Tabelforklaring. Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers tilvækst

Transkript

1 Tabelforklaring Tabel 1. Større forskningsbiblioteker 2002 Bestand Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers bestand af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne omfatter materialekategorierne: Bøger og seriepublikationer, manuskripter, mikroformer, grafiske dokumenter, kartografiske dokumenter, trykte musikalier, AV-dokumenter, digitale tekstdokumenter, andre biblioteksmaterialer, antal fysiske enheder i alt. Derudover fremgår antallet af fysiske enheder af ikke katalogiseret biblioteksmateriale, abonnementer på seriepublikationer samt hyldemeter af fysiske enheder og heraf antal hyldemeter åbne for publikum. Der er sket en sammenlægning af tabel 1 og 2 fra 2001 og samtidig er bestand, tilvækst og afgang blevet opdelt i tre tabeller mod som hidtil at være samlet i én tabel. Bestanden af seriepublikationer opgøres samlet i både antal enheder (sammen med bøger) og abonnementer, men ikke fordelt på de tre undergrupper som tidligere: Tidsskrifter, aviser og andre seriepublikationer. Elektroniske dokumenter er i forhold til 2001 udgået. Der er tilføjet digitale tekstdokumenter som omfatter tekstdokumenter lagret på fysiske enheder. AV-dokumenter omfatter både analoge og digitale AV-dokumenter der er lagret på fysiske enheder. Ikke katalogiseret biblioteksmateriale opgøres nu i enheder mod tidligere i hyldemeter. Antal hyldemeter opgøres nu i to kategorier mod hidtil seks. Bibliotekernes rækkefølge i tabellen er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker, 2. Universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner, 3. Biblioteker ved andre videregående uddannelsesinstitutioner og 4. Specialbiblioteker. Hovedgruppe 2. Universitetsbiblioteker og hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner er endvidere underdelt i henholdsvis 2.1 Universitetsbiblioteker og 2.2 Hovedbiblioteker ved andre højere uddannelsesinstitutioner. Hovedgruppe 3. Biblioteker ved andre videregående uddannelsesinstitutioner er tilsvarende underdelt i 3.1 Teknikabiblioteker, 3.2 Biblioteker ved sociale højskoler og 3.3 Biblioteker ved øvrige videregående uddannelsesinstitutioner. Der er anført en total for de 44 større forskningsbiblioteker i alt. Tabel 2. Større forskningsbiblioteker 2002 Tilvækst Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers tilvækst af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne omfatter materialekategorierne: Bøger og seriepublikationer, manuskripter, mikroformer, grafiske dokumenter, kartografiske dokumenter, trykte musikalier, AV-dokumenter, digitale tekstdokumenter, andre biblioteksmaterialer, antal fysiske enheder i alt. Derudover fremgår tilvæksten i antallet af fysiske enheder af ikke katalogiseret biblioteksmateriale. Sidste år fremgik tilvæksten af tabel 1. Der er i 2002 sket en sammenlægning af tabel 1 og 2 fra 2001 og samtidig er bestand, tilvækst og afgang blevet opdelt i tre tabeller mod som hidtil at være samlet i én tabel. Tilvæksten af seriepublikationer opgøres samlet i antal enheder sammen med bøger. Tilvæksten af seriepublikationerne er ikke fordelt på tre undergrupper som tidligere eller opgjort i abonnementer, antallet af seriepublikationsabonnementer opgøres kun som bestand i tabel 1. Elektroni- 18 Forskningsbiblioteksstatistik 2002

2 ske dokumenter er i forhold til 2001 udgået. Der er tilføjet digitale tekstdokumenter som omfatter tekstdokumenter lagret på fysiske enheder. AV-dokumenter omfatter både analoge og digitale AV-dokumenter der er lagret på fysiske enheder. Ikke katalogiseret biblioteksmateriale opgøres nu i enheder mod tidligere i hyldemeter. Tilvækst i antal hyldemeter opgøres ikke længere. Tabel 3. Større forskningsbiblioteker 2002 Afgang Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers afgang af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne omfatter materialekategorierne: Bøger og seriepublikationer, manuskripter, mikroformer, grafiske dokumenter, kartografiske dokumenter, trykte musikalier, AV-dokumenter, digitale tekstdokumenter, andre biblioteksmaterialer, antal fysiske enheder i alt. Derudover fremgår afgangen af fysiske enheder af ikke katalogiseret biblioteksmateriale. Sidste