Børnecenter Nords Pædagogiske læreplaner og læringssyn

Transkript

1 Børnecenter Nords Pædagogiske læreplaner og læringssyn 1. Leg og læring hænger sammen. Læring opnås bedst når den leges ind, og børnene er altid i en læreproces, når de leger. 2. De overordnede læringsbetingelser skal formes af de voksne, lige som de voksne skal gribe ind, hvis der foregår uhensigtsmæssig læring (det er ikke alting, der er godt at lære). 3. Når vi har fokus på læring, opdager vi at læring er noget, der altid er til stede. Måske lærer barnet ikke lige det, som vi troede det ville lære, men så lærer det noget andet. 4. Læring er lig med udvikling. For at skabe optimal udvikling, skal barnets udfordringer lægges i forhold til barnets kompetencer. Hvis kompetencerne er for høje i forhold til udfordringerne, vil barnet kede sig og udviklingen vil enten gå meget langsomt, eller barnet vil selv udvikle uheldige kompetencer. Hvis udfordringerne er for høje i forhold til kompetencerne, vil barnet blive angst og udvikle lavt selvværd. Det optimale er, at udfordringerne ind i mellem ligger et lille stykke over barnets kompetencer. Man kalder det barnets nærmeste udviklingszone, eller at barnet er i flow. Derved opnås ny viden og udvikling for barnet. Oplevelsen af succes i læring skærper barnets nysgerrighed og lysten til at lære mere. 5. I forhold til børnenes læringsproces er det vigtig at huske på, at de voksne (både forældre og personale) er rollemodeller, som børnene spejler sig i. Børnene gør ikke hvad vi siger de skal gøre, men det vi gør. 6. Børnene har brug for 3 forskellige læringsrum i deres dagligdag, hvis de skal tilegne sig nye kompetencer, ny viden og læring: I. Voksenskabt læring: Den voksne tilrettelægger, styrer og bestemmer hvad der skal foregå - den voksne går foran barnet. II. Voksenstøttet læring: den voksne støtter barnets forslag, ideer og handlinger, som børn og voksne sammen laver aktiviteter eller projekter ud fra - Den voksne går ved siden af barnet. III. Børneskabt læring: Børnene leger og har spontane oplevelser ud fra de rammer og muligheder, som er til stede. Den voksne har gjort sig overvejelser om miljø, indkøb af legetøj osv. - Den voksne går bag ved barnet.

2 De 6 læreplanstemaer Barnets alsidige personlige udvikling. Tema 1 Målet er: at give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. at skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. at hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov. at medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen, aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. I mødet mellem barnet og den voksne støtter vi barnet i at kunne mærke, hvad de gerne selv vil. Vi anerkender og sætter ord på, når barnet gør noget godt. Vi lytter, alle skal opleve de bliver hørt. Vi laver strukturer og overskuelige rammer. Vi arbejder med almen dannelse og støtter deres selvfølelse. Vi arbejder ud fra anerkendende relationer. (Vi kan godt lide dig, selv om vi ikke altid er enige med dig). Mange ture ud af huset udspringer fra ønsker fra børnene. Enten fremkommer de på børnemøder, sedler som hænger på tavlen, hvor man kan nedskrive sine ønske,r eller de fremkommer impulsivt, når børnene fanges af interesse eller viden om et sted. Det kan være de voksne, som laver en tur, hvor målet er at give børn en oplevelse sammen med andre børn og voksne, dvs. jeg vil gerne være sammen med dig og give dig en oplevelse. Målet kan også være at give tosprogede børn dansk kulturformidling. Dannelsen begynder allerede omkring, hvordan man skal opføre sig i bussen. Ture ud af huset kan være grænseoverskridende for mange, da de ikke er vant til at komme uden for deres nærmiljø sammen med deres familie. Pædagogen sikrer, at adfærdsreglerne bliver opridset for børnene, inden man sætter sig ind i bybussen. Alt efter hvilken kontekst formidles reglerne, og de formidles, så man er sikker på, at alle har forstået, og om nødvendigt guides man individuelt. Det skaber tryghed hos barnet, at kende til adfærdsregler, uanset hvor man færdes.

