Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Transkript

1 Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at redegøre for fortolkninger af fortiden. Historiske problemstillinger, fase 1: Eleven kan identificere historiske problemstillinger. Kildeanalyse, fase 2: Eleven kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger. Historiebrug: Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum. Historiske scenarier, fase 1: Eleven kan opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden. Kilde: Opgave: Rig og fattig i middelalderen Lav en film i Puppet Pals eller Adobe Voice om de rige og fattige i middelalderen. I skal finde på en historie, der viser hvordan livet var som fattig og/eller rig i middelalderen. I kan komme ind på: Hvordan klare de sig? Er det en rig herremand, der får korn af fæstebonden? Er det en fattig bonde, der arbejder dagen lang? Er det en enlig mor eller en forældreløs dreng, der må tigge eller måske stjæle for at klare sig? Hvordan får de fattige hjælp? Får de lidt brød af en rig herremand, går de til tiggermunkeklosteret eller måske helligåndshuset? Hvad spiser den rige/fattige og hvor spiser de? Er det en stor fest hos kongen eller måske aftensmad på bondegården? Får de kager og vin eller måske grød og groft brød? Kan det mærkes på kroppen? Er det fx en fin rig dame, der har fået ondt og huller i tænderne? En bonde med ondt i ryggen? Eller et barn der sulter? I kan også lave en film, der viser, hvordan det var at være fattig dengang i forhold til i dag. I dag er der ikke så stor forskel på rig og fattig i Danmark, som der var i middelalderen, men hvorfor er det sådan? Hvad gør fattige i Danmark i dag? Hvordan får de hjælp? Tigger de på gaden? Går de til kirken? Får de hjælp af staten?

2 Hvordan har de fattigste det i resten af verden? Er der nogen steder, hvor de fattige må tigge eller stjæle for at klare sig? Baggrundsviden: Rig og fattig i middelalderen I middelalderen var samfundet skarpt opdelt, og der var stor forskel på rig og fattig. De rigeste var kongen, fyrsterne og præstestanden. Derefter kom borgerskabet, som boede i byen og arbejdede med forskellige håndværk. De fattigste var bønderne og specielt fæstebonden, som måtte betale meget af det, han dyrkede til herremanden, der ejede jorden. Fæstebonden arbejdede hårdt og sled kroppen hurtigt op, alligevel kunne han risikere at skulle betale så meget til herremanden, at der knap nok har været mad nok til bonden selv og hans familie. Herunder ses et maleri fra Hyllested Kirke, der forestiller en hårdt arbejdende bonde, der pløjer marken ( Ifølge kristendommen er der ikke forskel på rig og fattig, når man dør. Derfor bliver de døde ofte begravet nøgne og uden gaver så status og rigdom ikke kan ses, men skeletternes knogler og tænder afslører, hvem der var rige, og hvem der var fattige. Tænderne kan afsløre, om man var rig eller fattig I middelalderen var der stor forskel på folks spisevaner. Bønderne spiste: Groft brød Grød (byggrød på billedet, Kål Løg Æbler Ost skinke

3 Kødet var som regel tørret eller saltet, så det kunne holde længe og både børn og voksne drak tyndt, hjemmebrygget øl. De drak øl, fordi vandet ofte var forurenet, så man kunne blive meget syg af at drikke det. Den grove kost, som specielt bønderne spiste, sled på tænderne, og det kan ses på mange af de skeletter, man fandt i Sejet. De rige havde råd til at spise mere usundt end de fattige. De rige spiste: Krydret mad (safran, honning, ingefær) Kager bagt med æg, mandler og fløde Friskt kød Hvidt brød Stærk øl og sød vin Et rigt festmåltid kunne bestå af helstegt pattegris og importeret sød vin som på billederne herunder fra middelalderfestivalen i Horsens ( Godt en tredjedel af de skeletter, man fandt i Sejet, har huller i tænderne, og det er et tegn på, at de var rige nok til at spise mad med sukker, dengang de levede. De rige fik måske flere huller i tænderne end de fattige, men de spiste til gengæld meget mere varieret og fik i højere grad dækket deres vitaminbehov og var derfor sundere, det kan man se på deres knogler og tænder. De syge og fattige fra Sejet På over halvdelen af de skeletter, man fandt i Sejet, både børn og voksne, kan man se små huller i kraniets øjenhuler og vandrette linjer eller cirkulære fordybninger på tænderne. Det er spor efter et hårdt liv med sygdom, dårlig kost eller sult. Hvis man lider under sygdom eller sult imens man er barn, kan tændernes udvikling stoppe i kortere eller længere tid, og så kommer der en vandret streg eller en rund fordybning på tanden. Jo flere streger eller fordybninger der er, jo værre har sygdommen eller underernæringen været.

4 I Ole Wormsgade fandt man skelettet fra en ung person på år, der havde cirkulære fordybninger i tænderne (se billedet her over) og man ved derfor, at denne person har været syg eller underernæret i en periode af barndommen. En tredjedel af kvinderne og lige omkring halvdelen af alle mændene fra Sejet, har spor efter slidgigt på deres knogler. Slidgigt kommer af hårdt, fysisk arbejde som fx bøndernes arbejde i marken og på gården. Det har været meget smertefuldt. Herover ses et maleri af bønder, der arbejder i marken med at høste og så ( De fattigste måtte tigge De syge, forældreløse, enkerne og de gamle var blandt nogle af de værst stillede i samfundet, hvis de ikke havde noget familie, der kunne hjælpe dem. Byernes gader har været beskidte og fyldt med affald, og man kan godt gå ud fra, at de fattigste både har været beskidte og har lugtet grimt. De har også haft nemmere ved at blive syge, og derfor har den øvrige befolkning set på dem med foragt og mistillid. Sygdom og fattigdom blev set som en straf eller prøvelse fra Gud, og for at undgå samme skæbne har de rige givet de fattige almisser. De fattige fik almisser som brød og øl af de rige samt af klostrene, som man kan se på

5 billedet her under ( men det har ikke været nok til at de kunne klare sig, og de har derfor været tvunget til at tigge i de beskidte gader og måske endda stjæle. Fattighjælp i Horsens I Horsens kunne de fattige søge hjælp i Helligåndshuset og i tiggermunkeklosteret/franciskanerklosteret. Helligåndshuset fungerede som plejehjem og hospital for de fattige, samt herberg for de hjemløse og dem på gennemrejse. De lå inde i byerne og blev varetaget af Johanitterne, som også sad på alt andet hospitalsvæsen i Horsens. De syge og fattige kunne også få hjælp og omsorg i tiggermunkeklosteret. Tiggermunkeklosteret i Horsens lå ved Klosterkirken. Tiggermunkene blev også kaldt gråbrødre, og de ejede ingenting og tjente ingen penge. Derfor levede de selv som de fattigste af almisser, men hjalp samtidig de fattige og syge i Horsens. Klosterkirken i Horsens. Foto: Henrik Wichmann 2004 Tiggermunk/gråbrødre. Foto: