NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august Regler

Transkript

1 NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet Køge Nærværende notat sammenfatter de vigtigste regler vedr. den permanente boligplacering af flygtninge samt den aktuelle status i Køge Kommune vedr. anvisningen af permanente boliger til flygtningene, herunder antallet af disponible boliger, flygtningeprognoser, udlejningsaftaler med boligselskaberne, muligheder i lovgivningen m.v. Bemærk, at notatet alene omfatter de permanente flygtningeboliger, som Social- og Sundhedsforvaltningen har ansvaret for, og ikke den midlertidige indkvartering af flygtningene, der hører under Teknik- og Miljøforvaltningen/ ETK. Tlf Kontakt: Morten Iversen Tlf Mail ssf@koege.dk Regler Hvornår har flygtningene krav på at få anvist en permanent bolig? Det fremgår af integrationslovens 12, stk. 1, at kommunen skal anvise flygtninge en permanent bolig snarest muligt, efter at flygtningen er visiteret til kommunen af Udlændingestyrelsen. Ankestyrelsen har dog ikke taget stilling til, hvad der konkret ligger heri. Så det må bero på en konkret vurdering. Hvordan er permanent defineret? Det væsentligste kriterium for, at boligen er permanent, er, at lejemålet er tidsubegrænset. Det vil sige, at den udlejes med en selvstændig lejekontrakt, så flygtningen ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk afhængighedsforhold til andre personer. Derimod er der ikke i integrationsloven specifikke krav til boligens størrelse, beliggenhed og indretning. Hvordan opfylder kommunen sin forpligtelse til anvisning af permanente boliger? Kommunen kan både anvise boliger i den almene udlejningssektor det vil sige via den almindelige kommunale boliganvisning efter almenboliglovens 59, stk. 1, hvorefter kommunen kan disponere over hver fjerde af boligselskabernes ledige almene familieboliger og i den private sektor, herunder både som formidler af lejeaftaler mellem private udlejere og Side 1 / 6

2 flygtninge og ved selv at stå for udlejning og fremleje af boligerne. Sidstnævnte kan iværksættes på forskellig vis, herunder via opførelse af nye boliger og omdannelse/indretning af eksisterende ejendomme til permanente flygtningeboliger. Kan flygtningene boligplaceres over alt i Køge Kommune? Nej. Flygtningene kan ikke anvises permanente boliger i Karlemoseparken, idet boligområdet er omfattet af den særlige ghettoregel i 12, stk. 2 i integrationsloven og 61a i lov om almene boliger. Reglen indebærer et ubegrænset forbud mod at anvise flygtninge boliger i ghettoområder og/eller områder, som er omfattet af reglerne om kombineret udlejning af almene boliger. Herudover er der ingen formelle restriktioner for, hvor i kommunen flygtningene kan anvises permanente boliger. Hvilken husleje kan opkræves af flygtningene? Modsat de midlertidige boliger er der ikke loft i lovgivningen over, hvor meget der kan opkræves i husleje af flygtningene for de permanente boliger. Grundreglen er her, at lejemålene sker på helt almindelige markedsvilkår, men at flygtningene skal have økonomi til at betale huslejen. Før sommerferien 2015 har Beskæftigelsesministeriet offentliggjort en konkret beregning over flygtningenes forventede rådighedsbeløb, når de nye, lavere integrationsydelser efter planen træder i kraft den 1. september Heraf fremgår det, at regeringen forudsætter en månedlig husleje for en enlig uden børn på kroner og en husleje på kroner for andre familietyper, samt øvrige boligudgifter kroner om måneden afhængig af familietype. Det vil sige et huslejeniveau før boligydelse på mellem kroner og kroner om måneden inklusive udgifter til vand, el og varme. Social- og Sundhedsforvaltningen vil derfor bruge disse tal som retningslinje i boliganvisningen og formidlingen af private lejemål til flygtningene. Det bemærkes dog i den forbindelse, at huslejeniveauet for nogle flygtningeægtepar/samlevende i en overgangsperiode efter de nye reglers ikrafttræden godt kan være højere, idet den ene af parterne kan være på den gamle (nuværende) kontanthjælpsordning med højere ydelser/rådighedsbeløb, mens den anden modtager den nye integrationsydelse med det lavere rådighedsbeløb. Hvad sker der, hvis flygtningene siger nej til en kommunalt anvist bolig? Kommunen har alene pligt til at anvise den første permanente bolig. Hvis flygtningene ikke ønsker at tage imod den anviste bolig, overtager de selv ansvaret for at finde en bolig på det private eller almene boligmarked. Hvilke regler gælder for kommunernes erhvervelse, indretning og leje af boliger til flygtninge? Det fremgår det af integrationslovens 13, at kommunerne har en særlig adgang til at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder.. lokalt i kommunen. For at løfte opgaven kan kommunen således både: Side 2/6

