Akademikernes arbejdsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akademikernes arbejdsmarked"

Transkript

1 Akademikernes arbejdsmarked

2 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge Akademikere finder ansættelse i alle private brancher Udviklingen i det offentlige Danmark, Sverige og Finland At starte eget firma for at skabe sit eget første job er en udfordring Fremtidens akademikere 26 I Danmark uddanner vi flere og flere akademikere. De seneste tolv år er antallet af nyuddannede kandidater fra et dansk universitet vokset fra lidt under 8. om året i 2 til omkring 14. i 211. Det samlede antal akademikere i den arbejdsdygtige alder er vokset støt fra lidt over 15. ved årtusindskiftet til næsten 24. i 211. Universiteterne har haft stor betydning for, at uddannelsesniveauet i befolkningen er hævet. Meget tyder på, at Danmark kan forvente, at målsætningen, om at 25 % af en ungdomsårgang får en lang videregående uddannelse, nås allerede inden for de nærmeste år. I fremtiden vil universiteterne fortsætte med at uddanne flere, og derfor er det interessant at se på, hvordan arbejdsmarkedet for akademikere har forandret sig det seneste årti. Denne folder gennemgår udviklingen på akademikerarbejdsmarkedet fra 2 til 21 og sætter bl.a. fokus på de nyuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet. Folderen er tiltænkt alle, der interesserer sig for markedet for akademikere. Jeg håber, at folderen kan være del af grundlaget for den videre diskussion af det fremtidige arbejdsmarked for universiteternes kandidater. God læselyst! Jens Oddershede Formand for Rektorkollegiet Talsmand for Danske Universiteter Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde København K Maj 213 Illustrationer: Colourbox: Forside, s. 15, s. 27 ISBN:

3 Krisen kradser 3. Arbejdsmarkedets forandring Når man ser på perioden 2-21, kan man ikke komme uden om at belyse lavkonjunkturen, der startede i efteråret 28. Man skal dog også være opmærksom på en del andre samfundsøkonomiske forhold, der har påvirket akademikerarbejdsløsheden i nævnte årti. I starten af årtiet var der efter en bristet it-boble generel afmatning i den private sektor. I 22 indførte den nytiltrådte VK-regering ansættelsesstop i staten. Disse faktorer er nok hovedforklaringen på den forholdsvis høje arbejdsløshed i 2 og stigningen frem mod 24. Højkonjunkturen buldrer frem i midten af årtiet, og arbejdsløsheden falder til historisk lave niveauer. Siden september 28 og krakket i finanssektoren er antallet af ledige akademikere dog mere end tredoblet, og antallet er nu på højde med 23-niveauet. Væksten i det samlede antal akademikere betyder imidlertid, at arbejdsløshedsprocenten ikke er steget nær så voldsomt fra 29 og frem. I Danmark er der sket en stor stigning i antallet af akademikere fra 2 til 21. Dertil kommer, at flere og flere ufaglærte arbejdspladser flytter fra Danmark, og der bliver skabt flere arbejdspladser til uddannede personer inden for landets grænser. Af figur 2 fremgår det, at der er kommet flere akademiske lønmodtagere og selvstændige fra 27 og frem til 211. Antallet af lønmodtagere med en akademisk uddannelse steg med godt 21. personer i perioden. Antallet af lønmodtagere uden en akademisk uddannelse faldt med knap 22. personer i samme periode. Dette fald skyldes ikke kun, at flere er blevet akademikere, men også at flere er under uddannelse (og derfor ikke udgør en del af arbejdsstyrken), at der er blevet flere pensionister, at der er kommet flere ledere, at der er blevet flere arbejdsløse, og at der er kommet flere selvstændige. Antallet af selvstændige akademikere steg fra godt 17. til næsten I perioden steg antallet af selvstændige i Danmark med små 17.5, og der var i 211 over 25.. Figur 1: Udviklingen i akademikerledigheden, januar 2 - februar 213 Figur 2: Udviklingen i antallet af lønmodtagere, selvstændige og arbejdsløse. Indekseret med år 27 som ,% 7,% 6,% 5,% ,% Antal ledige, venstre akse Andel ledige, højre akse 3,% 2,% 1,%,% Lønmodtagere - Akademikere Lønmodtagere - øvrige Selvstændige - Akademikere Selvstændige - øvrige Arbejdsløse - Akademikere Arbejdsløse - øvrige Kilde: AC s ledighedsstatistik, sæsonkorrigeret, bruttoledige Kilde: Egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik, statistikbanken