år fremgik afgang af fysiske enheder af tabel 1. Der er i 2002 sket en sammenlægning af tabel 1 og 2 fra 2001 og samtidig er bestand, tilvækst og afgang blevet opdelt i tre tabeller mod som hidtil at være samlet i én tabel. Afgangen af seriepublikationer opgøres samlet i antal enheder sammen med bøger. Afgangen af seriepublikationerne er ikke fordelt på tre undergrupper som tidligere eller opgjort i abonnementer, antallet af seriepublikationsabonnementer opgøres kun som bestand i tabel 1. Elektroniske dokumenter er i forhold til 2001 udgået. Der er tilføjet digitale tekstdokumenter som omfatter tekstdokumenter lagret på fysiske enheder. AV-dokumenter omfatter både analoge og digitale AV-dokumenter der er lagret på fysiske enheder. Ikke katalogiseret biblioteksmateriale opgøres nu i enheder mod tidligere i hyldemeter. Afgang i antal hyldemeter opgøres ikke længere. Tabel 4. Større forskningsbiblioteker 2002 Udlån, fornyelser og fotokopier Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers direkte lån, læsesalslån og interurbanudlån. Hver af disse tre kategorier er opdelt på: førstegangslån, kopi som erstatter førstegangslån, fornyelser af førstegangslån. Desuden er det samlede udlån angivet samt den del af dette der er fornyelser. Endelig er antallet af kopiark som brugerne har fotokopieret, angivet. I forhold til 2001 betegnes udlån af originaldokumenter nu som førstegangslån. De tre udlånskategorier er konsekvent opdelt i: førstegangslån, kopi som erstatter førstegangslån, fornyelser. Udlånstallene for 2002 er ikke helt sammenlignelige med 2001, men vil generelt være lidt højere i 2002, da der er nye optællingsmetoder for udlån af et interurbanindlånt materiale og kopier. Udlån af interurbanindlånt materiale har ikke hidtil talt med i det direkte lån, det er nu ændret så det indgår på lige fod med udlån af materialer fra bibliotekets egen samling. Ligeledes indgår kopi som erstatter udlån fuldt ud i udlånstallet, uanset om kopieringen er foretaget af personalet eller brugerne. Tidligere har kun kopier foretaget af personalet talt med i udlånet. I beskrivelser af udviklingen i udlånstallet over tid skal der derfor gøres opmærksom på denne ændring. Forskningsbiblioteksstatistik

3 Tabel 5. Større forskningsbiblioteker 2002 Interurbanudlån til andre biblioteker Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers interurbanudlån. Interurbanudlånet er opdelt på om det sker til: Folkebiblioteker i Danmark, andre offentlige biblioteker i Danmark, biblioteker i Norden, biblioteker i det øvrige udland og interurbanudlån i alt. Hver af disse fem kategorier er opdelt i fire underkategorier: Interurbanudlån antal fysiske enheder, kopi som erstatter interurbanudlån antal fysiske enheder, interurbanudlån online ressourcer antal titler og fornyelser af interurbanudlån antal fysiske enheder. I forhold til 2001 hvor interurbanindlån og -udlån fremgik af tabel 4, er interurbanudlån og -indlån i 2002 opstillet hver for sig i tabel 5 og 6. Opgørelserne af modtagende og afgivne bestillinger er udgået. Udlån af originaldokumenter er afløst af betegnelsen Interurbanudlån antal fysiske enheder. Opdelingen på modtager i Danmark er udvidet med en kategori således at interudbanudlånet er blevet todelt i: folkebiblioteker og andre offentlige biblioteker. Desuden er der tilføjet en ny kategori med interurbanudlån online ressourcer antal titler. Balancen mellem interurbanindlån og udlån er udgået. Tabel 6. Større forskningsbiblioteker 2002 Interurbanindlån fra andre biblioteker og informationsleve randører inkl. kopier Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers interurbanindlån. Interurbanindlånet er opdelt på om det er leveret fra: Folkebiblioteker i Danmark, andre offentlige biblioteker i Danmark, biblioteker i Norden, biblioteker i det øvrige udland og andre informationsleverandører. Desuden er interurbanindlånet i alt opgjort. I forhold til 2001 hvor interurbanindlån og -udlån fremgik af tabel 4, er interurbanudlån og -indlån i 2002 opstillet hver for sig i 2002 i tabel 5 og 6. Opgørelserne af modtagende og afgivne bestillinger er udgået. Opdelingen fra 2001 af indlånet på originaldokumenter og ved fotokopier er afløst af en samlet opgørelse på interurbanindlån. Opdelingen på leverandør er udvidet med en kategori således at interurbanindlånet fra biblioteker i Danmark er blevet todelt i: folkebiblioteker og andre offentlige biblioteker. Balancen mellem interurbanindlån og udlån er udgået. De følgende oplysninger der alle indgik i tabel 6 i 2001, er nu udgået: Antal tidsskriftcirkulationslån, antal online-søgninger, antal cd-rom-søgninger, antal løbende SDI-profiler, antal indekseringer til databaser, antal fotokopiark, antal fotografiske reproduktioner og antal mikroformer produceret af biblioteket. 20 Forskningsbiblioteksstatistik 2002

