HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år

Transkript

1 HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år 1

2 Indholdsfortegnelse Side Smitte.. 4 Smittespredning Smittekilder Smitteveje Håndhygiejne Børn og voksne skal vaske hænder Sæbe Håndklæder Handsker Håndsprit Håndcreme Pusleplads, bleskift og snavset tøj... 6 Puslepladsen Bleskift/ snavset tøj Barnevogne og sengetøj Indendørs leg Legetøj Udklædningstøj/ parykker Puder, skumgummiklodser og tæpper Udendørs leg... 7 Sandkasser Soppebassiner Hygiejne i forbindelse med mad Madopbevaring Køkkenforhold Rengøring Indeklima Rumforhold Udluftning APPENDIX SMITSOMME SYGDOMME Opkastning og diarré Forkølelse Øjenbetændelse Børnesår Børneorm

3 Lus. 13 Behandling af hovedlus Bekæmpelse af lus i omgivelserne Sår Rensning af sår Brandsår Bygningsretningslinier. 14 Litteraturliste Retningslinier for håndvask Prinsessen der ikke ville vaske hænder. 3

4 Smitte Smittespredning Risikoen for spredning af sygdomme øges, når der er mange mennesker samlet. Det er derfor vigtigt altid at overholde en god hygiejne for at nedsætte risikoen for smittespredning. Smittekilder I langt de fleste tilfælde spredes sygdomme fra menneske til menneske. Når et barn/ en voksen er syg eller smitter, må de derfor ikke møde i dagpleje og institution. Barnet er raskt, når det kan lege med andre børn uden, at det kræver særlig pasning og omsorg og ikke smitter. Smitteveje Bakterier og virus spredes via hånd til mund. ved hoste. via genstande f. eks. legetøj via madvarer. via luften f.eks ved hoste og nys. Personalet kan ved personlig kontakt være smittebringer. Det er derfor vigtigt, at de er opmærksomme på den personlige hygiejne. Det vil sige gode håndvaske rutiner samt god personlig hygiejne. Det er ved bleskift specielt vigtigt at være opmærksom på muligheden for smitteoverførsel via eget tøj. Håndhygiejne God håndhygiejne er meget vigtig for at nedsætte risikoen for smitte. Børn og voksne skal vaske hænder efter toiletbesøg eller efter, at børnene er blevet hjulpet med toiletbesøg/ bleskift. efter brug af engangshandsker. efter sortering af snavsetøj. efter at have pudset næse eller have pudset næse på et barn. efter nysen og hosten. efter udeleg. før berøring af madvarer. før spisning. Når man vasker hænder, skal sæben skumme og gnides godt ind i alle kroge. Sæben skylles godt af, og hænderne tørres grundigt. For voksne bør det minimum tage ti sekunder for børn et halvt minut. Se appendix vedr. retningslinier for håndvask. Vær opmærksom på, at der samler sig snavs og bakterier under ringe og negle. 4

5 Sæbe Der anbefales flydende sæbe i engangsbeholder. Håndklæder Der anbefales engangshåndklæder f.eks. frottevaskeklude, som lægges til vask efter brug eller engangshåndklæder af papir. Handsker Da bakterier fra bl.a. afføring ikke kan vaskes af hænderne med vand og sæbe, og da nogle sygdomme smitter gennem blod og sårvæsker, skal der bruges handsker eller håndsprit ved bleskift hvor barnet har haft afføring. hjælp til toiletbesøg, hvor barnet har haft afføring. rensning og berøring af sår. Det anbefales, at der bruges Latexhandsker (gummihandsker). Hænderne skal vaskes efter brug af disse, da alle handsker er behandlet med kemikalier. Håndsprit Til hånddesinfektion bruges 70 % håndsprit med glycerol. Håndsprit bruges hvis det ikke er muligt at vaske hænder. hvis der ikke er benyttet handsker ved bleskift, hvor barnet har haft afføring. hvis der ikke er benyttet handsker ved hjælp til toiletbesøg, hvor barnet har haft afføring. Se appendix vedr. retningslinier for hånddesinfektion. Håndcreme Håndcreme bruges for at undgå revner og sprækker i huden. Det anbefales, at der bruges en creme uden tilsætning af parfume. Ved brug af store beholdere med creme er der risiko for, at de samler bakterier og virus. Derfor anbefales det at bruge cremebeholdere med dispenser. 5