3 købe eksisterende beboelsesejendomme, villaer, nedlagte landbrug m.v. købe og ombygge tomme erhvervsbygninger. leje øvrige brugbare ejendomme. Herunder er den grundlæggende regel, at udlejningen sker på markedsvilkår, og at relevante regler i leje-, plan- og byggelovningerne m.v. overholdes. Hvilke muligheder har kommunerne for at optage lån til erhvervelse og/eller ombygning af flygtningeboliger? Det fremgår af 2, stk. 1 i bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier (lånebekendtgørelsen), at kommunerne har automatisk låneadgang til erhvervelse og indretning af ejendomme til (midlertidig eller permanent) udlejning til beboelse i henhold til integrationsloven, herunder til at: købe eksisterende beboelsesejendomme, udlejningsbyggeri, villaer, nedlagte landbrug m.v. købe og ombygge tomt erhvervsbyggeri. leje og ombygge øvrige brugbare ejendomme med henblik på videreudlejning. Hvilke muligheder har kommunen for at få refusion for udgifter til lejetab og istandsættelse i forbindelse med udlejning af boliger til flygtninge? Det fremgår af hhv. boligstøttelovens 75 og almenboliglovens 62, at de udgifter, som kommunerne har til lejetab før udlejning og til betaling af istandsættelsesudgifter ved fraflytning, refunderes med 100 % af staten. Derimod er der ikke refusion for udgifterne efter udlejningen, det vil sige efter at flygtningene er fraflyttet deres anviste bolig. Status i Køge Kommune Hvor mange flygtninge forventes til Køge Kommune i den resterende del af 2015 og i 2016? Der forventes at komme i alt 131 flygtninge til Køge Kommune i 2015, hvoraf de 73 er ankommet pr. medio august og yderligere 58 forventes at ankomme i den resterende del af I 2016 forventes der i alt 133 flygtninge til Køge Kommune. Hvor mange permanente flygtningeboliger er der behov for på kort sigt? Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at der i Køge Kommune aktuelt er behov for 13 permanente boliger til familiesammenførte og enlige flygtninge, heraf 5 boliger til børnefamilier og 8 til enlige. Social- og Sundhedsforvaltningen forventer, at boligsituationen løses for disse flygtninge, så både familierne og de enlige kan flytte ind i permanente boliger inden for den nærmeste fremtid. Herudover vurderer forvaltningen, at der frem til årsskiftet 2015/2016 er behov for op til 49 permanente Side 3/6

