Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse

Transkript

1 Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Line Laursen Projektleder

2 Projektbeskrivelse Projektets titel Et KRAM - Lighed i Sundhed i Horsens Kommune Vision og indsatsområder Det er s primære vision at skabe bro mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune og derigennem skabe et samarbejde mellem kommunens institutioner om forebyggelsen af risikofaktorer som på sigt kan føre til udvikling af kroniske sygdomme. Det er derfor s sekundære vision at nedbringe antallet af mennesker i Horsens Kommune med en kronisk sygdom på længere sigt. Formål Formålet er at der opstår en synergieffekt mellem de to parallelle linier sundhed og beskæftigelse, så deltagerne oplever øget evne til at mestre egen livssituation og dermed forbedrer deres selvforsørgelsesgrad. Formålet med indsatsen er at påbegynde en tidlig opsporing af risikofaktorer inden for kost, rygning, alkohol og motion blandt start- og kontanthjælpsmodtagere. Formålet er endvidere at give deltagerne viden om og mulighed for at afprøve sammenhængen mellem livsstil og helbred, for der igennem at minimerer deres risiko for at udvikle en kronisk sygdom. Målgruppe Målgruppen i er start- og kontanthjælpsmodtagere, primært i aldersgruppen år, hvoraf størstedelen er kategoriseret i matchgruppe 4 og 5. Målgruppen søges på Center for Job og Afklaring (JAK). Det vurderes som en fordel at fokusere på den afgrænsede aldersgruppe år, for bedst muligt at kunne målrette s indhold til deltagerne. Den afgrænsede målgruppe er valgt for at kunne samle en homogen gruppe, således at et konstruktivt netværk blandt deltagerne er sandsynligt. Endelig er målgruppen valgt på baggrund af en samfundsøkonomisk betragtning. Den unge målgruppe har alt andet lige flere år tilbage på arbejdsmarkedet og kan endvidere være med til at bryde en eventuel negativ social arv. Såfremt det ikke er muligt at finde nok deltagere inden for den valgte aldersgruppe hæves aldersgrænsen. Inklusionskriterier: Sammenfattet skal følgende kriterier gælde for hver deltager som visiteres til KRAM-: 1

3 Er primært i alderen år Er start- eller kontanthjælpsmodtager. Har et beskæftigelsespotentiale der kan udvikles. Har en mulighed for en optimering inden for en af KRAMfaktorerne Har en positiv indstilling over for ændring af vaner Kan indgå i gruppesammenhæng Kan forstå og formulere sig på dansk Alle kriterier skal være opfyldt for at kunne henvise borgeren til. Eksklusionskriterier: Psykiske lidelser i sværere grad Voldelig og truende adfærd Ikke motiveret for ændringer Indhold Projektet tænkes som en udbredelse af Horsens Kommunes nuværende sundhedscenterprojekt, jævnfør bilag 2, og forankres organisatorisk ved Det Kommunale Sundhedsteam for at sikre, at den viden og de erfaringer der er opnået her videreføres i det nye projekt. De overordnede temaer i er selvforsørgelse, livsstilsændring og beskæftigelse. Indsatsområderne i i forhold til at ændre deltagernes motivation og adfærd er: Kost Rygning Alkohol Motion Der vil i blive sat stor fokus på, at arbejde med deltagernes indstilling og motivation i forhold til at tage hånd om deres eget liv og helbred. Der vil blive tilknyttet en projektleder til, som skal arbejde med deltagernes mentale udvikling. Det kan være nødvendigt at bryde gamle vaner og normer ned, for at der er plads til at bygge noget nyt op. Deltagerne skal ikke igennem et decideret behandlingsforløb, men de skal via teoretisk samt praktisk læring forstå, hvordan de i langt højere grad kan tage vare på dem selv og deres eget liv. Formålet med kostdelen er at deltagerne skal have et fornuftigt forhold til mad og lære at spise sundt. Udgangspunktet er sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der sættes fokus på livsstilsændring og hypotesen bag kostdelen er hellere få, men virksomme og langtidsholdbare ændringer, end fanatisme i en kort periode. Kostdelen er obligatorisk for alle deltagere. Projektlederen er uddannet klinisk diætist og vil stå for individuelle samtaler omkring kost samt den teoretiske undervisning i kosten. Der i forvejen ansat 2

