Ingen forbrugspanik over hysteriet på aktiemarkederne

Transkript

1 ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 16 Ingen forbrugspanik over hysteriet på aktiemarkederne OMXC faldt 1 pct. på dage i begyndelsen af 16, og det skabte usikkerhed hos investorerne. Usikkerheden har dog ikke spredt sig til forbrugerne, og faldet lader ikke til at have den store effekt på privatforbruget. Det skal også ses i lyset af, at OMXC nu igen er tilbage på samme niveau som ved årets begyndelse. Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk, C Cap er faldet ca. fem pct. i året første måneder For første gang i flere år faldt det ledende danske aktieindeks, OMXC, i begyndelsen af et nyt år. Indekset ikke bare faldt, men styrtdykkede og havde på årets første dage mistet ca. ti pct. af værdien. OMXC har siden genvundet en del af det tabte og er samlet faldet med omtrent ½ pct. i de to første måneder. Store udsving i OMXC Cap i de første måneder af 16 OMXC Cap er de mest handlede danske aktier på Nasdaq København DKKR Dag-til-dag pct. ændring i OMXC Cap OMXC Cap Konfidence interval, dag-til-dag ændring Kilde: NasdaqOMXnordic.com og DI Anm: Konfidensintervallet er beregnet som plus/minus to gange standardafvigelse fra middelværdien af dag-til-dag ændring i OMXC Cap. Pct

2 Store udsving i indekset har skabt usikkerhed... Ændringer på aktiemarkedet har både direkte og en indirekte effekt..., men usikkerheden har ikke bredt sig til forbrugerne Der har været sat både positive og negative dagsrekorder, og udsvingene i indekset har da også været til at få øje på i årets første måneder. Med dagsændringer på over plus og minus fem pct. har investorerne ikke vidst, hvilket ben de skulle stå på, og det har skabt usikkerhed. Usikkerheden fra aktiemarkederne kan have en indirekte effekt på forbruget ved, at forbrugerne bliver nervøse og holder igen. Det kan betyde, at de køber mindre og dermed mindske væksten i forbruget. Ydermere kan et fald på aktiemarkederne have en direkte effekt ved et fald i husholdningernes formuer. Det vil have en negativ effekt på forbrugernes økonomi, hvilket også kan reducere forbruget. Usikkerheden har ikke bredt sig til forbrugerne Usikkerheden lader ikke til at have bredt sig til forbrugerne. Forbrugertilliden er godt nok faldet lidt i starten af 16, men en overvægt af forbrugerne er fortsat optimistiske. Og historisk set er der heller ikke tegn på, at forbrugertilliden og OMXC er tæt korreleret. Usikkerheden har ikke bredt sig til forbrugerne og de er fortsat optimistiske i forhold til deres egen økonomiske situation Nettotal Kr Forbrugertilliden OMXC Familiens økonomiske situation Forbrugerne synes ikke faldet i OMXC har påvirket deres økonomiske situation En families aktieformue er i gennemsnit på 16. kr. Selvom der har været et fald på aktiemarkedet, og dermed et fald i formuerne, har det ikke haft en effekt på forbrugernes vurdering af deres egen økonomiske situation. En overvægt af forbrugerne vurderer i starten af 16, at deres økonomi er forbedret i dag og fremadrettet. Faldet på aktiemarkedet lader derfor ikke til i nævneværdig grad at have påvirket forbrugernes syn på økonomien. Forbrugernes økonomi påvirkes marginalt af faldet på aktiemarkederne Kigger vi nærmere på forbrugernes økonomiske situation, havde en familie i gennemsnit en formue på lidt over,5 mio. kr. i 1. Aktieformuen udgjorde ca. fem pct. af den samlede formue, omtrent 16. kr. Det betyder, at et fald på ti pct. på

3 aktiemarkedet, mindsker aktieformuen med 1.6 kr. 1, hvilket svarer til et fald på ½ pct. i den samlede formue. Aktier udgør en lille del af familiens samlede formue Familiefordelt nettoformue i 1 fordelt på formuetypen 1. kr Pensionsformuerne inkluderer også aktier, men pensionsformuerne indgår ikke som en formue til forbrug på kort sigt. Pensionen er en opsparing til alderdom og bliver derfor ikke hævet i dag af størstedelen af forbrugerne. Derfor forventer vi, at en ændring i pensionsformuen ikke ændrer forbruget i starten af 16. Dem med de højeste indkomster, har de højeste aktieformuer Aktieformuerne er desuden skævt fordelt i forhold familiernes indkomst. De ti pct. af familierne med de højeste indkomster havde i gennemsnit en aktieformue på lidt over 1 mio. kr. i 1. Familierne med de højeste indkomster har ikke et behov for deres opsparing i aktier nu og her, da de har en længere tidhorisont for deres aktieformue. De vil derfor ikke realisere et eventuelt tab på aktieformuen, og dermed forventes et mindre fald på aktiemarkederne ikke at ændre deres købsadfærd. De højeste indkomster holder den største mængde af aktier (ekskl. pensionsordninger) Indkomst deciler er de1 pct. med den laveste indkomst til de 1 pct. med den højeste indkomst 1. kr decil. decil 3. decil. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 1. decil Indkomst deciler Median aktier mv. 1 Realiseres tabet ved, at aktierne sælges, får man et indkomstfradrag, så tabet efter skat er ca.. kr. 3

