Sammenfatninger, analyser og anbefalinger fra FOAs sundhedspolitiske udspil. Sundhed for alle. FOA Fag og Arbejde 1

Transkript

1 F O A f a g o g a r b e j d e Sammefatiger, aalyser og abefaliger fra FOAs sudhedspolitiske udspil Sudhed for alle FOA Fag og Arbejde 1

2 Politisk asvarlig: Deis Kristese Redaktio: Kasper Maiche og Peter Lidholm Grafisk tilrettelæggelse: Girafisk Desig Korrektur: Pjec1hede Tryk: FOAs Trykkeri, oktober FOA Fag og Arbejde

3 Idholdsfortegelse Side 4 FOAs sudhedspolitiske udspil Side 6 1. Ulighed i daskeres sudhed Side 14 Side 19 Side 23 Side FOA-medlemmeres sudhed 3. Bedre sudhed i hverdage for borgere og medarbejdere 4. Privat sudhed er ulige sudhed 5. FOAs psykiatripolitiske udspil Side Sygehuskrise 2010 Side 38 Side 41 Side 44 Side Sudhedsfremme 8. Mediciske patieter 9. Forebyggelse for bør og uge 10. Baggrud FOA Fag og Arbejde 3

4 FOAs sudhedspolitiske udspil De ekelte daskers sudhed, de brede befolkigs sudhedstilstad og frem for alt ulighede i daskeres sudhed er i cetrum i e række pjecer, som FOA ugiver i efteråret Som forbud med mage offetlige asatte i kommuer og regioer øsker vi at være med til at sætte dagsordee for de politiske debat om det daske sudhedsvæse både år det gælder forskellige sudhedsfaglige områder, og år det gælder økoomie i væseet. På tværs af kø, alder, idkomst og politisk ståsted er sudhed blevet et stadigt vigtigere elemet i befolkiges opfattelse af livskvalitet. Sudhed optager os også mest, år vi i udersøgelser bliver spurgt om de store velfærdsområder. Me sudhede er skævt fordelt. De bedst stillede i samfudet lever lægere, de har større chacer for at overleve efter behadliger, og de rammes i midre grad af de store folkesygdomme som kræft og hjerte- og karsygdomme. Samtidig vokser atallet af daskere med sudhedsforsikriger. Det er de bedre stillede og dem med fast tilkytig til arbejdsmarkedet, der er forsikrede geem deres virksomheder, og de beytter det til at sprige køere i det offetlige over. Der er således allerede opstået et stort, skattebegustiget midretal, som samme med mage veluddaede udgør e del af det sudhedsmæssige A-hold. FOAs medlemmer er hver dag i kotakt med mage daskere, både i ældrepleje, i istitutioer for bør og uge og på sygehusee. FOAs medlemmer ka yde et bidrag til at rette op på skævhedere i de daske sudhed. Målet med FOAs sudhedspolitiske udspil er at sætte ulighed i sudhede på dagsordee, komme med forslag, som briger FOAs medlemmer i spil som e del af løsige, og som også er med til at sætte sudhed på dagsordee for vores ege medlemmer ude for mage løftede pegefigre. 4 FOA Fag og Arbejde

5 FOAs sudhedspolitiske udspil består af 6 særskilte pjecer plus dee sammefatig - som hver på deres måde har fokus på e række uligheder i det daske sudhedsvæse. Pjecere, deres særlige temaer og de tilkyttede abefaliger og forslag må ikke opfattes som udtømmede svar på udfordrigere i det daske sudhedsvæse. De er alle et led i e lagt større debat. Temaere i FOAs sudhedspolitiske udspil er: Ulighed i daskeres sudhed, FOAmedlemmeres sudhed, Ideer til bedre sudhed for medarbejdere og borgere, Privat sudhed, Psykiatri, Styrig af sygehusees økoomi, Sudhedsfremme og overeskomst, Det mediciske område på hospitalere og Forebyggelse for bør og uge. De fleste af FOAs udspil bygger på forskellige forskerrapporter. Disse rapporter, som ligger til grud for vores abefaliger, ka hetes på God debatlyst Deis Kristese FOA Fag og Arbejde 5

6 1. Ulighed i daskeres sudhed Sudhedsmediere Aps har for FOA sammefattet de væsetligste rapporter og udersøgelser om ulighed i sudhed. Det har de gjort i Rapport om ulighed i daskeres sudhed. Rapporte ideholder derudover iterviews med 8 lægefaglige eksperter, som giver deres bud på årsagere til ulighed i sudhed, og hvad ma bør gøre ved dee ulighed. Rapporte er de første af si slags herhjemme. De teger et klart billede af, at de eeste vej til større lighed i daskeres sudhed er forebyggelse. Bedre forebyggelse og mere målrettet forebyggelse, især over for de svage i samfudet. Det skal ses i lyset af, at udgiftere til forebyggelse ifølge Sudhedsmediere Aps i dag ku udgør omkrig 5 procet af de samlede sudhedsudgifter. Rapporte dokumeterer, at sudhede i Damark er ulige fordelt. Jo højere oppe ma er på de sociale ragstige, jo lægere lever ma i forhold til dem, der står lidt lægere ede på stige. Samtidig er der flere folk med kort uddaelse, der dør af de store folkesygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme ed folk med høj uddaelse. Og chacere for at overleve farlige sygdomme hæger samme med folks idtægt. Rapporte ideholder også e række bud på, hvad der bør gøres for at rette op på ulighede i sudhed. 6 FOA Fag og Arbejde

7 Kokrete udersøgelsesresultater E udersøgelse fra 2009 har geemgået alle daskere i de erhvervsaktive alder, som fik kostateret kræft i periode 1994 til 2003, og som har overlevet 5 år efter, at de har fået kostateret kræft. Bladt mæd med lav idkomst levede 34 procet 5 år efter. Bladt mæd med høj idkomst levede 48 procet 5 år efter. Også bladt kvider har idkomst stor betydig for, hvor læge ma overlever kræft. 49 procet af kvider med kræft og lav idkomst overlevede ifølge udersøgelse 5 år efter. Bladt kvider med høj idkomst overlevede 62 procet 5 år efter, de havde fået kostateret kræft. Udersøgelse ka ikke kostatere oge behadligsulighed som årsag. Sudhedsmediere Aps peger på livsstil som de primære årsag til ulighede. Overlevelse efter 5 år for alle kræftformer fordelt på idkomst og kø. Procet 80% 60% Lav idkomst Høj idkomst % 34 20% 0% Mæd Kvider Kilde: Sudhedsmediere, Rapport om ulighed i daskeres sudhed for FOA, juli CANULI FOA Fag og Arbejde 7