4 boliger, heraf 23 til familier, hvis ansøgninger om familiesammenføring er under behandling, og 26 til enlige. Social- og Sundhedsforvaltningen forventer ligeledes at løse boligsituationen for disse flygtninge. Hvor mange permanente flygtningeboliger bliver der behov for i Køge Kommune på længere sigt? Det ventes, at der i resten af 2015 ankommer 58 nye flygtninge til Køge Kommune med retskrav på at få anvist en permanent bolig snarest muligt. Derudover er prognosen, at Køge Kommune i løbet af 2016 modtager yderligere 133 flygtninge i 2016 med et tilsvarende retskrav. Hvor mange permanente boliger har vi anvist til flygtninge i 2015? Social- og Sundhedsforvaltningen har pr. 4. august 2015 anvist 19 almene boliger til flygtninge ud af de i alt 133 almene familieboliger, som forvaltningen har fået i anvisning i årets første syv måneder. Det vil sige, at knap 15 % de almene lejligheder i boliganvisningen er gået til flygtninge. Forvaltningen har desuden formidlet kontakter og lejemål mellem private udlejere og flygtninge. Hvor mange boliger forventes Køge Kommune i alt at få i anvisning i 2015? Køge Kommune fik i 2014 i alt 254 familieboliger i anvisning via udlejningsaftalerne med de almene boligselskaber i kommunen. Foreløbig er tallet pr. 4. august 2015 på 133 boliger. Det vil sige på niveau med det 1. halvår af Social- og Sundhedsforvaltningen har i løbet af foråret/ sommeren 2015 henholdsvis indgået en række nye udlejningsaftaler med boligselskaberne og revideret et antal eksisterende udlejningsaftaler med henblik på at øge det samlede antal boliger, som boliganvisningen kan tilbyde borgere i kommunen med et akut boligbehov, herunder til flygtninge. Derfor er det realistisk at forvente en øget tilstrømning af boliger i det 2. halvår af 2015, således at det samlede tal for 2015 bliver på omkring 300 boliger. Det betyder, at Social- og Forvaltningen forventer at kunne anvise yderligere ca. 50 boliger til flygtninge i resten af Hvor ligger de permanente flygtningeboliger? I overensstemmelse med Social- og Sundhedsudvalgets beslutning om, at kvoteflygtningene i Køge Kommune skal boligplaceres i hele kommunen, tilstræber Social- og Sundhedsforvaltningen at finde egnede boliger i hele kommunen. Dette sker via såvel det almene som det private boligmarked. Med hensyn til de 19 almene familieboliger, som forvaltningen pr. 4. august 2015 har anvist til flygtninge i Køge Kommune i år, kan det oplyses, at 2 bor i Borup, 5 i Herfølge, 2 i Lille Skensved, mens de øvrige 10 bor i forskellige dele af Køge. Se bilag 1 for en geografisk oversigt over boligplaceringen af kvoteflygtningene i Køge Kommune pr. 4. august Hvilke nye udlejningsaftaler har vi indgået med boligselskaberne? Social- og Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med boligplaceringen af flygtningene i 2015 i henhold til almenboliglovens 59 indgået en række nye aftaler med lokale boligselskaber om administration af den kommunale Side 4/6

5 boliganvisning og/eller revideret de eksisterende udlejningsordninger. Formålet har været at øge antallet af egnede boliger, som forvaltningen kan disponere over til flygtningene og de øvrige borgere med akut behov for en bolig. Det drejer det sig om: Boligselskabet Domea Køge, hvor der er indgået en aftale vedr. afdelingerne 1 og 2 på henholdsvis Kildebjerggårds i Bjæverskov og Ølbyvej i Lille Skensved. Boligselskabet BoliGrøn, hvor der er indgået en aftale vedr. alle selskabets 5 afdelinger i Køge på henholdsvis Svanelunden, Kildebjergstofter, Uglevænget, Finkevænget og Bakkegårds Alle. Køge Boligselskab, hvor der er genoptaget en midlertidigt suspenderet aftale vedr. afdelingen i Hastrupparken og indgået en ny aftale vedr. afdelingen Ravnsborg Huse. Herudover er der aftalt et møde i september 2015 med udledningschefen fra boligselskabet Lejerbo med henblik på genoptagelse af en tidligere aftale om kommunal anvisning i afdelingerne Søparken og Cirkelhuset, således at Køge Kommune fra efteråret 2015 igen kan disponere over hver fjerne ledige almene familiebolig i de pågældende afdelinger. Bemærk, at denne indsats (ligesom boligplaceringen af flygtningene generelt) sker med respekt for den boligsociale helhedsplan, som Køge Kommune gennemfører i disse år i samarbejde med bl.a. boligselskabet Lejerbo, og som bl.a. sigter mod en målrettet ændring i beboersammensætningen, herunder at undgå en koncentration af etniske minoriteter i de udsatte boligområder. Hvad gør Social- og Sundhedsforvaltningen nu? Social- og Sundhedsforvaltningens aktuelle fokus er på at løse den skærpede udfordring i forhold til den permanente boligplacering af flygtninge i Køge Kommune, der er opstået med det regeringslovforslag om en ny integrationsydelse, der forventes at blive vedtaget og træde i kraft i september Forslaget indebærer, at flygtningene ikke længere får kontanthjælp, men en væsentligt lavere integrationsydelse, hvorfor de bl.a. har et lavere beløb til rådighed til betaling af husleje. Som i de fleste andre kommuner betyder de nye asylregler, at boligplaceringen af flygtningene i Køge Kommune vanskeliggøres. Det skyldes ikke mindst, at det almene boligmarked i Køge Kommune ikke er særligt aktivt (som nævnt ovenfor fik Køge Kommune ca. 250 boliger til anvisning i hele 2014), samt at huslejeniveauet i Køge generelt er forholdsvis højt (en almennyttig familieegnet bolig med 2-3 rum koster i størrelsesordenen kroner om måneden før boligudgifter og boligydelse, mens en gennemsnitlig 1-rums bolig til enlige har en husleje på over kroner om måneden før boligudgifter og boligydelse. På det private boligmarked er huslejeniveauet typisk noget højere). Side 5/6