4 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet Udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet har forandret sig fra 2 til 21. Den forholdsvis store forøgelse af akademikere i Danmark inden for årtiet har haft stor betydning for, hvordan det danske arbejdsmarked ser ud. Der har været en stadigt stigende efterspørgsel efter akademikere i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Derfor har hovedparten af de mange akademikere i stor udstrækning fundet et job. Langt hovedparten af de mange nye akademikere har fundet et lønmodtagerjob. Antallet af uddannede akademikere er steget for alle faggrupper på tværs af det akademiske felt. Ser man på de fem hovedområder med flest akademikere, er stigningen størst i antallet af samfundsvidenskabeligt uddannede kandidater. I procent er stigningen af akademikere med en humanistisk uddannelse dog størst. Mens antallet af humanister er steget med 77,5 %, er antallet af akademikere med en naturvidenskabelig uddannelse steget med 68 %, for de samfundsvidenskabelige med 67,5 %, de sundhedsvidenskabelige med 32 % og de teknisk uddannede med 31,5 %. Figur 3: Udviklingen i antallet af akademikere i Danmark Figur 4: Udviklingen i antallet af personer med en lang videregående uddannelse fra fordelt på uddannelsens hovedområde Arbejdsløse Lønmodtagere Selvstændige Under uddannelse Uden for arbejdsstyrken Teknisk videnskab Humaniora & teologi Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter Flertallet af de mange flere uddannede akademikere har fundet vej til et arbejde. Af figur 1 fremgår det, at arbejdsløshedsprocenten for akademikere i 21 var lavere end i 2, og der er kun mindre udsving at se inden for de forskellige faggrupper. Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter; medtaget er kun de fem hovedområder med flest LVU ere.

5 8 9 Når man ser lidt nærmere på de fem hovedområder med flest akademikere, er der nogle forskelle. For tre af hovedområderne gælder det, at de udgør en større andel af de nyuddannede end af akademikerne som helhed. Dette gælder for samfundsvidenskab, humaniora og teologi samt naturvidenskab. Figur 5: Andelen af hhv. nyuddannede og alle akademikere fordelt på hovedområder hovedområder med større andel nyuddannede 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Samfundsvidenskab - nyudd. Humaniora og teologi - nyudd. Naturvidenskab - nyudd. Samfundsvidenskab - alle Humaniora og teologi - alle Naturvidenskab - alle Kilde: Egne beregninger på særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter For sundhedsvidenskabelige og tekniske uddannelser er det omvendt (jf. figur 6). Der er en mindre andel blandt de nyuddannede end blandt akademikerne som helhed. Det er dog vigtigt at pointere, at antallet af nyuddannede inden. for alle hovedområder er steget gennem hele perioden. Der bliver således uddannet væsentligt flere med en sundhedsvidenskabelig eller teknisk uddannelse i 21 end i 2 (jf. figur 4). Figur 6: Andelen af hhv. nyuddannede og alle akademikere fordelt på hovedområder hovedområder med mindre andel nyuddannede 2% 18% 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % Sundhedsvidenskab - nyudd. Sundhedsvidenskab - alle Teknisk videnskab - nyudd. Teknisk videnskab - alle Kilde: Egne beregninger på særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter

6 I lavkonjunkturens skygge Hvis man vender blikket mod de akademikere, der er beskæftiget, ses det, at antallet af akademikere ansat i private virksomheder er steget støt frem mod 28. Set over hele perioden er der kommet betydeligt flere privatansatte akademikere end offentligt ansatte. At arbejdsmarkedet i det private erhvervsliv er meget afhængigt af konjunkturerne er tydeligt, når man ser på nedenstående figur. Kurven for antallet af ansatte i det private knækker i 29, da den globale lavkonjunktur for alvor rammer erhvervslivet. Figur 7: Antallet af akademikere ansat i hhv. den offentlige og den private sektor Den globale krise har ikke kun medført, at det private erhvervsliv er blevet mere tilbageholdende med at ansætte flere akademikere. Regeringens finanslov for 213 giver heller ikke anledning til at tro, at der vil blive skabt mange nye job i det offentlige. I fremtiden vil det derfor i høj grad være i det private erhvervsliv, at et stigende antal akademikere skal finde deres arbejde. Ser man på, i hvilken sektor de nyuddannede får job, kan det virke overraskende, at der er en stor stigning i antallet af offentligt ansatte efter 28 (jf. figur 8). Dette skyldes dog med al sandsynlighed det forholdsvis store løft i antallet af ph.d.er de senere år. Ph.d.-løftet har betydet, at flere kandidater end tidligere er gået direkte over i en ph.d.-uddannelse og derfor bliver registreret som offentligt ansatte. En anden grund kan være, at der efter 28 er blevet ansat flere nyuddannede akademikere i offentlige løntilskudsjob. Figur 8: Antallet af nyuddannede akademikere ansat i hhv. den offentlige og den private sektor Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter Offentlig Privat Offentlig Privat Selvom det private erhvervsliv så småt har samlet handsken op, og kurven knækker tilbage allerede i 21, så er der stadig store udfordringer for det danske samfund. Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter Det er også meget tydeligt, at der bliver ansat færre nyuddannede i det private i 21 end der gjorde i 28. Den private sektors rekruttering af nyuddannede akademikere ser derfor ud til at være meget afhængig af konjunkturerne.

7 Akademikere finder ansættelse i alle private brancher Næsten uden undtagelse er der over alle brancher sket en stigning fra 2 til 21. Der bliver således ansat flere akademikere i det private. Det ses tydeligt i de 6 brancher, der ansætter flest akademikere. Figur 9: Privatansatte akademikere i de 6 brancher med flest akademikere Videnservice Sundhed og socialvæsen Industri Handel Information og kommunikation Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter. Medtaget er kun brancherne med flest akademikere. Denne tendens er også tydelig, hvis man ser på de resterende brancher med færre akademikere (de brancher der ikke er vist i figur 9). Således er der ikke en eneste branche med færre akademikere i 21 end i 2. Hvis man retter blikket mod de nyuddannede, er der også her i næsten alle brancher ansat flere akademikere i 21 end i 2. Det er kun i landbrug, skovbrug & fiskeri og i råstofindvinding, at der er færre nyuddannede akademikere ansat i 21. Der er dog under 25 nyuddannede ansat pr. år i hver af de to brancher gennem hele tiåret. Lavkonjunkturen har haft stor betydning for, hvor mange nyuddannede der bliver ansat i den private sektor. For næsten alle brancher gælder det, at antallet af ansatte nyuddannede akademikere stagnerer eller falder fra 27 og frem. Figur 1: Privatansatte nyuddannede akademikere i de 6 brancher med flest akademikere Videnservice Handel Industri Sundhed og socialvæsen Information og kommunikation Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter. Medtaget er kun brancherne med flest akademikere.