8 De fleste af de store folkesygdomme som kræft, diabetes, hjerte-kar-sygdomme, og rygerluger (KOL) syes at kue relateres til et lavt uddaelsesiveau. Hver gag, der dør 100 mæd af kræft med høj uddaelse, så dør der 129 mæd med mellemlag uddaelse og 137 med lav uddaelse. Tilsvarede dør der 109 kvider med mellemlag uddaelse og 122 med lav uddaelse, hver gag der dør 100 kvider med høj uddaelse. Ide for flere adre sygdomme slår tedese edu stærkere igeem. F.eks. for folk med rygerluger eller hjerte-kar-sygdomme. Sudhedsmediere Aps siger i deres rapport, at det ikke er forskelle i selve behadligere, der ka forklare forskellee, me derimod primært livsstil. Jo lægere uddaelse, jo lægere og bedre levetid Daske mæd bliver i geemsit 76,5 år. Kvidere bliver kap 81 år. 1 Og vi er igeem mage år blevet ældre. Me daskeres middellevetid er et stykke uder de lade, vi ellers sammeliger os med. Middellevetide bladt mæd i Sverige er 2,5 år højere ed i Damark, mes orske mæds middellevetid ligger 1,9 år højere ed daske mæds. For kvidere ligger Sverige 2,3 år højere og Norge 2,4 år højere. Øsker ma at å målet om, at de daske middellevetid kommer på iveau med f.eks. Sveriges, så skriver Sudhedsmediere Aps, at der vil være mest at hete ved at forbedre sudhedstilstade for daskere med dårligst helbred. 1 Damarks Statistik FOA Fag og Arbejde

9 States Istitut for Folkesudhed geemførte i 2006 e udersøgelse, som viste, at 30-årige mæd ka forvete at leve yderligere i 45,2 år og blive 75,2 år gamle, mes 30-årige kvider, kue forvete at blive 79,6 år. Hvis ma trækker år med sygdom og dårligt helbred fra, så ka 30-årige mæd og kvider se frem til heholdsvis 40,1 og 41,9 kvalitetsjusterede gode leveår. Udersøgelse viste, at der er markate sociale forskelle i forvetet restlevetid og kvalitetsjusteret restlevetid, år ma ser på uddaelsesiveau. Således ka e 30- årig mad med et højt uddaelsesiveau forvete at leve 4,3 år lægere ed e 30-årig mad med et lavt uddaelsesiveau. For kvider er forskelle 2,7 år. De 30-årige lavtuddaede mæd kue forvete 5,7 år færre gode, kvalitetsjusterede leveår ed højtuddaede mæd. Og de lavtuddaede kvider kue forvete 5 år færre gode, kvalitetsjusterede leveår ed de højtuddaede kvider. Udersøgelse viste, at idsatse for at forbedre levevilkår og levevaer bladt de socialt dårligst stillede er yderst vigtig. Rygig har især stor betydig for både tabte leveår og kvalitete i de færre år, ma lever. FOA Fag og Arbejde 9

10 Restlevetide for e 30-årig i forhold til uddaelse Kø Uddaelse Forvetet restlevetid år QALY - Kvalitetsjusteret restlevetid år Mæd Højt 47,8 43,3 Mellem 45,5 40,3 Lavt 43,5 37,6 Alle 45,2 40,1 Kvider Højt 51,3 44,7 Mellem 50,4 42,3 Lavt 48,6 39,7 Alle 49,6 41,9 Kilde: Juel K, Sørese J, Brøum-Hase H. Risikofaktorer og folkesudhed i Damark. Købehav: States Istitut for Folkesudhed, Lavtuddaede omfatter persoer med højst 10 års skolegag evt. suppleret med uddaelse svarede til basisår på efg eller HG. Mellemiveauet udgøres af dem, der har studeter- eller hf-eksame eller e faglig uddaelse, mes de højtuddaede omfatter persoer med kort, mellemlag eller lag videregåede uddaelse. 10 FOA Fag og Arbejde

11 Højt uddaede lever lægere og vider mere af de ekstra levetid Ulighede i middellevetide er vokset. Det viser e udersøgelse fra AE-Rådet fra Mes de lavt uddaede mæd i e tiårs periode har haft e stigig på 2,2 år, har de veluddaede haft e stigig på 2,7-2,9 år. Altså har veluddaede mæd fået 0,5-0,7 år mere ed lavt uddaede mæd. Forskelle for kvider er edu mere udtalt, så de allerbedst uddaede har fået 0,8 år lægere levetid ed de lavt uddaede. Ser ma særskilt på FOAs medlemmer, viser e ade udersøgelse, som AE-Rådet lavede for FOA i 2007, at FOA-medlemmeres levetid ligger på iveau med adre LO ere. I forhold til alle a-kassemedlemmer uder ét ligger FOA-kvidere dog 0,5 år lavere og mædee 1,2 år lavere i levetid. Udersøgelse viste også, at FOAmedlemmere i e tiårs periode ogelude fulgte med de geemsitlige ekstra levetid, selvom de ku fik i uderkate af ekstra levetid i forhold til geemsittet. 3 3 I periode fra 1996 til 2005 er de forvetede restlevetid for 30-årige mæd og kvider steget med heholdsvis 2,7 år og 1,9 år. FOA-mædee har fået 1,7 ekstra år, FOA-kvidere 1,5 ekstra år. Der er usikkerhed om tallee for mædee, da der er ret få FOA-mæd i udersøgelse. FOA Fag og Arbejde 11

12 Abefaliger På baggrud af Sudhedsmediere Aps rapport er her FOAs bud på, hvad der ka være med til at løse ulighede i daskeres sudhed. Sudhedsvæseet skal kompesere for de sociale ulighed i daskeres sudhed Der skal arbejdes for større lighed i sudhede ved at behadle borgere forskelligt. Ulighede i daskeres sudhed består især i ulige vilkår for forebyggelse og udgåelse af sygdom. Det daske sudhedsvæse kompeserer ikke for de ulighed. Der skal arbejdes for lagt mere og målrettet forebyggelse Der forskes for lidt i, hvorda forebyggelse virker, og hvorfor de eksisterede forebyggelse ku virker på visse sociale samfudsgrupper. Sudhedsvæseets succes skal ikke lægere måles i atallet af behadliger Det er atallet af udgåede behadliger, der bør være succeskriteriet. Lagt flere pege skal gå til forebyggelse Forebyggelsestiltag koster ku e midre procetdel af de samlede sudhedsudgifter. Der skal sættes fokus på børee De er fællesskabets asvar. Familiere skal støttes til at skabe e sud bardom. Det er børee, der skal ivesteres i, så de store livsvilkårssygdomme ikke grudlægges allerede i bardomme. Kokret foreslår FOA 12 FOA Fag og Arbejde

13 bl.a. gratis sud kost til alle bør i dagtilbud og i folkeskole, og at der afsættes ressourcer til, at alle bør i folkeskole er fysisk aktive midst e time om dage. Der skal skabes sammehæg i behadlige, og mellem primær- og sekudærsektore De ressourcesvage har svært ved at gebærde sig i det daske sudhedsvæse. Lige fra besøget hos de praktiserede læge og videre i systemet støder de på barrierer, der bl.a. hadler om dårlig kommuikatio og maglede omsorg. Når patiete kommer i behadlig, skal der, uaset sygdommes karakter, sikres pakkeforløb og et bredt sy på patietes helbredstilstad. Der skal tækes i opgaveglidig Sudhedsvæseet kommer til at magle persoale de kommede år, og opgaveglidig er derfor ødvedigt. Målrettede helbredstjek Særligt udsatte grupper bør tilbydes helbredstjek. Det ka både være særlige medarbejdergrupper og særlige sociale grupper. Dermed ka ma sætte tidligere id og forebygge alvorlige sygdomme. Skattefradrag for sudhedsforsikriger skal fjeres Sudhedsforsikrigere øger ulighede, og de bør ikke lægere være mulige for arbejdsgivere at trække fra. FOA Fag og Arbejde 13