4 en klinisk diætist i Det Kommunale Sundhedsteam, som kan inddrages i efter behov til den teoretiske undervisning. På JAK er der ansat to værkstedsledere i køkkenet, som kan stå for undervisning omkring fødevarer, sunde og nemme opskrifter samt selve madlavningen sammen med deltagerne. Det er tanken at diætisten og køkkenpersonalet i samarbejde skal udarbejde et forløb bestående af teori og praksis omkring kost. Rygning er et karakteristisk træk blandt en stor andel af de socialt udsatte. Rygestop vil derfor være en integreret del af. Der ansættes på konsulentbasis en rygestopinstruktør til. På grund af at deltagerne er kontanthjælpsmodtagere, og derfor ikke har det store månedlige rådighedsbeløb, er der budgetteret med, at deltagerne får udleveret rygestopremedier, som fx nikotintyggegummi, i en 3 måneders periode. Herefter skal deltagerne selv betale, hvis de fortsat har behov for det. Der vil ikke blive taget direkte tiltag mod at forbygge og stoppe misbrug af alkohol og andre stimuli. Derimod vil der laves tiltag, således at deltagerne i får mulighed for at opnå viden og redskaber til at få indarbejdet sundere vaner i forhold til kost og motion. Det forventes at succesoplevelser og nye sunde vaner kan medføre et overskud hos deltagerne til at arbejde med sit misbrug. Der vil være samarbejde med Center for Socialt Udsatte (CSU), omkring håndteringen af et misbrug. CSU vil i forhold til yde konsulentbistand til medarbejdere i, samt tilbyde åben rådgivning og evt. undervisning til deltagerne. I vil der være et stort fokus på motion alle former for motion. Deltagerne skal introduceres for mange forskellige motionsformer både holdsport og individuelle ting, og mottoet skal være, at motion ikke kun foregår i et motionscenter. Deltagerne skal gøres bekendt med, at alle former for fysisk udfoldelse tæller i forhold til at få rørt sig. Støvsugning, havearbejde, cykling og gåben i stedet for bus og bil, trapper i stedet for elevator osv. Kroppen er et redskab, som får det bedre ved at blive brugt. Deltagerne vil i stort omfang blive inddraget i forhold til, hvilke former for motion det kunne være spændende at prøve, men derudover vil der også være nogle fastlagte ting, som de skal igennem. JAK samarbejder allerede med eksterne leverandører som Fit- Nees i Horsens og Horsens Firmaidræt omkring brug af lokaler og personale, og dette samarbejde vil blive udbygget i. Der vil blive etableret et træningslokale på JAK med xl-motionscykler og andre redskaber, således at motion kan blive en del af deltagernes hverdag. Træningslokalet er ligeledes tiltænkt til de deltagerne der har behov for at komme i den grundform, der er nødvendig for at kunne deltage i andre former for motion. Ved at oprette et motionsrum, har man en nem motionsform lige ved hånden, og skal ikke nødvendigvis ud af huset for at få sved på panden. Ved en øget tilgængelighed er antagelsen, at sandsynligheden for at det bliver benyttet er større. Der skal inden for motionsdelen arbejdes med bevidsthed og målet er at deltagerne finder glæden ved motion, så motion bliver en ny vane. Processen med at ændre vaner kan være svær for mange og kræver motivation og en positiv indstilling til en ny livsstil. Deltagerne skal derfor ud over at arbejde med KRAM-faktorerne ligeledes arbejde med den mentale del af pro- 3

5 cessen. Der ansættes derfor til en psykolog, som skal stå for gruppeundervisning i løbet af projektperioden. Organisering Projektet forløber over 2½ år, hvor hver delforløb varer timer om ugen i 3 måneder. Efter de 3 måneder overgår deltagerne til et opfølgningsforløb. Holdstørrelsen ligger på 10 deltagere, og det planlægges at der i alt bliver lavet 6 hold i projektperioden se nedenstående forløbsskema. Dette giver et samlet deltagerantal på 60 personer. Forløbsskema for KRAM-: Okt08- dec08 Jan09- april09 April09- Aug09 Aug09- dec09 Jan10- april10 April10- aug10 Aug10- dec10 Jan11- april11 Planlægn. Hold 1 Projekt Opfølg. Hold 2 Projekt Opfølg. Hold 3 Projekt Opfølg. Hold 4 Projekt Opfølg. Hold 5 Projekt Opfølg. Hold 6 Projekt Opfølgning Evaluering Forløbene vil primært finde sted på JAK, men der kan forekomme aktiviteter i deltagernes nærområder, såfremt der er tilstrækkeligt med deltagere i områderne og det vurderes, at det er mere hensigtsmæssigt for holdets deltagere. Deltagerne følges sammenlagt i uger i KRAM-. I de første 2-4 uger er de tilknyttet et værksted og der fortages indledende test og samtaler. Efter 4. uger starter deltagerne på 12 ugers mere intenst forløb som består af en kombination af individuelle samtaler, undervisning og samtaler i grupper, værkstedsarbejde og motion. Der sammensættes til hver enkelt deltager en plan indeholdende obligatoriske kost- og motionsaktiviteter, samt aktiviteter valgt af den enkelte deltager ud fra dennes ønsker og muligheder. Deltagerne skal i hele perioden dels være tilknyttet et værksted, som varetager jobafklaringen, og dels tilknyttes KRAM, hvor deltageren skal arbejde med livsstilsændring inden for de områder, hvor disse kan optimeres. Efter 12 uger overgår deltagerne til et opfølgningsforløb i 8 uger. Opfølgningsforløbet er tænkt som et tilbud til alle de deltagere, der har gennemført første del af, også selvom de ikke længere er i aktivering på JAK, men evt. i stedet er i aktivering et andet sted eller er kommet i ordinær uddannelse eller job. Ideen er, at deltagerne mødes 2 timer hver 14. dag for at snakke/diskutere/evt. få nye tips i en gruppe, at der fortsat er mulighed for at deltage i motionstilbudene, at der 2 gange laves mad med deltagerne, samt at deltagerne 2 gange i løbet af de 8 uger kommer til individuel opfølgning. Formålet er, at deltagerne får hjælp til at holde fast i deres nye og sundere vaner og bibeholder den fællesskabsfølelse og det netværk, som der bliver skabt i den første del af. 4

