Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Transkript

1 Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

2 Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke alkohol Forskellene på nord og syds grundforestillinger om alkohol: beruselse/næringsmiddel

3 Attitudes towards alcohol Eu-initieret undersøgelse af bla 1060 over 15årige i DK - I Andel der ikke har drukket alkohol det seneste år: Danmark: 7% Italien: 40% Eu gennemsnit: 25% Andel der har drukket indenfor de sidste 30 dage: Danmark 84% Italien: 55% Eu gennemsnit: 66%

4 Attitudes towards alcohol Eu-initieret undersøgelse af bla 1060 over 15årige i DK - II Drikkehyppighed indenfor de sidste 30 dage Danmark: 50% har drukket 1-3 gange om ugen, 19% har drukket daglig eller 4-5 gange om ugen Italien: 43% har drukket 1-3 gange om ugen, 40% har drukket dagligt eller 4-5 gange om ugen På en dag hvor du drikker (øl vin eller spiritus), hvor meget plejer du så at drikke? Over 4 genstande: Danmark: 23% Italien: 2% Eu i gennemsnit: 10%

5 Alkoholkultur./. hvad er det? II De samfundsmæssige rammer omkring alkohol er afgørende for alkoholkulturen Forskellen på Danmarks og de øvrige nordiske landes rammer for alkoholforbruget

6 Salg af alkoholiske drikke i liter 100 pct. ren alkohol pr. indbygger 15 år og derover 1995, 2000 og 2004 Helsestatistik for de nordiske lande 2004

7 Patienter behandlet på somatiske sygehuse for alkoholisk leversygdom pr indbyggere 2004 Helsestatistik for de nordiske lande 2004

8 Alkohol opfattes som noget entydigt positivt Alkohol opfattes som uskadeligt DK et af de europæiske lande hvor flest synes at binge-drinking er ufarligt DK et af de lande hvor flest unge har positive forventninger til alkohol

9 Binge-drikning og vurdering af, om alkohol er farligt, blandt unge i Europa , Pct. Unge, fester og alkohol

10 Forventede positive konsekvenser The Espad Report 2003

11 Oplevede problemer pga. eget alkoholforbrug The Espad Report 2003

12 Alkohol et af de mest alkoholliberale lande - meget let tilgængeligt - relativt lave priser - aldersgrænsen er kun 16 - få restriktioner på tidsrummet hvor alkohol sælges - få restriktioner på alkoholreklame Det samfundsmæssige udtryk for den holdning, at alkohol er harmløst

13 Comparative Analysis of Alcihol control Policies in 30 Countries PLOS Medicin

14 Alkohol den centrale faktor for en fest Hvis der ikke drikkes til en social sammenkomst, defineres det ikke af de unge som en fest Man bidrager til den gode stemning ved at drikke sig fuld: den som ikke drikker kunne lige så godt blive væk fra festen Den allermest positivt udslagsgivende faktor for om en fest er god er, om de unge kastede op til festen Beruselsen som forbrødringsritual Har du nogle rigtige venner, som du ikke har drukket dig fuld sammen med? Man kender ikke sine venner til bunds, hvis man ikke har drukket sig fuld sammen med dem ( Unge fester og alkohol - Gundelach m.fl.)

15 Unge, alkohol og kønsidentitet Drenge: Druk bekræfter venskab og samhørighed Druk beviser maskulinitet Drikker drenge for lidt eller forkert (vin), bliver der sat spørgsmål ved deres kønsidentitet Piger: Det vigtige er at flirte danse og score alkohol bidrager hertil Piger skal signalere sexuel interesse ved at drikke sig fulde ellers er de barnlige og kedelige Dog er de for aktive og udfarende så er de for tilgængelige

16 Det danske drikkepres + druk: moden, på vej til at være voksen, selvstændig, nyder sine forældres tillid./. druk: kedelig, barnlig, nørdet, umoden, forbud fra forældre:./. tillid til de unge (unge, fester, alkohol; Gundelach mfl.)

17 Opsamling Alkohol er harmløst Kun positive forventninger til alkohol Alkohol integreret i alle sociale sammenhænge Det er helt accepteret at drikke sig fuld Man er afviger hvis man ikke drikker Der er et massivt drikkepres

18 Alkoholtabu Alkohol - et underbehandlet problem afhængige med et skadeligt forbrug drikker over genstandsgrænserne kun ca i behandling der går i gennemsnit 12 år, før folk kommer i behandling

19 Alkohol set i lyset af rygning Hvorfor er det let at sige jeg går i en rygestop gruppe? Hvorfor signalerer det kontrol, mens en henvendelse i alkoholbehandling signalere mangel på kontrol? Hvorfor blev der taget aktion på passiv rygning, mens alkohols konsekvenser for andre negligeres? Hvorfor er alkoholproblemer hemmelige og usynlige? Hvorfor er det skamfuldt? Hvad betyder sproget for den oplevelse

20 Hvem har ansvaret for identifikation og intervention? Det er altid nogle andre Holdningen i det sociale system: Hvorfor drikker Jeppe? Alkoholafhængighed har primat overfor andre sociale problemstillinger