14 2. FOA-medlemmeres sudhed States Istitut for Folkesudhed (SIF) har for FOA geemført e udersøgelse af FOA-medlemmeres sudhed. Udersøgelse består af folks ege svar i de store daske sudheds- og sygelighedsudersøgelser, som geemføres omkrig hvert femte år, hvor et stort udsit af daskere svarer på spørgsmål om deres helbred. Derudover består udersøgelse af e opgørelse over medlemmeres kotakt til sudhedsvæseet (læge og hospital). I alt idgår svar fra FOA-medlemmer. Udersøgelse er opdelt på svar for de ekelte sektorer i FOA. FOA-medlemmeres svar sammeliges i udersøgelse med svaree fra kvider og mæd, der ligger på det iveau, der hedder lømodtager på grudiveau. Derudover ka ma sammelige resultatere med, hvad alle kvider og mæd fra Damark svarer i rapporte. På baggrud af SIFs udersøgelse ka ma i korte træk kokludere følgede: FOAs kvider siger selv, at de har et godt helbred. FOA-mædee halter efter FOAs medlemmer ryger mere ed geemsittet FOAs kvidelige medlemmer drikker midre ed adre FOAs medlemmer er i højere grad overvægtige ed adre FOAs kvider har mere fysisk astregede arbejde i forhold til adre kvider Lagvarig sygdom er mere udbredt bladt mæd i Tekik- og Servicesektore i FOA ed bladt adre mæd FOAs kvider har mere lagvarigt sygefravær ed adre kvider FOA-mædee bruger mere medici ed adre mæd 14 FOA Fag og Arbejde

15 Sociale relatioer FOA-mædee er oftere uøsket alee Følelsesmæssigt belastede situatioer er mere udbredt bladt FOAs medlemmer FOA-kvidere har mage tuge løft, de har dårlige arbejdsstilliger og er især i de pædagogiske sektor udsat for støj Besøg hos praktiserede læge FOA-mædee går lidt oftere til læge ed adre mæd Idlæggelser på hospitalet både FOAs kvider og især FOAs mæd er oftere idlagt på hospitalet ed adre Udersøgelse dokumeterer, at FOAs medlemmer på ogle pukter ligger over geemsittet både hvad agår rygig og overvægt. Udersøgelse dokumeterer også, at der er helbredsproblemer bladt FOAs mæd. Og FOAs medlemmer er også oftere idlagt på hospitalet ed adre. Dertil kommer, at både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø adskiller sig for FOAs medlemmer i forhold til adre daskere, især hvad agår fysisk astregede arbejde, tuge løft m.m. FOAs medlemmer oplever i højere grad ed adre følelsesmæssigt belastede situatioer. Mage af FOAs medlemmer har edvidere skiftede arbejdstider, hvilket bl.a. ka gøre det sværere at se veer og familie. Skiftede arbejdstider, og heruder atarbejde, ka også have e række helbredsmæssige kosekveser. Eksempelvis ved vi, at skiftede arbejdstider betyder at ma får større behov for hvile og restitutio ed fast dagarbejde. Skiftede arbejdstider ka giver træthed, maglede kocetratio, egagemet og aktivitetsiveau samt øge risikoe for ifektioer. FOA Fag og Arbejde 15

16 Lage arbejdstider og korte søvperioder ka også øge risikoe for bl.a. hjerte-karproblemer. Udspillet med 70 ideer til bedre sudhed i hverdage for borgere og medarbejdere skal ses i sammehæg med udersøgelse af FOA-medlemmeres sudhed. De mage ideer har til formål både at hjælpe borgere til et sudere liv, me også at ispirere FOAs medlemmer til selv at leve et sudere liv, samtidig med, at de hjælper adre. Rygig: Rygig ases for at være de mest afgørede faktor for daskeres lave middellevetid. Rygig øger risikoe for e lag række alvorlige sygdomme, hvor først og fremmest lugekræft, hjerte-kar-sygdomme samt kroisk obstruktiv lugesygdom (KOL) er de domierede. I Damark er rygig e medvirkede faktor til kap dødsfald om året, hvilket svarer til hvert fjerde dødsfald. Beregiger har vist, at rygere lever 7-10 år kortere ed aldrig-rygere. Der ses e tedes til, at atallet af daske dagligrygere har været faldede geem e årrække. Dog er adele af rygere i Damark stadig større ed geemsittet i adre ordiske lade. Kilde: Sudhedstilstade bladt FOA medlemmer, SIF 2010 Overvægt: Adele af svært overvægtige udgør et stadig stigede folkesudhedsproblem i hele de vestlige verde. Svær overvægt øger risikoe for e lag række af de store folkesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og belastigslidelser i bevægeapparatet. Der fides e arvelig dispositio for fedme, me de stigede adel af svært overvægtige i de daske befolkig må først og fremmest sættes i relatio til det faldede fysiske aktivitetsiveau og til det stigede fedtidhold i koste. Kilde: Sudhedstilstade bladt FOA medlemmer, SIF FOA Fag og Arbejde

17 Adel med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred. FOAs medlemmer. Procet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% K: Kost/Service K: Pædagogisk K: SOSU K: FOA K: lømodtager på grudiveau K: Damark 70* M: Tekik/Service 78 M: FOA M: lømodtager på grudiveau M: Damark 83 FOA ialt Kilde: Sudhedstilstade bladt FOA medlemmer, SIF 2010 K = kvide, M = mad. * betyder, at forskelle er statistisk forskellig fra kotrolgruppe lømodtager på grudiveau år der er tages højde for aldersforskelle Bladt årige erhvervsaktive. Geemsit for åree 2000 og Opgjort i procet. FOA Fag og Arbejde 17

18 Adel af dagligrygere. FOAs medlemmer. Opgjort i procet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 49* 34 45* 42* % 10% 0% K: Kost/Service K: Pædagogisk K: SOSU K: FOA K: lømodtager på grudiveau K: Damark M: Tekik/Service M: FOA M: lømodtager på grudiveau M: Damark FOA ialt Kilde: Sudhedstilstade bladt FOA medlemmer, SIF 2010 K = kvide, M= mad * betyder, at forskelle er statistisk forskellig fra kotrolgruppe lømodtager på grudiveau år der er tages højde for aldersforskelle Bladt årige erhvervsaktive. Geemsit for åree 2000 og Opgjort i procet. 18 FOA Fag og Arbejde