6 Pusleplads, bleskift og snavset tøj Puslepladsen Puslepladsen skal kunne tørres af og være med vandtæt betræk. Det kan f.eks. være voksdug eller kraftig plast. Puslebordet dækkes med barnets eget håndklæde, før barnet pusles. Der bruges rene vaskeklude (engangsklude). et rent håndklæde eller et stykke køkkenrulle. Ved spild af urin eller afføring på puslebordet optørres dette med papir, og der rengøres med sæbevand eller sprit. Ved smitsom diarré: se afsnittet : Smitsomme sygdomme (side 16) Bleskift/ snavset tøj Efter aftørring vaskes barnet med engangsklude, som straks lægges i affaldsposen. Bleer lægges direkte i plastposer i stativ/ spand med låg. Posen lukkes og lægges i affaldscontainer dagligt. Affaldsspanden vaskes efter behov, dog mindst en gang ugentligt. Potter tømmes, rengøres med sæbevand og tørres efter brug. Evt. lugtgener fjernes ved afvaskning med sprit eller klorinopløsning. Husk håndvask efter bleskift og optørring af spild, også når der har været brugt handsker. Barnevogne, krybber og sengetøj. Renholdelse og opbevaring: Barnevogne vaskes, når de er snavsede, dog mindst to gange årligt. Sengetøjet skiftes hver uge. Seler vaskes, når de er snavsede, dog mindst to gange årligt. Dyner og puder luftes efter brug. Vær opmærksom på at det er tørt inden det bliver lagt sammen. I kolde og fugtige perioder opbevares det indendørs, så det forbliver varmt og tørt. Husk: Fugt og snavs danner grobund for skimmelsvampe. 6

7 Indendørs leg Legetøj Børn undersøger legetøj og bringer dermed smitte fra et barn til et andet. Legetøj skal derfor rengøres i sæbevand når det er synlig snavset. en gang hver måned i dagpleje. mindst 6 gange årligt i øvrige institutioner. efter behov, f.eks. ved infektioner. Udklædningstøj/ parykker Vaskes efter behov. Puder, skumgummiklodser og tæpper Puder, skumgummiklodser og tæpper bør være betrukket med vaskbart materiale. vaskes jævnligt, gerne en gang om måneden. luftes i solskin eller frostvejr. Mindre legetøj kan vaskes i pudebetræk i vaskemaskinen. Materialer som f.eks. legoklodser tåler vask ved max. 40 grader. Udendørs leg Sandkasser Sandet skal skiftes hvert år for aldersgruppen 0-3 år. Tildækkes så vidt muligt, når det ikke er i brug helst med et net af hensyn til ventilationen. Soppebassiner Stationære soppebassiner er forbudt af hensyn til smittefare, idet der stilles de samme sikkerhedsmæssige og hygiejniske krav til disse som til svømmebassiner. Soppebassiner i dagplejen er ikke tilladt. Soppebassiner i daginstitutioner er ikke ønskelige, men må være der, hvis de tømmes dagligt. Det anbefales at bruge rindende vand f. eks en haveslange eller sprinkleranlæg. 7

8 Hygiejne i forbindelse med mad Børn og personale skal vaske hænder før madlavning, borddækning og spisning. Før spisning, skal bordene afvaskes i sæbevand, eller dækkes med ren voksdug. Madopbevaring Kølevarer skal altid opbevares ved max. 5 grader celsius. Køleskabet rengøres en gang ugentligt samt efter behov. Madvarer opbevares i lukkede beholdere eller dækkes med folie. Råvarer bør holdes adskilt i grupper således, at f.eks. grøntsager ikke kan forurene kød eller fiskevarer med jordbakterier. Jordforurenede grøntsager må ikke opbevares i køleskabet sammen med den øvrige mad. Varmebehandlede levnedsmidler, der skal gemmes, skal nedkøles så hurtigt som muligt, evt. i koldt vandbad, inden de sættes på køl. Det må højst tage 3 timer at få madvarerne nedkølet fra 65 til 10 grader. Køkkenforhold Køkkenbordets overflader skal være glatte og lette at rengøre. Der skal være mulighed for at vaske hænder direkte i forbindelse med madlavningen. Sæben skal være flydende i dispenser. Karklude, viskestykker og håndklæder hænger, så de tørrer hurtigst muligt og udskiftes hver dag. Alt inventar incl. køle-fryseskabe skal opstilles således, at rengøring ikke vanskeliggøres. Der skal være god udluftning i køkkenet, så der ikke dannes kondensvand eller mug på overflader. 8