6 Efterfølgende vil det forsøges at oprette netværksgrupper gennem Sundby butikken, CSU, Sundparkens beboerrådgivning og Sønderbrogruppen, hvor deltagerne kan fortsætte deres fællesskab. Ligeledes vil det forsøges at tilbyde deltagerne nogle fordelagtige tilbud, således at de kan fortsætte med deres motion. Deltagerne vil 3 måneder efter opfølgningsforløbets afslutning blive indkaldt til en individuel statussamtale. Personaleansvar fordelt på personalegrupper Projektlederen ansættes under ledelse af DKS s leder, og vil dermed få et fagligt udviklende miljø med vidensdeling og sparring. Øvrige ansatte, såsom vejledere, rådgivere, undervisere, oplægsholdere mm. ansættes på konsulentbasis. Ansatte på konsulentbasis ansættes af projektgruppen. Projektlederen vil have sin daglige gang på JAK, men vil mødes med DKS, når der er behov for opfølgning, sparring og vidensdeling. De ansatte på konsulentbasis vil primært have deres daglige gang på JAK, men derudover bl.a. også i motionstilbudene, på Sundhedscentret Ceres og CSU. Samarbejdspartnere De formelle samarbejdspartnere i vil være: Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune Horsens Kommunes Center for socialt udsatte Horsens Kommunes Sund By butik Boligforeningerne som indgår i den boligsociale indsats Dertil kommer nogle eksterne leverandører, som der i et eller andet omfang vil blive gjort brug af. Det kan blandt andet være Regionshospitalet Horsens samt private og frivillige udbydere af eksempelvis sport og fitness. Projektets forventede effekt Den overordnede forventede effekt af er, at der opnås den større selvforsørgelsesgrad blandt deltagerne. Endvidere forventes det at en effekt af er, at mindske den sociale ulighed i sundhed i Horsens Kommune, her med fokus på de socialt udsatte der er i risikogruppen for at udvikle kroniske sygdomme. I løbet af projektperioden forventes det, at størstedelen af de 60 deltagere, der forventes at deltage i, bliver gjort bevidste om vigtigheden af at tage ansvar for eget liv. Forstået som, at de i langt højere grad bliver opmærksomme på, hvad deres nuværende livsstil med manglende motion, usund kost, rygning eller alkohol gør ved deres helbred, og at de igennem får nogle værktøjer, der kan hjælpe dem til at ændre deres livsstil og få skabt nogle nye og sundere vaner, således at de opnår en større grad af selvforsørgelse. Indsatsmål 5