3 Sociale kompetencer. Tema 2 Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrene i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor lære børnene at være aktive deltagere i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar sikre, at alle børn har stabilt kontakt med både kammerater og voksne skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab I vores institution handler det om fællesskaber på tværs af kulturer, drenge grupper og pigegrupper. Det handler meget om omgangsformer, og at skabe en fællesskabsfølelse. At holde børnemøder hvor man lærer at lytte til en kollektiv besked og lytte til, hvad der sker blandt børnene Man skal kunne stole på, hvad de voksne siger. Personalet er garant for, at strukturen er kontinuerlig, at regler, normer og forventninger er tydelige. Det handler om at give børn succesoplevelser med andre, dvs. at lære dem at afkode hvad der forventes af mig i den givne kontekst. I nogle tilfælde kræver det voksen hjælp for at blive en del af fællesskabet. En historie. Et barn træder ind i hallen og råber: Jeg skal være med til at spille. Kommentaren fra de andre er, nej! Den voksne træder til og siger, at jeg tror, du og jeg lige går uden for døren og begynder forfra. Adfærden rettes til ved at sige: Må jeg være med til at spille? og reaktionen er nu, at det må du gerne.

4 Sprog. Tema 3 Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer Det er nødvendigt at være meget opmærksom på skolebørnenes sproglige udvikling, da det ofte viser sig, at når sproget ikke slår til længere, overtager den fysiske magt. Det er vi især opmærksomme på, når der er konflikter imellem børnene. Der taler hænderne ofte. Det skyldes, at mange ikke kan den danske sproglige kode, bl.a. begreber. Hvis man har svært ved det danske sprog, kan man komme til at udtrykke noget, som bliver opfattet anderledes, end det var hensigten. Det er derfor vigtigt, at pædagogen går ind og hjælper barnet med at sætte ord på de følelser, det har og derved undgår at udtrykke fysisk vold, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt til at udtrykke følelsen. Sproget er en kilde til, at man kan begå sig hensigtsmæssigt i det sociale fællesskab. Vi har haft et projekt "uro", hvor vi fælles i lokalområdet har sat ind overfor måden at tale til hinanden på og det at vise hensyn til hinanden. Det er godt, at der bliver sat ind på alle fronter på en gang

5 Krop og bevægelse. Tema 4 Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være i bevægelse medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden Fysiske aktiviteter så som fodbold indeholder læringselementer på det personlige, sociale, sproglige og kulturelle område. Man opdager, hvor ens grænser er (personlig kompetence), man skal følge nogle regler og spille sammen (sociale), der skal laves aftaler (sprog), og den traditionelle idræt er en del af vores danske kultur (kultur). Vi er opmærksomme på, at der i fysiske udfoldelser, leg og boldspil m.m. er et stort potentiale i, at der bliver opbygget et fællesskab på tværs af nationalitet og evner. Det er i de andres øjne, at man får øje på sig selv (Karl Marx). Det, at børnene spiller fodbold i institutionen, medfører ofte en indmeldelse i idrætsforeningen. Vi lægger vægt på, at børnene er med til at bestemme, hvilke aktiviteter de gerne vil lave enten i hallen eller ude. Børnene er meget bevidste om, hvem der er gode til en sportsgren og vil gerne være med på det samme hold. Vi præsenterer børnene for nye lege, og der har vi styringen. Styringen overlader vi så til børnene, efterhånden som de formår at aftale og spille selv. Når en leg/spil begynder er det vigtigt, at reglerne er aftalt og ridset op. Vi er opmærksomme på, at nogle børn især har behov for fysisk udfoldelse. Det er de overvægtige, og de børn som har svært ved det motoriske. På Bakkegården har vi heste, som udfordrer motorisk og følelsesmæssigt. På Buggi-crosserne udfordres balance og rum og retning. Vi udfordrer også børnene ved at give mulighed for cykel- og gåture. Vi har rulleskøjter, sjippetove, hockeyspil, bolde og månebiler. Fritidscenter Holing, Klubben og Bakkegården deltager i mange sportsarrangementer sammen med de andre klubber i byen. F.eks. søræs, fodboldstævner og cykelløb. Børnecenter Nord ligger i et område, hvor der er god adgang til naturområder med skov og bakker. Vi tilbyder eftermiddagsmad, da vi oplever, at der er behov for lidt ekstra energi, så der er kræfter til de sidste aktiviteter i dagens løb. Det indgår i vores pædagogiske debatter, i hvor høj grad det er vores eller familiens opgave, at der er god mad til barnet hver dag.