6 2015 Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering er, at opgaven med at boligplacere de i alt 131 flygtninge, der allerede er ankommet og/eller forventes til Køge i den resterende del af 2015, umiddelbart kan løses via en kombination af boliganvisning efter almenboliglovens 59 og formidling af lejemål til flygtningene med private udlejere i Køge Kommune. Forvaltningen arbejder samtidig med en række konkrete initiativer, der skal understøtte tilgangen af boliger via disse kanaler, herunder: (1) samarbejde med de almene boligselskaber om etablering af nye flygtningeboliger via opdeling af lejligheder i flere selvstændige lejemål (2) genoptagelse af en udlejningsaftale med boligselskabet Lejerbo om afdelingerne Søparken og Cirkelhuset (3) gennemførelse af en lokal kampagne/konkurrence i september, der skal motivere private udlejere i Køge til at udleje deres boliger til flygtninge Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering er, at det kan blive vanskeligt at finde permanente boliger til alle de forventede 133 nye flygtninge i 2016, idet den nye integrationsydelse til næste år vil omfatte hovedparten af flygtningene. Det gælder særligt i forhold til de enlige flygtninge uden børn, hvor der kan opstå et underskud af små og billige lejligheder eller værelser, som flygtningene har økonomi til at betale ud af en integrationsydelse på mindre end kroner om måneden før skat. For at imødekomme den udfordring er det Social- og Sundhedsforvaltningen vurdering, at det kan blive nødvendigt for Køge Kommune at udnytte den automatiske låneadgang til erhvervelse, byggeri og indretning af flygtningeboliger, som kommunerne har i henhold til lånebekendtgørelsen. Herunder er de primære muligheder, der kan overvejes, at Køge Kommune optager et realkreditlån til henholdsvis: (1) oprettelse af et antal pavillonbygninger fordelt rundt om i kommunen med sammenlagt fx 50 mindre lejligheder til enlige flygtninge, og/eller (2) omdannelse af eksisterende byggeri og ejendomme i kommunen til permanente flygtningeboliger for enlige og/eller familier. Det bemærkes i den forbindelse, at KL i sit høringssvar af 5. august 2015 til regeringens lovforslag om den nye integrationsydelse har fremhævet, at det som hovedregel ikke [vil] være muligt for kommunerne at tilbyde en permanent boligløsning, dvs. at flygtningene får egen lejekontrakt til en bolig, og at Konsekvensen af den manglende mulighed for boligplacering er, at kommunerne overvejende vil være nødsaget til at tilbyde midlertidig indkvartering, hvor der er fastsat maksimale takster for flygtningenes egenbetaling. KL gør endvidere opmærksom på i høringssvaret, at kommunerne dermed pålægges ekstra store udgifter, som der ikke er taget højde for i de nuværende finansieringsregler. Side 6/6