19 3. Bedre sudhed i hverdage for borgere og medarbejdere 70 ideer udarbejdet af FOA og PeSam FOAs medlemmer er frotfigurer i de daske velfærdstilbud, og de er med til at sikre adres sudhed. Sudhedsdebatte raser og stiller krav til de ekelte om asvar for ege sudhed. Sudhedskampagere appellerer ikke til alle borgere og ka være medvirkede til at skabe og styrke ulighede i sudhed, da det hovedsageligt er de ressourcestærke, der efterlever dem. FOAs udgagspukt er, at velfærdsarbejdspladsere er cetrale for ædrig af livsstil for både medarbejdere og borgere. FOAs medlemmer arbejder bl.a. på plejecetre, i dagtilbud, skoler og sygehuse og er hver dag i kotakt med ældre, forældre, patieter og elever. Det betyder, at de rammer, der er for arbejdet på velfærdsarbejdspladsere og det arbejde, der udføres er helt afgørede for udviklige af sudhed. Derfor stiller vi skarpt på de muligheder, FOAs medlemmer har og skal have i hverdage for at fremme sudhede for de borgere, de dagligt er i kotakt med. Idékataloget giver bud på, hvorda sudhed ka blive forbedret for medarbejdere og borgere. Kataloget præseterer e lag række forslag til hadliger stort og småt der vil forbedre og styrke lighede i daskeres sudhed. Dette oplæg leverer ogle svar på, hvad ma ka gøre for at rette op på de ulighed, der i dag er i sudhede, ved at sætte id over for dem, der har brug for FOA Fag og Arbejde 19

20 det. Samtidig ved vi fra e række adre udersøgelser, at der bladt FOAs ege medlemmer er e del, der vejer mere ed geemsittet og ryger for meget. Med ideere går vi på 2 be: 1. FOA vil styrke sudhede for borgere og sætte id over for ulighede i sudhed 2. FOA vil styrke medarbejderes eget fokus på sudhed. Det er FOAs erfarig, at e idsats og fælles iitiativer på arbejdspladse i forhold til borgeres sudhed også får betydig for medarbejderes vide, holdiger og hadliger omkrig ege og families sudhed. FOA har erfarig med, at FOAs medlemmer geem opkvalificerig, i forhold til at styrke borgeres sudhed geem vide om kost, motio og træig, bruger de ye vide og lærig til at ædre ege vaer og helst i fællesskab med kollegaere. Foradriger kræver hadlig, og hadligere skal foregå på alle iveauer. De skal foregå i relatioe mellem FOA-medlemmet og borgere. De skal foregå på arbejdspladse mellem kolleger, og de skal foregå mellem ledere og asatte samt mellem borgere og politikere. Det kræver ædriger i rammer, ædriger i kultur, lyst til at arbejde med sudhed samt e række ideer, som dem vi foreslår her. Der skal være fokus på de gode historie om, at FOA-medlemmere giver et omsorgsfuldt KLEM. Medlemmere leverer allerede velfærdsydelser og er e succesfuld del af de daske velfærd. Vi skal have startet e positiv spiral ved at fokusere på det, der allerede fugerer. 20 FOA Fag og Arbejde

21 70 ideer FOA har i løbet af foråret 2010 på faggruppeladsmøder, ugdoms- og elevaktiviteter, i e workshop om ulighed i sudhed med 11 eksperter, og geem et idéværksted med kap 20 FOA-medlemmer - idsamlet e lag række ideer til, hvilke hadliger, der ka iværksættes til at forbedre sudhede for medlemmere og de borgere, de arbejder med i hverdage. Ideere kommer bredt rudt ma ka sige, at vi har ruter med ideer, der breder sig ud og rudt og e række stier og spor. Det er FOAs håb, at ideere vil blive taget op og udviklet på de ekelte arbejdspladser. De 70 ideer er samlet i 7 ruter : Idéer og abefaliger 1 Sude og udviklede arbejdspladser Bl.a. plads til at fastholde edslidte kolleger, idflydelse på ege arbejdstid mv. 2 Aftaler og politikker skal uderstøtte idsatse Forebyggelse skal tækes bredt id i kommueres og regioeres arbejde mv. FOA Fag og Arbejde 21

22 3 Sudhedsformidlere Ildsjæle skal fremme sudhede og uddaes i at hjælpe borgere og kolleger til sudere kost og motio mv. Hygieje tækes også med. 4 Aktivitetsildsjæle Medarbejdere og borgere arbejder samme om opgavere, f.eks. i ældrepleje, me også de små ka hjælpe til i dagtilbud. 5 Motio og bevægelse i hverdage Motiosbaer ved istitutioer og skoler. Kollega-motioshold mv. 6 Kost er ikke bare mad, det er også socialt fællesskab Borgere og køkkepersoale ka f.eks. lave mad samme. Sud kost til alle medarbejdere. Kompeteceudviklig om sud kost til med-arbejdere, så de ka vejlede adre om det mv. 7 Midre rygig Gør det mere besværligt at komme til at ryge. Uddaet rygestopistruktør på alle arbejdspladser mv. 22 FOA Fag og Arbejde

23 4. Privat sudhed er ulige sudhed Der er sket e markat udviklig på sudhedsområdet side Sudhedsområdet er geerelt set blevet lagt mere markedsgjort i løbet af de seeste år. Pricippet om Fri og lige adgag til sudhedsydelser i Damark er uder pres. Der er idført skattefordele for private sudhedsforsikriger, og atallet af private sudhedsforsikriger er steget kraftigt. Det frie valg er udvidet på sudhedsområdet, så ma ka vælge privathospital, hvis vetetide er mere ed 1 måed. De private sygehuse overtager e voksede del af behadligere. De offetlige sygehuse bliver styret stramt på aktivitete. De private sygehuse får ekstra betalig fra det offetlige, år der kommer ekstra patieter som følge af det frie sygehusvalg. Me de offetlige hospitaler har stramme økoomiske rammer. De skattebegustigede, arbejdsgiverbetalte sudhedsforsikriger og det udvidede frie sygehusvalg har været med til at øge ulighede i det daske sudhedsvæse. Det er i høj grad de bedst stillede, der har sudhedsforsikriger. Og det er dem, der også oftest behadles på de private sygehuse med e sudhedsforsikrig i baglomme. FOA Fag og Arbejde 23

24 Dem der tjeer bedst kommer mest på privathospital med sudhedsforsikrig Højeste idkomstdecil Laveste idkomstdecil Videregåede uddaelse Ige ugdomsuddaelse 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 Procetvis behadlede på privathospitaler betalt via sudhedsforsikrig ud af alle behadliger. Kilde: AE-rådet, 28. april 2008 (Decil er 10 procet. Dvs. højeste idkomstdecil svarer til de 10 procet rigeste i Damark). Dertil kommer, at det er de mest velstillede, som tilsyeladede også yder bedst af det udvidede frie sygehusvalg, da de i højere grad bliver behadlet på privathospitaler på det offetliges regig ed de fattige. Samtidig dokumeterer geemgage, at daskere er meget splittede i spørgsmålet om det øskværdige i at have sudhedsforsikriger, hvor ma ka sprige køe over. 24 FOA Fag og Arbejde