4 Tabel 7. Større forskningsbiblioteker 2002 Bestand og brug af online ressourcer Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers online ressourcer. Tabellen viser om der er adgang til bibliotekets bibliotekssystem via Internettet, antal arbejdsstationer til publikumsbrug, antal arbejdsstationer til publikumsbrug med internetadgang. Desuden er opgjort bestand og brug af bibliotekets online ressourcer. Disse online ressourcer er for både bestand og brug opdelt i fem underkategorier: Elektroniske seriepublikationer, digitale monografier tekst, digitale monografier AV, bibliografiske databaser og faktadatabaser. Bestanden af online ressourcerne opgøres i titler, brugen i download eller søgninger. Endelig opgøres antallet af besøg og sidevisninger på bibliotekets website. I forhold til 2001 er spørgsmålet om opkobling til Internettet udgået, da alle større forskningsbiblioteker sidste år var opkoblet. Opgørelsen af digitale dokumenter er blevet delt i henholdsvis Digitale monografier tekst og Digitale monografier AV. Endvidere er opgørelsen siden 2001 udvidet til også at inddrage bibliografiske- og faktadatabaser. Tabel 8. Større forskningsbiblioteker 2002 Betjeningssteder. Arealer Tabellen indeholder oplysninger om de større forskningsbibliotekers betjeningssteder og arealer. Oplysningerne omfatter antal betjeningssteder, åbningstimer, åbningsdage og biblioteksarealer opgjort i antal netto-kvadratmeter fordelt på publikumsarealer, magasinarealer, samt arealer i alt. I forhold til 2001 er opgørelse over kontorarealer og andre arealer udgået, mens opgørelserne over åbningstimer og - dage er tilføjet. Tabel 9. Større forskningsbiblioteker 2002 Lånere, besøg, arrangementer og brugerundervisning Tabellen indeholder oplysninger om de større forskningsbibliotekers antal af lånere, besøg, udstillinger, arrangementer samt lektioner og deltagere i brugerundervisning. Opgørelsen af disse oplysninger er nye i forhold til Tabel 10. Større forskningsbiblioteker 2001 Personale Tabellen indeholder oplysninger om de større forskningsbibliotekers personaletal fordelt på: forskningsbibliotekarer, bibliotekarer, assistenter mv., øvrigt personale og personale i alt. Personaletallene er opgjort i årsværk, beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede med Forskningsbiblioteksstatistik

5 1 decimal. I 2002 svarer et årsværk til bevillingstimer baseret på en normal ugentlig arbejdstid på 37 timer. Personaletallene anføres både som et samlet antal årsværk inkl. beskæftigelsesordninger (i 2001 bruttotal i tabel 7), og den andel som er ansat i beskæftigelsesordninger mv. og hvis aflønning ikke er afholdt af bibliotekets ordinære lønkonto eller er blevet refunderet til biblioteket fra anden side (i 2001 forskellen mellem brutto og netto i tabel 7). Lønnen som var angivet både i tabel 7 og 9 i 2001 fremgår i 2002 kun af tabel 11. Tabel 11. Større forskningsbiblioteker 2002 Økonomi Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers økonomi. Oplysningerne omfatter regnskabstal ekskl. moms opgjort i kr. med 1 decimal fordelt på følgende hovedgrupper: Løn, indkøb af materialer til samlingerne, andre udgifter, udgifter i alt, indtægter og særskilt opgjorte udgifter. Materialeindkøb er endvidere opdelt på bøger, seriepublikationer samt andre materialer og indkøb i alt. Andre materialer er yderligere underopdelt i kategorierne: I alt, heraf elektroniske seriepublikationer, heraf digitale monografier, heraf fakta- og bibliografiske databaser. Andre udgifter omfatter: indbinding, køb af informationstjenester, øvrige driftsudgifter. Indtægterne er fordelt på salg af informationstjenester, fotokopiering mv. øvrige indtægter og indtægter i alt. Særskilt opgjorte