9 Rengøring Det er vigtigt med grundig rengøring, da virus og bakterier herved får dårlige vækstbetingelser. Det er derfor nødvendigt med daglig rengøring af køkken. gulve (støvsuges eller moppes med støvbindende moppe samt overtørres med fugtig moppe). berøringsflader i nåhøjde (borde, stole, døre, håndtag). toiletter, håndvaske og puslepladser. Indeklima Rumforhold Temperaturen ved gulvet skal være grader.??? Luftfugtigheden skal være mindre end 40-45% i vinterhalvåret. I institutioner skal gulvene være af vaskbart materiale, væggene skal ligeledes kunne vaskes. Lofterne skal støvsuges. Udluftning Utilstrækkelig udluftning er ofte årsag til indeklimaproblemer. Behovet for luftfornyelse afhænger af lokalernes indretning, af antallet af personer, der bruger lokalet, og af de aktiviteter, der foregår i dem. Som minimum udluftes 2 gange dagligt ved gennemtræk i 5-10 minutter, når børnene ikke er i lokale, hvis der ikke er mekanisk ventilation. 9

10 APPENDIKS SMITSOMME SYGDOMME Opkastning og diarré Opkastning og diarré skyldes oftest en mave-/tarminfektion med virus. Men årsagen kan også være bakterier. Smitten kan spredes fra afføring/opkast via hænderne til mund, til legetøj og til madvarer. Smitten kan overføres ved indtagelse af mad, der er forurenet med bakterier. Smitten kan, i sjældne tilfælde, stamme fra en rask smittebærer. Smitten sker fra hænder til mund, hvorfor håndhygiejnen er vigtig. I tilfælde af smitsom diarré i dagpleje eller institutionen (2 eller flere børn/ voksne med diarré) bør hygiejnen suppleres med følgende: Personalet anvender engangshandsker ved bleskift og hjælp til toiletbesøg. Hænderne skal vaskes efter brug af engangshandsker, da alle engangshandsker er behandlet med kemikalier. Vaskeklude og håndklæder skal være af engangsmateriale. Efter hver skiftning sprittes underlaget af. Hvis der ikke er vand og sæbe til rådighed indgnides med håndsprit. Toiletter og potter afvaskes med almindeligt rengøringsmiddel. Barnet kan igen modtages i dagpleje/ institution, når det er raskt nok til at lege, uden at det giver specielle pasningsproblemer. Det vil sige, når diarré og opkastning er ophørt, og barnet kan spise og drikke normalt. Forkølelse Forkølelse er den almindeligste børneinfektion. Smitten sker via kys, hænder, lommetørklæder, håndklæder, legetøj og andet, der er blevet forurenet med smitstoffet, samt via host og nys. Smitte kan overføres fra dagen før, forkølelsen bryder ud, til 5 dage efter. 10

11 Håndvask/ håndsprit ved kontakt med spyt/snot/nys. Brug af engangslommetørklæder, der straks smides væk. Der er ingen grund til at holde barnet indendørs, tværtimod nedsættes risikoen for smitte udendørs, pga. mindre tæt kontakt til andre børn. Legetøj bør rengøres hyppigere. Barnet kan igen modtages i dagpleje/institution, når det er rask nok til at lege, og ikke har specielle pasningsbehov. Øjenbetændelse Børn med øjenbetændelse må ikke modtages i dagpleje/ institution, hvis der er stærk pusflåd, tydelig lysskyhed, eller hvis der er påvirket almentilstand. Barnet bør da undersøges af læge. Et barn med ikke behandlingskrævende, almindelig øjenbetændelse kan godt opholde sig i dagpleje/ institution, selv om der måtte være pus klatter i øjnene. Øjenbetændelse optræder ofte i forbindelse med, forkølelse. Dette kræver sjældent behandling. Smitten sker via sekret fra næse eller øjne til hænder, vaskeklude, gennem luften med hoste eller nys. Da smitten sker gennem pus fra øjnene eller snot, er håndvask/ håndsprit vigtigt. Børn med øjenbetændelse skal have deres eget håndklæde og bruge engangsvaskeklude. Øjenbadning foretages, når der er pus i øjnene. Pus fjernes med rent vat og lunkent vand. Tør fra den indre øjenkrog og udad. Brug en ny vattampon efter hvert strøg for at undgå spredning af bakterier/ virus. 11