25 Jo rigere ma er, jo mere positiv er ma over for, at ma med e sudhedsforsikrig ka sprige køe over 100% Negativ Positiv 61% 53% 39% 28% 25% 50% 54% 68% 73% 30% 39% 0% kr kr kr kr kr. og derover Svar på spm: Hvad syes du om, at ma med e privat sudhedsforsikrig ka få hurtigere behadlig ed folk ude e privat sudhedsforsikrig? Kilde: Gallup for FOA. Ved ikke-svar idgår ikke i opgørelse (ml. 2 og 9 pct.). De mest velstillede er dem, der især har sudhedsforsikriger, og de syes, det er fit. De dårligst stillede har ikke og de syes ikke, det er i orde, at ma ka sprige køe over. Det viser, at der er ved at ske et brud på solidaritete i velfærdsydelsere, hvor de bedst stillede taler for, at ma skal kue sprige køe over med e sudhedsforsikrig. FOA Fag og Arbejde 25

26 Jo højere idkomst jo flere har sudhedsforsikrig 100% Ja, teget og betalt af mig selv Ja, betalt af mi arbejdsgiver 21% 29% 50% 13% 59% 48% 36% 0% kr. 13% 14% 12% 4% kr kr kr kr. og derover Spm: Har du selv e sudhedsforsikrig? Kilde: Gallup for FOA Prise for dee markedsgørelse er e udermierig af det fælles, skattefiasierede sudhedsvæse med fri og lige adgag til sudhedsydelser. Det skaber e skævvridig af sudhedsydelser til fordel for privat asatte med høj idkomst og med sudhedsforsikriger. Samtidig er både sudhedsforsikrigere og behadligsgaratie med til at flytte opgaver fra det fælles offetlige regi over til private hospitaler, der selv vælger, hvilke opgaver de øsker at tjee pege på, og hvilke opgaver, der ikke ka tjees pege på - og derfor forbliver i offetligt regi. 26 FOA Fag og Arbejde

27 Abefaliger Det er vigtigt, at der sker et opgør med dee udviklig, så der ikke bliver et A- og et B-hold i sudhede, hvor idkomst og uddaelse er afgørede for, om ma ka få e ordetlig behadlig. På de baggrud abefaler FOA: Stop skattefriholdelse af de arbejdsgiverbetalte sudhedsforsikriger. Skattefriholdelse har ige gavlige effekter, me er e idirekte statsstøtte til privat behadlig, hvor state går glip af væsetlige skatteidtægter. Ordige bidrager til ulighed i sudhedsvæseet, fordi forsikrede får mulighed for at sprige vetelistere over. Det uværede frie sygehusvalg skal ædres, så alle ikke bare ka vælge et privat tilbud, hvis der er e måeds vetetid. Vi vil have e y optimal behadligsgarati med kort vetetid for alvorlige sygdomme og lidt lægere for midre alvorlige sygdomme. På de måde får de offetlige hospitaler mulighed for at følge med. FOA Fag og Arbejde 27

28 5. FOAs psykiatripolitiske udspil med 9 bud på e bedre psykiatri FOA har formuleret 9 bud på, hvad der skal til for at gøre psykiatrie bedre for de psykisk syge og samtidig sikre e bedre arbejdsplads for de asatte. Psykiatrie er et sted, hvor e stor del af samfudets svageste bør få de hjælp de har behov for. Psykiatrie har i e årrække levet et lidt stille liv. Det er der mage forklariger på. E af dem er, at psykiatrie i stor udstrækig er tabu-belagt. Selvom der er kommet større åbehed omkrig psykiske sygdomme, er der stadig lag vej edu til at omtale psykiske lidelser, som ma omtaler brækkede be eller migræe. FOAs udspil tager udgagspukt i hverdage. Hverdage for de psykisk syge og for de medarbejdere, der har deres daglige arbejde i psykiatrie. I efteråret 2009 holdt FOA e PsykiatriCamp med beslutigstagere og eksperter fra området. De satte sig samme og kom med e række ideer til, hvorda der ka rettes op på psykiatrie. På de baggrud har FOA udarbejdet 9 bud på e bedre psykiatri: 28 FOA Fag og Arbejde

29 Abefaliger Bør af psykisk syge skal have chace for at være bør FOA foreslår bl.a. kokret, at der skal idføres faste procedurer, så ma sikrer, at der tages håd om sidslidedes bør i forbidelse med akutidlæggelser. Tidlig og sammehægede idsats over for bør FOA foreslår bl.a., at der oprettes børeteams, som bygger bro mellem dem, der arbejder med bør med psykiske vaskeligheder Uge psykisk syge skal mødes og hjælpes i øjehøjde FOA foreslår bl.a., at der oprettes e hotlie som rettes mod de uge i aldersgruppe år samt de uges etværk adre uge og familie, og som er åbe, år adre har lukket. Vi skal gøre op med holdige É gag syg altid syg FOA foreslår bl.a., at der arbejdes med projekter uder overskrifte Arbejdspladse for alle for at sikre psykisk syge e fastere tilkytig til arbejdsmarkedet. Psykisk syge ældre har krav på særlig opmærksomhed Psykiatri skal prioriteres i vores ældresektor, så ældre ka få de korrekte behadlig i ældresektore. Frotmedarbejdere i kommuer skal have et fagligt kompeteceløft. FOA Fag og Arbejde 29

30 Bedre sammehæg mellem systemere ide for psykiatrie Der er alt for mage usammehægede forløb mellem kommuere og regioere. Det skal der rettes op på. Sudhedsaftalere skal være mere forpligtede, og samarbejdet på tværs skal styrkes. Styrk og udyt medarbejderes faglige ressourcer FOA foreslår bl.a. mere fleksibel opgavevaretagelse og bedre efteruddaelsestilbud for social- og sudhedsassistetere. Skab sammehæg mellem arbejdsopgaver og ressourcer Psykiatrie er økoomisk trægt, og det er væsetligt, at der laves e lagsigtet strategi, eksempelvis så psykiatrie ikke er afhægig af satspuljeforligee. På vej mod e sikker arbejdsplads Der udarbejdes pricipper for ormerigsmodeller, som tager højde for sikkerheds-/tryghedselemetet for persoalet. Således at der altid er persoale ok til at kue hådtere vaskelige situatioer, f.eks. om atte. 30 FOA Fag og Arbejde

31 Vigtige temaer i FOAs psykiatripolitiske udspil Ud af de mage kokrete forslag i FOAs psykiatripolitiske udspil er det især vigtigt at holde fokus på at sikre sammehæge mellem systemere ide for psykiatrie, så borgere ikke oplever at være kastebolde. Det er også vigtigt, at der tages håd om børee af psykisk syge og de uge med psykiske problemer. Og der ligger e væsetlig opgave i fremtide med at sætte id over for ældre med psykiske problemer. Her skal persoalet i ældrepleje geares til at kue sætte ordetlig id. Og så skal der gøres oget markat ved sikkerhede for de asatte, der arbejder i psykiatrie. FOA Fag og Arbejde 31

