Vandværks boringer. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i en tilladt indvindingsmængde på m 3 /år, og denne tilladelse er stadig gældende. Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkernes indvindingsboringer. De grundvandsdannende oplande er de infiltrationsområder, hvor der siver grundvand ned fra de terrænnære lag, og strømmer hen til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene som de grundvandsdannende oplande er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. På figuren er endvidere vist den omtrentlige alder af det grundvand, der strømmer mod boringerne. Modelberegningerne for aldersfordelingen viser, at indenfor det grundvandsdannende område er store dele af grundvandet forholdsvis kort tid om at nå boringerne, mindre end 50 år undervejs. Forskellen mellem udstrækning af indvindingsoplandet og aldersfordelingen skyldes, at beregningerne er foretaget på forskellige måder. Der er brugt en statistisk metode med mange beregninger til bestemmelse af indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland. Disse område-afgrænsninger er derfor det bedste bud på grundvandets strømning hen til boringerne. 53

54 Sårbarhed, forureningskilder og indsatsområder Sårbarhed Området omkring Em Vandværk er karakteriseret ved en ringe til middel geologisk beskyttelse af grundvandet. Specielt er der tæt ved boringerne manglende beskyttende lerlag, hvilket bl.a. resulterer i de høje nitratniveauer i grundvandet. Inde omkring boringerne er dæklaget af silt/ler 3-9 m, mens der længere ude i oplandet optræder et lerlag som formodes at yde en vis beskyttelse af magasinet. Grundvandet er således mindst beskyttet tættest på boringerne, hvor der også dannes grundvand. Med udgangspunkt i tykkelsen af lerdæklagene over grundvandsmagasinet, de grundvandskemiske forhold og potentialeforholdene (opad- eller nedadrettet gradient) er der lavet en sårbarhedszonering af magasinet i forhold til nitrat. Denne sårbarhedszonering ligger til grund for afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), så der afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder over magasiner, der er kortlagt til at have stor eller nogen sårbarhed over for nitrat. Grundvandsmagasinet indenfor indvindingsoplandet er kortlagt til stor sårbarhed overfor nitrat. Da sårbarhedszoneringen tager højde for, at der sker grundvandsdannelse til magasinet i hele indvindingsoplandet er det hele oplandet, der er afgrænset som nitratfølsomt indvindingsområde. På figuren nedenfor er vist sårbarhedszoneringen sammen med de afgrænsede nitratfølsomme indvindingsområder i indvindingsoplandet til Em vandværk. 54

55 Forureningskilder Arealanvendelsen indenfor indvindingsoplandet består i langt overvejende grad af landbrugsarealer. Der er primært tale om intensivt landbrug med en forholdsvis stor potentiel nitratudvaskning større end 75 mg/l. På kortet nedenfor er vist forureningslokaliteterne og den potentielle nitratudvaskning, vurderet som et gennemsnit for perioden Der er ingen forureningslokaliteter indenfor oplandet, men umiddelbart nord for er der en V2-kortlagt forureningslokalitet i Em by. Der er tale om lokalitet , et nedlagt autoværksted med autolakering. Indsatsområder På kortet er endvidere vist de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). Sidstnævnte indsatsområder er de dele af de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor det ud fra en samlet vurdering af sårbarheden og arealanvendelsen er vurderet nødvendigt at gøre en særlig indsats mht. grundvandsbeskyttelsen overfor nitrat. Hele indvindingsoplandet er afgrænset til indsatsområde. 55