8 14 15 Antallet af akademikere med en samfundsvidenskabelig uddannelse, der bliver ansat i det private, er steget med knap 2. fra år 2 til 21. Generelt er der en tydelig tendens til, at der er flere akademikere, der finder arbejde i det private. Til sammenligning er der knap 11. flere akademikere med en samfundsvidenskabelig uddannelse ansat i det offentlige i 21 end i 2. Figur 11: Antallet af akademikere ansat i det private, fordelt på hovedområde Samfundsvidenskab Teknisk videnskab Humaniora og teologi Naturvidenskab Sundhedsvidenskab Antalsmæssigt er der blevet ansat over 8.2 flere humanister i det private fra 2 til 21. Dette overgås kun af samfundsvidenskabelige akademikere, som der er kommet knap 2. flere af i det private. Til sammenligning er der i samme periode i det private blevet ansat små 6. flere akademikere med en teknisk uddannelse, godt 5. flere med en naturvidenskabelig og lidt over 2.5 flere med en sundhedsvidenskabelig uddannelse. I 21 var knap 37 % af alle beskæftigede akademikere med en humanistisk eller teologisk uddannelse ansat i det private. I 2 var det kun 29,5 %. Figur 12: Antallet af humanister & teologer i det private erhvervsliv Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter. Medtaget er kun de fem hovedområder med flest akademikere. Antallet af humanister i det private er gennemsnitligt steget med 8 % om året i perioden fra 2 til 21. Det er den største procentmæssige stigning, hvis man ser på privatansatte akademikere fordelt på hovedområder.

9 Udviklingen i det offentlige I den offentlige sektor er det især inden for tre områder, at akademikere finder arbejde. I 21 var over 85 % af alle akademikere ansat i det offentlige ansat enten inden for undervisning (36 %), offentlig administration (26 %) eller sundhed & socialvæsen (24 %). Fælles for alle områderne er, at antallet af akademikere gennem de seneste ti år er vokset støt. Dog aftog stigningen i antallet af akademikere ansat inden for offentlig administration i årene efter, at VK-regeringen tiltrådte i efteråret 21. Figur 14: Andelen af akademikere ansat i det offentlige fordelt på de tre største grupper 4% 35% 3% Figur 13: Antallet af akademikere ansat i det offentlige fordelt på de tre største grupper % 2% 15% 1% Offentlig administration 5% Undervisning Sundhed og socialvæsen % Kilde: Egne beregninger på særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter Offentlig administration Undervisning Sundhed og socialvæsen Figur 14 viser, at andelen af akademikere i de tre største offentlige grupper er forholdsvis stabil over den tiårige periode. Andelen af ansatte i offentlig administration faldt fra 21 til 26, hvorefter den steg frem til 28 for at ende på et niveau over sundhed og socialvæsen Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter Væksten for akademikere ansat i offentlig administration er betydeligt lavere end i de to andre områder frem til 26. Der er en bemærkelsesværdig stigning i antallet af offentligt ansatte akademikere inden for undervisning fra 28 og frem til 21. Her skal man nok skæve til ph.d.-løftet samt til gymnasiesektoren for at finde hovedforklaringerne.

10 18 19 Ser man på de tre største grupper af offentligt ansatte nyuddannede akademikere, er det tydeligt, at de nyuddannedes erhvervsfrekvens er meget mere påvirkelig. Der er væsentligt større udsving i andelen og i antallet af nyuddannede, der får arbejde i det offentlige. Dog er det tydeligt, at der bliver ansat flere nyuddannede i det offentlige i 21 end i 2. Efter kommunalreformen i 28 faldt især antallet af nyuddannede gymnasielærere og antallet af nyuddannede ansat inden for sundhed. Ph.d.-løftet aflæses tydeligt i antallet af ansatte inden for undervisning. Det er i høj grad stigningen i antallet af nyuddannede ansat på undervisningsområdet, der trækker antallet af nyuddannede ansat i det offentlige op. Andelen af nyansatte i de tre største grupper varierer en del over tid. Ansættelsesstoppet i staten fra 21 og frem afspejles tydeligt i tallene, ligesom kommunalreformens indflydelse på antallet af offentlige ansættelser kommer til udtryk efter 26. Andelen af nyuddannede, der finder job i offentlig administration, er faldende allerede fra 28 og frem. I perioden efter 21 er det offentlige fortsat tilbageholdende mht. at ansætte flere akademikere. De mange ledige dimittender, der ses i øjeblikket, skyldes efter al sandsynlighed ikke kun en privat sektor på knæ men også en offentlig sektor, der ikke er fortsat med at ansætte flere akademikere. Figur 15: Antallet af nyuddannede akademikere ansat i det offentlige fordelt på de tre største grupper Offentlig administration Undervisning Sundhed og socialvæsen Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter Figur 16: Andelen af nyuddannede akademikere ansat i det offentlige fordelt på de tre største grupper 4,% 35,% 3,% 25,% 2,% 15,% 1,% 5,%,% Offentlig administration Undervisning Sundhed og socialvæsen Kilde: Egne beregninger på særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter

11 2 21 Af de offentligt ansatte har de fleste en samfundsvidenskabelig uddannelse. Det er dog gældende for alle de fem største hovedområder, at der er blevet ansat flere i det offentlige gennem hele tiåret. Stigningen i det offentlige er dog ikke lige så høj som stigningen i det private. For de nyuddannede kan der også ses en stigning i antallet inden for alle fem hovedområder. Den markante stigning i antallet af nyuddannede i det offentlige fra 28 og frem skyldes med overvejende sandsynlighed den store stigning i antallet af offentlige løntilskudsjob i samme periode. Figur 17: Antallet af offentligt ansatte fordelt på hovedområder Samfundsvidenskab Humaniora og teologi Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Teknisk videnskab Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter. Medtaget er kun de fem hovedområder med flest akademikere. Figur 18: Antallet af nyuddannede ansat i det offentlige fordelt på hovedområder Samfundsvidenskab Humaniora og teologi Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Teknisk videnskab Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter. Medtaget er kun de fem hovedområder med flest akademikere.

12 Danmark, Sverige og Finland I 21 var ledigheden for danskere med en videregående uddannelse knap 4,6 procent. Dette lå meget tæt op ad OECD-gennemsnittet på 4,7 procent. Den tilsvarende ledighed i Sverige (4,3 %) og Finland (4,4 %) er en smule lavere. Dog er Danmark ikke kommet ud af årtiet med en lige så høj arbejdsløshedsprocent som flere af de sydeuropæiske lande. Figur 19: Arbejdsløshedsprocenter for personer med en videregående uddannelse* i udvalgte OECD-lande i 21 12% 1% 8% 6% 4% 2% I Danmark lå ledigheden for personer med en videregående uddannelse på omtrent 2,8 procentpoint under den generelle ledighed i 21, mens den i Sverige og Finland lå 4 procentpoint under den generelle ledighed. Det skal bemærkes, at grunden både er, at den generelle ledighed i Danmark var lavere end i Sverige og Finland i 21, og at ledigheden for personer med en videregående uddannelse var en smule højere. Den generelle ledighed i Danmark er dog steget meget kraftigere i Danmark end i Sverige og Finland. Figur 2: Udviklingen i ledighedsprocenter i Danmark, Sverige og Finland, % 1% 8% 6% % Norway Austria Netherlands Czech Republic Australia Switzerland Germany Korea United Kingdom Iceland Luxembourg New Zealand Japan Belgium Slovenia Hungary Israel Poland Sweden Finland Denmark OECD average Slovak Republic France Mexico United States Canada Italy Chile Portugal Ireland Turkey Greece Estonia Spain Kilde: Education at a Glance: OECD indicators 212 *Tertiary education 4% 2% % Danmark - VU* Danmark - Generelt Sverige - VU* Sverige - Generelt Finland - VU* Finland - Generelt Kilde: OECD *VU: Videregående Uddannelse (Tertiary Education) Arbejdsmarkedet har ændret sig meget de senere år. Udsvingene i arbejdsløsheden er kraftigst efter 28, og sammenligner man med Sverige og Finland, er det tydeligt, at arbejdsløsheden i Danmark falder langsomt i gode tider og stiger hurtigt i dårlige.