32 6. Sygehuskrise 2010 Debatpjece udgivet af Sudhedskartellet, FAS, YL, HK/Kommual og FOA. Aktivitete på ladets sygehuse var i 2009 meget høj, helt oppe omkrig 8-10 procet større ed året før. Me i stedet for et klap på skuldere fik de asatte e fyreseddel i håde, da de kom id i Foreløbigt er over 2000 stilliger edlagt og 500 fyret side ytår. Alt samme på grud af e budgetoverskridelse på 1,1 procet. De 5 faglige orgaisatioer på sygehusområdet har i fællesskab bedt Dask Sudhedsistitut (DSI) om at kortlægge de eksisterede vide om styrigsmekaismere i sygehusvæseet. Kortlægige foreligger i rapporte Økoomi og styrig i sygehusvæseet (DSI maj 2010). På baggrud af rapporte har de faglige orgaisatioer udarbejdet pjece Sygehuskrise 2010 Hvorda udgår vi ye kriser i fremtide?, hvor hovedkoklusioere fra DSI-rapporte udbygges med e række abefaliger fra de fem faglige orgaisatioer. Opgørelse edefor viser, at der er blevet asat flere på sygehusee side Me i dag varetager 77 meesker de opgaver, som blev varetaget af 100 i Produktioe er højere ed idtægtere DSI s rapport viser, at regioeres idtægter til at drive ladets sygehuse kosekvet har ligget lavere ed de produktio, der ret faktisk er foregået. Der har altså været tale om produktivitetsforbedriger hvert år de sidste mage år. 32 FOA Fag og Arbejde

33 Aktivitets- og beskæftigelsesvækst , idex (2001=100) Aktivitet Beskæftigede Note: Aktivitetsopgørelse er de samlede produktio i året opgjort i DRG-værdi. Aktivitetsvækst for 2009 er baseret på skø fra Daske Regioer. Der er forudsat e vækst på 11 procet fra 2007 til 2009 Kilde: Tallee er fra Daske Regioer på baggrud af Ladspatiestregistret samt Iderigs- og Sudhedsmiisteriet (på baggrud af tal fra FLD og Sudhedsstyrelses Lø- og beskæftigelsesregister) FOA Fag og Arbejde 33

34 Vækst i produktio og idtægter 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Produktio Idtægter 0% Kilde: DSIs rapport: Økoomi og styrig i sygehusvæseet, maj 2010 Produktivitetskrav på 20 procet de sidste 10 år Hvert år side 2000 har regerige krævet e højere produktivitet på 2 procet om året på ladets sygehuse. Det krav ligger også i Det er blevet til i alt 20 procet de sidste 10 år. Til sammeligig er de private produktivitet fra 2001 til 2008 ku vokset med i geemsit 0,4 procet om året. Vi har sagt, at der skal være e time-out i de årlige 2-procet-krav. 34 FOA Fag og Arbejde

35 Styrigsmekaismer på e kivsæg Hvis hospitalet producerer for meget, skal de betale regige tilbage, f.eks. i form af stilligsedlæggelser mv. Hvis de producerer for lidt, risikerer de ikke at få pege ok til de kapacitet, de kører med. Det er e balacegag på e kivsæg. Det er et uholdbart system, for ma ka ikke ramme plet hver gag. Det er ovei et problem, år der samtidig er udvidet frit sygehusvalg, hvor patietere ka vælge frit, hvis vetetide er på over e måed. Det presser sygehusee til at forsøge at følge med patieteres efterspørgsel. Det har de gjort i 2009, me med fyriger til følge. Regerige har skabt et efterspørgselsstyret system, hvor ma siger til befolkige, at ma ka vælge frit, me år regige skal betales, så sker det med stilligsedlæggelser og fyriger. 5 fælles abefaliger fra de faglige sudhedsorgaisatioer Det er e uholdbar situatio for hospitalere og dets medarbejdere, at ma bliver presset til at edlægge stilliger, hvis ma følger med patieteres efterspørgsel. Derfor er de 5 faglige orgaisatioer kommet med 5 abefaliger: FOA Fag og Arbejde 35

36 Abefaliger E y optimal behadligsgarati med kort vetetid for alvorlige sygdomme og lidt lægere for midre alvorlige sygdomme. Det bidrager til fleksibilitet og effektivitet, og at de mest syge behadles først. Der geemføres u og her time out i de årlige produktivitetskrav fra regerige. Itet produktivitetskrav til sygehusee i Realistiske forudsætiger for aktivitetsvækst og økoomi i aftale mellem regerige og Daske Regioer. Aftale skal sikre større fleksibilitet og frihed til plalægig og styrig af sygehusaktivitete og -økoomie. Fokus på patietgrupper, der ikke er blevet prioriteret geem e årrække, bl.a. ide for det mediciske og psykiatriske område. Folketiget bør i et bredt flerårigt politisk forlig sikre rammere for udviklige af fremtides sudhedsvæse til gav for borgere og patietere. 36 FOA Fag og Arbejde

37 Regerige og regioere justerer lidt I økoomiaftale for 2011 er der åbet op for, at ma skal justere de måde, ma heviser folk til f.eks. fedmeoperatioer. Det er et lille skridt på veje. Me i aftale er der fortsat ku idreget e lille aktivitetsstigig på 3 procet i 2011 det skal ses i forhold til, at ma i 2009 lå på omkrig 10 procet. Og der skal stadig løbes 2 procet hurtigere i FOA Fag og Arbejde 37

38 7. Sudhedsfremme Sudhedsfremmeordiger i kommuere: Avedes mest på rådhuset KL, KTO og Sudhedskartellet har i forlægelse af OK08 fået geemført e udersøgelse af sudhedsordiger på de kommuale arbejdspladser (maj 2010). 4 Udersøgelse viser, at sudhedsordiger ide for motio og fysisk aktivitet er de mest udbredte, efterfulgt af tilbud om behadligsordiger samt tilbud om kost og erærig. Me sudhedsordigere i kommuere er ofte orgaiseret så de passer bedst til asatte på rådhuset, selvom de ofte er tiltækt alle medarbejdere. De placeres emlig tit på rådhuset (massage, madordig, motiosrum, etc.), så de rådhusasatte i højere grad har mulighed for at beytte ordigere i løbet af arbejdsdage ved at flekse ud. Udersøgelse kokluderer, at de mest cetrale udfordrig for kommuere ligger i, at sudhedsordigere skal å ud til de medarbejdere, der ikke selv opsøger dem. De cetralt placerede sudhedsordiger er særlig effektive til at å ud til de såkaldte ressourcestærke medarbejdere, som har e iteresse i aktivt at opsøge dem. Udersøgelse peger på, at der skal bruges adre tilgage for at å de medarbejdere, der ikke umiddelbart opsøger arbejdspladses sudhedstilbud. 4 Udersøgelse for regioere kommer i løbet af eftersommere FOA Fag og Arbejde