12 Børnesår Børnesår er meget smitsomme sår. Årsagen er smitte med bakterier (stafylokokker eller streptokokker) fra næse eller fra andre sår. Sårene kan sidde overalt på huden, men er hyppigst omkring næse og mund. Smitten overføres ved direkte berøring og via genstande, f.eks. håndklæder, legetøj. Bakterierne overføres fra sårene så længe, de væsker og så længe, der er skorper. Undgå smittespredning ved at have en god hygiejne. Neglene holdes korte, da kradsning i huden forværrer sårene. Læge kontaktes med henblik på hurtig behandling. Barnet smitter, selvom det er i behandling. Børn under skolealderen må ikke modtages i dagpleje/ institution, før sårene er tørret ind, og skorperne er faldet af. Ikke alle sår er børnesår. Forkølelsessår (Herpes) er også hyppigt lokaliseret omkring munden. Herpes skyldes en virus, og barnet må gerne modtages i institution. Børneorm Børneorm lever i tarmen. De er ca. 1 cm lange, hvide og sytrådslignende. Ormene bevæger sig uden for tarmen og lægger æg ved endetarmsåbningen. Smitter ved at æggene kommer i munden, f.eks. når der suttes på fingrene eller bides negle. Æggene kan overleve i støv, tøj og sengetøj i et par uger. Omhyggelig personlig hygiejne, især håndhygiejne. Sengetøj, undertøj og lignende vaskes ved min. 60 grader celsius. Lægen iværksætter behandling for børneorm, hvorefter barnet kan modtages i pasningsstedet igen. 12

13 Lus Hovedlus er små vingeløse insekter, der hverken kan hoppe eller flyve, så langt de fleste børn får lus, når de stikker hovederne sammen. Der kan gå flere uger, fra et barn har fået lus, til det begynder at klø. I den periode kan barnet nå at smitte andre, og kløe er derfor en dårlig målestok for, om man har lus eller ej. Børn i dagpleje og institution bør derfor regelmæssigt af forældrene undersøges for lus (ideelt en gang om ugen, og altid når der er fundet lus i omgangskredsen). Behandling af hovedlus På apoteket kan købes lægemidler, der er giftige for lus. For at få et godt resultat, er det vigtigt at følge brugsanvisningen meget nøje. Optræder der pludselig store lus i hovedbunden efter en vellykket behandling, tyder det på, at barnet er smittet igen. Man kan også bruge en tættekam til bekæmpelse af hovedlus. Inden kæmningen gøres håret vådt og indgnides med balsam. Alle store voksne lus fjernes, så der ikke lægges flere æg. Små lus og æg kan være svære at fange, hvorfor kæmningen skal gentages hver anden dag i en periode på 14 dage. En kæmning tager mellem 20 og 30 minutter. Bekæmpelse af lus i omgivelserne Børster, kamme, huer, hovedbeklædning, pudebetræk m.m. kan enten vaskes i sulfovand, vaskes i maskinen ved 60 grader, lægges i fryseren i 1 døgn eller isoleres i 3 døgn. Sår Rensning af sår Småsår/ hudafskrabninger renses grundigt med vand og sæbe, til det er rent. Såret lufttørrer. Hudafskrabninger og småsår dækkes ikke af plaster eller andet. Lufttørring gør, at der hurtigere dannes skorpe. Brandsår Ved forbrænding skylles straks med koldt vand (ikke iskoldt) i mindst 15 minutter, eller indtil smerterne aftager. Stedet dækkes herefter med tør forbinding. Ved større brandsår (2 x barnets håndflade) kontaktes læge omgående. 13

14 Bygningsretningslinier Toiletforhold Toilet og håndvask bør dimensioneres således, at der er ét toilet og én håndvask med blandingsbatteri for hver 10 børn. For mindre børn kan flere toiletter etableres i samme rum med afskærmning/ skillevæg, ligesom håndvaske kan opsættes som vaskerender. I børnehaver bør der være wc er afskærmet med væg og dør. Døre skal være lette at åbne og - hvis de kan låses - kunne låses op udefra. Toiletpapir skal være ophængt og tilgængeligt for barnet. Sæbe skal ophænges i magnetholder eller være i en dispenser, der kan rengøres. Der foretrækkes engangshåndklæder. Puslefaciliteter bør anbringes i et roligt hjørne i passende højde. Der skal være engangshandsker og en spand til brugte bleer. Gulve bør være skridsikre og med tydeligt fald mod gulvafløb, ligesom de bør afsluttes i en bue mod væggene. Hyppig brug af rummet og tilstedeværelse af smitstoffer og fugt stiller store krav til den fornødne udluftning. Bilag Prinsessen der ikke ville vaske hænder Retningslinier for håndvask??? Litteraturliste 1. Sundhed og hygiejne i daginstitutionerne, Per Vagn-Hansen, Munksgaard. 2. Vejledning om hygiejne i daginstitutioner, Sundhedsstyrelsen. 3. Smitsomme sygdomme hos børn. Vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre. 4. Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutioner, Odense kommune,