13 At starte eget firma for at skabe sit eget første job er en udfordring Antallet af selvstændige akademikere er steget fra godt 15. i 2 til næsten 22. i 21. I 21 udgjorde de selvstændige 7,7 % af alle akademikere, mens de i 2 udgjorde 8,3 %. Der er dermed sket et lille fald i andelen af selvstændige akademikere fra 2 til 21 (jf. figur 22 næste side). Efter en stigning fra 27 til 28 har den globale krise medført, at andelen igen faldt fra 28 og frem. I 21 valgte 217 af de nyuddannede akademikere at blive selvstændige. Det kan lyde af forholdvis få, men nyuddannede akademikere har ikke det samme netværk og de samme erfaringer til at se forretningsmuligheder, som ældre akademikere har. Flere universiteter forsøger at klæde deres kandidater bedre på til et arbejdsliv som selvstændige og har gennem de seneste år øget indsatsen ved at give sparring og vejledning i virksomhedsdrift. Dette er bl.a. sket gennem studentervæksthuse og tværinstitutionelle samarbejder netop med fokus på innovation og iværksætteri. Det er dog især i de senere år, at universiteterne har styrket indsatsen på dette område, og det kan derfor ikke forventes, at man kan se den fulde effekt i tallene fra perioden Figur 21: Antallet af selvstændige akademikere Figur 22: Andelen af selvstændige akademikere 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Tidligere undersøgelser har vist, at de selvstændige, der opnår størst succes, er personer med betydelig arbejdsmarkedserfaring. Derfor er det ikke nødvendigvis kun positivt, hvis flere nyuddannede starter eget firma. Selvstændige, alle akademikere Selvstændige, nyuddannede akademikere Kilde: Egne beregninger på særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter I øjeblikket er det i høj grad pull-faktorer, der er afgørende for, at akademikere bliver selvstændige. Dette vurderes som en meget væsentlig betingelse for, at de, der bliver selvstændige, også får succes. Kilde: Særkørsel foretaget af Danmarks Statistik for Danske Universiteter

14 Fremtidens akademikere Det kan være svært at komme med et endeligt bud på, hvordan det fremtidige akademikerarbejdsmarked vil se ud i Danmark. De seneste 1 års udvikling peger dog på, at der ansættes flere og flere i den private sektor. Fremadrettet er der også flere tegn på, at endnu flere akademikere finder job i det private. De fleste unge mennesker, der de seneste år har søgt ind på et dansk universitet, har søgt enten en humanistisk eller en samfundsvidenskabelig uddannelse. Figur 23: Udviklingen i antallet af optagne på de danske universiteter. Indekseret med år 27 som Teknisk videnskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Humaniora og Teologi Dog er der siden 27 i gennemsnit optaget over 1 % flere på de tekniske uddannelser pr. år og 8,6 % flere på de naturvidenskabelige uddannelser. Dette er betydeligt højere end på de humanistiske (4,1 %), samfundsvidenskabelige (4,9 %) og sundhedsvidenskabelige (4,3 %) uddannelser. Det er netop akademikere med en teknisk uddannelse, der har den højeste ansættelsesrate i den private sektor. Kilde: Egne beregninger på tal fra Danmarks Statistik, statistikbanken

15 Danske Universiteter er de danske universiteters interesseorganisation. Organisationen fremmer universiteternes indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i indog udland. Akademikernes arbejdsmarked Maj 213 Danske Universiteter Fiolstræde 44 DK-1171 København K Januar 211

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 Indhold 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge 10 4.1

Læs mere

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven. Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud

Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud Kvalitetsudvikling og kvalitetsmålinger i dagtilbud Oplæg ved KL s partnerskabsprojekt om God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Nina Eg Hansen, kontorchef, Indenrigs- og Socialministeriet Jeg vil komme

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet EGU Årsmøde 2016 12.-13. januar

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Internationale regler for certificering af frø

Internationale regler for certificering af frø Internationale regler for certificering af frø Sektorchef Grethe Tarp, Frø og Sædekorn DanSeed Symposium 2008 OECD regelsættene for sortscertificering og kontrol af frø i international handel Et globalt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK

Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK Til kamp for et DYGTIGERE DANMARK DET ER AFGØRENDE FOR DANMARK, AT VI HAR EN SERIØS DEBAT OM, HVORDAN VI FÅR MERE VÆRDI UD AF UDDANNELSE, FORSKNING OG INNOVATION. BEVÆGELSEN STARTER HOS DEA, HVOR UAFHÆNGIGHED

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt

Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste internationalt Danmark får med statsminister Lars Løkke Rasmussens udkast til en efterlønsreform den højeste internationale allerede i 2030, mens forskellen mellem

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen A/S Totalleverandør af damparmaturer ARI Armaturen Albert Richter GmbH & Co.KG grundlagt i 1952 ca.1000

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth

Læs mere

Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse i OECD-landene?

Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse i OECD-landene? samfundsøkonomen nr. 2 juni 216 Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse...? 49 Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse i OECD-landene? I årene siden årtusindskiftet og fortsat under

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

Indhold. Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund

Indhold. Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund 2 Indhold Forord Økonomi og personale Uddannelse Forskeruddannelse Forskning Universiteter og samfund 3 4 9 19 22 26 Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K www.dkuni.dk

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra 1975-2005 og 2006-2010 Indledning

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Historiske lav pris- og lønudvikling.

Historiske lav pris- og lønudvikling. 13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema I Dansk Jobindex: Jobmarkedet i fortsat svag bedring Ugens tema II Aftale om kommunernes økonomi for 1 Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg

Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg Orientering om den aktuelle ungdomsboligsituation januar 2015. Aktuelle tal: (Ajourført d. 28. januar 2015). Kollegie-/ungdomsboliger: Antal boliger: 6.111 pt. Ledige ungdomsboliger 0 stk. Ledige kollegieværelser

Læs mere

Kommunikationsmedarbejder Fors A/S

Kommunikationsmedarbejder Fors A/S JOB- OG KRAVPROFIL Mia Hvilshøj Dal og John Reynolds Hellerup, den 16. februar 2016 Kommunikationsmedarbejder Fors A/S AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMA RK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 2013 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

En ny regerings udfordringer

En ny regerings udfordringer En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80

Læs mere

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Eksporten i 2009 og 2010

Eksporten i 2009 og 2010 Eksporten i 2009 og 2010 Kompetanceudvikling Væksthus Midtjylland 5. november 2009 Freya Petersen Danmarks Eksportråd Emner: Finanskrisen og global økonomi Status for dansk eksport Vigtigste danske eksportmarkeder

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning?

Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning? Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning? Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus University OECONKONFERENCE 2013 Offentlig sektor og vækst Betydning af offentlige sektor for den private

Læs mere

Direktør Anders Knutsen Formand for kredsen af universitetsbestyrelsesformænd Formand for bestyrelsen for Copenhagen Business School

Direktør Anders Knutsen Formand for kredsen af universitetsbestyrelsesformænd Formand for bestyrelsen for Copenhagen Business School Direktør Anders Knutsen Formand for kredsen af universitetsbestyrelsesformænd Formand for bestyrelsen for Copenhagen Business School Status for universiteternes selvstyre Universitetsloven af 2003 og dens

Læs mere

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Odin Teatret. Performances and Tours 1964-2004

Odin Teatret. Performances and Tours 1964-2004 1964 1965 1966 Ornitofilene Denmark - Norway Ornitofilene Finland - Norway - Sweden 1967 Kaspariana Denmark - Italy - Sweden 1968 Kaspariana Denmark - France - Norway 1969 Ferai Denmark - Belgium - France

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

NYDOLWHWVLQGLNDWRUHU IRU UHVXOWDWHUQH LQGHQ IRU OLYVODQJO ULQJL(XURSD

NYDOLWHWVLQGLNDWRUHU IRU UHVXOWDWHUQH LQGHQ IRU OLYVODQJO ULQJL(XURSD ,3 Bruxelles, den 2. juli 2002 NYDOLWHWVLQGLNDWRUHU IRU UHVXOWDWHUQH LQGHQ IRU OLYVODQJO ULQJL(XURSD 'HQ I UVWH HXURS LVNH UDSSRUW RP NYDOLWHWVLQGLNDWRUHU IRU OLYVODQJ O ULQJ IRUHOLJJHUQX+HULXQGHUV JHVNYDOLWHWHQDIOLYVODQJO

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende

Læs mere