39 Det siger FOAs medlemmer om sudhedsfremme FOAs Medlemspuls er ved årsskiftet 2009/2010 blevet spurgt om der er ogle sudhedstilbud, de vil lade komme i stedet for oget af løstigige ved æste overeskomst i 2011 (se figur). Når medlemmere skal pege på op til 5 tilbud, der ka komme i stedet for oget af løe ved OK11, svarer 28 procet: ige af tilbuddee. Derudover peger medlemmere især på følgede 5 tilbud: 1. Betalte omsorgsdage til é selv (38 procet) 2. Massage (36 procet) 3. Fysioterapi/kiropraktor (28 procet) 4. Sud og gratis mad i arbejdstide (25 procet) 5. Motios- eller fitessfaciliteter (22 procet) FOA Fag og Arbejde 39

40 Vil du være villig til at lade ogle af de førævte sudhedstilbud komme i stedet for oget af løstigige ved æste overeskomst (sæt op til 5 krydser)? 0% 20% 40% 60% Betalte omsorgsdage til e selv Massage Fysioterapi/kiropraktor Disse tig skal ikke erstatte lø Sud og gratis mad i arbejdstide Motios- eller fitessfaciliteter Sudhedsforsikrig Wellessophold (afslapig) Gratis frugt Tilbud om målrettet styrketræig Årligt helbredstjek hos læge Rådgivig om arbejdstilliger mm Psykolog Diætist (kostrådgiver) Norm om f.eks. to på atarbejde Ved ikke Rygestopkursus Rådgivig om livsstil Familerådgivig 28% 28% 25% 22% 21% 16% 16% 16% 12% 10% 8% 8% 8% 5% 2% 2% 1% 38% 36% Kilde: FOAs Medlemspuls dec medlemmer deltog i udersøgelse. Det svarer til e svarprocet på FOAs Medlemspuls er et elektroisk medlemspael beståede af cirka medlemmer. Der tilstræbes så stor overesstemmelse mellem FOAs medlemsskare og deltagere i Medlemspulse i forhold til kø, alder, sektor og geografisk spredig. Altså så stor repræsetativitet som muligt. Ekelte sektorer er overrepræseterede i Medlemspulse, f.eks. social- og sudhedssektore. Derfor er svaree vægtet i forhold til sektor, så det flugter med medlemsskare. 40 FOA Fag og Arbejde

41 8. Mediciske patieter Ældre patieter på hospitalere falder ofte id i kategorie, der kaldes mediciske patieter, hvilket vil sige, at de lider af mage forskellige sygdomme samtidigt, at deres symptomer ka være svære at adskille og diagosticere, og at de tager mage forskellige slags medici. Mediciske patieter fylder meget i sudhedsvæseet. 4 ud af 10 idlæggelser på de offetlige sygehuse var på mediciske afdeliger i Og de fleste heraf var ældre på over 65 år. Atallet af ældre på mediciske afdeliger er vokset fra idlæggelser i 2001 til i 2009 altså med 35 procet. Lagt de fleste idlægges akut primært med sygdomme i kredsløbsorgaer, ådedrætsorgaer, svulster og uklare diagoser. 6 Ældre mediciske patieter veter på at komme hjem fra sygehuset Mage mediciske patieter veter på at komme hjem efter de er færdigbehadlet. I 2009 oplevede patieter at ligge på et sygehus, selvom de var blevet erklæret færdigbehadlet. Ud af dem var 8 ud af 10 mediciske patieter. Og det er primært de ældre over 65 år, som er idlagt selvom de er færdigbehadlede. I geemsit ligger færdigbehadlede mediciske patieter 7 dage efter at deres behadlig er afsluttet. 6 S. 16 i Forbedret idsats for mediciske patieter, Daske Regioer og Ældresage FOA Fag og Arbejde 41

42 Belægigsprocete er højest på de mediciske afdeliger Geerelt er der højere belægigsproceter på de mediciske afdeliger ed på de kirurgiske. På mediciske afdeliger er belægigsprocete på 94, mes de er på 82 procet på kirurgiske afdeliger (og 92 procet på psykiatriske afdeliger). 1 ud af 3 mediciske afdeliger har et geemsitligt årligt belægigstal på over 100 procet. Dvs. overbelægig. Dee adel er vokset fra 32 procet i 2007 til 37 procet i Mage geidlæggelser for ældre patieter Sudhedsmediere Aps skriver i deres rapport, at geidlæggelsesfrekvese for ældre patieter tyder på, at effektiviserige af sygehusvæset, hvor patieter udskrives hurtigere med heblik på rehabiliterig i eget hjem, medfører uødigt mage geidlæggelser. Geidlæggelser sker emlig oftest ide for 3 dage efter udskrivelse og tilskrives ete, at patietere ikke er færdigbehadlede eller problemer i forbidelse med trasport og istallerig i hjemkommue (ete i eget hjem eller plejehjem). Især for følgede sygdomme er der mage geidlæggelser af ældre patieter: Astma/brokitis. Her blev 28 procet af de ældre patieter geidlagt ide for 30 dage efter de var blevet udskrevet. Dehydrerig (24 procet). Lugebetædelse (23 procet). 8 7 Forbedret idsats for mediciske patieter, Daske Regioer og Ældresage Sudhedsmediere Aps fra Geidlæggelser af ældre i Damark 2008, Sudhedsstyrelse. 42 FOA Fag og Arbejde

43 Abefaliger fra Daske Regioer og Ældresage om forbedriger for mediciske patieter Daske Regioer og Ældresage har i fællesskab peget på, at der skal sættes fokus på e række områder for at forbedre forholdee for de ældre mediciske patieter. 9 I FOA meer vi at abefaligere er et godt udgagspukt for debatte. De går især på, at der skal ske et styrket samarbejde mellem kommuer og regioer i forhold til at følge op på patietere, efter de er blevet udskrevet og i forbidelse med forebyggelse og opsporig. De retter bl.a. fokus på følgede: Udgåede hospitalsfuktioer Hurtig udredig og diagosticerig Klare aftaler mellem kommuer og regioer om, hvem der tager sig af hvilke patieter. Og klare aftaler mellem kommuer og regioer ved udskrivig af patieter Udgåede teams fra geriatiske afdeliger Præhospital idsats og borgerære tilbud Bedre opfølgig efter udskrivelse fra de mediciske afdeliger Forebyggelse og tidlig opsporig Kompeteceløft af hjemmepleje og hjemmesygepleje 9 Forbedret idsats for mediciske patieter, Daske Regioer og Ældresage FOA Fag og Arbejde 43

44 9. Forebyggelse for bør og uge Sudhedsmediere Aps rapport dokumeterer, at der er e stor ulighed i sudhede bladt daskere. Jo rigere og jo lægere uddaelse ma har, jo lægere lever ma og jo større er chacere for at overleve farlige sygdomme. Mage af sygdommee skyldes overvægt, rygig mv. og livsvilkår og livsstil i det hele taget. Sudhede grudlægges allerede i bardomme. Er ma overvægtig som bar, så er ma det sadsyligvis også som vokse. Overvægt bladt bør er mest udbredt i de laveste socialgrupper Sudhedsmediere Aps rapport dokumeterer, at også børees sudhed er ulige fordelt. De fleste overvægtige bør kommer fra de laveste sociale grupper. E udersøgelse har vist, at 6 gage så mage piger fra de laveste socialgruppe (socialgruppe 5) er overvægtige i forhold til pigere fra de højeste socialgruppe (socialgruppe 1). Ku 2 procet af pigere fra de højeste socialgruppe er overvægtige, mes 12 procet af pigere fra de laveste socialgruppe er overvægtige. 44 FOA Fag og Arbejde