4 Familier med en middelindkomst har tabt 9 kr. Udsvingene i aktiekurserne har en meget lille effekt En familie med en middelindkomst havde en aktieformue på 35. kr. i 1, og har derfor på to måneder tabt ca. 9 kr. før skat. Det svarer til et fald på ca.,5 pct. i den samlede formue for en middelindkomst familie. En familie med en middelindkomst har en årlig indkomst på ca. 8. og en samlet formue på 1,7 mio. kr. Derfor har et realiseret tab på 9 kr. på aktieformuen ingen effekt på deres økonomiske situation, og forbrugerne forventes således ikke at ændre deres købsadfærd. Store aktiefald kan dog principielt godt reducere forbruget lidt Alt i alt er der derfor ikke meget, der tyder på, at udsvingene i aktiekurserne kommer til at have den store effekt på privatforbruget specielt ikke fordi den ene dags fald, er blevet aflyst af den næste dags stigning. Ingen klar sammenhæng mellem aktiekurser og forbrug Pct. ændring mellem to kvartaler i privatforbruget og OMXC, Sæsonkorrigeret privatforbrug Ændring i forbruget, pct. 1 Ændring i OMXC, pct Kilde: NasdaqOMXnordic.com og Danmarks Statistik -5..., og det bliver bekræftet af vores udvidede forbrugsmodel Dette bekræftes også af, at vi kun finder en meget lille effekt af udsving i OMXC på privatforbruget, når vi estimerer sammenhængen mellem de to størrelser og andre relevante variable (indkomst, formue osv.), jf. boks 1. Der skal altså store og ikke mindst varige udsving til i aktiekurserne, før vi skal begynde at bekymre os for at se mærkbare fald i privatforbruget. I sådanne situationer vil faldet i OMXC dog formentlig også være ledsaget af større fald i indkomsten og forbrugernes generelle syn på økonomien, hvilket må ventes at forstærke faldet i forbruget. Den gennemsnitlige indkomst for familie var i 8. kr. i 1

5 Boks 1: MONA s forbrugsrelation med OMXC Vi benytter MONA s adfærdsrelation for privatforbruget til at estimere om udsving i OMXC har en effekt på den kvartalsvise realvækst i privatforbruget. Vi laver en regression af den kvartalvise realvækst i privatforbruget fra andet kvartal 199 til fjerde kvartal 1. Estimationsperioden er den periode, hvor vi har endelige tal fra nationalregnskabet, og den periode, hvor vi har tal for OMXC. Vi estimerer følgende model: Δ log(fcp) = β + β 1 Δ log ( ydh ) + β Δ log ( whh ) h + β 3 (log ( yd 1 ) log(fcp 1 )) 1 + β (log ( wcp ) log(fcp 1 )) + β 5 Δ log(t) 1 + β 6 Δ log ( kfx ) + ε Hvor, fcp er forbruget i 5-priser, yd h wh h wcp er den disponible realindkomst, er realboligformuen, 1 er realformuen ekskl. boliger, og kfx er C Cap indekset korrigeret for prisniveauet. Modellen har R =,3. Det betyder, at vi forklarer 3 pct. af den kvartalvise realvækst i forbruget. Der er ingen interkorrelation i modellen OMXC er ikke forklaret af de andre variable i modellen. I en model uden OMXC er forklaringsgraden, R, på,85. Således tilfører aktieindekset kun,35 til forklaring af variationen i forbruget. OMXC er signifikant på et 95 pct. niveau, og har en estimeret koefficient på,9. Det betyder, at der vil være en kvartalvis realvækst på,9 pct. i forbruget ved en kvartalvis vækst i aktieindekset på én pct. Med 95 pct. sandsynlighed kunne effekten også være på,, der er den nedre grænse. Der er således ikke meget der tyder på en stor effekt på forbruget af udsvingene i aktiekursen. 5