7 Der er målet at etablere et samarbejde mellem kommunens beskæftigelsesområde og kommunens sundhedsområde med den udsatte borger i fokus. Det er s mål at udvikle en model til et deltagerforløb med fokus på sund livsstil, som medfører større selvforsørgelsesgrad. Resultatmål At selvforsørgelsesgraden stiger At deltagerne får styrket deres motivation og parathed til at se nye muligheder i stedet for begrænsninger At deltagerne får kendskab til hvad en sund livsstil indbefatter At deltagerne får kendskab til de 8 kostråd At deltagerne bliver i stand til at inddrage og omsætte ny viden til praksis i deres hverdag At deltagerne bliver fortrolige med at dyrke motion og kender effekten heraf At deltagerne opnår en øget livskvalitet At deltagerne lærer at mestre deres liv med en sundere livsstil At skabe grundlag for netværksdannelse Evaluering Evaluering foretages af konsulent i Strategi og Udvikling Gitte Hedemark, Horsens kommune, der har en master i evaluering. Gitte Hedemark vil sørge for, i samarbejde med projektlederen, at der udarbejdes en midtvejsevaluering (efteråret 2009) og en slutevaluering (sommeren 2011). Der bruges evt. også ekstern aktør til dele af evalueringen. Der evalueres såvel på processen i, som på deltagernes proces. Det er valgt evaluere projekt på baggrund af følgende projektmatrix: Målhierarki Succeskriterier Datakilder At forbedre deltagernes selvforsørgelsesgrad, samt øge deltagernes og vejledernes forventning til at deltagerne kommer i arbejde At opnå en selvforsørgelsesgrad blandt de 60 deltagere på 15 % ved s slutning At 10 % af deltagerne har øget deres egen vurdering af muligheden for at komme i arbejde ved s slutning. Før- og eftermåling af selvforsørgelsesgraden blandt de 60 deltagere Interview/spørgeskema Formål At 10 % af vejlederne ved s slutning har øget deres vurdering af muligheden for at deltagerne kommer i arbejde. At de 60 deltagere får sundere kostvaner At 30 % af deltagerne spiser mere frugt dagligt efter At 25 % spiser flere grøntsager dagligt At 65 % af deltagerne spiser morgenmad dagligt ved s slutning At 40 % af deltagerne spiser fisk ugentligt ved s slutning Kostanamnese samt kostregistrering ved opstart, midtvejs og ved afslutning af 6

8 At 10 % har reduceret deres indtag af smør på brødet dagligt At 25 % spiser mindre mættet fedt efter At 40 % har reduceret deres indtag af sukkerholdige drikkevarer At antallet af rygere falder At deltagerne får nogle sundere alkoholvaner At deltagerne øger deres fysiske aktivitetsniveau At deltagerne minimerer deres risiko for udvikling af en kronisk sygdom At 5 % af de rygende deltagere er stoppet med at ryge ved s slutning At 20 % af de deltagere som ikke holder sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger, minimere deres alkoholindtag til Sundhedsstyrelsens anbefalinger At 25 % af deltagerne ved kursets afslutning forventer at ville fortsætte med at være fysisk aktive og har plan om, hvordan de vil fortsætte med at være fysisk aktive At 30 % af deltagerne med BMI>24,9 taber eller stabilisere vægten i projektperioden At 65 % af deltagerne med BMI<19,9 øger eller stabilisere vægten i projektperioden At 30 % af deltagerne med BMI>24,9 reducerer deres taljemål i projektperioden Interview ved opstart, midtvejs og ved afslutning af Interview ved opstart, midtvejs og ved afslutning af Interview ved opstart, midtvejs og ved afslutning af Vejning og impedansmålinger ved opstart, undervejs og ved afslutning af Borgtest 15 ved opstart, midtvejs og ved afslutning af At 30 % af deltagerne med BMI>24,9 reducerer deres fedtmasse i projektperioden At deltagerne oplever en forbedret livskvalitet og et øget energiniveau At 75 % af deltagerne forbedrer deres kondital i løbet af projektperioden At 50 % af deltagerne oplever forbedret livskvalitet ved s afslutning At 50 % af deltagerne oplever et øget energiniveau ved s afslutning SF36 test ved opstart, midtvejs og afslutning Interviews Projektmål At deltagerne præsenteres for sund mad og får mulighed for at prøve at lave det i praksis Deltagernes viden om sund mad er styrket Der laves minimum 14 serverede sunde måltider i løbet af projektperioden. 75 % af deltagerne har deltaget i at lave mad min. 20 gange At deltagerne generelt har fået viden og forståelse for Hvad der er sund mad At sund mad kan være let at lave og kan laves billigt Tip en 13 er (Test) 7

9 At deltagerne på har fået gode oplevelser med at være fysisk aktive At 50 % af deltagerne er mere fysiske aktive ved s slutning, sammenlignet med ved opstart Interview ved opstart, undervejs og ved afslutning af Aktiviteter At deltagerne oplever medbestemmelse og ejerskab i Mødesessioner for deltagerne med gruppebaserede aktiviteter og undervisning Individuelle samtaler med deltagerne At møde/undervisningssessionerne afholdes med 70 % deltagelse At hver møde/undervisningssession gennemføres med min. 75 % af de tilmeldte deltagere At fremmødet til de individuelle samtaler er 90 % BIKVA-modellen Der registreres fremmøde Der registreres fremmøde Afrapportering Der afrapporteres kvartalsvis i forhold til det samlede projekt til s styregruppe. Der afrapporteres hver 3. måned tilbage til den beskæftigelseskonsulent som har visiteret deltageren til Center for Job og Afklaring med en status på deltageren. Denne status udarbejdes af vejleder og projektleder på KRAM 8

10 Bilag 2 1