45 Procetvis atal overvægtige ide for hver af de 5 socialgrupper 14% Drege Piger 13,3% 12% 12,3% 12,1% 10% 8,7% 10,2% 9% 10,3% 8% 7,5% 7,3% 6% 4% 2% 2,2% 0% Kilde: Læge Kristie Fabritius & cad.sciet. Mette Rasmusse (Købehavs Uiversitet, Istitut for Folkesudhedsvideskab, Afdelig for Social Medici). Ifølge Sudhedsstyrelse er hvert femte bar overvægtigt og 70 procet af dem, der er overvægtige som bør, er det også som vokse. Det giver ikke ku fysiske problemer, me børee siger selv, at de i højere grad er udsat for drilleri og mobig. FOA Fag og Arbejde 45

46 Skolebørees sudhed: Jo rigere, jo sudere E udersøgelse af skolebørs sudhed viser, at bør fra de laveste socialgrupper har større helbredsproblemer ed bør fra de højere socialgrupper. Mavepie, odt i rygge, hovedpie mv. er mere udbredt bladt bør fra de laveste socialgrupper. Me sudhedsadfærde er også forskellig bladt børee. Bør fra de højere socialgrupper dyrker mere motio, spiser mere frugt og grøtsager og børster oftere tæder ed bør fra de lavere socialgrupper. Mere ed 2 ud af 3 bør fra de højeste socialgrupper spiser frugt og grøt dagligt, mes det ku er omkrig halvdele af børee fra de laveste socialgrupper, der spiser frugt og grøt dagligt. Forebyggelseskommissioe pegede på, at der sker e polariserig i bør og uges koditiosiveau, således at e tiltagede stor gruppe uge har e dårlig koditio. For at forebygge ulighede i daskeres sudhed og forhidre sygdomme som følge af overvægt mv. skal der sættes id allerede i bardomme. Allerede i bardomme er sudhede ulige fordelt. Og det er de også i vokselivet. Derfor bør der allerede tidligt i børees liv sættes id for at forbedre sudhede. Familier på starthjælp er fattige I over halvdele af familiere på starthjælp er de ee eller begge forældre ramt af sygdom. Og familieres rådighedsbeløb ligger lagt uder Damarks uofficielle 46 FOA Fag og Arbejde

47 Elevers sudhed fordelt på forældres socioøkoomiske status Familiesocialgruppe Procet af elevere med helbredsproblemer efter socialgruppe Hovedpie ugetligt Mavepie ugetligt Odt i rygge ugetligt Midst et symptom dagligt BMI bladt de 10 procet højeste Procet af elevere med forskellige idikatorer på sudhedsadfærd efter familiesocialgruppe Børster tæder midst 2 gage dagligt Dyrker midst 4 timers hård motio ugetligt Spiser frugt dagligt Spiser grøsager dagligt Ryger dagligt Drikker sodavad dagligt Drikker alkohol midst ugetligt Kilde: Skolebørsudersøgelse 2006 redigeret af Perille Due og Mette Rasmusse side Socialgruppe 1-2: Akademikere, direktører, højere fuktioærer, ledere mv. Socialgruppe 3-4: Øvrige fuktioærer og selvstædige, faglærte arbejdere. Socialgruppe 5-6: Ikke faglærte arbejdere + de som lever af overførselsidkomst. Udersøgelse har idhetet oplysiger om over årige, 13-årige og 15-årige elever. FOA Fag og Arbejde 47

48 fattigdomsgræse. Idtil starthjælpe blev idført, var kotathjælpe det politisk besluttede laveste idtægtsiveau for familieforsørgelse. Et regestykke i rapporte Flygtige på starthjælp, som bladt adre CASA (Ceter for Alterativ Samfudsaalyse) og Dask Socialrådgiverforeig står bag, viser, at familier på starthjælp skal klare sig for, hvad der svarer til 55 procet af, hvad de kue have fået i kotathjælp. Abefaliger Gratis sud kost til alle bør i dagtilbud og i folkeskole. Overvægt i vokselivet grudlægges tit i bardomme. Derfor skal der sættes id med sud kost allerede for børee. Det skal være gratis, så ma ikke får e social slagside. De forøgede forældrebetalig i forbidelse med frokostordigere i dagistitutioere skal skrues ed ige. Folkeskole skal tilføres ressourcer, så alle bør er fysisk aktive midst e time om dage i skole, som Forebyggelseskommissioe abefaler. Asættelse af udervisigsassisteter i folkeskole vil kue bidrage til at føre abefalige ud i livet. Dagtilbuddee skal geem arbejde med krop og bevægelse bidrage til at sætte fokus på fysisk aktivitet. Starthjælp til flygtige afskaffes. Bør, der vokser op i e familie på starthjælp er Damarks fattigste. At de ikke har råd til at deltage i fritidsaktiviteter, har stor betydig for deres sudhed. 48 FOA Fag og Arbejde

49 10. Baggrud Arbejdsgruppe Kasper Maiche er projektleder på udspillet. Udspillet består af edeståede pjecer og rapporter: Ulighed i daskeres sudhed: Opsamlig udarbejdet af Peter Lidholm. Rapporte Ulighed i daskeres sudhed er udarbejdet af Sudhedsmediere Aps. FOA-medlemmeres sudhed: Opsamlig udarbejdet af Ige Frölich og Kasper Maiche. Rapporte FOA medlemmeres sudhed er udarbejdet af States Istitut for Folkesudhed. Bedre sudhed i hverdage: Udarbejdet af Jes Folkerse, Charlotte Bredal og Mie Aderse (udarbejdet i fællesskab med PeSam) Privat sudhed er ulige sudhed: Udarbejdet af Maria Breghardt og Kasper Maiche FOAs psykiatripolitiske udspil: Udarbejdet af Claus Corelius og Mie Aderse. Sygehuskrise 2010 (debatpjece udgivet af Sudhedskartellet, FAS, YL, HK/Kommual og FOA, som blev udarbejdet i foråret 2010). Rapporte Økoomi og styrig i sygehusvæseet er udarbejdet af Dask Sygehus Istitut, DSI. Layout: GraFOA Maja Hooré/Girafisk Desig Bete Stese Christese og bearbejdig i øvrigt Peter Lidholm. Derudover har flg. kosuleter deltaget i mødere om udspillet: A Lübbers, Birgit Stechma, Birthe Jeppese og Charlotte Bredahl. FOA Fag og Arbejde 49

50 Styregruppe Der har været afholdt e række møder med deltagelse af Deis Kristese, Kare Stæhr, Hele Kobæk, Per Lage, Ae Mette Lauridse, Jes-Jørge Krogh, Mie Aderse og Kasper Maiche. 50 FOA Fag og Arbejde

51 FOA Fag og Arbejde 51

52 Stauigs Plads Købehav V Tlf.: FOA Fag og Arbejde