udgifter omfatter bygningsdrift samt anlægsudgifter. I forhold til 2001 er der i 2002 sket en underopdeling af andre materialer på: I alt, heraf elektroniske seriepublikationer, heraf digitale monografier, heraf fakta- og bibliografiske databaser. Andre udgifter i 2001 er blevet til øvrige driftsudgifter i 2002 under overskriften andre udgifter. Fotoreproduktion under kategorien indtægter i 2001 benævnes i 2002 som fotokopiering mv. Ligesom kategorien andre under indtægter i 2001 betegnes som øvrige indtægter i Overskriften ekstraordinære udgifter i 2001 er blevet erstattet af særskilt opgjorte udgifter, men indeholder stadig udgifter til bygningsdrift og anlægsudgifter. Med hensyn til bibliotekernes rækkefølge i tabelopbygningen, se forklaring til tabel 1. Tabel 12. Mindre forskningsbiblioteker 2002 Bestand, tilvækst og afgang Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de mindre forskningsbibliotekers materialesamlingers bestand, tilvækst og afgang. Oplysningerne om bestand omfatter bøger og seriepublikationer, andre biblioteksmaterialer samt bestand i alt opgjort i fysiske enheder. Desuden opgøres seriepublikationer i trykt form i abonnementer og det samlede antal hyldemeter af fysiske enheder. Tilvæksten opgøres i bøger og seriepublikationer, andre biblioteksmaterialer samt tilvækst i alt opgjort i fysiske enheder. For afgang opgives antal fysiske enheder i alt. I forhold til Forskningsbiblioteksstatistik 2001, tabel 11, er bestand udvidet med andre materialer og en i alt kategori, og tilvækst med en i alt kategori. Materialeudgifterne i tabel 11 i 2001 er sammen med de øvrige økonomioplysninger i 2002 samlet i tabel Forskningsbiblioteksstatistik 2002

6 Tabellen er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de to hovedgrupper: 5. Biblioteker ved videregående uddannelsesinstitutioner samt 6. Specialbiblioteker. Alle registrerede biblioteker er medtaget i tabellen, også de der ikke har indberettet statistiske oplysninger. Der er anført totaler af såvel antal biblioteker som statistiske oplysninger for hver hovedgruppe og for de mindre forskningsbiblioteker i alt. Tabel 13. Mindre forskningsbiblioteker 2002 Udlån, fornyelser, kopier Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de mindre forskningsbibliotekers direkte lån, læsesalslån, interurbanudlån. Hver af disse tre kategorier er opdelt på: førstegangslån, kopi som erstatter førstegangslån, fornyelser af førstegangslån. Desuden er det samlede udlån angivet samt den del af dette der er fornyelser. Endvidere er interurbanindlånet og antallet af kopiark, som brugerne har fotokopieret angivet. I forhold til 2001 tabel 12 betegnes udlån af originaldokumenter nu i 2002 som førstegangslån. De tre udlånskategorier er konsekvent opdelt i: førstegangslån, kopi som erstatter førstegangslån og fornyelser. Der var i 2001 ingen opdeling, men kun kategorien udlån, med underkategorierne direkte udlån og udlån til andre biblioteker. Desuden er udlånstallene for 2002 ikke helt sammenlignelige med 2001, men vil generelt være lidt højere i 2002, da der er nye optællingsmetoder for udlån af et interurbanindlånt materiale og kopier. Udlån af interurbanindlånt materiale har ikke hidtil talt med i det direkte lån, men det indgår nu på lige fod med udlån af materialer fra bibliotekets egen samling. Ligeledes indgår kopi som erstatter udlån fuldt ud i udlånstallet uanset om kopieringen er foretaget af personalet eller brugerne. Tidligere har kun kopier foretaget af personalet talt med i udlånet. I beskrivelser af udviklingen i udlånstallet over tid skal der derfor gøres opmærksom på denne ændring. Kategorien indlån fra andre biblioteker fra 2001, tabel 12, er i 2002 ændret til interurbanindlån. Elektroniske dokumenter hjemtaget fra 2001 er udgået. Opgørelserne over personaleårsværk og lønudgifterne som ligeledes indgik i tabel 12 i 2001, er flyttet til tabel 15 i Med hensyn til tabelopbygningen se forklaring til tabel 12. Tabel 14. Mindre forskningsbiblioteker 2002 Bestand og brug af online ressourcer Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de mindre forskningsbibliotekers online ressourcer. Tabellen viser om der er adgang til bibliotekets bibliotekssystem via Internettet, antal arbejdsstationer til publikumsbrug, antal