6 Naturen og naturfænomener. Tema 5 Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. give børn oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø Vi har lupglas med fangerør, fiskenet m.m. Og hvert år bliver der fanget og undersøgt mange insekter, regnorme og snegle på legepladsen og på ture. Vi har et bibliotek med bøger om næsten alt, og det bliver flittigt benyttet af både børn og voksne i fællesskab. På Bakkegården er der mulighed for hestevognsture. Det giver mulighed for at opleve naturen på en anderledes måde. Her er der god tid til at se, lytte, lugte og mærke naturen. Vi samler skrald, hvilket børnene er meget engageret i. De vokser ved, at børnene opdager, at de har taget et ansvar for at være med til at holde naturen ren. På legepladsen og i nærområdet er der mulighed for at gemme sig, lave huler, klatre i træer, save en gren af og snitte i den, og man kan f.eks. også lege udendørs Stratego. Vi tager på fisketure og andre ture, hvor vi på forhånd har planlagt de tegn vi gerne vil se. Med vores bus tager vi til forskellige naturlegepladser, skove, søer og strand. Vi har ski, skøjter og kælke til vinteroplevelser i naturen.

7 Kulturelle udtryksformer og værdier. Tema 6 Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v. børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til fremmed kultur. Vi er bevidste om og snakker med børnene om forskelligheder - nationalt, familiemæssigt og religiøst. Det er vigtigt for os, at lære børnene noget om danske normer og kultur, for at de kan begå sig videre i livet. F.eks. når vi spiser, lærer de om køkultur, det at tage en tallerken til maden og sætte sig ned og spise og hygge sig med kammeraterne. Børnene snakker indbyrdes meget om, hvorfor vi har forskellig påklædning og madvaner, og de voksne er stand by, når der er behov for mere viden. Vi synes, det er vigtigt med ærlighed og åbenhed, at tro på at når vi spørger, så er det af nysgerrighed, interesse og medleven, og fordi vi kommer hinanden ved. Vi giver børnene mulighed for at danse, synge, lave drama og eventuelt spille et instrument. Måske resulterer det i opførelse af et musik eller teaterstykke for kammerater eller forældre. Vi lærer børnene forskellige leg og boldspil, som er en del af vores kulturarv. Vi giver børnene mulighed for at tegne og male og udfolde sig kreativt. Der kan være bundne opgaver, hvor vi har som mål at lære noget om farver eller træne i at kunne tegne noget bestemt. Vi udfordrer børnene til selv at få ideer til kreative udfoldelser med træ og metal, stof og papir m.m. Vi giver dem ikke altid færdige og rigtige løsninger, men lærer dem at deres måde at gøre tingene på, er lige så god som andres. Kunst er individuelt. Og at man kan bruge hinandens ideer - at det ikke kun er af de voksne, man kan lære. Vi tager ud i byen med børnene, for at øve dem i at begå sig forskellige steder. Det er i biografen, i teatret, på byturen, på cafe eller restaurant. Vi har årlige tilbagevendende traditioner, hvor vi dels arbejder på tværs af alle afdelinger og dels arbejder med den enkelte gruppe. Det er fastelavn, påske, skt. Hans, høst og jul. Børnene erfarer, at der kan være forskellige traditioner i hjemmet og daginstitutionen. Vi lærer børnene at tage ansvar for de ting og legetøj, vi har i huset, ved at hjælpe med at rydde op og behandle tingene ordentligt. Vi lærer børnene god omgangstone, kun tale en af gangen, ikke bruge bandeord og øgenavne, men tage hensyn og hjælpe hinanden. Vi er opmærksomme på det sprog, vi selv bruger. Vi bruger humor og er samtidig opmærksomme på, om børnene er med på en spøg. Det er altafgørende, at vi er troværdige voksne, så børnene ved, at os kan de stole på og spille bold op ad. De får ikke altid det svar de ønsker, men respons de kan bruge til at lære noget af.