arbejdsstationer til publikumsbrug med internetadgang. Desuden er opgjort bestand og brug af bibliotekets online ressourcer. Disse online ressourcer er for både bestand og brug opdelt i fem underkategorier: Elektroniske seriepublikationer, digitale monografier tekst, digitale monografier AV, bibliografiske databaser og faktadatabaser. Bestanden af online ressourcerne opgøres i titler, brugen i download eller søgninger. Endelig opgøres antallet af besøg og sidevisninger på bibliotekets website. I forhold til 2001 er alle indberetningskategorierne i tabel 14 nye. Med hensyn til tabelopbygningen se forklaring til tabel 12. Forskningsbiblioteksstatistik

7 Tabel 15. Mindre forskningsbiblioteker 2002 Betjeningssteder, arealer, personale, økonomi Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de mindre forskningsbibliotekers betjeningssteder, arealer, personale og økonomi. Oplysningerne omfatter antal betjeningssteder, publikumsareal, lukket magasin areal og samlet bygningsareal. Desuden er der opgivet personaleoplysninger i årsværk på tre kategorier: bibliotekarer og forskningsbibliotekarer, assistenter og øvrigt personale samt personale i alt. Personaletallene i årsværk er beregnet som antal fuldtidsbeskæftigede med 1 decimal. I 2002 svarer et årsværk til bevillingstimer baseret på en normal ugentlig arbejdstid på 37 timer. Personaletallene anføres både som et samlet antal årsværk inkl. beskæftigelsesordninger (i 2001 bruttotal i tabel 12), og den andel som er ansat i beskæftigelsesordninger mv. og hvis aflønning ikke er afholdt af bibliotekets ordinære lønkonto eller er blevet refunderet til biblioteket fra anden side (i 2001 forskellen mellem brutto og netto i tabel 12). Opsplitning af beskæftigelsesordningerne på de to personalekategorier er en ændring i forhold til 2001 hvor der kun var et samlet brutto- og nettotal. Biblioteksarealer er opgjort i antal netto-kvadratmeter fordelt på publikumsarealer, magasinarealer, samt samlet bygningsareal. I forhold til 2001 er Kontorarealer og andre arealer udgået. Økonomioplysninger omfatter udgifterne til løn, indkøb af fysiske enheder og indkøb af online ressourcer i kr. med 1 decimal. I forhold til 2001, tabel 11, er materialeudgifterne blevet opdelt i to og samlet sammen med lønudgifterne. Tabel 16. Institutbiblioteker 2002 Bestand, tilvækst, udlån, økonomi Tabellen indeholder statistiske oplysninger om institutbibliotekernes materialebestand, materialetilvækst, udlån samt økonomi. Bestanden er opgjort i fysiske enheder for bøger og seriepublikationer samt seriepublikationer i trykt form abonnementer. Tilvækst omfatter fysiske enheder for bøger og seriepublikationer, andre biblioteksmaterialer samt tilvækst i alt. Udlån er opgjort i udlån af fastformsmaterialer, udlån til andre biblioteker og udlån i alt. Økonomi omfatter lønudgifter og indkøb af fysiske enheder i kr. med 1 decimal. I forhold til 2001, tabel 10 er oplysninger om institutbibliotekernes hyldemeter og personale udgået, løbende tidsskriftsabonnementer har skiftet betegnelse til seriepublikationer i trykt form abonnementer. Tilvæksten er blevet opdelt i fysiske enheder for bøger og seriepublikationer og andre biblioteksmaterialer. Direkte udlån er ændret til udlån af fastformsmaterialer og der er tilføjet en kategori med udlån i alt. Udgifter til materiale har ændret betegnelse til indkøb af fysiske enheder. Tabellen er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for moderinstitution og - hvor det er relevant - på faglige hovedområder. I de tilfælde hvor der ikke foreligger oplysninger om hovedområdetilhørsforholdet, er placeringen sket efter et skøn. En række biblioteker som er tilknyttet centre placeret ved et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution, er medregnet som institutbiblioteker ligesom biblioteker med tilknytning til laboratorier, fakulteter, afdelinger eller lign. Alle registrerede institutbiblioteker er medtaget i tabellen, også de der ikke har indberettet statistiske oplysninger. Hvis dette er tilfældet, er det i tabellen angivet ud for biblioteket. Der er anført totaler af såvel antal biblioteker som statistiske oplysninger for hvert hovedområde, hver moderinstitution og for institutbibliotekerne i alt. 24 Forskningsbiblioteksstatistik 2002